Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'"

Transkript

1 Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets sekretariat Kvalitative interviews Trine Krab Nyby, Børnerådets sekretariat Udgiver Børnerådet Vesterbrogade 35 A 1620 København V Tlf

2 Introduktion til undersøgelsen Denne rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, som på tidspunktet for undersøgelsen, maj 2010, bestod af 1860 børn i 92 fjerdeklasser børn fra 66 skoler besvarede spørgeskemaet - en svarprocent på 66. Undersøgelsens resultater er suppleret og uddybet via interview med otte elever fra 4. klasse på to forskellige skoler. Se i øvrigt metodeappendiks. Baggrundsoplysninger fra den kvantitative undersøgelse Køn: Alder: Etnicitet: Lidt flere piger (52 pct.) end drenge (48 pct.). Langt de fleste børn er enten 11 år (54 pct.) eller 10 år (43 pct.) på undersøgelsestidspunktet. 3 pct. er 12 år, mens ganske få børn er 13 år. Børnenes etniske baggrund er fundet ved spørgsmål om det mest talte sprog i hjemmet. 90 pct. af børnene kommer fra hjem, hvor der tales mest dansk, mens 10 pct. angiver et andet sprog. Familietype: Langt de fleste børn bor sammen med begge deres forældre, enten hele tiden (69 pct.) eller skiftevis (14 pct. 1 ). 10 pct. bor sammen med enten deres mor eller far, som bor alene, mens 7 pct. bor sammen med enten deres mor eller far, hvor denne bor sammen med en kæreste eller ægtefælle. Mindre end en procent bor i andre familietyper (plejefamilier, institution eller bedsteforældre). 89 pct. af børnene bor sammen med søskende hele tiden eller noget af tiden (gælder også halvsøskende). 5 pct. har søskende men bor ikke sammen med dem, mens 6 pct. ingen søskende har. Den kvalitative undersøgelse Skole 1 Fokusgruppeinterview med Conrad og Søren 2 Fokusgruppeinterview med Johanne og Anna Skole 2 Fokusgruppeinterview med Christian og Suzan Fokusgruppeinterview med Iris og Selma De to skoler er meget forskellige. Skole 1 har fortrinsvist børn fra socioøkonomisk ressourcestærke familier og meget få børn med anden etnisk baggrund end dansk, mens skole 2 er modsat. 1 9 pct. hvor den ene eller begge bor sammen med en anden, og 4 pct. hvor begge forældre bor alene. 2 De interviewede børn optræder i rapporten med fiktive navne. 2

3 Økonomiens betydning i det sociale Fra den seneste undersøgelse i Børne- og Ungepanelet, Portræt af 4. klasse, ved vi, at ting og tøj betyder meget for populariteten i 4. klasse. Undersøgelsen viste fx, at de børn, der ikke gik op i tøj, typisk ikke selv oplevede sig som populære. I denne undersøgelse, har vi spurgt endnu mere ind til dette emne. Men vi har også spurgt specifikt til børnenes oplevelse af pengenes betydning i klassen. Penge som adgang til fællesskaberne Undersøgelsen viser, at otte ud af 10 børn i 4. klasse får lommepenge, at lige så mange sparer op mange til elektronisk udstyr og at de ting, børnene typisk bruger deres egne penge på, er slik, chips og sodavand, tøj og sko samt computerspil for drengenes vedkommende og gaver for pigernes. Men er børnene bevidste om, at ikke alle har lige mange penge til rådighed 3? Hvordan oplever de det forbrug, der finder sted i skoletiden eller med klassekammeraterne, og giver penge adgang til fællesskaberne? Som det fremgår af figur 1, oplever en del børn, er der er væsentlig forskel på, hvor mange penge man bruger i den tid, man er sammen med klassekammeraterne. Det ses også, at hver fjerde oplever, at penge i sig selv i en vis udstrækning er en kilde til popularitet. Figur 1: Hvor godt passer disse beskrivelser på dine oplevelser af klassen? Passer godt Passer delvist Passer ikke Der er nogen, der bruger mange flere penge end andre (fx på mad, i kiosken, i klubben) 7 Man er populær i klassen, hvis man har mange penge 3 Pilottesten af spørgeskemaet gjorde det klart, at børnene typisk ikke har kendskab til økonomien i klassekammeraternes familier. De havde store problemer med at svare på spørgsmålet Hvis du tænker på økonomien hjemme hos dig selv, oplever du så, at den er I) bedre end de flestes i klassen, II) ligesom de flestes i klassens, III) værre end de flestes i klassen? Børnene oplevede det som urimeligt at skulle svare på, da det ikke var noget, de kendte til. Spørgsmålet blev derfor udeladt i den endelige undersøgelse. 3

4 Langt de fleste børn oplever dog ikke, at man er populær, fordi man har mange penge. Som pigerne fra skole 1 fortæller i interviewet: Interviewer: Er man populær, hvis man har mange penge? Begge: Næææ Johanne: Man er populær, hvis man er sød De børn, som fortæller, at deres forældre har økonomiske problemer, oplever typisk i højere grad end deres klassekammerater, at man er populær i klassen, hvis man har mange penge. 12 pct. af børnene har oplevet, at de ikke kunne være med til forskellige ting sammen med deres venner, fordi de ikke havde penge. Dog er det kun 1 pct., der tit har oplevet mangel på penge som et problem i forhold til at kunne være med til aktiviteter med kammeraterne. Forholdsvis mange af børnene (15 pct.) svarer ved ikke, mens næsten tre ud af fire børn aldrig har oplevet sig begrænset af penge i forhold til vennerne. De børn, der har oplevet sig begrænset (12 pct.), fortæller typisk, at det er forlystelsesorienterede ting, de ikke har kunnet være med til, såsom at komme i Tivoli, skøjtehallen, Bakken, svømmehallen, biografen, cirkus osv. Et barn udtrykker meget tydeligt, at tilvalg af aktiviteter med venner ville betyde fravalg af andre vigtige ting. Det er altså et spørgsmål om prioriteringer: Jeg vil gerne ind og se Harry Potter 6, men det har jeg ikke penge til, hvis jeg skal købe en gave til min lillesøster Amalie. Mange af børnene fortæller også, at de er udelukket fra aktiviteter med venner og veninder, der er meget direkte forbrugsrelaterede såsom at shoppe, gå på Fisketorvet, gå på cafe eller købe slik. Der er også nogle, der nævner ikke at have råd til at købe mad efter skole i klubben. Fx. når mine veninder går i Centeret, og jeg ikke har penge, så gider jeg ikke at følges med dem der over. Der er altså ingen tvivl om, at penge kan være afgørende for børnenes direkte deltagelse i sociale aktiviteter med jævnaldrende. Men der er også nogle børn, der skriver, at de ikke har råd til mærkevarer eller til at købe tøj og sko, hvilket bekræfter den mere indirekte betydning af penge i forhold til fællesskabsdeltagelsen. Altså at penge er afgørende for at kunne matche de andre børns udseende, fx mærkevaretøj, og dermed være en del af fællesskabet. Dette har vi også spurgt børnene om. Forbrugsgoder som adgang til fællesskaberne At børnenes forbrug har betydning for at være en del af fællesskabet, kommer til udtryk ved, at 7 pct. kan nævne ting, de kunne købe, som ville gøre det nemmere for dem at være med i fællesskabet i klassen. De ting, børnene nævner, er hovedsaglig forskellige teknologiske gadgets som mobil, pc, spillekonsoller, spil og iphone. En del børn nævner tøj mærkevaretøj, modetøj, dyrt tøj, sejt tøj - sko og smarte ting. Enkelte nævner legetøj såsom fodbold, stikbold eller sjippetov. 4

5 Disse ting ville altså, ifølge børnene, højne deres status i fællesskabet i klassen. Og deres oplevelser bekræftes af det billede, der tegner sig på baggrund af børnenes beskrivelser af klassen. Vi har nemlig spurgt børnene, hvorvidt de oplever, at man kan være med i legen eller fællesskabet, selv om man ikke selv har de ting, der leges med i klassen (figur 2). Figur 2: Hvor godt passer disse beskrivelser på dine oplevelser af klassen? Passer godt Passer delvist Passer ikke Hvis der er nogen, der ikke selv har et spil eller noget andet, vi leger med, låner vi til hinanden Hvis man ikke selv har en mobil eller et bestemt spil, kan man sagtens være med i fællesskabet alligevel. Hver fjerde oplever, som det fremgår, at man ikke låner ting ud til hinanden, mens godt hver syvende i klassen oplever, at man ikke kan være med i fællesskabet, hvis ikke man har bestemte ting 4. Der er altså en betydelig andel af børnene, der vurderer, at ting såsom spil og mobiler er afgørende for at være en del af det sociale liv i klassen. Lidt mere end hver tredje (37 pct.) fortæller endvidere, at det er lettere at få nye venner, hvis man har bestemte ting. Og hver fjerde oplever, at tøjstil helt eller delvist er det, der afgør, hvem man går sammen med. Selma og Iris fortæller i interviewet: Selma: Hvis man kommer med en flot ting, så kommer folk, Åhhh, må jeg være med til at lege med den! Ej, skal vi være venner? Og om en gang, Selma havde fået en North Face jakke af sin far: Selma: Da jeg kom med den første gang oppe i klassen, så siger de, Ejj, hvor har du købt den, ejj, og de kommer hele tiden over til én, men når man ikke har den, så går de bare væk fra en. Og så når man snakker til dem, så går de deres vej Interviewer: Men er det så dem, du gerne vil være venner med? Eller er du ligeglad med dem? Selma: Jeg vil være venner med hele klassen 4 Begge andele er endnu større, hvis andelen af børn, der svarer passer delvist medtages. 5

6 Af andre ting, der kan gøre en populær i klassen, nævner Selma og Iris i fællesskab: En Nintendo, en hoppebold, en hoppeelastik. Så er der mange, der vil være sammen med en Som det fremgår af børnenes udsagn, kan det, at få venner, opstå og opleves kortvarigt og måske mere betyde, at man har nogle at lege med eller får opmærksomhed her og nu. Conrad fortæller fx: Man kan godt sige, hey, du har en sej trøje, men det betyder ikke, at man er venner med dem. Det er slet ikke betydningsfuldt for os. Det er vigtigt at pointere, at de sammenhænge, der her påpeges, ikke er ensbetydende med, at penge og et stort forbrug automatisk betyder inklusion i fællesskaberne og popularitet. Der er naturligvis mange andre forhold, der er afgørende for børnenes venskaber, popularitet og fællesskaber (se fx panelundersøgelsen Forskelligheder og fællesskab 2008 ) Men det viser meget tydeligt, at økonomien og forbruget kan spille en vigtig rolle og i samspil med andre faktorer være medvirkende til at forme børnenes sociale liv og venskaber. Eksklusion fra fællesskaberne I spørgeskemaet har vi spurgt børnene, om de oplever at de bliver holdt ude, når de ikke har bestemte ting eller det rigtige tøj. Tabel 1: Oplever du nogensinde at være udenfor, fordi der er tøj eller ting, du ikke har? Ja, tit 2 % Ja, engang imellem 13 % Nej, aldrig 73 % Ved ikke 12 % 100 % Som det ses, har godt hver syvende (15 pct.) oplevet at være udenfor, fordi de ikke har haft det rigtige tøj eller de rigtige ting. Igen bekræftes deres oplevelser af det billede, der tegner sig på baggrund af børnenes beskrivelser af klassen. 6

7 Figur 3: Hvor godt passer disse beskrivelser på dine oplevelser af klassen? Passer godt Passer delvist Passer ikke 0 Der er nogen der er udenfor, fordi de ikke har de ting, de andre har (fx spil, mobil) Der er nogen, der er udenfor, fordi de ikke har sejt eller smart tøj Knap tre ud af fire af børnene giver en meget positiv beskrivelse af klassen. Men mere end hvert fjerde barn vurderer der imod, at både ting og tøj i forskellig grad er afgørende for, at der er nogen, der er udenfor i klassen. I interviewet med Christian, fortæller han som en selvfølgelig om denne eksklusion: Christian: Der står jo også mange børn ude i skolegården, fordi de ikke har smart tøj eller sådan ligesom de andre. Alt sådan noget smart Interviewer: Hvorfor står de ude i skolegården? Christian: Fordi der er nogen af ens venner, der kan risikere at udelukke en, fordi de synes åbenbart, at man ikke er så cool mere, så når man ikke er så cool, så vil de ikke have en, der går i noget andet tøj end de andre Interviewer: Så vil de ikke være venner? Christian: Nej Men Christian fortæller også, at han selv har oplevet at være udenfor, og spørgeskemaundersøgelsen viser da også, at det typisk er de børn, der selv har oplevet dette, der beskriver klassen ved, at der er nogen, der er udenfor, fordi de ikke har smart tøj eller de ting, de andre har. Det er også typisk de samme børn, som vurderer, at man ikke låner til hinanden i klassen tøjstil er det, der afgør, hvem man går sammen med det er lettere at få nye venner, hvis har bestemte ting man er populær i klassen, hvis man har mange penge der er nogen i klassen, der bruger mange flere penge end andre (se tabel 2) 7

8 Tabel 2: Sammenhæng mellem oplevelse af at være udenfor og oplevelse af klassen Klassen kan beskrives ved: Oplever sig udenfor Oplever sig ikke udenfor Der er nogen, der er udenfor, fordi de ikke har de ting, de 20 % 7 % andre har (fx spil og mobil) Der er nogen, der er udenfor, fordi de ikke har sejt eller smart 28 % 4 % tøj Det er lettere at få nye venner, hvis man har bestemte ting 26 % 8 % (fx tøj og spil) Man er populær i klassen, hvis man har mange penge 16 % 5 % Der er nogen, der bruger mange flere penge end andre 43 % 32 % Tøjstil er det, der afgør, hvem man går sammen med 18 % 5 % Det er altså helt tydeligt, at de børn, der selv oplever sig ekskluderet, fordi de ikke har de rigtige ting eller det rigtige tøj, også mere overordnet set oplever klassen som reguleret og påvirket af penge og forbrug. Omvendt er det således, at børn, der ikke har oplevet denne eksklusion, i mindre grad oplever penge og forbrug som afgørende for deltagelse i klassens sociale liv. De vurderer i højere grad, at det passer godt på klassen, at man kan være med i fællesskabet, selv om man ikke har bestemte ting. Disse børn er med andre ord mere blinde for eksklusionsmekanismerne i klassen. Familiens økonomi og eksklusion Ser vi nærmere på, hvilke børn der typisk føler sig udenfor pga. ting eller tøj, de ikke har, ses en helt tydelig sammenhæng med oplevelsen af forældrenes økonomiske situation. Markant flere af de børn, som fortæller, at deres forældre har økonomiske problemer, oplever, at de er uden for fællesskaberne. Tabel 3: Føler sig udenfor, fordi der er tøj eller ting, man ikke har Tit Engang imellem Aldrig Forældre klarer sig 2 % 12 % 86 % godt økonomisk Forældre har altid eller ofte for få penge 3 % 28 % 69 % Ligeledes er der flere af de børn, som mener, at deres forældre har økonomiske problemer, der ikke oplever sig selv som populære i klassen. 9 pct. mener ikke, de er blandt de børn, de andre i klassen 8

9 gerne vil være sammen med. Blandt de børn, som vurderer, at deres forældre ikke har økonomiske problemer, udgør denne andel kun 4 pct. 5. Der ses endvidere en sammenhæng med mobning, således at flere af de børn, der tror, at forældrene har økonomiske problemer, har oplevet, at de er blevet mobbet 6. I interviewene spurgte vi børnene, hvorvidt mobning hænger sammen med ydre ting som penge, ting og tøj. Flere af børnene mener ikke nødvendigvis, det hænger sådan sammen, mens Christian har oplevet det: Interviewer: Bliver man mobbet, hvis man ikke har nogen penge? Christian: Der er mange, de synes, det er sjovt, og så lige gå og drille én og gå og sige ha ha, du har ikke nogen penge, du bor bare i en container og spiser fra en container Christian fortæller, at det, han blev mobbet med, udsprang af hans fars økonomiske situation: Christian: Jeg blev mobbet med, at jeg boede i en affaldsspand, fordi min far ikke kunne finde arbejde, så var han jo rundt og finde alle mulige ting, som virker, og så kan han samle tingene og så sælge. Han gør det jo lovligt. Men så fordi mange fra min klasse de ser det, så begynder de at drille med det. Det er vigtigt at pointere, at denne sammenhæng ikke er ensbetydende med, at økonomisk knaphed fører til mobning. Snarere bekræfter det, hvad andre undersøgelser har vist, nemlig at børn, der på den ene eller anden måde er udsatte, oftere bliver ofre for mobning, hvis der er en mobbekultur i en klasse eller et fællesskab. Børn i underskud er med andre ord i højere grad i risikozonen for at blive mobbet, end andre børn. 5 Samlet set er der dog tale om forholdsvis få børn, der ikke selv mener, de er populære (61), hvorfor dette resultat skal tolkes med forsigtighed pct. svarer ja, mod kun 39 pct. blandt de børn, der oplever, at forældrene ikke har økonomisk problemer. Overraskende mange børn (43 pct.) i forhold til tidligere undersøgelser, fortæller, at de på et tidspunkt i deres liv er blevet mobbet. Fx udgjorde andelen kun 32 pct. i en undersøgelse om mobning i 2008 i Børnerådets Børne- og Ungepanel, som på det tidspunkt gik i 6. klasse (Mobning 2008). 9

10 Metodeappendiks Den kvantitative del af undersøgelsen Børne- og Ungepanelet Børnerådet har ved hjælp af skiftende Børne- og Ungepaneler foretaget kvantitative undersøgelser med børn som respondenter siden Panelet består af skoleklasser på samme klassetrin, der udvælges og følges i en periode på tre år. Der oprettes således et nyt panel hvert 3. år, og panelet består altid udelukkende af klasser på samme klassetrin. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) udtrækker panelklasserne ved simpel randomiseret stikprøve, således at panelet udgør et repræsentativt udsnit af børn på det pågældende klassetrin. Panelet besvarer internetbaserede spørgeskemaer tre til fire gange årligt og bidrager herigennem til at give Børnerådet børnenes perspektiv på forskellige emner. Børnene benytter sig af et kodeord, hvorfor kun én besvarelse er mulig. Det er ikke muligt at identificere de enkelte børn, og deres besvarelser er fuldstændigt anonyme. Panel Det nuværende panel blev oprettet i sommeren 2009 og bestod på dataindsamlingstidspunktet af 1860 børn fra 92 fjerdeklasser. Børnerådet følger dette panel til og med sommeren 2012, hvor børnene afslutter 6. klasse. I maj 2010 besvarede panelet spørgeskemaet Penge og det man køber og har om økonomi og forbrug, fattigdom og finanskrise. Denne rapport er baseret på resultaterne heraf. Spørgeskemaets kvalitet og relevans er sikret via eksplorative fokusgruppeinterview med i alt otte børn i to forskellige 4. klasser og efterfølgende test af skemaet i en 4. klasse. Statistiske test Panelets spørgeskemabesvarelser er bearbejdet statistisk. Sammenhænge er testet ved hjælp af 2 eller -test, og kun signifikante sammenhænge (p< 0,05) indgår i rapporten. Bortfald og repræsentativitet 1226 børn har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en tilfredsstillende svarprocent på 66 pct. I en undersøgelse af om bortfaldet er skævt, har det kun været muligt at kontrollere dette med hensyn til køn, da der for det første ikke indgår mange baggrundsoplysninger i denne undersøgelse, og for det 10

11 andet da de øvrige spørgsmål, fx spørgsmål om familietype og etnicitet 7, er opdelt på anden vis end Danmarks Statistik. Det viser sig, at der er signifikant forskel på kønsfordelingen i vores undersøgelse og i populationen. Piger er således en anelse overrepræsenteret i denne undersøgelse, hvilket kan have betydning for visse af resultaterne. Det er derfor vigtigt at have dette for øje i fortolkningen af de resultater, hvor børnenes køn har vist sig at have betydning. Ikke alle 1226 respondenter har besvaret samtlige spørgsmål i spørgeskemaet, dvs. at der er et partielt bortfald. Ser man bort fra skrivevariable, er det partielle bortfald af meget begrænset omfang. Bortfaldet stiger langsomt i spørgeskemaet og ender ved de sidste spørgsmål på fem pct. Kvalitativ undersøgelse Interview Den kvantitative undersøgelse er suppleret med en kvalitativ del i form af interview med otte 4. klasseelever fra to forskellige skoler. Børnene blev udvalgt af klassernes lærere, og interviewene foregik som fokusgruppeinterview. Interviewene varede knap en lektion og var semi-strukturerede. Interviewene fokuserede på børnenes forståelse af fattigdom, finanskrise og familiens økonomi samt en generel uddybning af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Børnene er anonymiserede og indgår i rapporten under fiktive navne. Tidligere Børne- og Ungepaneler Børnerådet har siden 1998 haft tilknyttet skiftende paneler af børn eller unge. Fra 1998 til 2000 bestod panelet af en række klasser, som vi fulgte, fra de gik i 5. klasse til de gik ud af 6. klasse. Fra 2000 til 2003 fulgte vi klasser, mens de gik i 5., 6. og 7. klasse. Fra 2003 til 2006 fulgte vi klasser, mens de gik i 7., 8. og 9. klasse. Fra 2006 til 2009 fulgte vi klasser, mens de gik i 5., 6. og 7. klasse. Panelrapporterne kan bestilles eller downloades fra Børnerådets hjemmeside Kun et begrænset udvalg af undersøgelsernes datamateriale gengives i tabelform eller refereres i rapporterne. Data- og tabeloplysninger kan fås ved henvendelse til Børnerådets sekretariat. 7 Fx opererer Danmarks Statistik med tre herkomst-kategorier, som er baseret på oplysninger om eget og forældres fødeland og statsborgerskab. Det kan oplyses, at i 10 og 11 års alderen fordeler herkomstgrupperne i 2009 sig således: 3 pct. indvandrere, 7 pct. efterkommere og 90 pct. dansk oprindelse. 11

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Forskelligheder og fællesskab 2008

Forskelligheder og fællesskab 2008 Forskelligheder og fællesskab 2008 Forskelligheder og fællesskab 2008 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Anne-Julie Boesen Pedersen, Børnerådets sekretariat. Kvalitative

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE

Læs mere

BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL. Panelrapport nr. 1 / marts 2010. Portræt af 4. klasse

BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL. Panelrapport nr. 1 / marts 2010. Portræt af 4. klasse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / marts 2010 Portræt af 4. klasse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / marts 2010 Portræt af 4. klasse

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Skoletoiletter 2009. - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det'

Skoletoiletter 2009. - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - der burde seriøst blive gjort noget ved det

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Familieformer og skilsmisse

Familieformer og skilsmisse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / juni 2011 Familieformer og skilsmisse der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige familie BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL BØRNERÅDETS BØRNE-

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 7 Er du glad for din skole? 11 / 50% 11 / 50%, slet ikke

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.c Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 8 Er du glad for din skole? 18 / 69.23% Ikke så tit, slet

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2016 3. ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015?

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? 1. Du er: D P Alle D P Alle 52,6 47,4 100,0 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 18 18 36 39,1 40,0 39,6 10. klasse 32 27 59 69,6 60,0 64,8 3. Du bor sammen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. En dårlig dag er når vi er uvenner (Citat barn) En god dag er når jeg leger med mine venner i sandkassen.. (Citat barn) 1 Beskrivelse af rammerne om børnemiljøvurdering.

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Børnerådets undersøgelse foretages i forbindelse med kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed der er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL,

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/16 ALT FOR FÅ BØRN ER KLAR OVER, AT VOLD MOD BØRN ER FORBUDT

BØRNEINDBLIK 8/16 ALT FOR FÅ BØRN ER KLAR OVER, AT VOLD MOD BØRN ER FORBUDT BØRNEINDBLIK 8/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2016 3. ÅRGANG NOVEMBER 2016 ANALYSE: VOLD I HJEMMET ALT FOR FÅ BØRN ER KLAR OVER, AT VOLD MOD BØRN ER FORBUDT Børn mangler viden om, hvad der er rigtigt

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE

BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/215 2. ÅRGANG DECEMBER 215 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE Børnerådets

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. november 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klasselæreren, Timerne og undervisningen, Rammer 1, Sikkerhed Følgende institutioner indgår

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER Fest og alkohol som rum for dis-identifikation og opgør med stereotyper PH.D.-STUDERENDE TEMATIKKER: - Dis-identifikation - Social kontrol - Fællesskaber Muslimer

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere