Læsepolitisk handleplan Horsens kommune Læsehandleplan Gedved skole 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008. Læsehandleplan Gedved skole 2009"

Transkript

1 Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008 Læsehandleplan Gedved skole 2009

2 Indhold Forord Undervisning - Indskolingen - Mellemtrinnet - Udskolingen Særlige læsetiltag - Læseuger - Læsekursus Materialer - Lærerbogssystemer / skolens egen materialesamling - Sprogværkstedet - PMC - Center for undervisningsmidler Evaluering - Evaluering af den daglige undervisning - Læse- og staveprøver - Individuelle læse- og staveprøver - e-planer Videndeling - Fagudvalgsmøder - Overleveringsmøder - Årsplaner - Lærerintra - Elev-intra - SkoleKom Tværfaglighed/samarbejde - Projekt - Tværfaglige temaforløb - Emneuger Samarbejde med forældre - Skole-hjemsamtaler - e-planer - Forældremøder - Orientering om den daglige undervisning - Forældre-intra - Særlig indsats Samarbejde med eksterne - PPR - Uuvejleder Særlig indsats - Ressourcecenter - Reading Recovery inspireret læseundervisning - Specialundervisning Skolebibliotek - Biblioteksbesøg - Biblioteksarrangementer - Bibliotekskundskab - Udlån - Information - Udstillinger - Kurser IT området - IT i undervisningen - JPCK - ITrygsæk / IT som kompenserende hjælpemiddel Netværk - Læsevejleder - Specialundervisningskoordinator - Skolebibliotekar - IT-ansvarlig Uddannelse - Liniefag - Kursusvirksomhed 2

3 Forord Læsehandleplanen for Gedved skole er udarbejdet som en overordnet skitsering og beskrivelse af områder, hvor læsning indgår. Planen er således en status på nuværende praksis. I planen indgår fokusområder, der skal læses og forstås som de indsatsområder, vi kort- henholdsvis langsigtet ønsker at udvikle. Handleplanen tænkes anvendt som et dynamisk værktøj i forhold til den fortsatte udvikling af skolens læsning. Evaluering vil således løbende indgå på flere niveauer; klasse- og afdelingsteam, fagudvalg, pædagogisk råd, ressourcecenter, ledelsesteam. Udkastet til læsehandleplanen er udarbejdet af skolebibliotekar og læsevejleder, forelagt og videreudviklet af fagudvalget for dansk og sluttelig godkendt af skolelederen. Planen vil blive formidlet på førstkommende pædagogisk råd, hvor bl.a. godkendelse, tidsplan og ansvar for fokusområder tænkes afklaret. Skolebestyrelsen forelægges og orienteres om læsehandleplanen foråret

4 Undervisning Med udgangspunkt i trinmål for dansk gennemfører lærerne i de enkelte afdelinger en læsepædagogisk praksis, hvor målsætningen for undervisningen overordnet kan beskrives som følger: Indskolingen 0. klasse: Sproglig/fonologisk opmærksomhed, bogstavkendskab, ordkendskab klasse: Som 0. klasse samt tilegnelse af forskellige læsestrategier, lydret stavning klasse: Sikker afkodning herunder fleksibel anvendelse af forskellige læsestrategier, udvidet ordkendskab, læseforståelse, lydfølgeregler Mellemtrinnet klasse: Automatisering og konsolidering af grundlæggende læsefærdigheder (øget sikkerhed/ hastighed), kendskab til og forståelse for forskellige tekstgenrer og læseformål herunder læsemåder med henblik på fleksible læseforståelsesstrategier, udvidelse af ordforråd indenfor alle fag, refleksion, notatteknik, lydfølgeregler/morfemer Udskolingen klasse Som mellemtrinnet med henblik på yderligere konsolidering/udvikling. Nøglebegreber som differentiering og motivation samt hele IT-området (bilag: Junior PCkørekort) indgår gennem hele skoleforløbet. Film, nordisk sprog mv. indgår i undervisningen i alle afdelinger. Fokusområder: - Implementere nye trinmål Særlige læsetiltag - Læseuger 2 gange årligt er der Læseuge for hele skolen. Uge 47 eller 48: Alle elever læser minimum 2 lektioner om dagen. De enkelte klasseteam afgør selv, hvad der læses - inhold (skøn- henholdsvis faglitterært), hvordan der læses form (individuelt henholdsvis fælles) samt hvornår læsetimerne ligger på skemaet - tidspunkt. Som motivationsfaktor indgår forskellige konkurrenceelementer. Uge 8, 9 og 10: Alle elever starter hver dag med 20 minutters læsning. De enkelte klasseteam bestemmer selv indhold henholdsvis form. - Læsekursus De enkelte årgange gennemfører hvert år særligt tilrettelagte læsekursusforløb med henblik på at udvikle elevernes individuelle læseniveau, herunder hastighed, sikkerhed, forståelse og motivation. Indhold, form og omfang bestemmes af det 4

5 enkelte klasseteam. Læsekurser planlægges i tæt samarbejde med skolebibliotekarerne og kan have såvel skønlitterært som fagliglitterært indhold. Fokusområder: - Der arbejdes på evt. at indføre læsebånd eller lignende, hvor der på formaliseret vis afsættes fast skemalagt tid til daglige/ugentlige læseaktiviteter for alle skolens elever - Indføre læsekursusforløb (fiktion og/eller faglig læsning) på alle årgange fra 2. klasse Materialer - Lærerbogssystemer / skolens egen materialesamling Vi forsøger til stadighed at optimere danskundervisningen ved at anvende nye henholdsvis tidssvarende lærerbogssystemer. Disse suppleres med ældre lærerbogssystemer, dvs. tidligere anvendte materialer, ligesom skolebibliotekets udvalg af klassesæt samt forholdsvis store udvalg af såvel skønlitteratur som faglitterære bøger muliggør kvalificeret, differentieret og varieret undervisning. Skolebiblioteket råder desuden over et stort antal enkelteksemplarer af forskellige lærerbogssystemer, herunder specielt skriftlig dansk materialer, til inspiration for dansklærerne. Pt. anvendes flg. lærerbogssystemer som årgangenes primærmateriale i læsning: 0. Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen / Hop ombord i lyd og ord / Danskbog for børnehaveklassen Den første læsning / Danskfidusen Læsefidusen Fandango / Læsepaletten / Genreserien / Læs med Overbygningen anvender et bredt udvalg af materialer, bl.a. Læs med, Læs på, Genreserien, Litteraturhistorie, Fiktion og fortolkning, Mellem runer og romantik, Virkeligheden eksploderer, Realiteternes verden, Scoop 6 Livsstil søges - Sprogværkstedet Gedved Kommunes Det Tværgående Projekt for Tidlig Sproglig Indsats udmøntede sig bl.a. i, at man på de enkelte skoler fik etableret et Sprogværksted, dvs. en materialesamling med sprogstimulerende bøger, spil mv. Disse anvendes fortsat i nogen grad i Indskolingen. - PMC Fællessamlingen Lærerne udnytter i tiltagende grad muligheden for lån af klassesæt indenfor såvel skøn- som faglitteratur. Vurderes som et fint supplement til skolens egen materialesamling. Informationssamlingen Fagudvalgene har i nogen grad benyttet PMC som sted for afholdelse af møder. Vurderes som en god lokal mulighed for at orientere sig indenfor materialer, herunder overvejelser i forhold til nye indkøb. Basissamlingen Lærerne benytter muligheden for lån af faglitteratur. 5

6 - Center for undervisningsmidler Lærerne anvender fortsat CFU i forhold til såvel orientering indenfor undervisningsmaterialer som lån af klassesæt. Lån på CFU er dog siden kommunesammenlægningen i aftagende, hvilket bl.a. kan forklares ved muligheden for lån gennem PMC. Fokusområde: - At flere lærere bliver fortrolige med henholdsvis motiverede for lån af materialer på PMC og CFU Evaluering - Evaluering af den daglige undervisning Evaluering sker løbende og på flere niveauer. I Indskolingen anvendes bl.a. Læsemåleren og LUS som evalueringsværktøj. Enkelte lærere anvender konsekvent kvalitetsstjernen henholdsvis portfolio, det er dog variation og forskellighed, der overordnet kendetegner lærernes evaluering af klassens henholdsvis den enkelte elevs læsning og skriftsproglige kompetence. - Læse- og staveprøver Med henblik på at afdække den enkelte klasses henholdsvis elevs danskfaglige niveau testes alle, klasse, 1-2 gange årligt (bilag: Pædagogiske prøver oversigt). Som udgangspunkt gennemføres og rettes prøverne af dansklærerne. Med baggrund i resultaterne udfærdiger skolens læsevejleder herefter skriftlig læserapport, som videreformidles via lærerintra til lærerne i de enkelte klasseteam, herunder faglærerne, samt offentliggøres på lærerintra under dokumenter. Læsevejleder og dansklærer mødes efterfølgende og lægger i fællesskab plan for opfølgende undervisning henholdsvis særlige tiltag, herunder evt. specialundervisning. Skolens leder orienteres om prøveresultater og planer for såvel den kommende danskundervisning samt evt. særlige tiltag/særlig indsats for klasse/gruppe/elev. Elever med resultater under middel retestes efter periode med særlig indsats. - Individuelle læse- og staveprøver Når resultaterne af de pædagogiske prøver taget på klassen ikke er tilstrækkelige i forhold til at afdække den enkelte elevs særlige vanskeligheder, tages der individuelle prøver. Vi har hidtil bl.a. anvendt DL materialet - Diagnostisk Læse- og staveprøve, Dansk Psykologisk forlag. Læsevejleder/specialundervisningskoordinator har ansvaret for prøvetagning, rapportskrivning, herunder forslag til opfølgende indsats, samt formidling til forældre og lærere. - E-planer Én gang årligt udfærdiges der individuelle e-planer. Planen indeholder bl.a. beskrivelse af elevens læsestandpunkt samt mål for den kommende periode. Evt. 6

7 problemer vedr. læsning, herunder særlige tiltag og aftaler med elev henholdsvis forældre bør fremgå af e-planen. Fokusområder: - Fremover tilstræbes en involvering af hele teamet i møder med læsevejleder vedr. testresultater herunder opfølgende indsats - Implementering af IL Individuel Læseundersøgelse, ved indstilling til læsekonsulent - Vurdere læse-, stave- og skriveraketternes anvendelighed med henblik på evt. at implementere disse som evalueringsværktøj på alle niveauer - Inddrage Værd at vide om ordblindhed som nyt prøvemateriale på 3. årgang - Videreudvikling af varierede læse-evalueringsmetoder; Læsenøglen, Læsemåleren m.fl. Videndeling - Fagudvalgsmøder Flere gange årligt mødes dansklærere med henblik på at udveksle erfaringer og idéer, vurdere materialer samt forholde sig til fagbudget henholdsvis udvikling af undervisningen, herunder nye tiltag indenfor det danskfaglige område - Overleveringsmøder Ved afslutningen af skoleåret mødes man på tværs af nærmeste årgangsteams og formidler erfaringer og idéer bl.a. indenfor faget dansk. - Årsplaner Alle lærere udarbejder årsplaner, som indeholder såvel aktivitetsplan som beskrivelse af undervisningens mål, organisering, midler, materialer, evaluering mv.. Disse lægges i vid udstrækning på lærer-intra. - Lærerintra Lærerintra benyttes i nogen grad som medie for intern videndeling, eksempelvis beskrivelse af undervisningsforløb. - Elev-intra På elev-intra arbejder eleverne med forskellige læseudviklende aktiviteter, eksempelvis: Bogkassen, Boganmeldelse, Læsekontrakt, Se teksten an, VØL, Tip en tekst, Gæt et ord - SkoleKom Det Elektroniske Mødested for Undervisningsverdenen EMU anvendes i udvidet grad, såvel kommunikativt som vidensøgende. Fokusområde: - Videreudvikling af fagudvalgsmøder med henblik på, at alle lærere forholder sig til læsning indenfor hver deres fagområde. 7

8 Dansk: 1) Fordybelse indenfor forskellige danskfaglige områder, herunder evt. nedsættelse af interessearbejdsgrupper 2) Iværksættelse af specifikke læseudviklingstiltag Faglærere: Forholde sig til læsning af fagtekster, eksempelvis Læsning og matematik, Læsning indenfor naturfag osv. Tværfaglighed / samarbejde - Projekt Flere klasser gennemfører hvert år tværfaglige forløb som forberedelse til projektopgaven i 9. klasse. Eleverne gøres således fortrolige med faglig læsning samt projektopgavens særlige arbejds- og fremlæggelsesform mv. - Tværfaglige temaforløb Hvert år gennemfører klasse formaliserede temaforløb på tværs af forskellige fag og fagområder. 4. klasse: Linnea i malerens have (dansk og billedkunst) 5. klasse: Ronja Røverdatter / Liv / Det Nye Testamente (dansk, kristendom, billedkunst og musik) 6. klasse: Alle tiders reformation (dansk og historie) - Emneuger Tre gange årligt er der indenfor skolens tre afdelinger emneuge på tværs af årgange. Læsning indgår i vid udstrækning som en del af disse forløb, som såvel danskfaglige temaer som læsning som redskab. På mellemtrinnet tilstræbes det eksempelvis, at der indenfor de tre skoleår ( ) indgår specifikke danskfaglige områder som eksempelvis filmkundskab og nordisk sprog, ligesom udskolingen bl.a. har tværfaglige emner indenfor dansk og naturfag, praktisk-musiske fag henholdsvis øvrige humanistiske fag. Fokusområde: - Gennem et tæt samarbejde mellem dansklærere og faglærere vil vi sikre os, at læsning opleves som et fælles ansvar, hvor også undervisningen indenfor andre fagområder tilrettelægges og differentieres med hensyntagen til den enkelte elevs læsefaglige niveau. Samarbejde med forældre - Skole-hjemsamtaler To gange årligt gennemføres skole-hjemsamtaler, hvor eleverne i vid udstrækning deltager. I samtalen indgår såvel beskrivelse af læsestandpunkt og læseindsats som aftaler om mål herunder ansvar. - e-planer 8

9 En gang årligt udfærdiges e-plan for den enkelte elev. I denne indgår bl.a. beskrivelse af læsestandpunkt og læseindsats samt mål opstillet af elev og lærer i fællesskab. e-planen forelægges og underskrives af forældre. - Forældremøder Ved starten af skoleåret afholder de enkelte klasser forældremøde, hvor lærerne bl.a. i nogen udstrækning gør rede for planer henholdsvis mål for årets læseundervisning. - Orientering om den daglige undervisning Alle klasser anvender i stort omfang ugebrev mv., hvor forældrene bl.a. orienteres om den konkrete undervisning. - Forældre-intra Alle lærere anvender forældre-intra som kommunikationsform, herunder formidling af ugebrev, planer for undervisningsforløb mv.. Ligeledes benytter såvel lærer som forældre forældre-intra vedr. områder, der omhandler den enkelte elev. - Særlig indsats Hvis der kræves særlig indsats, dvs. specialundervisning under en eller anden form, orienteres forældrene, mundtligt eller skriftligt, afhængigt af årsag henholdsvis specialundervisningens form, indhold, mål, ansvar mv. Samarbejde med eksterne - PPR Psykolog og talepædagog er i nogen udstrækning konsulenter vedr. den pædagogiske praksis, ift. såvel den enkelte lærer som ressource-centeret. Ved problemer, der omhandler den enkelte elev, følger vi overordnet de retningslinjer, der er udstukket af Børn og Unge / PPRs ledelse vedr. Betjening og organisering på skoleområdet. - UUvejleder Lærere og UUvejleder samarbejder omkring den enkelte klasse henholdsvis elev. Fokusområde: - Der bør arbejdes på, at UUvejlederen deltager i teammøder vedr. områder, der har relevans for hendes arbejdsområde, specielt i forhold til elever med særlige behov, herunder møder, der omhandler gennemgang af henholdsvis opfølgning på pædagogiske prøver og test i udskolingen. Særlig indsats - Ressourcecenter 9

