Vejledning - Selvevalueringsskema

Transkript

1 Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand mailes/sendes til inspektorerne og sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden det planlagte besøg. Sekretariatet for Inspektorordningen: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer H:S Bispebjerg Hospital Medicinsk Center, Geriatrisk klinik Geriatri Intern medicin Fagområder Hukommelsesenhed, Faldenhed, Inkontinensenhed, Ernæring A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde Se venligst "Geriatrisk Klinik 2002" side Afdelingens normerede sengetal 96 Antal udskrevne patienter 815 Antal henvendelser afsluttet i skadestue 0 Antal ambulante konsultationer 1481 Antal dagbehandlinger 335 Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) 0 Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) 0 Antal ambulante operationer 0 Antal dagkirurgiske operationer 0 Antal akutte operationer 0 Andre relevante aktiviteter 0 A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid - Vagttid - 1

3 A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgenkonference 08:00-08:15 08:00-08:15 08:00-08:15 08:00-08:15 08:00-08: Middagskonference 12:15-12:30 12:15-12:30 12:15-12:30 12:15-12:30 12:15-12: Eftermiddagskonf. 14:30-14:45 14:15-14:30 14:30-14:45 14:30-14:45 13:30-13: A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt 4 3 Overlæger med vagt 0 0 Afdelingslæger reservelæger 1 1 Reservelæger 5 5 A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer 1 2 Reservelæger: undervisningsstilling 1 1 Reservelæger: supplerende uddannelse 1 0 Reservelæger: introduktionsuddannelse 2 2 Reservelæger: almen medicin 2 2 Reservelæger: turnus 0 0 2

4 A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt Res., intro og almenblok+kursist Fællesv. MC, 9-skiftet dag,aft.-nat Mellemvagt Bagvagt Afd.læger + 1. res. læger Hverdage: Lukke-slukke-funktion til kl Lørdag-søndag, helligdage: Fællesvagt med reumatologisk afdeling Beredskab A 8. Har afdelingen... Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 2 Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) 4 A 9. Deltagelse i vejlederkursus Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 2 A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Ja Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 3

5 A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? Se vedlagte introduktionsmateriale. I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? Vagtfri, følgevagter tilstræbes. Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? Se to-ugers skema. Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Se to-ugers skema. Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? Mapper med ajourførte retningslinier på hvert afsnit. I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? Løbende, men det er gået noget i stå i forbindelse med akkreditering, fordi vi afventer, hvilke retningslinier, der kommer centralt fra. Medicinsk Center sørger for opdatering af "akutte medicinske tilstande". A 11.1.b Introduktion Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Der planlægges væsentlige ændringer i forbindelse med ny specialistuddannelse. "Uddannelsesprogrammet" er blevet støvet, i afventen af et nyt. Turnuslæger skal have tilbud om et par ugers "charmeoffensiv" i geriatri. Dette program er endnu ikke udarbejdet. A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret? Ja, de foreligger. Sidst revideret i 1999 (se ovenstående). Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? De introduceres gennem den første evalueringssamtale. Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? Gennem introduktionsmateriale og evalueringssamtaler. Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? 4

6 Uddannelsesprogrammet bærer præg af geriatriens stilling i 1990-erne (skabelon udarbejdet af Dansk Selskab for Geriatri) og mangler revision under hensyntagen til udvikling af Medicinske Centre. I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? Der indgår spørgsmål om fx terminal pleje og særlig etiske problemer vedrørende ældre (overgreb, plejehjemsindstilling, værgemål, livstestamente). I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? Kendskab (gennem bl.a. konferencer). Færdigheder: Ved at lede tværfaglige konferencer og i samtaler med patient og pårørende. I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? Evaluering: Tages alvorligt, men nogle kritikpunkter kan kun løses på længere sigt, eller når lejlighed byder sig (problemer med fællesvagt, kursister i forvagt etc.) Individuelt er det især ved deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, der bliver forskel på de forskellige lægers indsats og uddannelse. A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? Nu foreligger DSG's forslag til ny målbeskrivelse for intern medicin, geriatri. Der er udarbejdet forslag til udddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i H:S. Med det som model kan udarbejdes tilsvarende programmer for geriatri på forskellige niveauer. Vi kunne med fordel uddanne flere kliniske vejledere, så der altid kunne være sammenfald mellem vejleder og den seniore læge på det afsnit den uddannelsessøgende starter. A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Håndbogen anvendes. Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? I introduktionsmaterialet medsendes skema over, hvilke læger, der har hvilken vejleder, inklusiv den nye læge. Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Vejlederne sikrer rettidig afholdelse af evalueringssamtaler og specielt i tide før afrejse. Vejlederne underretter relevante personer (eventuelt klinikchef) om eventuelle ændringer. Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? Generel tilfredshed med samtalerne. Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen? Kopi til videreuddannelsesrådet. 5

