Lovændringer i virksomhedsskatteordningen

Transkript

1 Lovændringer i virksomhedsskatteordningen - Konsekvenserne heraf Forfatter: Mette Jørgensen Vejleder: Liselotte Madsen Aarhus Universitet - Cand.merc.aud. Dato: 1. januar 2016 Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1. Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Virksomhedsformer Personlig virksomhed selskabsretlige regler Kapitalselskaber selskabsretlige regler Opsummering selskabsretlige regler Personlige virksomheder skatteretlige regler Personskatteloven Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Kapitalselskaber skatteretlige regler Opsummering skatteretlige regler Virksomhedsskatteordningen Formål Kriterier Indskudskonto Hvad kan indskydes i VSO Opsparet overskud Kapitalafkast Mellemregningskonto Hæverækkefølge Underskud Overskudsdisponering L992 af 16. september Utilsigtet brug af virksomhedsskatteordningen Indskud af privat gæld Højere fradragsværdi af renteudgifter Afdrag på privat gæld med virksomhedens midler Sikkerhedsstillelse for privat gæld Negativ indskudskonto Indskudskonto Negativ indskudskonto Privat gæld Side 1 af 65

3 7.3. Muligheder for reparation Skattemæssig konsekvens af begrænsningerne Sikkerhedsstillelser for privat gæld Hovedreglen Definition af sikkerhedsstillelse Skattemæssig behandling af sikkerhedsstillelse Undtagelser Bagatelgrænse Bagatelgrænsens problemstillinger Problemstillinger Flydende sikkerhedsstillelser Kassekredit Virksomhedspant Udlejningsejendom Beskatning af sikkerhedsstillelser Skattemæssig konsekvens af begrænsningerne Bindende svar SKM SR SKM SR SKM SR (tidl. 471) SKM SR SKM SR SKM SR Generelt om de bindende svar Effekt af L992 af 16. september Negativ indskudskonto Sikkerhedsstillelse Rentekorrektion Alternativer Kapitalafkastordningen Kapitalselskab Virksomhedsskatteordningen fremadrettet Konklusion Litteraturliste Bilag Side 2 af 65

4 1. Abstract As a business owner, you are facing a number of choices as a start-up, including deciding how you are going to run your business. The choice is between company with share capital and a personal business. This choice will influence the company both in terms of tax and accounting. If you choose to run a personal business, there are multiple options in regards to taxation among these is VSO. In 2014, 175,000 business owners used VSO. L992 of September 16 th, 2014 have changed some of the terms using VSO. The purpose of this thesis is to analyze who will be affected by the changes, as well as the tax consequences that it has for the business owner. VSO was originally introduced to equate personal businesses with companies with share capital. VSO is structured in a way, which makes it possible for the owner of a personal business to achieve some of the same benefits as if they had a company with share capital. Some of the main reasons for choosing VSO is fully deductible value of commercial interest, easing of taxation on investment income and the ability to save profits. On June 11 th, 2014, there was produced a bill that would change VSO, this was introduced with L992 of September 16 th, The change of VSL should prevent unintended use of VSO. Unintended use of VSO is to involve private debt in VSO, and to provide collateral for private debt with assets included in VSO. According to the Treasury approx. 2,000 business owners were affected by changes in L992 of September 16 th By depositing private debt in VSO, the business owner achieve a higher net value of its interest costs as interest rates are deducted from company profits and thus have a net value of up to 56.4%, since the owner then don t have to make a raise from the business to pay the interest. In contrast you only get a net value of 33.6% when the interest is a normal deductible expense in the owners personal tax statement. To mitigate this advantage, VSO is structured with a self-controlling effect and an interest correction. In VSO there is calculated a capital return basis, which is an expression of how much the operator has invested in the company, the selfcontrolling effect reduces the amount, and the capital return basis will be lower due to the increased debt, and there is thus a lower amount transferred to capital income. Capital income has a lower tax than personal income, and the business owner will get a higher tax because of the self-controlling effect. Interest correction is performed in the case of a negative deposit account, as this is an indication that there is raised more money than is earned, or that there are injected more debt than assets. Interest rate correction is added in personal income and deducted from capital income, the business owner therefore achieves higher taxation. Both the self-controlling effect and interest correction does not provide a higher taxable income. It is just moving income between categories of income that fore which different tax-rates are operative. When the business owners have a negative deposit account an interest correction is made. After the introduction of L992 of September 16 th 2014 a negative deposit account now furthermore have the consequence that there can t be saved profits, if the negative deposit account exceeds DKK 500,000. This Side 3 af 65

5 tightening of the law is inserted since a negative deposit account is considered to be the result of private debt interposed in the business, or that there have been raised more money than earned. Negative deposit account may also arise in other ways, which do not appear to be regarded as unintended use of VSO. New business owners with losses in the start-up years, or business owners with fluctuating income and periodic deficit may achieve negative deposit account because of the need to raise money for private consumption. This is despite the fact that they have no privat debt in the business and only have used VSO in a lawful manner. There are a number of business owners who, inappropriately, will be affected by this tightening, and to get the benefits of VSO again, there is only the possibility to deposit assets in the company, so that the deposit account again becomes positive. The L992 of September 16 th 2014 is not adequate for all business owners, and some of the business owners affected by the tightening might consider conducting its business in a different form, either Personal Tax, KAO or company with share capital. Collateral for debt outside the VSO with company funds, is considered as unintended use. With the introduction of L992 of September 16 th 2014, collateral in the company's funds for debt outside the VSO will be taxed as if the amount was transferred to the business owner. The rules established are covering all collateral outside the VSO and not only collateral for the business owner's debt. Collateral has given rise to some doubts, as some collateral are being excluded. Collateral will not be transferred to the business owner, if it is done as part of a normal business considerations or the security concerns mixed used property. In addition, there is a transition rule for existing collaterals. The taxation of collaterals has not been clear throughout the legislative process. It is in the final legislation decided that the transfer of the collateral to be made outside of the ordinary raising order. The collateral shall be subject to the company's profits, and in the year's total withdrawals. The business owner will therefore be taxed on an amount that they have not actually earned. The business owner can alternatively inject the debt of VSO, which is considered a withdrawal. This raising will be of an amount that actually is earned. The amendment about collaterals is considered very effective, since all business whit collateral in VSO regarding debt outside VSO is covered. The efficacy of L992 of September 16 th 2014 is very clear in the area of collateral, as it no longer possible to circumvent this. Interest rate of correction is raised, this reduces the tax savings by transferring private debt, but the savings are not removed, if you have an interest rate that is higher than the correction. L992 of September 16 th 2014 will therefore not have the full effect in regards to the increase in the interest rate correction. In relation to deposits of private debt, L992 of September 16 th 2014 is not fully effective, as it is still possible to interpose private debt at start of VSO, if only the deposit account is kept positive. It can therefore be concluded that the amendment do not prevent private debt in VSO totally. Because of changes in VSO the business owner will probably find it more difficult to borrow money in the private sector, because the bank typically wants collateral in an asset. If the business owner does not have sufficient assets in the private sector for this, there is now only the possibility that the business owner must Side 4 af 65

6 raise some assets out of VSO to apply them to the safety of private debt. Loan options in the company are readily unchanged because it is legal to provide collateral for the company's debts, with assets in and outside the VSO. L992 of September 16 th 2014 has made VSO less attractive both for traders who want to circumvent the rules, but also to operators who actually follow the rules. Side 5 af 65

7 2. Indledning Der etableres årligt flere tusinde nye virksomheder i Danmark, og som iværksætter står man ved opstart af virksomhed over for en række valg, heriblandt hvilken form man ønsker at drive virksomheden i. Dette får både betydning for virksomhedens senere forløb, men også for ejerens private skatteforhold. Ved valg af hvilken form, man vil drive sin virksomhed i, står valget mellem selskabsform eller personlig virksomhed, herunder også I/S. Når der vælges at drive virksomhed som personlig virksomhed, vil det typisk kræve assistance fra en revisor, da der er flere beskatningsformer, man kan vælge, og med de nye regler, der er vedtaget i L 992 af 16. september 2014, er valget blevet mere kompliceret, da reglerne er blevet skærpet. Når valget er faldet på virksomhedsskatteordningen (VSO), skyldes det, at man ud fra de regler kan optimere sin skat. VSO har eksisteret siden 1986 og blev i sin tid stiftet med det formål at sidestille enkeltmandsvirksomhed med selskaber. Mange har igennem tiden valgt at bruge VSO og bliver ramt af de nye regler vedtaget i L 992 af 16. september I 2014 var der ifølge skatteministeriet , der anvendte VSO 1. Loven blev vedtaget med øjeblikkelig virkning og ændrede en række vilkår og beløbsgrænser i VSO. Lovændringen har til formål at ramme en række erhvervsdrivende, som har anvendt VSO på en måde, som ikke var tilsigtet med loven, da der er set mange tilfælde, hvor folk har udnyttet ordningen uhensigtsmæssigt 2. Overordnet er følgende ændret: Tidligere har man i VSO haft mulighed for at opspare overskud, dette er nu kun muligt, hvis indskudskontoen er nul eller positiv. Dermed opnår den selvstændige ikke utilsigtede skattemæssige fordele ved at indskyde privat gæld i VSO. Der kan ikke opspares i VSO, hvis virksomhedens aktiver pr. 11. juni 2014 er stillet til sikkerhed for privat gæld. Dog skal sikkerhedsstillelsen tillagt indskudskontoen overstige en bagatelgrænse på kr Virksomhedens aktiver må ikke stilles til sikkerhed for privat gæld, en sådan sikkerhed vil anses som en hævning. Rentekorrektionen forhøjes effektivt med 3 procentpoint med henblik på at eliminere den skattemæssige besparelse, som selvstændige kan opnå ved at placere private renteudgifter i VSO. Ovenstående lovændring har fået en del kritik, da den rammer nogle selvstændige, som har negativ indskudskonto, hvor denne er opstået som en forretningsmæssig almindelig disposition og ikke som et forsøg på at omgå reglerne. Dette er dog ikke blevet taget til efterretning, og loven er vedtaget med ovenstående ændringer, hvilket får konsekvenser for alle, uanset hvordan ens situation er opstået. Loven har ligeledes fået en del kritik for dens udførelse, blandt andet fordi der blev lavet en del justeringer indtil vedtagelsen den 9. september 2014 med tilbagevirkende kraft til 11. juni Disse justeringer Side 6 af 65

8 medførte, at nogle erhvervsdrivende havde lavet nogle dispositioner i den mellemliggende periode, som fik en anden konsekvens end hvad den erhvervsdrivende var bekendt med på dispositionstidspunktet Problemformulering VSO er ændret betydeligt som følge af L 992 af 16. september 2014, og det ønskes belyst, hvad der konkret ændres, og hvilke konsekvenser ændringerne har. For at dække ovenstående problemstilling er der opstillet følgende hovedspørgsmål, som ønskes besvaret: - Hvilke konsekvenser får lovændringen for selvstændige med negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelser der overstiger kr ? For at få hovedspørgsmålet besvaret er der opstillet en række delspørgsmål, som skal kunne bidrage til besvarelsen af hovedspørgsmålet: - Hvordan påvirker de selskabsretlige og skattemæssige forhold valget af virksomhedsform ved etablering af virksomhed? - Hvilken betydning har lovændringen for de forskellige skatteordninger? - Hvilke virksomheder rammes af ændringerne? - Hvordan kan en negativ indskudskonto opstå? - Er alle tilfælde af negativ indskudskonto et udtryk for utilsigtet brug af VSO? - Er forhøjelsen af rentekorrektionssatsen tidsvarende, når renten ændres? - Er skattebesparelsen væk som følge af den højere rentekorrektion? - Har lovændringen effekt på valget mellem selskab og personlig ejet virksomhed, herunder omdannelser til selskab? - Er de erhvervsdrivendes lånemuligheder ændret, både i erhvervsmæssigt og personligt regi? 2.2. Afgrænsning Der vil være områder, der ikke vil blive behandlet i denne afhandling. Det primære fokus er at belyse effekten af lovændringen, dog er det de skattemæssige sammenhænge, der vil blive belyst. Der kan dog inddrages andre sammenhænge, hvis det bidrager til forståelsen. Der vil blive taget udgangspunkt i indkomst optjent i Danmark, samtidig med at alle skattesubjekter og personer forudsættes at være fuldt skattepligtige i Danmark. 3 Bliver vi klogere? Om de nye begrænsninger i virksomhedsskatteordningen Mikael Risager, Tidsskrift for skatter og afgifter 2015/26, Karnov Group Side 7 af 65

9 Virksomheder i selskabsform vil ikke blive behandlet, med undtagelse af områder, der bidrager til opgaven, heriblandt sammenholdelse med hovedaktionærlån, samt perspektivering til valget mellem de to former. Andre virksomheder med flere ejere såsom I/S og K/S vil ikke blive behandlet i denne afhandling. Ved gennemgang af lovgrundlaget for den retslige og skattemæssige regulering vil der kun blive gennemgået de regler, der har relevans for afhandlingen. Der vil kun blive belyst de områder, hvor der er forskelle, der kan have betydning for valg af virksomhedsform. De generelle regler, hvor begge virksomhedsformer er omfattet, vil ikke blive gennemgået. Ligeledes forudsættes det, at læser er bekendt med de generelle regler for personbeskatning efter personskatteloven. Der vil blive taget udgangspunkt i den gældende lovregulering pr. 11. juni Metode Den juridiske metode anvendes i opgaven, hvilket betyder, at afhandlingen opbygges omkring de gældende danske love. Opgaven vil være opbygget efter den retsdogmatiske metode, da opgaven har til formål at beskrive, fortolke og systematisere retskilderne med henblik på at fastslå gældende ret. Som udgangspunkt vil det kun være virksomheder, der kan benytte sig af VSO, som vil blive inddraget i opgaven. Gennemgangen af de relevante områder inden for lovgivningen danner grundlag for en analyse heraf. Herunder vil både virksomhedsskatteloven (VSL) og kapitalafkastordningen (KAO) blive gennemgået. Formålet med analysen er at synliggøre de forskelle, som lovgivningen indeholder, samt hvilke konsekvenser lovændringen har. Data for de fiktive virksomheder og deres ejere danner grundlaget for beregninger, som kan klarlægge økonomiske konsekvenser. Disse skal sammen med analysen danne grundlag for konklusionen på afhandlingen. 3. Virksomhedsformer Der er i Danmark flere virksomhedsformer, der kan vælges imellem ved opstart af virksomhed, bl.a. personligt ejede virksomheder, i det følgende omtalt personlig virksomhed, kapitalselskaber, andelsselskaber mv. De mest anvendte er personlig virksomhed og kapitalselskaber, disse to måder at drive sin virksomhed på, vil derfor blive belyst selskabsretligt samt skatteretligt i dette kapitel, for at redegøre for hvad der kan påvirke valget mellem de to virksomhedsformer. Side 8 af 65

10 3.2. Personlig virksomhed selskabsretlige regler Personlig virksomhed er ikke et selvstændigt skattesubjekt, dette betyder, at skattepligten placeres hos ejeren 4. I forbindelse med stiftelse af personlig virksomhed er der ikke særlige lovmæssige krav. Stiftelsen sker derfor, når driften påbegyndes. Personlige virksomheder skal registreres ved det centrale virksomhedsregister 5. Hvis den personlige virksomhed er afgiftspligtig efter momsloven, skal der lig med selskaber foretages momsregistrering ved SKAT 6. I personlige virksomheder er der ikke behov for kontrakt vedr. ejerforhold, ansvar mv., da ejeren er eneberettiget hertil 7. Der er heller ingen krav til indskud i personlige virksomheder, og der kan altså startes personlig virksomhed uden indskud. Derimod hæfter ejeren personligt, hvilket betyder, at kreditorer gennem retsforfølgning kan gøre krav i både virksomhedens og personlige aktiver 8. Det er ligeledes ejeren, der står for den daglige ledelse, og der er ingen ledelseskrav i denne virksomhedsform 9. Ejeren træffer alle beslutninger i virksomheden og handler på virksomhedens vegne over for omverdenen 10. Kravene til regnskab og årsrapport er ligeledes begrænsede for personlige virksomheder. Ved anvendelse af VSO er personlige virksomheder omfattet af bogføringsloven 11. Personlige virksomheder er ikke pålagt at udarbejde årsrapport, dette kan dog vælges 12. Hvis der vælges at udarbejde årsrapport anvendes der typisk en revisor. Revisor har flere muligheder for omfanget af arbejde, der kan vælges opstilling af årsrapporten, men hvis der ønskes yderligere sikkerhed, kan der vælges review, udvidet gennemgang eller revision 13. I en personlig virksomhed kan ejeren frit indskyde og hæve penge, dette skal blot registreres særskilt på kapitalkonto eller mellemregningskonto. Det frie valg til at indskyde og hæve er dog blevet påvirket af L 992 af 16. september 2014, da man nu bliver afskåret fra at opspare overskud, hvis der hæves for meget, dette omtales yderligere i afsnit 4. For personlige virksomheder er der altså en begrænset retslig regulering, og der er få formelle krav ved registrering. 4 Personskatteloven 3 stk Momsloven Bogføringsloven Side 9 af 65

