Kapitel 8: Pensioner. 8.1 Målsætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 8: Pensioner. 8.1 Målsætninger"

Transkript

1 Kapitel 8: Pensioner 8.1 Målsætninger Det er en væsentlig del af et velfærdssamfund at sikre rimelige levevilkår for ældre medborgere. Rimelige levevilkår for pensionister kan anskues fra to vinkler. Den ene er at sikre alle ældre en levestandard på et vist minimumsniveau, dvs. at undgå fattige pensionister. Den anden er at sikre, at levestandarden som pensionist står i et rimeligt forhold til levestandarden som erhvervsaktiv. For de fleste er det et stærkt ønske at have stort set uændrede levevilkår, når man bliver pensionist. Derfor bør pensionering ikke være forbundet med drastiske ændringer i levevilkår og social status. Det er en vigtig social og fordelingspolitisk opgave at sikre et rimeligt pensionssystem. Samtidig er aldring og dermed pensionering forskellig fra andre sociale hændelser. Det at blive ældre er en del af livet, og kan forudses og planlægges. Det vil i praksis sige, at man kan sikre sig sin levestandard som pensionist ved forudgående pensionsopsparing. Da alle bliver ældre er det en grundlæggende interesse for et velfærdssamfund at sikre, at alle får sparet op til en rimelig pension. Til aldring er også knyttet andre hændelser som tab af arbejdsevne og sygdom, hvilket kan lede til ufrivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er en central opgave for velfærdssamfund at løse sådanne problemer via førtidspensionering og sundhedsvæsenet. Dette kapitel omhandler alene pensioner. Traditionelt har det været sådan i de fleste lande, at man har fastlagt en bestemt pensionsalder. Personer yngre end denne aldersgrænse er som udgangspunkt på arbejdsmarkedet og bidrager til forsørgelse. Personer ældre end denne aldersgrænse er pensionister med et forsørgelsesbehov/krav. Pensionering var tidligere ofte forbundet med at være fysisk og økonomisk svag. Selvom der stadig er sådanne aldersgrænser, giver en sådan generalisering af alle over en given pensionsalder som både fysisk og økonomisk svage mindre og mindre mening. De fleste vil gerne have mulighed for en fleksibel tilbagetrækning, f.eks. ved gradvist at nedbringe den ugentlige arbejdstid eller have lidt flere ferieuger, mod til gengæld at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet. Dette gælder den frivillige tilbagetrækning, og det er derfor en vigtig udfordring at indrette et pensionssystem, som giver mulighed for en mere fleksibel tilbagetrækning på rimelige vilkår for den enkelte og samfundet. Pensionssystemer er under pres i mange lande grundet stigende forsørgerkvoter eller såkaldt aldring. Antallet af ældre stiger i forhold til antallet af erhvervsaktive. Det skyldes i mange lande både et fald i fertiliteten i den sidste del af det 20. århundrede, og ikke mindst en stigende levetid. Den gennemsnitlige levetid er således steget markant i de fleste lande over en længere årrække. Dette er en væsentlig velfærdsgevinst, ikke mindst fordi det for mange er tale om flere sunde leveår. Det er også tilfældet i Grønland. Ifølge Grønlands Statistiks befolkningsfremskrivning regnes der i basisscenariet med en stigning i middellevetiden fra 70,9 år i 2009 til 74,0 år i 2030 for kvinder, og fra 65,3 år i 2009 til 70,0 år i 2030 for mænd (Se Grønlands Statistik(2009)). 1

2 Udviklingen de senere år sammenholdt med internationale erfaringer viser, at denne fremskrivning nemt kan vise sig at undervurdere udviklingen i levetiden. Den stigende levealder skaber nogle udfordringer. Med givne pensions eller tilbagetrækningsaldre er stigende levealder ensbetydende med en længere periode med træk på velfærdsordningerne, uden at man bidrager mere til dem (Se Skatte og Velfærdskommissionen (2010)). Det er oplagt, at dette vil forrykke den finansielle balance for velfærdssamfundet. Det er væsentligt at understrege, at dette ikke kun handler om pensioner, men også om øget træk på velfærdstilbud som sundhed, pleje m.m. Det er vurderet, at aldringen vil betyde en udgiftsstigning frem til 2035 på 9 ½ % af den samlede indkomst i samfundet, alene for at finansiere velfærdsordninger, som de kendes i dag (Grønlands Økonomiske Råd (2010)), se også kapitel 1. Pensionsudfordringen er særlig stor i Grønland af flere grunde. Som nævnt vil der også komme store forskydninger i befolkningens alderssammensætning. Samtidig er pensionsdækningen meget uensartet. En del er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning. Da disse ordninger for de fleste er relativt nye og bidragsprocenterne relativt beskedne, vil der gå en lang årrække inden en stor andel af befolkningen gennem et helt arbejdsliv har haft en væsentlig pensionsopsparing. Samtidig er der en stor restgruppe uden egentlig pensionsopsparing, som vil være fuldstændig afhængig af de offentlige pensioner. Dette kapitel ser nærmere på mulighederne for at tilpasse pensionssystemet, så flere sikres en god pensionsdækning, samtidig med rimelige muligheder for at den enkelte kan tilrettelægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Samtidig er det vigtigt at tage hensyn til de store demografiske forskydninger og dermed konsekvenserne for de offentlige finanser. 8.2 Principper for pensionssystemer For at vurdere indretningen af pensionssystemerne er det nyttigt at se på de forskellige muligheder for indretningen af disse. De mange muligheder afspejler både de mange hensyn, der er til pensionering, og at de forskellige systemer har både fordele og ulemper. Pensionssystemer kan overordnet karakteriseres ud fra følgende tre kriterier 1 i) Graden af fondsbasering ii) Bidrags vs. tilsagnsbaserede ordninger iii) Graden af omfordeling/aktuarisk fairness. I et fondsbaseret system indbetales alle bidrag til en fond, og de mulige udbetalinger fra pensionskassen er bestemt af disse bidrag inklusiv forrentning. Der er således tale om et selvfinansierende lukket system. Arbejdsmarkedspensioner er som hovedregel fondsbaserede. Modsætningen er et såkaldt her og nu system, hvor de løbende udbetalinger er bestemt af de løbende indbetalinger. I det enkelte år er der en en til en sammenhæng mellem ind og udbetalinger, og der oparbejdes ikke nogen pensionsformue. Systemet virker således ved, at de bidragende (erhvervsaktive) medlemmer løbende betaler til de modtagne (pensionister) 1 For nærmere beskrivelser af pensionssystemer½ se f.eks. Barr og Diamond (2006) og OECD (2009). 2

3 medlemmer. Et offentligt pensionssystem, hvor pensioner løbende finansieres via skattebetalinger pålagt de erhvervsaktive, er et her og nu finansieret system. Afkastet i de to pensionssystemer er forskellige. I et her og nu system er afkastet bestemt af væksten i befolkningen og lønningerne. Hvis befolkningen vokser, vil der være flere unge(erhvervsaktive) per ældre (pensionister), og derfor kan den ældre få en højere pension med en given bidragssats for de unge (erhvervsaktive). Modsat såfremt befolkningstallet falder. Tilsvarende i takt med lønstigninger, vil man med en given bidragssats kunne betale mere til hver pensionist. I et funded system er afkastet bestemt af markedsrenten. Både teoretiske og empiriske argumenter taler for, at afkastet i et fundet system er større end i et her og nú system 2. Denne afkastforskel er årsagen til, at der internationalt har været en trend i retning af fondsbaserede pensionssystemer i de senere år. I et bidragsbaseret system er bidragene til systemet fastsat (typisk som en procent af lønnen), og den faktiske pension bliver siden bestemt af de midler, der er til rådighed, dvs. den akkumulerede opsparing inklusiv forrentning. Omvendt giver et tilsagnsbaseret system en på forhånd lovet pension (typisk indekseret). Den klassiske fondsbaserede model er en bidragsbaseret model, mens et klassisk her og nu finansieret system er et tilsagnsbaseret system. Men der kan sagtens tænkes mellem tilfælde, jfr. nedenfor. Et pensionssystem er aktuarisk, såfremt der for den enkelte person er en markedsmæssig sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger. I et bidragsbaseret fundet system implicerer dette, at pensionsrettigheden er bestemt ved den akkumulerede værdi af pensionsindbetalingerne. Denne sum skal således finansiere pensionsudbetalingerne. Der kan være forsikringselementer knyttet hertil, f.eks. kan udbetalingerne ske som en livrente. Et sådant arrangement er aktuarisk, såfremt de forventede pensionsudbetalinger (dvs. vægtet med overlevelsessandsynlighederne) svarer til værdien af de akkumulerede pensionsindbetalinger. I et fuldstændigt aktuarisk system svarer værdien af de udbetalte pensioner præcist til værdien af det indbetalte bidrag (inkl. forrentning), og et sådan system har derfor ingen omfordeling. 2 For OECD landene under et har real renten ligget omkring 3 %, den reale vækst har været omkring 2 %, og befolkningsvæksten har været omkring 0,5 %. 3

4 Tabel 8.1: Fordele og ulemper ved fondsbaseret og her og nu finansieret pensionssystemer Fordele Ulemper Fondsbaseret Klar sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger Fleksibelt i forhold til tilbagetrækning Højere afkast Begrænsede muligheder for risikospredning på tværs af generationer Pension forudsætter forudgående opsparing Her og nu finansieret Alle er omfattet Omfordeling er mulig Risikodeling på tværs af generationer Mindre fleksibelt mht. tilbagetrækning Skatteforvridninger Fordele og ulemper ved de to systemer er sammenfattet i tabel 8.1. Det fremgår, at det der er en fordel for det ene system, typisk er en ulempe for det andet. Fordelen ved det fondsbaserede er et højere afkast, samt den klare sammenhæng mellem ind og udbetalinger. Det betyder samtidigt, at den enkelte selv bærer alle konsekvenserne af pensionsopsparingen. Ulempen er, at pensionerne fuldstændigt afhænger af forudgående opsparing, og der er ingen omfordeling eller risiko deling mellem generationer. Dette er muligt i et her og nu finansieret system, hvor alle er omfattet, og pensionen udbetales uafhængigt af forudgående bidrag. Det sker fordi de erhvervsaktive løbende via skattebetalinger finansierer pensionerne. Ulemperne er et lavere afkast, og skatteforvridningerne i et skattefinansieret system. I et sådant system er det også sværere at skabe muligheder for fleksibel tilbagetrækning. Da der er fordele og ulemper ved de forskellige pensionssystemer er det ikke muligt at pege på en foretrukken model for indretningen af pensionssystemet. Verdensbanken (World Bank (1994)) har anbefalet, at pensionssystemerne bygges op omkring tre søjler. Søjle I: Et offentligt pensionssystem omfattende alle. Typisk et pensionssystem med givne pensioner (tilsagnsbaseret) og finansieret via arbejdsmarkedsbidrag eller generel beskatning efter et her og nu princip. Søjle II: Obligatorisk, men privat organiserede pensionsordninger typisk i form af arbejdsmarkedspensioner organiseret for en gruppe af arbejdere eller ansatte i en virksomhed. Sådanne systemer kan have elementer fra både fonds og her og nu finansierede systemer og være bidrags og tilsagnsbaserede. Søjle III: Frivillig privat pensionsopsparing, bidragsbaseret, fondet og aktuarisk. Verdensbanken anbefalede, at alle tre søjler skulle spille en rolle grundet deres forskellige fordele og ulemper. Søjle I har sin berettigelse i kraft af muligheder for omfordeling og sikring af en 4

5 pension for alle (undgå fattige ældre), søjle II sikrer en pensionsdækning i forhold til ens arbejdsindkomst, mens søjle III giver mulighed for at tage individuelle hensyn. Både Danmark og Sverige har gennemført større ændringer i pensionssystemerne 3, som kan være af særlig interesse for Grønland. I bilagstabellerne 1 3 er der givet en oversigt og sammenligning af pensionssystemerne i de tre lande. I Danmark består den primære del af søjle I folkepensionen (hertil kommer ATP og LD) 4. En dækning i forhold til søjle II er opnået i kraft af en styrkelse af arbejdsmarkedspensionerne især fra slutningen af 1980erne og frem. Bidragsprocenterne er gradvist forøget, og i dag er de fleste på det ordinære arbejdsmarked omfattet af en arbejdsmarkedspension. Bidragsprocenten på LO/DA området (timelønnede) er nu på 12 % %, finansieret 2/3 af arbejdsgiver og 1/3 af lønmodtager, og for mange andre grupper er bidragsprocenten højere. Indfasningsperioden for pensionsordninger er lang og først i 2050 vil nye pensionister have oparbejdet pensionsrettigheder baseret på indbetalinger med høje bidragssatser gennem et helt arbejdsliv. Endelig er der en række (skattesubsidierede) muligheder for individuel frivillig pensionsopsparing, og på den måde er de tre søjler dækket ind. I Danmark er der en mulighed for førtidig pensionering via efterløn. Rettighed til efterløn forudsætter forudgående bidragsbetalinger. Man kan gå på efterløn fra det 60. år, men der er i systemet indbygget præmier ved at vente til det 62. år eller senere. Pensionsalderen med ret til folkepension er 65 år. Med velfærdsforliget fra 2006 er det aftalt, at efterlønsalderen hæves fra 60 til 62 år fra 2019 til 2022, og at pensionsalderen hæves fra 65 til 67 fra 2024 til Derefter vil disse alderstrin være knyttet til restlevetiden for en 60 år (se nedenfor). I Danmark har man mulighed for at opsætte sin folkepension. Det betyder, at man afstår fra folkepensionen for senere at få en højere pension udbetalt. Det er muligt fra det fyldte 65. år og frem til det 67. år, og det forudsættes, at man arbejder mere end 1000 timer om året. Falder arbejdstiden herunder, er man omfattet af reglerne for indkomst ved siden af pension. Ordningen er relativt kompliceret, da den ikke kun involverer den såkaldte venteprocent (præmien for at udskyde pensionen), men også fremtidig modregning som følge af større arbejdsmarkedspensioner, formue etc. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Dette er mindre end den aktuariske værdi af udsættelsen. Eksempel: En person ønsker at fortsætte med at arbejde 5 måneder fra det fyldte 65. år, og dermed udskyde folkepensionen med 5 måneder. Middellevetiden for personer på 65 år og 5 måneder er 209 måneder (2009 tal) og dermed bliver venteprocenten 5 måneder/209 måneder = 3 Det følgende er baseret på Velfærdskommissionen (2005). 4 Retten til folkepension indtræder ved det fyldte 65. år (forudsat at krav til indfødsret og bopælstid er opfyldt). Folkepensionens grundbeløb nedsættes, såfremt man har en arbejdsindtægt ved personlig arbejde over kr. og bortfalder ved en indkomst på kr. (2011). Der modregnes ikke for andre former for indkomst eller formue. 5

6 2,39 %, som oprundes til 3 %. Pensionisten vil dermed i resten af sin levetid få forhøjet sin folkepension med 3 %. Sverige gennemførte en meget omfattende pensionsreform i starten af 1990erne, med en overgangsordning frem til Det nye system består af tre pensionstyper : garantipensionen, indkomstpensionen og præmiepensionen. Garantipensionen sikrer en minimumsindkomst for alle, der opfylder et bopælskrav. Indkomstpensionen afhænger af de årlige indbetalinger og forrentes med stigningen i den gennemsnitlige indkomst. Præmiepensionen er en fondsbaseret opsparingsordning, hvor indbetalingerne deles mellem virksomhed og aftager. Bidragene er henholdsvis 11 % og 7,5 % af den pensionsgivende indkomst, dvs. bruttoindkomst minus pensionsbidrag. Af det samlede bidrag på 18,5 %, går 16 % til indkomstpensionen og 2,5 % til præmiepensionen, og begge er obligatoriske. De tre pensionstyper matcher de tre søjler omtalt ovenfor. Det særlige ved det svenske system er, at det er en hybrid mellem forskellige pensionssystemer. Det har en fast bidragsprocent, og bidraget går ind på en individuel konto som i et funded system. Imidlertid er systemet overvejende her og nu finansieret, dvs. der sker ikke nogen fondsopbygning, og pensionerne finansieres af de løbende indbetalinger. Det gælder dog ikke præmiepensionen, der er fondet og individuel. Med reformen blev pensionssystemet udskilt fra de øvrige offentlige finanser for at sikre et autonomt og selvbærende system. Indkomstpensionen er som nævnt her og nu finansieret, dvs. der er ingen finansielle hensættelser. Pensionsudbetalingerne må derfor justeres i forhold til indbetalingerne 5, men den enkeltes pension står i forhold til den individuelle indbetaling (konto). Bliver der således relativt flere pensionister vil pensionerne falde, men det sker proportionalt for alle således, at pensionerne står i forhold til indbetalingerne, men ikke efter normale aktuariske principper. I beregningen af pensionsydelsen indgår også generationens restlevetid, idet et væsentligt hensyn ved reformen har været at sikre robusthed over for demografiske ændringer. På den måde sikres en dækning, der står i forhold til indbetalingerne samtidig med, at systemet sikres en finansiel balance. Det svenske system kombinerer således mekanismer fra et aktuarisk fondet system med et her og nu finansieret system. I det nye svenske system kan pensionisten vælge at gå på pension fra det 61. år, men pensionsydelsen reduceres ved tidlig tilbagetrækning. For personer, der tjener mere end den gennemsnitlige industriarbejder, er prisen for tidligere pension, at nettokompensationsgraden er 5 Der foretages en årlig justering af den aktuelle saldo for indkomstpensionen (pensionsbalancen). Justeringen indebærer tre elementer. For det første fordeles pensionsbalancen for årets afdøde mellem de overlevende, For det andet justeres balancen i forhold til udviklingen i den gennemsnitlige indkomst. For det tredje fratrækkes et årlig beløb til dækning af administrative omkostninger. Udover den overfor nævnte standardjustering af pensionsbalancen kan der forekomme ekstraordinære justeringer, hvis eksempelvis demografiske forskydninger fører til ubalance mellem pensionssystemets ind og udbetalinger. Der føres løbende regnskab med aktiver og passiver idet forventede fremtidige ind og udbetalinger inkluderes. Hvis passiverne overstiger aktiverne reduceres den årlige indkomstindeksering i en periode indti, der igen er ligevægt mellem aktiver og passiver. Omvendt kan det i den modsatte situation komme på at tale at udlodde et eventuelt opbygget overskud til medlemmerne. 6

7 2 2½ % point lavere pr. år. Det svarer til en reduktion af nettopensionen for denne indkomstgruppe på omkring svenske kr. om året for hvert år, pensioneringen fremskyndes. Årsagen til den lavere ydelse ved tidlig pensionering er dels en kortere opsparingsperiode, og dels den længere udbetalingsperiode. Da garantipensionen ikke udbetales tidligere end ved det 65. år, bliver netto kompensationsgraden markant lavere for lavtlønnede, der vælger tidlig pensionering. Det svenske system giver mulighed for fleksibel tilbagetrækning, da det er muligt at hæve forskellige andele af både indkomst og præmiepensionen, hhv. 25, 50, 75 og 100 %, og muligheden for at arbejde enten halv eller fuld tid uafhængigt af, hvor stor en andel af pensionen, der hæves. Det nye svenske system adskiller sig på tre væsentlige punkter fra det offentlige danske pensionssystem. For det første er det offentlige svenske pensionssystem robust over for ændringer i middellevetiden, da systemet er adskilt, og har en justering af pensionerne til sikring af finansiel balance. I det danske system medvirker levetidsindeksering til at håndtere effekterne af aldring, men tilpasningen er knyttet til pensionsperioden og ikke til sikring af finansiel balance. For det andet er der i det svenske system en sammenhæng mellem den enkeltes indbetalinger til pension og udbetalinger af pension. Selvom det svenske system ikke er aktuarisk, er der i systemet en tættere sammenhæng mellem ind og udbetalinger end i det danske system. Det betyder blandt andet, at personer, der vælger at trække sig senere og dermed indbetaler i flere år, belønnes med højere årlig pensionsydelse. Danmark har bevæget sig i samme retning bl.a. med efterlønsreformen i 1999, der øgede tilskyndelsen til at vente med efterlønnen til 62 år eller senere, og indførelsen af opsat pension fra juli Men belønningen for at udskyde tilbagetrækningen er fortsat mindre i Danmark end i det nye svenske system, der også giver mulighed for delvist tilbagetrækning. For det tredje er tilskyndelsen til tilbagetrækning højere ved lavere indkomst end ved høj indkomst i Danmark, hvilket ikke i samme grad er tilfældet i Sverige. 8.3 Pensionsordninger i Grønland Pensionssystemet i Grønland omfatter elementer af de tre søjler omtalt ovenfor, men opbygningen af arbejdsmarkedspensioner er fortsat relativ ny. Det følgende giver en gennemgang af hovedtrækkene i pensionssystemet Offentlige pensioner Alderspension Den nuværende søjle 1 pensionsordning består af alderspensionen, der er en ydelsesdefineret og skattefinansieret her og nu finansieret ordning 6. For at kunne modtage alderspension skal man med visse undtagelser opfylde nogle grundlæggende betingelser vedr. indfødsret og bopæl, både i forhold til optjening af rettigheder og udbetaling af alderspensionen. Alderspensionen er en social pension målrettet de økonomisk dårligst stillede ældre. Formålet er således at modvirke lav levestandard for ældre medborgere. Hvorvidt den kan tildeles, og i hvilket omfang, afhænger af størrelsen af husstandens samlede skattepligtige indtægt. Husstandens samlede skattepligtige 6 For nærmere beskrivelse se f.eks. Skatte og Velfærdskommissionen (2011c). 7

8 indtægt består af indtægter fra såvel ansøgeren om/modtageren af alderspension, som dennes evt. ægtefælle, registrerede partner eller samlever. I 2010 er alderspensionsbeløbet kr årligt for enlige alderspensionister og par, når kun den ene er berettiget til at få alderspension. For par er pensionen på kr , når begge er berettigede til at få alderspension. Pensionsydelserne er pristalsregulerede Alderspensionister må have anden skattepligtig indtægt ved siden af alderspensionen. Hvor enlige alderspensionister i 2010 må have op til kr. årligt, må par have op til kr. årligt i anden skattepligtig indtægt, før der reguleres i alderspensionen. Reguleringen af alderspensionen sker efter fastsatte regler for indtægtsgrænser og modregningsprocenter, jfr. nedenfor. Det betyder, at pensionen helt bortfalder ved tilstrækkelig høj indkomst. For enlige alderspensionister er grænsen kr. årligt, og for par kr. årligt. Alderspensionister uden egen bi indkomst vil dog altid være berettiget til at få udbetalt 50 % af alderspensionsbeløbet for en enlig alderspensionist uanset en evt. ægtefælles, registrerede partners eller samlevers skattepligtige indkomst. Aftrapningen af alderspensionen ved bi indkomster er afhængig af civilstand, og for par om begge eller kun den ene er berettiget til alderspension, jfr. tabel 8.2. I alle tilfælde sker aftrapningen dog relativt hurtigt. For enlige aftrappes alderspensionen med 69,7 % af indkomststigningen. For par aftrappes med 51,2 % af indkomststigningen, hvis kun den ene er berettiget til alderspension, og med 69,9 %, hvis begge er berettiget til alderspension, og med 37,9 %, hvis den ene er berettiget til alderspension og den anden til førtidspension. For hver kr. stigning i bi indkomsten, aftrappes alderspensionen således med 697 kr., 512 kr., 699 kr. og 379 kr. i disse eksempler. Som supplement til alderspensionsbeløbet kan der ydes boligsikring. Endvidere kan der ydes behovsprøvede tillæg som børnetillæg, rådighedsbestemte tillæg, samt personlige tillæg. I tabel 8.3 er boligsikringen samt de forskellige tillæg, der kan ydes som supplement til alderspensionsbeløbet, nærmere beskrevet. 8

9 Tabel 8.2: Indtægtsgrænser, aftrapning og bortfaldsgrænser for alderspensionen for forskellige husstandstyper Enlige Par, hvor kun den ene er berettiget til alderspension og har egen bi indkomst og hvor den anden ikke er berettiget til nogen form for pension Par, hvor kun den ene er berettiget til alderspension og ikke har egen bi indkomst og hvor den anden ikke er berettiget til nogen form for pension* Par, hvor begge er berettiget til alderspension og begge har egen bi indkomst Par, hvor begge er berettiget til alderspension og kun den ene eller ingen har bi indkomst Par, hvor den ene er berettiget til alderspension og den anden berettiget til førtidspension, og hvor alderspensionisten har egen bi indkomst Par, hvor den ene er berettiget til alderspension og den anden berettiget til førtidspension, og hvor alderspensionisten ikke har egen bi indkomst Bi indkomst Grundbeløb pr. år Grundbeløb pr. år Grundbeløb pr. år Grundbeløb pr. år Grundbeløb pr. år Grundbeløb pr. år Grundbeløb pr. år eller mere Kilde: Cirkulære om takster og indkomstgrænser for alderspension fra 1. januar 2011 Note: For par, hvor kun den ene er berettiget til alderspension og ikke har egen bi indkomst og hvor den anden ikke er berettiget til nogen form for pension, kan forsørgelsesgrundlaget for den, der ikke er berettiget til alderspension, betragtes som en bi indkomst. 9

10 Tabel 8.3: Boligsikring og tillæg til alderspensionen Boligsikring Supplerende social sikringsydelse Type Målgruppe Regulering/udmåling Borgere, der bor til leje i en enten offentligt, eller privat ejet bolig. Centralt af Naalakkersuisut Børnetillæg Tillæg Borgere, der, enten igennem direkte forsørgelse, eller ved udbetaling til underholdsbidrag, har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år. Rådighedsbestemte tillæg Tillæg Borgere, hvis skattepligtige indkomst efter skat og efter fradrag af husleje (efter fradrag af boligsikring) og udgifter til el og vand er mindre end en minimumsgrænse for dette (rådighedsbeløbet), der er fastsat decentralt af kommunalbestyrelsen. Centralt af Naalakkersuisut Decentralt af kommunalbestyrelsen Personlige tillæg til væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov samt anskaffelse af briller og hjælpemidler og til overlevelseshjælp Tillæg Borgere, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, eller som af forskellige årsager risikerer at komme i alvorlig økonomisk nød. Decentralt af kommunalbestyrelsen Størrelsen af boligsikringen afhænger af husstandens samlede skattepligtige indkomst i det nærmeste forudgående slutlignede år, huslejens størrelse, antal rum samt antallet af børn i husstanden. Retten til boligsikring bortfalder, såfremt husstandens samlede skattepligtige indkomst overstiger et grænsebeløb, der er fastsat centralt af Naalakkersuisut. Størrelsen af grænsebeløbet afhænger af antallet af børn i husstanden. Størrelsen af børnetillægget er et fast beløb, der reguleres automatisk, når underholdsbidraget reguleres. Størrelsen af rådighedsbestemte tillæg afhænger af differencen imellem rådighedsbeløbet og den skattepligtige indkomst efter skat og efter fradrag af husleje (efter fradrag af boligsikring) og udgifter til el og vand. Størrelsen af personlige tillæg beror på en individuel behovsvurdering foretaget decentralt af kommunalbestyrelsen. 10

11 Pensionsalderen blev i 1978 fastsat til 60 år. Den er siden ændret, først til 63 år i 2003 og til 65 år i Af finansloven 2010 fremgår det, at der i 2008 var personer over pensionsalderen, og at der af disse var helårsmodtagere af alderspension Alderspensionsbeløbet og børnetillægget finansieres med 90 % af Landskassen og 10 % af kommunerne. Rådighedsbestemte tillæg samt personlige tillæg finansieres udelukkende af kommunerne. Portabilitet Mobilitet af arbejdskraft rejser spørgsmålet om, hvilke sociale rettigheder personer har efter endt arbejdsophold i et land. Alderspensionen er portabel, dvs. en arbejdsperiode i et land giver som hovedregel en rettighed til en pension ved pensionering. Nordisk Konvention om Social Sikring sikrer alle nordiske statsborgere rettigheder efter nordisk lovgivning. Nordiske statsborgere med bopæl i et EØS land har bl.a. under visse betingelser ret til en pensionsandel fra Grønland, når de har boet i Grønland i minimum 1 år og indenfor Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne) i minimum 3 år. I 2008 modtog 141 personer uden for Grønland en pension fra Grønland optjent ved tidligere beskæftigelse i. De samlede udgifter til nordisk pension fra Grønland beløb sig i 2008 til kr. Reglerne om nordisk pension er forskellige ved flytning imellem Grønland og Danmark (Færøerne) eller et af de øvrige nordiske lande. Ved flytning imellem Grønland og Danmark, er det reglerne i det land man bosætter sig i, der er gældende ved beregningen af pensionen. En enlig pensionist, der f.eks. flytter fra Grønland til Danmark, og som har en indtægt ved personligt arbejde på kr. årligt vil således godt kunne modtage dansk folkepension, herunder et fuldt grundbeløb (i 2010 indtægtsregulering fra kr. årligt/bortfald fra kr. årligt) og et nedsat pensionstillæg (i 2010 indtægtsregulering fra kr. årligt/bortfald fra kr. årligt), selvom pensionisten pga. størrelsen af denne bi indkomst ikke ville være berettiget til grønlandsk alderspension. Ved flytning imellem Grønland og et andet nordisk land end Danmark og Færøerne gælder det såkaldte pro rata princip, dvs. den samlede pensionsrettighed er sammensat af den andel af arbejdslivet man har arbejdet og optjent pensionsrettigheder i forskellige lande. En pensionist bosat i f.eks. Norge, men som har arbejdet i Grønland i 6 år, vil således kunne modtage en brøkpension fra Grønland. Personen vil modtage en andel af det berettigede alderspensionsbeløb, bestemt som det hele antal år pensionisten har været bosat i Grønland divideret med 40 år, dvs. pensionen fra Grønland vil blive 6/40 af det berettigede alderspensionsbeløb. Den øvrige del på 34/40 vil være optjent i det norske pensionssystem. Personer med bopæl eller ophold i Grønland i mindst 6 måneder er i opholdsperioden uanset oprindelseslandet fuldt skattepligtige af alle indkomster. For personer, der er fuldt skattepligtige i Grønland, skal pensioner medregnes i den skattepligtige indkomst i Grønland. I henhold til dobbeltbeskatningsaftaler indgået med hhv. Danmark, Færøerne, Island og Norge, vil der i Grønland blive givet nedslag i den grønlandske skat, såfremt pensioner beskattes i både Grønland og ét af disse lande. I henhold til intern lovgivning, kan der i Grønland desuden gives nedslag i den grønlandske skat, såfremt pensioner kan beskattes i både Grønland og et land, som Grønland ikke har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med. 11

12 Fremadrettet er det vigtigt at notere at rettigheden til en alderspension er afgrænset på følgende måde: retten til alderspension er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i Grønland, i et af de øvrige nordiske lande eller i et land, som har tiltrådt EØS aftalen, jfr. 2 i LTF nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension. Dette betyder i praksis, at retten til alderspensionen mistes for personer fra f.eks. Østeuropa eller Asien, såfremt de efter en kort eller længere arbejdsperiode i Grønland, igen bosætter sig i deres oprindelsesland. Tilsvarende vil en en alderspensionist bosat fx i Norge med en rettighed til en alderspension fra Grønland, miste denne ved flytning til f.eks. Indonesien. Dette er en væsentlig værnregel i forhold til eksport af sociale ydelser, og den foreslås bibeholdt Arbejdsmarkedspensioner Arbejdsmarkedspensioner (Søjle 2) er under opbygning, og spiller derfor ikke nogen væsentlig rolle for det store flertal af dagens pensionister. I takt med opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne vil det ændre sig, og medvirke til at sikre en bedre dækningsgrad (dvs. forhold mellem pension og tidligere arbejdsindtægt) for en større del af fremtidens pensionister. Arbejdsmarkedspensionerne kan komme til at spille en stor rolle for det fremtidige forsørgelsesgrundlag for pensionister. Ordningerne får dog kun væsentlig betydning, hvis de allerfleste bliver omfattet af arbejdsmarkedspensionordninger, og hvis der sker en forøgelse af bidragssatserne. For store grupper af lønmodtagere er pensionsbidragssatserne endnu kun på niveauet 7 8 % af lønnen. Det er vurderingen, at bidragssatserne skal op på niveauet % for på langt sigt, det vil sige år, at opnå en situation, hvor arbejdsmarkedspensionerne kan blive større end de offentlige pensioner. Visse grupper af lønmodtagere, herunder tjenestemænd og funktionærer med mellemlange og lange uddannelser har pensionsordninger, der kan sikre en pension med en dækningsgrad på 60 % eller mere. Men for det store flertal er arbejdsmarkedspensionerne under opbygning, og få har foretaget pensionsopsparing i gennem et helt arbejdsliv. Der findes i dag to pensionskasser 7 SISA og PFA Soraarneq, der først er blevet stiftet for år siden. Herudover er mange omfattet af pensionsordninger i udlandet som følge af udlandsarbejde, ligesom visse personalegrupper har medlemskab i danske pensionskasser, herunder lærere, jurister og økonomer, magistre og en stor del af sundhedspersonalet. Den første grønlandske arbejdsmarkedspensionsordning blev oprettet i 1999, hvor Arbejdstagernes Pensionskasse (SISA) blev stiftet. Formålet med SISA er at sikre medlemmerne og deres efterladte imod indkomstbortfald i tilfælde af enten død, eller alderspensionering. SISA administrerer den pensionsordning, som er indgået imellem Grønlands Lønmodtagerorganisationen (SIK) og en række offentlige og private arbejdsgivere, herunder hhv. Grønlands Selvstyre, Staten, Kommunerne, Tele/Post, A/S Boligselskabet INI, forskellige A/S er, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og Grønlands arbejdsgiverorganisation (NUSUKA). SISA havde i medlemmer, hvoraf var aktive og resten var hvilende, dvs. medlemmer der tidligere har betalt pensionsbidrag, men som ikke betalte i Gennemsnitsalderen for medlemmer var i 2009 på 39 år, og af de medlemmer var 51 % 7 Arbejdsmarkedspensionerne er også nærmere beskrevet i Grønlands Økonomiske Råd (2010b). 12

13 mænd og 49 % kvinder. Det obligatoriske bidrag til pensionsordningen fastsættes ved overenskomstforhandlingerne som en procentdel af lønmodtagernes pensionsgivende løn. Bidragsprocentens størrelse varierer mellem 6,7 % og 8,47 %. Den gennemsnitlige indbetaling pr. medlem var i 2009 på kr. årligt. I 2009 udgjorde de samlede præmieindtægter 130,5mio. kr. I hensættelser til pensionsaftaler var der oparbejdet 908,7 mio. kr. SISA udbetalte i 2009 i alt 9,5 mio. kr., hvoraf 3,7 mio. kr. blev udbetalt til alderspension og resten til førtidspensionister, ægtefæller og børn. SISA har beregnet, at med de nuværende bidragssatser vil kun 5 % af de, der forventes pensioneret i 2020 få en årlig pension større end kr. I 2030 vil 20 % få en arbejdsmarkedspension større end kr. Alderspensionsudbetalingerne fra SISA vil således i en årrække fortsat udgøre en beskeden andel af den samlede alderspension. PFA Soraarneq I 2000 blev der af Foreningen Soraarneq og PFA Pension stiftet et datterselskab til PFA Pension, PFA Soraarneq. Formålet med PFA Soraarneq er at drive en livs og pensionsforsikringsvirksomhed. Bag PFA Soraarneq står en række lønmodtagerorganisationer, samt private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder hhv. Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatifiiffiat (PIP), Attaveqaat (teleteknikere), Tele Greenland A/S, A/S Boligselskabet INI, Grønlandsbanken (aktieselskab), Foreningen af Tekniske Rådgivere (TSP), Arbejdsledere i Grønland (SSK), Atorfillit Kattuffiat (tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte, overenskomstansatte samt ansatte med individuelle kontrakter), Royal Arctic Line A/S, KNI A/S, Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening (GA). PFA Soraarneq havde i medlemmer. Den gennemsnitlige indbetaling pr. medlem var i 2009 på kr. årligt. I 2009 udgjorde de samlede præmieindtægter 62, 7 mio. kr. I hensættelser til forsikringsaftaler var der oparbejdet kr. PFA Soraarneq er lige som SISA en pensionsordning, der i en lang årrække fremover kun vil udbetale forholdsvis små beløb til pensionisterne, men vil kunne få mærkbar betydning på langt sigt, såfremt der kommer til at ske stigninger i bidragsprocenterne. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) For danske, grønlandske og færøske arbejdsgivere gælder det, at der skal betales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) for danske ansatte, som ikke er hjemhørende i Grønland. Dette gælder også for udenlandske ansatte i Grønland, dvs. ansatte som ikke er født og opvokset i Grønland, og som kun opholder sig i Grønland pga. arbejde, og har til hensigt at forlade landet igen, når ansættelsesforholdet stopper. For udenlandske arbejdsgivere, dvs. arbejdsgivere med hovedsæde udenfor Rigsfællesskabet, gælder det også, at der skal betales bidrag til ATP, dog ikke for deres udenlandske ansatte i Grønland, men kun for deres danske ansatte, som ikke er hjemhørende i Grønland. De løbende indbetalinger til ATP er begrænsede, og det forventes ikke at pensionsudbetalinger fra ATP kommer til at få væsentlig betydning for fremtidige pensionister. I afsnit er det skønnet, at de samlede årlige betalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger er på omkring 400 mio. kr. i alt, og heraf er knap halvdelen nemlig omkring 193 mio. 13

14 kr. indbetalinger til de grønlandsk forankrede pensionsselskaber SISA og PFA Soraaneq. Størstedelen af de øvrige pensionsbidrag sker til pensionsordninger for tjenestemænd og funktionærer i både den private og den offentlige sektor. Betalingerne for disse sker i de fleste tilfælde til pensionsordninger i Danmark. En del af de personer, der er omfattet af disse ordninger, udvandrer til specielt Danmark inden eller i forbindelse med pensionering. Omfanget af udvandringer af personer med pensionsordninger i udlandet kan ikke forudsiges, men der er ingen tvivl om, at det er og fortsat vil være betydeligt. Det betyder så også, at en mærkbar del af pensionsopsparinger i Grønland foretages af personer, der udvandrer inden pensionsudbetalingerne finder sted. 8.4 Problemer og instrumenter i pensionspolitikken I det følgende vurderes centrale aspekter ved det aktuelle pensionssystem med henblik på at identificere problemområder og dermed behovet for initiativer og reformer Dækningsgrader Der foreligger ikke statistik, der muliggør en samlet vurdering af pensionernes dækningsgrad i forhold til tidligere indkomst, herunder en opdeling af pensionisters samlede indkomst i alderspensioner (og tillæg), udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, udbetalinger fra andre pensioner (egen formue) samt andre indtægtskilder. Ligeledes er det ikke muligt at danne et samlet billede over den pensionsopsparing, der foretages af de erhvervsaktive i dag. Dermed er det også uklart, hvilken pensionsdækning de eksisterende ordninger vil give i fremtiden. Et centralt spørgsmål i relation til indretningen af pensionssystemet er, hvilken levestandard de offentlige pensioner giver mulighed for. Alderspensionen er en garantipension og dermed et sikkerhedsnet til sikring af en rimelig levestandard for alle pensionister. Det afgørende spørgsmål er den sikring, alderspensionen giver. Tabel 8.4 nedenfor angiver indkomsten for henholdsvis en enlig og et par, der alene modtager alderspension, dvs. der er ingen øvrige pensioner eller indtægter. Pensionister med sådanne pensioner eller indtægter vil have større indkomster og dermed forbrugsmuligheder. Tabellen viser både alderspensionen, den disponible indkomst samt den ækvivalerede indkomst, hvor der er taget hensyn til familiestørrelse 8. Endvidere viser tabellen den ækvivalerede disponible indkomst i forhold til medianindkomsten, og dermed den relative position for henholdsvis en enlig og et par på alderspension i forhold til middellevestandarden i samfundet. Det fremgår, at for den enlige er den relative indkomstandel 73 %, mens den er 66 % for parret. Det bemærkes, at både den enlige og par som alene har alderspension som forsørgelsesgrundlag vil være berettiget til boligsikring. Antages en årlig husleje på kr. vil den enlige få kr. i boligsikring, og parret vil få kr. Hertil kommer eventuelle behovsprøvede tillæg. 8 Denne er defineret ved at give en vægt på 1 til det første medlem af en husholdning, vægten 0,7 til det næste voksne medlem og 0,5 til hvert barn. En husstand med 2 voksne og 2 børn med en samlet indkomst på , og ækvivalentsvægten vil være 2,7, og den ækvivalerede indkomst derfor kr.. Dette tal kan tolkes som et udtryk for den materiale levestandard, hvert medlem af husholdningen har 14

15 Tabel 8.4: Alderspension og dækningsgrad i forhold til medianindkomst, enlige og par, 2008 Pension Indkomst efter skat Ækvivaleret disponibel indkomst Andel af medianindkomst Enlig kr kr kr. 73 % Par kr kr kr. 66 % Note: Enlig og par som kun modtager alderspension. Ækvivaleret disponibel medianindkomst er kr I diskussioner af fattigdom er det i internationale sammenligninger en tommelfingerregel, at sætte indkomstgrænsen for fattigdom ved henholdsvis 50 % (OECD) eller 60 % (EU) af medianindkomsten for ækvivaleret disponibel indkomst (jfr. også baggrundsnotatet om fordeling, Skatte og Velfærdskommissionen (2010c)). Tallene her viser, at pensionerne har et sådant niveau, at pensionister ikke falder under nogle af disse fattigdomsgrænser. Dette viser, at der ikke er et særskilt problem i relation til alderspensionens størrelse og fattigdom, hverken for enlige eller par. Det vurderes, at mindst 10 % af familierne i aldersgruppen 65+ årige er fattige, jfr. tabel 8.5. Da pensionerne isoleret set har et niveau over de her anvendte fattigdomsgrænser, må andre forhold spille ind. Det gælder familiesammensætningen (evt. forsørgerpligt) og den præcise administration af alderspensionen (se nedenfor). Betragtes gruppen af de 65 årige, som andele af familierne i de respektive fattigdomsgrupper, udgør de mellem 10 og 20 %, og er derfor overrepræsenteret. Tabel 8.5: Antal husstande fordelt efter fattigdomsgrænse og aldersgruppe Aldersgruppe år år år år år 65 år + Total ROP ,153 ROP ,872 ROP 60 1, ,932 Total i Aldersgruppe Note: Fordelingen er sket på basis af gennemsnitsalderen for alle medlemmer af husstanden. ROP 40 refererer til en ækvivaleret disponibel indkomst under 40 % af medianindkomsten, og tilsvarende for ROP 50 og ROP 60. Kilde: Egne beregninger En del af forklaringen herpå kan være, at indtægtsreguleringen af alderspensionen sker med et betydeligt efterslæb. Således er indtægtsreguleringen af alderspensionen i f.eks sket med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst fra 2006, dvs. alderspensionen afhænger af indkomsten to år tidligere. Endvidere sker der ikke nogen efterregulering af alderspensionen 9. Nogle vil således få udbetalt en lav pension grundet høj indkomst to år tidligere, uagtet en aktuel lav indkomst. Dette kan skabe fattigdom eller presse ældre med dårlig helbred ud på arbejdsmarkedet. 9 Dette formodes at være begrundet i at det er svært at håndhæve en tilbagebetalingspligt med et betydeligt tidsefterslæb. 15

16 Dette efterslæb i reguleringen er også årsagen til, at nogle oppebærer en alderspension, selvom de har en indkomst over grænsen for modregning i pensionen. Det fremgår af nedenstående tabel 8.6 over indkomstfordelingen blandt ældre. En del modtagere af alderspension har bruttoindkomster væsentligt over bortfaldsgrænsen for såvel enlige (bi indkomst på kr.), som par, hvor den ene eller begge er berettigede til alderspension (bi indkomst på kr.), og par, hvor den ene modtager alderspension, og den anden modtager førtidspension (biindkomst kr.). Tabel 8.6: Gennemsnitlige indkomster for personer 63 år og ældre fordelt på deciler i 2008 Brutto Alders Disponibel indkomst Pension Indkomst 1. decil 29,889 19,926 16, decil 72,920 30,645 56, decil 75,957 53,784 61, decil 91,363 58,205 74, decil 109,999 59,770 79, decil 110,018 74,251 91, decil 111,087 79, , decil 133,442 81, , decil 202,530 79, , decil 515,478 72, ,688 Note: Egne beregninger på basis af data i Indkomster og Indkomstfordeling personer 63 år og ældre Alderspensionerne er indkomstafhængige for at sikre en garantipension til sikring af en rimelig levestandard for alle pensionister. Beregningen af alderspensionen på basis af indkomsten to år tidligere skaber betydelige problemer og manglende målretning af alderspensionen. Det fremgår af forordningen 10, at:...alderspensionsudbetalingen reguleres i løbet af året ved væsentlig og varig ændring i alderspensionistens økonomiske forhold. Reguleringen sker med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden. Det er vurderingen, at der i praksis ikke foretages en sådan regulering i alle tilfælde. En konsekvens er, at der dels vil være nogle der i indeværende år vil få en lav alderspension udbetalt, fordi de havde en høj indkomst to år tidligere (eventuelt indkomst før pensionering), og dels nogle der vil få udbetalt en høj pension samtidig med at de har en høj indkomst. Det er vurderingen, at pensionerne har et sådant niveau, at disse ikke som sådan giver anledning til et fattigdomsproblem. Derimod er praksis omkring udmålingen af alderspensionen på basis af indkomsten to år tidligere og manglende regulering i forhold til ændrede økonomiske forhold utilstrækkelig og uhensigtsmæssig. Det giver anledning til manglende målretning og tilfældigheder i alderspensionens dækning. Indenfor gruppen af pensionister er der også spredning i indkomsten. Tabel 8.7 nedenfor sammenligner mål for den samlede indkomstfordeling for hele landet med et tilsvarende mål for 65+årige familier. Det fremgår, at indkomstuligheden blandt ældre (familier med gennemsnitsalder >65+) er mindre end for hele befolkningen uanset det anvendte indkomstbegreb. 10 LTF nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension 16

17 Fremadrettet kan dette ændre sig, da en større gruppe vil have opbygget en pensionsopsparing, men der vil fortsat være en betydelig restgruppe uden pensionsopsparing. Det vil betyde en stigende ulighed blandt pensionisterne. Dette understreger vigtigheden af at sikre, at flest muligt får foretaget en pensionsopsparing, mens de er erhvervsaktive. Tabel 8.7: Gini koefficienten for Grønland alle og ældre befolkningen Gini koefficient Alle Gini koefficient Ældre Ækvivaleret markedsindkomst Ækvivaleret bruttoindkomst Ækvivaleret disponibel indkomst Note: Gini koefficienten måler uligheden i fordelingen på en skala mellem 100 og 0. Desto højere tallet, desto mere ulige indkomstfordeling. Data for 2007 Kilde: Egne beregninger, jfr. Skatte og Velfærdskommissionen (2010c) Tillæg Der ydes, som nævnt ovenfor en række tillæg til alderspensionen. Disse tillæg er behovsprøvet, f.eks. udgifter forbundet med forsørgelse af børn (børnetillægget), og udgifter forbundet med helbredsproblemer (personlige tillæg til væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov samt anskaffelse af briller og hjælpemidler). Desuden til rimelige og nødvendige udgifter (rådighedsbestemte tillæg). Derudover kan der ydes tillæg til de økonomisk dårligst stillede pensionister (personlige tillæg til overlevelseshjælp). Med undtagelse af børnetillægget, der er en fast ydelse fastsat centralt af Naalakkersuisut, er de øvrige tillæg afhængige af forskellige forhold. Udover disse tillæg kan der ydes boligsikring. Størrelsen af boligsikringen afhænger af hhv. husstandens samlede skattepligtige indkomst i det nærmeste forudgående slutlignede år (dvs for 2008 huslejen) 11, huslejens størrelse, antal rum i boligen og antallet af børn i husstanden. Derimod afhænger de behovsprøvede tillæg af differencen mellem et rådighedsbeløb fastsat decentralt af kommunalbestyrelsen, og den skattepligtige indkomst efter skat og efter fradrag af husleje (efter fradrag af boligsikring) og udgifter til el og vand. Størrelsen af personlige tillæg, hvad enten de ydes til væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov samt anskaffelse af briller og hjælpemidler eller til overlevelseshjælp, beror på en individuel vurdering foretaget decentralt af kommunalbestyrelsen. Omfanget af tillæg er problematisk. En del må tilskrives den manglende målretning af alderspensionen grundet, at pensionen fastsættes på grundlag af indkomsten to år tidligere. I de tilfælde dette giver anledning til en lav udbetalt alderspension samtidig med beskedne øvrige indtægter skabes der hermed et behov for tillæg. Med en løsning af problemet med tidsefterslæb 11 Af 5 i LTF nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger, fremgår det, at: boligsikring ydes på grundlag af husstandsmedlemmernes samlede skattepligtige indkomster fra det nærmest forudgående slutlignede år. Slutligningen udsendes typisk i september for det foregående år og bruges herefter som udgangspunkt for boligsikringsberegning. Boligsikringen fra fx 1. juli 2010 tager således udgangspunkt i slutligningen for 2008, mens boligsikringen fra fx 1. januar 2011 tager udgangspunkt i slutligningen for

18 ved beregning af såvel alderspension og boligsikring må dette problem antages at blive væsentligt mindre. Det er endvidere problematisk, at tillæggene tildeles efter uklare og skønsbaserede regler. Som diskuteret i kapitel 6 giver det en uklarhed i socialpolitikken, at ydelser bliver udmålt efter kommunalt fastsatte grænser for rådighedsbeløbet. Dette giver en uklarhed i forhold til tiltag foretaget af Inatsisartut, og det svækker borgernes retssikkerhed og kan give anledning til forskelsbehandling. Givet niveauet for alderspensioner bør der ikke være behov for sådanne tillæg andet end i meget særlige tilfælde, såfremt alderspensionen og boligsikring tildeles efter aktuelle indkomstforhold. Det vurderes derfor, at en løsning af dette problem kun efterlader et behov for særlig helbredsbetingede tillæg Tilbagetrækningsincitamenter Den offentlige pension i Grønland er en garantipension fra det 65. år. Det er ikke muligt at udskyde denne pension sådan, at man kan oppebære en større pension ved at vælge en senere tilbagetrækningsalder (opsat pension). Hvis man vælger helt eller delvist at arbejde efter pensionsalderen vil der kunne ske en modregning i pensionen, jfr. ovenfor. Op til en vis indkomstgrænse sker der ingen modregning, men over denne grænse sker der en ganske hurtig aftrapning af pensionen. Samtidig vil indkomsten også give anledning til en aftrapning af boligsikringen. Indretningen af disse regler implicerer en afvejning mellem målretningen af støtten til ældre og incitamenter til fortsat at være erhvervsaktiv. Garantipensionen er målrettet i den forstand, at den sikrer et forsørgelsesgrundlag på et vist niveau for alle ældre. Har man som ældre en høj arbejdsindkomst eller indkomst fra pensioner/formue, vil man ikke være berettiget til denne pension. Ud fra en fordelingspolitisk synsvinkel har man således målrettet pensionen til ældre, der har svært ved at forsørge sig selv. Det er en konsekvens af denne modregning i forhold til egen indkomst, at både incitamentet til opsparing og til at arbejde og dermed udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for et betydeligt indkomstsegment er meget beskedent. Dette er illustreret i figuren nedenfor for henholdsvis en enlig og et par. For en enlig vil marginalskatten være meget høj helt op til en indkomst på ca kr. og for et par er grænsen omkring kr. 18

19 Figur 8.1: Aftrapning af pension og disponibel indkomst ved bi indkomst Note: Disponibel indkomst er indkomst (inklusiv pension) efter skat og inklusiv boligsikring. Alderspensionens højeste årlige grundbeløb er kr. for enlige og kr. for par. Indkomstreguleringen starter ved en årlig bi indkomst på kr. for enlige og kr. for par. Pensionen bortfalder ved bi indkomst på kr. for enlige og kr. for par. Beregningen forudsætter et personfradrag: kr. per person per år, standardfradrag: kr. per person per år og en gennemsnitlig skattesats på 43 % Årlig husleje er sat til kr. I intervallet med aftrapning er den samlede marginale beskatning meget tæt på 100 pct., dvs. øget arbejdsindkomst giver anledning til en meget beskeden stigning i den disponible indkomst grundet modregning i alderspension og boligsikring Det er i beregningen antaget at modregning sker øjeblikkeligt, hvilket viser den reelle konsekvens af modregningen. 19

20 Den aktuelle indretning af alderspensionssystemet og boligsikringen er med til at skabe et meget beskedent økonomisk incitament for en stor gruppe af befolkning til senere tilbagetrækning end den officielle pensionsalder Demografi Grønland står som mange andre lande overfor markante demografiske ændringer, jfr. Skatte og Velfærdskommissionen (2009). Der vil blive flere ældre i samfundet og dermed vil den såkaldte forsørgerkvote stige, dvs. antallet der skal forsørges (unge og ældre) i forhold til de potentielt erhvervsaktive. Forsørgerkvoten er i dag omkring 10 % og den vil vokse til 25 % i 2035 (se kapitel 1). En af konsekvenserne heraf er stigende udgifter til pensioner. Udgifternes andel af BNP vil stige med godt 2 % fra i dag og til 3 ½ % i Hertil kommer stigninger i udgifter til ældrepleje, sundhed osv. Den ændrede aldersstruktur er en væsentlig del af det finansieringsproblem, den offentlige sektor står overfor, jfr. kapitel 1. Figur 8.2: Offentlige udgifter til pensioner Kilde: GØR (2010) For pensionsområdet har dette to meget vigtige implikationer. For det første viser det, at det er nødvendigt at sikre en større privat finansiering af pensionerne i fremtiden. Hvis befolkningen skal sikres rimelige pensioner i forhold til levestandarden som erhvervsaktiv, er det nødvendigt at sikre en tilstrækkelig privat pensionsopsparing. Det offentlige vil ikke have mulighed for at løfte denne opgave. For det andet er en væsentlig årsag til de demografiske forandringer en stigning i levetiden, og dette rejser spørgsmålet om tilpasningen af forskellige aldersgrænser i det sociale system, herunder aldersgrænsen for at være berettiget til alderspension. 20

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

20. maj 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 20. maj 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det er for Naalakkersuisut et helt centralt politisk mål, at det grønlandske velfærdssamfund sikrer rimelige levevilkår

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010

Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010 Vejledning om alderspension Departementet for Sociale Anliggender December 2010 VEJLEDNING OM ALDERSPENSION Indholdsfortegnelse: Side 1. Indledning 4 1.1 Indledende bemærkninger 4 1.2 Administration 4

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 10. juni 2014 EM 2014/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Ældre i fremtidens Grønland

Ældre i fremtidens Grønland 28. september 2012 EM 2012/102 Grønlands Selvstyre Ældre i fremtidens Grønland Naalakkersuisuts ældrestrategi 2012-2015 Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling September 2012 EM 2012/102

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Senior- og fratrædelsesordninger

Senior- og fratrædelsesordninger Senior- og fratrædelsesordninger Side 1 af 6 I denne vejledning kan du læse om, hvordan du indrapporterer samt hvilke løndele, som du kan anvende i forbindelse med senior- og fratrædelsesordninger. Du

Læs mere

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Denne publikation

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere