SåDan GØR VI. Et løft til fagligheden. August Tema: Projekter på tosprogsområdet

Transkript

1 SåDan GØR VI August 2014 Tema: Projekter på tosprogsområdet Et løft til fagligheden Projekt Tosprogs-Taskforcen er blandt flere store projekter, som aalborg Kommune deltager i for at mindske forskellen på et- og tosprogede elevers skoleresul - tater. Hvor mange millimeter går der til en centimeter? Hvor mange centimeter er 5 cm + 60 mm? Der arbejdes koncentreret i 5.a på Sønderbroskolen, når matematiklærer Jeanette Christensen stiller spørgsmål til klassen og kommenterer elevernes svar. Hun beder eleverne forklare, hvordan de er nået frem til resultatet, og DSA-koordinator (koordinator for dansk som andet - sprog) Maiken Thellufsen skriver de rigtige svar på tavlen, så eleverne har dem at støtte sig til. Indimellem uddyber og gen- Fortsættes side 2 Hvad betyder forkortelsen kg? Cooperative learning er et godt og populært undervisningsmiddel, når der arbejdes med sprogforståelse.martin Østergaard Christensen lægger vægt på at komme rundt på skolerne. Her deltager han i en brain break på en elevrådscamp i Skoleområde Nord. Forskning i effekten af modersmålsbaseret undervisning Fokus på sprogforståelsen i Seminarieskolens DUS Projekt Uddannelsesløft har givet genlyd

2 I skal svare i kilo. Jeanette Christensen efterlyser svar på, hvad 3000 g + 6 kg er. Maiken Thellufsen står klar til at skrive resultatet på tavlen og gentage det, så eleverne får lært de forskellige enheder at kende. Eleverne skriver også resultatet i deres regnehæfte. tager hun Jeanette Christensens forklaringer. Vi arbejder med at tydeliggøre sproget. Jeg skal ikke forklare, hvordan man regner et stykke ud. Det er Jeanettes opgave. Min opgave er at sikre, at eleverne kender og forstår de ord og begreber, der bruges i matematikken. Derfor gentager jeg ordene. Vi bruger tavlen meget og arbejder meget med cooperative learning. Det er godt at arbejde visuelt. Også for de danske elever, siger Maiken Thellufsen. De to lærere i 5.a er blandt de lærere på Sønderbroskolens mellemtrin, der sammen med kolleger fra Herningvej Skole, Torn - højskolen, Mellervangskolen, Semina rie - skolen, Vejgaard Østre Skole, Sofiendal sko - len og Skansevejens Skole deltager i Projekt Tosprogs-Taskforcen, der er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet er et tre årigt samarbejdsprojekt mellem ministeriet og Aalborg Kommune, som de seneste år er indgået i flere store projekter med fokus på tosprogede elevers særlige udfordringer i læringen. Kompetenceudvikling af lærerne I Tosprogs-Taskforcen arbejdes der med kompetenceudvikling af lærerne på mellemtrinnet. I løbet af tilbydes alle lærere på de deltagende skoler 30 timers efteruddannelse i sprogvurdering, aktionslæring og sprog i fagene. Hvert kvartal samles de til fælles møder. På møderne udveksler de erfaringer om øvelser, de har arbejdet med, de får undervisning af en konsulent fra ministeriet og drøfter øvelser og mål, som de skal arbejde med til næste gang. Øvelserne er rigtig gode. Vi arbejder bl.a. med at sætte sproglige mål for ord, eleverne skal kende. Vi øver os i at evaluere, om de har lært begreberne, f.eks. ved at lave små test i begyndelsen og slutningen af timen. Det kommer også de danske elever til gode, siger Jeanette Christensen, der har Maiken Thellufsen med i undervisningen i tre af klassens fem ugentlige matematiklektioner. Hver mandag aftaler de to lærere ugens forløb, så de kan forberede sig ud fra hver deres indfaldsvinkel. Sidste år var Maiken Thellufsen også med i en del af klassens dansklektioner i år er det en anden af skolens lærere i dansk som andetsprog, der deltager i nogle af dansklærer Susan Bendts lektioner. Et forstærket samarbejde Det helt konkrete mål i projektet er, at mindst 50 procent af de tosprogede elever i de medvirkende klasser skal ligge på trin tre på fem-trinsskalaen i de nationale test i dansk og matematik ved udgangen af Mindst 10 procent skal ligge på trin 4 og mindst 5 procent på trin 5. 5 procent 2

