Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'"

Transkript

1 Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets sekretariat Kvalitative interviews Trine Krab Nyby, Børnerådets sekretariat Udgiver Børnerådet Vesterbrogade 35 A 1620 København V Tlf

2 Introduktion til undersøgelsen Denne rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, som på tidspunktet for undersøgelsen, maj 2010, bestod af 1860 børn i 92 fjerdeklasser børn fra 66 skoler besvarede spørgeskemaet - en svarprocent på 66. Undersøgelsens resultater er suppleret og uddybet via interview med otte elever fra 4. klasse på to forskellige skoler. Se i øvrigt metodeappendiks. Baggrundsoplysninger fra den kvantitative undersøgelse Køn: Alder: Etnicitet: Lidt flere piger (52 pct.) end drenge (48 pct.). Langt de fleste børn er enten 11 år (54 pct.) eller 10 år (43 pct.) på undersøgelsestidspunktet. 3 pct. er 12 år, mens ganske få børn er 13 år. Børnenes etniske baggrund er fundet ved spørgsmål om det mest talte sprog i hjemmet. 90 pct. af børnene kommer fra hjem, hvor der tales mest dansk, mens 10 pct. angiver et andet sprog. Familietype: Langt de fleste børn bor sammen med begge deres forældre, enten hele tiden (69 pct.) eller skiftevis (14 pct. 1 ). 10 pct. bor sammen med enten deres mor eller far, som bor alene, mens 7 pct. bor sammen med enten deres mor eller far, hvor denne bor sammen med en kæreste eller ægtefælle. Mindre end en procent bor i andre familietyper (plejefamilier, institution eller bedsteforældre). 89 pct. af børnene bor sammen med søskende hele tiden eller noget af tiden (gælder også halvsøskende). 5 pct. har søskende men bor ikke sammen med dem, mens 6 pct. ingen søskende har. Den kvalitative undersøgelse Skole 1 Fokusgruppeinterview med Conrad og Søren 2 Fokusgruppeinterview med Johanne og Anna Skole 2 Fokusgruppeinterview med Christian og Suzan Fokusgruppeinterview med Iris og Selma De to skoler er meget forskellige. Skole 1 har fortrinsvist børn fra socioøkonomisk ressourcestærke familier og meget få børn med anden etnisk baggrund end dansk, mens skole 2 er modsat. 1 9 pct. hvor den ene eller begge bor sammen med en anden, og 4 pct. hvor begge forældre bor alene. 2 De interviewede børn optræder i rapporten med fiktive navne. 2

3 Økonomiens betydning i det sociale Fra den seneste undersøgelse i Børne- og Ungepanelet, Portræt af 4. klasse, ved vi, at ting og tøj betyder meget for populariteten i 4. klasse. Undersøgelsen viste fx, at de børn, der ikke gik op i tøj, typisk ikke selv oplevede sig som populære. I denne undersøgelse, har vi spurgt endnu mere ind til dette emne. Men vi har også spurgt specifikt til børnenes oplevelse af pengenes betydning i klassen. Penge som adgang til fællesskaberne Undersøgelsen viser, at otte ud af 10 børn i 4. klasse får lommepenge, at lige så mange sparer op mange til elektronisk udstyr og at de ting, børnene typisk bruger deres egne penge på, er slik, chips og sodavand, tøj og sko samt computerspil for drengenes vedkommende og gaver for pigernes. Men er børnene bevidste om, at ikke alle har lige mange penge til rådighed 3? Hvordan oplever de det forbrug, der finder sted i skoletiden eller med klassekammeraterne, og giver penge adgang til fællesskaberne? Som det fremgår af figur 1, oplever en del børn, er der er væsentlig forskel på, hvor mange penge man bruger i den tid, man er sammen med klassekammeraterne. Det ses også, at hver fjerde oplever, at penge i sig selv i en vis udstrækning er en kilde til popularitet. Figur 1: Hvor godt passer disse beskrivelser på dine oplevelser af klassen? Passer godt Passer delvist Passer ikke Der er nogen, der bruger mange flere penge end andre (fx på mad, i kiosken, i klubben) 7 Man er populær i klassen, hvis man har mange penge 3 Pilottesten af spørgeskemaet gjorde det klart, at børnene typisk ikke har kendskab til økonomien i klassekammeraternes familier. De havde store problemer med at svare på spørgsmålet Hvis du tænker på økonomien hjemme hos dig selv, oplever du så, at den er I) bedre end de flestes i klassen, II) ligesom de flestes i klassens, III) værre end de flestes i klassen? Børnene oplevede det som urimeligt at skulle svare på, da det ikke var noget, de kendte til. Spørgsmålet blev derfor udeladt i den endelige undersøgelse. 3

4 Langt de fleste børn oplever dog ikke, at man er populær, fordi man har mange penge. Som pigerne fra skole 1 fortæller i interviewet: Interviewer: Er man populær, hvis man har mange penge? Begge: Næææ Johanne: Man er populær, hvis man er sød De børn, som fortæller, at deres forældre har økonomiske problemer, oplever typisk i højere grad end deres klassekammerater, at man er populær i klassen, hvis man har mange penge. 12 pct. af børnene har oplevet, at de ikke kunne være med til forskellige ting sammen med deres venner, fordi de ikke havde penge. Dog er det kun 1 pct., der tit har oplevet mangel på penge som et problem i forhold til at kunne være med til aktiviteter med kammeraterne. Forholdsvis mange af børnene (15 pct.) svarer ved ikke, mens næsten tre ud af fire børn aldrig har oplevet sig begrænset af penge i forhold til vennerne. De børn, der har oplevet sig begrænset (12 pct.), fortæller typisk, at det er forlystelsesorienterede ting, de ikke har kunnet være med til, såsom at komme i Tivoli, skøjtehallen, Bakken, svømmehallen, biografen, cirkus osv. Et barn udtrykker meget tydeligt, at tilvalg af aktiviteter med venner ville betyde fravalg af andre vigtige ting. Det er altså et spørgsmål om prioriteringer: Jeg vil gerne ind og se Harry Potter 6, men det har jeg ikke penge til, hvis jeg skal købe en gave til min lillesøster Amalie. Mange af børnene fortæller også, at de er udelukket fra aktiviteter med venner og veninder, der er meget direkte forbrugsrelaterede såsom at shoppe, gå på Fisketorvet, gå på cafe eller købe slik. Der er også nogle, der nævner ikke at have råd til at købe mad efter skole i klubben. Fx. når mine veninder går i Centeret, og jeg ikke har penge, så gider jeg ikke at følges med dem der over. Der er altså ingen tvivl om, at penge kan være afgørende for børnenes direkte deltagelse i sociale aktiviteter med jævnaldrende. Men der er også nogle børn, der skriver, at de ikke har råd til mærkevarer eller til at købe tøj og sko, hvilket bekræfter den mere indirekte betydning af penge i forhold til fællesskabsdeltagelsen. Altså at penge er afgørende for at kunne matche de andre børns udseende, fx mærkevaretøj, og dermed være en del af fællesskabet. Dette har vi også spurgt børnene om. Forbrugsgoder som adgang til fællesskaberne At børnenes forbrug har betydning for at være en del af fællesskabet, kommer til udtryk ved, at 7 pct. kan nævne ting, de kunne købe, som ville gøre det nemmere for dem at være med i fællesskabet i klassen. De ting, børnene nævner, er hovedsaglig forskellige teknologiske gadgets som mobil, pc, spillekonsoller, spil og iphone. En del børn nævner tøj mærkevaretøj, modetøj, dyrt tøj, sejt tøj - sko og smarte ting. Enkelte nævner legetøj såsom fodbold, stikbold eller sjippetov. 4

5 Disse ting ville altså, ifølge børnene, højne deres status i fællesskabet i klassen. Og deres oplevelser bekræftes af det billede, der tegner sig på baggrund af børnenes beskrivelser af klassen. Vi har nemlig spurgt børnene, hvorvidt de oplever, at man kan være med i legen eller fællesskabet, selv om man ikke selv har de ting, der leges med i klassen (figur 2). Figur 2: Hvor godt passer disse beskrivelser på dine oplevelser af klassen? Passer godt Passer delvist Passer ikke Hvis der er nogen, der ikke selv har et spil eller noget andet, vi leger med, låner vi til hinanden Hvis man ikke selv har en mobil eller et bestemt spil, kan man sagtens være med i fællesskabet alligevel. Hver fjerde oplever, som det fremgår, at man ikke låner ting ud til hinanden, mens godt hver syvende i klassen oplever, at man ikke kan være med i fællesskabet, hvis ikke man har bestemte ting 4. Der er altså en betydelig andel af børnene, der vurderer, at ting såsom spil og mobiler er afgørende for at være en del af det sociale liv i klassen. Lidt mere end hver tredje (37 pct.) fortæller endvidere, at det er lettere at få nye venner, hvis man har bestemte ting. Og hver fjerde oplever, at tøjstil helt eller delvist er det, der afgør, hvem man går sammen med. Selma og Iris fortæller i interviewet: Selma: Hvis man kommer med en flot ting, så kommer folk, Åhhh, må jeg være med til at lege med den! Ej, skal vi være venner? Og om en gang, Selma havde fået en North Face jakke af sin far: Selma: Da jeg kom med den første gang oppe i klassen, så siger de, Ejj, hvor har du købt den, ejj, og de kommer hele tiden over til én, men når man ikke har den, så går de bare væk fra en. Og så når man snakker til dem, så går de deres vej Interviewer: Men er det så dem, du gerne vil være venner med? Eller er du ligeglad med dem? Selma: Jeg vil være venner med hele klassen 4 Begge andele er endnu større, hvis andelen af børn, der svarer passer delvist medtages. 5

6 Af andre ting, der kan gøre en populær i klassen, nævner Selma og Iris i fællesskab: En Nintendo, en hoppebold, en hoppeelastik. Så er der mange, der vil være sammen med en Som det fremgår af børnenes udsagn, kan det, at få venner, opstå og opleves kortvarigt og måske mere betyde, at man har nogle at lege med eller får opmærksomhed her og nu. Conrad fortæller fx: Man kan godt sige, hey, du har en sej trøje, men det betyder ikke, at man er venner med dem. Det er slet ikke betydningsfuldt for os. Det er vigtigt at pointere, at de sammenhænge, der her påpeges, ikke er ensbetydende med, at penge og et stort forbrug automatisk betyder inklusion i fællesskaberne og popularitet. Der er naturligvis mange andre forhold, der er afgørende for børnenes venskaber, popularitet og fællesskaber (se fx panelundersøgelsen Forskelligheder og fællesskab 2008 ) Men det viser meget tydeligt, at økonomien og forbruget kan spille en vigtig rolle og i samspil med andre faktorer være medvirkende til at forme børnenes sociale liv og venskaber. Eksklusion fra fællesskaberne I spørgeskemaet har vi spurgt børnene, om de oplever at de bliver holdt ude, når de ikke har bestemte ting eller det rigtige tøj. Tabel 1: Oplever du nogensinde at være udenfor, fordi der er tøj eller ting, du ikke har? Ja, tit 2 % Ja, engang imellem 13 % Nej, aldrig 73 % Ved ikke 12 % 100 % Som det ses, har godt hver syvende (15 pct.) oplevet at være udenfor, fordi de ikke har haft det rigtige tøj eller de rigtige ting. Igen bekræftes deres oplevelser af det billede, der tegner sig på baggrund af børnenes beskrivelser af klassen. 6

7 Figur 3: Hvor godt passer disse beskrivelser på dine oplevelser af klassen? Passer godt Passer delvist Passer ikke 0 Der er nogen der er udenfor, fordi de ikke har de ting, de andre har (fx spil, mobil) Der er nogen, der er udenfor, fordi de ikke har sejt eller smart tøj Knap tre ud af fire af børnene giver en meget positiv beskrivelse af klassen. Men mere end hvert fjerde barn vurderer der imod, at både ting og tøj i forskellig grad er afgørende for, at der er nogen, der er udenfor i klassen. I interviewet med Christian, fortæller han som en selvfølgelig om denne eksklusion: Christian: Der står jo også mange børn ude i skolegården, fordi de ikke har smart tøj eller sådan ligesom de andre. Alt sådan noget smart Interviewer: Hvorfor står de ude i skolegården? Christian: Fordi der er nogen af ens venner, der kan risikere at udelukke en, fordi de synes åbenbart, at man ikke er så cool mere, så når man ikke er så cool, så vil de ikke have en, der går i noget andet tøj end de andre Interviewer: Så vil de ikke være venner? Christian: Nej Men Christian fortæller også, at han selv har oplevet at være udenfor, og spørgeskemaundersøgelsen viser da også, at det typisk er de børn, der selv har oplevet dette, der beskriver klassen ved, at der er nogen, der er udenfor, fordi de ikke har smart tøj eller de ting, de andre har. Det er også typisk de samme børn, som vurderer, at man ikke låner til hinanden i klassen tøjstil er det, der afgør, hvem man går sammen med det er lettere at få nye venner, hvis har bestemte ting man er populær i klassen, hvis man har mange penge der er nogen i klassen, der bruger mange flere penge end andre (se tabel 2) 7

8 Tabel 2: Sammenhæng mellem oplevelse af at være udenfor og oplevelse af klassen Klassen kan beskrives ved: Oplever sig udenfor Oplever sig ikke udenfor Der er nogen, der er udenfor, fordi de ikke har de ting, de 20 % 7 % andre har (fx spil og mobil) Der er nogen, der er udenfor, fordi de ikke har sejt eller smart 28 % 4 % tøj Det er lettere at få nye venner, hvis man har bestemte ting 26 % 8 % (fx tøj og spil) Man er populær i klassen, hvis man har mange penge 16 % 5 % Der er nogen, der bruger mange flere penge end andre 43 % 32 % Tøjstil er det, der afgør, hvem man går sammen med 18 % 5 % Det er altså helt tydeligt, at de børn, der selv oplever sig ekskluderet, fordi de ikke har de rigtige ting eller det rigtige tøj, også mere overordnet set oplever klassen som reguleret og påvirket af penge og forbrug. Omvendt er det således, at børn, der ikke har oplevet denne eksklusion, i mindre grad oplever penge og forbrug som afgørende for deltagelse i klassens sociale liv. De vurderer i højere grad, at det passer godt på klassen, at man kan være med i fællesskabet, selv om man ikke har bestemte ting. Disse børn er med andre ord mere blinde for eksklusionsmekanismerne i klassen. Familiens økonomi og eksklusion Ser vi nærmere på, hvilke børn der typisk føler sig udenfor pga. ting eller tøj, de ikke har, ses en helt tydelig sammenhæng med oplevelsen af forældrenes økonomiske situation. Markant flere af de børn, som fortæller, at deres forældre har økonomiske problemer, oplever, at de er uden for fællesskaberne. Tabel 3: Føler sig udenfor, fordi der er tøj eller ting, man ikke har Tit Engang imellem Aldrig Forældre klarer sig 2 % 12 % 86 % godt økonomisk Forældre har altid eller ofte for få penge 3 % 28 % 69 % Ligeledes er der flere af de børn, som mener, at deres forældre har økonomiske problemer, der ikke oplever sig selv som populære i klassen. 9 pct. mener ikke, de er blandt de børn, de andre i klassen 8

9 gerne vil være sammen med. Blandt de børn, som vurderer, at deres forældre ikke har økonomiske problemer, udgør denne andel kun 4 pct. 5. Der ses endvidere en sammenhæng med mobning, således at flere af de børn, der tror, at forældrene har økonomiske problemer, har oplevet, at de er blevet mobbet 6. I interviewene spurgte vi børnene, hvorvidt mobning hænger sammen med ydre ting som penge, ting og tøj. Flere af børnene mener ikke nødvendigvis, det hænger sådan sammen, mens Christian har oplevet det: Interviewer: Bliver man mobbet, hvis man ikke har nogen penge? Christian: Der er mange, de synes, det er sjovt, og så lige gå og drille én og gå og sige ha ha, du har ikke nogen penge, du bor bare i en container og spiser fra en container Christian fortæller, at det, han blev mobbet med, udsprang af hans fars økonomiske situation: Christian: Jeg blev mobbet med, at jeg boede i en affaldsspand, fordi min far ikke kunne finde arbejde, så var han jo rundt og finde alle mulige ting, som virker, og så kan han samle tingene og så sælge. Han gør det jo lovligt. Men så fordi mange fra min klasse de ser det, så begynder de at drille med det. Det er vigtigt at pointere, at denne sammenhæng ikke er ensbetydende med, at økonomisk knaphed fører til mobning. Snarere bekræfter det, hvad andre undersøgelser har vist, nemlig at børn, der på den ene eller anden måde er udsatte, oftere bliver ofre for mobning, hvis der er en mobbekultur i en klasse eller et fællesskab. Børn i underskud er med andre ord i højere grad i risikozonen for at blive mobbet, end andre børn. 5 Samlet set er der dog tale om forholdsvis få børn, der ikke selv mener, de er populære (61), hvorfor dette resultat skal tolkes med forsigtighed pct. svarer ja, mod kun 39 pct. blandt de børn, der oplever, at forældrene ikke har økonomisk problemer. Overraskende mange børn (43 pct.) i forhold til tidligere undersøgelser, fortæller, at de på et tidspunkt i deres liv er blevet mobbet. Fx udgjorde andelen kun 32 pct. i en undersøgelse om mobning i 2008 i Børnerådets Børne- og Ungepanel, som på det tidspunkt gik i 6. klasse (Mobning 2008). 9

10 Metodeappendiks Den kvantitative del af undersøgelsen Børne- og Ungepanelet Børnerådet har ved hjælp af skiftende Børne- og Ungepaneler foretaget kvantitative undersøgelser med børn som respondenter siden Panelet består af skoleklasser på samme klassetrin, der udvælges og følges i en periode på tre år. Der oprettes således et nyt panel hvert 3. år, og panelet består altid udelukkende af klasser på samme klassetrin. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) udtrækker panelklasserne ved simpel randomiseret stikprøve, således at panelet udgør et repræsentativt udsnit af børn på det pågældende klassetrin. Panelet besvarer internetbaserede spørgeskemaer tre til fire gange årligt og bidrager herigennem til at give Børnerådet børnenes perspektiv på forskellige emner. Børnene benytter sig af et kodeord, hvorfor kun én besvarelse er mulig. Det er ikke muligt at identificere de enkelte børn, og deres besvarelser er fuldstændigt anonyme. Panel Det nuværende panel blev oprettet i sommeren 2009 og bestod på dataindsamlingstidspunktet af 1860 børn fra 92 fjerdeklasser. Børnerådet følger dette panel til og med sommeren 2012, hvor børnene afslutter 6. klasse. I maj 2010 besvarede panelet spørgeskemaet Penge og det man køber og har om økonomi og forbrug, fattigdom og finanskrise. Denne rapport er baseret på resultaterne heraf. Spørgeskemaets kvalitet og relevans er sikret via eksplorative fokusgruppeinterview med i alt otte børn i to forskellige 4. klasser og efterfølgende test af skemaet i en 4. klasse. Statistiske test Panelets spørgeskemabesvarelser er bearbejdet statistisk. Sammenhænge er testet ved hjælp af 2 eller -test, og kun signifikante sammenhænge (p< 0,05) indgår i rapporten. Bortfald og repræsentativitet 1226 børn har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en tilfredsstillende svarprocent på 66 pct. I en undersøgelse af om bortfaldet er skævt, har det kun været muligt at kontrollere dette med hensyn til køn, da der for det første ikke indgår mange baggrundsoplysninger i denne undersøgelse, og for det 10

11 andet da de øvrige spørgsmål, fx spørgsmål om familietype og etnicitet 7, er opdelt på anden vis end Danmarks Statistik. Det viser sig, at der er signifikant forskel på kønsfordelingen i vores undersøgelse og i populationen. Piger er således en anelse overrepræsenteret i denne undersøgelse, hvilket kan have betydning for visse af resultaterne. Det er derfor vigtigt at have dette for øje i fortolkningen af de resultater, hvor børnenes køn har vist sig at have betydning. Ikke alle 1226 respondenter har besvaret samtlige spørgsmål i spørgeskemaet, dvs. at der er et partielt bortfald. Ser man bort fra skrivevariable, er det partielle bortfald af meget begrænset omfang. Bortfaldet stiger langsomt i spørgeskemaet og ender ved de sidste spørgsmål på fem pct. Kvalitativ undersøgelse Interview Den kvantitative undersøgelse er suppleret med en kvalitativ del i form af interview med otte 4. klasseelever fra to forskellige skoler. Børnene blev udvalgt af klassernes lærere, og interviewene foregik som fokusgruppeinterview. Interviewene varede knap en lektion og var semi-strukturerede. Interviewene fokuserede på børnenes forståelse af fattigdom, finanskrise og familiens økonomi samt en generel uddybning af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Børnene er anonymiserede og indgår i rapporten under fiktive navne. Tidligere Børne- og Ungepaneler Børnerådet har siden 1998 haft tilknyttet skiftende paneler af børn eller unge. Fra 1998 til 2000 bestod panelet af en række klasser, som vi fulgte, fra de gik i 5. klasse til de gik ud af 6. klasse. Fra 2000 til 2003 fulgte vi klasser, mens de gik i 5., 6. og 7. klasse. Fra 2003 til 2006 fulgte vi klasser, mens de gik i 7., 8. og 9. klasse. Fra 2006 til 2009 fulgte vi klasser, mens de gik i 5., 6. og 7. klasse. Panelrapporterne kan bestilles eller downloades fra Børnerådets hjemmeside Kun et begrænset udvalg af undersøgelsernes datamateriale gengives i tabelform eller refereres i rapporterne. Data- og tabeloplysninger kan fås ved henvendelse til Børnerådets sekretariat. 7 Fx opererer Danmarks Statistik med tre herkomst-kategorier, som er baseret på oplysninger om eget og forældres fødeland og statsborgerskab. Det kan oplyses, at i 10 og 11 års alderen fordeler herkomstgrupperne i 2009 sig således: 3 pct. indvandrere, 7 pct. efterkommere og 90 pct. dansk oprindelse. 11

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Skoletoiletter 2009. - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det'

Skoletoiletter 2009. - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - der burde seriøst blive gjort noget ved det

Læs mere

BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL. Panelrapport nr. 1 / marts 2010. Portræt af 4. klasse

BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL. Panelrapport nr. 1 / marts 2010. Portræt af 4. klasse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / marts 2010 Portræt af 4. klasse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / marts 2010 Portræt af 4. klasse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Familieformer og skilsmisse

Familieformer og skilsmisse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / juni 2011 Familieformer og skilsmisse der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige familie BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL BØRNERÅDETS BØRNE-

Læs mere

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Børnerådets undersøgelse foretages i forbindelse med kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed der er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport 1. Forord: Kan man spørge børn om skilsmisser? Hvad mener børn om forældres skilsmisse? Hvor meget vil børn selv være med til at bestemme, når mor og far går

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børns holdninger til handicap

Børns holdninger til handicap Børns holdninger til handicap Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Forfatter:

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012).

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). UMVén er gennemført i samarbejde med sikkerhedsudvalget, elevråd og skolens

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Idrætselevers erfaringer med idrætsklasser. et blik på Aarhus Kommune (Rundhøjskole)

Idrætselevers erfaringer med idrætsklasser. et blik på Aarhus Kommune (Rundhøjskole) Idrætselevers erfaringer med idrætsklasser et blik på Aarhus Kommune (Rundhøjskole) Indholdsfortegnelse Forord Sammensætning Fællesskabet og kulturen i idrætsklasser Samspil mellem skole og idræt Idrætsklassen

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

1. INDLEDNING. AAB Vejle Side 1 Trivselsundersøgelse November 2007. fastholde denne aldersgruppe i undersøgelsen. NIRAS Konsulenterne A/S

1. INDLEDNING. AAB Vejle Side 1 Trivselsundersøgelse November 2007. fastholde denne aldersgruppe i undersøgelsen. NIRAS Konsulenterne A/S AAB Vejle Side 1 1. INDLEDNING NIRAS Konsulenterne har for Boligforeningen AAB - Vejle gennemført en trivselsundersøgelse blandt beboerne i Finlandsparken. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere