Læsepolitisk handleplan Horsens kommune Læsehandleplan Gedved skole 2009

Transkript

1 Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008 Læsehandleplan Gedved skole 2009

2 Indhold Forord Undervisning - Indskolingen - Mellemtrinnet - Udskolingen Særlige læsetiltag - Læseuger - Læsekursus Materialer - Lærerbogssystemer / skolens egen materialesamling - Sprogværkstedet - PMC - Center for undervisningsmidler Evaluering - Evaluering af den daglige undervisning - Læse- og staveprøver - Individuelle læse- og staveprøver - e-planer Videndeling - Fagudvalgsmøder - Overleveringsmøder - Årsplaner - Lærerintra - Elev-intra - SkoleKom Tværfaglighed/samarbejde - Projekt - Tværfaglige temaforløb - Emneuger Samarbejde med forældre - Skole-hjemsamtaler - e-planer - Forældremøder - Orientering om den daglige undervisning - Forældre-intra - Særlig indsats Samarbejde med eksterne - PPR - Uuvejleder Særlig indsats - Ressourcecenter - Reading Recovery inspireret læseundervisning - Specialundervisning Skolebibliotek - Biblioteksbesøg - Biblioteksarrangementer - Bibliotekskundskab - Udlån - Information - Udstillinger - Kurser IT området - IT i undervisningen - JPCK - ITrygsæk / IT som kompenserende hjælpemiddel Netværk - Læsevejleder - Specialundervisningskoordinator - Skolebibliotekar - IT-ansvarlig Uddannelse - Liniefag - Kursusvirksomhed 2

3 Forord Læsehandleplanen for Gedved skole er udarbejdet som en overordnet skitsering og beskrivelse af områder, hvor læsning indgår. Planen er således en status på nuværende praksis. I planen indgår fokusområder, der skal læses og forstås som de indsatsområder, vi kort- henholdsvis langsigtet ønsker at udvikle. Handleplanen tænkes anvendt som et dynamisk værktøj i forhold til den fortsatte udvikling af skolens læsning. Evaluering vil således løbende indgå på flere niveauer; klasse- og afdelingsteam, fagudvalg, pædagogisk råd, ressourcecenter, ledelsesteam. Udkastet til læsehandleplanen er udarbejdet af skolebibliotekar og læsevejleder, forelagt og videreudviklet af fagudvalget for dansk og sluttelig godkendt af skolelederen. Planen vil blive formidlet på førstkommende pædagogisk råd, hvor bl.a. godkendelse, tidsplan og ansvar for fokusområder tænkes afklaret. Skolebestyrelsen forelægges og orienteres om læsehandleplanen foråret

4 Undervisning Med udgangspunkt i trinmål for dansk gennemfører lærerne i de enkelte afdelinger en læsepædagogisk praksis, hvor målsætningen for undervisningen overordnet kan beskrives som følger: Indskolingen 0. klasse: Sproglig/fonologisk opmærksomhed, bogstavkendskab, ordkendskab klasse: Som 0. klasse samt tilegnelse af forskellige læsestrategier, lydret stavning klasse: Sikker afkodning herunder fleksibel anvendelse af forskellige læsestrategier, udvidet ordkendskab, læseforståelse, lydfølgeregler Mellemtrinnet klasse: Automatisering og konsolidering af grundlæggende læsefærdigheder (øget sikkerhed/ hastighed), kendskab til og forståelse for forskellige tekstgenrer og læseformål herunder læsemåder med henblik på fleksible læseforståelsesstrategier, udvidelse af ordforråd indenfor alle fag, refleksion, notatteknik, lydfølgeregler/morfemer Udskolingen klasse Som mellemtrinnet med henblik på yderligere konsolidering/udvikling. Nøglebegreber som differentiering og motivation samt hele IT-området (bilag: Junior PCkørekort) indgår gennem hele skoleforløbet. Film, nordisk sprog mv. indgår i undervisningen i alle afdelinger. Fokusområder: - Implementere nye trinmål Særlige læsetiltag - Læseuger 2 gange årligt er der Læseuge for hele skolen. Uge 47 eller 48: Alle elever læser minimum 2 lektioner om dagen. De enkelte klasseteam afgør selv, hvad der læses - inhold (skøn- henholdsvis faglitterært), hvordan der læses form (individuelt henholdsvis fælles) samt hvornår læsetimerne ligger på skemaet - tidspunkt. Som motivationsfaktor indgår forskellige konkurrenceelementer. Uge 8, 9 og 10: Alle elever starter hver dag med 20 minutters læsning. De enkelte klasseteam bestemmer selv indhold henholdsvis form. - Læsekursus De enkelte årgange gennemfører hvert år særligt tilrettelagte læsekursusforløb med henblik på at udvikle elevernes individuelle læseniveau, herunder hastighed, sikkerhed, forståelse og motivation. Indhold, form og omfang bestemmes af det 4

5 enkelte klasseteam. Læsekurser planlægges i tæt samarbejde med skolebibliotekarerne og kan have såvel skønlitterært som fagliglitterært indhold. Fokusområder: - Der arbejdes på evt. at indføre læsebånd eller lignende, hvor der på formaliseret vis afsættes fast skemalagt tid til daglige/ugentlige læseaktiviteter for alle skolens elever - Indføre læsekursusforløb (fiktion og/eller faglig læsning) på alle årgange fra 2. klasse Materialer - Lærerbogssystemer / skolens egen materialesamling Vi forsøger til stadighed at optimere danskundervisningen ved at anvende nye henholdsvis tidssvarende lærerbogssystemer. Disse suppleres med ældre lærerbogssystemer, dvs. tidligere anvendte materialer, ligesom skolebibliotekets udvalg af klassesæt samt forholdsvis store udvalg af såvel skønlitteratur som faglitterære bøger muliggør kvalificeret, differentieret og varieret undervisning. Skolebiblioteket råder desuden over et stort antal enkelteksemplarer af forskellige lærerbogssystemer, herunder specielt skriftlig dansk materialer, til inspiration for dansklærerne. Pt. anvendes flg. lærerbogssystemer som årgangenes primærmateriale i læsning: 0. Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen / Hop ombord i lyd og ord / Danskbog for børnehaveklassen Den første læsning / Danskfidusen Læsefidusen Fandango / Læsepaletten / Genreserien / Læs med Overbygningen anvender et bredt udvalg af materialer, bl.a. Læs med, Læs på, Genreserien, Litteraturhistorie, Fiktion og fortolkning, Mellem runer og romantik, Virkeligheden eksploderer, Realiteternes verden, Scoop 6 Livsstil søges - Sprogværkstedet Gedved Kommunes Det Tværgående Projekt for Tidlig Sproglig Indsats udmøntede sig bl.a. i, at man på de enkelte skoler fik etableret et Sprogværksted, dvs. en materialesamling med sprogstimulerende bøger, spil mv. Disse anvendes fortsat i nogen grad i Indskolingen. - PMC Fællessamlingen Lærerne udnytter i tiltagende grad muligheden for lån af klassesæt indenfor såvel skøn- som faglitteratur. Vurderes som et fint supplement til skolens egen materialesamling. Informationssamlingen Fagudvalgene har i nogen grad benyttet PMC som sted for afholdelse af møder. Vurderes som en god lokal mulighed for at orientere sig indenfor materialer, herunder overvejelser i forhold til nye indkøb. Basissamlingen Lærerne benytter muligheden for lån af faglitteratur. 5

6 - Center for undervisningsmidler Lærerne anvender fortsat CFU i forhold til såvel orientering indenfor undervisningsmaterialer som lån af klassesæt. Lån på CFU er dog siden kommunesammenlægningen i aftagende, hvilket bl.a. kan forklares ved muligheden for lån gennem PMC. Fokusområde: - At flere lærere bliver fortrolige med henholdsvis motiverede for lån af materialer på PMC og CFU Evaluering - Evaluering af den daglige undervisning Evaluering sker løbende og på flere niveauer. I Indskolingen anvendes bl.a. Læsemåleren og LUS som evalueringsværktøj. Enkelte lærere anvender konsekvent kvalitetsstjernen henholdsvis portfolio, det er dog variation og forskellighed, der overordnet kendetegner lærernes evaluering af klassens henholdsvis den enkelte elevs læsning og skriftsproglige kompetence. - Læse- og staveprøver Med henblik på at afdække den enkelte klasses henholdsvis elevs danskfaglige niveau testes alle, klasse, 1-2 gange årligt (bilag: Pædagogiske prøver oversigt). Som udgangspunkt gennemføres og rettes prøverne af dansklærerne. Med baggrund i resultaterne udfærdiger skolens læsevejleder herefter skriftlig læserapport, som videreformidles via lærerintra til lærerne i de enkelte klasseteam, herunder faglærerne, samt offentliggøres på lærerintra under dokumenter. Læsevejleder og dansklærer mødes efterfølgende og lægger i fællesskab plan for opfølgende undervisning henholdsvis særlige tiltag, herunder evt. specialundervisning. Skolens leder orienteres om prøveresultater og planer for såvel den kommende danskundervisning samt evt. særlige tiltag/særlig indsats for klasse/gruppe/elev. Elever med resultater under middel retestes efter periode med særlig indsats. - Individuelle læse- og staveprøver Når resultaterne af de pædagogiske prøver taget på klassen ikke er tilstrækkelige i forhold til at afdække den enkelte elevs særlige vanskeligheder, tages der individuelle prøver. Vi har hidtil bl.a. anvendt DL materialet - Diagnostisk Læse- og staveprøve, Dansk Psykologisk forlag. Læsevejleder/specialundervisningskoordinator har ansvaret for prøvetagning, rapportskrivning, herunder forslag til opfølgende indsats, samt formidling til forældre og lærere. - E-planer Én gang årligt udfærdiges der individuelle e-planer. Planen indeholder bl.a. beskrivelse af elevens læsestandpunkt samt mål for den kommende periode. Evt. 6

7 problemer vedr. læsning, herunder særlige tiltag og aftaler med elev henholdsvis forældre bør fremgå af e-planen. Fokusområder: - Fremover tilstræbes en involvering af hele teamet i møder med læsevejleder vedr. testresultater herunder opfølgende indsats - Implementering af IL Individuel Læseundersøgelse, ved indstilling til læsekonsulent - Vurdere læse-, stave- og skriveraketternes anvendelighed med henblik på evt. at implementere disse som evalueringsværktøj på alle niveauer - Inddrage Værd at vide om ordblindhed som nyt prøvemateriale på 3. årgang - Videreudvikling af varierede læse-evalueringsmetoder; Læsenøglen, Læsemåleren m.fl. Videndeling - Fagudvalgsmøder Flere gange årligt mødes dansklærere med henblik på at udveksle erfaringer og idéer, vurdere materialer samt forholde sig til fagbudget henholdsvis udvikling af undervisningen, herunder nye tiltag indenfor det danskfaglige område - Overleveringsmøder Ved afslutningen af skoleåret mødes man på tværs af nærmeste årgangsteams og formidler erfaringer og idéer bl.a. indenfor faget dansk. - Årsplaner Alle lærere udarbejder årsplaner, som indeholder såvel aktivitetsplan som beskrivelse af undervisningens mål, organisering, midler, materialer, evaluering mv.. Disse lægges i vid udstrækning på lærer-intra. - Lærerintra Lærerintra benyttes i nogen grad som medie for intern videndeling, eksempelvis beskrivelse af undervisningsforløb. - Elev-intra På elev-intra arbejder eleverne med forskellige læseudviklende aktiviteter, eksempelvis: Bogkassen, Boganmeldelse, Læsekontrakt, Se teksten an, VØL, Tip en tekst, Gæt et ord - SkoleKom Det Elektroniske Mødested for Undervisningsverdenen EMU anvendes i udvidet grad, såvel kommunikativt som vidensøgende. Fokusområde: - Videreudvikling af fagudvalgsmøder med henblik på, at alle lærere forholder sig til læsning indenfor hver deres fagområde. 7

8 Dansk: 1) Fordybelse indenfor forskellige danskfaglige områder, herunder evt. nedsættelse af interessearbejdsgrupper 2) Iværksættelse af specifikke læseudviklingstiltag Faglærere: Forholde sig til læsning af fagtekster, eksempelvis Læsning og matematik, Læsning indenfor naturfag osv. Tværfaglighed / samarbejde - Projekt Flere klasser gennemfører hvert år tværfaglige forløb som forberedelse til projektopgaven i 9. klasse. Eleverne gøres således fortrolige med faglig læsning samt projektopgavens særlige arbejds- og fremlæggelsesform mv. - Tværfaglige temaforløb Hvert år gennemfører klasse formaliserede temaforløb på tværs af forskellige fag og fagområder. 4. klasse: Linnea i malerens have (dansk og billedkunst) 5. klasse: Ronja Røverdatter / Liv / Det Nye Testamente (dansk, kristendom, billedkunst og musik) 6. klasse: Alle tiders reformation (dansk og historie) - Emneuger Tre gange årligt er der indenfor skolens tre afdelinger emneuge på tværs af årgange. Læsning indgår i vid udstrækning som en del af disse forløb, som såvel danskfaglige temaer som læsning som redskab. På mellemtrinnet tilstræbes det eksempelvis, at der indenfor de tre skoleår ( ) indgår specifikke danskfaglige områder som eksempelvis filmkundskab og nordisk sprog, ligesom udskolingen bl.a. har tværfaglige emner indenfor dansk og naturfag, praktisk-musiske fag henholdsvis øvrige humanistiske fag. Fokusområde: - Gennem et tæt samarbejde mellem dansklærere og faglærere vil vi sikre os, at læsning opleves som et fælles ansvar, hvor også undervisningen indenfor andre fagområder tilrettelægges og differentieres med hensyntagen til den enkelte elevs læsefaglige niveau. Samarbejde med forældre - Skole-hjemsamtaler To gange årligt gennemføres skole-hjemsamtaler, hvor eleverne i vid udstrækning deltager. I samtalen indgår såvel beskrivelse af læsestandpunkt og læseindsats som aftaler om mål herunder ansvar. - e-planer 8

9 En gang årligt udfærdiges e-plan for den enkelte elev. I denne indgår bl.a. beskrivelse af læsestandpunkt og læseindsats samt mål opstillet af elev og lærer i fællesskab. e-planen forelægges og underskrives af forældre. - Forældremøder Ved starten af skoleåret afholder de enkelte klasser forældremøde, hvor lærerne bl.a. i nogen udstrækning gør rede for planer henholdsvis mål for årets læseundervisning. - Orientering om den daglige undervisning Alle klasser anvender i stort omfang ugebrev mv., hvor forældrene bl.a. orienteres om den konkrete undervisning. - Forældre-intra Alle lærere anvender forældre-intra som kommunikationsform, herunder formidling af ugebrev, planer for undervisningsforløb mv.. Ligeledes benytter såvel lærer som forældre forældre-intra vedr. områder, der omhandler den enkelte elev. - Særlig indsats Hvis der kræves særlig indsats, dvs. specialundervisning under en eller anden form, orienteres forældrene, mundtligt eller skriftligt, afhængigt af årsag henholdsvis specialundervisningens form, indhold, mål, ansvar mv. Samarbejde med eksterne - PPR Psykolog og talepædagog er i nogen udstrækning konsulenter vedr. den pædagogiske praksis, ift. såvel den enkelte lærer som ressource-centeret. Ved problemer, der omhandler den enkelte elev, følger vi overordnet de retningslinjer, der er udstukket af Børn og Unge / PPRs ledelse vedr. Betjening og organisering på skoleområdet. - UUvejleder Lærere og UUvejleder samarbejder omkring den enkelte klasse henholdsvis elev. Fokusområde: - Der bør arbejdes på, at UUvejlederen deltager i teammøder vedr. områder, der har relevans for hendes arbejdsområde, specielt i forhold til elever med særlige behov, herunder møder, der omhandler gennemgang af henholdsvis opfølgning på pædagogiske prøver og test i udskolingen. Særlig indsats - Ressourcecenter 9

10 Skolens ressourcecenter er et forholdsvist nyt tiltag med foreløbig to lærere/ressourcepersoner med kompetencer og specialviden indenfor AKT og specialundervisning/læsning. Elever, hvis udvikling kræver særlig indsats, indstilles, hvorefter ressourcecenteret herunder skolens leder afgør, i hvilket regi indsatsen skal iværksættes. Specialundervisningstimerne er fordelt mellem de to overordnede indsatsområder, ligesom hvert område i praksis varetages af pædagoger (AKT) henholdsvis lærere (specialundervisning). - Reading Recovery inspireret læseundervisning Et tilbud til de 3 børn på 1. årgang (forår) henholdsvis 2. årgang (efterår), hvis læseforudsætninger er svagest. Der er tale om individuel undervisning 1/2 time dagligt 3-5 måneder. Eleven udtages ud fra test og observationer på hele klassen samt individuelle test. Under hele forløbet registreres elevens aktuelle niveau, og der gives løbende tilbagemeldinger til forældre samt lærere. Når forløbet afsluttes re-testes, og der gives en samlet vurdering af forløbet samt elevens aktuelle niveau og behov. Undervisningen varetages af specialundervisningslærer, der i gennemførte uddannelsen En ekstra chance ved Erik Håkonsson - Specialundervisning På baggrund af prøveresultater henholdsvis evaluering af den daglige undervisning vurderes evt. behov for specialundervisning, herunder omfang, form, indhold mv. Indsatsen planlægges i samarbejde mellem lærer, specialunderviser og specialundervisningskoordinator og forelægges forældre henholdsvis skolens leder. Forløbet afsluttes med aftale om opfølgende indsats. Ved behov for omfattende specialundervisning inddrages PPR ud fra gældende retningslinjer. Fokusområde: - Videreudvikle ressourcecenteret generelt - Implementere skolens skemaer Indstilling handleplan (bilag), SIL særlig indsats log i forbindelse med specialundervisningsforløb - Der bør arbejdes på, at specialundervisningen varetages af lærere med interesse for og viden omkring området Skolebibliotek - Biblioteksbesøg Alle klasser har én ugentlig bibliotekstime, hvor eleverne har mulighed for at låne bøger. Herunder varetager bibliotekaren forskellige funktioner og opgaver bl.a.: I samarbejde med dansklærer og med udgangspunkt i elevens individuelle læsestandpunkt vejledes den enkelte med henblik på fritidslæsning Klasserne formidles viden om nye bøger, genrer, nye it-muligheder, nettjenester mm. Eleverne vejledes i brug af læsekontrakt, boganmeldelse, bogkasse mm. (elevintra) - Biblioteksarrangementer 10

11 Én gang årligt arrangerer skolebibliotekarerne Open by night for mellemtrinnet, klasse. Interesserede elever møder op på skolen kl. 19, hvorefter man med udgangspunkt i et bestemt tema læser, ser film, hører fortælling og oplæsning mm. Eleverne sover på skolen, hvorefter der efter fælles morgenmad gennemføres normal skoledag. - Bibliotekskundskab Alle årgange undervises i Bibliotekskundskab form, indhold, metoder mv. tilrettelægges i forhold til alder. På 3. årgang gennemføres fagligt læsekursus, hvor målet er, at eleverne opnår skærpet forståelse for, hvad en fagbog er. Produktet er udarbejdelse af egen fagbog. På 4. årgang gennemføres det tværfaglige forløb Linnea i malerens have i tæt samarbejde med biblioteket. Der arbejdes med definition af faglitteratur og skønlitteratur, herunder indgår Se teksten an, VØL og Gæt et ord samt VHS med dertilhørende materiale fra dfi. I forbindelse med det tværfaglige forløb på 5. årgang Ronja Røverdatter Liv Det Nye Testamente formidles eleverne redskaber som søgning i skolebibliotekets base, søgning i relevante baser, Se teksten an m.fl. På 6. årgang gennemføres et forløb med introduktion af skoda, emu mm. som forløber for kommende projektforløb med en grundig indføring i informationssøgning og grundlæggende forståelse for, hvordan søgning på nettet og biblioteker er opbygget. Forløbet er en del af det tværfaglige læsekursus Alle tiders reformation, hvor flere relevante links bl.a. formidles. - Udlån Fra bibliotekets basissamling samt klasse- og taskebogssamling sammensættes bogsamlinger ud fra konkrete behov og ønsker fra lærerside. Materialerne, fag- som skønlitteratur, afstemmes efter elevernes læseniveau i tæt samarbejde med de involverede lærere. Hvor det er muligt inddrages lydbånd og andre hjælperedskaber. - Information I forbindelse med det ugentlige frikvartersmøde for lærere og pædagoger orienterer bibliotekarerne om nye tiltag på biblioteket, kommende kulturarrangementer f.eks. film, teater og musik, materialer mm. - Udstillinger Bibliotekarerne udstiller materialer organiseret indenfor temaer, fagområder mv. - Kurser Bibliotekarerne arrangerer kurser, hvor de selv henholdsvis eksterne underviser skolens personale i nye tiltag indenfor nettjenester, nyt hard- og software mv. Fokusområder: - Vi vil arbejde på fortsat at inddrage skolebibliotekarerne i samarbejdet omkring konkrete undervisningsforløb udover de formaliserede, i forhold til såvel faglig 11

12 sparring og vejledning i forbindelse med teammøder henholdsvis aktiv medvirken og deltagelse i undervisningen - Vi bør i øget omfang benytte os af skolebibliotekarernes koordineringskalender, med henblik på at koordinere klassernes undervisningsforløb, herunder udlån og bestilling af materialer IT området - IT i undervisningen Gennem hele skoleforløbet anvendes computeren som et naturligt arbejdsredskab i forskellige undervisningssammenhænge. Eleverne bliver således fortrolige i brugen af dette medie på flere niveauer. - JPCK Der blev i udarbejdet en IT- handleplan: Implementering af Junior PCkørekort. Denne er siden videreudviklet og tænkes redigeret løbende (bilag). - ITrygsæk / IT som kompenserende hjælpemiddel Skolens ITvejleder og læsevejleder har gennemgået kurser med henblik på at implementere IT som kompenserende hjælpemiddel. Enkelte elever er blevet introduceret i brugen af bl.a. CDord5, dog uden større succes. Enkelte lærere anvender oplæsningsprogrammer for læsesvage elever. Fokusområder: - Der bør arbejdes målrettet på, at IT i større omfang implementeres som kompenserende hjælpemiddel for elever med læse- og stavevanskeligheder Netværk - Læsevejleder (bilag: funktionsbeskrivelse) Skolens læsevejleder deltager i netværksmøder for kommunens læsevejledere. Orienterer sig i og kommunikerer via den fælles læsevejlederkonference på skolekom. Er ansvarlig for kontakt til kommunens læsekonsulenter. - Specialundervisningskoordinator I Gedved kommune mødtes koordinatorerne og PPR flere gange årligt for bl.a. at udøve kollegial sparring, formidle erfaringer, udvikle nye tiltag mv. I Horsens kommune har der hidtil kun været ét netværksmøde, hvor hovedformålet var at præsentere kommunens nye læsekonsulent, herunder formidling af indstillingsprocedurer mv. - Skolebibliotekar Skolebiblioteket på Gedved er en naturlig del af det kommunale samarbejde mellem Horsens Kommunes skolebiblioteker. Et netværk og arbejdsforum, som mødes jævnligt til gensidig inspiration samt udveksling af ideer vedrørende biblioteksarbejdet herunder bøger og materialer til styrkelse af læsning på alle 12

13 niveauer til eleverne samt faglitteratur og undervisningsmaterialer til lærerbiblioteket dels til basissamlingen på PMC dels til lærerbibliotekerne lokalt ude på skolerne. - IT-ansvarlig It-vejlederen deltager i et fælleskommunalt netværk, hvor man mødes regelmæssigt og diskuterer tiltag på de enkelte skoler, herunder brugen af IT i læseundervisningen. Her diskuteres bl.a. hvordan IT kan bruges som værktøj såvel i normal- som specialundervisningen. Fokusområder: - Udarbejde funktionsbeskrivelser for specialundervisningskoordinator, skolebibliotekar og ITansvarlig - Opfordre til og arbejde på, at der i Horsens kommune gennemføres netværksmøder for specialundervisningskoordinatorer organiseret som netværksmøderne for læsevejledere, hvor såvel kollegial sparring som kurser af fælles interesse indgår. Uddannelse - Liniefag Størstedelen af lærerne, der varetager undervisningen i dansk, har dansk som liniefag. For en del år siden fik vi i Gedved kommune mulighed for at tage dansk som 3. liniefag. Uddannelsen blev gennemført på Gedved skole én eftermiddag om ugen over 3 år, hvilket betød, at flere af skolens egne lærere gennemførte. - Kursusvirksomhed Den første læsning og skrivning/pmc Nye dansklærere på 1. årgang gennemfører hvert år kurset. LUS/PMC Dansklærere tilbydes at deltage i kurset. Det tilstræbes, at alle dansklærere i indskolingen og på mellemtrinnet er fortrolige med LUS som evalueringsværkstøj IT og læsning Skolens IT-vejleder og læsevejleder deltager i vid udstrækning i forskellige kurser indenfor området Fokusområder: - Efteruddannelse/kursusvirksomhed med henblik på at skolens dansklærere 1) fortsat inspireres og engageres og 2) er fortrolige med danskfaglige fællesmål og trinmål, herunder muligheder for valg af organisationsformer, midler og materialer. - Faglæreres deltagelse i relevante kurser med henblik på yderligere kvalificering indenfor området læsning af fagtekster - Det tilstræbes, at skolens lærere skoleåret er repræsenteret på flere af PMC s kurser, bl.a.: At læse for at lære læsning i alle fag fokus på matematik Faglig inspiration i danskundervisningen Nyere børnelitteratur i danskundervisningen Stavning og staveudvikling Fra børnehavebarn til skoleelev 13

14 - Der bør arbejdes på, at flere af skolens lærere gennemfører kurser indenfor specialpædagogiske emner med henblik på opkvalificering af skolens specialundervisning, samme overvejelser bør indgå ved nyansættelser - Uddannelse af endnu en læsevejleder Bilag: Pædagogiske prøver oversigt Indstilling handleplan for børn med særlige behov Junior PC-kørekort Implementeringsplan Funktionsbeskrivelse læsevejleder 14