3 Steffen Hessellund: Vi skal blive endnu bedre til at samarbejde om den undervisning, der tilgodeser den enkelte tosprogede elev bedst. må befinde sig på trin 2 altså under gennemsnittet, og max. 2 procent af eleverne må ligge på trin 1. Visionerne er store, men skoleleder Steffen Hessellund mener ikke, at testresultaterne er de vigtigste. Han mener, at det vigtigste mål med projektet er, at alle skolens ressourcepersoner faglærere, lærere i dansk som andetsprog, tosprogede lærere, kompetencecenter, læsevejleder og trivselsperson bliver endnu bedre til at samarbejde om den undervisning, der tilgodeser den enkelte tosprogede elev bedst. Vi skal hele tiden arbejde på at brede vores projekterfaringer ud på skolen. Tosprogs-Tasken omfatter lærerne på den nuværende 5. årgang. Lærerne i overbygningen har deltaget i Projekt Uddan nel ses - løft, som har været rigtigt godt. I år er 4. klasse kommet med i et forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning, og vi forventer, at 1. årgang kommer med i programmet næste år. Vi får hele tiden ny viden, som vi skal gøre brug af. Hvis vi ser bort fra vores idrætsklasser, er cirka halvdelen af skolens elever tosprogede. Derfor er det vigtigt, at vi gør brug af alle ressourcer til at tilrettelægge undervisningen, så vores tosprogede elever får lige så gode muligheder for at blive fagligt dygtige som de danske elever, siger Steffen Hessellund. Maiken Thellufsen er glad for de øvelser, som indgår i Projekt Tosprogs-Taskforcen. Som DSA-koordinator skal hun kun tænke på sproget i faget, når hun er med i matematiklektionerne. 3

4 Med fokus på modersmålet Mellervangskolen er blandt deltagerne i et forskningsbaseret forsøgs - program, der skal skaffe viden om, hvordan skolerne bedst kan løfte tosprogede elevers faglighed og trivsel. Hvor Lone Jensen sidste år havde frie hænder i de ekstra dansklektioner, skal hun i år følge et bestemt undervisningsprogram med fokus på sprogforståelse. Eleverne i 5.a var glade for den ekstra danskundervisning sidste år. De fremhæver bl.a. Ugens ord, hvor de talte om sjove udtryk som f.eks. at gå bersærk. Fire timers ekstra danskundervisning om ugen efter skoletid i 16 uger. Måske ikke lige et tilbud, som man kan forvente, at alle elever vil finde specielt tillokkende. Men samtlige forældre i 4.a på Mellervangskolen bakkede op om projektet, og eleverne blev hurtigt glade for den ekstra undervisning, der sidste efterår fulgte med klassens deltagelse i et ministerielt forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning. Dansklærer Lone Jensen er også glad for deltagelsen i forsøgs - programmet, der i år kaster to ekstra ugentlige dansktimer af sig i 16 uger i den nuværende 5.a. Programmet skal skaffe viden om tosprogede elevers læringsudbytte, når hele klassen får ekstra danskundervisning. En viden, som bl.a. skal sammenholdes med forsøg, hvor man undersøger effekten af at give grupper af tosprogede elever modersmålsbaseret undervisning. Det var ren luksus sidste år. Vi havde nogle fantastiske timer, hvor der var tid til at gå i dybden. Eleverne lavede projekter til de emner, vi gennemgik. Vi arbejdede meget med cooperative lear - ning og drama. Eleverne læste bøger og skrev små eventyr, vi havde højtlæsning, og der var god tid til at tale om svære ord og talemåder, siger Lone Jensen. alle elever rykkede sig I Lone Jensens klasse er der ni forskellige nationaliteter. 12 af de 23 elever er rent tosprogede, mens to elever har en dansk og en udenlandsk forælder. Alle elever blev testet i forhold til trivsel, selvværd, motivation og faglighed både før og efter forløbet. Testene viste, at samtlige elever havde rykket sig tydeligt. Det er tankevækkende, at fire timer ekstra i 16 uger kan betyde så meget. Alle elever i klassen, også de danske, har fået et fagligt løft. De tosprogede piger har rykket sig allermest, siger Lone Jensen. Lone Jensen har arbejdet med tosprogede elever i mange år. Derfor var der ikke noget revolutionerende for hende i den introduktion, hun deltog i, før forsøget gik i gang. Hun skulle give ele- Deltagende skoler Ministeriet for Børn og Undervisning dækker alle udgifter for de 125 skoler, der deltager i forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning. De deltagende Aalborgskoler er: Mellervangskolen Byplanvejens Skole Gl. Lindholm Skole Herningvej Skole Løvvangskolen Nr. Uttrup Skole Seminarieskolen Sofiendalskolen Sønderbroskolen Tornhøjskolen Vejgaard Østre Skole Vester Mariendal Skole 4

5 vej rundt. Jeg læste op på dansk, og så talte vi om de svære ord og oversatte teksten til arabisk. Vi sad med ipads og fandt de arabiske ord og talte på arabisk om handlingen. Børnene var meget glade for at lære arabisk. Forældrene var også glade for, at vi arbejdede med deres modersmål. Eleverne er muslimer og kommer fra troende familier, hvor det er vigtigt, at man kan arabisk, så man kan læse koranen, fortæller Deana Sheeno. De fire elever blev testet før og efter forløbet, men Deana Sheeno har ikke fået resultaterne endnu og er ikke i stand til at vurdere, om de 16 uger har rykket noget hos eleverne. 16 uger er ikke meget, og hun mener, der er større perspektiver i, at skolen i år er udvalgt til at tilbyde tosprogede elever i 1. klasse modersmålsbaseret undervisning efter skoletid i 32 uger. Dirch Passer, Elvis Presley, Allan Simonsen, Tove Ditlevsen, Niels Bohr, Marie Curie med flere. Eleverne var meget optagede af at læse, skrive og tale om kendte personer i forløbet og vil gerne forsyne væggen med flere berømtheder i år. verne almindelig danskundervisning ud fra Fælles Mål. Hun skulle prøve at indtænke bevægelse og forskellige aktiviteter i undervisningen, men havde ellers frie hænder i tilrettelæggelsen af lektionerne. Her i efteråret skal Lone Jensen til gengæld følge et fast ministerielt undervisningsforløb i almen sprogforståelse i de 16 uger, klassen skal have to ekstra dansklektioner om ugen. Klassen skal igen gennemføre en test før og efter forløbet, idet en forskergruppe løbende indsamler resultater fra de 125 skoler, der er udtrukket til at have deltagende klasser eller kontrolklasser med i forsøgsprogrammet. Undervisning på modersmålet De foreløbige resultater viser, at det ikke kun er 4.a. på Mellervangskolen, der har rykket sig på grund af de ekstra dansk - timer. Tendensen er den samme på landsplan. Der er også indhentet positive resultater i de klasser, der har fulgt det program i almen sprogforståelse, som 5.a nu skal følge. Forsøgene, hvor grupper af tosprogede elever fik modersmålsbaseret undervisning, er endnu ikke evalueret, da de blev gennemført i foråret Her fik tosprogede elever i udvalgte klasser på 4. årgang fire timers modersmålsbaseret undervisning efter skoletid i 16 uger. På Mellervangskolen deltog fire arabisksprogede elever fra 4.b i forsøget. Eleverne blev undervist af lærer Deana Sheeno, der har arbejdet i skolens tokulturelle klasser i flere år. Deana Sheeno modtog et undervisningsprogram fra Ministeriet for Børn og Undervisning, men det viste sig hurtigt, at hun måtte ændre i programmet. Det var bl.a. meningen, at jeg skulle læse små historier op for børnene på arabisk, men arabisk har mange dialekter. De fire elever er fra Irak, Libanon og Palæstina, og de forstod ikke, hvad jeg læste. Jeg kan alle tre dialekter, så jeg valgte at arbejde den anden Vigtigt at holde fokus Viceskoleleder Kristine Klitgaard Mikkel sen mener også, at det giver god mening at fokusere på værdien af at tilbyde modersmålsbaseret undervisning fra skolestart. Vi ved, at børns læring bygger på den læring, de allerede har. Hvis deres modersmål