KonjunkturNyt. Uge 36 (5.-9. september 2016)

Transkript

1 KonjunkturNyt Uge 3 (.-9. september 1)

2 Side af 1 KonjunkturNyt Uge 3, 1 Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads København K Telefon Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse kan rettes til hco@fm.dk

3 Side 3 af 1 Danmark Industriproduktionen på højeste niveau hidtil Vareeksporten var uændret i juli, mens importen faldt Varebalancen trækker overskuddet på betalingsbalancen op i juli Lille fald i bilkøbet i august men forsat højt niveau Lille stigning i antallet af ledige stillinger i. kvartal Flere ledige stillinger og få varslede afskedigelser i august Fortsat lavt niveau for konkurser i august Antallet af tvangsauktioner er lavt og faldt yderligere i august Internationalt Euroområdet: Største stigning i detailsalget i to år USA: Aftagende erhvervstillid i servicesektoren Tyskland: Fald i industriproduktionen Storbritannien: Erhvervstilliden er tilbage i servicesektoren Sverige: Store fald i erhvervstilliden i servicesektoren, mens udviklingen er vendt i industriproduktionen Norge: Højeste inflation i otte år Kina: Lav inflation og aftagende erhvervstillid i servicesektoren Japan: Opjustering af BNP-vækst i. kvartal Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den Europiske Centralbank og den svenske Riksbank valgte begge at fastholde renten Positiv udvikling på aktiemarkederne

4 Side af 1 1. Dansk konjunkturnyt Industriproduktionen på højeste niveau hidtil Industriproduktionen (i faste priser) steg med 1,9 pct. i juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Stigningen i juli kommer efter en opjustering af juniopgørelsen på 1,1 pct.-point, og industriproduktionen er nu tilbage på niveauet fra april 8, som var det højeste hidtil. Udviklingen i juli dækker over produktionsstigninger i en række brancher, blandt andet medicinalindustri, tekstil- og læderindustri, kemisk industri og olieraffinaderier mv. samt transportmiddelindustri. Produktionen faldt imidlertid inden for maskinindustri og elektronikindustri. Industriens omsætning (i løbende priser) steg med, pct. i juli. Stigningen er drevet af hjemmemarkedet, hvor omsætningen steg med, pct., mens omsætningen på eksportmarkederne faldt med,7 pct., jf. figur 1.. Gennem 1 har hjemmemarkedsomsætningen været tiltagende, mens omsætningen på eksportmarkederne har været aftagende. Samlet set har udviklingen dermed ligget omtrent fladt år til dato. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Industriomsætning (3 mdr. glidende gennemsnit) Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 Indeks (1=1) Indeks (1=1) mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Kilde: Danmarks Statistik.

5 Side af 1 Vareeksporten var uændret i juli, mens importen faldt Vareeksporten 1 var uændret i juli i forhold til juni. Over de seneste tre måneder er vareeksporten steget med,3 pct. (værdier, sæsonkorrigeret) hvormed den stigende tendens siden midten af 1 fortsat gør sig gældende, jf. figur 1.3. Importen af varer faldt med, pct. i juli. Siden starten af året har vareimporten udviklet sig nogenlunde fladt, og faldet i juli kommer efter en stigning i juni. Det var primært maskiner ekskl. transportmidler, som trak op i vareeksporten i juli, mens kemikalier (herunder medicin) og næringsmidler trak ned. Eksporten gennem de seneste tre måneder er steget mest til andre EU-lande, herunder Holland, Frankrig og Norge. For året til dato er vareeksporten omtrent uændret i forhold til sidste år. For importen er effekten af især næringsmidler og maskiner negativ i juli, men også andre varegrupper faldt. Kun forarbejdede varer tegner sig for en lille stigning på, pct. Set over de seneste tre måneder er den samlede import svækket med knap, pct. Faldet er især koncentreret for importen fra verden uden for EU, herunder Kina. Importen fra EU er derimod svagt stigende. For tjenesteeksporten (værdier, sæsonkorrigeret) er mange måneders fald bremset lidt op, men den aftagende tendens fortsætter i juli, jf. figur 1.. For året til dato er tjenesteeksporten faldet med godt 13 pct. i forhold til sidste år. Importen af tjenester derimod har været stigende i juni og juli, men er fortsat godt pct. lavere for året til dato. Faldet skyldes hovedsageligt søtransporten. Figur 1.3 Udenrigshandlen med varer (ekskl. energi, fly, skibe) Figur 1. Udenrigshandlen med tjenester (3 mdr. glidende gennemsnit) Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. 38 Mia. kr Eksport Import Eksport Import Anm.: Alle serier er sæsonkorrigerede. På serierne i figur 1. er der anvendt egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger. 1 Ekskl. skibe og fly mv. samt energi.

6 Side af 1 Varebalancen trækker overskuddet på betalingsbalancen op i juli I juli steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med,3 mia. kr. til 1,1 mia. kr. ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur 1.. Stigningen skyldes fremgang i overskuddet på handlen med varer, mens overskuddene på tjenester og på indkomst var omtrent uændrede i sæsonkorrigerede tal. For året til dato er overskuddet på betalingsbalancen til og med juli på knap mia. kr., hvilket er noget lavere end sidste år, hvor overskuddet i juli var på knap 8 mia. kr., jf. figur 1.. Det er hovedsageligt en nedgang i tjenestebalancen, som har givet en mere afdæmpet udvikling på saldoen i år. Tjenestebalancen er stærkt påvirket af, at eksporten af søtransport er faldet kraftigt i værdier siden slutningen af 1 og ser ud til at fortsætte den aftagende tendens også i år. Den svage søtransport har imidlertid bidraget til en mindre styrkelse af varebalancen, idet udgifter til bunkring er faldet. Siden seneste offentliggørelse har Danmarks Statistik nedjusteret overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 1,3 mia. kr. i første halvår. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1. Betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr Løn- og formueindkomst Overførsler Varer og tjenester Løbende poster Mia. kr. Mia. kr Resterende måneder År til dato Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede. Faldet i løn- og formueindkomst i april 1 skyldes, at Mærsk udbetalte ekstraordinære udbytter i forbindelse med salget af Danske Bank-aktier. Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger. Sæsonkorrigerede tal.

7 Side 7 af 1 Lille fald i bilkøbet i august men fortsat højt niveau Det sæsonkorrigerede bilkøb faldt i august med 1, pct., efter det også faldt i juli, jf. figur 1.7. Niveauet for bilsalget er dog fortsat højt. I august var det knap 8 pct. højere end i samme måned sidste år. Væksten i bilsalget var i forsommeren hovedsageligt drevet af husholdningerne, men i august havde både erhvervene og husholdningerne fald i tilgangen 3 i på 1,3-1, pct. Bilkøbet har igennem længere tid været på et højt og stigende niveau, hvilket betyder, at bilkøbet i de seneste 1 måneder har været 1 pct. højere end de 1 foregående måneder. Tilgangen af personbiler til husholdningerne steg med godt 8 pct., mens det for erhvervene var knap 13 pct. Tilgangen til husholdningerne udgøres i stigende grad af leasingbiler, der nu udgør knap en fjerdedel af den samlede tilgang. Figur 1.7 Antal nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigerede 1. biler 1. biler I alt Husholdningerne Erhverv Anm.: Der er vist tilgangen af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Kilde: Danmarks Statistik. 3 Tilgang af biler dækker over såvel køb som leasing af biler. Tilgangen viser således, hvilken sektor der bruger bilerne, mens salg viser, hvilken sektor der køber bilerne.

8 Side 8 af 1 Lille stigning i antallet af ledige stillinger i. kvartal I. kvartal 1 nåede antallet af ledige stillinger i den private sektor op på 9., hvilket er en stigning på sammenlignet med sidste kvartal, jf. figur 1.8. Stigningen er dog beskeden sammenlignet med udviklingen i de seneste fire kvartaler, hvor antallet af ledige stillinger i gennemsnit er vokset med knap 1. hvert kvartal. Sammenlignet med samme kvartal sidste år var der.8 flere ledige stillinger i. kvartal 1. Andelen af ledige stillinger udgjorde 1,8 pct. i forhold til det samlede antal besatte og ubesatte stillinger i. kvartal 1, hvilket er uændret fra 1. kvartal. Andelen af ledige stillinger er dermed fortsat på det højeste niveau siden statistikken blev introduceret i 1. Andelen af ledige stillinger steg i alle erhverv forhold til. kvartal sidste år. Den største fremgang sås inden for byggeriet, information og erhvervsservice, jf. figur 1.9. Stigningen i antallet af ledige stillinger peger sammen med en generelt stigende beskæftigelse og faldende ledighed fortsat på et arbejdsmarked i fremgang. Figur 1.8 Ledige stillinger Figur 1.9 Andel ledige stillinger i erhverv,. kvartal 1. stillinger Pct. 3 3, Pct., Pct., 3 3, 3, 3, 3, 3,,,,,,, 1 1, 1, 1, 1 1, 1,, 1,, ,,, Industri mv. Handel og transp. Byggeri Information Finansiering mv. Erhvervsservice , Antal Andel (h. akse) Anm.: Det faktiske antal ledige stillinger fra og med tredje kvartal 1 er ikke direkte sammenligneligt med tidligere kvartaler pga. et forbedret opregningsgrundlag. Andelen af ledige stillinger vurderes ifølge Danmarks Statistik ikke at være påvirket. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i erhvervet. Kilde: Danmarks statistik

9 Side 9 af 1 Flere ledige stillinger og få varslede afskedigelser i august Der var knap 8. ledige stillinger i august, hvilket er en stigning på knap.8 stillinger siden juli. Dermed forsætter den generelle fremgang i antallet af ledige stillinger, som har været i gang siden udgangen af 11, jf. figur 1.1. I de seneste tre måneder (juni-august) har der været omkring 8. flere ledige stillinger sammenlignet med samme periode sidste år. Antallet af nyopslåede stillinger var 18. i august, hvilket er en stigning på knap. nyopslåede stillinger i forhold til juli. Der søges især medarbejdere inden for sundhed, akademisk arbejde og salg. Der var 9 varslede afskedigelser i august, hvilket er en stigning på omtrent i forhold til juli. Årsgennemsnittet for antallet af varslede afskedigelser ligger dermed aktuelt en lille smule over årsgennemsnittet for 1 og 1, jf. figur Antallet af varslede afskedigelser er imidlertid forsat på et lavt niveau, og sammen med et stigende antal ledige stillinger tegner der sig et billede af fortsat fremgang på arbejdsmarkedet. Figur 1.1 Antal stillinger slået op på Jobnet Figur 1.11 Antal varslede afskedigelser 1. stillinger 1. stillinger 1. personer 1. personer Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger Varslede afskedigelser Årsgennemsnit Anm.: Egen sæsonkorrektion. I figur 1.11 er årsgennemsnittet for 1 baseret på de offentliggjorte tal, dvs. tal frem til august. Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

10 Side 1 af 1 Fortsat lavt niveau for konkurser i august Antallet af konkurser i aktive virksomheder steg med godt pct. i august, når der tages højde for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Niveauet i august er dog omtrent 13 pct. lavere end gennemsnittet for første halvår. Det samlede antal konkurser faldt i august til knap 7, jf. figur 1.1. Dette tal skal dog fortolkes med varsomhed, da en stor andel af de konkursramte virksomheder er virksomheder uden ansatte eller omsætning af betydning, der tvangsopløses. Antallet af beskæftigede, som er blevet ramt af konkurser, er faldet de seneste måneder. Sammenlignes perioden juni-august med de tre foregående måneder, er antallet af konkurser faldet med knap 11 pct. til omtrent 1. fuldtidspersoner, jf. figur Figur 1.1 Erklærede konkurser Figur 1.13 Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Antal Antal Aktive virksomheder I alt Anm.: I figur 1.13 vises et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Aktive virksomheder er virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på over 1 mio. kr.

11 Side 11 af 1 Antallet af tvangsauktioner er lavt og faldt yderligere i august Antallet af bekendtgjorde tvangsauktioner faldt med, pct. i august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Set over et tremåneders glidende gennemsnit (sæsonkorrigeret) var antallet af tvangsauktioner omtrent uændret. Det nuværende niveau er generelt lavt, og sammenlignet med samme måned sidste år er antallet af tvangsauktioner godt 3 pct. lavere. Det relativt beskedne niveau af tvangsauktioner skal ses i lyset af de meget lave boligrenter, som trykker boligejernes renteomkostninger ned. Det omtrent uændrede antal tvangsauktioner i august dækker over visse regionale forskelle. Set over et tremåneders glidende gennemsnit var der betydelige fald i Region Nordjylland (19 pct.) og Region Hovedstaden (1 pct.), mens der i Region Syddanmark og Region Sjælland omvendt var stigninger på -, pct. Region Sjælland har fortsat den største andel af tvangsauktioner, næsten en tredjedel af alle tvangsauktioner i 1. Restanceprocenten, der angiver, hvor stor en andel af de samlede ydelser som ikke er betalt 3, måneder efter terminen, har historisk været en god indikator for antallet af tvangsauktioner, jf. figur 1.1. Restanceprocenten er generelt lav og var i. kvartal 1,19 pct. Det indikerer, at der er udsigt til et fortsat begrænset antal tvangsauktioner fremover. Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.1 Restancer og tvangsauktioner Antal Antal Pct., Antal., , 3. 1,. 1 1, , Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Restancer Tvangsauktioner (h.a.) Anm.: I figur 1.1 er antallet af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur 1.1 er antallet kvartalsvise. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne beregninger.

12 Side 1 af 1. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Detailsalget steg med 1,1 pct. i juli, hvilket er den største stigning i to år, jf. figur.1. Stigningen skyldes særligt et øget salg af brændstof. På tværs af eurolandene blev den største stigning i detailsalget observeret i Luxembourg (,3 pct.), Portugal (1,8 pct.) og Tyskland (1,7 pct.), mens det faldt i Slovakiet (-1,1 pct.), Sverige (-,8 pct.) og Danmark (-,7 pct.). Sammenlignet med juli 1 er detailsalget steget med,9 pct. Det tre måneders glidende gennemsnit fortsætter den positive udvikling siden begyndelsen af 13. Figur.1 Detailsalg, euroområdet Indeks (7=1) Indeks (7=1) Detailsalg 3 mdrs. glidende gennemsnit Anm.: Tallene i figur.1 er sæsonkorrigeret. Kilde: Thomson Reuters Eikon. USA Ledigheden var i august,9 pct., hvilket er samme niveau som de to foregående måneder, jf. figur.. Antallet af ledige var uændret på 7,8 mio. personer, hvoraf langtidsledige udgør mio. personer. Erhvervstilliden for servicesektoren og øvrige ydelser, opgjort af ISM, faldt,1 indekspoint til indeks 1, i august, jf. figur.3. Trods faldet indikerer indekset forsat fremgang, selv om niveauet er det laveste siden februar 1. Faldet skyldes hovedsageligt, at indikatorerne for nye ordrer og erhvervsaktivitet faldt henholdsvis 8,9 og 7, indekspoint. I sidste uge blev indikatoren for erhvervstilliden i fremstillingssektoren offentliggjort, hvilket viste en tilsvarende udvikling i fremstillingssektoren.

13 Side 13 af 1 Figur. Ledighed, USA Figur 1.3 Erhvervstillid (ISM), USA Pct. af arbejdsstyrken personer Indeks Indeks Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed ISM fremstilling ISM service og øvrige 3 3 Kilde: Thomson Reuters Eikon. Tyskland I juli faldt industriproduktionen med 1, pct. efter en modsvarende stigning måneden før, jf. figur.. Især produktionen af kapitalgoder og forbrugsgoder faldt kraftigt med henholdsvis 3, og, pct. Derimod steg produktion af energi og byggeri med henholdsvis, og 1,8 pct. Figur. Industriproduktion, Tyskland Indeks (7M1=1) Indeks (7M1=1) Anm.: Tallene i figur. er sæson- og kalenderkorrigede. Kilde: Thomson Reuters Eikon. Storbritannien Industriproduktionen steg marginalt med,1 pct. i juli, jf. figur.. Den uændrede produktion kommer som et resultat af en,7 pct. stigning i råstofudvinding, mens fremstilling faldt med,9 pct. Sammenlignet med juli 1 er industriproduktionen steget med,1 pct.

14 Side 1 af 1 Erhvervstilliden i servicesektoren, opgjort ved PMI, steg, indekspoint til indeks,9 i august efter et omtrent tilsvarende fald i juli, jf. figur.. Faldet i juli, som skal ses i sammenhæng med Storbritanniens beslutning om at forlade EU, ser dermed ikke ud til at have haft varig effekt. Figur. Industriproduktion, Storbritannien Figur. Erhvervstillid, Storbritannien Indeks (7M1=1) Indeks (7M1=1) Indeks Indeks PMI service PMI fremstilling Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Industriproduktionen steg med 1,1 pct. i juli, jf. figur.7. Stigningen kommer efter tre måneder med aftagende produktion og skyldes blandt andet en,7 pct. stigning i industriordrer i juli. Sammenlignet med juli 1 er industriproduktionen steget med, pct. Erhvervstilliden i servicesektoren, målt ved PMI, faldt med, indekspoint til indeks 3, i august efter en modsvarende stigning i juli, jf. figur.8. Faldet skyldes hovedsageligt, at indikatorerne for erhvervsaktivitet og nye ordrer faldt henholdsvis 7,7 og 7, indekspoint. Sidste uges offentliggørelse af erhvervstilliden i fremstillingssektoren viste en nedgang i samme størrelsesorden.

15 Side 1 af 1 Figur.7 Industriproduktion, Sverige Figur.8 Erhvervstillid, Sverige Indeks Indeks Indeks Indeks Industriproduktion Industriordrer PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Norge Forbrugerpriserne steg, pct. fra juni til juli, mens de sammenlignet med juli 1 er steget, pct., jf. figur.9. Inflationen har haft stigende tendens over de seneste to år, og er nu på det højeste niveau siden oktober 8. Det er især boligudgifter og energipriser (,1 pct.), foranlediget af en stigning på 39 pct. i elpriserne, som har trukket inflationen op. Kerneinflationen, målt ved forbrugerpriserne ekskl. energipriser, er år til år steget med 3,7 pct. Figur.9 Inflation, Norge Pct. (å/å) Pct. (å/å) Forbrugerprisudvikling Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon.

16 Side 1 af 1 Kina Forbrugerpriserne steg,1 pct. i august, mens forbrugerpriserne sammenlignet med august 1 er steget 1,3 pct., jf. figur.1. Det er den laveste inflation siden oktober 1 og tilskrives blandt andet lavere prisstigninger på fødevarer. Erhvervstilliden i servicesektoren steg med, indekspoint til indeks,1 i august, jf. figur.11. Dette var især trukket af indikatoren for nye ordrer, mens beskæftigelsesindikatoren stabiliserede sig efter et fald sidste måned. Figur.1 Inflation, Kina Figur.11 Erhvervstillid (Caixin), Kina Pct. (å/å) 1 Pct. (å/å) 1 Indeks 7 Indeks PMI fremstilling PMI service og øvrige Kilde: Thomson Reuters Eikon.

17 Side 17 af 1 Japan Den reviderede opgørelse af BNP opjusterede væksten i. kvartal til, pct., hvor det første estimat indikerede nulvækst, jf. figur.1. Væksten drives af et voksende privat forbrug, mens en styrket yen dæmper eksportefterspørgslen. Sammenlignet med. kvartal 1 er den japanske økonomi vokset med,8 pct. Figur.1 BNP, Japan Pct. (å/å) Pct. k/k) Kvartalvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Thomson Reuters Eikon.

18 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Onsdag den 7. september valgte den svenske Riksbank at fastholde reporenten på -, pct. Beslutningen om den stadig lempelige pengepolitik trods stigende inflation og en voksende økonomi kan blandt andet henføres til fortsat usikkerhed om fremtiden, herunder konsekvenserne af Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Den svenske Riksbank forventer først, at inflationen når op på inflationsmålet ( pct.) i andet halvår af 17, hvorfor de ikke forventer at hæve reporenten før. Torsdag den 8. september besluttede Den Europæiske Centralbank at fasteholde pengepolitikken uændret, både hvad angår de pengepolitiske instrumenter og opkøbsprogrammet. Den danske krone er styrket moderat over for både det britiske pund og den amerikanske dollar, mens den er svækket over for den norske og svenske krone. De ledende aktieindeks steg bredt i USA, Japan, Kina, euroområdet og Storbritannien, med de største stigninger i euroområdet og Storbritannien.

19 Side 19 af 1 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 8/9 sidste torsdag 8/9 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente -, -,1 pct.-point Ledende renter, pct. p.a.: USA (federal funds rate),, pct.-point Stat. 1-årig,7 -, pct.-point Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point Realkreditrenter 1 : Sverige (repo) -,, pct.-point Euroområdet Kort realkreditlån -,, pct.-point (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån,37, pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA 1,,3 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan -,3,1 pct.-point Indskudsbeviser -,, pct.-point Tyskland -,, pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien,7,9 pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-mdr.) -,1 -, pct.-point JPY/EUR,87,1 pct. Langt (1-årigt):,18 -,3 pct.-point GBP/EUR 118,11 -,37 pct. Aktiekurser USD/EUR (kursindeks): 88,83 -, pct. OMXC (3/7-89 = 1) 931,9 -,1 pct. CNY/EUR 13,33 -,7 pct. Valutakurser : USD/CNY, -,11 pct. EUR/DKK 7,9,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK,9 -, pct. USD, S&P.181,8 pct. SEK/DKK 78,3,7 pct. Japan, Nikkei 1.99,19 pct. NOK/DKK 8,7 1, pct. Kina, Shanghai composite 3.9 1,7 pct. Euroomr., Eurostoxx GBP/DKK 879, -,3 pct. indeks 33 1,88 pct. JPY/DKK,,17 pct. Storbritannien, FTSE ,7 pct. Effektiv kronekursindeks Oliepriser: (198 = 1) 11,1, pct.-point Brent (USD) 9, 3,9 USD Brent (DKK) 33,8, DKK Anm.: 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

20 Side af 1 Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point, 1,,,8 1,, 1,,,,,, -, -, -1, -, -1, -, -, -,8 -, -1, sep 1 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 maj 1 sep 1 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Anm.: 1) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct.-point Pct.-point apr 1 aug 1 dec 1 apr 1 aug 1 dec 1 apr 1 aug 1 Euro Dollar sep 1 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 maj 1 sep 1 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser Indeks (=1) Indeks (=1) sep 1 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 maj 1 sep 1 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) EUR/USD JPY/USD 1,3,1 1,3,1 1, 1,,9 1,1,9 1,1,8 1, 1,,8 sep 1 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 maj 1 sep 1 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

21 fm.dk