PRIORITERINGSRUM BUDGET

Transkript

1 Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget 3.01 Skoler Budget Reduktion af ressourcer til tosprogsområdet Øget brug af eksterne undervisere med anden faglighed i normalundervisningen Nedlæggelse af pulje til undervisningsassistenter Ingen vikardækning fra 6. til 9. klassetrin Mere direkte undervisningstid Samundervisning af parallelklasser - holddannelse Profilskoleprojektet Nedbringelse af puljer Andre modeller for tildeling til skoler Sammenlægning af klasser i udskolingen (7. og 8. klasser) - højere klassekvotienter Billigere ledelsesstruktur To timer pr. fuldtidsansat pædagog i SFO flyttes fra fritidsdel til undervisningsdel med udgangspunkt i skoleårets 40 uger Flere sponsorater Projekt "Fremtidens PPR" Rationel drift af specialklasser - én elev mere pr. klasse uden personaletilførsel Arbejdstidsaftale om nedsat skematid når der læses specialuv. opsiges Rationel drift af special SFO v. flere børn pr. voksen, specialklasserækkerne Samling af administrative opgaver (udgiften ligger på 1.01) (ikke noget skema) Forebyggelse og anbringelse Specialtandpleje Sundhedspleje Samlet for BUU Mål for prioriteringsrum Difference I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt

2 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Reduktion af ressourcer til tosprogsområdet Fra 2011 til 2014, i alt kr I alt Korrigeret Budget /8-31/ (5/12) Budget Budget Budget De tosprogede elever klarer sig generelt dårligt i folkeskolen. På landsplan viser PISA undersøgelser bl.a. at ca. 50% forlader folkeskolen med så dårlige resultater, at de ikke kan fortsætte i en ungdomsuddannelse. De kommunale læseresultater i Greve Kommunes folkeskoler viser ligeledes, at de tosprogede elever klarer sig væsentligt dårligere end de etsprogede elever. For at forbedre resultaterne, er indsatsen øget i forhold til uddannelsen af de lærere, som underviser de tosprogede elever samtidig med, at støtten er koncentreret i de mindste klasser. Jnf. bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, skal tosprogede elever, der ved optagelsen har behøv for støtte, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, i klassen på hold eller lignende. Omfanget af undervisningen og den forventede varighed fastsættes ud fra elevens behov på baggrund af sprogvurderinger og andre test. Elever, som har større behov for støtte, henvises til undervisning uden for skoletiden eller henvises til optagelse på anden skole end distriktsskolen (indskolingsgrupper). Byrådet fastsætter niveauet for undervisningen. Det terede beløb til tosprogsområdet svarer til 580,5 lektioner pr uge. Budgettet anvendes for ca. 83% til undervisning i dansk som andetsprog, herunder ca. 65% til elever i indskolingen, og 17% til faglige netværk og uddannelse af lærere.

3 Budgettet er beskåret fra 660 lektioner pr. uge til de nuværende 580,5 inden for de seneste år, svarende til kr Antal tosprogede elever Faktiske tal I procent 14,42 14,78 15,08 15,88 Budget (2009 tal) Antal lektioner ,50 Fra 2006 til 2008 er antallet af tosprogede elever faldet fra 908 til 891, mens det er steget igen i 2009 til 953 elever bl.a. på grund af mange nye borgere bl.a. fra Polen Det svarer til ca. 15% af det samlede elevtal. Det vil sige at der er afsat gennemsnitlig ca. 0,6 lektion pr. tosproget elev. Budgettet til tosprogsområdet kan reduceres med f.eks. 10% over 4 år. Fordele og ulemper Det får enten som konsekvens, at de tosprogede elever får færre timer til sprogstøtte,eller at lærerne ikke får den nødvendige efteruddannelse. Hermed risikerer vi, at de mest udsatte elever i folkeskolen får endnu dårligere skoleresultater og sakker længere bagud i forhold til deres jævnaldrende kammerater. Afledte konsekvenser De svageste tosprogede elever fastholdes i den sociale arv. BUDGETOPLÆG

4 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Øget brug af eksterne undervisere med anden faglighed i normalundervisningen I alt Korrigeret Budget ,24 Budget ,57 Budget ,57 Budget ,57 Overenskomsten på lærerområdet er en funktionsoverenskomst. Hvis man ansættes som lærer betyder dette, at uanset uddannelse gælder overenskomsten for lærere i relation til undervisning, uanset fag, og alt hvad der har hermed at gøre. På denne baggrund er det ikke muligt at opnå et rationale ved at ansætte andre faggrupper som lærere i folkeskolen, da de skal aflønnes på samme vilkår som en seminarieuddannet lærer. Undtaget fra ovenstående er dog muligheden for at benytte pædagoger i dele af undervisningen. Ifølge BUPL s overenskomst er det muligt for pædagoger at indgå i undervisningen, primært i indskolingen (1.-3. klasse). Formelt beskriver overenskomsten, at pædagogerne indgår som skolepædagoger i indskolingen, og som en del af deres ansættelse som pædagog, kan varetage obligatoriske timer med et fagrelateret indhold, som den pågældende har eneansvar for. I praksis vil dette betyde, at pædagoger ansat i SFO som en del af deres ansættelse kan varetage undervisning i skolen. For at løfte denne opgave gives pædagogen et tillæg pr. undervisningslektion på 26,50 kr. for nuværende oveni den almindelige løn. Når alle elementer i beregningen af henholdsvis læreres og pædagogers arbejdstid tages i betragtning fremkommer det, at udgiften til en pædagog i undervisningen er ca. 7 % lavere end udgiften til en lærer ved samme lektionstimetal. Som udgangspunkt for det beregnede rationale er, at 25 % af undervisningen i indskolingen læses af pædagoger. Dette vil skønsmæssigt svare til 30 årsværk med en besparelse på kr. pr. årsværk. Elever i indskolingen.

5 Fordele og ulemper Fordele: Der vil være det beskrevne rationale. Forslaget vil kunne give en pædagogisk gevinst ved større synergi i arbejdet mellem undervisningsdel og fritidsdel. Ulemper: På undervisningssiden vil der kunne opleves et mindre fagligt udbytte/effekt af undervisningen, da det ikke er uddannede lærere, der varetager den. På sigt kan forslaget medføre, at det ved pædagogers ansættelse i undervisningen kan blive svært at tiltrække uddannede pædagoger til fritidsdelen. Afledte konsekvenser Se fordele og ulemper Økonomi og tidsplan Forslaget kan træde i kraft med 5/12 virkning i 2011, og fuld virkning i overslagsårene. BUDGETOPLÆG

6 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Nedlæggelse af pulje til undervisningsassistenter I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Byrådet har vedtaget at iværksætte en indsats med undervisningsassistenter. Der er afsat 2,1 mio. kr. i hvert år - dette dog med 5/12 virkning i Efterfølgende er der søgt om midler i Undervisningsministeriet til delvis finansiering af forsøget. Greve Kommune er blevet tildelt kroner i årene 2010/2011 med 5/12 virkning i 2010 og 7/12 virkning i For at få udløst beløbet fra Ministeriet kræves det, at Greve Kommune medfinansierer projektet med et tilsvarende beløb. Hvis de kommunale midler til ordningen med undervisningsassistenter ikke udløses, kan der tænkes en ordning, hvor opgaven, eller dele af den, løses af den nuværende ressource til SkoleFritidsOrdningerne (SFO). Pædagoger, der er ansat på fuld tid, kan ikke dække deres årlige arbejdstid alene ved at være i SFO en, men skal også, i et vist omfang, indgå i undervisningstiden i indskolingen. Dette foregår allerede. Dog vil det kræve en nærmere analyse at få et præcist billede af det samlede antal timer, der på denne måde er/vil være til rådighed for brug i undervisningen. Ovenstående vil betyde reduktioner i de nuværende aktiviteter på SFO erne, herunder bl.a. den tid, som for nuværende bruges til samarbejdet mellem lærere og pædagoger om det enkelte barn. Dette samarbejde er med til at sikre et sammenhængende og varieret undervisnings- og læringstilbud. En nærmere analyse vil være nødvendig for at afdække, hvorvidt forslaget også vil medføre en højere pædagog/barn ratio i SFO en.

7 Målsætning: At lade pædagoger ansat i SFO en indgå i undervisningen som undervisningsassistenter. Dette i stedet for at ansætte assistenter for de 2, mio. kr., der er afsat i tet. Målgruppe: Elever på klassetrin, medarbejdere i SFO en. Fordele og ulemper Fordele: Det vil være muligt at kunne dække finansieringen, eller dele af den, af projektet med undervisningsassistenter ved at benytte ressourcer fra SFO en. Ulemper: Forslaget vil bl.a. betyde, at der ikke vil være et pædagogisk samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring indskolingen i det nuværende omfang. Afledte konsekvenser 1. Det skal undersøges, om ændringen i projektet i forhold til den oprindelige ansøgning til Undervisningsministeriet vil betyde, at midlerne ikke udløses af ministeriet. 2. Projektet med undervisningsassistenter tænkes iværksat med skoleårets start i august Det betyder, at der skal ansættes til stillingerne i løbet af juni måned. Denne proces skal overvejes sat i bero, såfremt forslaget lægges frem. 3. En ændring i den enkelte pædagogs arbejde skal varsles med de gældende frister (som ved opsigelse). Økonomi og tidsplan Forslaget kan træde i kraft fra 1. januar Dog skal det bemærkes, jf. punkt 3 ovenstående, at der for nogle pædagoger kan være en varslingsfrist der medfører en senere ikrafttrædelse end 1. januar BUDGETOPLÆG

8 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Ingen vikardækning fra 6. til 9. klassetrin I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Skolerne i Greve tildeles tid til vikardækning efter en fordelingsnøgle, der er udregnet efter elevtal på skolerne. Fordelingen tager ikke højde for det faktiske forbrug fordelt på årgange. Således er vikardækningen højere i indskolingen og på mellemtrinnet end i overbygningen. Der forbruges ca. 20 % af det samlede vikar i klasse. Eleverne på 6. til 9. klassetrin. Fordele og ulemper Fordele: der kan spares på udgiften til vikarer. Ulemper: Eleverne på de nævnte klassetrin vil ikke få vikardækket de timer, hvor faste lærere er fraværende, pga. kurser, sygdom mv. Konsekvensen vil være, at eleverne enten selv skal arbejde i timerne, eller sendes hjem. Dette kan få betydning for, om eleverne er i stand til at opnå de faglige mål, som er beskrevet fra ministerielt hold. Afledte konsekvenser Se fordele og ulemper Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres pr med 5/12 virkning i 2011, og fuld virkning i overslagsårene.

9 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Mere direkte undervisningstid I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget I overenskomsten for lærere er nettoarbejdstiden 1680 timer/lærer/år. Arbejdstiden opdeles i tre typer: 1. Undervisning 2. Opgaver i tilknytning til undervisningen (er en funktion af undervisning faktor 1,18) 3. Andre opgaver I indeværende skoleår (2009/10) underviser lærerne i gennemsnit 637 timer/år. Undervisningen kan under nuværende aftale (A08) maksimalt være 750 timer/år for en lærer. Dette er dog et maksimalt undervisningstimetal for en enkelt lærer. Ud over undervisningen skal der løftes en række andre opgaver end undervisning. Administrationen skønner minimum for andre opgaver til gennemsnitligt 200 timer/lærer/år. Ved at tage udgangspunkt i minimum til andre opgaver vil det være muligt at nå 678 timer/læ/år til undervisning i forhold til de nuværende 637. Denne forskel i den gennemsnitlige undervisning pr. lærer vil samlet i Greve give 636 lektioner flere pr. uge end i dette skoleår svarende til 1,36 lektion mere om ugen pr. lærer. Det er det provenu, der er udregnet. Provenuet er udregnet for alle lærere i folkeskolen i Greve - altså inklusiv specialklasser mm på folkeskoler.

10 Nedenstående tabel viser undervisningstimetallet i årene 2007/08 og 2008/09 for henholdsvis Greve Kommune, Region Sjælland og landet: Område Undervisningstimetal skoleåret 2007/08 (klassisk u-begreb) Undervisningstimetal skoleåret 2008/09 (klassisk u-begreb) Greve Kommune Region Sjælland Landet bem.: tallene er KL årlige opgørelse. Tallene udtrykker det klassiske undervisningsbegreb. Hvis der skal være et provenu til mindreudgifter, er forudsætningen at det højere timetal for lærere ikke udmønter sig i højere timetal for eleverne. Altså at det antal timer, der i øjeblikket læses også er det timetal, der læses efter den forhøjede undervisningstid pr. lærer. Timerne læses blot af færre lærere. Fordele og ulemper Færre lærere præsterer samme antal undervisningstimer. Der vil være opgavetyper under begrebet andre opgaver, som ikke vil blive udført. Her kan gives et par eksempler: skolebibliotek, tilsynsopgaver, skemalægning, pædagogisk råds møder, pædagogiske dage mm. Økonomi og tidsplan Det provenu, som kan opnås er 11 mio. som helårsvirkning beregnet ud fra skoleåret 2009/10 med 466 lærere. Det kan effektueres fra skoleåret 2011/12 med 5/12-dels virkning i 2011 BUDGETOPLÆG

11 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Samundervisning af parallelklasser - holddannelse I alt Budget Budget Budget Budget Korrigeret Folkeskolelovens 17 beskriver, at den maksimale klassestørrelse for en klasse er 28. Klassestørrelsen kan forøges op til 30 midt i skoleåret. FSL 25 beskriver holddannelse. Samme holddannelse kan ikke foregå for et helt skoleår ad gangen. 25 stk.6: Alle elever skal undervises i deres klasse i den overvejende skoletid (min 50%). I princippet kan alle elever på samme klassetrin undervises på forskellige hold af én lærer i op 50% af tiden. Holddannelse skal ske pba. af praktiske og pædagogiske forhold eller pba. af den løbende evaluering. Da der ikke kan laves generelt begrundede holddannelser kan et provenu ikke udregnes. Tekstforslaget er tænkt som f.eks. at 3 klasser undervises af 2 lærere i idræt, samfundsfag, historie eller andre fag. Her vil der være tale om storhold. Om disse hold kan opretholdes i hele skoleår med den begrundelse, at det er mere økonomisk rationelt er if. konsulent i undervisningsministeriet ikke lovmedholdeligt. Fagene er valgt ud fra en antagelse af, at det er fag, hvor eleverne er enten fysisk aktive eller arbejder selvstændigt eller i grupper. I disse undervisningsformer kan læreren antage en rolle som vejleder, konsulent eller mentor. Det er en undervisningsform, der passer bedst til de højere klassetrin. Fordele og ulemper Der vil være en økonomisk rationel fordel. Størrelsen af rationalet vil afhænge af antallet af den slags undervisningsformer, der oprettes i alt på kommunens skoler.

12 Eleverne bliver udfordret i selvlæring dvs. selvstudie under ansvar overfor sig selv, læreren og forældrene. Kommunernes Landsforening anbefaler en ordning i denne retning. Ulemperne vil umiddelbart være følgende: Det er ikke en særlig udbredt undervisningsform i Greve og sikkert kun på meget få skoler i Danmark. Lærerne har derfor ingen eller meget lille erfaring med den undervisningsform Der kan være en ikke ubetydelig del af eleverne, der ikke kan forvalte denne undervisningsorganisering til et merudbytte. Dette faktum bør indtænkes med foranstaltninger, der kan modgå, at denne gruppe taber terræn mht. indlæring. Forældrene selv til store elever har svært ved at acceptere, at elever arbejder selv uden det traditionelle tilsyn. Afledte konsekvenser Hvis undervisningen skal organiseres i storhold, vil der være behov for at lærerne uddannes i storholdsledelse i tilrettelæggelsen af undervisningen (f.eks. forelæsningsform) og i rollen som undervisningsvejleder. Økonomi og tidsplan Der kan ikke umiddelbart udregnes økonomisk rationale BUDGETOPLÆG

13 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Profilskoleprojektet I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget I forbindelse med Profilskoleprojektets endelige implementering fra skoleåret 2008/2009 fik Gersagerskolen og Hundigeskolen fælles skoledistrikt. Gersagerskolen har indtil videre varetaget undervisningsopgaven for distriktets børnehaveklasser til og med 6. Klasse, og Hundigeskolen for 7. Til 9. Klasse. Dette ændres dog fra skoleåret 2010/2011, da Hundigeskolen flyttes til Gersagerskolens matrikel, så de to skoler kommer under fælles ledelse, med henblik på en egentlig sammenlægning fra skoleåret 2011/12. Elever, ansatte og aktiviteter, der forventes planlagt i projektperioden. Fordele og ulemper Det vil være en generel ulempe for projektet. Det vil betyde, at der ikke kan iværksættes særlige initiativer i forhold til profilelementerne idræt, kost og sundhed. Derved kan der alene præsteres skolens kerneydelse i fagene uden den kant, der ligger i profilskoleprojektet med bl.a. flere idrætstimer ugen end på andre skoler i Greve. 1. april 2010 ansattes ny afdelingsleder af projektet. Afdelingslederens løn bliver bl.a. dækket af profilmidlerne. Den del af midlerne kan enten ikke fjernes eller findes andetsteds, hvis stillingen stadig skal opretholdes.

14 Afledte konsekvenser Profilskolerne bliver pr. 1. august 2010 lagt under fælles ledelse på Gersagerskolens matrikel. Det er da 2 år siden selve projektet blev implementeret. Det er en stor opgave igen at skulle omstruktureres og omorganiseres. Sammenlægningen vil alt andet lige have vanskeligere vilkår uden projektmidlerne. Økonomi og tidsplan Den samlede økonomi er kr. Kan effektueres fra med 5/12-dele i 2011 BUDGETOPLÆG

15 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Nedbringelse af puljer I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Midlerne bruges til efter- og videreuddannelse af lærerpersonale, skolernes ledelser og til faglige møder for alle konsulenter i Center for Skoler. Lærerpersonale, skoleledelser samt konsulenter i Center for Skoler. Fordele og ulemper / Afledte konsekvenser En besparelse af puljemidlerne vil betyde en reduktion af de fornødne midler til efter- og videreuddannelse samt mødevirksomhed og dermed til den forsatte udvikling af folkeskolen. Økonomi og tidsplan En reduktion af midler kan tidligst træde i kraft i skoleåret 2011/12 med 5/12 virkning, da der pt. er truffet aftale om lederuddannelser med eksterne udbydere.

16 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Andre modeller for tildeling til skoler I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Den nuværende ressoucetildelingsmodel er en 40/60 blanding af klassetildeling og elevtildeling (taxameter). Klassetildeling En ren klassetildelingsmodel er karakteriseret ved, at der tildeles samme antal ugentlige lektioner til samme klassetrin uanset, hvor mange elever, der er i hver klasse. Fordelen ved modellen ligger i, at have høje klassekvotienter. Det retter fokus mod at optimere antallet af klasser og skoler. Greve Kommunes gennemsnitlige klassekvotient er jf. kvalitetsrapporten 2008/09 21,2 (hele landet 20,2). Modellen er centralistisk, idet den giver udtryk for, hvor mange ugentlige lektioner, der gives til de enkelte klassetrin. Mht. hvor mange lektioner pr. uge (som blot er et andet udtryk for timer) til fagrækken, hvert klassetrin skal tildeles, kan der skeles til ministeriets minimums- eller vejledende timetal. I Greve Kommunes nuværende ressourcetildelingsmodel tildeles der flere lektioner pr. uge end ministeriets minimum på klassetrinnene klasse. Tallene er henholdsvis 1. kl.: 26 mod 23, 2. kl.: 26 mod 22,75. Man kan ikke uden videre nedsætte lektionstimetallet til ministeriets minimum uden, at der skal kompenseres for mere tid på SFO-området. Der er imidlertid andre opgaver i form af undervisningstimer, som der også skal afsættes tid til, og som ikke har med fagrækken at gøre. Af den slags opgaver kan nævnes, holddannelse, bibliotek, støttende specialundervisning for almenundervisningen, vikar mm. I Greve Kommunes nuværende model er disse opgaver indeholdt i holdundervisningstimefaktoren, som er en elevrelateret faktor. Taxametermodellen En ren taxametertildeling er i princippet klassetildelingstildelingens modsætning. Modellen er en aktivitetsbaseret model, som i helt eller overvejende grad tildeler i forhold til den

17 enkelte elev. I denne model kan såvel timer til holddannelse som specialundervisning være en del af taxameterbeløbet. En forudsætning for beregningerne i begge modeller er, at lærernes gennemsnitlige ugentlige lektionstimetal ændres fra nuværende 21,3 lektioner/uge til 22,2 lektioner/uge. Målet er, at ændre Greve Kommunes tildelingsmodel for skoleundervisning på almenområdet. Der er valgt to modeller som benævnes: klassetildelingsmodellen og taxametermodellen. At der i modellen tages højde for, at andre undervisningsområder jf. folkeskoleloven end fagrækken også kan opfyldes. At modellen i denne fremstilling tager udgangspunkt i ministeriets minimumstildeling til klasserne (for at vise det størst mulige økonomiske potentiale) dog med den særlige Greve tildeling på klassetrinnene børnehaveklasse til og med 3. klassetrin. Fordele og ulemper Klassetildeling betyder en entydig model. Entydigheden består i, at hver klasse får tildelt et antal ugentlige lektioner, som dækker fagrækken på de forskellige klassetrin på den sådan måde, at ministeriets minimumstimetal kan opfyldes. at der tildeles særskilt til specialundervisning, holddannelse mm. relateret til elevtallet. Ulemperne er, at modellen umiddelbart virker ufleksibel, idet den næsten på forhånd fører timerne frem til bestemte formål (klasser, specialundervisning mm.). Det skal nævnes, at sådan er det ikke nødvendigvis, blot folkeskolelovens krav bliver overholdt. Jo nærmere modellen baserer sig på ministeriets minimumstimetal, jo mindre fleksibel er modellen. Taxametertildeling er i udgangspunktet en decentral styringsmodel. Hver elev får tildelt et beløb - som kan variere for klassetrinnene. Skolen formaterer selv, under ansvar overfor loven og kommunale retningslinjer, klasser og hold. Med denne model får lederen større pædagogisk ledelsesrum. Hun kan føre midler hen til særlige fokusområder og dermed understøtte den pædagogiske virksomhed med hurtig og fleksibel indgriben. Modellen ansporer til, at skaffe sig størst mulige klassekvotienter, idet det vil skabe størst muligt økonomisk råderum til særlige indsatser, hvor der kræves ekstra midler. Tages denne model i anvendelse, som i dette tilfælde med ministeriets minimumstimetal, vil der imidlertid ikke være den store fleksibilitet. Der kan opstå situationer, hvor det kan være vanskeligt/umuligt pga. lavt/meget lavt elevtal, at tildele alle klasser det antal timer, de behøver for at opfylde minimum altså ved meget små klassekvotienter. Afledte konsekvenser Når der benyttes ministeriets minimumstimetal, vil det der være en nedgang i den gennemsnitlige lærer/elev-ratio, hvilken kan få negative følger for de faglige resultater sammenlignet med nu. Klassetildelingsmodellen betyder en mere central styring. For at optimere driften er det vigtigt, at have fokus på elevtallet i klasserne. Sagt på en anden måde i flere elever i klassen, jo mindre udgift pr. elev. Økonomi og tidsplan Under nedenstående forudsætninger: Greves ugentlige lektionstimetal benyttes på klassetrinnene bh.kl. 2. kl. Ministeriets minimum benyttes på klassetrinnene kl. Lærerne underviser i gennemsnit 22,2 lektioner pr. uge svarende til 666 timer/år så: BUDGETOPLÆG

18 Vil potentialet med årsvirkning være 12,4 mio. - 5/12-dels virkning i 2011: 5,1 mio. Tidsplan: fra august 2011 med 5/12-dels virkning i BUDGETOPLÆG

19 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Sammenlægning af klasser i udskolingen (7. og klasser) - højere klassekvotienter I alt Budget Budget Budget Budget Korrigeret Forslaget tager udgangspunkt i sammenlægninger af klasser, selv om der er tale om de afsluttende år i folkeskolen. Der har været tradition for ikke at sammenlægge klasser i overgangen fra 8. klasse til 9. klasse og sjældent i overgangen mellem 7. og 8. klassetrin. Denne kutyme har at gøre med en antagelse om, at der ikke bør ændres i klassedannelserne op til elevernes afslutning af skoleforløbet så trygheden bevares i forhold til den enkelte elev. Forslaget indebærer, at klassedannelserne kan overvejes sent i det forudgående skoleår for sammenlægningen (ultimo marts april). På grund af det sene tidspunkt af skoleåret anbefales det, at det bliver en administrativ proces. Målsætningen er at optimere klassekvotienten for disse klassetrin på alle skoler, som har dem. Ved at se på elevtallene for skoleåret 2009/10 vil der være et potentiale ved overgangen 2010/11 til 2011/12 på 2 sammenlægninger for klassetrinnene 7. og 8. klasser. Det skal nævnes, at der ud fra tallene vil blive dannet klasser med høje klassekvotienter (dvs. 26 til 27 elever pr. klasse Folkeskolelovens maksimum i en klasse er 28 elever). Fordele og ulemper Der vil være en økonomisk fordel som beskrevet. Ved klassesammenlægning vil der være en opdeling af elever fra de oprindelige klasser. Der er mange måder at formatere de nye klasser på, men det vil altid i forhold til elever og forældre være en ømtålelig proces, når der ændres på en mangeårig struktur. Forandringen kan føre til utryghed og utilfredshed.

20 Afledte konsekvenser Se fordele og ulemper. Skal det være en administrativ proces skal Skolestyrelsesvedtægtens 21 nr. 2 ændres, så formatering af klasser for 8. og 9. klassetrin besluttes af Center for Skoler i stedet for i Børne- og Ungeudvalget. Økonomi og tidsplan Ved to sammenlægninger vil der være et potentiale på kr. Forslaget kan gennemføres fra med 5/12-dels gennemslag. BUDGETOPLÆG

21 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Billigere ledelsesstruktur I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Greve kommune har i dag en tildelingsmodel til ledelse, der alt efter skolens størrelse kan udløse tid svarende til fra 1,6 til 2,2 lederstilling på almenområdet. Hertil kommer, at skoler med specialfunktioner og 10. Klasse får tildelt yderligere ledelsestid. Til skolernes SFO tildeles yderligere ledelsestid til en SFO leder. Ledelsestiden varierer fra 0,9 til 1,2 leder alt efter SFO ens størrelse. Det er oplevelsen i ledergruppen, at tildelingen ligger i den lave ende, sammenlignet med andre kommuner i Københavnsområdet. I trivselsundersøgelsen siger 2/3 af skolelederne, at de oplever et negativt arbejdspres. Som alternativ ledelsesmodel kan tænkes: Erfaringerne fra områdeledelsen på dagområdet tænkes ind på skoleområdet. Dette kan f.eks. ske på en måde, så skolerne i de tre områder nord, midt og syd hver samles under en koncernleder for hvert område. Under koncernlederen samles en fælles administrativ enhed hvor den administrative leder samtidig er koncernlederens stedfortræder. Til den daglige ledelse af skolerne er en pædagogisk leder og en SFO leder. Skoleledere og SFO-ledere Fordele og ulemper Fordele: Anslået potentiale 3-4 mio. kr. Stærkere administrative enheder. De stærkere enheder vil kunne overtage nogle af funktionerne fra Center for skoler.

22 Ulemper: Greve Kommunes skoler er generelt meget store enheder. Den tilbageværende pædagogiske leder vil få meget vanskeligt ved at dække den samlede pædagogiske og personalemæssige ledelse. Erfaringerne fra de udkantskommuner som har prøvet lignende modeller er, at koncernlederen kommer meget langt væk fra den daglige praksis på skolerne og de pædagogiske ledere ofte bliver stressramt. Afledte konsekvenser Forslaget vil give uro og utilfredshed blandt forældre og elever. En stor del af skolernes identitet og selvforståelse er bundet i deres egen leder. BUDGETOPLÆG

23 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift To timer pr. fuldtidsansat pædagog i SFO flyttes fra fritidsdel til undervisningsdel med udgangspunkt i skoleårets 40 uger I alt Korrigeret Budget ,46 Budget Budget Budget Dette forslag indeholder en beskrivelse af muligheden for at flytte to timer ugentligt i 40 uger (skoleåret) pr. fuldtidsansat pædagog i Greve Kommunes SFO er fra fritidsdelen til undervisningsdelen. Det vil betyde, at undervisning, der for nuværende varetages af lærere, i fremtiden vil skulle varetages af pædagoger. Samlet er der pt. 99 fuldtids pædagogstillinger i SFO erne. Hvis der fra hver af disse flyttes to ugentlige arbejdstimer i 40 uger vil det i alt blive 7920 timer årligt, der kan flyttes. Dette svarer til 4,1 fuldtidsstilling (1924 bruttotimer årligt pr. stilling). Da det er lærertid, der spares, er det en lærers årlige gennemsnitsløn på kr. inklusive pension, der ligger til grund for den udregnede besparelse. Målsætningen er, at reducere udgiften til lærerløn på normalundervisningen. Målgruppen vil være elever i indskolingen. Fordele og ulemper Fordele: Der spares på den samlede udgift til undervisning. Samtidig kan der, med aktiviteter i både undervisning og fritid, være øgede muligheder for ansættelse på fuld tid for pædagoger. Ulemper: Ved at flytte tid fra uddannede pædagoger over i undervisningsdelen vil kvaliteten af det pædagogiske tilbud i SFO svækkes, da det faguddannede personale, pædagogerne, ikke erstattes af andre. Samtidig vil forslaget øge antallet af børn pr. pædagog i SFO erne med andre ord vil der være færre hænder til at løse den samme opgave.

24 På undervisningssiden vil der kunne opleves et mindre fagligt udbytte/effekt af undervisningen, da det ikke er uddannede lærere, der varetager den. Afledte konsekvenser Se ovenstående ulemper. Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres fra med 5/12 virkning i 2011, og fuld virkning i overslagsårene. BUDGETOPLÆG

25 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Flere sponsorater I alt Budget Budget Budget Budget Korrigeret Sponsorater på skoleområdet har været politisk behandlet af BUU den 4. marts Dengang undersøgte administrationen omfanget af sponsorater på skolerne og kun fire skoler benyttede sig i større eller mindre af sådanne, hvilket fremgår af sagen. Byrådet vedtog i september 2008 retningslinjer for reklame- og sponsorpolitik i Greve Kommune. Dette skete på baggrund af folketingets Lov af 7. juni den såkaldte Reklamelov - om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering. Formålet med reklameloven er at give kommuner samme adgang som private virksomheder til at anvende fast ejendom og løsøre til salg af reklameplads, herunder at give kommuner et bredere råderum for lokale beslutninger og undgå detailregulering. Af reglerne for Greve Kommune fremgår det bl.a. at: Der ikke må reklameres for eller modtages sponsorstøtte fra religiøse eller politiske organisationer eller for produkter der er sundhedsskadelige eller kan medvirke til en usund livsstil kommunen skal opkræve markedsprisen for reklamen Ydelse og modydelse skal stå i et passende forhold til hinanden der kan reklameres på løsøre, ud- og indvendigt på/i kommunens ejendomme (når der tages hensyn til de brugere der dagligt anvender lokaliteterne) samt på ansattes beklædning sponsorstøtte ikke må skabe et afhængighedsforhold til sponsoren institutionens ledelse ved salg af reklameplads og sponsorstøtte skal inddrage bestyrelsen i processen Indtægten ved salg af reklameplads tilfalder institutionen.

26 Kommunens skoler. Fordele og ulemper Greve kommunes nuværende retningslinjer er forholdsvis restriktive når det drejer sig om sponsorerede undervisningsmaterialer samt legetøj og -redskaber og brug af reklamer på disse. Disse restriktioner kunne med fordel mindskes, for derved at tiltrække flere reklameindtægter og sponsorater til skolerne. Administrationen har foretaget en foreløbig undersøgelse af området. COWI har i 2003 gennemført en omfattende analyse af området og udgivet en rapport om dette. Herning Kommune har erfaring på området med en nybygget kommunal folkeskole fra 2007 (beliggende i den tidligere Trehøje Kommune). Erfaringerne viser at den mangeårige kontraktlige binding med den private entreprenør ikke umiddelbart vil medføre en mindreudgift. Til gengæld har kommunen fået en bygnings- og facilitetsmæssigt meget velfungerende skole af høj kvalitet og med et højt timetalsniveau. Høje-Taastrup Kommune og Solrød Kommune har begge gennemført selvstændige udbud af drifts- og vedligeholdelsesopgaver med positive resultater til følge, som har påvist, at der er et besparelsespotentiale på op til 20 pct. af det samlede vedligeholdelses ved at udbyde drift og vedligehold i hovedentrepriser på tværs af ejendomme og fag. Afledte konsekvenser Administrationen vurderer, at der er et vist økonomisk potentiale på dette område og at skolerne på sigt, i gennemsnit, hver vil kunne "tjene" kr. årligt. Økonomi og tidsplan Forslaget kan tidligst træde i kraft med 5/12 virkning i BUDGETOPLÆG

27 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5 %) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Projekt Fremtidens PPR I alt Budget Budget Budget Budget Korrigeret Center for Børn & Familier har igangsat projekt Fremtidens PPR. I Greve kommune er der de senere år set en stigning i antallet af børn, der søges særlig støtte til, samt i antallet af børn, der ekskluderes til specialtilbud. Dette betyder også, at en meget stor del af PPR s arbejde anvendes på individuelle undersøgelser af børn, samt visitation til individuel støtte og specialtilbud. PPR ønsker at bidrage til at vende denne udvikling og således understøtte, at flest mulige børn inkluderes i de almindelige daginstitutioner og skoler. Det er PPRs målsætning, at børn med særlige undervisningsmæssige behov så vidt mulig får inkluderende tilbud i kommunens skolevæsen, medmindre der er særlige forhold, som gør det mest optimalt for barnet med et ekskluderet tilbud. PPR arbejder derfor målrettet på, at udvikle metoder og samarbejdsformer, der understøtter inklusion. Således forventes udgiftsstigningen til specialtilbud udenfor almenskolen bremset. Fordele og ulemper PPR ventes at udvikle sig i retning af konsulentfunktion og mindre en undersøgelsesfunktion. Det vil for borgerne betyde, at man bevæger sig væk fra at prioritere individuelle samtaler hen imod at PPR s ressource bruges til kontakt i klassen, rådgivning af lærer og barnet med henblik på fortsat inklusion i gruppen. Afledte konsekvenser PPR s organisatoriske ramme reduceres. Økonomi og tidsplan Iværksættes fra 2011.

28 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5 %) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Rationel drift af specialklasser - én elev mere pr klasse uden personaletilførsel I alt Budget Budget Budget Budget Korrigeret BUU har beskrevet ønske om at se forslag omkring rationel drift af specialklasser. I forhold til Center for Børn & Familier ville dette kunne ske ved at se på ressourcetildeling til skoler der driver specialklasserækker. Målet kunne være at justere tilbuddene, så der fremover tildeles 1/4 lærerlønstime mindre pr. elev. En ændring vil først få fuld virkning fra I 2011 vil forslaget slå igennem med 5/12 virkning. Elever med vidtgående handicaps i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 2. Fordele og ulemper Ændret serviceniveau ved færre ansatte (1 fuldtidsstilling) til samme børnetal. Afledte konsekvenser Børn med så omfattende vanskeligheder, at et specialklassetilbud er nødvendigt, har behov for høj grad af struktur, forudsigelighed og voksenopmærksomhed i en lille gruppe. PPR har aktuelt kendskab til forældre til 3 børn, der har overvejet/overvejer frit skolevalg i specialskoletilbud udenfor kommunen. Undervisningen på sådanne specialskoler koster omkring ,-kr. årligt. Disse forældre har netop været optaget af, om deres børn kan få tilgodeset behovet for tilstrækkelig voksenopmærksomhed i en lille gruppe. Udgift til Greve Kommunes specialklassetilbud er aktuelt ca kr. Økonomi og tidsplan Kommunen driver i dag 4 specialklasserækker på Damager, Strand, Tune og Tjørnely med i alt 91 elever. Med nuværende tildeling af lærerlønstimer pr. elev giver det til samlet 31,1fuldtidsstilling, hvilket svarer til 2,9 barn pr. voksen. Ved tildeling af 1/4 lærerlønstime mindre pr. barn giver det

29 30,1 fuldtidsstilling, hvilket svarer til 3,0 barn pr. voksen. Dette vil nedbringe PPRs udgifter på specialundervisning (som overføres til de skoler der driver klasserækkerne) med kr. BUDGETOPLÆG

30 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Arbejdstidsaftale om nedsat skematid når der læses specialundervisning opsiges I alt Budget Budget Budget Budget Korrigeret BUU har beskrevet ønske om at se forslag omkring rationel drift af specialklasser. I forhold til Center for Børn & Familier ville dette kunne ske ved at se på de aftaler der er indgået omkring arbejdstid, overenskomstmæssige tillæg mv. som er forhandlet for lærere og pædagoger som beskæftiger sig med børn med specielle behov. Klassekvotienten for disse børn er mindre, de ansatte modtager ekstratillæg for at arbejde med disse børn og derudover gør den eksisterende aftale, at lærerne har en nedsat skematid for undervisning. Forholdene i Greve Kommune ligner på dette punkt andre kommuner. En ændring vil først få fuld virkning fra I 2012 vil forslaget slå igennem med 5/12 virkning. Målet er at øge den tid de ansatte er på arbejdspladsen. Dermed kan den direkte undervisningstid øges og normeringen nedsættes. en vil berøre læretidsaftalerne der gælder i Center for Børn & Familiers skoletilbud: Bugtskolen, Kirkemosegård, Noten og Familiehusenes skole. en vil skulle udformes forskellig for de enkelte skoler. Administrationens oplæg er at den økonomiske gevinst estimeres som 2 % af skoletilbuddenes lærerløns, hvoraf halvdelen af gevinsten vil gå til at dække faldende indtægt på grund af faldende pris i tilbuddet. Af det er samlet på løn på 18,143 mio. kr. vil 1 % svare til ca. 0,200 kr. Afledte konsekvenser Danmarks Lærerforening må forventes at reagere kraftigt på dette forslag, da det sætter spørgsmålstegn ved opnåede rettigheder. Økonomi og tidsplan Nok tidligst fra 2012 eller 2013.

31 sforslag til Budgetområde: 3.01 Skoler Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Rationel drift af special SFO v. flere børn pr. voksen, specialklasserækkerne I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget BUU har beskrevet ønske om at se forslag omkring rationel drift af specialklasser. I forhold til Center for Børn & Familier ville dette kunne ske ved at ændre på ressourcetildelingsmodellen til børn som går i specialklasserækkernes 20,2 SFO tilbud. Disse SFO tilbud får midler fra en pulje i Center for Børn & Familier. Det er skolerne med specialklasserækker som herefter indretter og står for den praktiske drift af tilbuddet med indretning, åbningstid mv. SFO tilbud med en større normering målrettet børn i specialklasserækker. Forudsætninger der er beregnet på Antal Anslået med nuværende Anslået med en Difference børn norm på 0,35 norm på 0,30 Damager Tjørnely Tune Mosede Klub Samlet En ændring vil først få fuld virkning fra I 2011 vil forslaget slå igennem med 5/12 virkning. Fordele og ulemper Der har tidligere været drøftelser om normeringens fastlæggelse. Inklusiv et Byrådsforlig om reduktion. Ulempen ved dette forslag er både de reaktioner der må forventes fra SFO ordningernes personale- og forældregrupper, som at børnene i det daglige vil få mulighed for mindre voksenkontakt. Målgruppen af de børn som går i tilbuddene er primært børn som har et stort behov for hjælp og

32 voksenkontakt til praktiske gøremål, til at få struktureret hverdagen og til at medvirke til at få sociale kontakter mellem barnet og omverdenen til at fungere. Afledte konsekvenser Budgetrammen indgår også i ressourcetildelingsmodel for sammenhæng mellem skole og klub. Økonomi og tidsplan skal iværksættes og varsles umiddelbart efter et forlig på grund af opsigelsesvarsler mv. Den økonomiske virkning kan herefter slå igennem fra august /12 af differencen vil give en besparelse i 2011 på kr. Fra 2012 og frem sker det med fuld virkning på kr. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den aktuelle situation. Børnetal mv. kan ændre sig, men skulle det ske, er det administrationens forventning, at det kun sker i opadgående retning. BUDGETOPLÆG

33 sforslag til Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Specialtandplejen I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Tandplejen har fået information om at Københavns Kommune arbejder på at lukke institutionen Hedelund. Sker dette efter planen i løbet af 2011 vil antallet af omfattede borgere i specialtandplejen falde med 60. Udbygningsplanen for specialtandplejen er beregnet efter i alt 240 omfattede borgere. Hvis Hedelund lukker vil antallet af omfattede borgere blive 180. Budgettet skal derfor tilrettes derefter. i udbygning af specialtandplejen. Fordele og ulemper Fordel: Greve kommune sparer penge. Ulempe: ingen Afledte konsekvenser Besparelse. Økonomi og tidsplan Selvom Københavns Kommunes borgere først flyttes ultimo 2011, vil besparelsen kunne foretages fra januar 2011.

34 sforslag til Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum (2,5%) Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Sundhedsplejen I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Ved en ændring af Sundhedsloven i juni 2009 blev det muligt, at sundhedsplejersker udfører ind og udskolingsundersøgelser. Sundhedsplejerskerne har nu været på det kursus der kræves for at undersøgelserne kan udføres. Udover indskolingsundersøgelsen der foregår i børnehaveklassen har der hidtil været tilbud om en behovsundersøgelse i 1. Klasse dette tilbud vil fra det kommende skoleår blive indskrænket til et absolut minimum af arbejdsgangen omkring ind og udskolingsundersøgelserne. Fordele og ulemper Fordel: Greve kommune sparer penge. Ulempe: ingen Afledte konsekvenser Besparelse. Økonomi og tidsplan Fra januar 2011.