Dato:28. feb Energikilder

Transkript

1 Danmarks Naturfredningsforening i Randers Formand: Christian Halgreen, Hłjvej 7, 8870 Lang Telefon: , christian@halgreen.dk Dato:28. feb 2010 Hermed fremsendes bem rkninger fra Danmarks Naturfredningsforening i Randers (DN Randers) til udkast til Klimaplan 2030 for Randers Kommune. Overordnet set hilser DN Randers Klimaplanen velkommen, og noterer sig, at kommunen med planen s tter sig ambitiłse, men ogs realistiske, m l for reduktion af CO2- udledningen, b de for Randers som geografisk omr de og for Randers Kommune som virksomhed. For planperioden, d.v.s. perioden betyder planen en reduktion af CO2- udledningen fra 528 til 192 tusinde ton/ r, svarende til en reduktion med n sten 2/3 eller 3% pr r. Med et s dant m l, ser DN Randers frem til, at der indg s en aftale med DN om at Randers Kommune bliver Klimakommune. Opgłrelse af CO2 reduktion En v sentlig del af CO2 reduktionen sker ikke ved reelt at reducere forbruget af fossile br ndstoffer, men ved at indregne en effekt af nettoeksporten af el omregnet til CO2- belastning ud fra den danske gennemsnitlige CO2-emission pr kwh i DN Randers finder ikke denne fremstilling retvisende. For det fłrste vil resten af Danmarks el-produktion blive mindre CO2-belastende i perioden , s CO2-emissionen pr kwh m forventes meget mindre i Dermed bliver v rdien af Randers El-eksport v sentlig mindre i Det er pr cis den samme udvikling, Klimaplanen n vner p side 18, hvor udviklingen łger effektne af Klimaplanens tiltag. For det andet betyder beregningsformen, at Randers kommune p papiret kunne blive CO2-neutral, hvis man blot importerede tilstr kkelig meget tr flis og brugte det til at łge el-produktionen. Hvis man, hvad DN Randers finder mere retvisende, ser p forbruget af fossile br ndstoffer i Randers Kommune uden at korrigere for el-eksport, bliver CO2-reduktionen i planperioden p 50% eller 2,3% pr r, hvilket stadig er ambitiłst. DN Randers vil opfordre til, at der opstilles rlige eller to- rige opgłrelser og m l for CO2- reduktionen. Det er en foruds tning for, at vi kontinuert kan holde focus og korrigere tiltagene, hvis det viser sig at udviklingen ikke g r som planlagt. Energikilder Vindkraft En v sentlig kilde til energi, der kan fortr nge fossil energi er vindkraften, der i planperioden skal łges fra 900 til TJ. Dette kr ver, at byr det vedtager en lokaliseringsplan for landbaserede vindmłller, og DN Randers ser frem til at medvirke hertil. Indenfor planperioden bliver landbaserede vindmłller nłdvendige, og hvis det p et senere tidspunkt teknisk og łkonomisk muligt at erstatte produktionen med produktion fra havmłlleparker, kan de landbaserede vindmłller fjernes uden at efterlade v sentlige aftryk i naturen. Młllerne drejer som bekendt som vinden bl ser, og derfor bliver der behov for tilpasninger i den łvrige energiforsyning, for at indpasse vindenergi. DN Randers foresl r, at Klimaplanen

2 ogs inddrager denne tilpasning, med fłlgende virkemidler: Anvendelse af batteridrevne kłretłjer, der kan lades op ved eloverskud. Varmelagring, s kraftvarmeproduktionen kan sl es fra ved eloverskud. Anvendelse af varmepumper i stedet for kraftvarme og naturgas Biomasse Planen indeb rer en kraftig forłgelse af anvendelsen af biomasse til energiform l. Det ses at i 2030 planl gges godt 40% af kommunens energiforbrug v re d kket af biomasse, fłrst og fremmest importeret tr flis og lignende br ndsler. DN Randers er bekymret ved denne del af planen. Danske eksperter angiver s ledes, at vi n ppe kan forvente at kunne d kke mere end 30% af energiforbruget ved biomasse, og det kr ver endda en effektiv udnyttelse af halm, som ikke indg r i Klimaplanen for Randers. Derfor er planen baseret p en betydelig import af biomasse ogs i fremtiden og der błr skabes sikkerhed for, at denne import er b redygtig og CO2 neutral. Hvis f.eks. produktionen af tr flis er baseret p rydning af skov, kan CO2-belastningen reelt v re stłrre end ved afbr nding af fossile br ndstoffer. Planen foruds tter en łget egenproduktion af biomasse gennem łget skovtilplantning og dyrkning af energiafgrłder. DN Randers stłtter forslaget om łget skovrejsning med byn r lłvskov. Det skaber ikke bare en produktion af biomasse p l ngere sigt, men det łger ogs naturindholdet og giver bedre rekreative muligheder for befolkningen. Af disse grunde stłtter vi ogs valget af lłvskov, selvom beregninger viser at n leskov er mere effektiv til produktion af biobr ndsel. Derimod er vi skeptiske overfor dyrkning af energiafgrłder som energipil eller elefantgr s i randzoner. Naturindholdet i s danne omr der er lige s lavt som i en kornmark, og vi har brug for randzonerne som grłnne korridorer. Hertil kommer, at dyrkningen af energiafgrłder i sig selv er energikr vende, og hvis der her anvendes fossile br ndstoffer fungerer dyrkningen som en art hvidvaskning af de fossile br ndstoffer. DN Randers l gger derfor stor v gt p, at planen som tiltag 53 netop kun omtaler afhłstning af biomasse til biogas fra lavbundsarealer, dyrkning af energiafgrłder i forbindelse med naturbeskyttelse og udnyttelse af lokale halmressourcer. Sol Som beskrevet i planen, er solceller til el-produktion n ppe rentable i planperioden, hvis ikke anvendelsen i łvrigt giver fordele, som f.eks. ved at de kan erstatte andre bygningsmaterialer. Den seneste vinters tagkollapser har her gjort det interessant at se p, at solceller ogs medvirker til at undg oplagring af store snem ngder, fordi man lader solceller afsmelte et glidelag under sneen, s solcellerne holdes fri til produktion. Solcellerne er et vigtigt supplement til vindkraft, fordi produktionen bedre korrellerer med forbruget. Hvor solceller til elproduktion har lav rentabilitet, er det modsatte tilf ldet for solvarme, b de til rumopvarmning og til opvarmning af forbrugsvand. DN Randers havde derfor gerne set en stłrre focus p anvendelsen af individuel og kollektiv solvarme. DN Randers vil pege p, at solvarme ikke bare, som i tiltag 17, er relevant udenfor fjernvarmeomr derne. Vi henviser her til bem rkningerne ovenfor om opgłrelsesmetode og importeret biomasse. 2

3 Energiforbrug Transport Som planen viser, er en oml gning af transporten et helt centralt instrument for at kunne n m ls tningen. Selv med de foruds tninger, der głres i planen, vil transporten i 2030 v re kilde til 170 ud af 192 tusinde tons CO2. Det viser, hvor stor en effekt, transporten har. DN Randers har kommenteret dette omr de i kommentarerne til Infrastrukturpolitik, som vedl gges. Vi vil foresl, at gratis parkering for el-biler, tiltag 42, iv rks ttes s hurtigt som muligt, og ikke fłrst i Omkostningerne vil i de fłrste r v re meget sm. Undersłgelsen af letbanemuligheder, tiltag 46, forsl r vi udbredt til at omfatte undersłgelse af eldreven busdrift i letbanetraceen i trekanten Hornb k Dronningborg Paderup, s dette lłft til den kollektive og b redygtige transport ikke skal afvente letbanen mellem Randers og rhus. Varmeforsyning Som beskrevet ovenfor, er selv biomasse en begr nset ressource, der błr anvendes med omtanke og med m de. Derfor błr en klimaplan p varmeforsyningsomr det fłrst og fremmest udnytte det potentiale for besparelser gennem isolering og varmegenvinding, der er i b de den eksisterende bygningsmasse og i nybyggeriet. Som det fremg r at IDAs klimaplan, er netop isolering og varmegenvinding de omr der, hvor der hurtigst og med stłrst samfundsłkonomisk rentabilitet kan ske reduktion i CO2-belastningen. Dette forhold skjules af planens beregningsteknik, hvor et merforbrug af varme fra biomasseforsynede kraftvarmev rker kommer til at fremst som en CO2 besparelse. Jo fłr vi kommer i gang med disse tiltag, jo bedre. Derfor vil DN Randers opfordre byr det til at fremskynde disse aktiviteter mest muligt. Som eksempel błr det overvejes, om kravet om lavenergi klasse 1 byggeri kan indskrives som et kommuneplantill g eller benyttes individulet i lokalplaner allerede fra 2010, i stedet for, som foresl et i tiltag 1, at vente til 2012 og Et andet tiltage kunne v re udf rdigelsen af et varmetabsatlas gennem konsekvent termografering fra fly efter samme model, som Odense har valgt. En noget dyrere, men ogs v sentligt mere effektiv foranstaltning end udl n af kameraer (tiltag 4) DN Randers stłtter udvidelsen af omr der med fjernvarmeforsyning fra kraftvarmev rker. Det bliver s rlig rentabelt, n r disse f r ledig kapacitet gennem besparelser indenfor deres eksisterende d kningsomr der. Vi vil pege p, at der ogs er potentiale for udvidelser af de decentrale kraftvarmev rkers d kningsomr de, hvor f.eks. Skovlystkvarteret kan inddrages i Lang varmeforsynings d kningsomr de. Landbrug og natur DN Randers ser frem til iv rks ttelse af de i planen n vnte tiltag, som generelt kan medvirke til at łge naturindholdet. S rligt ser vi frem til iv rks ttelse af vand- og naturplaner, der kan łge arealerne for v domr der og tage de organiske lavbundsarealer ud af omdrift. DN Randers er meget interesseret i at medvirke til udf rdigelsen af s danne planer. DN finder det ogs hensigtsm ssigt at udnytte husdyrgłdning og andre organiske materialer til biogas, som m kunne finde efterspłrgsel b de til procesenergi, til varme og til elproduktion indenfor kommunens rammer uden at den skal opgraderes til distribution sammen med naturgas. En s dan opgradering vil koste energi og kr ve tilfłrsel af fossilt propan. Det er vort h b, at de kan lykkes at udpege lokaliteter til biogasanl g uden at de vil łdel gge naturen og landskabelige v rdier, og uden at de vil skabe lugt- og trafikgener for befolkningen. 3

4 Inddragelse af borgere og andre interessenter Planen indeholder gode elementer til inddragelse og aktivering af den enkelte borger. Til den hjemmeside, der omtales som initiativ 2, foresl r vi at der med link til forsyningsvirksomhederne gives den enkelte borger over let overblik over eget forbrug og besparelsesmuligheder. Planen omhandler ogs inddragelse af Naturgasselskaber i planl gning af udnyttelse af biogas, og forsyningsvirksomheder i varmeplanl gning. Det er naturlig, at drage nytte af disse interessenters ekspertise, men kommunen błr samtidig v re opm rksom p, at parternes egeninteresser. Man kan ikke forvente, at et naturgasselskab giver r d om lokal anvendelse af biogas, som fortr nger naturgassen, ligesom man ikke kan forvente, at fjernvarmeselskaber giver r d om solvarme i deres forsyningsomr der. P foreningens vegne Christian Halgreen 4

5 BILAG Danmarks Naturfredningsforening i Randers Formand: Christian Halgreen, Hłjvej 7, 8870 Lang Telefon: , christian@halgreen.dk Dato:19. januar 2010 Randers Kommune Miljł- og Teknike Att.: Henning Jensen (henning.jensen@randers.dk) Randers Kommune har sendt notatet Infrastrukturpolitik i hłring. Det fremg r af notatet, at det har til form l at fastl gge en r kke politiske fikspunkter, der skal danne basis for den rlige budgetl gning, og at det er baseret p elementer fra eksisterende politisk afstemte planer som Trafikstrategi for Paderup Centeromr de (2007) Infrastrukturplan for Randers Kommune (2008) Kollektiv Trafikplan (2009) Randers Cykelby Det fremg r ogs, at der i det kommende r skal suppleres med fastl ggelsen af politikker som Stiplan (2010) Optimering af lyskryds(2011) Mobilitetsplan (2012) Overordnede betragtninger Hensigten med mobilitetsplanen er at den skal v re en paraply over delplanerne og skabe sammenh ng mellem disse. DN Randers havde foretrukket, om Randers Kommune havde valgt den omvendte fremgangsm de, s ledes at der fłrst blev focuseret p de trafikale behov og dern st arbejdet p at opfylde disse behov i delplaner for forskellige trafikarter og anl gstyper under hensyn til natur og miljł, klima, sundhed og łkonomi. DN Randers finder ogs, at r kkefłlgen i planerne er uhensigtsm ssig derved, at Infrastrukturepolitikken słges fastlagt som grundlag for de n ste rs budgetl gning p et tidspunkt, hvor kommunen har n et at udf rdige en detaljeret plan for bilvejenes udbygning - kaldet Infrastrukturplan men ikke har gennemfłrt en tilsvarende planl gning for den infrastruktur, der skal sikre de lette trafikanter, g ende og cyklende. Denne r kkefłlge tr kker i retning af, at stisystemerne planl gges p bilvejenes pr misser. Infrastrukturpolitikken er sendt i hłring samtidig med, at Randers Kommune har udsendt forslag til Klimaplan 2030, der viser, hvordan Randers kan gennemfłre en reduktion af CO2 udslippet med 75% pr indbygger i forhold til 1990-niveau. Et af virkemidlerne hertil er, at personbiltrafikken reduceres ved at flytte 5% til cykel eller gang, 5% til bus, 15% til tog og desuden reducere br ndstofforbruget ved bl.a. łget samkłrsel. Dette giver samlet en 5

6 reduktion p 30-35% af personbiltrafikken, og givetvis en stłrre reduktion i myldretiden. Dette błr fłre til en infrastrukturpolitik, der ikke bare viderefłrer tidligere planer og prioriteter, men som revurderer disse. Vi błr ikke bygge unłdvendige veje til en biltrafik, vi alligevel ikke kan tillade os, og omvendt błr vi bruge ressourcerne p at głre de alternative transportformer tiltr kkende og tilstr kkelige. Specifikke ndringsforslag DN Randers foresl r, at tidsplanerne forskydes, s b de stiplan og mobilitetsplan udarbejdes i Biltrafikken For biltrafikken anfłres det at Bolv rkslinien gennemfłres, n r der er behov for det. DN Randers foresl r, at behovet revurderes i lyset af Klimaplanens foruds tninger. Den s kaldte Trafikstrategi for Paderup Centeromr de er alene en plan for udbygning af vejog stinet. DN Randers foresl r, at denne revurderes, s den kollektive trafikbetjening af omr det t nkes ind. I strategi for lyskryds forsl r DN Randers at der indarbejdes tiltag som busprioritering og grłn błlge for cyklister. Kollektiv trafik DN Randers m konstatere, at planerne for en letbane ligger relativt langt ude i fremtiden, idet Randers-etapen hverken bliver en del af Letbanens etape 1 eller etape 2. DN Randers foresl r derfor, at der fokuseres p trafikbetjenignen ad det eksisterende skinnenet med en n rbanebetjening af str kningen Randers- rhus og halvtimesdrift p str kningen. Selv med disse tiltag kan belastningen p str kningen holdes under belastningen p andre dobbeltsporede str kninger som Roskilde-Ringsted og Odense-Middelfart, s banen har den nłdvendige kapacitet. Borgerne i kommunen har stor interesse i, at landsdelstrafikken med tog głres effektiv. DN Randers foresl r derfor, at kommunen bakker op bag timemodellen, selvom den ikke giver stop i Randers, n r blot der sikres en god koordinering med tilbringertrafikken fra Randers og det sker uden forringelser af de direkte togforbindelser mellem de nuv rende stationsbyer Randers/Lang og hovedstadsomr det. I Randers h mmes skiftet mellem tog og bus af afstanden mellem baneg rden og busterminalen. Hvis disse ikke rykkes n rmere, kan forbindelsen mellem dem głres bedre. Ankommer man f.eks. med IC forbindelsen fra rhus eller Lang til Randers 8.53, skal man vente til 9.28, fłr der g r bus mod Busterminalen. P denne t t bef rdede str kning, burde der hłjst v re 10 minutter mellem busforbindelserne, og det kan sikres ved at udfylde lange ventetider mellem de nuv rende busser med en lokal pendulfart. Desuden kan den forbedres ved en elektroniske tavler, der konstant viser, hvorfra og hvorn r de n ste forbindelser til hhv. baneg rd og busterminal afg r. Skiftet mellem bus og tog błr lettes ved at busser ledes omkring baneg rdspladsen, s passagerer ikke skal krydse bef rdede veje. En lłsning kunen v re at inddrage den tracø langs banen, der planl gges anvendt til letbane, s den forelłbigt anvendes som enkeltsporet busbane. Den kollektive trafikplan błr suppleres med tiltag som telebusser, kendt fra andre af Midtrafiks kommuner, med henblik p at sikre landdistrikterne en finmasket betjening ed hyppige afgange uden at bruge ressourcer p at kłre med tomme busser. Som en forberedelse til Letbanen forsl r DN Randers, at der gennemfłres en busprioritering b de p den łst-vest g ende og den nord-syd g ende del af den planlagte letbanetracø, s busser kan opn en glidende og hurtig fremdrift der ikke forsinkes af myldretidstrafik. Den fremtidige letbanetracø st-vest kan udl gges til enkeltsporet busbane med passagemulighed ved flere standsningssteder. 6

7 Lette trafikanter DN Randers ser frem til den annoncerede stiplan og foresl r i łvrigt, at forholdene for cyklister forbedres. Der błr her s rligt l gges v gt p at forbedre forholdene for de, der anvender cyklen som til og fra den kollektive trafik. DN Randers foresl r derfor, at der indrettes overv get og beskyttet cykelparkering ved togstationerne, busterminalen og efter behov ved andre stoppesteder. En tryg parkering er en v sentlig foruds tning for, at borgerne vil benytte dyre cykler som elcykler til og fra stationen, og det błr derfor indg i Infrastrukturpolitikken, selvom det i projektet Randers Cykelby ikke indg r i 1. etape. Det er tiltag, der błr gennemfłres, selvom der ikke ydes statsligt tilskud til dem. Trafiksikkerhed DN Randers ser frem til arbejdet med en trafiksikkerhedsplan. I denne vil vi gerne focusere p p kłrsel af dyr, b de for at sikre mobiliteten for dyrene og fordi p kłrsler af dyr skaber farlige situationer for trafikanterne. Venlig hilsen Christian Halgreen 7