11 3.3. Kapitalselskaber selskabsretlige regler Dette afsnit omhandler både aktieselskaber og anpartsselskaber. Disse betegnes som kapitalselskaber. Kapitalselskaber er selvstændige skattesubjekter og beskattes efter reglerne i selskabsloven 14. Selskabsloven indeholder en række bestemmelser om bl.a. stiftelse, hæftelse, ledelse, revision mv. Stiftelse skal registreres hos Erhvervsstyrelsen senest to uger efter stiftelsen 15. Foruden registrering af stiftelse, er der en række oplysninger om selskabet, der skal indberettes i et stiftelsesdokument, heriblandt vedtægter, navn, bopæl, tegningskurs, størrelsen af den tegnede kapital, medlemmer af bestyrelse, direktion, revisor mv 16. I selskabslovens kapitel 3 fremgår der en række krav til vedtægter, tegning af selskabskapital mv. Modsat personlige virksomheder er der i kapitalselskaber nogle fastsatte krav til indskud, for aktieselskaber kr og for anpartsselskaber kr I kapitalselskaber skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling, såfremt selskabet taber mere end halvdelen af den tegnede kapital 18. Dog hæfter ejerne kun med hver deres indskud, der er altså tale om en begrænset hæftelse, og selskabets kreditorer kan derfor kun retsforfølge selskabets formue. Selskabets aktionærer eller anpartshavere kan dog stille en personlig sikkerhed for selskabets mellemværende med kreditor, dette kan fx være nødvendigt over for banken for at kunne oprette banklån. Selskabsloven 111 angiver, hvordan ledelsesstrukturen skal være i kapitalselskaber. Der foreligger altså nogle faste krav til bestyrelse og direktion. For anpartsselskaber er den krævede struktur mere lempelig, og der kan altså nøjes med en direktion 19. I lighed med personlige virksomheder, er kapitalselskaber underlagt bogføringsloven 20. Kapitalselskaber er pålagt at aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven 21. Kravene til årsrapporten afhænger af selskabsklassen, ens for alle kapitalselskaber er dog, at deres årsrapporter skal offentligøres hos Erhvervsstyrelsen 22. Erhvervsstyrelsen offentliggør herefter den godkendte årsrapport, hvilket indebærer, at alle har adgang til denne, herunder kunder, kreditorer, konkurrenter mv. For selskaber i regnskabsklasse B er der flere muligheder for omfanget af revisors arbejde og sikkerhed. Mindre selskaber i regnskabsklasse B har mulighed for at fravælge revision 23. De kapitalselskaber, der 14 Selskabsloven 1 15 Selskabsloven 9 16 Selskabsloven Selskabsloven 4 stk Selskabsloven Selskabsloven 111 stk. 1 nr Bogføringsloven 1 21 Årsregnskabsloven 2 sk Årsregnskabsloven Selskabsloven 144 stk. 1 Side 10 af 65

12 fravælger revision, skal stadig aflægge en årsrapport, disse er dog med begrænset sikkerhed fra revisor, i form af review eller assistance med regnskabsopstilling 24. I kapitalselskaber har ejeren ikke mulighed for frit at hæve penge i selskabet. Dette vil medføre et ulovligt aktionærlån. Ejerne kan i stedet modtage udbytte eller modtage løn i selskabet Opsummering selskabsretlige regler For kapitalselskaber er de selskabsretlige regler væsentligt mere omfattende end reglerne for personlige virksomheder. Der er mange krav i forhold til stiftelse, årsrapport mv., dog hæfter man kun med indskuddet i selskaber, hvorimod man i personlige virksomheder hæfter solidarisk Personlige virksomheder skatteretlige regler Beskatning af personlige virksomheder foretages hos ejeren, reglerne for beskatningen tager derfor udgangspunkt i beskatning af personer, som findes i personskatteloven. Ejeren af en personlig virksomhed har mulighed for at lade sig beskatte efter personskatteloven, VSO eller KAO. De tre beskatningsmuligheder vil blive gennemgået i hovedtræk nedenfor Personskatteloven Personskatteloven regulerer, hvordan skattepligtig personlig indkomst skal beskattes. Det skal dog bemærkes, at denne sjældent anvendes af virksomhedsejere med høj eller svingende indkomst. Ejeren bliver efter denne ordning beskattet af det fulde overskud for indkomståret. Renterne i virksomheden kan ikke fratrækkes i personlig indkomst og påvirker derfor kun kapitalindkomsten, som har en lavere skattemæssig effekt og derfor er dyrere for ejeren 25. Ved at anvende denne ordning påvirkes ejeren derfor af det progressive skattesystem i Danmark, og ejeren kan derfor ende med betale topskat af sit overskud. I personskatteloven er der ikke mulighed for at opspare overskud, og man kan derfor ende med at betale topskat i et år, og senere år ligge under grænsen for topskat, uden at kunne udnytte dette, hvilket også er medvirkende til, at denne ordning sjældent anvendes af virksomhedsejere med svingende eller høj indkomst Virksomhedsskatteordningen VSO er lavet med det formål at sidestille personlige virksomheder med selskaber. Når man anvender VSO, er der krav til, at man adskiller privat økonomi og virksomhedens økonomi. Når man indtræder i VSO opgøres der en indskudskonto, som forskellen mellem de indskudte aktiver og passiver 26. En negativ indskudskonto kan være et udtryk for, at der er indskudt privat gæld, da der i sådanne 24 /P%C3%A5tegninger%20og%20erkl%C3%A6ringer.ashx 25 Personskatteloven 4 26 Virksomhedsskatteloven 3 stk. 3 Side 11 af 65

13 tilfælde er indskudt mere gæld end aktiver, men ikke nødvendigvis. Hvis man kan dokumentere, at al det indskudte gæld vedrører virksomheden, kan man få nulstillet sin indskudskonto ved opstart af VSO 27. Negativ indskudskonto kan bl.a. opstå som følge af tidligere års underskud i virksomheden, hvor der ikke blev anvendt VSO, er finansieret med likvide midler i virksomheden. Indskudskontoen indgår i hæverækkefølgen og påvirkes efter opstart efterfølgende kun af indskud, og eventuelle hævninger, der udgør et større beløb end kapitalafkast, årets overskud og tidligere års hensættelser til senere hævning 28. I VSO er der mulighed for at udligne sin indkomst de enkelte år for at optimere sin skat. Man kan derfor i regnskabsår med høj indkomst henlægge en andel af virksomhedens overskud, hvoraf man betaler en skat svarende til selskabsskatten 29. Omvendt kan man i perioder med lav indkomst hæve af de tidligere opsparede overskud. På den måde kan man optimere, således at ens samlede indkomst kan holdes lige under topskattegrænsen, og på den måde opnå en skattebesparelse. I VSO får man fuld fradragsret for renter, hvilket har givet anledning til, at folk har medtaget private renter i VSO. Dette har været medvirkende til indførelsen af L 992 af 16. september Når man anvender VSO, er der nogle særlige regnskabs- og oplysningskrav, som man skal opfylde, bl.a. skal virksomhedens økonomi adskilles fra den erhvervsdrivendes privatøkonomi. Bogføringslovens regler skal overholdes, og der skal udarbejdes et regnskab efter mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder 30. Ud over regnskabet skal der opgøres størrelsen af indskudskontoen, indestående på konto for opsparet overskud, kapitalafkast samt kapitalafkastgrundlaget. Disse krav ved anvendelse af VSO vil typisk medføre assistance fra en revisor. For at kunne anvende VSO er der nogle krav til virksomheden, disse vil blive gennemgået i afsnit Kapitalafkastordningen KAO kan anvendes af alle, der kan anvende VSO. KAO er dog mere simpel end VSO. I KAO beregnes et kapitalafkast, som fratrækkes i personlig indkomst og tillægges i kapitalindkomst 31. På den måde opnås der en skattemæssig besparelse grundet den lavere beskatning af kapitalindkomst. Der skelnes her ikke mellem private og erhvervsmæssige renter, og denne model kan derfor være en fordel, hvis man har mange renteudgifter, også uden for virksomheden. I KAO er det ligeledes muligt at opspare overskud, dog er dette mere begrænset af, at det opsparede overskud skal bindes på en konto i et pengeinstitut 32, hvilket gør, at denne mulighed i praksis sjældent anvendes. 27 Virksomhedsskatteloven 3 stk Virksomhedsskatteloven 5 29 Virksomhedsskatteloven 10 stk Den juridiske vejledning C.C Regnskabskrav 31 Virksomhedsskatteloven 22a stk Virksomhedsskatteloven 22b stk. 3 Side 12 af 65

14 3.6. Kapitalselskaber skatteretlige regler De skattemæssige regler, der gennemgås i det følgende, omhandler både aktie- og anpartsselskaber. Selskaberne er selvstændige skattesubjekter og er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens 1 og er derfor omfattet af selskabsskatteloven samt øvrige gældende skattelove 33. Skattepligtig indkomst opføres efter skattelovgivningens almindelige regler, og den skattepligtige indkomst beskattes i selskabet med selskabsskattesatsen på 23,5% 34. Hvis selskabet ønsker at udbetale et overskud til ejerne, kan dette gøres i form af udbytte, hvor ejeren beskattes med 27% op til kr og 42% af resten (2015 tal) 35. Selskabet har ikke fradrag for udbyttet, og man ender på den måde tilnærmelsesvis med en samlet skat, der er på niveau med den skat, ejeren af en personlig virksomhed ville have betalt for at hæve tilsvarende beløb 36. Ud over udbytte kan ejerne også modtage løn, ejernes løn vil være skattepligtig efter statsskattelovens 4. Selskaber har mulighed for at fremføre underskud til senere modregning i overskud 37. Overskud kan dog ikke opspares på tilsvarende måde som i VSO Opsummering skatteretlige regler Personlige virksomheder og kapitalselskaber følger nogle forskellige skatteretlige regler, men udgangspunktet ud fra ovenstående gennemgang er, at det ikke skal være skatteregler, der afgør, hvilken form man vil drive virksomhed i, men derimod andre ting såsom risiko og hæftelse. 4. Virksomhedsskatteordningen For den generelle forståelse af VSO og baggrund for beregningseksemplerne vil opbygningen af VSO blive gennemgået i det følgende Formål VSO blev indført med L 144 af 19. marts VSO giver mulighed for, at en personlig virksomhed kan blive omfattet af en beskatningsmetode, der minder om den, som anpartsselskaber og aktieselskaber er omfattet af. VSO kan anvendes af personer, der driver selvstændig virksomhed 38, men kan derudover også anvendes af personer, der udlejer fast ejendom, idet udlejning af et hus og udlejning af en ejerlejlighed skattemæssigt betragtes som erhvervsmæssig virksomhed Selskabsskatteloven 8 34 Selskabsskatteloven Selskabsloven Selskabsskatteloven Virksomhedsskatteloven 1 39 Virksomhedsskatteloven 1 stk. 3 Side 13 af 65

15 Nogle af de fordele, man får ved at lade sig beskatte efter VSO, er: - Fuld fradragsværdi af alle erhvervsmæssige renteudgifter - Lempelig kapitalindkomstbeskatning af den del af årets overskud, som svarer til forrentning af den investerede nettoformue i virksomheden - Mulighed for opsparing af overskud. Efter reglerne i PSL 11, stk. 1, kan der kun opnås en fradragsværdi af renter på 33,6% 40. I VSO er det muligt at få fuld fradragsværdi for renteudgifter, ved at renterne fratrækkes i virksomhedens overskud i stedet for i kapitalindkomsten. På den måde opnås der en fradragsværdi på op til 56,4 % 41. Den højere fradragsværdi skyldes, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og en eventuel topskat bliver reduceret. I VSO er der mulighed for at overføre en del af virksomhedens overskud til kapitalindkomst. Dette er for at give den erhvervsdrivende et afkast af den investerede kapital. Dette medfører ligeledes en reduktion i det beløb, der beskattes som personlig indkomst 42, hvilket medfører en skattebesparelse som følge af den højere fradragsværdi af kapitalindkomst. En af de andre fordele ved anvendelse af VSO er, at den erhvervsdrivende har mulighed for at spare en del af virksomhedens overskud op. På den måde betales der kun en foreløbig skat af det opsparede beløb, svarende til selskabsskattesatsen 43. Når det opsparede overskud hæves, vil det blive beskattet som personlig indkomst, men med fradrag af den allerede betalte virksomhedsskat 44. Dette giver den erhvervsdrivende mulighed for at udligne sin indkomst mellem gode og mindre gode regnskabsår, således at skatten kan optimeres op til topskattegrænsen Kriterier Som nævnt skal man drive selvstændig erhvervsvirksomhed for at kunne anvende VSO. Der foreligger ikke en nærmere definition af dette, men der foreligger en del retspraksis på området. VSO kan fx ikke anvendes, hvis virksomheden går under kategorien hobbyvirksomhed, eller hvis der er tale om lønmodtagerforhold 45. Den juridiske vejledning lægger hovedsageligt vægt på to kriterier ved afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed. Der kigges på rentabilitet og intensiteten af virksomhedens drift. Udgangspunktet for anvendelsen af VSO er altså derfor at virksomheden skal have en vis intensitet og være rentabel 46. Det betyder dog ikke, at en underskudsgivende virksomhed ikke kan være omfattet, det skal dog være et forbigående underskud, Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven 10 stk Virksomhedsskatteloven 10 stk Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen m.fl. s Den juridiske vejledning C.C Side 14 af 65

16 da virksomheden skal være rentabel på længere sigt for at kunne anvende VSO 47. At virksomheden skal have en vis intensitet betyder, at omsætningen skal have en vis minimumsstørrelse 48. For at kunne anvende VSO, skal virksomheden drives for egen regning og risiko, og virksomheden skal drives med det formål at opnå et økonomisk overskud 49. Som nævnt skal der hvert år oplyses størrelsen af indskudskontoen, indestående på konto for opsparet overskud, kapitalafkast samt kapitalafkastgrundlaget, disse begreber vil derfor blive gennemgået i det nedenstående Indskudskonto Når man som erhvervsdrivende indtræder i VSO, skal der opgøres en indskudskonto 50. Det indskud, der foretages, er overførsel af værdier fra den erhvervsdrivende til VSO 51. Denne opgøres som forskellen mellem de indskudte aktiver og passiver 52. Efter indtræden i VSO beholdes indskudskontoen, således at den kun bliver påvirket af efterfølgende indskud, eller hævninger der overstiger årets resultat. En hævning på indskudskontoen følger hæverækkefølgen, som er gennemgået i afsnit 4.7. Indskudskontoen viser, hvor meget kapital den skattepligtige har indskudt i sin virksomhed og hermed kan hæve skattefrit i virksomheden. Indskudskontoen er ikke påvirket af værdiforringelser. Indskudskontoen påvirkes altså kun af overførsler mellem virksomhed og privat. Indskudskontoen kan enten ved opstart være negativ eller blive det senere hen. Hvordan det kan opstå, og hvilke konsekvenser det har, bliver gennemgået i afsnit 6.2. Hvis indskudskonto er negativ ved opstart, kan indskudskontoen nulstilles, således at en negativ indskudskonto ved opstart ikke skal påvirke den senere mulighed for opsparing i VSO, da man efter indførelsen af L 992 af 16. september 2014 ikke kan opspare overskud ved negativ indskudskonto. Nulstilling forudsætter dog, at der kun er indskudt erhvervsmæssig gæld i VSO 53. Indskudskontoen opgøres efter et nettoprincip. Hvorimod efterfølgende overførsler overføres efter et bruttoprincip, således at et aktiv, der indskydes, behandles for sig og en gældspost for sig 54. En gældspost anses derfor som en hævning i hæverækkefølgen. Modsat et aktiv der behandles som et indskud på 47 Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C Virksomhedsskatteloven 3 stk Virksomhedsskatteloven 3 stk Virksomhedsskatteloven 3 stk mhedsordningen%20vedtaget 54 Den juridiske vejledning C.C Side 15 af 65

17 indskudskontoen. Et gældsbehæftet aktiv kan derfor ikke anses netto som indskudt, men skal behandles i to dele Hvad kan indskydes i VSO Efter VSL 1 er udgangspunktet, at alle 100% erhvervsmæssige aktiver og passiver skal indgå i VSO. Dog kan visse finansielle aktiver som aktier mv. ikke indgå i VSO, med mindre den erhvervsdrivende driver næring med sådanne aktier 56. Aktiver, der både benyttes privat og erhvervsmæssigt, kan ikke indgå i VSO 57. Biler, der anvendes til begge formål, kan dog indgå i VSO med den fulde værdi, og der fastsættes derfor en værdi som værende den private andel, som indgår i hæverækkefølgen. Ejendomme, der anvendes til begge formål, kan ikke indgå, dog kan den del, der anvendes erhvervsmæssigt, indregnes efter en fordeling af ejendomsværdien 58. Al erhvervsmæssig gæld skal indgå i VSO, det er dog også muligt at indskyde privat gæld i VSO. VSO er dog indrettet således, at der er en selvkontrollerende effekt, således at dette ikke skal være fordelagtigt, dette gennemgås yderligere i afsnit Opsparet overskud Når man som erhvervsdrivende anvender VSO har man mulighed for at opspare en del af sit overskud, den del, der opspares, beskattes således kun foreløbigt med den pågældende skattesats for selskaber 59. I VSO kaldes denne skat for virksomhedsskat. Når det opsparede overskud ønskes hævet, skal det beskattes som personlig indkomst. Det, der bliver beskattet er således det opsparede overskud tillagt virksomhedsskatten. Når det tages til endelig beskatning, får man dog fradrag i den endelige skat for den allerede betalte virksomhedsskat 60. Det opsparede overskud beskattes derfor ikke anderledes end det øvrige overskud. Denne mulighed for at opspare overskud er indlagt, således at den erhvervsdrivende har mulighed for at udligne sin indkomst. På den måde kan skatten optimeres, dette er illustreret i nedenstående tabeller. I nedenstående eksempel er vist forskellen på at opspare overskud og ikke opspare overskud. Der er i eksemplet udsving i årenes overskud, hvorimod hævninger er på nogenlunde jævnt niveau. I tabel 4.1 er der opsparet overskud i Den juridiske vejledning C.C Virksomhedsskatteloven 1 stk Virksomhedsskatteloven 1 stk Virksomhedsskatteloven 1 stk Virksomhedsskatteloven 10 stk Virksomhedsskatteloven 10 stk. 3 Side 16 af 65

18 Overskud kr kr Kapitalafkastgrundlag kr kr Årets hævning kr kr Opsparet overskud kr kr. 0 Hensat til senere hævning kr. 0 kr. 0 Kapitalafkast kr kr Personlig indkomst kr kr Kapitalindkomst kr kr Skattepligtig indkomst kr kr Beregnet skat i alt kr kr Tabel 4.1 egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 1 I tabel 4.2 er der ikke opsparet overskud i 2014, dette giver dog en hensættelse til senere hævning Overskud kr kr Kapitalafkastgrundlag kr kr Årets hævning kr kr Opsparet overskud kr. 0 kr. 0 Hensat til senere hævning kr kr. 0 Kapitalafkast kr kr Personlig indkomst kr kr Kapitalindkomst kr kr Skattepligtig indkomst kr kr Beregnet skat i alt kr kr Tabel 4.2 Egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 2 Den samlede skat for 2014 og 2015, når der opspares overskud, bliver samlet på kr Hvorimod hvis der ikke opspares overskud, så bliver den samlede skat kr Ved at opspare overskud opnår den erhvervsdrivende altså en samlet besparelse på kr I tabel 4.1 ses det, at skatten i 2014 er lavere end i tabel 4.2, hvorimod skatten for 2015 er højere i det eksempel, hvor der opspares overskud. Skatten bliver derfor mere jævnt fordelt over indkomstårene ved at opspare overskud. Den erhvervsdrivende opnår derfor både en skatteudskydelse og en skattebesparelse ved at opspare overskud = = = Side 17 af 65

19 4.5. Kapitalafkast Den erhvervsdrivende har mulighed for at opgøre et kapitalafkast, som overføres fra personlig indkomst til kapitalindkomst, på den måde opnås der en skattemæssig besparelse. Kapitalafkastgrundlaget opgøres årligt ved årets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld 64. Modsat indskudskontoen, der kun påvirkes af indskud og hævninger, bliver kapitalafkastgrundlaget påvirket løbende i takt med fx investeringer i aktiver, både i form af aktivets værdi, men også i form af den optagede gæld. Kapitalafkastsatsen fastsættes på baggrund af Danmarks Nationalbanks opgjorde kassekreditrente 65. For 2015 er satsen fastlagt til 1% 66. Kapitalafkastgrundlaget er udtryk for, hvor meget den erhvervsdrivende har investeret i virksomheden. Det kan derfor anses som en forrentning af det investerede. Alternativt ville den erhvervsdrivende kunne have investeret i obligationer eller aktier. Kapitalafkastet er derfor lavet for at sidestille med det afkast, man kunne have fået herved. Kapitalafkastet kan kun beregnes ved positivt kapitalafkastgrundlag og kan ikke være højere end virksomhedens skattepligtige overskud Mellemregningskonto Erhvervsdrivende, der anvender VSO, har mulighed for at overføre likvider til en mellemregningskonto. Det, der overføres til mellemregningskonto, skal ikke ses som indskud på indskudskontoen, og beløb på mellemregningskontoen kan derfor hæves uden om den almindelige hæverækkefølge 68. Mellemregningskontoen kan anvendes i tilfælde, hvor der med private midler afholdes omkostninger for virksomheden. Mellemregningskontoen skal til enhver tid være nul eller positiv. Den må ikke blive negativ, da det er et udtryk for, at der er lånt penge i virksomheden. I sådan et tilfælde skal der foretages en hævning i virksomheden 69. Mellemregningskontoen kan reduceres ved at hæve beløbet, eller der kan overføres til medarbejdende ægtefælle 70. Mellemregningskontoen er beregnet til, at gøre det er muligt at foretage nogle indskud, uden at disse indskud bliver bundet på indskudskontoen, da de herved vil være sidst i hæverækkefølgen. 64 Virksomhedsskatteloven 8 stk Virksomhedsskatteloven 9 66 SKM SKAT 67 Virksomhedsskatteloven 7 68 Virksomhedsskatteloven 4a 69 Virksomhedsskatteloven 4a stk Virksomhedsskatteloven 4a stk. 5 Side 18 af 65

20 4.7. Hæverækkefølge VSL 5 angiver, i hvilken rækkefølge beløb anses for hævet i virksomheden og overført til indehaverens private økonomi i skattemæssig henseende, der er dog i den juridiske vejledning angivet en udvidet hæverækkefølge 71. Den udvidede hæverækkefølge er således: 1. Omkostningsrefusioner 2. Medarbejdende ægtefælle 3. Hensat til senere hævning primo 4. Virksomhedsskat 5. Årets kapitalafkast 6. Hævet resterende overskud 7. Konto for opsparet overskud 8. Indskudskontoen. Det er nødvendigt at foretage en prioritering af, i hvilken rækkefølge overførsler sker, fordi overførslerne skattemæssigt behandles forskelligt. Hæverækkefølgen sikrer, at virksomhedens indehaver bliver beskattet fuldt ud af virksomhedens overskud, før der kan hæves på indskudskontoen, da det, der hæves på indskudskontoen, er skattefrit 72. Hæverækkefølgen gælder både ved overførsel af kontante beløb og andre aktiver. Punkt 1-4 i den udvidede hæverækkefølge, er alle beløb der kan hæves skattefrit af den erhvervsdrivende. Omkostningsrefusioner vedrører omkostninger, som den erhvervsdrivende har betalt med private midler, men som skal medtages i VSO. Som erhvervsdrivende, der anvender VSO, har man mulighed for at overføre en del af overskuddet til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle. Den erhvervsdrivende skal derfor ikke beskattes af beløbet, da ægtefællen bliver beskattet af det i personlig indkomst 73. Hvis omkostningsrefusioner og medarbejdende ægtefælle er ført over mellemregningskontoen, skal de ikke tages med i den udvidede hæverækkefølge 74. Som vist i tabel 4.2 kan der i VSO anvendes et udtryk, der hedder hensat til senere hævning. Dette er et beløb, der allerede er beskattet, hvorfor det ikke skal beskattes igen ved endelig hævning 75. Beløbet opstår ved at den erhvervsdrivende optimerer sin resultatfordeling op til topskattegrænsen. Denne optimering er frivillig. I tilfælde af, at årets hævninger er lavere end topskattegrænsen, har den erhvervsdrivende mulighed for at hensætte et beløb til senere hævning, men som beskattes i samme år for at optimere sin indkomst op til topskattegrænsen. Hensættelse til senere hævning kan efter indførelsen af L 992 af 16. september 2014, nu blive en tvungen hensættelse, da der ved negativ indskudskonto ikke kan opspares overskud, og hele 71 Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C Side 19 af 65

21 overskuddet derfor skal beskattes som personlig indkomst. Dette medfører derfor en tvungen hensættelse, hvis der er hævet mindre end årets skattepligtige overskud 76. Punkt 5 og 6 er det beregnede kapitalafkast samt det resterende overskud, som beskattes som henholdsvis kapitalindkomst og personlig indkomst. Hvis hævningerne overstiger beløbene i punkt 1-6, og den erhvervsdrivende har opsparet overskud fra tidligere år, skal disse hæves. Hvis der ikke er opsparet overskud nok til at dække årets hævninger, skal det resterende hæves af indskudskontoen. Som nævnt er hævninger på indskudskontoen skattefri. Hvis der hæves så meget, at indskudskontoen bliver negativ, vil det, efter indgrebet i L 992 af 16. september 2014, dog få den konsekvens, at der fremadrettet ikke kan opspares overskud. Konsekvenserne af negativ indskudskonto er forklaret yderligere i afsnit Underskud Når en erhvervsdrivende, der anvender VSO i et regnskabsår, realiserer et underskud, skal underskuddet modregnes i tidligere års opsparede overskud 77. Når det modregnes i opsparet overskud, anses tidligst opsparet overskud, som overført først 78. Der modregnes således i de ældste underskud først, dette har betydning, hvis der er opsparet overskud i år med forskellige virksomhedsskattesatser. Ved modregningen får den erhvervsdrivende fradrag, i den erhvervsdrivendes endelige skat, for den foreløbige virksomhedsskat, der er betalt, som omtalt i afsnit 4.4. Hvis den betalte virksomhedsskat overstiger den endelige slutskat, udbetales det resterende skat 79. Et underskud, der ikke kan modregnes i tidligere års opsparede underskud, kan modregnes uden for VSO. Underskuddet modregnes i den erhvervsdrivendes positive kapitalindkomst 80. Hvis underskuddet også overstiger denne, skal det modregnes i den erhvervsdrivendes personlige indkomst, uanset om denne herved bliver negativ 81. Underskuddet modregnes i den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, uanset om denne bliver negativ 82. I sådanne tilfælde vil det skattepligtige underskud kunne anvendes af ægtefælle eller fremføres til senere Den juridiske vejledning C.C Virksomhedsskatteloven 13 stk Virksomhedsskatteloven 10 stk Virksomhedsskatteloven 10 stk Virksomhedsskatteloven 13 stk Virksomhedsskatteloven 13 stk Virksomhedsskatteloven 13 stk Personskatteloven 13 stk. 1-4 Side 20 af 65

22 4.9. Overskudsdisponering I VSO skal den skattepligtige indkomst fra virksomheden opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler 84. I virksomhedsskatteloven er der dog to undtagelser, som vedrører renteperiodisering 85 og leasingbiler 86. Undtagelserne gør, at i VSO skal renter periodiseres 87, og leasingbiler skal anses for solgt, når bilerne bliver overført fra virksomheden til privatøkonomien. Det betyder, at fortjeneste bliver beskattet, og tab kan trækkes fra på den leasede bil 88. Ud over de to særregler gælder der ingen særlige regler for indkomstopgørelsen i virksomhedsskatteloven. Indkomsten skal derfor opgøres efter reglerne i statsskatteloven, personskatteloven m.fl. Ved anvendelse af VSO skal overskuddet fordeles i tre indkomsttyper: - Personlig indkomst - Kapitalindkomst - Virksomhedsindkomst. Personlig indkomst og kapitalindkomst beskattes efter de gældende regler i personskatteloven. Virksomhedsindkomst er den del af overskuddet, der opspares i virksomheden, den del beskattes som omtalt i afsnit 4.4. Fordeling af overskuddet kan illustreres i nedenstående kassesystem: Figur 4.1 Undervisningsmateriale fra cand.merc.aud. studie 89 Ovenstående system kan anvendes til at danne et overblik samt være behjælpelig med at kontrollere, at indkomsten er korrekt fordelt. For forståelsen af systemet, er der nedenfor indsat følgende fiktive tal til forklaring: 84 Virksomhedsskatteloven 6 stk Virksomhedsskatteloven 6 stk Virksomhedsskatteloven 6 stk Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C Fag: Virksomhedsordningen og skatteregnskabet. Underviser: Frans Nørgaard Side 21 af 65

23 - Skattepligtig overskud kr Kapitalafkast kr Årets hævninger kr Figur 4.2 egen tilvirkning, med inspiration fra undervisningsmateriale på cand.merc.aud. studie Skattepligtig overskud samt kapitalafkast er oplyst i forudsætningerne. Kapitalafkastet er valgt hævet i dette tilfælde. Når det resterende overskud er beregnet, går man til beregningen af virksomhedsindkomst. For at beregne virksomhedsindkomsten, skal årets opsparede overskud beregnes. Dette gøres ved at fratrække årets hævninger fra årets skattepligtige overskud ( ). Det opsparede overskud er således kr Virksomhedsskatten beregnes som /0,765*0,235. Virksomhedsindkomsten er det opsparede overskud tillagt virksomhedsskatten. Den personlige indkomst beregnes herefter ved at fratrække virksomhedsindkomsten fra det resterende overskud. Summen af kapitalindkomst, personlig indkomst og virksomhedsindkomst skal altid være lig skattepligtig overskud fra virksomheden. I figur 4.2 er dette tilfældet, og overskuddet er derfor fordelt korrekt. Som nævnt i afsnit 4.4 er der mulighed for at lade en større del beskatte som personlig indkomst for at optimere sin skat op til topskattegrænsen. Beregningen af den skattemæssige værdi af dette er gennemgået i afsnit 4.4. Uanset hvor meget der opspares, gælder det dog altid, at summen af kapitalindkomst, personlig indkomst og virksomhedsindkomst altid skal være lig skattepligtig overskud fra virksomheden. 5. L992 af 16. september 2014 Der er i L992 af 16. september 2014 fire væsentlige ændringer. Tre af ændringerne er blivende ændringer, hvor den sidste ændring er en overgangsbestemmelse. Nedenfor er ændringer kort beskrevet. Ændringerne vil blive gennemgået og analyseret i afsnit 6, 7 og Erhvervsdrivende, der har negativ indskudskonto, der overstiger bagatelgrænsen på kr , kan ikke længere opspare overskud i VSO. Side 22 af 65

24 2. Erhvervsdrivende må ikke stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld uden for VSO 90. En sikkerhedsstillelse for gæld uden for VSO vil blive anset som overført til den erhvervsdrivende. 3. Rentekorrektionen forhøjes med 3 procentpoint. 4. For sikkerhedsstillelser, der eksisterede den 11. juni 2014, indføres en overgangsregel, således at den erhvervsdrivende har til den 31. december 2017 til at afvikle eksisterende sikkerhedsstillelser. Lovændringen har ud fra ovenstående altså kun effekt for erhvervsdrivende, der anvender VSO. Hvis man driver sin virksomhed i en af de andre former, der er nævnt i afsnit 3, bliver man ikke ramt af stramninger, der er indført med L992 af 16. september Utilsigtet brug af virksomhedsskatteordningen Baggrunden for L 992 af 16. september 2014 er at forhindre utilsigtet brug af VSO 91. Med utilsigtet brug menes indskud af privat gæld samt sikkerhedsstillelse for privat gæld. Indskud af privat gæld samt sikkerhedsstillelser for privat gæld vil derfor blive gennemgået i det nedenstående Indskud af privat gæld Ved behandling af renteudgifter i VSO skelnes der ikke mellem, hvad der stammer fra privat gæld og erhvervsmæssig gæld. Dette har givet anledning til, at erhvervsdrivende har kunne opnå en skattemæssig fordel ved at indskyde deres private gæld i forbindelse med opstart af virksomhed. Dette har medført to fordele i form af højere fradragsværdi af renteudgifter på privat gæld, og mulighed for at afdrage på privat gæld med virksomhedens midler Højere fradragsværdi af renteudgifter Efter personskatteloven fradrages renteudgifter i kapitalindkomsten, hvor fradragsværdien maksimalt kan udgøre ca. 33,6%. Renter, der medtages i VSO, fradrages i virksomhedens overskud, hvorfor fradragsværdien kan komme op på ca. 56,4% 93. Den erhvervsdrivende opnår derfor en skattemæssig fordel ved at medtage private renter i VSO. For at mindske denne skattefordel er VSO lavet med en selvkontrollerende effekt og reglerne om rentekorrektion Den selvkontrollerende effekt Den selvkontrollerende effekt fungerer således, at når den private gæld er medtaget i VSO, vil kapitalafkastgrundlaget blive lavere, da det opgøres som nettoværdi af aktiver og gæld. På den måde reducerer den private gæld det beløb, som den erhvervsdrivende kan hæve som kapitalindkomst. At det, der kan hæves som kapitalindkomst, bliver nedsat, ændrer ikke på den samlede indkomst, det ændrer kun på fordelingen mellem indkomstkategorier. At det, der kan fratrækkes i kapitalindkomst nedsættes, får dog en 90 Virksomhedsskatteloven 10 stk Inspiration fra Virksomhedsskatteordningen kursus ved Mikael Risager, Skattepartner, RSM Plus Side 23 af 65

25 skattemæssig effekt, da fradragsværdien for kapitalindkomst er lavere, end hvis det kunne fradrages i personlig indkomst. Den selvkontrollerende effekt får dog ingen effekt, når kapitalafkastgrundlaget er negativ, da der ikke beregnes et kapitalafkast hvis kapitalafkastgrundlaget er negativt. I disse tilfælde skal der i stedet foretages en rentekorrektion Rentekorrektion Rentekorrektion foretages, hvis indskudskontoen er negativ primo eller ultimo, eller hvis der foretages både hævning og indskud på indskudskontoen i samme indkomstår 95. Da den selvkontrollerende effekt ikke er mulig ved negativ kapitalafkastgrundlag, skal der foretages rentekorrektion. Der skal foretages rentekorrektion, da en negativ indskudskonto er et udtryk for, at der er lånt penge i virksomheden, da der er hævet mere end der er tjent 96. Rentekorrektion tillægges i personlig indkomst og fratrækkes i kapitalindkomsten. På den måde ændres der kun i fordelingen af overskuddet ligesom ved den selvkontrollerende effekt 97. Rentekorrektionen får dog ikke sin fulde effekt i de tilfælde, hvor kapitalafkastsatsen er lavere end forrentningen af den private gæld. Hvis kapitalafkastsatsen er lavere end renten på den private gæld, vil reduktionen i kapitalafkastet ikke udligne fradraget i virksomhedens overskud, hvilket medfører en skattemæssig fordel 98. Rentekorrektionen er dog ved indførelsen af L 992 af 16. september 2014 hævet med 3%, således at skattefordelen bliver mindre. Effekten af dette er illustreret i nedenstående tabel 6.2. I illustrationerne er der taget udgangspunkt i skattesatserne i Aarhus Kommune. Der er anvendt en rentesats på 2% og en kapitalafkastsats på 2%. Det skal bemærkes, at kapitalafkastsatsen for 2015, efter denne beregning er foretaget, er fastsat til 1% 99, for at få samme resultat i en beregning for 2015 vil der skulle anvendes en rentesats på 1%. I illustrationerne tages der ikke hensyn til ligningsmæssige fradrag mv. 94 Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven SKM SKAT Side 24 af 65

26 Gæld privat Gæld i VSO Overskud kr kr Renter - erhverv kr kr Renter - privat kr Gæld - erhverv kr kr Gæld - privat kr Aktiver kr kr Kapitalafkastgrundlag kr kr Kapitalafkast kr Rentekorrektion kr Personlig indkomst kr kr Kapitalindkomst kr kr Skattepligtig indkomst kr kr Beregnet skat i alt kr kr Tabel 6.1 egen tilvirkning, bilag 3 Tabel 6.1 viser, at rentekorrektionen udligner den skattemæssige fordel, når renten på det private lån svarer til kapitalafkastsatsen. I realiteten er det dog sjældent, at renten for privat gæld er på 2% (2014 tal) eller derunder. Der er derfor i nedenstående tabel lavet et eksempel med en rente på 5%, da det er vurderet som en realistisk gennemsnitsrente for kassekredit og andre lån, der indskydes i VSO 100. I tabellen er det ligeledes illustreret, hvilken effekt forhøjelsen af rentekorrektionssatsen får Side 25 af 65

27 Gæld privat Gæld i VSO Gæld i VSO - ny sats Overskud kr kr kr Renter - erhverv kr kr kr Renter - privat kr Gæld - erhverv kr kr kr Gæld - privat kr Aktiver kr kr kr Kapitalafkastgrundlag kr kr kr Kapitalafkast kr Rentekorrektion kr kr Personlig indkomst kr kr kr Kapitalindkomst kr kr kr Skattepligtig indkomst kr kr kr Beregnet skat i alt kr kr kr Tabel 6.2 Egen tilvirkning, bilag 4 I tabel 6.2 ses det, at den hidtidige rentekorrektion ikke kunne opveje den skattebesparelse man fik på kr Tabellen viser dog også, at hvis renten på privat gæld er på 5%, er der stadig en skattebesparelse på kr ved at medtage det i virksomhedsskatteordningen. Ovenstående er derfor et udtryk for, at reguleringen i L 992 af 16. september 2014 ikke er tilstrækkelig, når der beregnes med en rentesats på 5%. Rentekorrektionssatsen ændrer sig i takt med den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke finansielle selskaber 103. Rentekorrektionssatsen har derfor hidtil været tilsvarende med kapitalafkastsatsen. Forhøjelsen af rentekorrektionssatsen har derfor mindsket den skattemæssige besparelse ved at indskyde privat gæld, dog kan der stadig være en besparelse at hente, hvis blot man har en rentesats på 5% med den nuværende rentekorrektion. Som nævnt tidligere er kapitalafkastsatsen efter denne beregning er foretaget sat ned, således at den i 2015 er 1%, i forhold til ovenstående beregning med en 5% rente vil det give en større skattebesparelse at have den private gæld med i VSO, da rentekorrektionssatsen dermed også er nedsat med 1%. At rentekorrektionssatsen for 2015 er på 4%, og en rente på 5% på et privatlån ikke er usandsynligt, er forhøjelsen af rentekorrektionssatsen altså umiddelbart ikke tidsvarende med det renteniveau, vi har, hvilket betyder, at der stadig kan være incitament til at medtage privat gæld i VSO = = Virksomhedsskatteloven 9 Side 26 af 65

28 Afdrag på privat gæld med virksomhedens midler En anden utilsigtet anvendelse af VSO er, at når der er indskudt privat gæld, bliver denne gæld afdraget med virksomhedens midler, som kun er beskattet med den midlertidige virksomhedsskat. På den måde har ejeren kunnet undlade at hæve det, der svarer til afdraget, og derved opnå en besparelse svarende til forskellen mellem virksomhedsskatten og marginalskatten, forudsat at ejeren betaler topskat Sikkerhedsstillelse for privat gæld Tidligere har det været muligt at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld 104. Den fordel, man opnår ved dette er, at det ikke er nødvendigt at hæve aktiverne ud af virksomheden for at få privat udnyttelse af dem. Man har som erhvervsdrivende opnået en skattebesparelse, ved at man reelt har haft mulighed for at finansiere privatforbrug, uden at man har skullet foretage hævninger og derved ikke betale virksomhedsskatten. Man har derved kunne omgå hæverækkefølgen, og på den må få virksomhedens midler gjort disponibel til privatforbrug. Det er dog i væsentligste omfang kun en skatteudskydelse, da det opsparede overskud i VSO kommer til endelig beskatning i det indkomstår, hvor den erhvervsdrivende udtræder af VSO 105. I L 992 af 16. september 2014 blev det vedtaget, at man fremover skal beskattes af sin sikkerhedsstillelse for privat gæld. Dette indgreb er for at sidestille en sikkerhedsstillelse for privat gæld, med hvis en hovedaktionær lader sit kapitalselskab stille sikkerhed for sin private gæld, da der i sådanne tilfælde opstår der et ulovligt aktionærlån 106. Sikkerhedsstillelser for privat gæld gennemgås yderligere i afsnit Negativ indskudskonto I L 992 af 16. september 2014 er negativ indskudskonto en af de væsentligste faktorer, der er forsøgt dæmmet op overfor. Indskudskonto er derfor i hovedtræk gennemgået nedenfor. Det vil ligeledes blive belyst, hvordan det kan opstå, og om alle negative indskudskonti er et udtryk for utilsigtet brug Indskudskonto Når man indtræder i VSO, skal der som nævnt i afsnit 4.3 opgøres en indskudskonto. Som nævnt kan der hæves på indskudskontoen, dog er der i VSO en hæverækkefølge, jf. VSL 5, som gør, at der først hæves på indskudskontoen, når overskud er hævet. Hæverækkefølgen er gennemgået i afsnit 4.7, heraf ses det, at indskudskontoen er det sidste, der bliver hævet af. Hæverækkefølgen viser derfor som udgangspunkt, at en negativ indskudskonto er et tegn på, at der er hævet mere end der er tjent. I næste afsnit gennemgås dette yderligere. 104 Inspiration fra Virksomhedsskatteordningen kursus ved Mikael Risager, Skattepartner, RSM Plus. 105 Den juridiske vejledning C.C L992 af 16. september lovforslag som fremsat - side 5 Side 27 af 65

29 7.2. Negativ indskudskonto Som nævnt i det ovenstående er negativ indskudskonto som udgangspunkt et udtryk for, at der er hævet mere end der er tjent. Negativ indskudskonto kan dog opstå på andre måder Privat gæld er medtaget i virksomhedsordningen - Ejeren har hævet mere end virksomhedens overskud - Lav indtjening i etableringsår - Periodiske underskud - Delvis virksomhedsomdannelse efter VSL 16a - Frasalg af en virksomhed efter VSL 15a. Privat gæld medtaget i VSO, samt at ejeren har hævet mere end virksomhedens resultat, må anses som utilsigtet brug af VSO, som der med den indførte lov er sat begrænsninger overfor. De øvrige er eksempler på negativ indskudskonto, som er opstået, som følge af forretningsmæssige dispositioner. Nye erhvervsdrivende, hvor der i etableringsfasen ikke tjenes så mange penge, men det stadig er nødvendigt at hæve nogle penge til privatforbrug af virksomhedens midler. På den måde opstår der negativ indskudskonto, og man mister derfor muligheden for skatteudskydelse, og dermed bliver den efterfølgende fase med konsolidering i virksomheden væsentligt forringet. Virksomheder med periodiske underskud, hvor ejeren er nødt til at hæve midler til privatforbrug ud over hvad der tidligere er opsparet, vil hævninger blive foretaget på indskudskontoen, og ejeren bliver derfor omfattet af begrænsningerne. Et eksempel på periodisk underskud og de skattemæssige konsekvenser heraf vil blive gennemgået i afsnit 7.4. I de to ovenstående eksempler er der reelt set også hævet mere end der er tjent, men den erhvervsdrivende har formentlig ikke andre indtægtskilder, således at det er nødvendigt at hæve til privatforbrug. De virksomhedsejere, der har foretaget delvis virksomhedsomdannelse, jf. VSL 16a, kan ligeledes ende med en negativ indskudskonto, da de ved delomdannelsen reelt foretager en tvungen hævning af aktierne i det stiftede selskab. Det har jo dog ikke givet en reel hævning af midler, da ejeren har modtaget aktier, og skatten påhviler aktierne. Ved frasalg af en virksomhed, skal der jf. VSL 15a, overføres et beløb svarende til nettosalgsprovenuet til indskudskontoen, dette kan være af en sådan størrelse, at det medfører negativ indskudskonto. Ovenstående situationer er næppe de situationer L 992 af 16. september 2014 har villet gribe ind overfor. Dog skelnes der ikke mellem decideret misbrug af ordningen og de ovenstående tilfælde, da alle bliver omfattet af begrænsningerne. 107 Inspiration fra Virksomhedsskatteordningen kursus ved Mikael Risager, Skattepartner, RSM Plus. Side 28 af 65

30 Privat gæld Inden indførelsen af L 992 af 16. september 2014 har det været muligt at medtage privat gæld i VSO. Dette har dog resulteret i et lavere kapitalafkast og en eventuel rentekorrektion, som beskrevet tidligere. Med den faldende virksomhedsskatteprocent og en forholdsvis uændret personbeskatning, er der opstået større forskel mellem de to typer beskatning, hvilket har gjort det mere attraktivt at udnytte VSO utilsigtet, ved at få så stor en del som muligt af dennes udgifter eller lån betalt med lavt beskattede midler 108. L 992 af 16. september 2014 er derfor opbygget ud fra en antagelse om, at VSO udnyttes på utilsigtet vis. Antagelsen går ligeledes på, at udnyttelsen er tiltagende som følge af den stigende forskel mellem virksomhedsskatten og personskatten, da den større forskel resulterer i en større besparelse. Privat gæld betragtes som gæld, der er virksomheden uvedkommende, såsom kassekreditter og stående lån. Skatteministeriet har først hen over vinteren 2013/14 fået klarhed over omfanget af det utilsigtede brug af VSO 109. Problemet i den utilsigtede brug er, at skatteyderne betaler mindre i skat end hvad de burde. Dette problem er dog forsøgt løst ved indførelsen af L 992 af 16. september 2014, ved at gøre det dyrere at blive pålagt rentekorrektion. Tidligere har kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen været den samme procentsats, men med indførelsen af L 992 af 16. september 2014 bliver rentekorrektionssatsen nu 3% højere end kapitalafkastsatsen. Som beregnet i afsnit kan der dog stadig være en skattebesparelse på trods af den højere rentekorrektion, hvis blot man har et lån på nuværende tidspunkt på 5%. Om forhøjelsen af rentekorrektionssatsen er tilstrækkelig kan ikke vurderes nu, dog forventer folketinget et merprovenu i 2014 på ca. 825 mio. kr., og en varig provenuvirkning på ca. 500 mio. kr. årligt 110. Det må antages, at størstedelen af den varige effekt af lovforslaget må stamme fra rentekorrektion, da de virksomhedsejere, som ellers skulle have betalt topskat, må forventes at have skiftet skatteordning eller omdannet deres virksomhed til et selskab. Der er ca erhvervsdrivende, der anvender VSO 111, ifølge antagelserne til lovforslaget vil det kun være ca erhvervsdrivende, der rammes af begrænsningerne 112. Langt størstedelen, der anvender VSO, vil derfor ikke bliver omfattet af begrænsningerne. I beregningen af merprovenu er der anvendt satser for 2014 med en kapitalafkastsats på 2% og en rentekorrektion på 5%. De i beregningen anvendte satser er derfor ikke nødvendigvis de gældende satser på det tidspunkt, hvor det skal realiseres. Kapitalafkastsatsen for 2015 er jo netop sat ned til 1%, hvilket vil medføre fald i rentekorrektion til 4% 113. Uanset anvendte satser, er det utvivlsomt, at hvis problemet helt skal elimineres, skal der anvendes en rentekorrektionssats, der er identisk med eller højere end den til enhver til gældende rentesats på det indskudte lån. Det er ikke muligt at foretage en sådan individualisering af 108 L992 af 16. september spørgsmål L992 af 16. september spørgsmål L992 af 16. september lovforslag som fremsat 111 L992 af 16. september lovforslag som fremsat - side L992 af 16. september lovforslag som fremsat - side SKM SKAT Side 29 af 65

31 rentesatsen, og man har derfor fra skatteministeriets side valgt at foretage en forhøjet rentekorrektionssats på trods af, at der som nævnt i afsnit er mange lån på nuværende tidspunkt med højere rente end rentekorrektionssatsen, hvorfor den forhøjede rentekorrektionssats fortsat ikke modsvarer den indskudte rente Muligheder for reparation I forbindelse med indgrebet i L 992 af 16. september 2014 er der lavet nogle muligheder for at undgå begrænsningerne. Der er mulighed for at få genoptagelse af sin selvangivelse for Det, der kan ændres, er overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. VSL 2, stk. 5, 2. pkt. Beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, kan ligeledes indskydes på indskudskontoen. På den måde har man mulighed for at nedbringe den negative saldo på indskudskontoen og derved bevare mulighed for at spare op i virksomhedsordningen. Man kan kun søge genoptagelse, hvis man enten har negativ indskudskonto, eller der er stillet sikkerhed for privat gæld. Man kan dog kun søge genoptagelse, hvis man overstiger bagatelgrænsen på kr Som nævnt i afsnit 4.3 har man ved opstart af VSO mulighed for at nulstille indskudskontoen, såfremt al gæld, der indskydes, er erhvervsmæssig. Hvis man ikke ved opstart har nulstillet sin indskudskonto, har man nu mulighed for at få nulstillet sin indskudskonto. Den erhvervsdrivende har pligten til at påvise, at indskudskontoen kan nulstilles 115. Det er den oprindelige indskudskonto ved opstart, som man kan søge nulstilling af. Alt hvad der er tilgået efterfølgende er uændret Skattemæssig konsekvens af begrænsningerne Nedenstående eksempel er en erhvervsdrivende i Aarhus, som udlejer 8 lejemål. Ejendommen har været ejet og udlejet siden Hvert år har virksomheden genereret et overskud, der nogenlunde har svaret til, hvad der er blevet hævet, hvorfor der ikke er opsparet overskud. Ejeren har foruden udlejningsejendommen en lønindtægt på kr pr. år. Ultimo 2011 var hovedtallene således: Indskudskonto 0 Opsparede overskud 0 Kapitalafkastgrundlag Tabel 7.1 egen tilvirkning Ejendommen gennemgik i 2012 og 2013 en omfattende renovering, der kostede kr Ved fast ejendom er der ikke mulighed for fradrag for omkostninger til forbedring 116. Dog er der mulighed for fradrag for den del af omkostningerne, der vedrører vedligeholdelse 117. Denne fordeling af omkostninger gjorde således, 114 L992 af 16. september betænkninger - side Virksomhedsskatteloven 3 stk Statsskatteloven 6 stk. 1 litra E 117 Den juriske vejledning C.H Side 30 af 65

32 at resultatet i 2012 endte på kr Der var derfor i 2012 ikke overskud eller tidligere overskud til at dække årets hævninger på kr Ultimo 2012 var således: Årets resultat Årets hævninger Indskudskonto Opsparede overskud 0 Kapitalafkastgrundlag Tabel 7.2 egen tilvirkning I 2013 blev der ligeledes realiseret et underskud på kr Efter to år med underskud var hovedtallene ultimo 2013 således: Årets resultat Årets hævninger Indskudskonto Opsparede overskud 0 Kapitalafkastgrundlag Tabel 7.3 egen tilvirkning I 2014, efter endt ombygning, gav virksomheden igen overskud. Grundet den negative indskudskonto primo, der overstiger bagatelgrænsen, bliver ejeren dog omfattet af de nye begrænsninger i L 992 af 16. september 2014, således at der ikke kan opspares overskud. Med de tidligere regler vil ejeren kunne have mulighed for at opspare overskud i år 2014, dog kan ejeren i 2014 kun opspare af det overskud, der lå før den 11. juni 2014, da der med indførelsen af L 992 af 16. september 2014 blev indsat en skæringsdato. Der er i dette tilfælde foretaget en forholdsmæssig fordeling af resultatet. Ultimo 2014 hovedtal er således: Årets resultat Årets hævninger Indskudskonto Opsparede overskud Hensat til senere hævning 0 Kapitalafkastgrundlag Tabel 7.4 egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående er der opsparet overskud. Dette overskud er for perioden frem til 11. juni I dette tilfælde har begrænsningerne ingen effekt i 2014, da der ikke kan opspares mere end kr , som er forskellen mellem årets resultat og det hævede. Ultimotallene ville derfor være uændret, uanset om indskudskontoen var blevet nulstillet, eller L992 af 16. september 2014 ikke var blevet indført, da der, uanset indskudskontoens saldo, ikke ville have været mulighed for at opspare mere end kr For at beregne effekten af begrænsningerne er der foretaget en beregning for 2015, hvor indskudskontoen er nulstillet i den ene beregning, for at illustrere hvilken effekt begrænsninger i L 992 af 16. september 2014 får. Det skal dog bemærkes, at indskudskontoen ikke uden videre blot kan nulstilles, men der er nogle Side 31 af 65

33 reparationsmuligheder. Disse er gennemgået i afsnit 7.3. Hvis indskudskontoen ikke nulstilles vil ultimo 2015 være således: Årets resultat Årets hævninger Indskudskonto Opsparede overskud Hensat til senere hævning Kapitalafkastgrundlag Beregnet skat i alt Tabel 7.5 egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 5 Hvis indskudskontoen primo blev nulstillet, eller de gamle regler om at man fortsat kunne opspare på trods af negativ indskudskonto fortsat var gældende, ville ultimo tallene for 2015 se således ud: Årets resultat Årets hævninger Indskudskonto 0 Opsparede overskud Årets opsparede overskud Hensat til senere hævning 0 Kapitalafkastgrundlag Beregnet skat i alt Tabel 7.6 egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 5 Forskellen mellem de to beregninger skyldes, at da der ikke kan opspares overskud grundet negativ indskudskonto, skal hele overskuddet beskattes, og der hensættes derfor til senere hævning, lig forklaringen om hensat til senere hævning i afsnit 4.7. Det, der kan opspares i tabel 7.6, er den del af årets resultat, der ikke er hævet. I 2015 er der altså en umiddelbar skattebesparelse på kr , det skal dog bemærkes, at skatten af det opsparede overskud kun er en skatteudskydelse, og dette er dermed ikke endeligt beskattet 119. For at vise den samlede skattebesparelse er der foretaget en beregning for 2016, hvor der realiseres et lavere resultat end det hævede. Dette er ikke et utænkeligt scenarie, da der formentlig igen fremadrettet vil komme år, hvor der er høje vedligeholdelsesudgifter på ejendommen. Hvis indskudskontoen fastholdes som negativ vil ultimo 2016 være således: = Virksomhedsskatteloven 10 stk. 2 Side 32 af 65

34 Årets resultat Årets hævninger Indskudskonto Opsparede overskud primo Hævet opsparede overskud Opsparede overskud ultimo 0 Hensat til senere hævning 0 Kapitalafkastgrundlag Beregnet skat i alt Tabel 7.7 egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 6 Hvis indskudskonto nulstilles vil ultimo 2016 være således: Årets resultat Årets hævninger Indskudskonto 0 Opsparede overskud primo Hævet opsparede overskud Opsparede overskud ultimo 0 Hensat til senere hævning 0 Kapitalafkastgrundlag Beregnet skat i alt Tabel 7.8 egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 6 Den samlede skat for 2015 og 2016 er opstillet i nedenstående skema hvor de to scenarier er sammenholdt. Indskudskonto ej nulstillet Indskudskonto nulstillet I alt Tabel 7.9 egen tilvirkning Samlet set for denne erhvervsdrivende bliver skatten for de to år kr højere end efter de tidligere regler. Ovenstående viser dermed, at indgrebet i L 992 af 16. september 2014, medfører at man ved negativ indskudskonto kan stå over for en større skattebetaling end man ellers ville have kunnet opnå. Ovenstående viser ligeledes, at man ikke kan opnå en skatteudskydelse, da hele resultatet skal beskattes i det år, det optjenes. Ovenstående viser ikke en stor skattemæssig konsekvens, men over en længere årrække med udsving i resultatet vil skatteeffekten kunne ende i betydelige beløb. Indgrebet medfører ligeledes at man ikke kan udnytte udsving i sit overskud, da man ikke kan opspare overskud. Dette bevirker, at VSO bliver mindre attraktiv for nogle af de, der anvender den eller påtænker at anvende den. Den erhvervsdrivende i dette eksempel har nu nogle muligheder for at få nulstillet den negative indskudskonto. Der kan søges om nulstilling ved opstart ved at påvise, at al gæld er erhvervsmæssig 121, i dette tilfælde var indskudskontoen kr. 0 ved opstart, og denne mulighed kan derfor ikke anvendes. Derudover er der mulighed = Virksomhedsskatteloven 3 stk. 5 Side 33 af 65

35 for genoptagelse af selvangivelsen for , hvor fordeling af indskud af aktiver og passiver kan ændres, ligesom indskud på en mellemregningskonto vil kunne overflyttes til indskudskontoen 123. Denne mulighed kan den erhvervsdrivende dog ikke anvende, da den gæld, der er optaget i 2013, vedrører ombygningen af ejendommen og derfor skal medtages i VSO, da al erhvervsmæssig gæld skal indgå i VSO 124. Der er heller ikke indskudt midler på en mellemregningskonto. Det skal bemærkes at valget af en af de ovenstående to reparationsmuligheder skulle være foretaget senest den 31. marts Denne erhvervsdrivende har derfor kun den mulighed at indskyde penge i virksomheden, hvis den erhvervsdrivende igen vil kunne opnå de fordele, der er i VSO i forhold til konjunkturudligning og mulighed for skatteudskydelse. Dette må vurderes ikke at være særlig attraktivt for den erhvervsdrivende, da underskuddet er opstået som en forretningsmæssig disposition. 8. Sikkerhedsstillelser for privat gæld Ud over negativ indskudskonto, er sikkerhedsstillelser i virksomhedens aktiver for gæld uden for VSO det andet punkt i L 992 af 16. september 2014, der er i fokus. I VSL 10 er der altså indsat yderligere bestemmelser i stk. 6-9, som omhandler tilfælde, hvor der stilles sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for VSO. Ifølge lovforslaget er indgrebet om sikkerhedsstillelser medtaget, således at det sidestilles med indskud af privat gæld, således at man ikke kan opnå en fordel ved blot at holde gælden udenfor VSO med sikkerhed i aktiver i VSO 126. Hovedreglen i VSL 10, stk. 6 er, at hvis der stilles sikkerhed for gæld uden for VSO i aktiver, der indgår i VSO, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den selvstændig erhvervsdrivende. Hovedreglen gælder for sikkerhedsstillelser foretaget efter den 11. juni I VSL 10 stk. 7-9 er der indsat nogle undtagelser til hovedreglen. Undtagelserne gør, at sikkerhedsstillelsen ikke skal overføres til den erhvervsdrivende, undtagelserne er i tilfælde hvor: - Sikkerhedsstillelsen er sket som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. - Der stilles sikkerhed for gæld i den private del af en blandet benyttet ejendom, når gælden ikke overstiger ejendomsværdien eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der er privat bolig. - Sikkerhedsstillelsen erstatter en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Værdien af den eksisterende sikkerhedsstillelse opgøres på samme måde som i hovedreglen. 122 L992 af 16. september 2014 Lovforslag som vedtaget 3 stk L992 af 16. september 2014 Lovforslag som vedtaget 3 stk Den juridiske vejledning C.C Lovforslag L200 af 11. juni betænkning - side L992 af 16. september lovforslag som fremsat - side L992 af 16. september lovforslag som fremsat - side 1 Side 34 af 65

36 Hovedreglen samt undtagelserne vil blive gennemgået i det følgende samt mulighederne for reparation og hvilke konsekvenser, det har for den erhvervsdrivende Hovedreglen En selvstændig erhvervsdrivende, der anvender VSO, som stiller sikkerhed i aktiver i VSO til sikkerhed for gæld uden for VSO, skal anses for at have overført værdier fra VSO til privatøkonomien svarende til den laveste værdi af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse 128. Hensigten fra lovgivers side er, at reglen skal ses i forhold til de regler, der gælder for aktie- og anpartsselskaber i Ligningsloven (LL) 16E, som omhandler lån og sikkerhedsstillelser ydet mellem et selskab og dets interesseforbundne parter 129. Det er heri anført, at et sådan lån eller sikkerhedsstillelse skal anses som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Den juridiske vejledning beskriver dette nærmere. Det er heri forklaret at en sådan disposition skal behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen og skattemæssigt behandles som løn eller udbytte 130. Ordlyden i LL 16E er: Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt forudsat, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af 2, 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven 206, stk og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. LL 16E rammer kun sikkerhedsstillelser ydet til fysiske personer omfattet af LL 2, altså fysiske personer der udøver en bestemmende indflydelse. I VSL 10, stk. 6, er lovteksten formuleret, således at den favner bredere end LL 16E. Ordlyden er således: Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Af lovteksten fremgår det således, at det er tilstrækkeligt, at den gæld, der stilles sikkerhed for, blot skal befinde sig udenfor VSO. Om det er den erhvervsdrivende selv, en fysisk person, et selskab, der ejer gælden, eller om de anses som værende interesseforbundne parter til den selvstændigt erhvervsdrivende, spiller derfor ingen rolle her. Hvad der skulle sidestille VSO med selskaber, kan ud fra ordlyden i den indsatte paragraf derfor anses som en skærpelse. 128 Virksomhedsskatteloven 10 stk L992 af 16. september lovforslag som fremsat - side Side 35 af 65

37 Definition af sikkerhedsstillelse Det er nødvendigt at præcisere begrebet sikkerhedsstillelse for at kunne afgøre, hvorvidt hovedreglen i VSL 10 stk. 6 finder anvendelse. Definitionen af sikkerhedsstillelser har været meget omtalt i forbindelse med spørgsmålene til lovforslaget, da det blev fremsat. Det har også efter lovforslagets ikrafttrædelse været meget omtalt. Skatteministeren har taget stilling til de fremstillede spørgsmål. De væsentligste spørgsmål er gennemgået og kommenteret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 131. Udgangspunktet i svarene er, at der skal være foretaget en særskilt sikringsakt, fx i form af tinglysning, før det kan antages at der er stillet sikkerhed i aktiver i VSO for gæld uden for VSO 132. Alle svarene er dog med forbehold for, at det skal vurderes konkret i den enkelte situation. Fx bankers modregningsadgang kan være omfattet af de nye ændringer, såfremt det vurderes, at der er en reel sammenhæng mellem den selvstændigt erhvervsdrivendes aktiver i VSO og låneudstedelsen. Svarene, der er givet, har i mange tilfælde den bemærkning, at det skal vurderes i det enkelte tilfælde. Det skal altså vurderes, om den selvstændigt erhvervsdrivende ville have kunnet optage det pågældende lån uden aktiverne i VSO. Hvis dette ikke ville være muligt, vil der med stor sandsynlighed være stillet sikkerhed i aktiver, der indgår i VSO, og den erhvervsdrivende vil derfor blive omfattet af VSL 10, stk. 6, og der skal ske beskatning af sikkerhedsstillelsen Skattemæssig behandling af sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelser før 11. juni 2014 For sikkerhedsstillelser foretaget før den 11. juni 2014 er der indlagt en udfasningsregel. Sikkerhedsstillelser, der eksisterede på skæringsdagen, bliver som nævnt tidligere ikke omfattet af VSL 10, stk. 6, da den kun omfatter sikkerhedsstillelser efter skæringsdagen. I L 992 af 16. september , stk. 5 er det præciseret, at en sikkerhedsstillelse, der forelå den 10. juni 2014, og som ikke er afviklet senest den 31. december 2017, vil have betydning for den erhvervsdrivendes fremtidige muligheder for at opspare overskud i VSO. En sådan sikkerhedsstillelse vil ligeledes få betydning for det eventuelt opsparede overskud, der måtte være beskattet midlertidigt i perioden 11. juni 2014 til 31. december Hvis sikkerhedsstillelsen ikke er afviklet inden 31. december 2017, har det den konsekvens, at det ikke vil være muligt at opspare overskud, der er genereret fra og med den 1. januar Foruden dette, vil et evt. opsparet overskud genereret i perioden 11. juni 2014 til 31. december 2017, som ikke er hævet, skulle beskattes som en hævning i hæverækkefølgen med virkning den 1. januar Der er mulighed for at udfase 131 Bliver vi klogere? Om de nye begrænsninger i virksomhedsskatteordningen Mikael Risager, Tidsskrift for skatter og afgifter 2015/26, Karnov Group 132 Spørgsmål til skatteminister spørgsmål L992 af 16. september pkt. 134 L992 af 16. september stk L992 af 16. september stk. 5 Side 36 af 65

38 sikkerhedsstillelser, der eksisterede på skæringsdagen, og det vil være muligt at opspare overskud, når sikkerhedsstillelsen ophører Sikkerhedsstillelser efter 11. juni 2014 Sikkerhedsstillelser for gæld uden for VSO med sikkerhed i aktiver i VSO, stillet fra og med den 11. juni 2014, vil være omfattet af hovedreglen i VSL 10, stk. 6. Sådanne sikkerhedsstillelser skal anses som overført til den erhvervsdrivende. Det, der anses som overført, er det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse 137. Sikkerhedsstillelsens størrelse er identisk med aktivernes værdi. I det oprindelige lovforslag blev der lagt op til, at overførslen af sikkerhedsstillelsen skulle ske som en hævning i hæverækkefølgen, altså som en tvangshævning af en del af det genererede overskud 138. Dette blev ændret i bilag 8, hvor det blev klargjort, at overførslen skulle ske som en hævning uden om den almindelige hæverækkefølge, og at det opgjorte beløb tillægges både virksomhedens overskud og årets hævning 139. Dette fremgår dog ikke af den endelige lovtekst. Den skattemæssige behandling af sikkerhedsstillelser har derfor ikke været klar gennem hele lovgivningsprocessen. Sikkerhedsstillelsen skal altså tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den erhvervsdrivende. Der er alene tale om bogholderimæssige posteringer 140. Den vedtagne indregningsmetode har den betydning, at den erhvervsdrivende bliver beskattet af et beløb som aldrig er tjent, hvorimod hvis sikkerhedsstillelsen skulle indgå i den almindelige hæverækkefølge, ville hævningen trods alt være af beløb der reelt var tjent. Med lovforslaget ønskede man at gøre dispositioner med sikkerhedsstillelser ikke attraktive. Når man kigger på eksemplerne i lovforslaget, kan det virke forunderligt, at man vælger, at behandlingen af sikkerhedsstillelser skal ske på denne måde. Hvis man blot behandlede sikkerhedsstillelsen som en almindelig hævning, skulle man mene, at problemet var løst i forhold til problemstillingen. Sikkerhedsstillelser foretaget efter den 11. juni 2014 beskattes som en hævning på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, og afvikling eller tilbagekaldelse udløser ikke godtgørelse eller anden form for modregning i den ekstra skat, som er blevet pålignet den erhvervsdrivende. Der er altså en vis asymmetri omkring sikkerhedsstillelser, da en sikkerhedsstillelse for privat gæld betragtes som en hævning uden for hæverækkefølgen, uden at det omvendte gælder ved en afvikling. På nuværende tidspunkt er området omkring sikkerhedsstillelser relativt omfattende, da der ikke er klare linjer for hvilke sikkerhedsstillelser, der er omfattet. Dette har medført en vis usikkerhed for selvstændigt erhvervsdrivende, som kan risikere at være omfattet af de nye bestemmelser. Der er dog kommet en del bindende svar på området, som giver mere afklaring for hvilke sikkerhedsstillelser, der er omfattet. Disse vil blive gennemgået i afsnit L992 af 16. september stk L992 af 16. september stk L992 af 16. september lovforslag som fremsat - side L992 af 16. september bilag 8 - side L992 af 16. september betænkning - side 4 Side 37 af 65

39 VSL 10, stk. 6 er blevet fortolket meget yderligtgående både i spørgsmål til skatteminister, betænkning, men også blandt revisorer og rådgivere 141. Ordlyden i VSL 10, stk. 6-9 er blevet kritiseret meget. Der står i loven ikke noget om, hvilken metode den erhvervsdrivende skal beskattes efter. Der har altså været tvivl om, hvorledes det skal indgå i hæverækkefølgen, og om det skal tillægges årets resultat 142. Ordlyden i loven er, at et beløb anses for overført til den skattepligtige. Problemet opstår ved, at der i fortolkningen anvendes en metode, som ikke indgår af lovens ordlyd og betydning, da man skal beskattes af et beløb, der går uden om hæverækkefølgen, og man har derfor med indførslen af L992 af 16. september 2014 indført en ny måde at hæve i VSO. Et andet problem, der opstår, er, at et beløb skal anses for overført, uden at det er defineret, hvordan denne overførsel skal foretages 143. I lovforslagets bemærkninger er det dog fastsat, at der ikke er tale om en hævning i hæverækkefølgen, så med den senest lovændring er der altså indført en ny måde at hæve beløb i virksomhedsordningen. Denne nye måde at hæve beløb i VSO synes at mangle selvstændig og klar hjemmel, da der ikke er anført i loven, hvorledes en overførsel skal foretages. Samspillet med eksisterende systematikker og metoder forventes derfor at blive udfordrende, da de eksisterende opstillingsmodeller skal ændres, og man får ikke den samme systematik i tallene som hidtil. Den eksisterende systematik i hævninger i VSO er gennemgået i afsnit 4.9. Mikael Risager, skattepartner i RSM P/S udtaler, at det bliver meget svært at selvangive korrekt. Hvis der skal selvangives korrekt, vil det kræve en betydelig udvidelse af undersøgelserne af private forhold. Det medfører en væsentlig forøget administrativ byrde at selvangive korrekt 144. Denne antagelse vurderes korrekt, da en korrekt selvangivelse forventes at kræve større indsigt i private forhold, da man ellers ikke kan vurdere, hvorvidt sikkerhedsstillelsen er omfattet af L 992 af 16. september Undtagelser Sædvanlig forretningsmæssig disposition Der er med L 992 af 16. september 2014 indlagt nogle undtagelser i VSL 10, stk Undtagelsen i stk. 7 vedrører sikkerhedsstillelser, der er foretaget som et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Skatteministeren har i spørgsmål 34 til lovforslaget L200 svaret på, hvad der skal forstås med en sædvanlig forretningsmæssig disposition. I svaret er der lagt vægt på, at sikkerhedsstillelsen skal vurderes i det konkrete tilfælde. Dog er der to betingelser, der skal være opfyldt. Første kriterium er, at det skal være af sekundær betydning og må ikke være det bærende element mellem parterne. Behovet for sikkerhedsstillelsen skal altså være en afledt effekt af en anden forretningsmæssig disposition mellem virksomheden og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen må ikke være det bærende element mellem parterne. I vurdering skal der lægges vægt på den løbende samhandel. En sikkerhedsstillelse kan 141 Bliver vi klogere? Om de nye begrænsninger i virksomhedsskatteordningen Mikael Risager, Tidsskrift for skatter og afgifter 2015/26, Karnov Group 142 L992 af 16. september 2014 spørgsmål Virksomhedsskatteloven 10 stk Bliver vi klogere? Om de nye begrænsninger i virksomhedsskatteordningen Mikael Risager, Tidsskrift for skatter og afgifter 2015/26, Karnov Group Side 38 af 65

40 derfor godt undtages fra hovedreglen, fx såfremt den skal sikre, at en leverandør kan optage lån, som er nødvendig for at kunne udføre en ordre for virksomheden 145. Det andet kriterium er, at sikkerhedsstillelsen skal tjene et forretningsmæssigt formål. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen afspejler den risiko virksomheden pådrager sig ved at stille aktiver som sikkerhed for tredjemands gæld 146. Ovenstående svar fra skatteministeren giver ikke et entydigt svar på, hvornår en sikkerhedsstillelse kan undtages fra hovedreglen, jf. VSL 10, stk. 7 og vil derfor formentligt give anledning til flere spørgsmål omkring hvilke sikkerhedsstillelser, der skal anses som overført til den erhvervsdrivende. Det skal dog bemærkes, at det i denne situation vil kunne være svært at give et entydigt svar, da man på den måde vil kunne ramme nogle sikkerhedsstillelser, som reelt anses som acceptable Blandet benyttede ejendomme I VSL 10, stk. 8 er der indsat en undtagelse til hovedreglen, der vedrører ejendomme, der både benyttes erhvervsmæssigt og privat. Ved blandet benyttede ejendomme kan den erhvervsmæssige del af ejendommen indgå i VSO 147. Der foretages en vurderingsfordeling af ejendommen. Da den erhvervsmæssige del af ejendommen indgår i VSO, og gælden er i privat regi, vil den erhvervsdrivende blive anset for at have stillet sikkerhed i aktiver i VSO for gæld uden for VSO. Der er i VSL 10, stk. 8 derfor indsat en undtagelse, som medfører, at den erhvervsdrivende kan stille sikkerhed for gæld uden for VSO, dog skal værdien af den del af ejendommen, der tjener til bolig for den erhvervsdrivende, være større end værdien af gælden Erstatning af gammel sikkerhedsstillelse Den sidste undtagelse, der er indsat i VSL 10, stk. 9, vedrører sikkerhedsstillelser stiftet efter den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, men som erstatter en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni Den nye sikkerhedsstillelse må dog ikke beløbsmæssigt overstige den gamle sikkerhedsstillelse. Baggrunden for denne undtagelse er at gøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillelser lettere, således at den erhvervsdrivende kan opnå bedre vilkår for afviklingen af gælden, der er omfattet af sikkerhedsstillelsen L992 af 16. september spørgsmål L992 af 16. september spørgsmål Virksomhedsskatteloven 1 stk Lovforslag L200 af 11. juni betænkning - side 5 Side 39 af 65

41 9. Bagatelgrænse Med indførelsen af L 992 af 16. september 2014 blev der indsat en bagatelgrænse på kr i VSL 9a, 10 og Denne bagatelgrænse har den betydning, at hvis den negative indskudskonto tillagt den sikkerhedsstillelse, der er stillet for gæld uden for VSO, hverken primo eller ultimo overstiger kr , bliver den erhvervsdrivende ikke omfattet af begrænsningerne og kan derfor fortsat opspare overskud i VSO. Hvis den negative saldo efterfølgende forøges, kan bagatelgrænsen dog ikke længere anvendes 150. Af lovforslagets 3, stk. 6, 1. pkt. fremgår det af ordlyden, at det er den numeriske værdi af en negativ indskudskonto, der med tillæg af sikkerhedsstillelse ikke må overstige kr Hvis indskudskontoen derfor både primo og ultimo er positiv, må det opfattes således, at bagatelgrænsen ikke finder anvendelse. Denne betragtning har skatteminister i spørgsmål 253 bekræftet. Det betyder, at en evt. sikkerhedsstillelse, hvor indskudskontoen er positiv, vil blive omfattet af udfasningsreglen i L992 af 16. september , stk. 5. Udfasningsreglen i L200 af 16. september , stk. 5 er formuleret således: Stk. 5 og 8 og 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger kr. Uanset 1. pkt. finder 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt., opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni Uanset 1. pkt. finder 1, nr. 6, dog anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af stk. 8. Bagatelgrænsen er formuleret således, at der ikke er nogen nærmere afgrænsning i paragraffen end indkomståret, hvilket har givet anledning til, at man kan tro, at det skal opgøres hvert år med tillæg af den sikkerhedsstillelse, der var pr. 10. juni Det er dog af skatteministeren klarlagt, at bagatelgrænsen kun skal opgøres for indkomståret Det betyder således at bagatelgrænsen ikke er et frirum, som man blot skal holde sig under, og denne kun skal opgøres én gang for at afgøre, om den erhvervsdrivende kan undgå at blive omfattet af begrænsningerne, såfremt der er anvendt VSO i indkomståret Hvis den erhvervsdrivende ikke ligger inden for beløbsgrænsen på kr i 2014, kan den erhvervsdrivende ikke senere hen anvende bagatelgrænsen til at undgå begrænsningerne. Hvis den erhvervsdrivende pr. 11. juni 2014 overstiger bagatelgrænsen, kan der altså ikke blot senere indskydes, således at man kommer under bagatelgrænsen, i sådanne tilfælde vil man stadig være omfattet af begrænsningerne. 149 L992 af 16. september 2014 lovforslag som vedtaget 3 stk L992 af 16. september 2014 lovforslag som vedtaget 3 stk Lovforslag L200 af 11. juni betænkning Side 40 af 65

42 I L992 af 16. september , stk. 6, 2. pkt. er der indsat en undtagelse til ovenstående. Denne undtagelse bekendtgør, at der vil ske begrænsning i opsparingsmuligheden efter ændringsloven L992 af 16. september 2014, 1, nr. 6 fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ, eller en negativ saldo forøges. Dette betyder, at den erhvervsdrivende, der som udgangspunkt er omfattet af bagatelgrænsen, bliver begrænset i sin mulighed for at opspare overskud, såfremt indskudskontoen ultimo eller primo efterfølgende er en større negativ værdi end den værdi, der blev fastlagt ved seneste opgørelse af indskudskontoen. Denne undtagelse er indsat således, at det ikke er muligt at indskyde privat gæld efter 11. juni 2014, med den hensigt at man blot holder sig under bagatelgrænsen. Hvis man er omfattet af bagatelgrænsen, må indskudskontoen altså kun påvirkes positivt, hvis man vil bevare sin mulighed for at opspare overskud Bagatelgrænsens problemstillinger Formålet med lovforslaget var umiddelbart, at alle sikkerhedsstillelser, der eksisterede den 10. juni 2014 skal være fuldt afviklet inden den 31. december Bagatelgrænsen gør dog, at udfasningsreglen i L992 af 16. september , stk. 4 ikke finder anvendelse, når man er omfattet af bagatelgrænsen. Umiddelbart får det den konsekvens, at en erhvervsdrivende, som er omfattet af bagatelgrænsen, men som aldrig gør sin indskudskonto mere negativ, aldrig vil blive begrænset i sin mulighed for opsparing af overskud. Dette gør ligeledes, at det ikke vil få nogle konsekvenser, hvis denne sikkerhedsstillelse ikke er afviklet den 31. december Det ikke hævede opsparede overskud i perioden 11. juni 2014 til 31. december 2017 vil derfor ikke blive tvangshævet i denne situation. Formuleringen af bagatelgrænsen giver ligeledes anledning til spørgsmål om, hvordan en sikkerhedsstillelse skal behandles i tilfælde, hvor man som udgangspunkt er omfattet af bagatelgrænsen, men efterfølgende gør saldoen på indskudskontoen mere negativ. Forøgelsen af den negative indskudskonto gør, at der ikke kan opspares overskud jf. L992 af 16. september , stk. 6. Dog er der ikke nævnt, hvorvidt sikkerhedsstillelsen herefter vil være omfattet af L992 af 16. september , stk. 5, det må umiddelbart betyde, at der stadig ikke er noget krav om, at sikkerhedsstillelsen skal være afviklet senest den 31. december Ovenstående problemstillinger med bagatelgrænsen synes ikke at være i henhold til lovens hensigter. Sådanne dispositioner burde næppe være mulige. Det kommer der dog formentlig først afklaring på i forbindelse med udvikling af retspraksis på området. 152 Lovforslag L200 af 11. juni betænkning - side 5 Side 41 af 65

43 10. Problemstillinger L 992 af 16. september 2014 har med sin indførelse givet anledning til en række problemstillinger. I nedenstående afsnit er nogle af de væsentligste problemstillinger gennemgået Flydende sikkerhedsstillelser De sikkerhedsstillelser, der vedrører en specifik gældsforpligtelse med sikkerhed i et specifikt aktiv, er simple at klarlægge, om de er omfattet af indgrebet. Der er dog nogle situationer, hvor opgørelsen af værdien på sikkerhedsstillelsen ikke er helt så simpelt og derudover ikke er en statisk størrelse. Eksempler på sådanne sikkerhedsstillelser vil blive gennemgået i det følgende Kassekredit Ved kassekreditter er det gælden, der er den variable faktor. Kendetegnet ved kassekreditter er, at der er en trækningsret, som kan udnyttes over tid, hvilket resulterer i, at forpligtelsen varierer som følge af indskud og hævninger. I betænkningen til L992 af 16. september 2014 fremgår det, at trækningsretten på kassekreditten er underordnet i forhold til en, der kan siges at være stillet sikkerhed for denne i virksomhedens aktiver 153. Hovedreglen om, at det er tidspunktet for hvornår sikkerhedsstillelsen er stillet, der afgør, hvornår beskatningen skal ske, er derfor i dette tilfælde ikke gældende. Det afgørende ved en kassekredit er, hvor meget der er trukket på kassekreditten, og beskatningen kommer kun til at ramme det samlet set største træk, uanset at der løbende er indsat penge på kassekreditten 154. Opgørelsen af kassekreditter har naturligvis givet anledning til en række spørgsmål, og i spørgsmål 38 til lovforslaget fastlægger skatteministeren, at det er det største træk på kassekreditten i løbet af indkomståret, som danner grundlag for beskatningen 155. Det betyder altså, at det ikke har nogen konsekvens, at der foretages indskud og hævninger på kassekreditten, så længe de foretagne træk ikke øger det maksimale træk. Det maksimale træk opgøres pr. indkomstår, dog anses det beskattede træk i ét indkomstår ikke for værende nulstillet året efter. Det betyder, at træk på kassekreditten ikke beskattes to gange. Det hænger sammen med tanken om, at beskattede sikkerhedsstillelser ikke skal have fremtidige konsekvenser for den erhvervsdrivende 156. Ved vurdering af, hvorvidt der er stillet sikkerhed for kassekreditten med virksomhedens aktiver, skal vurderes ud fra, om der ligger en særskilt sikkerhed i privat regi. Hvis dette er aktuelt, vil der som udgangspunkt ikke ske beskatning af kassekreditten. Dog vil der ske beskatning, hvis trækket på kassekreditten er større end værdien af den private sikkerhedsstillelse L992 af 16. september betænkning - side L992 af 16. september betænkning - side L992 af 16. september spørgsmål Lovforslag L200 af 11. juni betænkning - side Lovforslag L200 af 11. juni betænkning - side 3 Side 42 af 65

44 Virksomhedspant En virksomhedsejer har mulighed for at udstede et pant i hele sin virksomhed, som også omfatter fremtidige erhvervelser af aktiver 158. Udskillelse af aktiver, som sker som led i den regelmæssige drift, er ligeledes omfattet af virksomhedspantet. Det betyder altså, at den værdi, som sikkerhedsstillelsen har, varierer, da værdien af pantet skifter bl.a. i forbindelse med salg af varer eller anskaffelse af driftsmidler 159. Virksomhedspant giver derfor nogle udfordringer i forhold til de vedtagne regler i L 992 af 16. september Der kan opstå tilfælde, hvor virksomhedspantet er en lavere værdi end den gæld, der er stillet sikkerhed for. I sådanne tilfælde er det sikkerhedsstillelsens størrelse, der afgør den værdi, den erhvervsdrivende skal beskattes af. Hvis virksomhedspantet herefter stiger i værdi, skal den erhvervsdrivende anses for at have overført et beløb svarende til det sikkerhedsstillelsen er forøget med. Dog kan det overførte beløb ikke overstige værdien af gælden 160. Hvis der er virksomhedspant, hvor sikkerhedsstillelsen udgør fx kr , og den private bankgæld udgør kr , her er virksomhedspantet på nuværende tidspunkt lavere end den private gæld, og den erhvervsdrivende skal beskattes af sikkerhedsstillelsens værdi. Hvis den erhvervsdrivende efterfølgende erhverver et erhvervsmæssigt aktiv på fx kr , medfører det en stigning i virksomhedspantet, og den erhvervsdrivende skal derfor anses for at have overført kr til sin privatøkonomi. Et virksomhedspant kan således få den betydning, at erhvervelser, der kun benyttes erhvervsmæssigt, resulterer i beskatning efter de nye regler. Havde virksomhedspantet derimod været højere end gælden, havde en erhvervsmæssig erhvervelse ikke medført yderligere beskatning. Sikkerhedsstillelsen er ved virksomhedspant derfor en variabel størrelse, hvilket kan få nogle ugunstige effekter for den erhvervsdrivende, som ikke er opmærksom på dette. Som erhvervsdrivende skal man derfor være særlig opmærksom på, at tidligere uskadelige dispositioner nu reelt kan udløse en beskatning Udlejningsejendom Hvis den erhvervsdrivende har en ejendom som har været anvendt til beboelse og senere vælges anvendt til udlejningsejendom, bliver ejendommen tvangsindskudt i VSO, hvis den erhvervsdrivende i forvejen anvender VSO 161. Som nævnt i afsnit 4.3 skal indskud, der sker efter opstart af VSO, opgøres efter et bruttoprincip, således at aktivet anses som indskudt, og den gæld, der medtages i VSO, bliver anset som en hævning. Den erhvervsdrivende kan vælge at holde gælden udenfor VSO og dermed undgå beskatning af gælden som hævning. Med de nye regler i L 992 af 16. september 2014 betyder det dog, at et aktiv i VSO er stillet til sikkerhed for en gæld uden for VSO. Dette medfører, at den erhvervsdrivende skal beskattes af den opgjorte værdi af sikkerhedsstillelsen Tinglysningsloven 47c 159 Tinglysningsloven 47 c stk Lovforslag L200 af 11. juni betænkning - side Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven 10 stk. 6 Side 43 af 65

45 I forbindelse med høring af lovforslaget ønskede FSR at få svar på, om en sikkerhedsstillelse, som i ovenstående beskrevet, ville kunne anses som værende en sædvanlig forretningsmæssig disposition og dermed være undtaget af VSL 10, stk Skatteministeren svarer, at det er vanskeligt at angive konkrete omstændigheder, som indebærer, at en sikkerhedsstillelse i den beskrevne situation kan opfylde kravet om at være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering. Det kan derfor ikke på forhånd afvises, at en sikkerhedsstillelse i særlige situationer kan omfattes af undtagelsen i virksomhedsskattelovens 10, stk. 7. Skatteministeren bemærker dog også, at en sådan sikkerhedsstillelse skal gennemprøves af to kriterier, der er omtalt i afsnit , som er, at sikkerhedsstillelsen skal være af sekundær betydning og at sikkerhedsstillelsen skal tjene et forretningsmæssigt formål. Skatteministeren påpeger dog, at det vil være vanskeligt at se at disse kriterier er opfyldt, hvorfor en sådan sikkerhedsstillelse som udgangspunkt ikke kan undtages 164. Den erhvervsdrivende har derfor kun to muligheder. Enten kan gælden indskydes i VSO og denne anses som en hævning i hæverækkefølgen. Eller også kan den erhvervsdrivende lade sig beskatte af sikkerhedsstillelsen. Ved at lade sig beskatte af sikkerhedsstillelsen, bliver den erhvervsdrivende reelt set beskattet af noget, der aldrig er tjent. Hvorimod hvis den erhvervsdrivende indskyder gælden i VSO, vil det indgå i hæverækkefølgen. Som vist i afsnit 4.7 vil en hævning først blive trukket af årets overskud, dernæst i tidligere opsparede overskud og til sidst i indskudskontoen. Det vil medføre en beskatning for den erhvervsdrivende, såfremt der er overskud i året, og der er tidligere års opsparede overskud, da disse vil komme til endelig beskatning. Hvis der ikke er overskud i år eller fra tidligere år, vil hævningen blive foretaget på indskudskontoen, og en sådan hævning er skattefri. Det må derfor være at foretrække at indskyde gælden i VSO Beskatning af sikkerhedsstillelser Som nævnt har det i lovens forarbejder og den endelige lovgivning ikke været endegyldigt klart, hvordan en sikkerhedsstillelse skal beskattes. Beskatning af sikkerhedsstillelser har derfor givet anledning til mange spørgsmål og som følge af de mange tvivlsspørgsmål, er der søgt nogle bindende svar, som vil blive gennemgået i afsnit Spørgsmål nr. 787 af 9. september Spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014 Side 44 af 65

46 10.4. Skattemæssig konsekvens af begrænsningerne Nedenstående eksempel er en erhvervsdrivende i Aarhus, som har en udlejningsejendom i VSO. Hovedtal for 2014 er oplyst i tabel Primo 2014 Ultimo 2014 Indskudskonto Kapitalafkastgrundlag Skattepligtig indkomst Årets hævninger Tabel 10.1 egen tilvirkning Den erhvervsdrivende har en privat kassekredit. Banken stillede i sin tid krav om pant i ejendommen, der indgår i VSO. Kassekreditten har en samlet trækningsret på kr , og ejendommen, der er stillet til sikkerhed, har en værdi på kr Træk på kassekredit den 10. juni 2014 er på kr Det højeste træk på kassekreditten efter 11. juni 2014 er på kr Indskudskontoen i VSO er ikke negativ, hverken primo eller ultimo Det medfører at virksomheden ikke er omfattet af begrænsninger i L992 af 16. september 2014 i forhold til at opspare overskud. Det medfører som benævnt i afsnit 8, at denne sikkerhedsstillelse ikke er omfattet af bagatelgrænsen indlagt i L992 af 16. september Virksomhedens aktiver er derimod stillet til sikkerhed for den private kassekredit. L992 af 16. september 2014 behandler kun nye sikkerhedsstillelser. Værdien af kassekreditten den 10. juni 2014 bliver derfor den værdi, der skal kigges på. Værdien den 10. juni 2014 var på kr , denne værdi af lavere end værdien af det aktiv, der er stillet til sikkerhed. Efter VSL 10, stk. 6 vil alle hævninger, der overstiger værdien den 10. juni 2014, blive betragtet som nye sikkerhedsstillelser. Det er i afsnit klarlagt, at det er det maksimale træk på kassekreditten i løbet af indkomståret, der skal kigges på. I dette tilfælde er det kun træk efter den 11. juni 2014, der skal kigges på. Der skal ske beskatning af forskellen mellem det maksimale træk og den opgjorte værdi af sikkerhedsstillelsen. Der skal altså ske beskatning af kr Det er nævnt i betænkning til L992 af 16. september 2014, at sikkerhedsstillelsen skal behandles ved at det beløb, der skal anses for hævet, tillægges virksomhedens overskud og dermed anses for hævet uden om hæverækkefølgen. For at kunne bruge den samme systematik som tidligere tillægges beløbet i virksomhedens overskud og i årets samlede hævning. Der er i fordelingen ikke antaget, at der opspares overskud i året. Fordeling af skattepligtig resultat fordeler sig således: = Side 45 af 65

47 Figur 10.1 egen tilvirkning, med inspiration fra undervisningsmateriale på cand.merc.aud. studie Det skal dog påpeges, at hvis der ikke var hævet nok til, at hele kapitalafkastet ville kunne anvendes på hævningen, så ville beløbet ikke fordele sig korrekt. I det tilfælde ville hele eller en del af det beløb, der beskattes som sikkerhedsstillelse, blive anset for hævet som kapitalindkomst, dette vil ikke være korrekt, da sikkerhedsstillelsen ikke skal indgå i hæverækkefølgen, da den altid skal tillægges i personlig indkomst. Fordelingen i figur 10.1 er ikke et udtryk for reelle beløb, men alene et udtryk for fordelingen af indkomst til beskatning. Da beskatningen af sikkerhedsstillelse kun er en bogholderimæssig postering. Som nævnt er indskudskontoen positiv både primo og ultimo, dette betyder, at den sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 på kr er omfattet af udfasningsreglen i L992 af 16. september , stk. 5. Den erhvervsdrivende har derfor frem til den 31. december 2017 til at få afviklet kassekreditten eller få stillet en særskilt sikkerhed i et privat aktiv, det kunne fx være i privat bolig. Den erhvervsdrivende har også den mulighed, at man kan vælge at indskyde gælden i VSO. Et indskud af gælden vil medføre en hævning svarende til gælden. Hævningen vil blive hævet i den almindelige hæverækkefølge, hvilket medfører, at den hæves i årets overskud og eventuelle tidligere opsparede overskud. Dette medfører en beskatning, men beskatningen er af midler, der trods alt er tjent i VSO. Ved at indskyde gælden er sikkerhedsstillelsen ikke længere uden for VSO, og denne behøver ikke længere at blive udfaset. Hvis den erhvervsdrivende ikke benytter nogen af de ovenstående muligheder, vil det ikke hævede opsparede overskud i perioden 11. juni 2014 til 31. december 2017 komme til endelig beskatning den 1. januar Dernæst vil den erhvervsdrivende ikke længere have mulighed for at foretage opsparing af overskud så længe virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for kassekreditten. I nedenstående tabel er vist skatteberegningen for den erhvervsdrivende. I det ene tilfælde er sikkerhedsstillelsen hævet, i det andet tilfælde er vist, hvordan det ville have været, hvis L992 af 16. september 2014 ikke var blevet indført. Side 46 af 65

48 2014 sikkerhedsstillelse 2014 hævet Overskud kr kr Sikkerhedsstillelse der anses for hævet kr. 0 kr Kapitalafkastgrundlag kr kr Årets hævning kr kr Sikkerhedsstillelse der anses for hævet kr. 0 kr Kapitalafkast kr kr Personlig indkomst kr kr Kapitalindkomst kr kr Skattepligtig indkomst kr kr Beregnet skat i alt kr kr Tabel 10.2 egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 7 At sikkerhedsstillelsen på kr anses for hævet, medfører en ekstra skat på kr Hvis den erhvervsdrivende vælger at indskyde hele gælden i VSO, vil det give en større skat i 2014, men herefter vil gælden og sikkerhedsstillelsen ikke længere have nogle konsekvenser for den erhvervsdrivendes muligheder for at opspare overskud. 11. Bindende svar Der er efter indførelsen af L 992 af 16. september 2014 kommet en række bindende svar i forhold til hvad begrebet sikkerhedsstillelser indebærer. I det nedenstående vil udvalgte af de bindende svar blive gennemgået og analyseret SKM SR SKM SR omhandler pantsætning af aktiver som led i forretningsmæssig disposition. Denne sag omhandler to brødre, som driver hvert sit landbrug, og sammen har de et I/S med svineproduktion. Driften af ejendomme og I/S er integreret og med kort geografisk afstand. Ved et bankskifte kræver den nye bank, at der etableres en gensidig hæftelse (meddebitor) samt pantsætning af det enkelte landbrug til sikkerhed for det samlede engagement. Begge brødre stiller derfor sikkerhed i deres aktiver, der indgår i VSO, for en gæld, der er udenfor VSO, nemlig den anden brors gæld. Det er således en sikkerhedsstillelse for gæld udenfor VSO, der som udgangspunkt er omfattet af VSL 10, stk. 6. Den konkrete sag er dog vurderet at være en forretningsmæssig disposition og bliver derfor omfattet af undtagelsen i VSL 10, stk. 7. Ovenstående viser således, at på trods af nærtstående forhold, og derfor en betydelig interesse, kan det være muligt, at en sikkerhedsstillelse kan betragtes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da det er vurderet, at det ikke er sikkerhedsstillelsen, der er det afgørende element mellem parterne = Side 47 af 65

49 11.2. SKM SR SKM SR omhandler en erhvervsdrivende der, tidligere har anvendt en kassekredit og ønsker at opdele denne med virkning pr. 10. juni 2014, således at alle efterfølgende transaktioner vil blive bogført i virksomheden, og gælden pr. 10. juni 2014 holdes ude af VSO. Overførsler af finansielle aktiver kan dog alene have virkning fra ultimo regnskabsåret, og dermed vil en overførsel ikke få effekt for årets posteringer. Ovenstående viser derfor, at som følge af at lovforslaget blev stillet midt i et regnskabsår, og med virkning fra denne dag, har nogle erhvervsdrivende ikke mulighed for at overføre finansielle aktiver til privat, da det ikke kan gøres, så det får effekt for årets posteringer. At loven er vedtaget med tilbagevirkende kraft til lovforslagets dato, giver derfor de erhvervsdrivende færre muligheder for at reparere, således at de ikke bliver omfattet af begrænsningerne SKM SR (tidl. 471) SKM SR omhandler en erhvervsdrivende, som stifter en privat kassekredit uden nogen sikkerhedsstillelser. I VSO er der aktiver for en ikke ubetydelig værdi. Aktiver i privat regi omfatter bl.a. ubehæftet sommerhusgrund. På trods af bankens modregningsret, som i særlige tilfælde kan være nok til, at det vil blive antaget som en sikkerhedsstillelse, er der i denne afgørelse lagt vægt på, at der privat var nogle ubehæftede aktiver, som kunne være stillet til sikkerhed, denne mulighed gør derfor, at denne kassekredit ikke vil udløse beskatning. Denne afgørelse er dermed et eksempel på, hvordan en modregningsret kan eksistere uden at blive behandlet som en sikkerhedsstillelse. Området omkring modregningsret har givet anledning til en del spørgsmål, da det i lovforslaget ikke har været klart, hvornår disse blev behandlet som en sikkerhedsstillelse. Skatteministeren har i spørgsmål 31 og 32 til L200 fastslået, at en modregningsret kun, hvor der ved en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit og aktiver i VSO, vil anses som en sikkerhedsstillelse. Ovenstående bindende svar bekræfter således skatteministerens svar SKM SR SKM SR omhandler en erhvervsdrivende, der anvender VSO, som frasælger en del af virksomheden til et anpartsselskab, hvor den erhvervsdrivende er anpartshaver. I dette selskab er der ikke tilstrækkelig likviditet. Som følge af salget er der store likvide beholdninger i VSO. Banken kræver, at den erhvervsdrivende skal stille personlig kaution for al gæld i selskabet. Da det er en personlig kaution, omfatter den alt hvad den erhvervsdrivende ejer, hvilket inkluderer den personligt ejede virksomhed. De aktiver, der indgår i VSO, bliver derfor på den måde stillet til sikkerhed for gæld udenfor VSO. I dette tilfælde skal det anses som en hævning i VSO, og den erhvervsdrivende skal beskattes af sikkerhedsstillelsen. Dette bindende svar strider dog mod skatteministerens svar i spørgsmål 247. Heri konkluderer skatteministeren, at det at stille en personlig kaution ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at et virksomhedsaktiv Side 48 af 65

50 anses for at være stillet til sikkerhed. Dog bemærker skatteministeren, at der skal være en konkret vurdering, der gør, at i særlige tilfælde vil en sådan kaution være omfattet af indgrebet SKM SR SKM SR omhandler en revisor, der driver sin revisionsvirksomhed i VSO. Derudover har han 50% af anparterne i et anpartsselskab, hvor hans far har den resterende del. Anpartsselskabet skal optage lån, og der skal stilles en personlig kaution herfor af begge medejere. Den private formue udgør kun en lille del af den private formue, hvorimod indestående i VSO udgør en væsentlig værdi. For begge situationer forudsætter SKAT efter det oplyste, at den stillede kaution ikke indgår som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at fremskaffe en kreditfacilitet for den erhvervsdrivende i privatsfæren. SKAT finder ikke, at denne kaution udløser mulighed for kredit i privatsfæren. Ovenstående bindende svar viser altså, at der kan stilles en personlig kaution for gæld uden for VSO, uden at det udløser beskatning. Da det afgørende er, om det for den erhvervsdrivende giver en kreditmulighed. Anden del af ovenstående bindende svar vedrører den erhvervsdrivende og dennes ægtefælles private bolig. Der ønskes optaget et yderligere lån med en personlig hæftelse. På trods af stor værdi i VSO er aktiverne i VSO ikke vurderet stillet til sikkerhed, da det er vurderet, at ejendommens værdi er større end den samlede gæld. Det ses altså, at der kan stilles en personlig hæftelse for aktiver uden for VSO, men ejet af erhvervsdriver, når blot aktiverne uden for VSO har tilstrækkelig værdi til at dække værdien på gælden SKM SR SKM SR vedrører en erhvervsdrivende, der ejer en ejendom. Ejendommen har være beboet privat, men som følge af fraflytning og svært marked at sælge i blev ejendommen lavet til udlejningsejendom. Som følge af VSL 2 blev ejendommen tvunget indskudt i VSO. Grundet bruttoprincippet ved indskydelse i VSO, blev gælden holdt uden for VSO, da det ellers ville have forårsaget en stor hævning, som den erhvervsdrivende skulle beskattes af. Den erhvervsdrivende har altså ikke privat nogen benyttelse af den gæld, der er stillet sikkerhed for. Den erhvervsdrivende mener derfor, at det må kunne anses som en sædvanlig forretningsmæssig disposition. FSR har ligeledes i bemærkninger til L 992 af 16. september 2014 bemærket, at de vil anse en sådan disposition som forretningsmæssig sædvanlig 168. SKAT anser dog ikke en sådan disposition for en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette bindende svar kan blive afgørende for mange, der anvender VSO til deres udlejningsejendom, idet der er mange, der lig denne sag, har holdt gælden udenfor VSO, da det ellers ville skulle betragtes som en 167 Bliver vi klogere? Om de nye begrænsninger i virksomhedsskatteordningen Mikael Risager, Tidsskrift for skatter og afgifter 2015/26, Karnov Group Side 49 af 65

51 hævning. De har på tidspunktet for indskydelse disponeret retmæssigt, og ikke misbrugt VSO, men de bliver nu omfattet af en lov med tilbagevirkende kraft Generelt om de bindende svar Ovenstående bindende svar viser, at der som forventet er en del problemstillinger i forhold til, hvornår det skal anses som en sikkerhedsstillelse. Alle svarene er dog entydige i, at der skal foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Det afgørende, der skal vurderes, er om den erhvervsdrivende har opnået en kreditmulighed som følge af sikkerhedsstillesen. Alt andet lige vil det give en større byrde for revisor, da det kræver et stort kendskab til den erhvervsdrivendes privatøkonomi for at vurdere, om der kan påvises nogen sammenhæng mellem kreditmulighederne og virksomhedens aktiver. Denne yderligere byrde for revisor strider ellers mod regeringsgrundlaget for 2016, som håndhæver et byrdestop, da det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark 169. Den yderligere gennemgang revisor skal foretage, vil medføre en større udgift for den erhvervsdrivende, dette strider også mod regeringsgrundlaget, som har den forudsætning at det skal være billigere at drive virksomhed i Danmark 170. Med de mange tvivlsspørgsmål om sikkerhedsstillelser synes den del af regeringsgrundlaget derfor ikke at være opfyldt. 12. Effekt af L992 af 16. september 2014 I det nedenstående vil effekten af lovændringer blive gennemgået, i forhold til om L992 af 16. september 2014 har kunnet hindre de utilsigtede anvendelser i VSO Negativ indskudskonto Ved gennemgangen af L992 af 16. september 2014 samt beregningerne fremgår det, at det at ende med en negativ indskudskonto, er blevet betydeligt mere uinteressant. Ved at det er blevet uhensigtsmæssigt at have negativ indskudskonto, medfører det også, at det er blevet mere uinteressant at indskyde privat gæld i VSO. Det er ikke muligt at anvende opsparet overskud til at afdrage på privat gæld, der er indskudt i VSO, når muligheden for opsparing af overskud begrænses. Som udgangspunkt burde dette fjerne muligheden for misbrug af VSO. Det er dog stadig muligt at indskyde privat gæld, såfremt aktivmassen blot overstiger, hvad der indskydes af gæld. I sådanne tilfælde vil der ikke blive negativ indskudskonto, og det er derfor for nogle erhvervsdrivende stadig en fordel i at indskyde privat gæld i VSO. I sådanne situationer har L992 af 16. september 2014 ingen effekt på trods af, at det er det, der forsøges at dæmme op for. De erhvervsdrivende i denne situation kan derfor fortsætte deres anvendelse af VSO, som de har kunne hidtil. De erhvervsdrivende, der vælger at indskyde en stor aktivmasse, som ikke er behæftet med gæld og dermed allerede betalt med beskattede midler, kan derfor argumentere for at være berettiget til at indskyde privat gæld side side 10 Side 50 af 65

52 Denne argumentation holder dog ikke, da gælden ikke bliver erhvervsmæssig af den grund, og de privatøkonomiske fordele er stadig uberettigede, det får dog ingen konsekvenser for den erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende, der har drevet deres virksomhed i personlig regi, men ikke anvendt VSO, vil derfor ofte have opbygget en aktivmasse, der kan indskydes uden en tilsvarende gæld. Dette giver en skævvridning i forhold til nye iværksættere, som formentlig har en gæld, der til svarer deres aktiver, og de har derved ikke det samme frirum til at indskyde privat gæld i VSO Sikkerhedsstillelse L992 af 16. september 2014 er umiddelbart meget effektiv i forhold til de situationer, hvor virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for privat gæld. De nye regler i VSL har sat en stopper for den erhvervsdrivendes mulighed for at omgå hæverækkefølgen og dermed indirekte anvende virksomhedens midler til privat forbrug. Reglerne vil formentlig få konsekvenser for mange erhvervsdrivende, da reglerne ikke er særlig målrettede. De erhvervsdrivende skal derfor være særligt opmærksomme, da nogle handlinger kan få ret betydelige konsekvenser for dem. At sikkerhedsstillelsen blot skal være for gæld uden for VSO, med mindre sikkerhedsstillelsen er omfattet af en af undtagelsesbestemmelser for at medføre beskatning, giver ligeledes nogle udfordringer. Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere, hvilke sikkerhedsstillelser der kan anses som en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Som følge af at det er svært umiddelbart at få klarhed over, hvilke sikkerhedsstillelser, der kan undtages, vurderes det mest sikkert helt at undgå at foretage dem, da det som nævnt tidligere kan få konsekvenser, hvis blot man anskaffer sig et aktiv i VSO. Lovgivningen i forhold til sikkerhedsstillelser er derfor meget effektiv og hindrer utilsigtet anvendelse af VSO på det område Rentekorrektion Forhøjelsen af rentekorrektionssatsen, således at den nu ligger 3% højere end kapitalafkastsatsen, gør at reglerne om rentekorrektion er blevet betydeligt mere effektive end tidligere. Sammen med reglerne om negativ indskudskonto, må det vurderes at have den effekt, at erhvervsdrivende bliver mindre tilbøjelige til at indskyde privat gæld i VSO, da den højere fradragsværdi for renterne nu vil blive udlignet helt eller delvist. Da der som nævnt formentlig er tilfælde, hvor gælden har højere rente end rentekorrektionssatsen, har forhøjelsen ikke helt fjernet den skattemæssige fordel for den erhvervsdrivende. Rentekorrektion skal kun foretages ved negativ indskudskonto. De erhvervsdrivende kan derfor stadig opnå højere fradragsværdi for renter, såfremt de holder deres indskudskonto positiv. Dermed fjerner L992 af 16. september 2014 ikke fuldstændig muligheden for at anvende VSO uhensigtsmæssigt. Side 51 af 65

53 13. Alternativer Anvendelsen og mulighederne i VSO er blevet skærpet som følge af indførelsen af L992 af 16. september Både for iværksættere og eksisterende erhvervsdrivende kan VSO være mindre attraktivt at anvende i forhold til tidligere. I det nedenstående er der set på, hvilke alternativer den erhvervsdrivende har, og hvilke fordele der kan være i at vælge en anden måde at drive sin virksomhed på. Alternativerne vil ikke blive gennemgået dybdegående, men de væsentligste faktorer i forbindelse med valget vil blive gennemgået. Alternativerne vil blive gennemgået med henblik på, at det er en iværksætter, der skal starte virksomhed Kapitalafkastordningen Den erhvervsdrivende kan vælge at anvende KAO, reglerne heri minder om VSO. Reglerne er dog mere simple i KAO. I KAO beregnes der et kapitalafkast, som med nogle få undtagelser opgøres som summen af aktiverne. Eventuelle gældsposter modregnes ikke i kapitalafkastgrundlaget. Kapitalafkastet fratrækkes i personlig indkomst og tillægges i kapitalindkomst. Der skelnes ikke mellem private og erhvervsmæssige renter i KAO. Det betyder, at den erhvervsdrivende kan få fuld fradragsret for renteudgifter, såfremt de kan indeholdes i kapitalafkastet. I KAO er der ligesom i VSO mulighed for at opspare overskud. Denne mulighed er dog opbygget lidt anderledes, og som nævnt i afsnit anvendes denne mulighed sjældent. VSL omfatter reglerne om KAO, men KAO er ikke blevet ramt af begrænsninger i L992 af 16. september 2014, og det kan derfor for nogle erhvervsdrivende være mere fordelagtigt at vælge KAO frem for VSO, da man kan opnå højere fradragsværdi af sine renter. Erhvervsdrivende, der ønsker at opspare overskud, vil formentlig ikke vælge KAO, da en sådan opsparing skal bindes på en særskilt bankkonto Kapitalselskab I opstartsårene vil erhvervsdrivende ofte opleve at realisere et underskud. Det kan for mange erhvervsdrivende virke problematisk med begrænsningerne i VSO. Der vil nemt kunne realiseres en negativ indskudskonto som følge af hævninger, der overstiger overskud. I VSO vil det få den konsekvens, at der ikke senere hen kan opspares overskud. Hvis man derimod laver et kapitalselskab, vil det ikke få andre konsekvenser, end at underskuddet vil blive fremført til senere år. Når der i VSO hæves mere end der tjenes, er der ikke noget overskud at opspare, men den erhvervsdrivende med negativ indskudskonto står også over for en rentekorrektion, og den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst bliver dermed forhøjet. I kapitalselskaber er der som i VSO fuld fradragsværdi for renteudgifter. I VSO begrænses denne fulde fradragsværdi som følge af rentekorrektionen. Hvis den erhvervsdrivende vælger at drive sin virksomhed som kapitalselskab, kræver det dog et indskud, men der hæftes dog også kun med indskuddet. Side 52 af 65

54 Hvis man som erhvervsdrivende derfor har kapital til at stifte et kapitalselskab, kan det altså være en fordel at vælge kapitalselskab, hvis man forventer, at opstartsårene i virksomheden kan være præget af underskud Virksomhedsskatteordningen fremadrettet VSO vil formentlig bevidst blive fravalgt af nogle erhvervsdrivende som følge af ændringerne der giver skærpede muligheder i VSO. De utilsigtede anvendelser af VSO, som har været udnyttet hidtil, er der nogenlunde blevet lukket for med indførelsen af L992 af 16. september Loven er dog indrettet således, at den også rammer nogle erhvervsdrivende på en uhensigtsmæssig måde. Nogle erhvervsdrivende, der har overholdt reglerne og blot drevet deres virksomhed i VSO, bliver uretmæssigt ramt af indgrebet. De erhvervsdrivende, der anvender VSO, vil muligvis også fremadrettet have færre muligheder for lån i privat regi, da der ikke længere er mulighed for at stille aktiver i VSO som sikkerhed. Den erhvervsdrivende er derfor nødsaget til at hæve aktiver ud af VSO for at kan få privat udnyttelse af dem. Den erhvervsdrivendes mulighed for at optage lån i VSO må umiddelbart være uændret, da der kan stilles sikkerhed både i aktiver i og uden for VSO. 14. Konklusion Som erhvervsdrivende står man over for en række valg i forbindelse med opstart af virksomhed, heriblandt hvilken form man ønsker at drive sin virksomhed i. Valget står mellem kapitalselskab eller personlig virksomhed. I 2014 var der erhvervsdrivende, der anvendte VSO. I valget mellem kapitalselskab og personlig virksomhed er der nogle forskellige skatteretlige og selskabsretlige regler, der kan blive afgørende for den erhvervsdrivendes valg. De væsentligste forskelle mellem kapitalselskab og personlig virksomhed er, at ved kapitalselskab er der krav til kapital ved stiftelse, og ejeren hæfter kun med sit indskud. I personlige virksomheder er der ingen krav til indskud, dog hæfter den erhvervsdrivende personligt. Den erhvervsdrivende løber derfor en større personlig risiko ved at vælge personligt selskab. Fordelen ved at vælge personlig virksomhed er, at der ingen krav er i forhold til stiftelse, ledelse mv., hvorimod selskabsloven indeholder en række regler om ledelse, bestyrelse mv. som kapitalselskaber skal opfylde. Kapitalselskaber er påtvunget at udarbejde en årsrapport, og denne skal offentliggøres, hvorimod personlige virksomheder selv vælger, om de vil udarbejde en årsrapport, og hvis det vælges, skal den ikke offentliggøres. Kapitalselskaber og personlig virksomhed følger nogle forskellige skatteretlige regler, da kapitalselskaber er selvstændige skattesubjekter, hvorimod personlig virksomhed beskattes ved ejeren. Skattereglerne er dog lavet tilnærmelsesvis så den erhvervsdrivende opnår det samme rent økonomisk uanset om der vælges personlig virksomhed eller kapitalselskab. Valget mellem kapitalselskab og personlig virksomhed, skal derfor hovedsageligt basere sig på vurdering af ønsket risiko og hæftelse. VSO blev indført for at kunne sidestille personlige virksomheder med kapitalselskaber og er opbygget således, at man kan opnå nogle af de samme fordele som i kapitalselskaber. Nogle af de væsentligste årsager til at vælge VSO er fuld fradragsværdi af erhvervsmæssige renteudgifter, lempelig beskatning af kapitalafkast samt muligheden for at opspare overskud. Side 53 af 65

55 Den 11. juni 2014 blev der fremstillet et lovforslag, som skulle ændre VSO, det blev indført med L992 af 16. september Ændringen af VSL skulle forhindre utilsigtet brug af VSO. Med utilsigtet brug af VSO menes indskud af privat gæld, samt sikkerhedsstillelse i virksomhedens aktiver for privat gæld. Ifølge skatteministeriet vil det være ca erhvervsdrivende der rammes af ændringer i L992 af 16. september Ved at indskyde privat gæld i VSO har den erhvervsdrivende kunne opnå højere fradragsværdi af sine renteudgifter, da renterne fradrages i virksomhedens overskud og dermed får en fradragsværdi på op til 56,4% mod de 33,6%, der opnås ved at holde renteudgifterne uden for VSO. For at mindske denne fordel er VSO dog opbygget med en selvkontrollerende effekt og en rentekorrektion. Den selvkontrollerende effekt fungerer ved at der opgøres et kapitalafkastgrundlag, som er et udtryk for, hvor meget den erhvervsdrivende har investeret i virksomheden. Dette kapitalafkastgrundlag bliver lavere som følge af den øgede gæld, og det er dermed et lavere beløb, der overføres til kapitalindkomst, som beskattes lempeligere. Rentekorrektion foretages ved negativ indskudskonto, da dette er et udtryk for, at der er hævet mere end der er tjent, eller at der er indskudt mere gæld end aktiver. Rentekorrektionen tillægges i personlig indkomst og fratrækkes i kapitalindkomst, derfor opnår den erhvervsdrivende en højere beskatning. Både den selvkontrollerende effekt og rentekorrektion giver ikke en højere skattepligtig indkomst. Der foretages blot en flytning mellem indkomstkategorier, der beskattes forskelligt. Rentekorrektionen har frem til indførelsen af L992 af 16. september 2014 svaret til kapitalafkastsatsen. Denne sats blev ikke vurderet tidssvarende i forhold til den rentesats på de lån, der blev indskudt i VSO. Med L992 af 16. september 2014 blev rentekorrektionssatsen hævet med 3 procentpoint, for at tilpasse sig til renteniveauet. Rentekorrektionssatsen for 2015 er på 4%, det er dog stadig ikke tidssvarende med det renteniveau, man kan forvente at have med det nuværende renteniveau. Besparelsen ved at indskyde privat gæld er dog mindsket, men den er ikke elimineret. Ved at indskyde privat gæld i VSO opnår man også den fordel, at gælden kan blive afdraget med virksomhedens midler, som kun er beskattet med den midlertidige virksomhedsskat. Ejeren skal derfor ikke hæve, hvad der svarer til afdraget og sparer på den måde forskellen mellem virksomhedsskatten og marginalskatten. Ved negativ indskudskonto foretages der rentekorrektion, og efter indførslen af L992 af 16. september 2014 får en negativ indskudskonto nu også den konsekvens, at der ikke kan opspares overskud, hvis den negative indskudskonto overstiger kr Denne stramning er indsat, da en negativ indskudskonto betragtes som at der er indskudt privat gæld, eller at der er hævet mere end der er tjent. Negativ indskudskonto kan dog også opstå på andre måder, som umiddelbart ikke bør anses som utilsigtet brug af VSO. Nye erhvervsdrivende med underskud i opstartsår, eller erhvervsdrivende med svingende indkomst og periodiske underskud, kan som følge af, at det er nødvendigt at hæve penge til privatforbrug få negativ indskudskonto. Det er på trods af, at de kun har indskudt virksomhedens gæld og reelt set kun anvendt VSO på retmæssig måde. Side 54 af 65

56 VSL 15a vedrørende frasalg af virksomhed kan også resultere i negativ indskudskonto, da der i sådanne tilfælde skal overføres et beløb svarende til nettosalgsprovenuet til indskudskontoen, og dette kan være af en sådan størrelse, at det medfører negativ indskudskonto. VSL 16a vedrørende delvis virksomhedsomdannelse kan også resultere i en negativ indskudskonto, da der skal foretages en tvungen hævning af aktierne. Der er altså situationer, hvor negativ indskudskonto forekommer, men som umiddelbart ikke kan anses som utilsigtet brug af VSO, dog bliver alle med negativ indskudskonto omfattet af begrænsninger i L 992 af 16. september For de erhvervsdrivende med negativ indskudskonto betyder det, at de ikke længere har mulighed for at optimere deres skat i år med høj indkomst, dette medfører en større skatteomkostning for den erhvervsdrivende. Især for erhvervsdrivende med meget svingende indkomst får dette stor betydning, da de ikke længere vil kunne udnytte, at der nogle år er lavere indkomst. Der er altså en række erhvervsdrivende, som uhensigtsmæssigt bliver ramt af denne stramning, og for at få fordelene i VSO igen er der kun den mulighed, at der skal indskydes aktiver i virksomheden, således at indskudskontoen igen bliver positiv. At L992 af 16. september 2014 er udformet således er ikke hensigtsmæssigt for de erhvervsdrivende, og nogle af de erhvervsdrivende, der rammes af stramningerne, vil muligvis overveje at drive deres virksomhed i en anden form, her kan vælges personskatteloven, KAO eller kapitalselskab. At der stilles sikkerhed for gæld uden for VSO med virksomhedens midler anses som utilsigtet brug, da det ikke er nødvendigt for den erhvervsdrivende at hæve aktiverne ud af virksomheden for at få privat udnyttelse af dem. Med indførslen af L992 af 16. september 2014 vil sikkerhedsstillelser i virksomhedens midler for gæld uden for VSO blive anset som overført til den erhvervsdrivende. De indførte regler omfatter alle sikkerhedsstillelser uden for VSO og ikke kun sikkerhedsstillelser for den erhvervsdrivendes gæld. Området omkring sikkerhedsstillelser har dog givet anledning til en del tvivlsspørgsmål, da der er nogle sikkerhedsstillelser der bliver undtaget. Sikkerhedsstillelser skal ikke anses som overført til den erhvervsdrivende, hvis det er sket som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition eller sikkerhedsstillelsen vedrører blandet benyttet ejendom. Derudover er der en overgangsregel for eksisterende sikkerhedsstillelser. Det der har givet størst anledning til tvivl, er hvornår det kan anses som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Sikkerhedsstillelsen skal tjene et forretningsmæssigt formål og må ikke være det bærende element mellem parterne. FSR har søgt svar på, hvorvidt en ejendom, hvor gælden er holdt uden for VSO, kan betragtes som sædvanlig forretningsmæssig disposition, dette er blevet nægtet. At det ikke kan anses som en sædvanlig forretningsmæssig disposition, får betydning for mange, der anvender VSO, da der er mange, der bruger VSO til deres udlejningsejendom, men som holder gælden i privat, da indskud af gælden ellers vil blive set som en hævning. Side 55 af 65

57 En anden problemstilling i forhold til sikkerhedsstillelser er flydende sikkerhedsstillelser som kassekredit og virksomhedspant. Ved kassekreditter svinger værdien af gælden, dette medfører, at det er det største træk på kassekreditten, der skal anses som overført til den erhvervsdrivende. For virksomhedspant kan der opstå tilfælde, hvor virksomhedspantet har lavere værdi end den private gæld. Den erhvervsdrivende skal således beskattes af sikkerhedsstillelsens værdi. Problemet opstår, når der efterfølgende sker en stigning i virksomhedspantet, fx i form af køb af aktiver, så vil denne stigning i virksomhedspantet også skulle anses som overført til den erhvervsdrivende. Man skal som erhvervsdrivende derfor være særlig opmærksom på, at nogle dispositioner i virksomheden nu kan udløse beskatning. Beskatningen af sikkerhedsstillelser har ikke været klar gennem hele lovgivningsprocessen. Det er i den endelige lovgivning fastlagt, at overførslen af sikkerhedsstillelsen skal foretages uden om den almindelige hæverækkefølge. Sikkerhedsstillelsen skal tillægges i virksomhedens overskud, samt i årets samlede hævninger. Den erhvervsdrivende bliver derfor beskattet af et beløb, der reelt aldrig er tjent. Den erhvervsdrivende kan alternativt indskyde gælden i VSO, hvilket anses som en hævning. Denne hævning bliver dog af beløb, der reelt er tjent. Lovændringen omkring sikkerhedsstillelser må vurderes at være meget effektiv, da alle, der har sikkerhedsstillelser for gæld uden for VSO, bliver omfattet. Der er kommet nogle bindende svar vedrørende sikkerhedsstillelser. Fælles for alle svarene er, at der skal foretages en individuel vurdering. Det skal vurderes, om den erhvervsdrivende har opnået kreditmulighed som følge af sikkerhedsstillelsen. At der skal foretages en konkret vurdering, gør det vanskelligt at selvangive korrekt, og det vil kræve væsentlig større indsigt i den erhvervsdrivendes privatøkonomi for revisor, for at vurdere, om der er sikkerhedsstillelser, der skal anses som overført til den erhvervsdrivende. Effekten af L992 af 16. september 2014 er meget klar på området for sikkerhedsstillelser, da det ikke længere bliver muligt at omgå denne. Rentekorrektionssatsen er hævet, dette mindsker skattebesparelsen ved at indskyde privat gæld, men besparelsen er ikke fjernet, hvis blot man har en rente på 5%. L992 af 16. september 2014 vurderes derfor ikke at få fuld effekt med sin forhøjelse af rentekorrektionssatsen. I forhold til indskud af privat gæld er L992 af 16. september 2014 ikke fuldt ud effektiv, da der stadig kan indskydes privat gæld ved opstart af VSO, hvis blot man holder sin indskudskonto positiv. Lovændringen forhindrer derfor ikke fuldstændig, at der kan inddrages privat gæld i VSO. Som følge af ændringer i VSO vil den erhvervsdrivende formentlig kunne stå over for at have sværere ved at låne penge i privat regi, da banken typisk vil have stillet sikkerhed. Hvis den erhvervsdrivende ikke har tilstrækkelige aktiver i privat regi til dette, er der nu kun den mulighed, at den erhvervsdrivende skal hæve nogle aktiver ud af VSO for at kan anvende dem til sikkerhed for privat gæld. Lånemulighederne i virksomheden er umiddelbart uændrede, da der godt må stilles sikkerhed for virksomhedens gæld både med aktiver i og uden for VSO. L992 af 16. september 2014 har dermed gjort VSO mindre attraktiv, både for erhvervsdrivende, der vil omgå reglerne, men også for nogle af de erhvervsdrivende, der reelt har fulgt reglerne. Side 56 af 65

58 15. Litteraturliste Bøger: Titel Forfatter Forlag Udgave Lærebog om indkomstskat Aage Michelsen, Steen Jurist- og økonomforbundets 15. udgave Askholt, Jane Bolander forlag John Ensig, Liselotte Madsen Den skinbarlige virkelighed Ib Andersen Forlaget samfundslitteratur 5. udgave Artikler: Bliver vi klogere? Om de nye begrænsninger i virksomhedsskatteordningen, Mikael Risager, Karnov Group Hjemmesider: august august august virksomhedsordningen%20er%20vedtaget.%20september% pdf 13. august ksomhedsordningen%20vedtaget 14. august august august august august august august august 2015 Side 57 af 65

59 27. august august august August september september oktober edrag/p%c3%a5tegninger%20og%20erkl%c3%a6ringer.ashx 13. oktober oktober 2015 Love: Virksomhedsskatteloven Selskabsskatteloven Ligningsloven Personskatteloven Lov 992 af 16. september 2014 Tinglysningsloven Momsloven Bindende svar: SKM SR SKM SR SKM SR (tidl. 401) SKM SR SKM SR SKM SR Side 58 af 65

60 Andet: Internt kursusmateriale, Virksomhedsskatteordningen 7. januar 2015, Skattepartner Mikael Risager, RSM P/S Den juriske vejledning Undervisningsmateriale fra cand.mer.aud Aarhus Universitet fag: virksomhedsordningen og skatteregnskabet underviser: Frans Nørgaard Side 59 af 65

61 Bilag Bilag Resultat af virksomhed Renteudgifter i virksomhed Indkomst i virksomhed Kapitalafkast i virksomhedsordningen Personlig indkomst før AM-bidrag Beregnet skat: AM-bidrag Bundskat Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Virksomhedsskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for bundskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for sundhedsbidrag Skatteværdi af eget personfradrag, sats for kommunale skatter Skat i alt Bilag Resultat af virksomhed Renteudgifter i virksomhed Indkomst i virksomhed Kapitalafkast i virksomhedsordningen Personlig indkomst før AM-bidrag Beregnet skat: AM-bidrag Bundskat Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Virksomhedsskat - - Skatteværdi af eget personfradrag, sats for bundskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for sundhedsbidrag Skatteværdi af eget personfradrag, sats for kommunale skatter Skat i alt Side 60 af 65

62 Bilag 3 Skatteberegning er foretaget i Magnus:Skat. Gæld privat Gæld i VO Resultat af virksomhed Renteudgifter i virksomhed Indkomst i virksomhed Kapitalafkast i virksomhedsordningen Rentekorrektion Personlig indkomst før AM-bidrag Beregnet skat: AM-bidrag Bundskat Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for bundskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for sundhedsbidrag Skatteværdi af eget personfradrag, sats for kommunale skatter Anvendt kompensation for rentefradragets skatteværdi Skat i alt Side 61 af 65

63 Bilag 4 Gæld privat Gæld i VO Gæld i VO - ny sats Resultat af virksomhed Renteudgifter i virksomhed Indkomst i virksomhed Kapitalafkast i virksomhedsordningen Rentekorrektion Personlig indkomst før AM-bidrag Beregnet skat: AM-bidrag Bundskat Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for bundskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for sundhedsbidrag Skatteværdi af eget personfradrag, sats for kommunale skatter Anvendt kompensation for rentefradragets skatteværdi Skat i alt Side 62 af 65

64 Bilag 5 Negativ indskudskonto Indskudskonto nulstillet Resultat af virksomhed Renteudgifter i virksomhed Indkomst i virksomhed Lønindkomst Kapitalafkast i virksomhedsordningen Indkomst til beskatning i virksomhedsordningnen Rentekorrektion Personlig indkomst før AM-bidrag Beregnet skat: AM-bidrag Bundskat Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Virksomhedsskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for bundskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for sundhedsbidrag Skatteværdi af eget personfradrag, sats for kommunale skatter Skat i alt Side 63 af 65

65 Bilag 6 Negativ indskudskonto Indskudskonto nulstillet Resultat af virksomhed Renteudgifter i virksomhed Indkomst i virksomhed Lønindkomst Kapitalafkast i virksomhedsordningen Hævet opsparet overskud Rentekorrektion - - Personlig indkomst før AM-bidrag Beregnet skat: AM-bidrag Bundskat Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Virksomhedsskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for bundskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for sundhedsbidrag Skatteværdi af eget personfradrag, sats for kommunale skatter Skat i alt Side 64 af 65

66 Bilag sikkerhedsstillelse 2014 hævet Resultat af virksomhed Sikkerhedsstillelse der anses for hævet Kapitalafkast i virksomhedsordningen Personlig indkomst før AM-bidrag Beregnet skat: AM-bidrag Bundskat Topskat - - Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Virksomhedsskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for bundskat Skatteværdi af eget personfradrag, sats for sundhedsbidrag Skatteværdi af eget personfradrag, sats for kommunale skatter Skat i alt Side 65 af 65