F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut maj 2017, uge 18

Transkript

1 F I N A N S U G E N 5. maj 2017, uge 18 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Analytiker Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,0% Nikkei + 1,0% C20cap + 1,4% S30 + 1,1% FTSE -0,0% DAX + 1,4% Euro ,4% BRIC -0,9% 273 VIX + 1,0% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,8% 1,0968 EUR/DKK - 0,0% 7,4368 USD/DKK - 0,9% 6,7807 SEK/DKK - 0,8% 0,7669 NOK/DKK - 2,2% 0,7796 GBP/DKK - 0,6% 8,7692 CHF/DKK - 0,3% 6,8636 JPY/DKK - 1,8% 6,0389 Finansmarkedet negligerer fremgang i økonomien Obligationsrenterne forblev meget lave til trods for, at det går godt med verdensøkonomien (se side 2) og til trods for aftagende usikkerhed fra det franske præsidentvalg. Også i USA aftog den politiske usikkerhed med vedtagelsen af et sundhedsprogram samt en budgetaftale frem til næste finansår. Det virker som om, at finansmarkedet tager en puster, inden det næste ryk kommer. Næste uge: Relativ tynd nøgletalskalender I eurozonen vil starten af næste uge gå med at fordøje søndagens præsidentvalg i Frankrig. Macron har længe ligget langt foran Le Pen i meningsmålingerne, så derfor er en sejr til Macron indpriset på finansmarkedet. Det vil være en kæmpeoverraskelse, hvis Le Pen vinder, og markedsreaktionen kan blive særdeles kraftig i retning af risk-off. Ellers vil fokus rette sig mod marts-tal fra Tyskland vedrørende industriproduktion, udenrigshandel og ordreindgang. Tallene forventes at pege i retning af en fortsat robust fremgang i aktiviteten. Fra USA kommer apriltal for inflationen, målt med forbruger- og producentpristallene, der forventes at vise et lavt prispres. Desuden udsendes april-tal for detailomsætningen, som forventes at vise stigning efter en lidt svag start på året. Endnu et skuffende forbrugstal kan skabe stor usikkerhed om styrken af den amerikanske økonomi. Fra dansk økonomi kommer tal for forbrugerpriserne i april. Vi er formentlig forbi toppen af inflationsudviklingen for denne gang, da basiseffekten fra det olieprisfald vi havde sidste år er toppet. Samtidigt er det underliggende inflationspres stadig moderat, hvorfor der samlet set ikke er udsigt store stigninger i inflationen. For 2017 som helhed forventer vi stadig en inflationsudvikling på 1-1,5 procent, hvorfor forbrugerne kan se frem til en pæn realløns fremgang, idet lønningerne stiger mere end de generelle priser. Derudover offentliggøres betalingsbalancen og udenrigshandlen for 1. kvartal 2017, der vil give et praj om vækstudsigterne for Gode væksttal i eurozonen tyder på en fremgang i udenrigshandlen og derved også betalingsbalancen. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,05 1,31% US 10Y +0,06 2,35% Tysk 10Y +0,10 0,39% Dansk 10Y +0,08 0,65% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 2,5% Olie (WTI) - 8,3% 46 Metaller - 1,8% Opdateret per: 5. maj Side 1 af 8

2 Indhold Økonomierne voksede i første kvartal... 2 De fleste lande deltager i fremgangen... 5 Danmark: Aftale om den fremtidige boligskat... 6 Økonomierne voksede i første kvartal På det seneste er der kommet BNP-tal for første kvartal fra flere af verdens store økonomier: Eurozonen, Storbritannien, USA og Kina. Fælles er, at økonomien vokser overalt, men med store forskelle i væksttempoet. Eurozonen som verdens tigerøkonomi? Eurozonen: Væksttempoet overgår USA s og UK s Stærkest ser det ud i eurozonen, hvor økonomien voksede med 0,5 pct. i årets første kvartal. Det er et højere væksttempo end i USA og UK. Kilde: Macrobond. Endnu kun officielle BNP-tal fra fire lande BNP-tallet er et tidligt estimat fra Eurostat, EU s statistikbureau, og det bygger på foreløbige tal fra landene i eurozonen. Derfor er der ingen konkrete tal for udviklingen i de enkelte lande og heller ikke for udviklingen i BNP-statistikkens underposter (privatforbrug, erhvervsinvesteringer osv.). De kommer først om nogle uger. Fire lande har dog udsendt konkrete BNP-tal: % kvt./kvt. 1.kvt kvt.2016 Østrig 0,5 0,6 Frankrig 0,3 0,5 Spanien 0,8 0,7 Belgien 0,5 0,5 Spanien udmærker sig ved at kunne fastholde et meget kraftigt opsving, som er gået ind i sit fjerde år. Omvendt skuffede Frankrig lidt med en nedgang i væksttempoet. Betydelig nedgang i væksttempoet Brexit gør indhug i Storbritanniens væksttempo Et andet land, hvor væksten skuffede, var Storbritannien. Her faldt BNP-væksten til 0,4 pct. kvt/kvt. mod 0,7 pct. kvartalet før, og nedgangen var bredt baseret på sekto- Side 2 af 8

3 rer. Brexit har blandt andet ramt boligmarkedet og privatforbruget, hvor huspriserne og forbruget nu stiger væsentligt langsommere end før Brexit. Grafen nedenfor viser, at ikke mindst boligmarkedet i London er ramt. Boligmarkedet er hårdt ramt i London Kilde: Macrobond. USA er startet svagt Svag start på året for den amerikanske økonomi BNP-væksten blev kun på 0,7 pct. kvt/kvt annualiseret i første kvartal mod 2,1 pct. kvartalet forinden (svarer til 0,2 pct. hhv. 0,5 pct. opgjort på den europæiske måde). De seneste år har der været en tilbøjelighed til lav BNP-vækst i årets første kvartal i USA, men hvor væksten så er vendt tilbage i løbet af foråret. Der er ingen oplagt forklaring herpå. I første kvartal 2017 trak to forhold ned i væksttempoet: 1) Stagnation i privatforbruget (vækstbidrag på 0,23 procentpoint mod 2,40 procentpoint kvartalet før) Meget skyldes dog nedbringelse af lagre Kilde: Macrobond. 2) Nedbringelse af lagre (vækstbidrag på -0,97 procentpoint mod 1,15 procentpoint kvartalet før). Side 3 af 8

4 Svagheden forventes dog at være forbigående Den kinesiske økonomi holdt farten Omvendt var der en betydelig fremgang i erhvervsinvesteringerne og i udenrigshandlen. Vi forventer, at væksttempoet normaliseres de kommende måneder, da alle faktorer taler for et robust voksende privatforbrug: Stigende beskæftigelse, stigende indkomster, stigende formuer og en høj forbrugertillid. Kina holdt dampen oppe Sluttelig overraskede Kinas BNP-tal positivt, da de blev udsendt for et par uger siden. Vækstraten steg nemlig til 6,9 pct. år/år mod 6,8 pct. kvartalet før. Man kan formentlig altid diskutere kvaliteten af de kinesiske BNP-tal, men under alle omstændigheder manede de den frygt i jorden, som nogle markedsdeltagere har, nemlig at mange års kinesisk vækstmirakel skal ende med et brag. Den kinesiske regering har sat et BNP-vækstmål for 2017 som helhed på 6,5 pct., og normalt plejer disse vækstmål at blive nået. Der er tradition for, at tegn på økonomisk afmatning bliver imødegået med eksempelvis øgede offentlige investeringer eller lempelser af kreditpolitikken. IMF har de lange briller på, og det ser lyst ud IMF ser fremgang i verdensøkonomien Fremgangen i verdensøkonomien forventes at fortsætte de kommende kvartaler og i En af verdens førende økonomiske tænketanke, Den Internationale Valutafond (IMF), har for nylig udsendt deres nye prognose for verdensøkonomien. I grafen nedenfor er vist den faktiske ( ) og forventede ( ) BNP-vækst for de udviklede lande (Nordamerika, Europa og Japan) under ét sammenholdt med Emerging Markets (resten af verden inkl. BRIK-landene). Kilde: IMF. Ifølge IMF-prognosen fastholder de udviklede lande et samlet væksttempo på omkring 2 pct. om året, mens væksttempoet forventes at accelerere på Emerging Markets, blandt andet fordi Rusland og Brasilien er kommet ud af recessionen. Udviklingen på aktiemarkedet afspejler denne udvikling, idet Emerging Marketsaktier har givet et højere afkast år-til-dato end aktier fra USA og Europa. Side 4 af 8

5 Stærkeste økonomibarometer i 10 år De fleste lande deltager i fremgangen I sidste uge udsendte EU-Kommissionen deres månedlige barometer over eurozonens økonomi, og barometret steg til det højeste i 10 år. Det er signal om en høj aktivitet i økonomien, da der historisk er en pæn sammenhæng mellem økonomibarometret og den faktiske BNP-vækst. Denne uge udsendte Eurostat da også stærke tal for BNP-væksten i eurozonen i første kvartal. Udover et barometer gældende for eurozonen udsendes også tal for barometret i de enkelte lande, som er vist i grafikken nedenfor. Indeks 100 svarer til barometrets langsigtede gennemsnit og kan dermed tolkes som lig med et normalt væksttempo. Det skal bemærkes, at barometrene beregnes ud fra nationale data, så indeks 100 i et land svarer ikke nødvendigvis til indeks 100 i et landet land, hvad BNP-væksttempo angår. Barometret for eurozonen er derfor heller ikke summen af landebarometrene. Derfor viser søjlerne i grafikken, hvordan barometret aktuelt ligger i et land sammenlignet med landets egen væksthistorik. Alle lande deltager i opsvinget på nær Grækenland. Kilde: Macrobond. Alle de viste lande, på nær Grækenland, har aktuelt en fremgang i økonomien, der er stærkere end normalt. Grækenland ligger som det eneste land med et økonomibarometer under indeks 100, hvilket fortæller, at økonomien fortsat skrumper. I den anden ende af skalaen ligger Portugal, som ifølge økonomibarometret har det stærkeste opsving relativt til landets egen historik. Også i Tyskland er opsvinget stærkt i forhold til det normale. Hvad kan man så bruge det til? For det første den iagttagelse, at opsvinget i europæisk økonomi er bredt ud på stort set alle lande, hvor mønstret i kriseårene groft sagt var, at Tyskland trak de andre. Det gør opsvinget mere robust og øger sandsynligheden for, at det også bliver selvbærende. For det andet at også de lande, der var hårdest ramt på økonomien under den europæiske statsgældskrise, nu er kommet på ret kurs igen. Fremgang i økonomien er forudsætningen for flere skatteindtægter til statskasserne og dermed nedbringelse af statsgælden. Side 5 af 8

6 Danmark: Aftale om den fremtidige boligskat Endelig kom der vished for boligejerne i form af en bred politisk aftale om den fremtidige boligskat. Den store joker bliver dog stadig hvordan det nye ejendomsvurderingssystem, der implementeres i 2019, kommer til at virke. I denne uge har den nye boligskatteaftale fyldt meget. Det er glædeligt, at der er kommet en aftale på plads. Det sikrer tryghed for boligejerne, at der nu har fået klarhed over boligskatten mange år ud i fremtiden. Tre hovedpunkter Aftalen kan inddeles i 3 hovedpunkter: 1. Det nuværende skattestop bliver aflyst fra 2021, så boligejere fra 2021 kommer til at betale skat af den aktuelle værdi af deres bolig. Så boligskatten vil stige fra 2021, hvis din bolig stiger i værdi. Og din boligskat vil falde, hvis din bolig falder i værdi. Dermed får boligbeskatningen den ønskede stabiliserende effekt på boligpriserne, som det nuværende system mangler. Ifølge Skatteministeriet vil 6 ud af 10 boligejere få en lavere boligskat med det nye system end ved de nuværende regler. De sidste 4 ud af 10 får en permanent skatterabat, der sikrer at boligejeren i 2021 ikke skal betale mere i boligskat end under de nuværende regler. 2. Indefrysning af stigninger i grundskylden og ejendomsværdiskatten - sikrer at boligejere ikke kommer i likviditetsproblemer, hvis boligskatten stiger. Den indefrosne skat skal først betales, når boligen sælges. 3. Fra 2021 indføres der progression i boligskatten det såkaldte millionærknæk. Der skal betales 1,4 pct. i skat af den del af boligens værdi, der overstiger 7,5 mio. kr. (svarer til en ejendomsvurdering på 6 mio. kr., når der er taget højde for forsigtighedsprincippet, hvor der fratrækkes 20 pct.), mens der kun skal betales forventet 0,55 pct. i skat af værdien op til de 7,5 mio. kroner. Det nye knæk rammer således kun de absolut dyreste ejendomme. Den endelige progressionsgrænse fastsættes i Kan dog påvirke mobiliteten Dog kan boligskattepakken påvirke mobiliteten omkring hovedstaden. Både skatterabatten (1) og indefrysningen af ejendomsværdiskatten og grundskylden (2) giver boligejerne et incitament til at blive boende i deres bolig. Skatterabatten frafalder den dag, man sælger boligen, og den indefrosne boligskat skal ligeledes betales ved et boligsalg. Det vil altså til en vis grad mindske mobiliteten på boligmarkedet, særligt i de områder hvor skatterabatten er stor, dvs. på ejerlejligheder i København og huse i hovedstadsområdet. Det vil særligt give udfordringer for de boligejere, der har indefrosset deres boligskat, men hvor boligen har mistet værdi på det tidspunkt, hvor boligejeren gerne vil sælge. Her vil boligejeren kunne stå med et formuetab på boligen og samtidig en gæld til staten i form af indefrossen boligskat, der skal betales på salgstidspunktet. Indefrossen boligskat opgøres nemlig hvert år og ikke kun på salgstidspunktet. Man skal derfor som boligejer sørge for at betale af på sin gæld, når der er plads til det i økonomien. Side 6 af 8

7 Koster staten 20 mia.kr. Fremgang med ufortrøden kraft Aftalen koster staten 20 mia. kr. frem til Pengene kommer fra råderummet, og der skal dermed ikke findes ny finansiering. Der kom også nye tal for ejendomssalgene i februar. Antallet af handler var uændret i forhold til januar, sæsonkorrigeret, og ligger på et højt niveau. Utrygheden omkring boligskatten har altså tilsyneladende ikke haft en negativ effekt på boligsalget. Kikker man på priserne steg de med henholdsvis 0,8 pct. for huse og 0,2 pct. for ejerlejligheder, i forhold til januar, når der tages højde for normale sæsonudsving. Fremgangen på boligmarkedet ser dermed ud til at fortsætte med ufortrøden kraft. Næste uges vigtigste nøgletal for dansk økonomi: Dato Fra Titel Periode DST Betalingsbalancen Marts DST Udenrigshandlen med vare 1. kvt DST Udenrigshandlen med tjenester 1. kvt DST Forbrugerpriser April Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina handelsbalance (04.00) april mia.usd 35 23, Kina import (04.00) april % m/m 18 20,3 Kina eksport (04.00) april % m/m 11 16,4 DEU industriens ordreindgang (08.00) marts % m/m og år/år 3,4 / 4,6 NOK industriproduktion (08.00) marts % m/m og år/år 0,0 / -1,4 UK Halifax husprisindeks (09.30) april % m/m og år/år 0,0 / 3,6 0,0 / 3,8 USD Feds arbejdsmarkedsbarometer (16.00) april ændring i indekset 0,4 Tirsdag NL inflation (06.30) april % m/m og år/år 0,4 / 0, DEU industriproduktion (08.00) marts % m/m og år/år -0,6 / 2,4 2,2 / 2,5 DEU handelsbalance (08.00) marts mia.eur 23 20,0 DEU import (08.00) marts % m/m 1,8-1,6 DEU eksport (08.00) marts % m/m 0,0 0,9 DEU betalingbalance (08.00) marts mia.eur 20,4 FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) januar-marts mia.eur -21,5 ITA detailomsætning (11:00) marts % m/m og år/år -0,3 / -1,0 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) OECD leading indicators (12.00) marts indeks USD NFIB-indekset (12.00) april indeks 104,8 104,7 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) marts antal, mill. 5,743 USD auktion, 3 årige statsobligationer udbud USD 24 mbid-to-cover: Onsdag Kina inflation (04.00) april % år/år 1,1 0, Kina PPI (04.00) april % år/år 6,7 7,6 NOK inflation (i alt/kerne, 10.00) april % år/år 2,4 / 1,7 FRA betalingsbalance (08.45) marts mia.eur -3,6 FRA industriproduktion (08.45) marts % m/m og år/år 1,1 / 0,5-0,6 / -0,5 DKK handelsbalance (09.00) marts mia. DKK 6,2 DKK Betalingsbalancen (09.00) marts / sen 12 mmia.dkk 13,3 DKK inflation (09.00) april % m/m og år/år 0,1 / 1,0 ITA industriproduktion (10.00) marts % m/m og år/år 0,4 / 1,4 1,0 / 1,9 GRE industriproduktion (11.00) marts % år/år 10,8 GRE inflation (11.00) april % år/år 1,7 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD importpriser (14.30) april % m/m og år/år 0,2 / -0,2 / 4,2 USD offentligt budget (20:00) april mia. USD USD auktion, 10 årige statsobligationer udbud USD 23 mbid-to-cover: Torsdag JPY betalingsbalance (01.50) marts mia.jpy CHF inflation (09.15) april % m/m og år/år 0,2 / 0,6 SEK inflation (09.30) april % m/m og år/år 0,0 / 1,3 SEK kerneinflation (UND1X, 09.30) april % m/m og år/år 0,0 / 1,5 UK industriproduktion (10.30) marts % m/m og år/år -0,1/ 3,3 UK Construction spending (10.30) marts % m/m og år/år -1,7 / 0,5 GRE arbejdsløshed (11.00) marts % 23,5 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR Kommissionens økonomiske rapport (11.00) UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,25 USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) april % m/m 0,2 / 0,2-0,1/ 0,0 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD auktion, 30 årige statsobligationer udbud USD 15 mbid-to-cover: Fredag DEU BNP-tal (foreløbige, 08.00) 1.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1, DEU inflation (i alt/kerne, 08.00) april % år/år 0,0 / 2,0 prelim:0,0 / 2,0 SPA inflation, endelige tal, 09.00) april % m/m og år/år 0,9 / 2,6 prelim: 0,9 / 2,6 EUR industriproduktion (11.00) marts % m/m og år/år 0,4 / 2,4-0,3 / 1,2 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) april % m/m 0,2 / 0,2-0,3 / -0,1 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) april % m/m 0,6 / 0,5-0,2 / 0,0 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) medio maj indeks 97 97,0 USD business inventories (16.00) marts % m/m 0,2 0,3 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8