TRE SPØRGSMÅL TIL VELFÆRDSKOMMISSIONEN
|
|
- Margrethe Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21. juni 2004/TP/MB Af Thomas V. Pedersen og Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: TRE SPØRGSMÅL TIL VELFÆRDSKOMMISSIONEN Under overskriften Vil vi spille hasard med velfærdssamfundets fremtid? udsendte Velfærdskommissionen (VFK) en pressemeddelelse og tilhørende notat som et svar på den kritik, vi i AErådet har fremført i to notater af 16. juni omkring visse af beregningsantagelserne i VFK s første analyserapport. Resultatet af de korrektioner, AErådet foretager i de to notater, ligger i intervallet imellem hhv. DØR s og Finansministeriets beregninger over finanspolitikkens manglende holdbarhed. I det lys kan det undre, at VFK ikke har udsendt pressemeddelelser med lignende overskrifter, da DØR og (især) Finansministeriet udsendte deres analyser. I vedlagte notat diskuteres og kommenteres VFK s svar på AErådets kritik. Notatet indeholder også nogle præciseringer af AErådets kritik, da Velfærdskommissionens udlægning af denne i pressemeddelelsen på visse punkter rummer en betydelig kunstnerisk frihed. AErådet er af den opfattelse, at dels forudsætninger dels effekter af de valgte forudsætninger samt dels den overordnede historiske udvikling blandes sammen i VFK s pressemeddelelse og ledsagende notat. I det lys stiller vi tre konkrete spørgsmål til VFK: 1. Er VFK uenig i, at valget af en vækstkorrigeret realrente på 0,9 procent er lavere end, hvad der ligger til grund for hidtidige danske analyser, EU-kommissionens analyser og det historiske gennemsnit, samt at dette betyder, at VFK tillægger de demografiske forhold i perioden efter år 2100 betydelig større vægt end i hidtidige analyser? 2. Er VFK uenig i resultaterne af den registerbaserede forløbsanalyse på danske data, som AErådet har foretaget vedr. restlevetidens betydning for trækket på visse af de offentlige velfærdsydelser, jf. AErådets notat, Offentligt forbrug og stigende middellevetid? 3. Er VFK uenig i, at AErådets fremskrivning af befolkningens uddannelsesniveau ved en fastholdelse af den nuværende uddannelsesindsats er mere retvisende end VFK s fremskrivning af befolkningens uddannelsesniveau? P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\tre-spm-tp.doc
2 2 KOMMENTAR TIL VELFÆRDSKOMMISSIONENS PRESSEMEDDE- LELSE OG NOTAT AF D. 16. JUNI 2004 Den 16. juni 2004 har Velfærdskommissionen offentliggjort en pressemeddelelse og tilhørende notat vedrørende AErådets notater af 16. juni om Velfærdskommissionens første analyserapport. I pressemeddelelsen under overskriften Vil vi spille hasard med velfærdssamfundets fremtid? fremføres det, at AErådet skulle være af den opfattelse, at velfærdssamfundet ikke står overfor noget væsentligt finansieringsproblem. Det er ikke korrekt. AErådets notat: Størrelsen af de fremtidige udfordringer afsluttes således med: Beregningerne i dette notat viser, at der er tale om fremtidige udfordringer, der kræver en prioriteringsdiskussion selvom udfordringerne ikke er af samme dramatiske karakter, som Velfærdskommissionen er nået frem til. AErådets kritik vedrører størrelsen af de demografisk betingede fremtidige udfordringer. I det bagved liggende notat til pressemeddelelsen fra Velfærdskommissionen anføres det, at der har været nogle misforståelser omkring Velfærdskommissionens beregningsforudsætninger. Vi kan af gode grunde ikke tale for andre, men for os er der ingen misforståelser. AErådets kritik bygger på tre konkrete forhold, som er behandlet nedenfor. Offentligt forbrug og stigende middellevetid Det er i Velfærdskommissionens rapport antaget, at trækket på plejehjem, hjemmehjælp mv. i de enkelte aldersgrupper ikke påvirkes af, at middellevetiden antages at stige med 6-8 år for mænd og kvinder frem til Det anser AErådet for en pessimistisk antagelse, idet en længere levetid må være udtryk for en sundere befolkning, der (i gennemsnit) har brug for hjemmehjælp og en plejehjemsplads i en højere alder end i dag. AErådet har foretaget en analyse af denne problemstilling, der viser en klar sammenhæng mellem den enkeltes restlevetid og trækket på de helbredsrelaterede ydelser 1. Et af resultaterne af analysen er, at andelen af befolkningen, der bor på plejehjem, stiger meget markant i takt med, at restlevetiden reduceres. Blandt de årige, der kun har et år tilbage at leve i, er det f.eks. 22,4 procent, der bor på plejehjem, mens det kun er 2,8 procent af de 1 AErådets notat Offentligt forbrug og stigende middellevetid, juni 2004.