7 A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? Forslag til ny specialistuddannelse er imponerende, men også yderst krævende. Da vi er mange speciallæger og få uddannelsessøgende, burde vi kunne klare opgaven. A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? Ja, alle uddannelsessøgende har en vejleder. Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? 3. Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Der er mulighed for indpasning af samtaler i dagprogrammet. Vejledere er lønnede. Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? De er specialister i geriatri, har været flere år i afdelingen, er motiverede, gennemgået kursus. Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? Se nedenfor. Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Samtaletiden er udmærket, men opfølgning ville lettes, hvis vejleder og senior læge i afsittet var den samme. Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? Det er meriterende. Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Bispebjerg Hospital har en funktionsbeskrivelse. Der er ikke udarbejdet en speciel beskrivelse for Klinik G. Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? Ja, opgavefordeling er veldefineret, men der er en gråzone mellem den uddannelsesansvarlige overlæges og professors opgaver. A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? Så godt som ingen. Vi har nok haft stor tiltro til "mesterlæren". 6

8 Vi har tilstræbt, at de uddannelsessøgende, når de ikke er i vagt eller afspadserer er i et bestem sengeafsnit og meget ofte sammen med den faste seniore læge. De deler arbejdet efter den uddannelsessøgendes kvalifikationer (mere eller mindre selvstændigt). Vi har nu også fået mulighed for at afdelingslægerne får "sparringspartnere" blandt overlægerne. De har ellers været meget alene om ansvaret. A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? Pga. geografiske forhold på Bispebjerg Hospital har der i en årrække ikke været afholdt middagskonference, men alene konference kl Dens hovedsigte var overdragelse af problemer til lukke-slukke-lægen, og der var sjældent journaler med. Det sidste par år har der været middagskonference for alle læger i sengeafsnittet efter traditionelt mønster, og de er ved at finde deres form. Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? Konferencerne er problembaserede og løsingerne findes i lokale opslagsværker, men endnu ikke (ret ofte) via internettet. Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? Morgenkonferencerne er informative vedrørende sidste døgn og sikrer arbejdsfordeling, men der er ofte gode sygehistorier, som kommenteres. Middagskonferencerne har uddannelsesformål. Lukke-slukke konferencen kl er "overdragelse". Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? Hver enkelt læge spørges om dagens "oplevelser". Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? Alle mødes kl Konferencen efterfølges af frokost. Ret ofte er nogen forsinkede, men ikke så det ødelægger formålet. Det største problem er, at ambulatorie/daghospitalslægerne ikke komemr med. Det bliver løst, når hele Klinik G samles i dette hjørne af BBH. A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? Hvis, der bliver en regel at, alle medtager journalerne og forbereder sig på fremlæggelsen, og hvis der bliver endnu større åbenhed om, hvad man vil bede om hjælp til, bliver værdien af konferencerne større. Samtidig må fremlæggelsen og diskussion i højere grad "disciplineres", så vi når problemerne igennem. A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? Hver tirsdag kl er der undervisning, som skemalægges af en herfor ansvarlig afdelingslæge efter input fra lægerne: Enkelte bidrag fra lægemiddelfirmaer (nye produkter), "klassens time", oplæg til ny instruks, "egne værker" mm. (Se eventuelt dette semesters skema). 7

9 Hvert semester tilskyndes alle yngre læger til deltagelse i to undervisningseftermiddage, hvor emnerne er fastlagt af DSG og afholdes på forskellige geriatriske afdelinger i landet. Rejseudgifter dækkes. Patientindtaget reduceres. Undervisning i andre klinikker i Medicinsk Center bliver annonceret, men hidtil har vore læger ikke deltaget så meget. Særlige kurser i fx kardiologisk undersøgelsesteknik er søgt. Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? Se ovenfor. Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Se ovenfor. Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Undervisningen er lagt kl efter dagarbejdet. Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? Se nedenfor. Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? Midler til ekstern kursusdeltagelse kan søges af kursuspuljen i klinikken. Alle opfordres kraftigt til deltagelse i de nordiske gerontologiske kongresser. Andre kurser imødekommes om muligt. Frihed betales halvt af klinikken halvt via afspadsering. To af vore læger har været til fire ugers intensivt europærisk kursus og en er netop begyndt i Nordic Research School. A 11.6.b Undervisning Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? Den vigtigste forbedring er nok i praksis at få sendt læger til de andres klinikkers undervisning. A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Forsknings-ansvarlig overlæge = professoren Uddannelsesansvarlig overlæge Det sundhedsfaglige Råd for Geriatri styrer kvalitets-registreringen, en medarbejder er deltidsansat i klinikken til at styre dette. Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den? Sygehuset har en forskningspolitik, et forskningsråd, som er særdeles synligt (har også været på site visit her). Retningslinier er formuleret i forbindelse med akkrediteringen. Klinikken har en projektstyregruppe, som mødes fire gange årligt og koordinerer og følger projekter, samt prioriterer nye. Denne er tværfagligt sammensat, så alle faggrupper orienteres om nye projekter. Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? Der er mange projekter i gang (se venligst liste). 8

10 Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? Alle uddannelsessøgende læger har en samtale med professoren om forskningsmuligheder. Introduktionslæger forventes at udføre projekt, mens de er her. Alle følger ansvar for de kliniske projekters data er valide. Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? Kvalitetsikringsresultater udmeldes her måned (geriatrien er spydspidsspeciale). Professoren oplyser om sine erfaringer (rejser, møder, afhandlinger). I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Lægernes egne forskningserfaringer præsenteres ved tirsdagsundervisning. Professoren arrangerer tre møder i semesteret for "Geriatrisk forskningsgruppe" (gå-hjem-møder), hvortil alle læger inviteres. Projektstyregruppen. Referater sendes til ledergruppen. A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? Der er projekter i gang inden for kompetenceområderne: Fald, demens, ernæring, inkontinens og vedrørende udvikling af geriatriske teams etc. Nye læger orienteres om disse muligheder og idéer til nye projekter herindenfor. A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Det tilstræbes, at uddannelsessøgende læger i dagtiden er i et bestemt afsnit, og at afsnittets seniore læge samtidig er til stede - Princippet undermineres ved lægemangel pga. sygedom/kurser etc. Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner? Det lykkes i hvert fald i 50% af dagarbejdstiden. I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? Se venligst ugeskema. Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Se venligst ugeskema. I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? Der er tværfaglige teams, men et sengeafsnit har højst en hel læge og to andre brøkdele. Tilsammen udgør de dog afsnittets lægeteam. De deltager om muligt alle i de tværfaglige morgenmøder. I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? 9

11 Vagten fylder så meget for reservelægerne, at det bliver den væsentligste del af uddannelsen. Den er dog meget isoleret fra den geriatriske klinik. Lægerne føler sig som "posedamer", der flytter mellem to adskilte verdener. Vore seniore læger har svært ved at vejlede om hændelser i vagten, men de alvorligere bringes dog frem til vore konferencer. A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? 1. reservelægen skal dubleres og gerne gå i bagvagt samt rotere i funktioner mellem klinikkens afsnit Kursisten skulle helst "rykkes op" i bagvagtslaget. Reservelægernes vagt burde udtyndes efterhånden som turnuslægerne rykker ind. A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger? Ja, uddannelsespolitikken er præget af, at PMI ligger i hovedbygningen Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? Kursuspulje. I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? De ser velvilligt på det, undgår at forstyrre og ændre arbejdstilrettelæggelse, når lægerne rejser til uddannelse. I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? I høj grad. I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? Tværfagligt lægges meget vægt på uddannelse. Der er altid mange studerende i klinikken. I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? De uddannelsessøgende ville gerne lære mere geriatri, men er glade for den tid, de kan være her. Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? Foreløbig begrænset erfaring. A 11.9.b Uddannelsesmiljø Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Flere unge læger under uddannelse. Det var særdeles stimulerende at have studenter i afdelingen i sommer. 10

12 Alle overlæger og afdelingslæger får nu kr ,- årligt af Medicinsk Centers ledelsespulje til kurser/kongresser med pligt til at bruge samme. A a Andet Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: Vi er mange specialister, men få udddannelsessøgende. Medicinsk Center fungerer godt, men specielt Klinik G har stor afstand mellem livet i AMA og livet i Klinik G. De mere og mere profilerede kompetenceområder kunne udnyttes endnu bedre uddannelsesmæssigt og i projektsammenhæng. A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: Introduktionsprogram: Klinikkens nye overlæge, som ser med friske øjne på det, har tilbudt renovation. Målbeskrivelse - DSG's forslag er glimrende. Lokale mål og opgaver er beskrevet i "Geriatrisk Kliniks Drejebog", som revideres løbende. Uddannelsesprogram - Selskabets forslag afventes. Uddannelsesplanlægning: Flere kliniske vejledere, så der bliver sammenfald mellem vejleder og senior læge i eget afsnit. Undervisningsformer: Større anvendelse af IT. Arbejdsvilkår: Vagtudtynding. Hele vejledningsfunktionen bliver nu ændret med den nye specialistuddannelse. A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: Vagtforhold, overenskomsten (1981), hvordan kan man blive geriater, når man opholder sig i dagtid i klinikken maks. 60 timer om måneden? Der er manglende kontinuitet mellem arbejdet i AMA og i Klinik G, det sidste kan muligvis forbedres. A 15. Idékatalog Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på 11

13 Udvikling i tæt samarbejde med DSG om specialistuddannelsens mål, uddannelsesprogrammer og støtte til fælles udviklings- og forskningsprogrammer (Der er netop nedsat et nyt uddannelses- og forskningsudvalg). Hertil kommer planer om øget udnyttelse af IT, hjemmeside, telekonferencer (som fungerer i andre nordiske lande) etc. Forskningsinteresserede geriatere under uddannelse kan vi sende på en fælles Nordic Research School. Tættere samarbejde med Medicinsk Centers øvrige klinikker. Vagtudtynding om muligt, men samtidig øget inddragelse af vagtforpligtelse (inklusiv R1 laget), så vi kan være en effektiv uddannelsesafdeling under den nye specialistuddannelse. På nuværende tidspunkt udarbejdes detaljeret ugeskema, klinikken vil forsøge at udarbejde detaljeret månedsskema. Forbedre middagskonferencen. 12

14 A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 13