10 Skolens ressourcecenter er et forholdsvist nyt tiltag med foreløbig to lærere/ressourcepersoner med kompetencer og specialviden indenfor AKT og specialundervisning/læsning. Elever, hvis udvikling kræver særlig indsats, indstilles, hvorefter ressourcecenteret herunder skolens leder afgør, i hvilket regi indsatsen skal iværksættes. Specialundervisningstimerne er fordelt mellem de to overordnede indsatsområder, ligesom hvert område i praksis varetages af pædagoger (AKT) henholdsvis lærere (specialundervisning). - Reading Recovery inspireret læseundervisning Et tilbud til de 3 børn på 1. årgang (forår) henholdsvis 2. årgang (efterår), hvis læseforudsætninger er svagest. Der er tale om individuel undervisning 1/2 time dagligt 3-5 måneder. Eleven udtages ud fra test og observationer på hele klassen samt individuelle test. Under hele forløbet registreres elevens aktuelle niveau, og der gives løbende tilbagemeldinger til forældre samt lærere. Når forløbet afsluttes re-testes, og der gives en samlet vurdering af forløbet samt elevens aktuelle niveau og behov. Undervisningen varetages af specialundervisningslærer, der i gennemførte uddannelsen En ekstra chance ved Erik Håkonsson - Specialundervisning På baggrund af prøveresultater henholdsvis evaluering af den daglige undervisning vurderes evt. behov for specialundervisning, herunder omfang, form, indhold mv. Indsatsen planlægges i samarbejde mellem lærer, specialunderviser og specialundervisningskoordinator og forelægges forældre henholdsvis skolens leder. Forløbet afsluttes med aftale om opfølgende indsats. Ved behov for omfattende specialundervisning inddrages PPR ud fra gældende retningslinjer. Fokusområde: - Videreudvikle ressourcecenteret generelt - Implementere skolens skemaer Indstilling handleplan (bilag), SIL særlig indsats log i forbindelse med specialundervisningsforløb - Der bør arbejdes på, at specialundervisningen varetages af lærere med interesse for og viden omkring området Skolebibliotek - Biblioteksbesøg Alle klasser har én ugentlig bibliotekstime, hvor eleverne har mulighed for at låne bøger. Herunder varetager bibliotekaren forskellige funktioner og opgaver bl.a.: I samarbejde med dansklærer og med udgangspunkt i elevens individuelle læsestandpunkt vejledes den enkelte med henblik på fritidslæsning Klasserne formidles viden om nye bøger, genrer, nye it-muligheder, nettjenester mm. Eleverne vejledes i brug af læsekontrakt, boganmeldelse, bogkasse mm. (elevintra) - Biblioteksarrangementer 10

11 Én gang årligt arrangerer skolebibliotekarerne Open by night for mellemtrinnet, klasse. Interesserede elever møder op på skolen kl. 19, hvorefter man med udgangspunkt i et bestemt tema læser, ser film, hører fortælling og oplæsning mm. Eleverne sover på skolen, hvorefter der efter fælles morgenmad gennemføres normal skoledag. - Bibliotekskundskab Alle årgange undervises i Bibliotekskundskab form, indhold, metoder mv. tilrettelægges i forhold til alder. På 3. årgang gennemføres fagligt læsekursus, hvor målet er, at eleverne opnår skærpet forståelse for, hvad en fagbog er. Produktet er udarbejdelse af egen fagbog. På 4. årgang gennemføres det tværfaglige forløb Linnea i malerens have i tæt samarbejde med biblioteket. Der arbejdes med definition af faglitteratur og skønlitteratur, herunder indgår Se teksten an, VØL og Gæt et ord samt VHS med dertilhørende materiale fra dfi. I forbindelse med det tværfaglige forløb på 5. årgang Ronja Røverdatter Liv Det Nye Testamente formidles eleverne redskaber som søgning i skolebibliotekets base, søgning i relevante baser, Se teksten an m.fl. På 6. årgang gennemføres et forløb med introduktion af skoda, emu mm. som forløber for kommende projektforløb med en grundig indføring i informationssøgning og grundlæggende forståelse for, hvordan søgning på nettet og biblioteker er opbygget. Forløbet er en del af det tværfaglige læsekursus Alle tiders reformation, hvor flere relevante links bl.a. formidles. - Udlån Fra bibliotekets basissamling samt klasse- og taskebogssamling sammensættes bogsamlinger ud fra konkrete behov og ønsker fra lærerside. Materialerne, fag- som skønlitteratur, afstemmes efter elevernes læseniveau i tæt samarbejde med de involverede lærere. Hvor det er muligt inddrages lydbånd og andre hjælperedskaber. - Information I forbindelse med det ugentlige frikvartersmøde for lærere og pædagoger orienterer bibliotekarerne om nye tiltag på biblioteket, kommende kulturarrangementer f.eks. film, teater og musik, materialer mm. - Udstillinger Bibliotekarerne udstiller materialer organiseret indenfor temaer, fagområder mv. - Kurser Bibliotekarerne arrangerer kurser, hvor de selv henholdsvis eksterne underviser skolens personale i nye tiltag indenfor nettjenester, nyt hard- og software mv. Fokusområder: - Vi vil arbejde på fortsat at inddrage skolebibliotekarerne i samarbejdet omkring konkrete undervisningsforløb udover de formaliserede, i forhold til såvel faglig 11

12 sparring og vejledning i forbindelse med teammøder henholdsvis aktiv medvirken og deltagelse i undervisningen - Vi bør i øget omfang benytte os af skolebibliotekarernes koordineringskalender, med henblik på at koordinere klassernes undervisningsforløb, herunder udlån og bestilling af materialer IT området - IT i undervisningen Gennem hele skoleforløbet anvendes computeren som et naturligt arbejdsredskab i forskellige undervisningssammenhænge. Eleverne bliver således fortrolige i brugen af dette medie på flere niveauer. - JPCK Der blev i udarbejdet en IT- handleplan: Implementering af Junior PCkørekort. Denne er siden videreudviklet og tænkes redigeret løbende (bilag). - ITrygsæk / IT som kompenserende hjælpemiddel Skolens ITvejleder og læsevejleder har gennemgået kurser med henblik på at implementere IT som kompenserende hjælpemiddel. Enkelte elever er blevet introduceret i brugen af bl.a. CDord5, dog uden større succes. Enkelte lærere anvender oplæsningsprogrammer for læsesvage elever. Fokusområder: - Der bør arbejdes målrettet på, at IT i større omfang implementeres som kompenserende hjælpemiddel for elever med læse- og stavevanskeligheder Netværk - Læsevejleder (bilag: funktionsbeskrivelse) Skolens læsevejleder deltager i netværksmøder for kommunens læsevejledere. Orienterer sig i og kommunikerer via den fælles læsevejlederkonference på skolekom. Er ansvarlig for kontakt til kommunens læsekonsulenter. - Specialundervisningskoordinator I Gedved kommune mødtes koordinatorerne og PPR flere gange årligt for bl.a. at udøve kollegial sparring, formidle erfaringer, udvikle nye tiltag mv. I Horsens kommune har der hidtil kun været ét netværksmøde, hvor hovedformålet var at præsentere kommunens nye læsekonsulent, herunder formidling af indstillingsprocedurer mv. - Skolebibliotekar Skolebiblioteket på Gedved er en naturlig del af det kommunale samarbejde mellem Horsens Kommunes skolebiblioteker. Et netværk og arbejdsforum, som mødes jævnligt til gensidig inspiration samt udveksling af ideer vedrørende biblioteksarbejdet herunder bøger og materialer til styrkelse af læsning på alle 12

13 niveauer til eleverne samt faglitteratur og undervisningsmaterialer til lærerbiblioteket dels til basissamlingen på PMC dels til lærerbibliotekerne lokalt ude på skolerne. - IT-ansvarlig It-vejlederen deltager i et fælleskommunalt netværk, hvor man mødes regelmæssigt og diskuterer tiltag på de enkelte skoler, herunder brugen af IT i læseundervisningen. Her diskuteres bl.a. hvordan IT kan bruges som værktøj såvel i normal- som specialundervisningen. Fokusområder: - Udarbejde funktionsbeskrivelser for specialundervisningskoordinator, skolebibliotekar og ITansvarlig - Opfordre til og arbejde på, at der i Horsens kommune gennemføres netværksmøder for specialundervisningskoordinatorer organiseret som netværksmøderne for læsevejledere, hvor såvel kollegial sparring som kurser af fælles interesse indgår. Uddannelse - Liniefag Størstedelen af lærerne, der varetager undervisningen i dansk, har dansk som liniefag. For en del år siden fik vi i Gedved kommune mulighed for at tage dansk som 3. liniefag. Uddannelsen blev gennemført på Gedved skole én eftermiddag om ugen over 3 år, hvilket betød, at flere af skolens egne lærere gennemførte. - Kursusvirksomhed Den første læsning og skrivning/pmc Nye dansklærere på 1. årgang gennemfører hvert år kurset. LUS/PMC Dansklærere tilbydes at deltage i kurset. Det tilstræbes, at alle dansklærere i indskolingen og på mellemtrinnet er fortrolige med LUS som evalueringsværkstøj IT og læsning Skolens IT-vejleder og læsevejleder deltager i vid udstrækning i forskellige kurser indenfor området Fokusområder: - Efteruddannelse/kursusvirksomhed med henblik på at skolens dansklærere 1) fortsat inspireres og engageres og 2) er fortrolige med danskfaglige fællesmål og trinmål, herunder muligheder for valg af organisationsformer, midler og materialer. - Faglæreres deltagelse i relevante kurser med henblik på yderligere kvalificering indenfor området læsning af fagtekster - Det tilstræbes, at skolens lærere skoleåret er repræsenteret på flere af PMC s kurser, bl.a.: At læse for at lære læsning i alle fag fokus på matematik Faglig inspiration i danskundervisningen Nyere børnelitteratur i danskundervisningen Stavning og staveudvikling Fra børnehavebarn til skoleelev 13

14 - Der bør arbejdes på, at flere af skolens lærere gennemfører kurser indenfor specialpædagogiske emner med henblik på opkvalificering af skolens specialundervisning, samme overvejelser bør indgå ved nyansættelser - Uddannelse af endnu en læsevejleder Bilag: Pædagogiske prøver oversigt Indstilling handleplan for børn med særlige behov Junior PC-kørekort Implementeringsplan Funktionsbeskrivelse læsevejleder 14

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen.

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen. Skoles årsplan indeholder emner, tilbud og aktiviteter, som vi gerne vil præsentere i det kommende skoleår, og vi håber mange af jer vil være med og lade jer inspirere. Vi vil i år have særlig fokus på

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:...

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:... Indhold Målsætning :... 2 Handleplan for elever:... 2 Handleplan for lærerne:... 2 Indholdsoversigt for årgangene... 3 Indskoling:... 4 Kurser:... 4 Mellemtrin:... 4 Kurser:... 5 Udskoling:... 6 Kurser:...

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Biblioteks - og materialekundskab i børnehaveklassen. Biblioteks - og materialekundskab 1. - 2. klasse

Biblioteks - og materialekundskab i børnehaveklassen. Biblioteks - og materialekundskab 1. - 2. klasse Biblioteks - og materialekundskab i børnehaveklassen Præsentation af skolebiblioteket. De skal orienteres om indretning og bøgernes placering Kendskab til betjening af udlånssystemet (Interaktivt spil)

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Indsats og evaluering på læseområdet

Indsats og evaluering på læseområdet Indsats og evaluering på læseområdet Indholdsfortegnelse: Indledning s. 3 Kommissorium s. 5 Status s. 6 Øvrige tiltag s. 7 Målsætning s. 8 Indsatsområder s. 9 Overordnet s. 9 Indskoling s. 11 Mellemtrin

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Palle Kure Skolekode: 400034 Rønne d. 1.3.2015 Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen Tilsynet er

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Handleplan for læsning. Skoleområdet 2009

Handleplan for læsning. Skoleområdet 2009 Handleplan for læsning Skoleområdet 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning til handleplan for læsning...3 1.1 Læsevejledning...5 2. Lovgrundlag...5 3 Øget fokus på vedvarende læsekompetence...7 3.1.

Læs mere

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer.

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STRIB SKOLE skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil: Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Intranet på Kongevejens Skole

Intranet på Kongevejens Skole Intranet på Kongevejens Skole På Kongevejen Skole ønsker vi at benytte SkoleIntra som et dynamisk redskab til information, kommunikation og dialog blandt elever, medarbejdere og forældre. Målsætningen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere