F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut februar 2017, uge 6

Transkript

1 F I N A N S U G E N 10. februar 2017, uge 6 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Senioranalytiker Thomas Germann thg@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,2% Nikkei + 2,5% C20cap + 0,4% S30 + 0,4% FTSE + 1,2% DAX + 0,1% Euro ,7% BRIC + 1,9% 263 VIX -8,8% 11 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,3% 1,0652 EUR/DKK - 0,1% 7,4344 USD/DKK +1,2% 6,9792 SEK/DKK - 0,8% 0,7837 NOK/DKK - 0,4% 0,8343 GBP/DKK +0,8% 8,7235 CHF/DKK +0,1% 6,9664 JPY/DKK +0,3% 6,1362 Er Tyskland nu også en valutamanipulator? Nu har den nye amerikanske regering også kastet sig over Tyskland med anklager om at skaffe sig selv fordele via en kunstig lav eurokurs. Amerikanerne har en pointe (se side 2). I Europa er usikkerheden vokset, hvilket har givet flugt-til-sikkerhed ind i tyske statsobligationer. Blandt andet er det endnu en gang blevet tydeliggjort, at Grækenland er i en umulig situation (se side 4). De økonomiske nøgletal fortsætter med at have en stærk undertone, jævnfør figuren i bunden. Næste uge: Nyt fra Yellen Oven på en meget stille uge står vigtige tal og begivenheder nærmest i kø i næste uge, hvilket øger sandsynligheden for store udsving i værdipapirkurserne. I USA skal centralbankchefen, Janet Yellen, til høring i Kongressen om blandt andet pengepolitikken. Her har hun mulighed for at komme med nye signaler om pengepolitikken, som potentielt kan få stor betydning. Det gælder dels med hensyn til tidspunktet for den næste renteforhøjelse (finansmarkedet gætter på juni), dels med hensyn til, hvornår Fed begynder at undlade fuld geninvestering af renter og udtrækninger fra sin enorme obligationsbeholdning (markedet gætter på engang i 2018). Desuden kommer vigtigt nyt fra økonomien i form af januar-tal for inflationen, detailomsætningen og industriproduktionen, samt de første regionale aktivitetsbarometre for februar måned. Samlet forventes de at vise fremgang i økonomien og tiltagende inflation. Fra eurozonen kommer reviderede BNP-tal for fjerde kvartal, hvor der ikke forventes nogen revision af de foreløbige væksttal på 0,5 pct. kvt/kvt. Desuden vil finansmarkedet have et vågent øje på tal fra Storbritannien vedrørende arbejdsløsheden og detailomsætningen. Spørgsmålet er, om den britiske økonomi kan fortsætte med at være så relativt upåvirket af Brexit. Fra Danmark kommer foreløbige BNP-tal for 4. kvartal. Dermed vil der også kunne gøres status for væksten i 2016, der forventes at lande på ca. 1 pct., primært trukket af privatforbruget. Vi forventer dog, at eksporten vender og kommer til at bidrage positivt til væksten i år. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,02 1,19% US 10Y -0,06 2,41% Tysk 10Y -0,10 0,33% Dansk 10Y +0,20 0,63% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,6% Olie (WTI) - 1,6% 53 Metaller - 0,6% Opdateret per: 10. februar Side 1 af 8

2 Indhold USA anklager Tyskland for urent trav... 2 På vej mod Grexit - igen?... 4 Danmark: Eksporten på vej op i gear lover godt for dansk økonomi... 6 Stort handelsoverskud på baggrund af en undervurderet valuta Tyskland siger, at det er ECB s skyld Begge har en pointe USA anklager Tyskland for urent trav USA s præsident Trump har længe haft et vågent øje til Kinas store overskud på udenrigshandlen med USA. Nogle amerikanere mener, at Kina har manipuleret sin valuta kunstigt svag og på den måde sikrer sig en konkurrenceevnefordel. Men nu er også Tyskland kommet på amerikanernes radarskærm. Trumps ledende udenrigshandelsrådgiver, Peter Navarro, påstår nemlig, at Tyskland udnytter USA og de andre EU-lande til at skaffe sig et enormt handelsoverskud via en kraftigt undervurderet euro. Den udtalelse blev så denne uge fulgt op af den tyske finansminister Schaüble, der forsvarer Tyskland ved at sige, at det er ECB, som fører en for lempelig pengepolitik i forhold til den bom-stærke tyske økonomi. Pengepolitikken er ikke blot lempet ved, at ECB har sænket de ledende rentesatser til 0 pct. eller derunder, men også via QEprogrammet, hvor ECB pumper likviditet ud i eurozonens pengekredsløb via månedlige obligationsopkøb for i øjeblikket 80 mia. euro (dog 60 mia. fra april). Hvad er op, og hvad er ned i alt dette? Både Trump og Schäuble har en pointe. Det er korrekt, at Tyskland har et enormt overskud på sin handelsbalance, og at de også har et stigende overskud på den bilaterale samhandel med USA. Kilde: EU-Kommissionen Grafen ovenfor viser saldoen på udvalgte landes handelsbalance i pct. af deres BNP. Tyskland ligger højt med et handelsoverskud på 9 pct. af BNP, kun overgået af Holland. I den anden ende af skalaen finder vi USA med et underskud på 4,2 pct. af deres BNP og Storbritannien med et underskud på 8 pct. af BNP. Hovedparten af de viste lande har euro som valuta, ligesom Danmark fører fastkurspolitik mod euro. Den Side 2 af 8

3 svenske krone og polske zloty har ingen formel binding til euro, men er flydende. Det britiske pund, den japanske yen og den amerikanske US dollar er frit flydende overfor euro. Det korrekte i Trump-administrationens påstand er, at USA og UK har store handelsunderskud i modsætning til Tyskland og flere andre EU-lande. Trump-administrationen har også ret i deres observation af, at det tyske overskud på udenrigshandlen med USA har været kraftigt stigende de seneste år, jævnfør næste graf: Tyskland har også et stigende handelsoverskud med USA Kilde: Macrobond Om det så er resultatet af en bevidst valutamanipulation, som Trump-administrationens anklager indirekte lyder på, er en anden sag. Det er korrekt, at euro er faldet markant mod US dollar, siden ECB begyndte at føre en meget lempelig pengepolitik midt i I grafen nedenfor er perioden med lempelig pengepolitik markedet med grå farve. Vi ser ingen valutamanipulation, men en nødvendig pengepolitik af hensyn til Sydeuropa Kilde: Macrobond Men årsagen til ECB s lempelige pengepolitik er den dybe krise, som især de sydeuropæiske lande først nu er ved at arbejde sig ud af. En meget lempelig pengepolitik Side 3 af 8

4 En genindført D-Mark ville blive markant opskrevet i forhold til euro ECB har mulighed for at differentiere sin pengepolitik lidt mere efter stærke og svage lande har været nødvendig for at bringe landene på fode igen, blandt andet ved at reducere renten på landenes store statsgæld. At en lavere eurokurs så samtidig støtter hele eurozonens økonomi via eksporten, er ECB næppe utilfreds med. Schäuble har ret i, at pengepolitikken aktuelt er for lempelig i forhold til den stærke tyske økonomi, og at det giver en for lav tysk eurokurs. Hvis Tyskland trådte ud af eurosamarbejdet og genindførte D-Marken, ville den med stor sandsynlighed blive markant opskrevet i forhold til den nuværende euro. Men så længe eurosamarbejdet eksisterer, gælder pengepolitikken for alle lande uanset landets økonomiske styrke. Kan der gøres noget ved det? Svaret er mest nej. Trump kritiserer euro en for at være undervurderet mod US dollar, men den lave eurokurs skyldes, at USA og Europa står hvert sit sted i konjunkturcyklen og formentlig vil gøre det lang tid endnu. Økonomien i de sydeuropæiske lande er fortsat skrøbelig efter statsgældskrisen og vil næppe kunne tåle strammere pengepolitik i øjeblikket. ECB er nødt til at føre pengepolitikken efter de svage landes behov fremfor efter de stærkes. ECB har dog mulighed for at differentiere sin pengepolitik mere, end de gør i dag. Eksempelvis har det været foreslået, at de hæver deres ledende rentesatser (imødekommer Tysklands behov) og samtidig forøger opkøbene af statsobligationer i de skrøbelige lande (imødekommer Sydeuropas behov). Men der er ingen forlydender om, at det skulle have været diskuteret i ECB. Kritikken af, at Tyskland har en stærk økonomi på bekostning af de andre eurozonelande kunne løses ved, at Tyskland øger forbruget via skattelettelser og øgede offentlige investeringer. De har plads til det på budgettet, og det ville smitte af på økonomien i andre europæiske lande via importen derfra. Men det er ikke politisk farbart med den nuværende tyske regering. På vej mod Grexit - igen? IMF (Den Internationale Valutafond) har udsendt en meget pessimistisk rapport om eurozonens svageste medlemsland. IMF er en del af den såkaldte trojka, som holder græsk økonomi oven vande via kriselån, der aktuelt summer op til 323 mia. euro, hvilket er langt højere end det græske BNP på omkring 180 mia. euro. Uden chance for at betale gælden tilbage Mest opsigtsvækkende i IMF-rapporten er deres vurdering af, at den græske statsgæld er uholdbar og umulig at betale tilbage. Ellers er deres holdninger: Landet har haft store sociale omkostninger ved den økonomiske genopretning. Der er stor politisk ustabilitet. Væksten er vendt tilbage, men på et meget beskedent niveau og med stor risiko for skuffelse. Bankerne er meget skrøbelige (de græske bankers andel af dårlige lån er tre gange så høj som i de italienske banker). Der er fortsat et stort behov for reformer. Side 4 af 8

5 Gælden vil vokse til 300 pct. af BNP i 2060 Derimod ser IMF ikke behov for yderligere finanspolitiske nedskæringer (hvilket EU ønsker), men forestiller sig ligefrem skattelettelser for at imødekomme de mest udsatte befolkningsgrupper. Statsgælden vil vokse markant de kommende årtier uanset hvad. Statsgælden er i dag på 180 pct. af det græske BNP, men forventes at vokse til omkring 300 pct. i Det gør tilbagebetaling urealistisk. Kilde: Macrobond Græsk økonomi er blevet ramt langt hårdere af statsgældskrisen end noget andet land i eurozonen. Grafen ovenfor viser, at BNP er skrumpet med en fjerdedel siden krisen startede, og at genrejsningen har været minimal indtil videre. Til sammenligning ligger BNP i Spanien, Italien og Portugal mellem 2 og 8 pct. under før-krise niveau. Så IMF har en klar pointe i deres iagttagelser. IMF ønsker gældslettelse EU står fast på reformer og besparelser Grækenland ud af eurosamarbejdet? IMF mener, at gældsbyrden skal lettes Ifølge IMF skal gældsbyrden lettes for at hjælpe Grækenland på fode igen. Konkret foreslår IMF: Afdragsfrihed på statsgælden til Løbetidsforlængelse på statsgælden til Rentefrihed til Det skulle i bedste fald nedbringe statsgælden til 100 pct. af det græske BNP i 2060, hvilket fortsat er en meget høj statsgæld. EU mener derimod (formentlig ansporet af Tyskland), at landet skal spare og reformere sig ud af krisen. Dermed er IMF og EU på kollisionskurs. Grækerne står konkluderende i en umulig situation, og kreditorerne kan ikke blive enige om den rette medicin. Man kan bestemt ikke se bort fra muligheden for, at Grækenland ender med at forlade eurosamarbejdet. Sker det, vil det næppe komme som et chok for finansmarkedet. Side 5 af 8

6 Femte måned i træk med fremgang for eksporten Danmark: Eksporten på vej op i gear lover godt for dansk økonomi Opsvinget i dansk økonomi får nu et ekstra skub fra stigende eksport. Det skyldes bl.a. positive toner fra den globale økonomi. Opsvinget herhjemme skyldes i stor grad bedringen på bolig- og arbejdsmarkedet, som understøtter det private forbrug. Det ses bl.a. i antallet af konkurser og tvangsauktioner, som fortsætter med at ligge på et lavere niveau ind i Travlheden stiger i de danske eksportvirksomheder Eksporten viser gode takter og bidrager dermed positivt til opsvinget i dansk økonomi. Eksporten af varer steg med 3,5 pct. i december i forhold til november. Det er femte måned i streg med stigende eksport, jævnfør figur 1. Den stigende eksport kommer efter en periode på et par år, hvor væksten primært er kommet fra privatforbruget. En større eksport bidrager dermed til en mere bredt funderet vækst for dansk økonomi. Fremgangen i eksporten er også at se i produktionen i de danske industrivirksomheder, som står for den danske vareeksport. Industriproduktionen steg med 0,9 pct. i december i forhold til november, når der tages højde for sæson, jævnfør figur 2. Produktionen er steget tre måneder i streg. Fremgangen i den danske industri er dermed kommet op i et højere gear og slutter 2016 rigtig flot af. Figur 1 Eksport og import af varer Figur 2 Industriproduktionen Kilde: Danmarks Statistik Færre virksomheder går konkurs Konkurser flader ud, mens tabet af arbejdspladser stiger Antallet af aktive virksomheder, som går konkurs, faldt beskedent fra 176 i december til 174 i januar, når der er taget højde for sæson, jævnfør figur 3. Der er store udsving i tallene fra måned til måde. Derfor giver det bedre mening at tolke på tallene over en længere periode. Over de seneste tre måneder er konkurser faldet med 2,5 pct. i forhold til tre måneder forinden. Det mest opsigtsvækkende i konkurstallene er, at tabte jobs som følge af konkursramte virksomheder er steget. Der gik jobs til grunde i konkurser i januar, hvilket er mange flere end i de foregående måneder. Tallene svinger dog meget fra må- Side 6 af 8

7 Figur 3 Konkurser ned til måned. I 2016 blev der i gennemsnit tabt 950 jobs om måneden som følge af konkurser. I det lys skal den store stigning i tabte jobs i januar tages med et gran salt. Figur 4 Tvangsauktioner Kilde: Danmarks Statistik Tvangsauktioner fortsætter på lavt niveau I januar blev der bekendtgjort 258 tvangsauktioner mod 266 måneden før, når der tages højde for sæson, jævnfør figur 4. Antallet af tvangsaktioner har det med at skifte retning op og ned fra den ene måned til den anden. Derfor skal man ikke tolke benhårdt på en enkelt måned. Over en længere periode er der dog tale om et forholdsvist lavt niveau, og det er naturligvis positivt. En vigtig årsag til de færre tvangsaktioner er, at bedringen på boligmarkedet har nået flere dele af landet. Skat har bøvl med ITsystemerne Vi forventer, at antallet af tvangsaktioner fortsat vil holde sig på et lavt niveau i år. Skat har dog meldt, at efter sammenbruddet i det digitale inddrivelsessystem EFI er der en stor bunke af sager om boligejere, som ikke har betalt ejendomsskat. Betales der ikke ejendomsskat kan boligen i sidste ende komme på tvangsauktion. De ophobede sager hos Skat kan derfor betyde, at antallet af tvangsauktioner stiger ekstraordinært i Næste uges vigtigste danske nøgletal: DST BNP-indikator 4. kvt Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY BNP-tal (foreløbige, 00.50) 4.kvt.2016 % kv/kv og år/år 0,3 / 0,3 / ITA sælger statsobligationer (11.00) Tirsdag Kina inflation (02.30) januar % år/år 2,4 2, Kina Producentpriser (02.30) januar % år/år 6,5 5,5 DEU BNP-tal (foreløbige, 08.00) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,5 / 1,8 0,2 / 1,5 DEU inflation (08.00) januar % m/m år/år -0,8 / 1,9 prelim: -0,8 / 1,9 CHF inflation (09.15) januar % m/m og år/år -0,2 / 0,2-0,1/ 0,0 NL BNP-tal (09.30) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,8 / 2,4 ITA BNP-tal (foreløbige, 10:00) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,2 / 1,0 0,3 / 1,0 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) januar % år/år 1,9 / 1,7 1,6 / 1,6 UK House price Index (10.30) december % år/år 6,7 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) EUR industriproduktion (11.00) december % m/m og år/år -1,5 / 1,7 1,5 / 3,2 GRE BNP-tal (11.00) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,8 / 1,6 Portuga BNP-tal (11.00) 4.kvt.2016 % kv/kv og år/år 0,8 / 1,6 EUR BNP-tal (11.00) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,5 / 1,8 prelim: 0,5 / 1,8 DEU ZEW-indekset (11.00) februar indeks 15 16,6 Portuga Labour costs (12.00) 4.kvt.2016 % år/år 3,6 USD NFIB-indekset (12.00) januar indeks 105,0 105,8 USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) januar % m/m 0,3 / 0,2 0,3 / 0,2 Onsdag SPA inflation (09.00) januar % m/m og år/år -0,9 / 3, SEK Rentemøde i Riksbanken (09.30) rentebeslutning reporenten, % -0,50-0,50 UK arbejdsløshed (10.30) januar %/ ændring ,8 / 0k 4,8 / -10,1k EUR handelsbalance (11.00) december mia. EUR 23,3 22,7 Portuga sælger skatkammerbeviser (11.30) USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) februar indeks 7 6,5 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) januar % m/m 0,3 / 0,2 0,3 / 0,2 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) januar % m/m 0,1 / 0,4 0,6 / 0,2 USD industriproduktion (15.15) januar % m/m og år/år 0,3 0,2 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) februar indeks USD Yellen til høring i Senatet (16.00) USD business inventories (16.00) januar % m/m 0,4 0,7 Torsdag EUR nyregistrerede biler (08.00) januar % år/år 3, SPA sælger statsobligationer (10.30) USD byggetilladelser (14.30) januar k 1.228k USD påbegyndt byggeri (14.30) januar k 1.226k USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 234k USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) februar indeks 17,5 23,6 USD tvangsauktioner (16.00) 4.kvt.2016 % år/år 4,52 USD betalingsstandsninger (16.00) 4.kvt.2016 % år/år 1,55 Fredag SEK inflation (09.30) januar % m/m og år/år 0,5 / 1, SEK kerneinflation (UND1X, 09.30) januar % m/m og år/år 0,5 / 1,9 EUR betalingsbalance (10.00) december mia. EUR 36,1 UK detailomsætning (10.30) januar % m/m og år/år 0,0 / 2,4-1,9 / 4,3 ITA betalingsbalance (11.00) december mia. EUR 4,6 EUR byggeri og anlæg (11.00) december % m/m og år/år 0,4 / 0,0 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) januar % m/m 0,4 0,5 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8