3 årige, der har en restlevetid på mere end 5 år, der bor på plejehjem, jf. tabel 1. Tabel 1. Andel af befolkningen på plejehjem mv. i 1998 opdelt på alder og restlevetid Restlevetid i år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Over 5 år I alt Procent år 2,8 2,6 2,9 1,6 1,5 0,2 0, år 3,0 3,5 1,8 3,5 0,9 0,2 0, år 8,7 7,7 4,2 3,0 2,5 0,6 1, år 22,4 11,0 10,9 7,4 5,8 2,8 7,1 Over 90 år 32,4 30,5 24,5 14,2 12,6 8,3 22,3 Alle aldersgrupper 14,6 9,5 7,1 4,7 3,4 0,2 0,6 Anm.: Plejehjemsandelene indeholder også personer i beskyttede boliger mv. Kilde AErådet på baggrund af modelbefolkningerne i lovmodellen En række internationale studier peger ligeledes på, at den enkeltes restlevetid har væsentlig større forklaringskraft end alder i relation til at beskrive trækket på sundhed mv.(litteraturliste vedlagt). Velfærdskommissionens argument for ikke at tage højde for denne sammenhæng er, at den stigning, der har været i middellevetiden fra 1995 til 2003, ikke har medført en reduktion i andelen af befolkningen, der bor på plejehjem og andelen af befolkningen, der modtager hjemmehjælp. Den overordnede historiske udvikling på disse områder er imidlertid en følge af politiske beslutninger, ændringer i dækningsgrader osv., som dominerer den dæmpende effekt fra stigningen i middellevetiden. Den samlede historiske udvikling kan således ikke bruges til at afvise en strukturel sammenhæng mellem restlevetiden og trækket på de helbredsrelaterede områder. For det andet fremfører Velfærdskommissionen, at i en historisk sammenhæng stilles der meget restriktive krav til udviklingen i det offentlige forbrug. Men sagen er den, at den grundlæggende præmis for fremskrivningerne er, at standarderne/dækningsgraderne fastholdes fremover (forudsætning om uændret politik). AErådet er enig i dette fremskrivningsprincip, idet fremtidige forbedringer i standarder /dækningsgrader bør finansieres af de generationer, der nyder godt af disse forbedringer 2. Ved at fastholde det aldersbetingede træk på det individuelle offentlige forbrug trods stigende 2 Fastholdte standarder/dækningsgrader er her defineret ved, at de nominelle udgifter til det offentlige forbrug pr. bruger følger lønningerne. Da en del af det offentlige forbrug er varekøb, vil der med denne definition være plads til en vis realvækst i det offentlige forbrug udover det, der skyldes den demografiske udvikling.
4 4 levetid antages der implicit en forbedring af standarderne/dækningsgraderne. Det skyldes, at der ikke tages højde for, at behovet for f.eks. en plejehjemsplads fremover vil indtræde i en højere alder end i dag på grund af stigningen i levetiden. For det tredje fremfører Velfærdskommissionen, at sammenligninger på tværs af lande ikke tyder på, at forskelle i middellevetiden har afgørende betydning for den aldersfordelte udgiftsprofil. Som Velfærdskommissionen selv nævner, er sådanne helt overordnede sammenligninger meget afhængige af, hvordan landene indretter ældrepleje mv. AErådet mener ikke, at sådanne simple sammenligninger af aldersprofilerne i forskellige lande kan bruges til hverken at bekræfte eller afkræfte, om levetiden har betydning for den enkeltes træk på de helbredsrelaterede områder. AErådets fastholder på den baggrund, at den mest realistiske antagelse omkring den rent demografiske udviklingen i det offentlige forbrug er at tage højde for restlevetidens betydning på de helbredsrelaterede områder. Man kan så efterfølgende indlægge politikændringer for at belyse effekterne af sådanne. Men man kan ikke forsvare forkerte forudsætninger (aldersbetinget træk på offentlig service) med henvisning til, at denne implicit opfanger forventede stigende standarder som følge af f.eks. fremtidige politikændringer. Rente og vækst I Velfærdskommissionens pressemeddelelse fremføres det, at AErådet hævder, at Velfærdskommissionens renteantagelser afviger fra de antagelser, der normalt gøres ved den type analyser. Det er ikke korrekt. Det er derimod Velfærdskommissionens resulterende vækstkorrigerede realrente (realrenten fratrukket væksten) på 0,9 procent, som AErådet har stillet sig kritisk overfor (dvs. det resulterende forhold mellem antagelserne omkring nominel rente, inflation og vækst). En vækstkorrigeret realrente på dette lave niveau er markant lavere end, hvad der ligger til grund for hidtidige danske analyser såvel som EU's analyser af de demografiske forskydningers betydning for finanspolitikkens holdbarhed. I DREAM og DØR antages en vækstkorrigeret realrente på 1,4 procent. Baggrunden for, at Velfærdskommissionen benytter en lavere vækstkorrigeret realrente end DREAM og DØR, er, at de antager, at væksten er 0,5 procent enhed højere jf. også AErådets notat Størrelsen af de fremtidige ud-
5 5 fordringer. Faktisk er dette forhold beskrevet hele to gange i nævnte notat øverst side 8 såvel som i fodnote 5 nederst side 9. I det lys er det os uforståeligt, at Velfærdskommissionen i deres pressemeddelelse fremfører, at AErådet ikke skulle have forstået afvigelsen mellem Velfærdskommissionens antagelser og standard-dream. I pressemeddelelsen fra Velfærdskommissionen fremføres det endvidere, at vi i AErådet skulle antage en produktivitetsvækst på 1½ procentpoint. Også dette er uden hold i virkeligheden. I notatet Størrelsen af de fremtidige udfordringer refererer vi derimod konklusionen omkring størrelsen af den vækstkorrigerede realrente fra DREAM-gruppens seneste analyse. I denne analyse fra februar i år står der: Endelig holdes den udenlandske nominelle rente fast på et niveau på 4,75 procent p.a., hvilket svarer til en realrente på 2,95 procent p.a. Den vækstkorrigerede realrente bliver derfor 1,43 procent. Renteforudsætningen er valgt, så realrenten og den vækstkorrigerede realrente svarer til det observerede niveau for den samlede periode fra 1922 til 1999, jf. Nielsen & Risager (2001). 3 Det er standard-dream, der antager en vækst på 1½ procent og ikke AErådet. Vi overtager blot den vækstkorrigerede realrente fra DREAM. I den afsluttende tabel 9 i AErådets notat er der foretaget en korrektion for Velfærdskommissionens lave vækstkorrigerede realrente. Resultatet af denne korrektion baserer sig på Velfærdskommissionens egen beregning af effekterne af en 1 procentpoint s højere rente hvor der med lineær approksimation er indlagt halvdelen af denne effekt i tabel 9, da der alene er korrigeret for ½ procentpoint. Som AErådets notat viser, indebærer en vækstkorrigeret realrente på 0,9 procent, at offentlige underskud i årene efter 2100 tillægges en vægt på over 40 procentpoint, mens underskud frem til 2040 tillægges en vægt på under 30 procent. Selvom der praktisk taget ikke vil være nogen nulevende tilbage, så tillægges perioden efter 2100 altså større vægt end perioden frem til AErådet mener, at det er meget store krav at stille til dagens politikere, at politikken skal indrettes efter, at nogle meget usikre finansieringsmæssige problemer om mere end 100 år skal tillægges en større vægt end de finansieringsmæssige forhold frem til Jf. s. 48 i Lars Haagen Pedersen m. fl.: Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed, Arbejdsgruppen om Byrdefordelingsmæssige Konsekvenser, Rapport, DRE- AM februar 2004
6 6 Herudover er det interessant at dvæle lidt ved implikationerne af Velfærdskommissionens resultat om, at øget vækst forværrer den finanspolitiske holdbarhed markant. Velfærdskommissionens beregningerne i såvel analyserapporten som i det til pressemeddelelsen af 16. juni medfølgende notat viser, at en stigning i den årlige vækstrate på ½ procentpoint medfører en markant forværring af finanspolitikkens holdbarhed. Dette resultat altså at højere produktivitet medfører en forholdsvis kraftig forværring af den finanspolitiske holdbarhed forekommer lidt overraskende. 4 Hvis man ønsker at forbedre den finanspolitiske holdbarhed, skal man altså reducere produktiviteten. Disse effekter må forventes at give anledning til koordinationsproblemer mellem Velfærdskommissionen og regeringens tænketank omkring Fremtidens vækst, der er nedsat under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Uddannelse I Velfærdskommissionens analyse er det forudsat, at alle personer under 30 år vil opnå samme uddannelsesniveau som de nuværende 30-årige, og at alle personer over 30 år bevarer deres nuværende uddannelsesniveau. AErådet mener, at denne fremskrivningsmetode giver en betydelig undervurdering af det fremtidige uddannelsesniveau først og fremmest fordi omkring 30 procent af dem, der afslutter en videregående uddannelse, først bliver færdige med studiet i 30- eller 40 års alderen. Disse opkvalificeringer har Velfærdskommissionen ikke med i deres fremskrivning. AErådet mener således, at der er anvendt forkerte forudsætninger i fremskrivningen af befolkningens uddannelsesniveau. I AErådet er udviklet en mere dynamisk model, der tager højde for disse forhold. Resultaterne herfra peger på et højere uddannelsesniveau fremover, end Velfærdskommissionen kommer frem til vel at mærke med fastholdt uddannelsesindsats. Beregninger fra Undervisningsministeriet der må siges at råde over den mest detaljerede statistik/model på uddannelsesområdet i Danmark understøtter AErådets uddannelsesfremskrivning, jf. tabel 2. 4 Traditionelt går man ud fra, at produktivitet praktisk taget ikke påvirker finanspolitikkens holdbarhed.
7 7 Tabel 2. Langsigtet uddannelsesniveau AErådet Undervisningsministeriets uddannelsesprofil Velfærdskommissionen Procent Grundskole 13,0 12,5 23 Ungdomsuddannelse 7,5 8,5 9 Erhvervsfaglige 35,5 36,0 38 Videregående 44,0 43,0 30 I alt 100,0 100,0 100 Kilde: Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og AErådet Med en antagelse om fastholdte erhvervsfrekvenser i de enkelte uddannelsesgrupper medfører en mekanisk fremskrivning af arbejdsstyrken, at uddannelsesforskydningerne vil kunne bidrag med omkring personer i 2040, hvor Velfærdskommissionen får et bidrag på personer. AErådets bidrag fås vel at mærke ved at benytte præcis samme beregningsprincipper som Velfærdskommissionen, men altså med en mere retvisende uddannelsesfremskrivning. AErådet er enige med Velfærdskommissionen i, at det kan diskuteres, om der er nogle modgående effekter, så nettobidraget fra uddannelse bliver mindre end personer. På tilsvarende vis kan det diskuteres, om det er realistisk at fastholde et meget lavt integrationsniveeau igennem de næste mange hundrede år. Som udgangspunkt skal beregningerne give en indikation af de rene demografiske effekter. Man kan så efterfølgende diskutere rimeligheden i sådanne mekaniske fremskrivninger. Det virker bagvendt, at forkerte forudsætninger bag en mekanisk fremskrivning forsøges forsvaret med forhold, som netop sætter spørgsmålstegn ved relevansen af de mekaniske fremskrivninger. Afslutning I Velfærdskommissionens forsøg på at tilbagevise AErådets kritik benyttes simple overordnede sammenligninger med den faktiske historiske udvikling på de enkelte områder. Det er imidlertid metodemæssigt forkert at sammenholde den faktiske historiske udvikling med udviklingen i en enkelt mulig forklarende faktor og benytte denne sammenhæng til at afgøre, om den pågældende strukturelle forklarende faktor har betydning for udviklingen.
8 8 Den faktiske historiske udvikling er således påvirket af en lang række forhold, herunder politiske beslutninger, konjunkturer, regelændringer, forvaltningspraksis, ændringer i præferencer mv. samt den demografiske udvikling. Alle disse forhold påvirker den faktiske udvikling både set over tid og på tværs af lande. AErådet er af den opfattelse, at denne metode ligger langt fra det, vi opfatter som formålet med at foretage fremskrivninger, nemlig på baggrund af de mest retvisende forudsætninger at foretage en modelmæssig (mekanisk) fremskrivning, der belyser de rent demografiske effekter af den ændrede befolkningssammensætning i fremtiden. AErådet er af den opfattelse, at dels forudsætninger dels effekter af de valgte forudsætninger samt dels den overordnede historiske udvikling blandes sammen i Velfærdskommissionens pressemeddelelse og ledsagende notat. AErådet bruger således ikke optimistiske forudsætninger som hævdet i pressemeddelelsen fra Velfærdskommissionen, men de mest retvisende forudsætninger i en modelmæssig fremskrivning, der belyser de rent demografiske effekter af den ændrede befolkningssammensætning. Efterfølgende kan man så diskutere og belyse effekterne af ændret politik, ændrede standarder, ændret adfærd osv. Men man kan ikke blande disse ting sammen. Det er jo netop for at kunne belyse effekterne hver for sig at man anvender modeller i sin analyse. Med det formål at klarlægge enigheder og uenigheder anmoder vi Velfærdskommissionen om svar på følgende tre spørgsmål: 1. Er Velfærdskommissionen uenig i, at valget af en vækstkorrigeret realrente på 0,9 procent er lavere end, hvad der ligger til grund for hidtidige danske analyser, EU-kommissionens analyser og det historiske gennemsnit, samt at dette betyder, at Velfærdskommissionen tillægger de demografiske forhold i perioden efter år 2100 betydelig større vægt end i hidtidige analyser? 2. Er Velfærdskommissionen uenig i resultaterne af den registerbaserede forløbsanalyse på danske data, som AErådet har foretaget vedr. restleve-
9 9 tidens betydning for trækket på visse af de offentlige velfærdsydelser, jf. AErådets notat, Offentligt forbrug og stigende middellevetid? 5 3. Er Velfærdskommissionen uenig i, at AErådets fremskrivning af befolkningens uddannelsesniveau ved en fastholdelse af den nuværende uddannelsesindsats er mere retvisende end Velfærdskommissionen fremskrivning af befolkningens uddannelsesniveau? 5 Spørgsmålet er specielt relevant efter, Velfærdskommissionen har udsendt en revideret udgave af deres analyserapport, hvor der præsenteres levetidskorrektioner baseret på en amerikansk undersøgelse af amerikanske data.
10 10 Bilag 1. Internationale studier af sammenhængen mellem restlevetid og træk på de helbredsrelateret service. 1) Zweifel, Peter, Stefan Felder and Markus Meiers (1999), Ageing of Population and Health Expenditure: A Red Herring?, Health Economics 8, pp ) Seshamani, Meena and Alastair Gray(2004) Aging and health-care expenditure:the red herring argument revisited, Health Economics 13: pp ) Seshamani, Meena and Alastair Gray(2004) A longitudianl study of the effects of age and time to death on hospital costs, Journal of Health Economics 23 pp ) Westerhout, Ed and Frank Pellikaan(2004) Alternative scenarios for health, life expectancy and social expenditure, Central Planbureau, AGIR Workshop London (Work in progress) 5) Economic Policy Committee (2001), Budgetary Challenges Posed by Ageing Populations: The Impact on Public Spending on Pensions, Health and Long-Term Care for the Elderly and Possible Indicators of the Long-Term Sustainability of Public Finances, EPC/ECFIN/655/01-EN final, October.
STØRRELSEN AF DE FREMTIDIGE UDFORDRINGER
14.juni 2004 Af Thomas V. Pedersen og Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: STØRRELSEN AF DE FREMTIDIGE UDFORDRINGER Velfærdskommissionens resultater omkring den finanspolitiske holdbarhed
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereUDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK
18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereArbejdsudbuddet blandt akademikere
Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereStrategier til sikring af en holdbar finanspolitik
Strategier til sikring af en holdbar finanspolitik Det er som følge af både historiske demografiske forskydninger og fremtidige stigninger i levetiden, at der bliver et stigende antal ældre i fremtiden.
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereIndvandring og finanspolitisk holdbarhed
Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereIndvandringens betydning for den offentlige økonomi
Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereVelfærdskommissionens tekniske analyserapport velfærdsdilemmaet og andre dilemmaer Af: Christen Sørensen Professor, Syddansk Universitet: Odense
Velfærdskommissionens tekniske analyserapport velfærdsdilemmaet og andre dilemmaer Af: Christen Sørensen Professor, Syddansk Universitet: Odense 1. Indledning I rapporten Befolkningsudvikling, velstandsdilemma
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 217-18 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 t Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Christiansborg 18. april 218 Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereUDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040
Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere
Læs mereHjemmehjælp i Albertslund kommune
Hjemmehjælp i Albertslund kommune - Der skal bruges 12,3 mill. kr. de næste fire år for at bevare standarden 1. Hovedresultater I den kommende fire års periode kommer der flere ældre. Det kan beregnes,
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.
DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereDemografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere
Demografiregulering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune har en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgetterne på børne-, ældre- og handicapområdet hvert år tilpasses som
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereStørre befolkning øger det offentlige forbrug
NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereMangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden
Mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden De næste ti år vil der opstå mangel på arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse, mens der vil være et overudbud af ufaglært og kortuddannet
Læs mereVelfærdskommissionens tekniske analyserapport velfærdsdilemmaet og andre dilemmaer
Velfærdskommissionens tekniske analyserapport velfærdsdilemmaet og andre dilemmaer af Christen Sørensen* Discussion Papers on Business and Economics No. 1/2006 YDERLIGERE INFORMATION Institut for Virksomhedsledelse
Læs mere