Alle skoler fremsender en beskrivelse af deres indskolingsmodel til błrn og skoleudvalget inden 1. maj i det r hvor modellen planl gges.

Transkript

1 Havndal Skole BESKRIVELSE AF INDSKOLINGSMODEL. Grundlaget for beskrivelsen er bl.a. Indskolingsmodel for folkeskolerne i Randers Kommune 10. november Af indledningen fremg r det s ledes Der eksisterer p nuv rende tidspunkt v rdifuld erfaringsbaseret viden p skolerne om gevinsterne ved et fagligt samarbejde mellem l rere og p dagoger. Błrn og skole vurderer, at en harmonisering af indskolingsordningerne i Randers Kommune vil medfłre en kvalitetsforbedring af skolens samlede virksomhed og understłtte inklusionen. Alle skoler fremsender en beskrivelse af deres indskolingsmodel til błrn og skoleudvalget inden 1. maj i det r hvor modellen planl gges. Form let med beskrivelsen Skabelonen er t nkt som en hj lp. Processen med at beskrive en model for egen skole skulle gerne głres til en dynamisk proces hvor det bl.a. er hensigten at komme i dialog med flere niveauer p skolen og med andre skoler, fx p temadag for de fłrste 10 skoler og 3 fritidshjem og med skoledernetv rkene. Sparring kan ogs foreg med forvaltning og med PU. PU l gger modellerne p F llesnettet senest maj Her kan de bidrage til den f lles sparring og gensidige inspiration ogs for de skoler der skal i gang med at udvikle eget design i Den overordnede intention med samarbejdet mellem l rere og p dagoger i indskolingen er at fremme błrnenes personlige, faglige og sociale udvikling. Det drejer sig om at skabe et godt p dagogisk l ringsmiljł, kendetegnet ved błrnenes oplevelse af sammenh ng, trivsel, selvv rd, lyst til at lege og l re, tilpas hłje forventninger fra de voksne (og błrnene selv) samt balance mellem det enkelte barns interesser og hensynet til f llesskabet En udvidet indskolingsordning giver mulighed for at skabe sammenh ng i błrnenes l ringssituationer hvor der dels er plads til de faglige udfordringer og dels plads til at tilgodese błrnenes behov for at de mere kropslige og sociale udfoldelser kan integreres i skoledagen. Der vil ligeledes v re rum for at s tte fokus p alternative undervisnings og l ringsformer der kan tilgodese błrn med behov for en s rlig indsats. Fra Helhedsplan for folkeskolerne i Randers 2008 side.11 1

2 M let er at sikre en hłj kvalitet i grunduddannelsen for alle błrn og samtidig minimere eksklusionen til specialtilbuddene. 2

3 Beskrivelse af indskolingsmodellen. 1. Beslutningsprocessen for forarbejdet -koordinator -styregruppe -tidsplan for młdevirksomhed -inddragelse af elever -inddragelse af skolebestyrelse Koordinatorer og styregruppe p skolen: Skole og SFO-leder. Ugentlige młder afholdt og efter behov. P dagogisk r dsmłde afholdt i marts 2010, hvor Randers Kommunes ramme og indholdsbeskrivelse for indskolingsmodellen blev gennemg et. Medudvalgsmłde afholdes i for ret 2010 og orienteres derefter med lłbende information. Skolebestyrelsen: Information om RK. ramme og indholdsbeskrivelse p et skolebestyrelsesmłde afholdt i efter ret I marts 2010 blev den endelige indskolingsmodel pr senteret og SKB vil lłbende blive inddraget og informeret i det videre forlłb. For ldre i indskolingen: Information p f lles for ldremłde i august 2009, hvor rammer og form l med den nye indskoling blev pr senteret. Disse rammer og form let blev ligeledes pr senteret for kommende błrnehaveklassebłrn for ldre p et f lles informationsmłde i Havndal Błrnehave i efter ret Planlagt afholdelse af f lles for ldremłde for for ldre i indskolingen juni 2010, hvor Havndal Skoles indskolingsmodel samt form let vil blive pr senteret. 3

4 2. Implementeringsprocessen Strategi -f lles planl gning -skemalagte młder -f lles kompetenceudvikling -kompetenceafklaring -overvejelser omkring udnyttelse og evt. ndringer af lokalebrug og uderum Tidsplan V rktłj. F.eks. SMTTE model eller lign. Udvikling og implementering af indskolingsmodellen p Havndal Skole: Det f lles Tredje: Karakteriserer l rer- og p dagogsamarbejdet, og hvad de forskellige fagligheder bidrager med i undervisningen til gavn for det enkelte barn. Procesforlłbet: Kompetenceafklaring for l rere og p dagoger: Młde afholdt hver for sig i grupperne i april Resulterede i en liste over de faglige kompetencer : P dagogisk lłrdag v/ konsulent Erik Hłnge, rhus. Bearbejdelse af faglige kompetencer og det f lles tredje og l ringsledelse. Ledelsen udarbejdede derefter en forelłbig form lsbeskrivelse for indskolingsmodellen : med udgangspunkt i form lsbeskrivelsen defineres v rdierne, s alle f r skabt ejerskab v/ Erik Hłnge : Indikatorer og tegn p hvad błrn udvikler i den ny indskolingsmodel ud fra form lsbeskrivelsen. Fremtidsv rksted: Hvordan ser den nye indskoling ud i 2012, herunder inddragelse og udnyttelse af de fysiske rammer og uderummet : P dagogisk praksis med udgangspunkt i det f lles v rdis t: Bearbejdedes samarbejdet mellem l rere og p dagoger og p dagogiske metoder i undervisningen: Eks. holddeling, v rksteder, projektorienteret undervisning og udeskole. P dagogiske retninger: Eks Reggio Emilia i samarbejde med PU/Randers. 4

5 Videns- og erfaringsudveksling efter skolebesłg (p dagoger og l reres besłg p andre skoler med indskolingsmodel) : Indskoling i praksis Med udgangspunkt i form lsbeskrivelsen mm. udarbejdedes overordnede skabeloner/skemaer for en god skoledag og en fremtidig młdekultur mellem p dagoger og l rere : Afsluttende młde med opsamling af processen og ledelsens pr sentation af grundskema model. Fremtidige planl gnings dage mellem l rere og p dagoger aftales19-5 og 2.-6 Og forelłbig bemanding af klasserne blev bragt frem. Lłbende evaluering p afdelingsmłderne med repr sentant fra ledelsen aftales. 3. Faglige og p dagogiske m l for indsatsen Inddrag gerne -Helhedsplanen for folkeskolerne i Randers Błrn og ungepolitik F llesm l Skolens aftalem l M l - og indholdsbeskrivelse for SFO Sektorpolitik 2009 Succeskriterier for inklusion i forhold til -de fagligt s rligt dygtige. -de fagligt svage. -de udsatte błrn. Indskolingen tager udgangspunkt i folkeskolelovens rammer, f llesm l og intentionerne og Randers Kommunes m ls tning for Błrn og Ungepolitikken. M l og indholdsplaner for SFO har kłrt som en sidelłbende proces med p dagoger & p dagogmedhj lpere i SFO og har v ret med til at synliggłre det p dagogiske arbejde i SFO. I denne proces har p dagogerne f et styrket deres kompetence i at beskrive det p dagogiske arbejde, hvilket har kvalificeret dem i indskolingsprocessen. 5

6 Succeskriterier i forhold til -integration -arbejdet med sprog og sprog stimulering -sundhed og bev gelse -det enkelte barns fłlelse af, at v en del af f llesskabet re Form lsbeskrivelse for indskolingsmodellen p Havndal Skole: Form let med indskolingen er, at alle błrn har kvalitet i deres hverdag ved at v re trygge ved, glade for og udvikle sig mest muligt ved at g p Havndal Skole. Błrnene finder indskolingen sp ndende og motiverende, hvilket styrker deres trivsel, l ring og udvikling. Indskolingen v gter tidlig indsats overfor udsatte błrn. SFO ens fritidsp dagogiske virksomhed bidrager kvalificerende til indskolingen. Błrnene udvikler sig motorisk og fysisk, hvorved deres kropsopfattelse og generelle sundhed styrkes. Indskolingen optimerer i s rlig grad błrnenes faglige, kulturelle, personlige og sociale kompetenceudvikling. Det enkelte barns ansvarlighed for trivsel, l ring, udvikling og handlinger bidrager essentielt til de betydningsfulde f llesskaber, relationer og for barnets succeser. Det komplement re samarbejde mellem l rere, błrnehaveklasseleder og p dagoger skaber kontinuitet og helhed for błrnene og betyder, at de stłttes og udfordres p mange forskellige m der. Błrnenes młdes af engagerede, anerkende og fagligt kompetente voksne, som skaber mangfoldige muligheder for fordybelse og strategier i undervisningen. Undervisningen er differentieret, fleksibelt, eksperimenterende og tager sit udgangspunkt i det enkelte barns styrkesider, leg kreativitet og s rlige m der at l re og v re p. For ldrene till gger indskolingens form og indhold en positiv betydning for samarbejdet med de p dagogiske medarbejdere og for deres błrns trivsel, l ring og udvikling. 6

7 Succeskriterier for inklusion: Alle błrn bliver set og hłrt og udfordret ud fra deres udviklings og l ringspotentiale. Alle błrn trives og udvikler sig og oplever sig som en del af f llesskabet med der til hłrende forpligtigende ansvarlighedsfłlelse. 4. M l for samarbejdet mellem p dagoger og l rere Opstilling af succeskriterier for det professionelle samarbejde -kompetence udvikling og afklaring -arbejdsgl de -anerkendende tilgang -for ldresamarbejde Succeskriterier for samarbejdet mellem l rere og p dagoger: Skabelsen af en god skoledag for alle voksne betyder at: Samarbejdet bygger p benhed og rlighed, og der skal v re en klar ansvars og rollefordeling i undervisningen: (Hvem er kaptajn, hvorn r og hvordan.) F lles planl gning om błrnenes personlige, sociale, faglige m l og undervisningsforlłb.( Befordrer mulighed for młdeaktivitet, hvilket sikres af ledelsen.) Alle medarbejdere f r mulighed for at udvikle sine kompetencer i et positivt samarbejde, og der vil lłbende ske en kompetenceudvikling. For ldresamarbejdet bygger p tillid og benhed - s for ldrene till gger indskolingens form og indhold betydning, til gavn for deres błrns trivsel, l ring og udvikling. 7

8 For ldresamarbejde: For ldrene młdes af klare forventninger og synlighed i arbejdet med deres błrn. Derfor vil vi sikre et hłjt informationsniveau i form af uge/m nedsbreve samt for ldreintra. Der vil endvidere blive afholdt mindst 1 for ldremłde samt 2 skole- /hjemsamtaler pr. r. 5. Indhold. Mangfoldighed i l rerprocesser -v rkstedsaktiviteter -fordybelsesprojekter -ud af huset aktiviteter -fagfaglige aktiviteter -f lles emner/temaer m.m. Vi till gger den nye indskolingsmodel mulighed for l ngere tid til fordybelse i fag, leg, bev gelse, kreative aktiviteter og udeliv. Der vil v re mere tid til det enkelte barns personlige og sociale udvikling og selve undervisningen kan foreg efter anderledes p dagogiske metoder og principper ved at to faggrupper arbejder t t sammen. Tilrettel ggelsen af skoledagen/ ret vil foreg i klasseteamet og afdelingen. Der vil benyttes fleksible skemaer, alt efter hvad emnet og behovet er. 6. Struktur -Hvordan er dagen / ugen / ret struktureret -organisationsformer -fleksible skemaer -hvorn r er l reren/p dagogen til Dagen er modulopdelt med 3 moduler. Undervisningen begynder 8.15 og slutter Morgenmodulet sikrer at alle błrn f r en god start p dagen. Der vil v re tid 8

9 stede -arbejdes der med holddeling til eks. morgensang, f lles snak om dagens indhold samt individuel og f lles trivselssnak m.m. Skemaet er fleksibelt/ med plads til holddeling og andre former for undervisningsdifferentiering. De faglige moduler indeholder alle fag undtagen idr t, der placeres sidst p dagen. P dagogernes timer i indskolingen placeres fłrst eller sidst p skoledagen. Sidst p dagen vil der ogs v re mulighed for, udeliv, v rksteder, leg, bev gelse og en times młde p skift i klasseteamet. Der er tilrettelagt to stłrre pauser i lłbet af dagen og spisepausen er forl nget. 7. Overgange Daginstitution/błrnehaveklasse Indskoling/mellemtrin Procedurer og retningslinjer Hvilke aftaler er truffet Fast overleveringsprocedure mellem daginstitution/ SFO og Skole: F lles for ldremłde i september ret inden den kommende błrnehaveklasse starter. Folder om fłrskolegruppen udleveres til for ldre. Besłgsordninger mellem błrnehaven og SFO. Overleveringsmłder omkring normale błrn og błrn med s rlige behov. benthusdag og for ldremłde (Marts m ned i SFO) Fłrst i april opstart af fłrskolegruppe. og integreres i SFO og skolekulturen. Fłrskolegruppen besłger błrnehaveklassen m nedligt. Form let med fłrskolegruppen er, at błrnene integreres i SFO og l rer skolekulturen at kende. 9

10 Indskoling/mellemtrin: Den nye, kommende klassel rer tildeles timer i 3. klasse. 4.klasses błrn viser 3. klasses błrn rundt p den store skole. F lles skoleg rd. For ldremłde med pr sentation af nye l rere inden sommerferien. 1. Evaluering af praksis i r 2 a. Tidsplan for evaluering b. Metodevalg Hvilke metoder skal bruges til evalueringen. -portfolio -logbog -SMTTE-model Modellen evalueres lłbende i de selvstyrende teams. Smtte model anvendes. Mus/Tus- samtaler. Den officielle evaluering finder sted i