ikke er ordentligt udbygget, kan de få problemer med at lære dansk. De nationale test viser, at der er et gab mellem de danske og de tokulturelle elevers faglige formåen. Når vi skal sikre, at alle elever bliver så dygtige som muligt, er det vigtigt, at vi hele tiden fokuserer på, hvordan vi tilgodeser de tosprogede elever bedst muligt i undervisningen. Derfor er vi f.eks. også med i Projekt Tosprogs-Taskforcen og Projekt Uddannelsesløft. Vi betragter det som en ressource, at procent af eleverne er tokulturelle. Det er en gevinst for de tosprogede elever, at de kan tale to sprog, og vores danske elever får en værdifuld kulturbevidsthed, som de kan tage med videre ud i livet. Men det ændrer ikke på, at de tosprogede elever har særlige udfordringer i deres læring, siger Kristine Klitgaard Mikkelsen. Deana Sheeno påpeger, at der kan Kristine Klitgaard Mikkelsen er glad være udfordringer i modermålsbaseret undervisning på arabisk, da der er allerede kan se, at indsatsen har for at deltage i et projekt, hvor man mange forskellige arabiske dialekter. givet eleverne et løft. 5

6 Hvad er et bryggers? Lava, Isak, Ayan og Hamse viser de flotte plancher med fotos af dem selv foran indgangene til de huse, de bor i. Plancherne rummer også fotos af vejskilte, ringeklokker, postkasser, husnumre, dørtelefoner, opgange, baghaver m.v. 10 tosprogede børnehaveklassebørn i Seminarieskolens DUS har arbejdet med ord og begreber i relation til deres hjem. Det lærte både børn og pædagoger meget af. noget af en øjenåbner. Det gik op for os, hvor opmærksomme vi skal være på de ord, vi bruger. Selv de mest almindelige. Det er ikke sikkert, børnene ved, hvad et loft er. Eller at de bor i en lejlighed i en boligblok, siger Pia Chlander Larsen. Besøgte hinandens huse I projektet samlede de to pædagoger børnene en eftermiddag om ugen i tre måneder. Børnene besøgte hinandens hjem og tog billeder udenfor af døre, ringeklokker, postkasser, opgange osv. De tegnede deres huse og talte om forskellen på lejligheder, rækkehuse og villaer. De fleste af børnene bor i boligblokke, og mange vidste ikke, hvad en villa, en forhave eller en baghave er. Nogle af dem havde aldrig set et villakvarter. Besøgene gav anledning til gode samtaler om døre, vinduer, altaner, køkkener, trapper, vaskerier, kældre, børneværelser osv. Børnene beskrev, hvordan der ser ud hjemme hos dem selv, og der blev talt om andre boliger som f.eks. gårde, kolonihavehuse, slotte og sommerhuse. Børnene byggede deres egne huse og lavede møbler til dem. De gik meget op i det og viste nye sider af sig selv. De var rigtig gode til at arbejde kreativt og koncen- De er integrationspædagoger med mange års erfaring fra arbejdet med tosprogede børn, og de har altid været bevidste om, hvilke ord de bruger, når de er sammen med børnene. Alligevel har Dorthe Kielgast og Pia Chlander fra Seminarieskolens DUS måttet sande, at selvom de har brugt hverdagsord, så har børnene ikke altid forstået betydningen af ordene. At mange af børnene ikke ved, hvad eksempelvis et bryggers eller en terrasse er, kom for dagen, da pædagogerne i foråret afviklede projektet Her bor jeg med 10 tosprogede børnehaveklassebørn. Vi laver tit projekter, hvor vi arbejder med kultur og social træning, men det er første gang, vi har gennemført et projekt med direkte fokus på sproget. Det blev Hanne Juul finder det vigtigt, at der sættes tidligt ind over for elevers manglende sprogforståelse. 6

7 Lim må der til, når møblerne er tørret ud hen over sommeren. Pia Chlander Larsen (tv) hjælper Hamse med hans køjeseng, mens Dorthe Kielgast hjælper Isak med en stol. treret. Men vi havde også aktiviteter, hvor de fik lov til at røre sig. Vi lavede f.eks. vendespil i hallen. Vi samlede billederne af deres huse i en hulahopring, som de skulle løbe hen til. Vi lavede også stjerneløb med billederne, siger Dorthe Kielgast. Kend din by nyt DUS-projekt Før og efter projektforløbet testede pædagogerne børnenes viden om de begreber, der blev arbejdet med. De bad dem forklare, hvad ordene betød. Undersøgelsen viste, at alle havde fået øget deres viden og forståelse for begreberne ved at arbejde med dem. De gode resultater og elevernes engagement i projektet har fået skolen til at søge midler fra Skoleforvaltningen til et nyt projekt, der har fået titlen Kend din by. Her skal de 10 børn på ture i nærområdet. De skal besøge biblioteket, plejehjemmet, de lokale butikker osv. og tale om de forskellige bygninger og deres indhold. Alle 10 børn er født her i landet og har gået i dansk børnehave. Alligevel har de problemer med at forstå, hvad vi siger. Det er tankevækkende. Hvis der ikke tidligt sættes massivt ind, vil den manglende sprogforståelse forfølge dem gennem hele skoletiden, siger DUS-fællesleder Hanne Juul, der finder det positivt, at mange børnehaver har fået uddannet sprogpædagoger. Styrk sproget nyt landsdækkende projekt Hanne Juul ser frem til Seminarieskolens deltagelse i en ny landsdækkende indsats, Styrk sproget, hvor skolen skal samarbejde med institutionerne i lokalområdet. Indsatsen er lanceret af Ministeriet for Børn og Undervisning, der vil have løftet fagligheden blandt tosprogede børn og unge. I Aalborg Kommune samarbejder Skoleforvaltningen og Familie og Beskæftigelsesforvaltningen om projektet, der har deltagelse af Gl. Lindholm Skole, Løvvangskolen, Seminarieskolen og de daginstitutioner og fritidscentre, der ligger i skolernes nærmiljø. I projektet vil der blive bl.a. blive fokuseret på dansk som andetsprog, på børnenes sproglige kompetencer, brugen af sprogvurderingsmaterialer, overgangen fra institution til skole og indsamling af evidens. Projektet skydes i gang i efteråret 2014 ved et kick-off-arrangement for de deltagende skoler og institutioner. Lava har forsynet sit hus med en sofa og sådan noget pynt, som man bruger til jul. Ayan har været meget optaget af at bygge sit hus. Her frisker hun farverne lidt op. 7

8 Et bæredygtigt uddannelsesløft Projekt Uddannelsesløft har både givet de tosprogede elever og de øvrige elever i de deltagende klasser et fagligt løft. 2. december 2014 rundes det unikke projekt af ved en formidlingskonference i aalborg Kongres & Kultur Center. Alle lærere i Projekt Uddannelsesløft deltog i 60 timers kompetenceudvikling og 30 timers arbejde i studiegrupper, hvor de udvekslede erfaringer om undervisningen i de forskellige fag. I april var alle deltagere og ledere samlet til en intern afslutningskonference. Visionerne var store, da Skoleforvalt - ningen i regi af Aalborg Ungdomsskole indledte Projekt Uddannelsesløft i Kompetenceudvikling af et stort antal lærere i udskolingen og på udvalgte ungdomsuddannelser skulle kvalificere undervisningen, så de tosprogede elever fik højnet deres faglige niveau og styrket muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Sideløbende skulle der indsamles viden og udvikles metoder til at etablere inkluderende læringsmiljøer. Nu, fem år senere ved projektets afslutning, kan projektleder Helle Tobiassen med tilfredshed konstatere, at målene blev nået. De tosprogede elever har beviseligt fået et uddannelsesløft, når man ser på deres karakterniveau. Projektets stærke fokus på den sproglige dimension i fagene har desuden vist sig at komme alle elever til gode. Vi kan se, at den faglige læring hos især tosprogede elever, men også hos de øvrige elever, styrkes, når den sproglige læring integreres i undervisningen. Sam - tidig har vi fået megen viden om, hvad der virker ved kompetenceudvikling og i undervisningen af eleverne. Alle lærere er enige om, at det har været værdifuldt at have vores projektmedarbejdere med ude i undervisningen som sparringpartnere. Sparringen har koblet teori og praksis og været med til at sikre, at de nye pædagogiske metoder blev indarbejdet i undervisningen. siger Helle Tobiassen. To runder med kompetenceudvikling Projekt Uddannelsesløft er udviklet med betragtelig støtte fra Det Obelske Fam i - liefond. Tryg Fonden og LB-Fonden har ligeledes støttet projektet, der har haft deltagelse af i alt 280 lærere fordelt på to runder. 8

9 Helle Tobiassen: Det har givet genlyd i hele landet, at Aalborg Kommune har arbejdet med Projekt Uddannelsesløft. Målgruppen var elever på årgang i skoleårene og samme årgange i skoleårene Hertil kom udvalgte årgange, klasser og hold på erhvervsskoler og gymnasier. Alle lærere har deltaget i 60 timers kompetenceudvikling det første år og 30 timers arbejde i studiegrupper det følgende år. Det har virkelig været luksus, at projektet er forløbet i to runder. Det har givet os mulighed for at justere kompetenceudviklingen på baggrund af erfaringerne fra det første forløb. Vi fik mulighed for at udvide projektet, fordi Det Obelske Familiefond ydede 2,4 mio. kr. ekstra til et særligt projekt på seks af Tech Colleges grundforløb. Lærerne på Tech College har ikke samme tradition for at tale pædagogik som folkeskolelærere, så projektet har virkelig været en øjen - åbner for dem. Erfaringerne er så gode, at Tech College har besluttet at inddrage dem i de pædagogiske udviklingsplaner for hele uddannelsesinstitutionen, siger Helle Tobiassen. Konference med workshops Gennem hele projektforløbet har projekt - sekretariatet indsamlet materialer fra studiegrupper, evalueringer, beskrivelser af undervisningsforløb m.v. til en vidensbank på projektets hjemmeside. I øjeblikket er projektgruppen ved at færdiggøre artikler til en række faglige antologier, der udgives i forbindelse med afsluttende formidlingskonferencer i København 24. november 2014 og i Aalborg Kongres & Kultur Center 2. december Skole forvaltningen håber, at rigtig mange skoler vil tilmelde sig konferencerne, hvor der kan hentes viden og ideer i workshops for de forskellige fag. Projektet har givet genlyd i hele landet. Vi har holdt oplæg for Undervisnings - ministeriet, vi har afviklet kurser i flere kommuner og haft besøg af andre kommuner. Med Uddannelsesløft er Aalborg Kom - mune virkelig kommet på forkant med de nye Fælles Mål, hvor det er centralt at arbejde med sprogudvikling i fagene og sikre alle elever mulighed for at blive så dygtige, som de kan, siger Helle Tobiassen. Udviklingen føres videre Helle Tobiassen har stor tiltro til, at der er skabt varige forandringer på de skoler, der har deltaget i projektet. For det første har projektet omfattet rigtig mange lærere i udskolingen, for det andet fortsætter de deltagende folkeskoler indsatsen med sproget i fagene på mellemtrinnet i Pro - jekt Tosprogs-Taskforcen, hvor de inddrager erfaringerne fra Projekt Uddan nel - sesløft. Sidst, men ikke mindst, er der fra politisk hold afsat midler til, at tre af projektmedarbejderne kan ansættes i Afdelingen for Læring og Pædagogik, så arbejdet med den sproglige dimension i fagene og samarbejdet med ungdomsuddannelserne kan videreudvikles og implementeres på stadig flere skoler i kommunen. Projektdeltagerne Projekt Uddannelsesløft har haft deltagelse af følgende skoler og institutioner: Filstedvejens Skole Herningvej Skole Mellervangskolen Seminarieskolen Sofiendalskolen Sønderbroskolen Tornhøjskolen Vejgaard Østre Skole UngAalborg Uddannelsescenter UU-Aalborg AVU/VUC-Nordjylland Aalborghus Gymnasium Aalborg Handelsgymnasium Aalborg Katedralskole Hasseris Gymnasium Aalborg Studenterkursus Aalborg Tekniske Gymnasium HF/VUC-Nordjylland Nørresundby Gymnasium og HF SOSU-Nord Tech College Aalborg SåDan GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Skoleforvaltningen Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-skole@aalborg.dk Næste blad udkommer september 2014 Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf skoleforvaltningen@aalborg.dk 9