Hovedresultater for TALIS 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater for TALIS 2013"

Transkript

1 Hovedresultater for TALIS 2013 Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af OECD s Teaching and Learning International Survey (TALIS) De samlede resultater for alle deltagerlande kan findes i OECD s internationale rapport. Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde den danske rapport på baggrund af TALIS-undersøgelsen. Nærværende notat tager udgangspunkt i EVA s rapport, der ligesom OECD s internationale rapport kan findes på uvm.dk fra den 3. oktober Notatet består af følgende afsnit: 0. Opsummering af de vigtigste resultater 1. Formål 2. Evaluering og feedback 3. Jobtilfredshed, undervisningspraksis og lærersamarbejde 4. Kompetenceudvikling 5. Skoleledelse 0. Opsummering af de vigtigste resultater Evaluering og feedback 1. Ca. hver tiende grundskolelærer og hver femte ungdomsuddannelseslærer får aldrig en formel evaluering 2. Lærere på både grundskole og ungdomsuddannelsesniveau får oftest feedback fra andre lærere kun halvdelen får feedback fra skoleledelsen. 3. Omtrent en fjerdedel af lærere på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau har ikke fået feedback på baggrund af de feedbackmetoder, der er blevet spurgt ind til i TALIS. 4. Kun en fjerdedel af lærere på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau har fået feedback af ledelsen som opfølgning på overværelse af klasseundervisning. 5. Næsten hver anden lærer i grundskolen har ikke fået feedback på baggrund af elevers testresultater. 6. Der er stor forskel på, hvilke former for feedback der ifølge lederne indgår i den formelle lærerevaluering, og hvilke former for feedback lærerne oplyser at have fået. 7. Mange lærere mener ikke, at den feedback, de får, er baseret på en grundig vurdering af deres undervisning, eller at skolelederen har effektive metoder til at evaluere, hvordan lærerne underviser. 8. Knap hver tredje lærer mener ikke, at lærerevaluering og feedback har væsentlig indflydelse på undervisningen. 1

2 Jobtilfredshed, undervisningspraksis og lærersamarbejde 1. Lærere på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau er generelt tilfredse med deres arbejde og deres egen indsats på skolen. 2. Langt størstedelen af grundskole- og ungdomsuddannelseslærerne mener, at lærere og elever kommer godt ud af det med hinanden. 3. Danske grundskolelærere oplever i mindre grad end lærere i sammenligningslandene, at der er problemer med støj i undervisningen. 4. Under halvdelen af lærerne i grundskolen målretter ofte eller altid undervisningen til den enkelte elevs niveau. 5. Evaluering af elever er kendetegnet ved at være relativt uformel og usystematisk i forhold til resten af TALIS-landene og særligt de asiatiske lande. 6. Der er generelt en høj grad af samarbejde blandt danske lærere særligt på grundskoler og erhvervsuddannelser. Samarbejdet er kendetegnet ved koordinerings- og udvekslingsopgaver, f.eks. via teammøder, og samarbejde om undervisningen. 7. Danske lærere samarbejder i mindre grad end lærerne i sammenligningslandene om at sikre fælles standarder for evaluering og bedømmelse af elevers faglige udvikling og drøfter sjældnere konkrete elevers læring. Kompetenceudvikling 1. Størstedelen af danske grundskolelærere og ungdomsuddannelseslærere har deltaget i kompetenceudviklingsaktiviteter inden for de seneste 12 måneder. Der er primært tale om kurser/workshops, netværk med henblik på faglig udvikling for lærere og konferencer/seminarer. 2. Lærerne oplever i høj grad, at kompetenceudviklingsaktiviteterne har en positiv indflydelse på deres undervisning. 3. De områder, som danske grundskolelærere oplever, at de har størst behov for kompetenceudvikling inden for, er anvendelse af it som pædagogisk redskab i undervisningen, inklusion og undervisning af elever med særlige behov og nye teknologier på arbejdspladsen. 4. Danske lærere har i mindre grad end lærerne i sammenligningslandene deltaget i kompetenceudvikling inden for evaluering af elever og evalueringspraksis, og relativt mange lærere oplever, at de har brug for at udvikle deres kompetencer inden for elevadfærd og evalueringspraksis. Skoleledelse 1. Danmark er blandt de lande, hvor grundskole- og ungdomsuddannelseslederne er mest tilfredse med deres arbejde. 2. Danske ledere på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau anvender i mindre grad end deres kollegaer i sammenligningslandene elevernes faglige resultater og evalueringsresultater, når de udarbejder skolens mål og strategiske udviklingsplaner. 3. Nordiske ledere bruger mindre tid på opgaver og møder relateret til undervisningen end deres udenlandske kollegaer. 4. Nordiske ledere overværer sjældnere klasseundervisning end deres udenlandske kollegaer. 5. Omtrent halvdelen af grundskole- og ungdomsuddannelsesledere bliver evaluerede og/eller får feedback en gang om året, mens omkring en tredjedel af grundskolelederne og en fjerdedel af ungdomsuddannelseslederne bliver evaluerede og/eller får feedback mindre end en gang om året. 2

3 1. Formål Danmark deltog i 2008 i første runde af TALIS, som er en international undersøgelse med fokus på lærings- og arbejdsmiljø for lærere og ledere. I 2008 deltog et repræsentativt udsnit af lærere og ledere fra grundskolens 1 ældste klasser ( klasse). I anden runde (TALIS 2013) er undersøgelsen blevet udvidet til også at dække lærere fra grundskolens klasser samt både lærere og ledere fra ungdomsuddannelserne. Det overordnede formål med at udarbejde en dansk TALIS-rapport er at give et bredt billede af nøgleforhold på danske grundskoler og ungdomsuddannelser gennem international sammenligning. Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe oplysninger, som kan understøtte landenes arbejde med at sikre høj kvalitet i lærerprofessionen og dermed i de nationale skolesystemer. TALIS er et samarbejde mellem de deltagende lande, OECD, et internationalt forskningskonsortium, arbejdsmarkedets parter og Europa-Kommissionen. 2. Evaluering og feedback Ca. hver femte ungdomsuddannelseslærer og hver tiende grundskolelærer får aldrig en formel evaluering 22 pct. af danske ungdomsuddannelseslærere oplyser, at lærere på deres skole aldrig får en formel evaluering. Singapore, Norge og Island har en væsentlig lavere andel ungdomsuddannelseslærere, der aldrig får en formel evaluering, mens Finland ligger på niveau med Danmark. Andelen af danske grundskolelærere, der oplyser, at de aldrig bliver formelt evaluerede, er på 9 pct., hvilket er på niveau med Canada, Norge, Japan og Sverige, mens Finland og Island ligger højere og Singapore og Korea lavere. Omkring en fjerdedel af danske lærere har ikke fået feedback Lærerne skal i TALIS 2013 angive, om de har fået feedback på baggrund af de seks metoder, som ses i boksen nedenfor. Seks mulige feedbackmetoder i TALIS Opfølgning på overværelse af undervisningen 2. Elevevaluering 3. Evaluering af lærerens faglige viden 4. Elevernes testresultater 5. Selvevaluering 6. Forældreundersøgelser/samtaler med forældre En relativt stor del af de danske lærere (22 pct. af grundskolelærerne og 26 pct. af ungdomsuddannelseslærerne) har ikke fået feedback på baggrund af nogen af de seks metoder. Norge, Canada og de asiatiske lande har alle lavere andele af grundskolelærere, der ikke har fået feedback, og det internationale gennemsnit ligger på 13 pct. 1 Grundskolen omfatter i TALIS-undersøgelsen både folkeskoler og frie grundskoler. 3

4 Feedback som opfølgning på overværelse af klasseundervisning En fjerdedel af danske lærere på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau har fået feedback af skolelederen og/eller andre medlemmer af skolens ledelsesteam som opfølgning på overværelse af klasseundervisning. For grundskolelærere er dette en væsentligt mindre andel sammenlignet med det internationale gennemsnit på 58 pct. Både Norge, Japan, Singapore og Canada ligger væsentligt højere end Danmark med andele på mellem 43 pct. og 79 pct. af lærerne, der har fået feedback af ledelsen som opfølgning på overværelse af klasseundervisning. Mellem 36 og 42 pct. af danske lærere har ikke fået nogen form for feedback dvs. heller ikke fra kollegaer eller andre personer som opfølgning på overværelse af deres undervisning. For grundskolelærerne er det 21 procentpoint højere end TALIS-gennemsnittet. Næsten halvdelen af lærerne har ikke fået feedback på baggrund af elevers testresultater Ligeledes har en stor andel af de danske grundskolelærere 44 pct. af lærere i klasse og 51 pct. af lærere i klasse ikke fået feedback på baggrund af elevers testresultater. De asiatiske og canadiske grundskolelærere får i langt højere grad feedback på baggrund af testresultater, mens de finske, islandske og svenske grundskolelærere i mindre grad modtager feedback på baggrund af elevers testresultater. For ungdomsuddannelseslærere er tallet noget højere: 75 pct. (hhv. 61 pct. af lærerne på erhvervsuddannelserne og 81 pct. af gymnasielærerne) har ikke fået feedback på baggrund af elevernes testresultater. Lærere får oftest feedback fra andre lærere kun halvdelen får feedback fra skoleledelsen Danske lærere får primært feedback fra lærerkollegaer. 58 pct. af grundskolelærerne har i løbet af de seneste 12 måneder fået feedback fra en anden lærer, hvilket er 16 procentpoint højere end det internationale gennemsnit. Halvdelen af grundskolelærerne oplyser, at de har fået feedback fra mindst én person fra skoleledelsen på baggrund af seks mulige feedbackmetoder, mens den anden halvdel af lærerne altså ikke oplever at have fået feedback fra deres ledelse. Samme billede tegner sig på ungdomsuddannelserne. Fokusområder i feedback På både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau oplever mindst otte ud af ti lærere, at der i feedback lægges særligt meget vægt på følgende områder: Pædagogiske kompetencer, klasserumsledelse (rollen som lærer og forholdet til eleverne), samarbejdet med andre lærere og feedback fra eleverne. 2 I forhold til sammenligningslandene oplever danske grundskolelærere i højere grad, at der lægges meget vægt på lærersamarbejde i feedback. Ungdomsuddannelseslærere oplever i højere grad end i de andre nordiske lande, at der lægges meget vægt på pædagogiske kompetencer. Lærere og ledere opfatter ikke omfanget af feedback ens 91 pct. af grundskolelederne angiver, at feedback på baggrund af observation er en del af den formelle evaluering. Det er imidlertid kun 36 pct. af lærerene i klasse og 42 pct. af lærerne i klasse, som oplyser, at de har fået feedback på baggrund af observation af deres undervisning. Samme tendens gør sig gældende på andre områder som eksempelvis feedback på baggrund af elevernes vurdering af 2 Lærerne er i TALIS blevet bedt om at vurdere den feedback, som de har fået fra forskellige kilder, samlet. Derfor er det ikke muligt at differentiere, hvad der lægges vægt på i feedback fra hhv. ledelsen og lærerkollegaer. 4

5 undervisningen (ledere: 79 pct.; lærere i klasse: 57 pct.; lærere i klasse: 59 pct.) og feedback på baggrund af elevernes testresultater (ledere: 96 pct.; lærere i klasse: 44 pct.; lærere i klasse: 51 pct.). Lærere er kritiske over for grundlaget for feedback I TALIS 2008 og 2013 er et ekstra spørgsmål blevet stillet til kun de danske lærere. Her spørges, om skolelederen har effektive metoder til evaluering af, om en lærer yder en god eller dårlig indsats. 23 pct. af grundskolelærerne erklærer sig enige i udsagnet, mens andelen blandt ungdomsuddannelseslærere er 21 pct. I 2008 var lærerne noget mere positive: Her erklærede 38 pct. af grundskolelærerne sig enige i udsagnet. 77 pct. af grundskolelærerne og 80 pct. af ungdomsuddannelseslærerne oplever desuden ikke, at den feedback, de får, baseres på en grundig vurdering af deres undervisning. Danske lærere mener i højere grad end deres udenlandske kollegaer, at lærerevaluering har indflydelse på undervisningen 57 pct. af grundskolelærerne på tværs af TALIS-deltagerlandene mener ikke, at lærerevaluering og feedback har en væsentlig indflydelse på, hvordan lærerne underviser. Lidt færre danske grundskolelærere (31 pct.) og ungdomsuddannelseslærere (40 pct.) mener ikke, at lærerevaluering og feedback har en væsentlig indflydelse på, hvordan lærerne underviser. Danske grundskolelærere mener altså i højere grad end resten af TALIS-deltagerlandene, at der er en effekt ved lærerevaluering og feedback. I TALIS er lærerne også blevet spurgt, om de mener, at den feedback, de har fået, har medført en positiv ændring i deres undervisningspraksis. 50 pct. af de danske grundskolelærere svarer, at feedback har medført en lille eller slet ingen positiv ændring for deres undervisningspraksis. Dette tal noget højere end det internationale gennemsnit på 38 pct., så på dette spørgsmål er danske grundskolelærere altså mere kritiske over for effekten af feedback. Forskellen mellem de to spørgsmål kan skyldes, at det første spørgsmål er formuleret mere generelt, mens det andet er mere konkret formuleret. TALIS-undersøgelsen viser desuden, at en stor andel af danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere (henholdsvis 60 pct. og 58 pct.) mener, at feedback medfører ingen eller kun en lille positiv ændring i lærerens brug af elevevalueringer til at forbedre elevernes læring. 3. Jobtilfredshed, undervisningspraksis og lærersamarbejde Nedenfor ses en typisk dansk lærerprofil sammenlignet med en typisk lærer i TALIS-landene. Tallene er baserede på, hvad lærerne har oplyst i spørgeskemaet, og stemmer derfor ikke nødvendigvis overens med f.eks. nationalt opgjorte registerdata. Den typiske danske grundskolelærer ( klasse) Den typiske lærer på tværs af TALISlandene ( klasse; gennemsnit af alle TALIS-lande) Alder Køn 60 pct. er kvinder 68 pct. er kvinder Anciennitet 16 års undervisningserfaring 16 års undervisningserfaring Ansættelsesforhold 90 pct. er fultidsansatte 96 pct. er fastansatte Klassestørrelse 21 elever 24 elever 82 pct. er fuldtidsansatte 83 pct. er fastansatte 5

6 Høj jobtilfredshed 93 pct. af grundskolelærerne og 95 pct. af ungdomsuddannelseslærerne svarer, at de alt i alt er godt tilfredse med deres arbejde, og 98 pct. på begge uddannelsesniveauer er tilfredse med deres egen indsats på skolen. Hovedparten af danske lærere mener dog ikke, at lærerjobbet er respekteret i samfundet: 82 pct. af grundskolelærerne og 66 pct. af ungdomsuddannelseslærerne er uenige eller meget uenige i udsagnet Jeg synes, at lærerjobbet er respekteret i samfundet. De islandske grundskolelærere er på niveau med de danske, og kun de svenske grundskolelærere er mere uenige i, at lærerjobbet er respekteret i samfundet. 89 pct. af danske grundskolelærere og 92 pct. af ungdomsuddannelseslærerne mener dog alligevel, at fordelene ved at være lærer klart opvejer ulemperne. God lærer-elev-relation Mellem 94 pct. og 100 pct. af lærerne på begge uddannelsesniveauer er enige eller meget enige i, at lærere og elever normalt kommer godt ud af det med hinanden på skolen. Samme positive billede finder man i sammenligningslandene, hvor andelene ligger mellem 74 pct. og 100 pct. Danske lærere oplever ikke store problemer med støj i undervisningen De danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere skiller sig særligt positivt ud fra sammenligningslandene ved, at de i mindre grad oplever, at der er støj og uro i undervisningen. 81 pct. af grundskolelærerne er uenige eller meget uenige i, at der er meget forstyrrende støj i klasseværelset. Danmark er med undtagelse af Japan det land, der i forhold til sammenligningslandene mindst oplever støj som et problem. Det er imidlertid ikke helt det samme billede, der tegner sig for ungdomsuddannelseslærere, hvor 22 pct. er enige eller meget enige i, at der er meget forstyrrende støj i klasseværelset. Her ligger Danmark lidt højere end de andre nordiske lande. En yderligere analyse foretaget af EVA indikerer en sammenhæng mellem antallet af tosprogede elever og støj: Jo flere ungdomsuddannelseslærere, der er enige/meget enige i udsagnet, jo højere andel af tosprogede elever er der på skolen. Lærerne føler sig godt forberedt til deres undervisning særligt på fagligt indhold Danske lærere føler sig generelt godt forberedt til deres undervisning. Ca. ni ud af ti danske grundskolelærere i klasse føler sig godt forberedt i forhold til fagindhold, og mindst otte ud af ti føler sig også godt forberedt i forhold til fagets didaktik og undervisningspraksis. Lidt færre syv ud af ti føler sig godt forberedt til at evaluere eleverne. Det er nogenlunde samme billede, der tegner sig for ungdomsuddannelseslærerne. Under halvdelen af lærerne i grundskolen målretter ofte eller altid undervisningen til den enkelte elevs niveau 44 pct. af danske grundskolelærere oplyser, at de ofte eller i alle/næsten alle timer giver forskellige opgaver til elever, der har indlæringsproblemer, og/eller til de elever, der kan gå hurtigere frem. De danske læreres svar adskiller sig hverken fra TALIS-gennemsnittet eller fra sammenligningslandene på nær Norge, hvor 67 pct. af lærerne målretter opgaverne til de enkelte elever. På ungdomsuddannelserne er det en mindre andel af lærerne (22 pct.), der målretter opgaverne til den enkelte elevs niveau. Danske lærere gør ofte brug af it i undervisningen Danske og norske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere bruger i højere grad it i undervisningen end lærere i de øvrige sammenligningslande. Ser man på tværs af samtlige TALIS-deltagerlande, placerer både Norge og Danmark sig desuden over det internationale gennemsnit. 44 pct. af danske grund- 6

7 skolelærere på klassetrin bruger it ofte eller i alle/næsten alle timer, mens det samme gør sig gældende for 74 pct. af lærerne på klassetrin. 82 pct. af ungdomsuddannelseslærerne svarer, at deres elever ofte eller i alle/næsten alle timer bruger it. Der er ikke variation i elevernes brug af it mellem erhvervsuddannelserne og gymnasierne. Danske lærere lader ofte eleverne arbejde i små grupper 80 pct. af grundskolelærerne lader ofte eller i alle/næsten alle timer eleverne arbejde i små grupper, mens 81 pct. af ungdomsuddannelseslærerne gør det samme. Danmark og Norge placerer sig også her højere end både det internationale gennemsnit og højere end sammenligningslandene. Danske lærere lader til gengæld ikke så ofte eleverne arbejde med projekter, der kræver mindst en uge at gennemføre. Uformel og usystematisk evaluering af eleverne TALIS-undersøgelsen peger på, at danske lærere oftest benytter sig af relativt uformelle og usystematiske evalueringsformer, når de skal vurdere elevernes niveau. 69 pct. af grundskolelærerne i klasse iagttager ofte eller meget ofte eleven og giver feedback, 60 pct. giver ofte eller meget ofte skriftlig feedback på elevernes arbejde, og 50 pct. lader ofte eller meget ofte eleven svare på spørgsmål foran hele klassen. 26 pct. af grundskolelærerne udvikler og gennemfører ofte eller meget ofte egen evaluering, og 22 pct. gennemfører ofte eller meget ofte en standardiseret test. Det internationale gennemsnit for at gennemføre en standardiseret test er til sammenligning på 38 pct. Samme billede tegner sig for ungdomsuddannelseslærerne bortset fra, at en højere andel af lærerne foretager egne evalueringer (49 pct.). I Danmark og resten af de nordiske lande benytter lærerne sig i meget mindre grad af standardiserede test end i f.eks. de asiatiske lande. Høj grad af lærersamarbejde Danske lærere særligt grundskolelærerne og erhvervsuddannelseslærerne samarbejder på flere parametre mere med deres kollegaer end lærere i sammenligningslandene. Det gælder både udveksling og koordinering f.eks. deltagelse i teammøder og samarbejde om undervisningen. Syv ud af ti danske, otte ud af ti svenske og ni ud af ti norske grundskolelærere deltager i teammøder en til tre gange om måneden. Skandinaviske grundskolelærere deltager oftere i teammøder end lærerne i de øvrige sammenligningslande. Kun hver fjerde gymnasielærer deltager i teammøder en til tre gange om måneden. Mindre grad af samarbejde om at sikre fælles standarder for evaluering og bedømmelse af elevernes faglige udvikling Danske lærere samarbejder imidlertid i mindre grad om at sikre fælles standarder for evaluering og bedømmelse af elevernes faglige udvikling, og de drøfter i mindre grad elevernes faglige udvikling. 33 pct. af de danske grundskolelærere samarbejder en til tre gange om måneden med andre lærere om at sikre fælles standarder for evaluering og bedømmelse af elevers faglige udvikling mod 53 pct. af de norske grundskolelærere. Kun de japanske og koreanske grundskolelærere har færre af denne slags drøftelser end de danske grundskolelærere. 4. Kompetenceudvikling Flere danske lærere deltager i kompetenceudvikling De fleste danske grundskole- og ungdomsuddannelseslærere (hhv. 88 pct. og 94 pct.) har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling inden for de seneste 12 måneder, hvilket er på niveau med sammenligningslandene. Der er primært tale om kurser/workshops, netværk med henblik på faglig ud- 7

8 vikling for lærere og konferencer/seminarer. I TALIS-undersøgelsen fra 2008 havde 24 pct. af de danske grundskolelærere ikke deltaget i nogen form for faglig kompetenceudvikling af mindst én dags varighed inden for de seneste 18 måneder, hvilket var en højere andel end i sammenligningslandene. I TALIS 2013 har kun 14 pct. af grundskolelærerne ikke deltaget i nogen af de faglige kompetenceudviklingsaktiviteter, der spørges om i TALIS, inden for de seneste 12 måneder. 3 Danmark ligger på niveau med de andre nordiske lande med undtagelse af Finland, som ligger særligt højt med 21 pct. lærere, der ikke har deltaget i nogen kompetenceudviklingsaktiviteter mens kun to pct. af lærerne i Canada og Singapore svarer det samme. På ungdomsuddannelserne er der lidt færre lærere (seks pct.), som ikke har deltaget kompetenceudviklingsaktiviteter. Dermed placerer Danmark sig sammen med Singapore som det land, hvor flest ungdomsuddannelseslærere har deltaget i kompetenceudvikling inden for de seneste 12 måneder. Kompetenceudvikling afhænger af skolens størrelse EVA har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem skolestørrelse, skolens placering (i by/land) eller lærerens anciennitet, og hvorvidt læreren inden for de seneste 12 måneder har deltaget i kompetenceudviklingsaktiviteter eller ej. Analysen viser, at der er en større andel af både grundskole- og ungdomsuddannelseslærere, der har deltaget i kompetenceudvikling på skoler med mere end 700 elever. Sammenhængen er størst for grundskolelærere. For grundskoler med over 700 elever, har 95 pct. af lærerne deltaget i kompetenceudviklingsaktiviteter inden for de seneste 12 måneder, mens dette tal er 87 pct. for lærere ansat på skoler med elever og 82 pct. for lærere ansat på skoler med op til 350 elever. Der er ingen signifikant forskel mellem skoler, der ligger i by- eller landdistrikter, og der er heller ikke en sammenhæng at finde mellem lærernes anciennitet og deltagelse i kompetenceudviklingsaktiviteter. Kun få danske lærere overværer undervisning på andre skoler Danske grundskolelærere overværer ikke så ofte undervisning på andre skoler: Kun seks pct. har i løbet af de seneste 12 måneder overværet undervisning på en anden skole, hvilket placerer Danmark lavest blandt alle sammenligningslandene. I den anden ende af spektret finder man Island: Over halvdelen (52 pct.) af islandske grundskolelærere har observeret undervisningen på andre skoler. 11 pct. af ungdomsuddannelseslærerne har overværet undervisning på andre skoler, hvilket er på niveau med Norge, men ellers lavere end i sammenligningslandene. Temaer i kompetenceudvikling De temaer, som lærerne har fået mest kompetenceudvikling i, er viden og forståelse af deres fag (61 pct. af grundskolelærerne og 39 pct. af ungdomsuddannelseslærerne), pædagogiske redskaber (61 pct. af grundskolelærerne og 68 pct. af ungdomsuddannelseslærerne) og it som pædagogisk redskab (49 pct. af grundskolelærerne og 62 pct. af ungdomsuddannelseslærerne). 38 pct. af grundskolelærerne har deltaget i kompetenceudvikling inden for inklusion af elever med særlige behov, og 25 pct. har deltaget i kompetenceudvikling inden for temaet undervisning af elever med særlige behov. EVA har fundet en sammenhæng mellem elevalder og kompetenceudvikling i inklusion: 3 Bemærk dog, at tallene fra 2008 og 2013 ikke er direkte sammenlignelige, fordi man i 2013 spørger ind til deltagelse i løbet af de sidste 12 og ikke 18 måneder som i Desuden blev grundskolelærerne i 2008 kun medregnet som deltagere i kompetenceudvikling, hvis denne havde varet mere end én dag. 8

9 Jo flere yngre elever med særlige behov, læreren arbejder med, jo mere kompetenceudvikling i både inklusion og undervisning af elever med særlige behov har læreren fået. Danske lærere har i mindre grad deltaget i kompetenceudvikling inden for evaluering af elever og evalueringspraksis (32 pct.). Danmark ligger på niveau med Finland, mens de resterende sammenligningslande ligger på mellem 49 og 70 pct. Tendensen ser ud på samme måde på ungdomsuddannelserne, hvor 31 pct. af lærerne har deltaget i kompetenceudvikling inden for evaluering af elever og evalueringspraksis. Kompetenceudviklingsbehov inden for især it og inklusion Det område, som danske grundskolelærere mener, at de har mest behov for kompetenceudvikling inden for, er anvendelse af it som pædagogisk redskab i undervisningen (60 pct.), inklusion og undervisning af elever med særlige behov (59 pct.) og nye teknologier på arbejdspladsen (47 pct.). For ungdomsuddannelseslærerne ligger anvendelse af it som pædagogisk redskab i undervisningen også højt (51 pct.) og ligeledes nye teknologier på arbejdspladsen (41 pct.). Relativt mange grundskole- og ungdomsuddannelseslærere angiver også at have brug for at udvikle deres kompetencer inden for elevadfærd og evalueringspraksis (hhv. 40 pct. og 28 pct.) samt pædagogiske kompetencer inden for undervisning i deres fag (37 pct. for begge lærergrupper). Introduktionsforløb og mentorordninger Danske lærere på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau har primært deltaget i uformel introduktion i forbindelse med deres første ansættelse som lærer, og her ligger Danmark på linje med sammenligningslandene. Mentorordninger er ikke så udbredt på skoler i Danmark, men forekommer dog mere på ungdomsuddannelserne end i grundskolen. 5. Skoleledelse Nedenfor ses en typisk dansk grundskolelederprofil sammenlignet med en typisk leder i TALISlandene. Tallene er baserede på, hvad lederne har oplyst i spørgeskemaet, og stemmer derfor ikke nødvendigvis overens med f.eks. nationalt opgjorte registerdata. Den typiske danske grundskoleleder ( klasse) Alder 53 år 52 år Køn 51 pct. er mænd 51 pct. er mænd Uddannelse Anciennitet 88 pct. har en læreruddannelse 55 pct. har en skoleadministrativ- /lederuddannelse 87 pct. har en uddannelse eller taget kurser i pædagogisk ledelse 13 års erfaring som leder 18 års erfaring som lærer Den typiske grundskoleleder på tværs af TALIS-landene ( klasse; gennemsnit) 90 pct. har en læreruddannelse 85 pct. har en skoleadministrativ- /lederuddannelse 87 pct. har en uddannelse eller taget kurser i pædagogisk ledelse 9 års erfaring som leder 21 års erfaring som lærer 9

10 Ansættelsesforhold 67 pct. er fultidsansatte uden undervisningsforpligtelse 33 pct. er en fuldtidsansatte med undervisningsforpligtelse 62 pct. er fuldtidsansatte uden undervisningsforpligtelse 35 pct. er fuldtidsansatte med undervisningsforpligtelse Skolestørrelse 401 elever og 33 lærere 546 elever og 45 lærere Høj jobtilfredshed Langt størstedelen af danske skoleledere er samlet set tilfredse med deres arbejde (98 pct. af grundskolelederne og 92 pct. af ungdomsuddannelseslederne) og med deres egen indsats (99 pct. af grundskolelederne og 97 pct. af ungdomsuddannelseslederne). Danske grundskoleledere ligger lidt højere end det internationale gennemsnit (91 pct.) og højere end skolelederne i sammenligningslandene. Dog mener 64 pct. af grundskolelederne og 68 pct. af ungdomsuddannelseslederne, at et stort arbejdspres og højt ansvarsniveau hæmmer deres effektivitet som skoleleder. 64 pct. af grundskolelederne og 46 pct. af ungdomsuddannelseslederne mener også, at centralt fastsatte regler (love og bekendtgørelser) hæmmer deres arbejde. 61 pct. af grundskolelederne og 46 pct. af ungdomsuddannelseslederne mener, at de hæmmes af utilstrækkelige budgetter og ressourcer. Denne tendens findes også i sammenligningslandene. Danske ledere oplever dog i mindre grad end ledere i sammenligningslandene, at mangel på fælles ledelsesansvar og manglende engagement og opbakning fra forældre hæmmer deres effektivitet som leder. Ledelsesteams er udbredt i Danmark men uden lærere Langt størstedelen af danske skoleledere (hhv. 92 pct. af grundskolelederne og 93 pct. af ungdomsuddannelseslederne) er forankret i ledelsesteams. Kun fem pct. af danske grundskolelærere og 11 pct. af ungdomsuddannelseslærere er imidlertid en del af sådanne ledelsesteams, og her adskiller Danmark sig fra de øvrige sammenligningslande, hvor lærerinddragelse er mere udbredt. Nordiske ledere bruger begrænset tid på opgaver og møder relateret til undervisningen Grundskolelederne bruger i gennemsnit 18 pct. af deres arbejdstid på opgaver og møder relateret til indholdet i undervisningen og selve undervisningen, hvilket er på samme niveau som de øvrige nordiske lande. Til sammenligning er det internationale gennemsnit på 21 pct., og de asiatiske lande og Canada bruger mellem 22 pct. og 27 pct. af deres arbejdstid på sådanne opgaver. Nordiske ledere overværer sjældnere klasseundervisning end deres udenlandske kollegaer 17 pct. af danske ledere på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau oplyser, at de ofte eller meget ofte i løbet af de seneste 12 måneder har overværet undervisning i klasserne. Danmark placerer sig dermed midt i feltet af nordiske lande, hvor Finland og Island ligger lidt under Danmarks niveau, mens Norge og Sverige ligger lidt over. Der er imidlertid stor forskel på de nordiske lande og resten af sammenligningslandene: Mellem 58 pct. og 76 pct. af skolelederne i Japan, Korea, Canada og Singapore har ofte eller meget ofte overværet undervisning i klasserne i løbet af de seneste 12 måneder. På internationalt plan er det 49 pct. af grundskolelederne, som oplyser, at de ofte eller meget ofte har overværet undervisning i klasserne i løbet af de seneste 12 måneder. 10

11 Elevresultater bruges ikke altid til at udvikle skolens mål og planer for undervisningen 16 pct. af danske grundskoleledere og 22 pct. af ungdomsuddannelseslederne har ikke benyttet elevernes faglige resultater og evalueringsresultater i arbejdet med at udvikle skolens mål og planer for undervisningen. De danske skoleledere anvender i mindre grad end deres kollegaer i sammenligningslandene elevernes faglige resultater og evalueringsresultater til at udvikle mål og planer for undervisningen. Kompetenceudvikling Den mest udbredte form for kompetenceudvikling for lederne er kurser, konferencer og observationsbesøg på andre skoler. Danmark er i forhold til sammenligningslandene et af de lande med den største andel af ledere, der ikke har deltaget i nogen kompetenceudvikling inden for de seneste 12 måneder: 11 pct. af danske grundskoleledere og 17 pct. af ungdomsuddannelseslederne har ikke deltaget i nogen form for kompetenceudvikling inden for de seneste 12 måneder. Danske grundskole- og ungdomsuddannelsesledere mener generelt ikke, at der er særligt mange hindringer for deres forsatte udvikling som leder. Den største hindring for grundskolelederne er, at efteruddannelse er for dyr (25 pct.), mens den største hindring for ungdomsuddannelseslederne er, at efteruddannelse kolliderer med den skemalagte arbejdstid (34 pct.). Evaluering og feedback Omtrent halvdelen (47 pct.) af danske ledere på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau bliver evalueret eller får feedback på deres arbejde én gang om året. 36 pct. af grundskolelederne og 24 pct. af ungdomsuddannelseslederne bliver evaluerede og/eller får feedback mindre end en gang om året. 11

12 Appendiks 1: Metoden bag TALIS-undersøgelsen Deltagerlande 34 lande deltog i TALIS 2013, heraf 24 OECD-lande (se den fulde liste over deltagerlande i appendiks 2). Antallet af deltagende lande er udvidet med ti siden TALIS 2008 blandt andet er antallet af nordiske lande udvidet. Desuden indgår Alberta (Canada) og Singapore for første gang i TALIS Sammenligningslande EVA sammenligner i nogle tilfælde de danske resultater for grundskolens klasse det internationale TALIS-gennemsnit, mens der i andre tilfælde sammenlignes med otte lande (Canada (Alberta), Finland, Island, Japan, Korea, Norge, Singapore og Sverige). For ungdomsuddannelsesniveauet sammenlignes der kun med fire lande (Finland, Island, Norge og Singapore). Grundskoleresultater tager udgangspunkt i grundskolens klasse Den danske TALIS-rapport og resultatnotatet fokuserer på resultater fra grundskolens klasse. Resultater fra grundskolens klasse bliver kun inddraget, hvis der er interessante forskelle mellem de to uddannelsesniveauer. Denne prioritering skyldes for det første, at der er meget få forskelle i besvarelserne fra de to grundskoleniveauer, og for det andet, at der kun er to sammenligningslande (Finland og Norge) på det laveste grundskoleniveau. Sammenligninger mellem TALIS i 2008 og 2013 Meget få spørgsmål er stillet på helt samme måde i 2008 og 2013, eller har helt samme svarkategorier og definitioner af begreber i skemaernes metatekst. Derfor fremgår udviklinger over tid kun få steder. Dataindsamling Der er lavet et spøgeskema til lærere og et til ledere, som bortset fra enkelte spørgsmål er identiske for de tre uddannelsesniveauer. Styrelsen for It og Læring (tidligere UNI-C) har indsamlet data i perioden 25. februar til 22. marts Dataindsamlingen lever op til de kvalitetskrav, der er fastsat af OECD til deltagere i TALIS 2013: Skolerne skal udvælges, så de er repræsentative for hvert lands skoler, og lærerne skal udgøre et tilfældigt udvalg af skolernes lærere. Mindst 75 pct. af de udvalgte skoler skal indvillige i at deltage. Mindst 50 pct. af de udvalgte lærere på den enkelte skole skal deltage. Blandt de skoler, der deltager, skal den samlede svarprocent blandt lærere være mindst 75. Antal skoler og besvarelser Grundskolens klasse: 161 skoler deltog med lærer- og 137 lederbesvarelser. Grundskolens klasse: 148 skoler deltog med lærer- og 123 lederbesvarelser Ungdomsuddannelser: 113 skoler deltog med lærer- og 92 lederbesvarelser 12

13 Metodiske forbehold ved tolkning af resultaterne Fire forhold gør sig gældende, når resultaterne af TALIS læses og fortolkes: 1. Undersøgelsens resultater viser lærernes og skoleledernes egne vurderinger og holdninger til undersøgelsens temaer. Resultaterne kan derfor afvige fra f.eks. nationalt opgjorte registerdata. 2. Den internationale sammenligning må foretages med det forbehold, at kulturelle forskelle og evt. love og regler har indflydelse på lærernes og skoleledernes besvarelser. 3. Nogle resultater viser sammenhænge, som er et udtryk for statistisk samvariation, men ikke nødvendigvis et kausalt forhold. 4. Data er indsamlet umiddelbart inden den lockout, som fandt sted i foråret 2013 og blev varslet under dataindsamlingen, og inden de nye arbejdstidsaftaler. Disse forhold kan have påvirket besvarelserne. 13

14 Appendiks 2: Deltagerlande i TALIS 2013 Grundskolens klasse Grundskolens klasse Ungdomsuddannelser OECD-lande Danmark Finland Mexico Norge Polen Australien Chile Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Holland Island Israel Italien Japan Korea Kroatien Letland Malaysia Mexico Norge Polen Portugal Rumænien Serbien Slovakiet Spanien Sverige Tjekkiet Australien Danmark Finland Island Italien Mexico Norge Polen Partnerlande Brasilien Bulgarien Cypern Kroatien Letland Malaysia Rumænien Serbien Singapore Singapore Subnationale enheder Flandern (Belgien) Abu Dhabi (Forenede Arabiske Emirater) Alberta (Canada) England (Storbritannien) Flandern (Belgien) 14

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse Danmarks Evalueringsinstitut Design: BGRAPHIC Foto: Søren Svendsen (forside), Mette Bendixsen, Thomas Søndergaard

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 233 Offentligt TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 233 Offentligt TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 233 Offentligt TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse Danmarks Evalueringsinstitut Design:

Læs mere

Hovedresultater for TALIS

Hovedresultater for TALIS Fortroligt indtil 16. juni 2009 Hovedresultater for TALIS Dette notat indeholder en oversigt over de resultater fra TALIS 2008, som vurderes at være væsentlige set ud fra et dansk perspektiv. De internationale

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Internationale læseundersøgelser og PIRLS Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD)

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Felt til ID-label (105 x 35 mm) Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Lærer- og lederundersøgelse TALIS 2013 Spørgeskema til uddannelseslederen Ungdomsuddannelser Hovedundersøgelse

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

TALIS Lærere og skoleledere om undervisning, kompetenceudvikling. perspektiv. 5 Forord. 6 1 Indledning. 6 1.1 Metoden bag TALIS-undersøgelsen

TALIS Lærere og skoleledere om undervisning, kompetenceudvikling. perspektiv. 5 Forord. 6 1 Indledning. 6 1.1 Metoden bag TALIS-undersøgelsen TALIS Lærere og skoleledere om undervisning, kompetenceudvikling og evaluering i et internationalt perspektiv Forfatter: Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Redaktion:

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

København, 25. september Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

København, 25. september Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet Skolereformen forældre og skolebestyrelser København, 25. september 2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Udviklingsinitiativer og opmærksomhedspunkter Annegrete Larsen Kontorchef Kontor for Gymnasiale Uddannelser

Udviklingsinitiativer og opmærksomhedspunkter Annegrete Larsen Kontorchef Kontor for Gymnasiale Uddannelser Udviklingsinitiativer og opmærksomhedspunkter Annegrete Larsen Kontorchef Kontor for Gymnasiale Uddannelser 02-03-2015 Side 1 Pædagogiske Ledere Årsmøde 27. februar 2015 Udviklingsinitiativer Udmelding

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD)

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Felt til ID-label (105 x 35 mm) Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Lærer- og lederundersøgelse TALIS 2013 Spørgeskema til lærere 7. 10. klasse Hovedundersøgelse Dansk Danmark

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Status på tilbuddet om modersmålsundervisning i Københavns Kommune

Status på tilbuddet om modersmålsundervisning i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Modersmålsundervisningen i Københavns Kommune Børne- og Ungdomsudvalget har bedt om et notat om effekter ved modersmålsundervisning,

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere