DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION"

Transkript

1 SEPTEMBER 2013 MICROSOFT DANMARK DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION WHITE PAPER

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013 MICROSOFT DANMARK DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION WHITE PAPER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 20. september 2013 UDARBEJDET SVTJ/JILI/VIFO KONTROLLERET OLEK GODKENDT VIFO

4

5 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION 5 INDHOLD 1 Baggrund 7 2 Konklusion 7 3 Tal og fakta om trængsel Definition af trængsel Tal om trængsel i hovedstadsregionen Tal om trafik i hovedstadsregionen 12 4 Alternativer til infrastrukturinvesteringer 18 5 Omkostninger og effekter Omkostninger 20

6

7 1 Baggrund Microsoft har bedt COWI om at udarbejde et White paper, der indeholder ideer til løsningsforslag i forhold til trængselsproblemerne i Hovedstadsområdet baseret på påvirkning af efterspørgslen efter transport. Tesen for undersøgelsen har været, at staten som et alternativ til at investere i dyr transportinfrastruktur for at reducere trængslen kan investere i teknologi, der gør det muligt at arbejde hjemmefra. Det vil betyde, at medarbejdere beskæftiget på kontor- og vidensarbejdspladser har mulighed for enten at arbejde hjemme nogle dage om ugen eller at have fleksible mødetidspunkter. Det vil igen bidrage til at reducere myldretidstrafikken og trængslen på indfaldsvejene i hovedstadsområdet. Dette notat sammenfatter COWIs beregninger og delresultater af en spørgeundersøgelse vedrørende danskernes transportønsker gennemført som led i projektet. 2 Konklusion På årsbasis bliver der brugt ca. 29 millioner timer i trængsel på vejene i hovedstadsområdet. Den tid, der bruges i trængsel, kunne i princippet blive anvendt på at arbejde, på at dyrke fritidsinteresser, på at være sammen med sin familie, eller på en række andre formål. Hvis man opgør værdien af tiden i kr. og øre, svarer det til et samfundsøkonomisk tab på 8½ mia. kr. om året. Af de 8½ mia. ligger ca. 4,8 mia. i myldretiden. 1, I dette White paper har vi set på mulighederne for at reducere trængslen ved at tilrettelægge arbejdstiden anderledes for pendlerne. Mere specifikt, hvorvidt en øget investering i moderne teknologier, der muliggør fleksible mødetider og hjemmearbejde reelt har et potentiale for at reducere trængslen. Det vurderer vi, det har, fordi: Størstedelen af trængslen findes i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen på hverdage. Størstedelen af køretøjerne i myldretiden er biler med personer på vej til og fra arbejde. Størstedelen af de personer, der sidder i bilerne i myldretiden, gør det, fordi deres arbejde ikke giver mulighed for fleksibilitet. Størstedelen af de personer, der mangler fleksibilitet i deres arbejde, peger på, at deres arbejdsgiver ikke giver mulighed for hjemmearbejde. I efterårsferien er der stort set ingen trængsel i morgenmyldretiden i hovedstadsområdet. Efterårsferien er således et eksempel på en trafiksituation, hvor der er langt mindre trængsel end i en gennemsnitlig uge. COWIs beregninger i trafikmodellen 1 Transportministeriet (2012): Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen.

8 8/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER OTM viser, at på en dag i efterårsferien er der ca. 18 % mindre trafik, end der er på en gennemsnitlig hverdag uden for ferien. Der køres ca køreture i morgenmyldretiden på en gennemsnitlig hverdag i hovedstadsområdet uden for ferien. For at opnå en trafiksituation som i efterårsferien skal således ca køreture flyttes så de ligger uden for myldretiden eller slet ikke gennemføres. Spørgsmålet er, hvad der mere konkret skal til for at reducere trafikken i morgenmyldretiden. Vi har valgt at søge efter svar inden for offentlige sektor, fordi staten, regionerne og kommunerne selv har direkte indflydelse på arbejdets organisering. Baseret på arbejdsmarkeds- og pendlingsdata fra Danmark Statistik vurderer vi, at der er godt fuldtidslønmodtagere, der pendler til arbejde i hovedstadsregionen. 37 % af de fuldtidsansatte lønmodtagere i hovedstadsregionen ( ) er offentligt ansatte. Hvis de offentligt ansatte har den samme grad af fleksibilitet som den gennemsnitlige lønmodtager, vi har interviewet, så er ca offentligt ansatte nødt til at være på deres arbejdsplads på bestemte tidspunkter, fordi deres arbejde ikke giver mulighed for hjemmearbejde og/eller de ikke har de nødvenlige itressourcer til at arbejde hjemmefra. 2 Hvis vi forudsætter, at ingen offentligt ansatte i dag har sådanne teknologier til rådighed, kan etablerings- og driftsomkostningerne ved at udstyre offentligt ansatte med pc, tablet, smartphone, programmel og internetforbindelse opgøres til i alt ca. 400 mio. kr. årligt, svarende til kr. pr. person. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor stort behov for investeringer, der vil være, fordi en del allerede i dag er i besiddelse af fuldt funktionsdygtige hjemmearbejdspladser. Når ikke alle medarbejdere er fysisk til stede på arbejdspladsen samtidigt vil der medfølge øgede omkostninger til koordinering og planlægning. Endelig kan selve omstillingsprocessen til de nye arbejdsformer, hvor medarbejdere arbejder hjemme eller møder på fleksible tidspunkter, være forbundet med omkostninger. På den anden side er der en række fordele ved, at alle ikke er fysisk til stede på arbejdspladsen samtidig, herunder sparede omkostninger til kontorpladser. Mulighederne for at arbejde hjemme, mens man f.eks. passer et sygt barn eller venter på el-installatøren vil også blive forøget, hvis flere medarbejdere har den nødvendige teknologi og arbejdsredskaber til rådighed hjemme. Nærværende analyse konkluderer dog samlet set, at hvis offentligt ansatte i Hovedstadsregionen undlader at køre i bil i myldretiden, f.eks. ved at arbejde hjemme, ville det spare samfundet for ca. 2,8 mia. kr. årligt i trængsel. Hvis den private sektor på samme måde kunne gøre øget brug af fleksible arbejdstider, kun- 2 Baseret på en online interviewundersøgelse har vi beregnet, at ca. 36 procent af lønmodtagerne kører bil i myldretiden, fordi de skal være på deres arbejdsplads på bestemte tidspunkter, fordi deres arbejdsgiver ikke tilbyder mulighed for at arbejde hjemmefra, eller de ikke har de nødvendige it-ressourcer til at arbejde hjemmefra.

9 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 9/21 ne der opnås en endnu større reduktion i trængslen og en tilsvarende større besparelse for samfundet. Hvis man sammenholder investeringen i moderne teknologi, der muliggør fleksibelt arbejde med investeringer i traditionel, fysisk transportinfrastruktur, er det meget billigere at investere i hjemmearbejdspladser. For eksempel koster det 9 mia. kr. at etablere Ring 5, og 2,4 mia. kr. at udvide Helsingørmotorvejen. De 400 mio. kr., som det vil koste at udstyre godt offentligt ansatte med moderne teknologi, svarer næsten til det, det koster i engangsbeløb at udvide Helsingørmotorvejen fra 2 til 3 spor over en fire kilometers strækning. En mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet er dog ikke et enten-eller i forhold andre tiltag for at reducere trængslen. Tværtimod vil effektiviteten af f.eks. roadpricing blive forbedret, hvis flere pendlere har et reelt alternativ til at befinde sig på vejene i myldretiden f.eks. at arbejde hjemme. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort at få flere offentligt ansatte og privat ansatte til at lægge bolig-arbejdsrejsen uden for myldretiden. Det kræver en ændring i den måde, man arbejder på, hvis hjemmearbejde og reelt fleksible mødetider skal kunne lade sig gøre. Desuden er det vanskeligt at målrette en investering i hjemmearbejdspladser, så man kun giver hjemmearbejdsplads til dem, der vil holde op med at rejse i myldretiden, fordi de har fået mulighed for at arbejde hjemme. Der er dog eksempler på virksomheder, der har gennemført en sådan omstilling, og hvis medarbejdere i dag tilbringer en stor del af deres arbejdstid i hjemmet. Hos Microsoft Danmark er arbejdet i dag tilrettelagt således, at interne møder forventes placeret på to bestemte ugedage. Medarbejderne styrer selv, hvor og hvornår der arbejdes, og det er almindeligt at deltage i møder via computeren. De fleste møder indkaldes både som et fysisk og et virtuelt møde. Den enkelte spørger snarere sig selv: Er der en god grund til at tage på kontoret i dag?, i stedet for at spørge: Kan jeg arbejde hjemmefra i dag?. Forudsætningen for, at dette kan lykkes er dog, at medarbejderne har de nødvendige it-ressourcer, at organisationen er optimeret i forhold til at udnytte fleksibiliteten samt at det er en accepteret del af arbejdskulturen. Resultatet er, at trængsel sjældent er et problem for medarbejderne. Konklusionen er, at der er et potentiale i at reducere trængslen ved en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Der er eksempler på arbejdspladser, hvor arbejdet er tilrettelagt på en måde, så trængsel ikke er et problem. Det tyder på, at for en række viden- og kontorarbejdspladser kan potentialet realiseres. Der er omkostninger forbundet med en omstilling til mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Men andre måder at reducere trængslen på kan være endnu dyrere. Hertil kommer, at andre tiltag til at reducere trængslen, f.eks. road-pricing, kan blive mere effektive, når pendlerne har bedre muligheder for at forskyde deres rejser til væk fra myldretiden. 3 Tal og fakta om trængsel I dette kapitel beskriver vi først, hvordan trængsel defineres. Dernæst beskriver vi trængslen og trafikken i hovedstadsregionen.

10 10/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 3.1 Definition af trængsel Trængselskommissionen har valgt at definere trængsel på følgende måde: Trængsel er et overordnet udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed som følge af interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet. Den nye definition gør det således mere klart, at trængsel også kan skyldes andre faktorer end mængden af trafik, eksempelvis dårligt indstillede lyssignaler, vejarbejde eller manglende kapacitet på jernbaner eller på veje. Trængsel kan reduceres ved enten at øge kapaciteten i transportsystemet, i form af forbedring eller udbygning af infrastrukturen, eller ved at begrænse trafikmængderne, dvs. efterspørgslen efter transport. I denne rapport benyttes trængselskommissionens definition af begrebet trængsel. 3.2 Tal om trængsel i hovedstadsregionen Trængsel kan opgøres på flere forskellige måder. Tilgangen i denne rapport er at se på den faktiske hastighed i transportsystemet sammenlignet med den tilladte eller praktisk mulige hastighed. Med denne opgørelsesmetode tyder det på, at trængslen på vejnettet i Hovedstadsregionen var på køretøjstimer om dagen i 2010, jf. Transportministeriet (2012). 3 Set på årsbasis betyder det, at ca. 29 millioner timer er blevet brugt i trængsel på vejene i hovedstadsområdet. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 8½ mia. kr. om året. Hertil kommer det samfundsøkonomiske tab fra afledte effekter som DTU 4 har opgjort til at være i størrelsesordenen timer pr. hverdagsdøgn, svarende til yderligere 1½ mia. kr. 3 Transportministeriet (2012): Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen. 4 DTU Transport (2012): Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Notat til Trængselskommissionen.

11 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 11/21 Tabel 3-1 Beregnet antal forsinkelsestimer for køretøjer i Hovedstadsregionen per hverdagsdøgn i opdelt på køretøjstype Køretøjstimer Myldretidsperioder Øvrige dagtimer Samlet I alt Heraf personbiler Heraf varebiler Heraf lastbiler Kilde: Transportministeriet (2012): Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen Omkring 60 % af trængslen finder sted i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen, mens resten finder sted i de øvrige dagtimer. Trængslen om morgenen findes både på indfaldsvejene til København og i centrum af København, mens trængslen i dagtimerne stort set kun findes i centrum af København, jf. DTU Transport (2012). Trængselskommissionens arbejde indeholder detaljerede oplysninger om trængslen i hovedstadsregionen, jf. I ferieperioderne er trængslen betydeligt reduceret. I efterårsferien er der f.eks. stort set ingen forsinkelser om morgenen på vejene mod København. Figuren neden for viser de daglige forsinkelser på hverdage i perioden september-oktober F.eks. mistes der på en gennemsnitlig hverdag uden for ferien dagligt ca. 1-3 timer i trængsel i alt for trafikanter på ( minutter) på strækningen Allerød- Utterslev Mose, mens der stort set ikke mistes nogen tid i efterårsferien, jf. Figur 3-1. Figur 3-1 Forsinkelse i morgenmyldretiden i september og oktober 2011 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra Vejdirektoratet. Reduktionen i trængslen i efterårsferien sker samtidig med, at trafikken er reduceret med 18 %. For at opnå en trafiksituation, der svarer til ferietrafik, er der således behov for at få omkring hvert femte køretøj ud af morgentrafikken.

12 12/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER I 2001 var det daglige antal forsinkelsestimer opgjort til ca køretøjstimer, hvor det samlede antal forsinkelsestimer på et hverdagsdøgn i 2010 er ca Der er således sket en stigning i trængslen på ca. 33 % fra 2001 til Tal om trafik i hovedstadsregionen Over perioden er transportarbejdet i hovedstadsregionen steget med ca. 13 %. Det dækker over en kraftig stigning indtil 2006, hvorefter transportarbejdet faldt igen. Figur 3-2 Index for transport i Hovedstadsregionen Kilde: Transportministeriet (2012): Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen En gennemsnitlig hverdag køres der i Hovedstadsområdet i runde tal køreture i morgentrafikken mellem kl. 6og 9. I Tabel 3-2 fremgår de trafikmængder, vi har beregnet for en gennemsnitlig hverdag ved hjælp af trafikmodellen OTM. Lidt under halvdelen af køreturene består af pendling i personbil.

13 Tabel 3-2 Antal køreture i morgenmyldretiden i hovedstadsområdet, 2012, gennemsnitlig hverdag Køreture - personbiler Andet I alt Tidsbånd Til arbejde Til uddannelse Til indkøb Til fritid Ikke boligbaseret Erhverv Varebiler Lastbiler kl kl kl Morgenmyldretid (kl.6-9) Kilde: Egne beregninger på trafikmodellen OTM.

14

15 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 15/21 Tabellen viser også, at køreture til fritidsformål er den næststørste kategori af turformål ture ud af de ture, der køres i morgenmyldretiden, anvendes til fritidsformål. Dernæst kommer ture med varebiler, der udgør ture i morgenmyldretiden. Hvorfor vælger nogle at sidde i kø i trafikken i myldretiden? Hvorfor vælger de ikke rejse på andre tidspunkter end i myldretiden? For at komme lidt nærmere et svar på det spørgsmål har COWI spurgt danskerne om deres transportbehov ved hjælp af et web-baseret spørgeskema, der er blevet besvaret af 833 lønmodtagere. 5 Respondenterne har selv valgt at besvare spørgeskemaet, og sammensætningen af respondenter tyder på, at stikprøven ikke er repræsentativ for den danske arbejdsstyrke, men vi vurderer, at resultaterne alligevel kan bruges til at kvalificere og illustrere beregningerne i dette White paper. To tredjedele af respondenterne er funktionærer eller ledere og den sidste tredjedel er faglærte, ufaglærte eller selvstændige. 18 procent af respondenterne angiver, at de er faglærte. Den geografiske fordeling ser umiddelbart repræsentativ ud, idet ca. 20 procent af respondenterne er fra hovedstadsregionen. Vi vælger dog at præsentere resultater baseret på hele landet, fordi stikprøven ellers vil blive for lille til at kunne udtale sig statistisk sikkert om forskelle i de afgivne svar. Et af de spørgsmål, der er stillet er, Er der noget der forhindrer dig i at rejse til og fra arbejde udenfor myldretiden?. Svarene på dette spørgsmål tyder på, at arbejdsgiverne stiller nogle ufravigelige krav om, at medarbejderne er fysisk til stede på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter. Lidt over halvdelen af respondenterne (53 %) svarer, at de er nødt til at være på deres arbejdsplads på bestemte tidspunkter. Hertil kommer 8 %, der svarer, at de bliver nødt til at rejse i myldretiden på grund af praktiske formål. Samlet set er det ca. to tredjedele, der svarer, at de er nødt til at rejse i myldretiden på grund af udefra kommende krav. Svarene på spørgsmålet er vist i Tabel Brutto-stikprøven er personer, men vi sorterer nogle respondentgrupper, bl.a. studerende og selvstændige fra til denne undersøgelse.

16 16/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER Tabel 3-3 Muligheder for at rejse uden for myldretiden, 2012 Er der noget der forhindrer dig i at rejse til og fra arbejde udenfor myldretiden? Andel Nej, der er ikke noget der forhindrer mig i at rejse til og fra arbejde udenfor myldretiden 27 % Ja, jeg er nødt til at være på min arbejdsplads på bestemte tidspunkter 53 % Ja, det passer bedre til min døgnrytme at møde til normal arbejdstid 8 % Ja, jeg har en rimelig fri arbejdstid, men kan ikke rejse udenfor myldretiden på grund af praktiske forhold (f.eks. hente/bringe børn) 8 % Andet 5 % Kilde: COWI survey Danskenes trafikdrømme og forventninger 2013 Der kan være forskellige årsager til, at man er nødt til at være på sin arbejdsplads på bestemte tidspunkter. I nogle job er det nødvendigt at være fysisk til stede for at løse en opgave. For eksempel er det nødvendigt for en kirurg at være det samme sted som den patient, der skal opereres, og operationer kan kun udføres på operationsstuer. Som et eksempel på job i den private sektor kan nævnes, at håndværkere også er nødt til at være fysisk til stede for at løse mange opgaver. I eksemplet med kirurgen er der heller ikke fleksibilitet i forhold til mødetidspunktet. Der findes en række af sådanne job inden for sundhedsvæsen, politi og redning. Der er også en række job i undervisningssektoren, hvor det i praksis er nødvendigt for medarbejdere at være fysisk til stede for at kunne udføre deres arbejde. COWI har undersøgt nogle af de forskellige årsager til, at pendlerne er nødt til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter. Svarene er vist i Tabel 3-4. Størstedelen svarer, at deres arbejdsgiver ikke tilbyder muligheder for hjemmearbejde. Den næststørste kategori af respondenter svarer, at de har brug for sparring med kolleger. Dette betyder at i alt 67 % af respondenterne, der svarer, at de er nødt til at rejse i myldretiden, ser barrier som enten at deres arbejdsgiver ikke tilbyder muligheder, eller/og at de mangler it-udstyr 6. Den mindste kategori af respondenter er de, der svarer, at deres arbejde ikke kan udføres hjemmefra % (Årsag 2) + 12 % (Årsag 3) + 7 % (Årsag 2+3) + 6 % Årsag (2+3+4) = 67 %

17 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 17/21 Tabel 3-4 Uddybning af svar for de respondenter, der angiver, at jeg er nødt til at være på min arbejdsplads på bestemte tidspunkter, procent Årsag 1: Mit arbejde kan ikke udføres fra hjemmet 9 % Årsag 2:Min arbejdsplads tilbyder ikke muligheden for hjemmearbejde 42 % Årsag 3: Jeg har ikke de nødvendige it-ressourcer derhjemme til at kunne arbejde hjemmefra 12 % Årsag 4: Jeg behøver kolleger til samtale og sparring 14 % Årsag 2 og årsag 3 7 % Årsag 2 og årsag 4 10 % Årsag 3 og årsag 4 2 % Årsag 2, 3 og 4 6 % Kilde: COWI survey Danskenes trafikdrømme og forventninger 2013 Svarene ovenfor er interessante i forhold til overvejelser omkring tilrettelæggelse af arbejdet, idet der tages højde for, at der er en overrepræsentation af videns- og kontorarbejdere blandt respondenterne. 9 % svarer, at de ikke kan udføre deres arbejde hjemmefra. 14 % angiver, at de har behov for kolleger til samtale og sparring. Når respondenterne svarer, som de gør, hænger det måske også sammen med, at de ikke selv er bevidst om, hvilke muligheder der er i videokonferencer og telekonferencer. For så vidt angår de 42 %, der svarer, at deres arbejdsplads ikke tilbyder muligheden for hjemmearbejde, forudsætter vi, at hvis de fik muligheden for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, ville de benytte sig af den. Et relevant spørgsmål i den sammenhæng er, hvorfor arbejdsgiveren ikke tilbyder muligheden af hjemmearbejde. Dette spørgsmål har vi ikke mulighed for at belyse ved hjælp af de spørgsmål, der er stillet i COWIs survey. For så vidt angår de 12 %, der svarer, at de mangler nødvendige it-ressourcer, forventer vi, at hvis de nødvendige ressourcer blev stillet til rådighed, ville de i højere grad benytte sig af fleksible arbejdstidspunkter. På baggrund af Tabel 3-4 vurderer vi, at 12 % af lønmodtagerne umiddelbart vil udnytte fleksible arbejdstider. Hvis arbejdsgiverne kunne håndtere fleksible arbejdstider rent organisatorisk og i højere grad var opmærksomme på mulighederne, kunne % af lønmodtagerne udnytte denne mulighed. Hvis virksomhederne og medarbejderne i højere grad kunne organisere sig, så sparring og samtale kunne foregå via videokonference eller telekonference, kunne 91 % af lønmodtagerne udnytte fleksible arbejdstider. Svarene i Tabel 3-4 er interessante i lyset af, at stikprøven i undersøgelsen indeholder en overrepræsentation af personer med kontorarbejde, som tidligere beskrevet. For denne gruppe lønmodtagere forventede vi, at mulighederne for fleksible arbejdstider generelt ville være gode, fordi arbejdet i mindre grad forudsætter adgang til specialiseret eller omfattende udstyr.

18 18/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER Vi fortolker resultaterne indtil nu, som at en stor del af trængslen skyldes, at mange pendler til og fra arbejde på de samme tidspunkter på døgnet. Når alle pendler på samme tidspunkt, skyldes det, at arbejdet på en eller anden måde kræver det. Når arbejdet kræver det, skyldes det i høj grad, at arbejdsgiveren ikke giver mulighed for fleksible arbejdstidspunkter. Vi vurderer, at hvis arbejdsgiverne i højere grad tillod og støttede op omkring fleksible arbejdstider, ville det kunne bidrage til at reducere trængslen. 4 Alternativer til infrastrukturinvesteringer Som det ser ud i dag, er det statens og kommunernes ansvar at stille den nødvendige vej- og baneinfrastruktur til rådighed ved bl.a. at investere i udbygning af vej-, cykel- og jernbanenettet. Man kunne forestille sig et fremtidsscenarie, hvor stat, regioner og kommuner bidrog til at etablere en it-infrastruktur, der ville tillade langt flere borgere at arbejde hjemmefra eller rejse til og fra arbejde uden for myldretiden. I første omgang kunne offentligt ansatte være målgruppe for et sådant forsøg på at stimulere alternative arbejdsformer, men der er også et potentiale i at målrette en lignende indsats mod private ansatte. Offentligt ansatte udgør 37 % af de beskæftigede i hovedstadsregionen. 7 Vi har ikke haft adgang til statistik over pendling specifikt for offentligt ansatte, men en undersøgelse udført af Rambøll i 2011 undersøgte transportvanerne for ansatte ved 11 virksomheder i Skejby ved hjælp af en interviewundersøgelse. 8 I undersøgelsen, der omfattede respondenter, blev der spurgt om, hvilken transportform, der blev anvendt ved transport til og fra arbejde. Blandt de offentligt ejede organisationer i undersøgelsen lå andelen af respondenter, der brugte bil, mellem 48 % og 55 %, mens den for de private virksomheder lå mellem 50 % og 79 %. I det efterfølgende antager vi til illustration, at offentligt ansatte pendler lige så meget i bil, som privat ansatte gør. Der er i alt fuldtidslønmodtagere, der pendler i bil til arbejde i hovedstadsregionen ifølge arbejdsmarkedsdata og pendlingsdata fra Statistik Danmark. 37 % af de fuldtidsansatte lønmodtagere er offentligt ansatte, hvilket svarer til personer. Der er ingen eksakt viden om, hvor mange offentligt ansatte, der kan løse deres arbejdsopgaver hjemmefra. I tabeller 3-2 og 3-3, kan vi fortolke tallene derhen, at 36 % af danske lønmodtagere er nødt til at være på deres arbejdspladser på bestemte tidspunkter, fordi deres arbejde ikke giver mulighed for hjemmearbejde og/eller de ikke har de nødvenlige it-ressourcer til at kunne arbejde hjemme. Dette betyder, at for 36 % af de danske lønmodtagere kan det være en mulighed at løse 7 Beregnet ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel LBESK4. 8 Rambøll (2011): Undersøgelse af transportvaner 11 virksomheder i Skejby. Aarhus Kommune.

19 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 19/21 opgaver hjemmefra. Således vurderer vi, at af de offentlige ansatte, der pendler i bil til arbejde, har mulighed for at arbejde hjemmefra. I kapitel 3 fremgik det, at antallet af køreture i morgenmyldretiden er , og at en reduktion med 18 % ville resultere i en trafiksituation som i efterårsferien. Reduktionen på 18 % svarer til køreture. Tabel 4-1 Reduktion i trafikken ved forskellige kombinationer af hjemmearbejde og fleksible mødetidspunkter for offentligt ansatte Antal hjemmearbejdsdag/fleksible mødetid om uge Reduktion i personbiler i morgenmyldretider (pr. dag) Reduceret trafik i morgenmyldretiden (pr. dag) % Effekt i forhold til effekten af efterårsferie (%) % 8 % 11 % 35 % 47 % 59 % Kilde: Egen tilvirkning. Hvis de offentlige ansatte, der pendler i bil til arbejde, får betalt deres hjemmearbejdspladser, og bliver bedt om at møde udenfor myldretiden eller arbejde hjemme hver dag, vil det reducere antallet af køreture i morgenmyldretiden med Dette betyder 11 % mindre trafik i morgenmyldretiden, hvilket svarer til 59 % af effekten af efterårsferien. Værdien af en sådan trængselsreduktion vurderer vi til at være ca. 2,8 mia. kr. Som supplement til at investere i udvidelse af eksisterende infrastruktur eller nyanlæg kan man opnå en trængselsreducerende effekt ved at sørge for at f.eks. alle stats- eller offentligt ansatte med kontor- eller vidensarbejde får stillet den nødvendige teknologi til rådighed til at kunne arbejde hjemmefra enten som hele hjemmearbejdsdage eller møde på fleksible tidspunkter, så myldretidstrafikken undgås. Dette kræver investeringer i hardware og software samt hurtigt internet. Men mindst lige så vigtigt er det, at der gøres op med gamle kulturer og vaner, både på individniveau og på arbejdspladsniveau, herunder Indførelses af fleksible arbejdstider/mødetider f.eks. ved at starte arbejdsdagen hjemme Accept af at man arbejder hjemmefra nogle dage om ugen medarbejdere kan f.eks. dagligt spørge sig selv om de er nødt til at tage hen på arbejdspladsen eller kan arbejde hjemmefra Tilrettelæggelse af interne møder på faste dage og gerne med web cam adgang

20 20/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 5 Omkostninger og effekter 5.1 Omkostninger Omkostningerne ved de forskellige løsninger på trængselsproblemer kan opgøres ved at sammenligne omkostningerne forbundet med standard infrastrukturprojekter, f.eks. etablering af et ekstra motorvejsspor med omkostningerne forbundet med alternative infrastrukturprojekter, herunder: Investeringer + drift og vedligeholdelse af: Hurtigt internet Hjemmearbejdspladser/teknologi til at arbejde hjemme (PC, programmel, øvrigt udstyr) I tabellen neden for har vi vist et skøn på, hvad det vil koste at udstyre offentligt ansatte med en veludstyret hjemmearbejdsplads. Beregningen er en illustration af, hvad det ville koste, hvis man kunne målrette en indsats, hvor et antal offentligt ansatte blev udvalgt og hjulpet med at tilrettelægge deres arbejde, så de i mindre grad havde behov for at rejse til arbejde i myldretiden. Tabel 5-1 Omkostninger ved investering i hjemmearbejdspladser Investeringer Pris (kr.) Kr./år PC (3 år) Tablet (3 år) Smartphone (3 år) Online Microsoft Office-pakke (O365) Investeringer pr. ansat Bredbånd Investeringer pr. ansat inkl. bredbånd Investeringer i hjemmearbejdspladser Mulige hjemmearbejdspladser Investeringer ekskl. bredbånd kr./år Investeringer inkl. bredbånd kr./år Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Microsoft og beregninger i nærværende White paper.

21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 21/21 Der er forhold, der taler for, at tiltag i forhold til at øge anvendelsen af fleksible arbejdstider/mødetider i det offentlige ville være dyrere henholdsvis billigere end omkostningen vist i tabellen. For, at det bliver dyrere, taler følgende: Alle medarbejdere vil have behov for at rejse i myldretiden for at nå til vigtige møder fra tid til anden, derfor kan det ikke lade sig gøre at udpege en begrænset gruppe til at arbejde fleksibelt der er behov for at have en større pulje af medarbejdere, der kan arbejde fleksibelt. Ud over investeringerne i udstyr og programmel ligger der en omkostning i at indrette organisation og samarbejdsformer til at muliggøre og udnytte en øget brug af fleksible arbejdstidspunkter og mødetidspunkter. En del af denne omkostning er måske en nedsat effektivitet i en overgangsperiode. For, at det bliver billigere, taler følgende: Mange har allerede det nødvendige it-udstyr til at arbejde hjemmefra. Øget mulighed for fleksible arbejdstider og mødetider kan øge produktiviteten, fordi medarbejderne får mulighed for at arbejde i nogle situationer, hvor de ellers ville være sygemeldt eller passe syge børn. Ud over, at en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet kan bidrage til at reducere trængslen, kan det også bidrage til at reducere CO₂-udslippet, til at reducere luftforureningen og reducere støjen.

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Notat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt

Notat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt Notat Hjemmearbejde/distancearbejde Hjemmearbejde/distancearbejde er udbredt blandt virksomhederne i Danmark. Det kan være med til at give medarbejderne en større fleksibilitet ved evt. syge børn eller

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé:

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé: Notat Produktivitet på rejsen Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget Resumé: Tusinder af danskere tilbringer hver dag en væsentlig del af deres tid i et tog på vej til og fra

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND INDLEDNING 3 Indledning Mobilitet: Udfordringer og muligheder De seks nordsjællandske kommuner Frederikssund, Halsnæs,

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

VVM AF UDVIDELSE AF HVIDOVRE HOSPITAL INDHOLD. 1 Hvad er VVM? 1 Hvad er VVM? 1

VVM AF UDVIDELSE AF HVIDOVRE HOSPITAL INDHOLD. 1 Hvad er VVM? 1 Hvad er VVM? 1 REGION HOVEDSTADEN VVM AF UDVIDELSE AF HVIDOVRE HOSPITAL ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDHOLD 1

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg

GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg 1. Projektets hovedformål At fremme cykeltrafikken og forbedre mobiliteten som endnu et led i udviklingen af Hørsholm Cykelby. At skabe en attraktiv mulighed for at cykle

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING INDHOLD. 1 Baggrund 2

TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING INDHOLD. 1 Baggrund 2 SILKEBORG KOMMUNE TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere