Læsepolitisk handleplan Horsens kommune Læsehandleplan Gedved skole 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008. Læsehandleplan Gedved skole 2009"

Transkript

1 Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008 Læsehandleplan Gedved skole 2009

2 Indhold Forord Undervisning - Indskolingen - Mellemtrinnet - Udskolingen Særlige læsetiltag - Læseuger - Læsekursus Materialer - Lærerbogssystemer / skolens egen materialesamling - Sprogværkstedet - PMC - Center for undervisningsmidler Evaluering - Evaluering af den daglige undervisning - Læse- og staveprøver - Individuelle læse- og staveprøver - e-planer Videndeling - Fagudvalgsmøder - Overleveringsmøder - Årsplaner - Lærerintra - Elev-intra - SkoleKom Tværfaglighed/samarbejde - Projekt - Tværfaglige temaforløb - Emneuger Samarbejde med forældre - Skole-hjemsamtaler - e-planer - Forældremøder - Orientering om den daglige undervisning - Forældre-intra - Særlig indsats Samarbejde med eksterne - PPR - Uuvejleder Særlig indsats - Ressourcecenter - Reading Recovery inspireret læseundervisning - Specialundervisning Skolebibliotek - Biblioteksbesøg - Biblioteksarrangementer - Bibliotekskundskab - Udlån - Information - Udstillinger - Kurser IT området - IT i undervisningen - JPCK - ITrygsæk / IT som kompenserende hjælpemiddel Netværk - Læsevejleder - Specialundervisningskoordinator - Skolebibliotekar - IT-ansvarlig Uddannelse - Liniefag - Kursusvirksomhed 2

3 Forord Læsehandleplanen for Gedved skole er udarbejdet som en overordnet skitsering og beskrivelse af områder, hvor læsning indgår. Planen er således en status på nuværende praksis. I planen indgår fokusområder, der skal læses og forstås som de indsatsområder, vi kort- henholdsvis langsigtet ønsker at udvikle. Handleplanen tænkes anvendt som et dynamisk værktøj i forhold til den fortsatte udvikling af skolens læsning. Evaluering vil således løbende indgå på flere niveauer; klasse- og afdelingsteam, fagudvalg, pædagogisk råd, ressourcecenter, ledelsesteam. Udkastet til læsehandleplanen er udarbejdet af skolebibliotekar og læsevejleder, forelagt og videreudviklet af fagudvalget for dansk og sluttelig godkendt af skolelederen. Planen vil blive formidlet på førstkommende pædagogisk råd, hvor bl.a. godkendelse, tidsplan og ansvar for fokusområder tænkes afklaret. Skolebestyrelsen forelægges og orienteres om læsehandleplanen foråret

4 Undervisning Med udgangspunkt i trinmål for dansk gennemfører lærerne i de enkelte afdelinger en læsepædagogisk praksis, hvor målsætningen for undervisningen overordnet kan beskrives som følger: Indskolingen 0. klasse: Sproglig/fonologisk opmærksomhed, bogstavkendskab, ordkendskab klasse: Som 0. klasse samt tilegnelse af forskellige læsestrategier, lydret stavning klasse: Sikker afkodning herunder fleksibel anvendelse af forskellige læsestrategier, udvidet ordkendskab, læseforståelse, lydfølgeregler Mellemtrinnet klasse: Automatisering og konsolidering af grundlæggende læsefærdigheder (øget sikkerhed/ hastighed), kendskab til og forståelse for forskellige tekstgenrer og læseformål herunder læsemåder med henblik på fleksible læseforståelsesstrategier, udvidelse af ordforråd indenfor alle fag, refleksion, notatteknik, lydfølgeregler/morfemer Udskolingen klasse Som mellemtrinnet med henblik på yderligere konsolidering/udvikling. Nøglebegreber som differentiering og motivation samt hele IT-området (bilag: Junior PCkørekort) indgår gennem hele skoleforløbet. Film, nordisk sprog mv. indgår i undervisningen i alle afdelinger. Fokusområder: - Implementere nye trinmål Særlige læsetiltag - Læseuger 2 gange årligt er der Læseuge for hele skolen. Uge 47 eller 48: Alle elever læser minimum 2 lektioner om dagen. De enkelte klasseteam afgør selv, hvad der læses - inhold (skøn- henholdsvis faglitterært), hvordan der læses form (individuelt henholdsvis fælles) samt hvornår læsetimerne ligger på skemaet - tidspunkt. Som motivationsfaktor indgår forskellige konkurrenceelementer. Uge 8, 9 og 10: Alle elever starter hver dag med 20 minutters læsning. De enkelte klasseteam bestemmer selv indhold henholdsvis form. - Læsekursus De enkelte årgange gennemfører hvert år særligt tilrettelagte læsekursusforløb med henblik på at udvikle elevernes individuelle læseniveau, herunder hastighed, sikkerhed, forståelse og motivation. Indhold, form og omfang bestemmes af det 4

5 enkelte klasseteam. Læsekurser planlægges i tæt samarbejde med skolebibliotekarerne og kan have såvel skønlitterært som fagliglitterært indhold. Fokusområder: - Der arbejdes på evt. at indføre læsebånd eller lignende, hvor der på formaliseret vis afsættes fast skemalagt tid til daglige/ugentlige læseaktiviteter for alle skolens elever - Indføre læsekursusforløb (fiktion og/eller faglig læsning) på alle årgange fra 2. klasse Materialer - Lærerbogssystemer / skolens egen materialesamling Vi forsøger til stadighed at optimere danskundervisningen ved at anvende nye henholdsvis tidssvarende lærerbogssystemer. Disse suppleres med ældre lærerbogssystemer, dvs. tidligere anvendte materialer, ligesom skolebibliotekets udvalg af klassesæt samt forholdsvis store udvalg af såvel skønlitteratur som faglitterære bøger muliggør kvalificeret, differentieret og varieret undervisning. Skolebiblioteket råder desuden over et stort antal enkelteksemplarer af forskellige lærerbogssystemer, herunder specielt skriftlig dansk materialer, til inspiration for dansklærerne. Pt. anvendes flg. lærerbogssystemer som årgangenes primærmateriale i læsning: 0. Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen / Hop ombord i lyd og ord / Danskbog for børnehaveklassen Den første læsning / Danskfidusen Læsefidusen Fandango / Læsepaletten / Genreserien / Læs med Overbygningen anvender et bredt udvalg af materialer, bl.a. Læs med, Læs på, Genreserien, Litteraturhistorie, Fiktion og fortolkning, Mellem runer og romantik, Virkeligheden eksploderer, Realiteternes verden, Scoop 6 Livsstil søges - Sprogværkstedet Gedved Kommunes Det Tværgående Projekt for Tidlig Sproglig Indsats udmøntede sig bl.a. i, at man på de enkelte skoler fik etableret et Sprogværksted, dvs. en materialesamling med sprogstimulerende bøger, spil mv. Disse anvendes fortsat i nogen grad i Indskolingen. - PMC Fællessamlingen Lærerne udnytter i tiltagende grad muligheden for lån af klassesæt indenfor såvel skøn- som faglitteratur. Vurderes som et fint supplement til skolens egen materialesamling. Informationssamlingen Fagudvalgene har i nogen grad benyttet PMC som sted for afholdelse af møder. Vurderes som en god lokal mulighed for at orientere sig indenfor materialer, herunder overvejelser i forhold til nye indkøb. Basissamlingen Lærerne benytter muligheden for lån af faglitteratur. 5

6 - Center for undervisningsmidler Lærerne anvender fortsat CFU i forhold til såvel orientering indenfor undervisningsmaterialer som lån af klassesæt. Lån på CFU er dog siden kommunesammenlægningen i aftagende, hvilket bl.a. kan forklares ved muligheden for lån gennem PMC. Fokusområde: - At flere lærere bliver fortrolige med henholdsvis motiverede for lån af materialer på PMC og CFU Evaluering - Evaluering af den daglige undervisning Evaluering sker løbende og på flere niveauer. I Indskolingen anvendes bl.a. Læsemåleren og LUS som evalueringsværktøj. Enkelte lærere anvender konsekvent kvalitetsstjernen henholdsvis portfolio, det er dog variation og forskellighed, der overordnet kendetegner lærernes evaluering af klassens henholdsvis den enkelte elevs læsning og skriftsproglige kompetence. - Læse- og staveprøver Med henblik på at afdække den enkelte klasses henholdsvis elevs danskfaglige niveau testes alle, klasse, 1-2 gange årligt (bilag: Pædagogiske prøver oversigt). Som udgangspunkt gennemføres og rettes prøverne af dansklærerne. Med baggrund i resultaterne udfærdiger skolens læsevejleder herefter skriftlig læserapport, som videreformidles via lærerintra til lærerne i de enkelte klasseteam, herunder faglærerne, samt offentliggøres på lærerintra under dokumenter. Læsevejleder og dansklærer mødes efterfølgende og lægger i fællesskab plan for opfølgende undervisning henholdsvis særlige tiltag, herunder evt. specialundervisning. Skolens leder orienteres om prøveresultater og planer for såvel den kommende danskundervisning samt evt. særlige tiltag/særlig indsats for klasse/gruppe/elev. Elever med resultater under middel retestes efter periode med særlig indsats. - Individuelle læse- og staveprøver Når resultaterne af de pædagogiske prøver taget på klassen ikke er tilstrækkelige i forhold til at afdække den enkelte elevs særlige vanskeligheder, tages der individuelle prøver. Vi har hidtil bl.a. anvendt DL materialet - Diagnostisk Læse- og staveprøve, Dansk Psykologisk forlag. Læsevejleder/specialundervisningskoordinator har ansvaret for prøvetagning, rapportskrivning, herunder forslag til opfølgende indsats, samt formidling til forældre og lærere. - E-planer Én gang årligt udfærdiges der individuelle e-planer. Planen indeholder bl.a. beskrivelse af elevens læsestandpunkt samt mål for den kommende periode. Evt. 6

7 problemer vedr. læsning, herunder særlige tiltag og aftaler med elev henholdsvis forældre bør fremgå af e-planen. Fokusområder: - Fremover tilstræbes en involvering af hele teamet i møder med læsevejleder vedr. testresultater herunder opfølgende indsats - Implementering af IL Individuel Læseundersøgelse, ved indstilling til læsekonsulent - Vurdere læse-, stave- og skriveraketternes anvendelighed med henblik på evt. at implementere disse som evalueringsværktøj på alle niveauer - Inddrage Værd at vide om ordblindhed som nyt prøvemateriale på 3. årgang - Videreudvikling af varierede læse-evalueringsmetoder; Læsenøglen, Læsemåleren m.fl. Videndeling - Fagudvalgsmøder Flere gange årligt mødes dansklærere med henblik på at udveksle erfaringer og idéer, vurdere materialer samt forholde sig til fagbudget henholdsvis udvikling af undervisningen, herunder nye tiltag indenfor det danskfaglige område - Overleveringsmøder Ved afslutningen af skoleåret mødes man på tværs af nærmeste årgangsteams og formidler erfaringer og idéer bl.a. indenfor faget dansk. - Årsplaner Alle lærere udarbejder årsplaner, som indeholder såvel aktivitetsplan som beskrivelse af undervisningens mål, organisering, midler, materialer, evaluering mv.. Disse lægges i vid udstrækning på lærer-intra. - Lærerintra Lærerintra benyttes i nogen grad som medie for intern videndeling, eksempelvis beskrivelse af undervisningsforløb. - Elev-intra På elev-intra arbejder eleverne med forskellige læseudviklende aktiviteter, eksempelvis: Bogkassen, Boganmeldelse, Læsekontrakt, Se teksten an, VØL, Tip en tekst, Gæt et ord - SkoleKom Det Elektroniske Mødested for Undervisningsverdenen EMU anvendes i udvidet grad, såvel kommunikativt som vidensøgende. Fokusområde: - Videreudvikling af fagudvalgsmøder med henblik på, at alle lærere forholder sig til læsning indenfor hver deres fagområde. 7

8 Dansk: 1) Fordybelse indenfor forskellige danskfaglige områder, herunder evt. nedsættelse af interessearbejdsgrupper 2) Iværksættelse af specifikke læseudviklingstiltag Faglærere: Forholde sig til læsning af fagtekster, eksempelvis Læsning og matematik, Læsning indenfor naturfag osv. Tværfaglighed / samarbejde - Projekt Flere klasser gennemfører hvert år tværfaglige forløb som forberedelse til projektopgaven i 9. klasse. Eleverne gøres således fortrolige med faglig læsning samt projektopgavens særlige arbejds- og fremlæggelsesform mv. - Tværfaglige temaforløb Hvert år gennemfører klasse formaliserede temaforløb på tværs af forskellige fag og fagområder. 4. klasse: Linnea i malerens have (dansk og billedkunst) 5. klasse: Ronja Røverdatter / Liv / Det Nye Testamente (dansk, kristendom, billedkunst og musik) 6. klasse: Alle tiders reformation (dansk og historie) - Emneuger Tre gange årligt er der indenfor skolens tre afdelinger emneuge på tværs af årgange. Læsning indgår i vid udstrækning som en del af disse forløb, som såvel danskfaglige temaer som læsning som redskab. På mellemtrinnet tilstræbes det eksempelvis, at der indenfor de tre skoleår ( ) indgår specifikke danskfaglige områder som eksempelvis filmkundskab og nordisk sprog, ligesom udskolingen bl.a. har tværfaglige emner indenfor dansk og naturfag, praktisk-musiske fag henholdsvis øvrige humanistiske fag. Fokusområde: - Gennem et tæt samarbejde mellem dansklærere og faglærere vil vi sikre os, at læsning opleves som et fælles ansvar, hvor også undervisningen indenfor andre fagområder tilrettelægges og differentieres med hensyntagen til den enkelte elevs læsefaglige niveau. Samarbejde med forældre - Skole-hjemsamtaler To gange årligt gennemføres skole-hjemsamtaler, hvor eleverne i vid udstrækning deltager. I samtalen indgår såvel beskrivelse af læsestandpunkt og læseindsats som aftaler om mål herunder ansvar. - e-planer 8

9 En gang årligt udfærdiges e-plan for den enkelte elev. I denne indgår bl.a. beskrivelse af læsestandpunkt og læseindsats samt mål opstillet af elev og lærer i fællesskab. e-planen forelægges og underskrives af forældre. - Forældremøder Ved starten af skoleåret afholder de enkelte klasser forældremøde, hvor lærerne bl.a. i nogen udstrækning gør rede for planer henholdsvis mål for årets læseundervisning. - Orientering om den daglige undervisning Alle klasser anvender i stort omfang ugebrev mv., hvor forældrene bl.a. orienteres om den konkrete undervisning. - Forældre-intra Alle lærere anvender forældre-intra som kommunikationsform, herunder formidling af ugebrev, planer for undervisningsforløb mv.. Ligeledes benytter såvel lærer som forældre forældre-intra vedr. områder, der omhandler den enkelte elev. - Særlig indsats Hvis der kræves særlig indsats, dvs. specialundervisning under en eller anden form, orienteres forældrene, mundtligt eller skriftligt, afhængigt af årsag henholdsvis specialundervisningens form, indhold, mål, ansvar mv. Samarbejde med eksterne - PPR Psykolog og talepædagog er i nogen udstrækning konsulenter vedr. den pædagogiske praksis, ift. såvel den enkelte lærer som ressource-centeret. Ved problemer, der omhandler den enkelte elev, følger vi overordnet de retningslinjer, der er udstukket af Børn og Unge / PPRs ledelse vedr. Betjening og organisering på skoleområdet. - UUvejleder Lærere og UUvejleder samarbejder omkring den enkelte klasse henholdsvis elev. Fokusområde: - Der bør arbejdes på, at UUvejlederen deltager i teammøder vedr. områder, der har relevans for hendes arbejdsområde, specielt i forhold til elever med særlige behov, herunder møder, der omhandler gennemgang af henholdsvis opfølgning på pædagogiske prøver og test i udskolingen. Særlig indsats - Ressourcecenter 9

10 Skolens ressourcecenter er et forholdsvist nyt tiltag med foreløbig to lærere/ressourcepersoner med kompetencer og specialviden indenfor AKT og specialundervisning/læsning. Elever, hvis udvikling kræver særlig indsats, indstilles, hvorefter ressourcecenteret herunder skolens leder afgør, i hvilket regi indsatsen skal iværksættes. Specialundervisningstimerne er fordelt mellem de to overordnede indsatsområder, ligesom hvert område i praksis varetages af pædagoger (AKT) henholdsvis lærere (specialundervisning). - Reading Recovery inspireret læseundervisning Et tilbud til de 3 børn på 1. årgang (forår) henholdsvis 2. årgang (efterår), hvis læseforudsætninger er svagest. Der er tale om individuel undervisning 1/2 time dagligt 3-5 måneder. Eleven udtages ud fra test og observationer på hele klassen samt individuelle test. Under hele forløbet registreres elevens aktuelle niveau, og der gives løbende tilbagemeldinger til forældre samt lærere. Når forløbet afsluttes re-testes, og der gives en samlet vurdering af forløbet samt elevens aktuelle niveau og behov. Undervisningen varetages af specialundervisningslærer, der i gennemførte uddannelsen En ekstra chance ved Erik Håkonsson - Specialundervisning På baggrund af prøveresultater henholdsvis evaluering af den daglige undervisning vurderes evt. behov for specialundervisning, herunder omfang, form, indhold mv. Indsatsen planlægges i samarbejde mellem lærer, specialunderviser og specialundervisningskoordinator og forelægges forældre henholdsvis skolens leder. Forløbet afsluttes med aftale om opfølgende indsats. Ved behov for omfattende specialundervisning inddrages PPR ud fra gældende retningslinjer. Fokusområde: - Videreudvikle ressourcecenteret generelt - Implementere skolens skemaer Indstilling handleplan (bilag), SIL særlig indsats log i forbindelse med specialundervisningsforløb - Der bør arbejdes på, at specialundervisningen varetages af lærere med interesse for og viden omkring området Skolebibliotek - Biblioteksbesøg Alle klasser har én ugentlig bibliotekstime, hvor eleverne har mulighed for at låne bøger. Herunder varetager bibliotekaren forskellige funktioner og opgaver bl.a.: I samarbejde med dansklærer og med udgangspunkt i elevens individuelle læsestandpunkt vejledes den enkelte med henblik på fritidslæsning Klasserne formidles viden om nye bøger, genrer, nye it-muligheder, nettjenester mm. Eleverne vejledes i brug af læsekontrakt, boganmeldelse, bogkasse mm. (elevintra) - Biblioteksarrangementer 10

11 Én gang årligt arrangerer skolebibliotekarerne Open by night for mellemtrinnet, klasse. Interesserede elever møder op på skolen kl. 19, hvorefter man med udgangspunkt i et bestemt tema læser, ser film, hører fortælling og oplæsning mm. Eleverne sover på skolen, hvorefter der efter fælles morgenmad gennemføres normal skoledag. - Bibliotekskundskab Alle årgange undervises i Bibliotekskundskab form, indhold, metoder mv. tilrettelægges i forhold til alder. På 3. årgang gennemføres fagligt læsekursus, hvor målet er, at eleverne opnår skærpet forståelse for, hvad en fagbog er. Produktet er udarbejdelse af egen fagbog. På 4. årgang gennemføres det tværfaglige forløb Linnea i malerens have i tæt samarbejde med biblioteket. Der arbejdes med definition af faglitteratur og skønlitteratur, herunder indgår Se teksten an, VØL og Gæt et ord samt VHS med dertilhørende materiale fra dfi. I forbindelse med det tværfaglige forløb på 5. årgang Ronja Røverdatter Liv Det Nye Testamente formidles eleverne redskaber som søgning i skolebibliotekets base, søgning i relevante baser, Se teksten an m.fl. På 6. årgang gennemføres et forløb med introduktion af skoda, emu mm. som forløber for kommende projektforløb med en grundig indføring i informationssøgning og grundlæggende forståelse for, hvordan søgning på nettet og biblioteker er opbygget. Forløbet er en del af det tværfaglige læsekursus Alle tiders reformation, hvor flere relevante links bl.a. formidles. - Udlån Fra bibliotekets basissamling samt klasse- og taskebogssamling sammensættes bogsamlinger ud fra konkrete behov og ønsker fra lærerside. Materialerne, fag- som skønlitteratur, afstemmes efter elevernes læseniveau i tæt samarbejde med de involverede lærere. Hvor det er muligt inddrages lydbånd og andre hjælperedskaber. - Information I forbindelse med det ugentlige frikvartersmøde for lærere og pædagoger orienterer bibliotekarerne om nye tiltag på biblioteket, kommende kulturarrangementer f.eks. film, teater og musik, materialer mm. - Udstillinger Bibliotekarerne udstiller materialer organiseret indenfor temaer, fagområder mv. - Kurser Bibliotekarerne arrangerer kurser, hvor de selv henholdsvis eksterne underviser skolens personale i nye tiltag indenfor nettjenester, nyt hard- og software mv. Fokusområder: - Vi vil arbejde på fortsat at inddrage skolebibliotekarerne i samarbejdet omkring konkrete undervisningsforløb udover de formaliserede, i forhold til såvel faglig 11

12 sparring og vejledning i forbindelse med teammøder henholdsvis aktiv medvirken og deltagelse i undervisningen - Vi bør i øget omfang benytte os af skolebibliotekarernes koordineringskalender, med henblik på at koordinere klassernes undervisningsforløb, herunder udlån og bestilling af materialer IT området - IT i undervisningen Gennem hele skoleforløbet anvendes computeren som et naturligt arbejdsredskab i forskellige undervisningssammenhænge. Eleverne bliver således fortrolige i brugen af dette medie på flere niveauer. - JPCK Der blev i udarbejdet en IT- handleplan: Implementering af Junior PCkørekort. Denne er siden videreudviklet og tænkes redigeret løbende (bilag). - ITrygsæk / IT som kompenserende hjælpemiddel Skolens ITvejleder og læsevejleder har gennemgået kurser med henblik på at implementere IT som kompenserende hjælpemiddel. Enkelte elever er blevet introduceret i brugen af bl.a. CDord5, dog uden større succes. Enkelte lærere anvender oplæsningsprogrammer for læsesvage elever. Fokusområder: - Der bør arbejdes målrettet på, at IT i større omfang implementeres som kompenserende hjælpemiddel for elever med læse- og stavevanskeligheder Netværk - Læsevejleder (bilag: funktionsbeskrivelse) Skolens læsevejleder deltager i netværksmøder for kommunens læsevejledere. Orienterer sig i og kommunikerer via den fælles læsevejlederkonference på skolekom. Er ansvarlig for kontakt til kommunens læsekonsulenter. - Specialundervisningskoordinator I Gedved kommune mødtes koordinatorerne og PPR flere gange årligt for bl.a. at udøve kollegial sparring, formidle erfaringer, udvikle nye tiltag mv. I Horsens kommune har der hidtil kun været ét netværksmøde, hvor hovedformålet var at præsentere kommunens nye læsekonsulent, herunder formidling af indstillingsprocedurer mv. - Skolebibliotekar Skolebiblioteket på Gedved er en naturlig del af det kommunale samarbejde mellem Horsens Kommunes skolebiblioteker. Et netværk og arbejdsforum, som mødes jævnligt til gensidig inspiration samt udveksling af ideer vedrørende biblioteksarbejdet herunder bøger og materialer til styrkelse af læsning på alle 12

13 niveauer til eleverne samt faglitteratur og undervisningsmaterialer til lærerbiblioteket dels til basissamlingen på PMC dels til lærerbibliotekerne lokalt ude på skolerne. - IT-ansvarlig It-vejlederen deltager i et fælleskommunalt netværk, hvor man mødes regelmæssigt og diskuterer tiltag på de enkelte skoler, herunder brugen af IT i læseundervisningen. Her diskuteres bl.a. hvordan IT kan bruges som værktøj såvel i normal- som specialundervisningen. Fokusområder: - Udarbejde funktionsbeskrivelser for specialundervisningskoordinator, skolebibliotekar og ITansvarlig - Opfordre til og arbejde på, at der i Horsens kommune gennemføres netværksmøder for specialundervisningskoordinatorer organiseret som netværksmøderne for læsevejledere, hvor såvel kollegial sparring som kurser af fælles interesse indgår. Uddannelse - Liniefag Størstedelen af lærerne, der varetager undervisningen i dansk, har dansk som liniefag. For en del år siden fik vi i Gedved kommune mulighed for at tage dansk som 3. liniefag. Uddannelsen blev gennemført på Gedved skole én eftermiddag om ugen over 3 år, hvilket betød, at flere af skolens egne lærere gennemførte. - Kursusvirksomhed Den første læsning og skrivning/pmc Nye dansklærere på 1. årgang gennemfører hvert år kurset. LUS/PMC Dansklærere tilbydes at deltage i kurset. Det tilstræbes, at alle dansklærere i indskolingen og på mellemtrinnet er fortrolige med LUS som evalueringsværkstøj IT og læsning Skolens IT-vejleder og læsevejleder deltager i vid udstrækning i forskellige kurser indenfor området Fokusområder: - Efteruddannelse/kursusvirksomhed med henblik på at skolens dansklærere 1) fortsat inspireres og engageres og 2) er fortrolige med danskfaglige fællesmål og trinmål, herunder muligheder for valg af organisationsformer, midler og materialer. - Faglæreres deltagelse i relevante kurser med henblik på yderligere kvalificering indenfor området læsning af fagtekster - Det tilstræbes, at skolens lærere skoleåret er repræsenteret på flere af PMC s kurser, bl.a.: At læse for at lære læsning i alle fag fokus på matematik Faglig inspiration i danskundervisningen Nyere børnelitteratur i danskundervisningen Stavning og staveudvikling Fra børnehavebarn til skoleelev 13

14 - Der bør arbejdes på, at flere af skolens lærere gennemfører kurser indenfor specialpædagogiske emner med henblik på opkvalificering af skolens specialundervisning, samme overvejelser bør indgå ved nyansættelser - Uddannelse af endnu en læsevejleder Bilag: Pædagogiske prøver oversigt Indstilling handleplan for børn med særlige behov Junior PC-kørekort Implementeringsplan Funktionsbeskrivelse læsevejleder 14

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen 2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 Læse- skriveindlæring i indskolingen 3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2

Læs mere

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune Denne aftale er en minimumsaftale. Der kan mellem skoleleder og tillidsrepræsentant aftales, at der afsættes yderligere tid til pædagogisk servicecenter. Der afsættes tid til pædagogisk servicecenter efter

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Hele året 4. kl. lærere Biblioteket Fælles

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 Højtlæsning 2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer En masse spændende Dialogisk læsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Skolebiblioteket 2008 2009

Skolebiblioteket 2008 2009 Skolebiblioteksteamet: Skolebiblioteket 2008 2009 Signe Carlsen: Mette Bruun: Annette Hartøft: Jonna Jensen Skolebibliotekar indkøb - CFU Skolebibliotekar indkøb tidsskr. Skolebibliotekar anmeldelser/it.

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen. Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk Tårnby Kommune Pædagogisk Center Information om kommunale netværk MØDERÆKKER 2010/ Forord Hermed udsendes information om møderækker for de kommunale udvalg og netværk i skoleåret 2010/. Formålet med møderækkerne

Læs mere

Skelgårdsskolens læseplan

Skelgårdsskolens læseplan Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At

Læs mere