NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2011"

Transkript

1 NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2011 Forskerskatteordningen... side 3 Tips og tricks - moms og afgifter... side 4-5 Ikrafttræden af ændringer i selskabsloven... side 6-7 It-revision... side 8-9 Kunst og skat... side Det bemærkes... side 12

2 Mulighed for en ny udsigt Enhver ny udsigt åbner mulighed for en ny indsigt, fortæller ordsproget os Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor De fire herrer, der sidder i strandkanten i udkanten af Esbjerg, har i sandhed en god udsigt, når de skuer ud over Ho Bugt og Fanø. De behøver end ikke en kikkert. Man kan postulere, at de jo ikke just får indsigt som følge af en ny udsigt - for de har jo den samme udsigt hver evig eneste dag. Postulatet er forkert - for der sker hele tiden noget nyt for fødderne af dem. Færgerne piler frem og tilbage fra Fanø og England, mågerne kredser, Johnny Madsen maler, sæler og marsvin boltrer sig i vandet, årstiderne skifter. Vi må tro, at figurerne dagligt får mulighed for en ny indsigt. Der er nu udsigt til at læse et nyt nummer af FACIT - og på den måde er der straks skabt mulighed for at få en ny indsigt. Kig ind i bladet - og find ud af, at vi fortæller lidt om forskerbeskatning (den regel, nogle kalder fodboldspillerreglen), moms, it-revision, kunst og selskabslov. Kort sagt kommer vi som sædvanlig vidt omkring i emner, der er aktuelle lige nu. Vi har aldrig en ambition om at skabe den fulde indsigt i komplicerede forhold. Det tillader pladsen os ikke - men vi kan altid hjælpe med yderligere oplysninger, hvis et eller flere af emnerne giver lyst til at vide mere. Fælles for alle emnerne er, at de vedrører forhold, som vi mener at have indsigt i - så megen indsigt, at vi endog mener at kunne øse af vores viden til hjælp for vores kunder. De herrer skuer næppe efter en revisor, men hvis de havde indsigt i emnerne i FACIT, havde de nok udsigt til et mere aktivt liv end den stoiske ro, de lige nu udviser. Billederne i dette nummer af FACIT er fra Esbjerg - og de er taget en af de mange lørdage her i foråret 2011, hvor solen glædede os alle med sin konstante tilstedeværelse.

3 Forskerskatteordningen De seneste justeringer af ordningen har betydet såvel skærpelser som lempelser Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor Side 3 Som led i bestræbelserne på at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft til Danmark har vi i en lang årrække haft regler om en lempelig beskatning af forskere og højtlønnede specialister. Folketinget har vedtaget en række justeringer i den såkaldte forskerskatteordning med henblik på dels at forenkle reglerne og dels at reducere risikoen for uønsket anvendelse af regelsættet (kildeskatteloven 48 E). Sidste gang reglerne blev ændret, indførte man en mulighed for at vælge en skatteprocent på 25 gældende i 3 år eller en skatteprocent på 33 gældende i 5 år. I de nye regler, der gælder fra 1. januar 2011, bliver der altid tale om en skatteprocent på 26. Der gælder en overgangsordning for de personer, der er omfattet, og som den 31. december 2010 ikke har afsluttet en periode, hvor de har valgt 25 %. Disse personer kan søge om at bibeholde de 25 % indtil udløbet af 3-årsperioden. Øvrige skatteydere, der anvender reglerne, bliver automatisk omfattet af de 26 %. Der er ikke krav om, at alt arbejde skal udføres i Danmark, men anvendelse af reglerne ophører uden varsel, hvis man bliver fuldt skattepligtig til et andet land efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis man får lempelse efter reglerne om udstationerede medarbejdere. Forskere kan gøre brug af ordningen, selv om de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervisere eller lignende på et universitet eller en anden forskningsinstitution i op til 12 måneder inden for de seneste år. Er gæsteunderviseren finansieret af en udenlandsk institution, må underviseren endda være fuldt skattepligtig inden for de 12 måneder. Under ansættelse i Danmark og i op til 5 år forud herfor må man ikke have haft væsentlig indflydelse på eller deltaget i ledelsen eller kontrollen af virksomheden eller institutionen. Kontrol vurderes efter reglerne om hovedaktionærer (25 % af aktierne/50 % af stemmerne). Lempelser Til gengæld ophører kravet om, at en højtlønnet ekspert skal forlade landet igen efter et bestemt åremål i forlængelse af at have anvendt reglerne. Lønnen skal være over en vis størrelse for eksperter, hvorimod der ikke længere er krav til godkendte forskeres løn. Den gennemsnitlige, månedlige, skattepligtige pengeløn skal i 2011 udgøre mindst kr. Der er ikke noget skattefradrag i forbindelse med valg af ordningen heller ikke personfradrag. Resten af personens indkomst bliver beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler. Skærpelser Ordningen kan fremover ikke anvendes, hvis man har været skattepligtig i Danmark inden for de seneste 10 år før tilflytningen. Den hidtidige grænse var 3 år. Denne skærpelse sker for at sikre, at reglerne primært anvendes af udlændige. Derudover må man ikke have været ansat i virksomheden, koncernen eller institutionen inden for de seneste 3 år før og 1 år efter anvendelse af reglerne. Fuld skattepligt skal ikke nødvendigvis indtræde præcis på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Ordningen vil blive administreret således, at hvis man tager ophold i Danmark i en kortere periode forud herfor, må man i dette tidsrum blot ikke erhverve lønindkomst eller lignende. Normalt må der højst gå en måned, før arbejdet skal påbegyndes. For at blive omfattet af reglerne skal arbejdsgiveren registrere medarbejderen under ordningen på en særlig formular inden 8 dage efter første indeholdelse af A-skat.

4 Tips og tricks - moms og afgifter Inspiration til et serviceeftersyn Side 4 Lars Gosvig, momsekspert At afregne moms og afgifter korrekt indebærer naturligvis betaling af den moms og de afgifter, virksomheden efter lovgivningen er pålagt. Det indebærer dog også opnåelse af de fradrag, virksomheden er berettiget til. Moms og afgifter er dynamiske størrelser, og det er derfor praktisk umuligt at opstille en entydig facitliste for, hvor der begås fejl ved opgørelsen og beregningen af fradrag for moms og afgifter. I denne artikel giver vi en inspirationsliste til områder, hvor der ofte begås fejl til ulempe for virksomhederne. Brug listen til at overveje, om der i jeres virksomhed er grundlag for at få gennemgået jeres moms- og afgiftsregnskab - enten ved, at I selv kigger på tingene eller ved, at I får jeres revisor til at gøre det. personligt ejede virksomhed og dermed afløfte momsen på samtlige driftsomkostninger samtidig med, at varevognen skattemæssigt anses for privat ejet. Herved må virksomheden udbetale skattefri godtgørelser til ejeren af bilen, når denne anvender bilen til kørsel i virksomhedens tjeneste. Det er værd at se på: Om virksomheden får afløftet al momsen på driften af mindre varevogne Om der ikke betales for meget i tillægsafgift Om brugen af varevognen skattemæssigt sker optimalt i personligt ejede virksomheder Tab på debitorer Varevogne - moms, tillægsafgift og skattefri kørselsgodtgørelse Varevogne med en totalvægt på ikke over 3 tons nyder en bemærkelsesværdig særstilling i momsloven. Det er således tilladt at fradrage momsen af alle driftsomkostninger ved varevognen, selv om denne anvendes til ikke momspligtige formål, uanset om dette er momsfrie erhvervsformål eller private formål. Med virkning fra den 24. juni 2010 er det blevet væsentligt lettere at få fradrag for momsen på tab på debitorer. Fra denne dato kan der foretages fradrag, selv om tabet ikke er konstateret ved, at debitor er gået konkurs, har fået en akkord eller en gældssanering (såkaldte indenretlige skridt). Det er en forudsætning, at kravet har været forsøgt inddrevet ved, at kreditor selv har rykket, herefter har haft en inkassovirksomhed eller advokat til at rykke og til sidst har foretaget en individuel vurdering af debitors betalingsevne. Hvis varevognen anvendes til både erhvervsmæssige og private formål, kan køretøjet indregistreres til nedsat tillægsafgift. Klassificeringen af, om bilen er indregistreret til fuld erhvervsmæssig, blandet eller fuld privat anvendelse, sker på registreringstidspunktet. Henover årene er der set en del tilfælde, hvor angivelsen af anvendelsen simpelthen er foretaget forkert, eller hvor anvendelsen af køretøjet har ændret sig. Sidst - men ikke mindst - findes der for varevogne, der anvendes i personligt ejede virksomheder, en mulighed, som en del virksomheder faktisk ikke er opmærksomme på. Det er nemlig muligt momsmæssigt at anse bilen for ejet af den Bemærk i øvrigt også, at udbetalinger fra kreditrisikoforsikringer ikke anses som betalinger fra kunden, og at sådanne erstatninger ikke påvirker retten til momsfradrag for tab på debitorer. Det er værd at se på: Om virksomheden via sine betalingsbetingelser har optimeret muligheden for momsfradrag for tab på debitorer Om momsfradraget ved tab nedsættes med udbetalinger fra kreditrisikoforsikringer Om momsfradraget udløses, så snart det er muligt

5 Vandafgift Der betales en særlig afgift på ledningsført vand. Afgiften udgør 5 kr. pr. m 3 vand og opkræves af vandværket, eventuelt kommunen. Vandafgiften er godtgørelsesberettiget, når vandet forbruges i en momspligtig virksomhed. Der er ikke som ved energi nogen begrænsninger med hensyn til, hvad vandet bruges til. Godtgørelsen omfatter altså drikkevand, badevand og vand, der påfyldes varme- og køleanlæg. Afgiften må ikke forveksles med vandafledningsafgift. Vandafledningsafgift er ikke en statslig afgift, men derimod forbrugerens betaling for at kunne udlede spildevand til det fælles spildevandssystem. Vandafledningsafgiften er typisk væsentligt højere end vandafgiften (30-50 kr. pr. m 3 ) og skal bogføres som en driftsomkostning. Side 5 Det er værd at se på om virksomheden får godtgjort afgiften af ledningsført vand (ferskvand). Hotel- og restauration 1. januar 2011 blev momsfradraget for hotelovernatninger sat op til 50 %. Forøgelsen af fradraget gælder kun hotelovernatninger og ikke restaurationsbesøg. Det er derfor vigtigt, at regninger fra hoteller, der omfatter både bespisning og overnatning, er behørigt specificerede efter 1. januar. SKAT har i en meddelelse oplyst, at hoteller må markedsføre deres ydelser således, at morgenmad i forbindelse med en overnatning er gratis, og fakturere disse til 0 kr. Det er værd at se på: Om virksomhedens økonomisystem er opdateret med den forhøjede fradragsret for hotelovernatninger Om medarbejderne er instrueret i at bede om behørigt specificerede regninger fra hoteller ved rejser Kursuskøb med bespisning og overnatning Ved deltagelse i kurser indgår der ofte bespisning og i visse tilfælde overnatning som en integreret del af kursusafgiften. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at momsfradrag for hotel og restauration kun skal begrænses én gang og det skal i langt størsteparten af tilfældene ske hos kursusudbyderen. Det betyder, at fuldt momspligtige virksomheder, hvor medarbejdere har deltaget i eksterne kurser, har fuldt fradrag for momsen af hele kursusudgiften - også for den andel af momsen af kursusgebyret, der vedrører bespisning og overnatning på kurset. Dette gælder, uanset om kursusvirksomheden har faktureret bespisning og overnatning særskilt. El-afgifter Det er værd at se på om virksomheden unødvendigt begrænser momsfradrag for hotel- og restaurationsydelser. Godtgørelse af afgifter på elektricitet er sammensat af en række forskellige godtgørelsessatser på de forskellige afgifter. Virksomheder (der ikke driver liberale erhverv) kan få godtgjort el-afgiften af elektricitet forbrugt til andet end rumvarme og køling. Godtgørelsesretten omfatter således også el brugt til kontormaskiner og kontorbelysning. Den godtgørelsesberettigede el-afgift består af en række dele, der ikke nødvendigvis er specificeret på elregningen. Netto kan der i 2011 ydes godtgørelse af de samlede elafgifter 2,6 øre pr. kwh (i fuldt momspligtige virksomheder) af den elektricitet, der er anvendt til procesformål. Det er værd at se på: Om sondringen mellem procesenergi og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug er korrekt og optimal Om alle afgiftsdele medregnes ved opgørelsen af godtgørelsen Om godtgørelsen opgøres korrekt

6 Ikrafttræden af ænd selskabsloven Nu er næsten alle ændringerne trådt i kraft Side 6 Rasmus Nørgaard Bek, advokat 1. marts 2010 trådte dele af den nye selskabslov i kraft. Den 1. marts 2011 er stort set alle de sidste ændringer trådt i kraft, således at den nye selskabslov nu er tæt på at gælde i sin helhed. Kapitalselskaber kan herefter - på visse betingelser - gøre brug af en række yderligere lempelser og valgmuligheder i selskabsloven. Blandt de væsentligste, senest ikrafttrådte ændringer skal særligt nævnes: Der kan træffes beslutning om delvis indbetaling af selskabskapitalen ved stiftelse med videre. Kapitalselskaber kan stiftes frem i tid. Vurderingsberetning kan undlades ved indskud af aktiver ved stiftelse med videre. Der kan ydes visse former for økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler (bistand til selvfinansiering). Der er sker en forenkling af bestemmelserne vedrørende fusion og spaltning. Den eneste væsentlige regel i selskabsloven, som endnu ikke er trådt i kraft, er bestemmelsen om ejerregisteret. Det er vedtaget, at alle selskaber fremover skal indberette ejere af kapitalandele på mere end 5 % til et ejerregister hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejerregisteret vil blive etableret, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får etableret et egnet it-system. Indbetaling af selskabskapitalen Det er nu muligt kun at indbetale 25 % af selskabskapitalen i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab. Der skal dog som minimum indbetales kr. i anpartsselskaber og kr. i aktieselskaber. Det betyder, at såfremt et anpartsselskab stiftes med en kapital på kr., som er mindstekapitalkravet for denne type selskab, skal hele kapitalen indbetales. Selskabets centrale ledelsesorgan kan kræve ikke-indbetalt selskabskapital indbetalt på anfordring. En kapitalejer, som ikke har indbetalt den fulde selskabskapital, har samme rettigheder som de øvrige kapitalejere, med mindre kapitalejeren ikke har imødekommet et krav om indbetaling af den udestående selskabskapital. Man skal være opmærksom på, at når en ikke fuldt indbetalt kapitalandel overdrages, hæfter overdrager solidarisk med erhverver samt senere erhververe for ikke indbetalt selskabskapital. Stiftelse af kapitalselskaber Kapitalselskaber vil kunne stiftes med virkning frem i tid. Det vil sige, at man kan stifte et selskab således, at stiftelsen først får virkning senere end beslutningen om stiftelsen. I de tilfælde, hvor stiftelsen sker ved apportindskud af en allerede bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalandel i et selskab, kan stiftelsen foretages med regnskabsmæssig virkning fra den første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, som indskuddet vedrører. Vurderingsberetning Kravene om en vurderingsberetning ved indskud af andre værdier end kontanter er blevet lempet. Kravet om vurderingsberetning er fjernet for så vidt angår indskud af værdier, der allerede har været genstand for en aktuel og generelt anvendelig vurdering. Det er således muligt at stifte et selskab ved indskud af børsnoterede vær-

7 dringer i Side 7 dipapirer eller aktiver, der for nylig har været vurderet af revisor i forbindelse med seneste regnskabsaflæggelse, for eksempel en fast ejendom, uden at der skal udarbejdes en vurderingsberetning. medlemmer af selskabets ledelse, når dette ikke sker i forbindelse med erhvervelse af selskabskapital. Ved fravalg af vurderingsberetning skal selskabets ledelse Proceduren for disse transaktioner er blevet forenklet, sær- være særligt agtpågivende i relation til værdiforringelser af det pågældende aktiv, som er indtrådt efter seneste regnskabsaflæggelse, idet fravalget betyder et skærpet ledelsesansvar. ligt for så vidt angår anpartsselskaber. Kravene til en vurderingsberetning er ligeledes lempet i forhold til kapitalforhøjelse/kapitalnedsættelse i form af andre værdier end kontanter og i forhold til ordinær og ekstraordinær udbyttebetaling i andre værdier end kontanter. Selvfinansiering Fusion og spaltning I en række tilfælde kan kapitalselskaberne fravælge udarbejdelsen af en ledelsesredegørelse, kreditorerklæring, mellembalance og/eller vederlagserklæring. Der gælder ingen formkrav, men det er det centrale ledelsesorgans ansvar at sørge for, at samtlige kapitalejere har samtykket med hensyn til fravalget. Endvidere har anpartsselskaber med kapitalejernes samtykke mulighed for at fravælge fusions- og spaltningsplanen. Forbuddet mod selskabers selvfinansiering er blevet ophævet, idet kapitalselskaber har fået en begrænset adgang til at yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med erhvervelse af egne kapitalandele. Sammenfatning Det er et krav, at der er tale om en økonomisk fuldt forsvarlig disposition, og at selvfinansieringen sker på sædvanlige markedsvilkår både med hensyn til eksempelvis renter og løbetid. Ikrafttrædelsen har medført en forenkling og en lempelse af de krav, der stilles til kapitalselskaberne i forskellige henseender. Samtidig er det centrale ledelsesorgan blevet pålagt et større ansvar i takt med en opblødning af reglerne i selskabsloven. Det er selskabets centrale ledelsesorgan, der skal sikre, at selvfinansieringen sker i overensstemmelse med ovenstående, og at der sker en kreditvurdering af den kreds, der modtager selskabets økonomiske bistand. Kapitalejerne skal godkende selvfinansieringen på en generalforsamling. Det vil fortsat være ulovligt at yde lån til eller stille sikkerhed for eksisterende kapitalejere og Ovenfor er de væsentligste ændringer i forbindelse med ikrafttrædelsen af den sidste del af selskabsloven omtalt. Kapitalejerne bliver mere involveret i beslutningerne vedrørende selskabet, idet kapitalejerne skal godkende flere af de dispositioner, som det centrale ledelsesorgan ønsker at foretage. Eksempelvis skal kapitalejerne godkende selvfinansiering samt fravalg af en ledelsesredegørelse ved fusion/spaltning. Den nye selskabslovs ikrafttræden har været længe ventet, idet den medfører betydelige fordele for kapitalselskaberne.

8 It-revision It-revision indgår som en del af den finansielle revision, men er også en selvstændig disciplin Side 8 Martin Brogaard Nielsen, it-revisor Revisorer skal overholde en lang række revisionsstandarder, når der udføres revision, og flere af disse standarder indeholder krav om, at revisor gennemgår kundernes væsentlige it-systemer. Der er flere gode grunde hertil. Dels skal revisor vurdere, om de it-systemer, der leverer data til brug for regnskabsudarbejdelsen, er betryggende (for eksempel bogholderisystem, lagersystem med videre), og dels skal revisor vurdere, om der er betryggende forhold omkring virksomhedens vigtige forretningssystemer. Revisor benytter anerkendte standarder som referenceramme til at opnå kendskab til virksomhedernes it-systemer. Dette kan eksempelvis være DS:484, ISO familien eller God it-skik, som alle på hver sit niveau afhængigt af virksomhedens størrelse giver en god målestok for, hvordan en virksomhed tilrettelægger sin it. Hovedområderne for en it-revision vil typisk være: It-strategi og politik Fysisk sikkerhed Sikkerhedskopiering og nødplaner Driftsafvikling Systemudvikling, vedligeholdelse og ekstern assistance I praksis vil revisor eksempelvis undersøge følgende: Er der udviklet specielle systemer til bogholderi eller lagerstyring, og hvem kan vedligeholde systemerne? Tages der backup og testes denne? Er det de rigtige data, der tages backup af? Benyttes der adgangskoder? Er alle omfattet, og skiftes koderne periodisk? Er servere rent fysisk placeret betryggende bag lås og slå? Er der for varmt i rummet, og er der nødstrøm? Er virksomhedens firewall konfigureret korrekt? Benyttes eksterne leverandører til drift eller udvikling af it-systemer? Er der formelle aftaler med disse leverandører, og hvis der er tale om hosting, er der indhentet revisorerklæring til sikring af, at leverandøren leverer, hvad der er aftalt? Hvis virksomheden har egen it-afdeling, bliver arbejdet med it-systemerne da dokumenteret, så afhængighed af nøglepersoner minimeres? Har virksomheden overvejet en plan, der skal medvirke til imødegåelse af problemer som følge af it-nedbrud eller værre endnu brand eller vandskade? Bruger virksomheden såkaldte smartphones, hvor mails, kalender og filer er tilgængelige på telefonen? Er telefonen lige så godt sikret som virksomhedens øvrige it-systemer? Overholder virksomheden bogføringsloven og persondataloven?

9 Side 9 Spørgsmålene er mange, og revisor har endnu flere det hele handler dog i bund og grund om noget af det, revisorer er bedst til; risikovurdering. Overordnet handler it-revision om vurderingen af virksomhedens risikoafdækning af brugen af it. Veldrevne virksomheder lider fra tid til anden store tab, der er forårsaget af, at it-systemerne en eller anden grund ikke fungerer. Hosting Et andet vigtigt område relateret til it og dermed forbundne risici er it-hosting (kært barn har i denne forbindelse også mange navne: Outsourcing, facility management, cloud med videre). Her vil revisor ofte spørge ind til en revisorerklæring fra den pågældende leverandør. Et eksempel En virksomhed inden for kontorforsyningsindustrien, som har et stort fysisk lager bestående af blyanter, papirer, clips og kuglepenne, og som sælger alle varer via telefon eller internet, oplever, at deres eneste it-medarbejder der tilmed selv har udviklet alle systemer - stopper med dags varsel. Det sidste medarbejderen gør, er at fjerne alle harddiske fra serverne og tage dem med hjem. Virksomheden er nu reelt ude af drift. Hjemmeside, lagersystem, faktureringssystem med videre er uden for virksomhedens kontrol. Der er naturligvis ingen tvivl om, at det er forkert, hvad den tidligere it-medarbejder har gjort, og der igangsættes da også en politisag i samme forbindelse. Udfordringen er blot, at der i mellemtiden fortsat er en virksomhed at drive! Årsagen er, at hvis de it-systemer, der er hostet, vurderes som forretningskritiske (og det er bogholderisystemer, mailsystemer, filarkivering med videre jo typisk), vil det være en god sikkerhed, at der foreligger en revisorerklæring udarbejdet for it-leverandøren. Sagt på godt dansk, vil it-leverandøren kunne reklamere med, at når nu han siger, at han er god, så er der en uafhængig revisor, der siger det samme! En sådan revisorerklæring benævnes ofte hostingerklæring eller it-erklæring eller revisorerklæring vedrørende generelle it-kontroller efter revisionsstandard 3411, som det hedder på revisorsproget. Faktisk erstattes 3411-erklæringen snart med en ny standard, der benævnes 3402, men det er en helt anden historie. Havde virksomheden haft den fornødne dokumentation, en beredskabsplan, en liste over væsentlige leverandører og en procedurebeskrivelse til indlæsning af sikkerhedskopier, havde situationen været en hel anden. En it-revision i den pågældende virksomhed havde medført, at revisor havde gjort opmærksom herpå, og virksomheden havde i tide kunnet få disse dokumenter udarbejdet samt ændret på en række væsentlige arbejdsgange. Eksemplet er måske sat lidt på spidsen, men ofte oplever vi som revisorer, at vi kan gøre vores kunder opmærksomme på forhold, som kan medvirke til at højne gennemskueligheden af it-systemerne. Gevinsten er Der skal være en mening med galskaben, og det er der heldigvis også. Som tidligere nævnt handler begrebet it-revision om at vurdere risici. I praksis vurderes risikoen ved at sammenfatte alle it-systemer og procedurer i ét dokument og vægte deres indbyrdes afhængighed. Mange af vores kunder er glade for overblikket og for at få revisors anerkendende nik til, at deres it-systemer fungerer på betryggende vis.

10 Side 10 På mange arbejdspladser er der etableret kunstforeninger, som har som hovedformål at indkøbe og udlodde kunstværker til medlemmerne. Derudover har nogle kunstforeninger endvidere det formål at afholde kunstudstillinger i virksomhederne. Gennem det sidste års tid har der været øget fokus på eventuel beskatning og indberetningspligt vedrørende udloddede kunstværker. Konkrete afgørelser I april 2011 har Skatterådet afgivet bindende svar vedrørende to sager om beskatning af kunstværker udloddet af kunstforeninger. Med de trufne afgørelser er der opnået delvis afklaring af den skattemæssige behandling af udlodninger fra kunstforeninger. Det fremgår af begge afgørelser, at Skatterådet er af den opfattelse, at medlemmer af en kunstforening er skattepligtige af gevinster i form af kunstværker. Skatterådet fastslår, at gevinsterne er skattepligtige i henhold til statsskatteloven. Skattepligten efter statsskattelovens 4, litra f, omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter af lotterispil samt af andet spil og væddemål. Skatterådet bekræfter også, at den skattepligtige værdi af kunstværkerne skal fastsættes til den subjektive værdi for modtageren. I afgørelserne er det ikke nærmere defineret, hvorledes den subjektive værdi skal fastsættes. I forbindelse med den subjektive værdiansættelse skal der efter praksis tages højde for kunstværkets subjektive værdi for den enkelte modtager. Der er således en række subjektive faktorer, der spiller ind i forbindelse med værdiansættelsen, herunder om modtageren overhovedet ville have prioriteret at erhverve det udloddede kunstværk, hvis den pågældende selv skulle have betalt kunstværket. Den subjektive værdi af et kunstværk kan således være forskellig alt efter, hvem der modtager kunstværket. Hvis det udloddede kunstværk kan sælges tilbage til kunstforeningen, vil det være svært at argumentere for en lavere subjektiv værdi, end den pris man er garanteret ved tilbagesalg til kunstforeningen. Skatterådet bekræfter, at medarbejderens kontingent indbetalt for gevinståret kan fratrækkes i den subjektive værdi af kunstværket, inden beskatning finder sted. Kontingentet for det pågældende år anses for at være indskud i spillet om kunstværkerne. Eksempel Såfremt en medarbejder månedligt betaler 100 kr. i kontingent til en kunstforening, og arbejdsgiveren betaler et tilsvarende beløb til kunstforeningen pr. medarbejder pr.

11 Kunst og skat Beskatning af kunstværker udloddet fra kunstforeninger på arbejdspladsen Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent Side 11 måned, kan beskatningen eksempelvis se ud som anført nedenfor, hvis medarbejderne får gevinst hvert andet år. Såfremt det forudsættes, at medarbejderen ikke vinder i år 1, vil denne have et ikke fradragsberettiget indskud i lotteriet på kr. Det forudsættes, at medarbejderen i år 2 vinder en gevinst, som kunstforeningen har indkøbt til en pris af kr. Arbejdsgivers tilskud Det fremgår også af de bindende svar, at det er uden betydning for skattepligten, om arbejdsgiveren giver tilskud til kunstforeningen eller ej. Arbejdsgiveres tilskud til kunstforeninger anses ikke for at være personalegoder fra arbejdsgiveren, der skal beskattes efter ligningslovens almindelige regler, såfremt arbejdsgiverens tilskud ikke i væsentlig grad dækker kunstforeningens udgifter til køb af kunstværkerne. Da medarbejderen ikke skal beskattes af handelsværdien, skal denne som nævnt foretage en vurdering af, hvad vedkommende selv ville have givet for et tilsvarende kunstværk. Det forudsættes, at modtageren ikke er voldsomt begejstret for gevinsten, og modtageren anslår derfor den subjektive værdi til kr. Beløbet, der skal selvangives, kan herefter opgøres således: Subbjektiv værdi af kunstværket kr. Medlemskontingent betalt af modtageren i indkomståret (år 2) kr. Skattepligtigt beløb 800 kr. Hvis medarbejderen har mulighed for at tilbagesælge kunstværket til kunstforeningen for egenbetalingen, skal den skattepligtige værdi fastsættes med baggrund i salgsprisen. Beløbet, der skal selvangives, kan herefter opgøres således: Subjektiv værdi af kunstværket kr. Medlemskontingent betalt af modtageren i indkomståret kr. Skattepligtigt beløb kr. I de to bindende svar giver arbejdsgiveren et månedligt tilskud til kunstforeningerne på henholdsvis 30 kr. og 50 kr. pr. medarbejder pr. måned. Medarbejderens egenbetaling er af samme størrelse. Idet arbejdsgiverens tilskud ikke overstiger medarbejderens egenbetaling, er der ifølge Skatterådet tale om et uvæsentligt beløb, og godet kan derfor ikke anses for at være ydet af arbejdsgiveren. Det er således ikke omfattet af ligningslovens regler om personalegoder. Indberetning Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indberette en eventuel skattepligtig værdi af de udloddede kunstværker fra kunstforeningen, idet godet jævnfør ovenstående ikke anses for at være ydet eller stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Såfremt arbejdsgiverens tilskud overstiger medarbejderens egenbetaling, vurderes dette at medføre en risiko for, at SKAT vil anse det for at være et skattepligtigt personalegode og dermed indberetningspligtigt for arbejdsgiveren. Det må således klart anbefales, at arbejdsgiverens betaling til kunstforeningen ikke overstiger medarbejderens egenbetaling. Modtagerne af de udloddede kunstværker har derimod selvangivelsespligt, såfremt den subjektive værdi af de vundne kunstværker fratrukket egenbetaling giver et positivt beløb. Medarbejderen bliver således beskattet af kr., selv om vedkommende udelukkende får sit oprindelige indskud retur. Den bliver spændende at følge, hvorledes modtagerne af kunstudlodningerne vil værdiansætte kunstværkerne fremover og hvorledes SKAT vil forholde sig hertil!

12 Det bemærkes... er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København Århus Køge Farum BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Århus Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Buus Jensen København Christensen Kjærulff København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København Køge Sp/f Grannskoðaravirkeð INPACT Tórshavn Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Tørring Varde Vejen Vejle Nielsen & Christensen Aalborg København Aars Partner Revision Brande Herning Ikast Jelling Ringkøbing Silkeborg Skjern Tarm MR Revision Ølgod PKF Kresten Foged København PKF Munkebo Vindelev Glostrup Qurios Horsens Revision Syd Nykøbing F rgd revision Aarhus Hobro RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Theill Andersen København Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Stiftelsesgebyr Fra den 1. april 2011 opkræves der gebyrer for visse registreringer af selskabsoplysninger. Gebyrpligten omfatter selskaber med begrænset ansvar, hvilket hovedsageligt vil sige aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber. Der opkræves kun ét gebyr pr. registrering, også hvor registreringen indeholder flere ændringer. Der opkræves ikke gebyr ved ændring af selskabets adresse, hjemsted, regnskabsår eller revisor, ligesom der ikke opkræves gebyr ved offentliggørelse af planer/erklæringer om fusion, spaltning eller omdannelse. Gebyrer: Manuel stiftelse af selskab kr. Stiftelse via webreg 670 kr. Manuel ændring 340 kr. Ændring via webreg 180 kr. Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Forside: Mennesket ved havet. Kunstner Svend Wiig Hansen. Bagside: Fanøpigen. Kunstner Marianne Juul Andersen. Tryk: Redaktionen er afsluttet den 19. maj Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Lersø Park Allé København Ø Tlf Medlem af RevisorGruppenDanmark

2004/2005 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret

Læs mere

vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011

vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011 vedrørende Revision eller ej?? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011 FORORD Revision af de små anparts- og aktieselskaber i Danmark har været frivillig

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Revision eller ej? vedrørende. Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder

Revision eller ej? vedrørende. Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder FORORD Debatten er foregået over et langt tidsrum: Skal revisionspligten for de små anparts- og aktieselskaber afskaffes

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016 Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne

Læs mere

Udvidet gennemgang i stedet for revision...

Udvidet gennemgang i stedet for revision... vedrørende Udvidet gennemgang i stedet for revision...... kan det være relevant i mit tilfælde? En kort omtale af de nye regler om mulighed for udvidet gennemgang i stedet for revision i kapitalselskaber

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Beskatning af foreningsaktiviteter

Beskatning af foreningsaktiviteter - 1 Beskatning af foreningsaktiviteter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uges, d. 18. juni, blev omtalt flere afgørelser fra Skatterådet om kunstværker, der uddeles fra kunstforeninger

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag Skatte- og Økonomiudvalget Kørsels- og rejsegodtgørelse Satser for både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer og ansatte Emne Grænser Sats i kr. pr. km. Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,63

Læs mere

vedrørende Moms - ændringer i momslovgivningen

vedrørende Moms - ændringer i momslovgivningen vedrørende Moms - ændringer i momslovgivningen Kontakt os venligst, hvis indholdet af denne publikation giver anledning til spørgsmål. INDHOLDSFORTEGNELSE Momspakken - ændring af reglerne for levering

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 31.3.2010 GKJ - NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Kolonne 1 angiver de gældende bestemmelser i selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009) og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter Nyhedsbrev Skatter og afgifter 07.02.2014 PRAKSISÆNDRING FOR MOMSFRI FORVALTNING AF INVESTERINGS- FORENINGER SKAT ændrer praksis for hvilke enheder, der er omfattet af momsfritagelsen for momsfri "forvaltning

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Maj 2011 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 49/2014 22.05.2014 03.06.2014

TimeTax NYHEDSBREV 49/2014 22.05.2014 03.06.2014 Skattekontoen - endnu en gang Side 1 Udvidet selvangivelse 2013 Side 2 Udenlandskae ejendomme og sommerhuse Side 2 Afgørelser skat Afgørelser moms Side 2 Side 6 Skattekontoen endnu en gang Da vi har erfaret,

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Revision eller udvidet gennemgang?

Revision eller udvidet gennemgang? www.pwc.dk/udvidetgennemgang Revision eller udvidet gennemgang? Stil skarpt på din virksomheds behov Få et indblik i de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge mellem fortsat revision eller udvidet

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere

Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere 2. marts 2010 /LBU/GKJ Sag Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere 1. Ændringer, som er trådt i kraft Selskabslovens

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Momsregistrerede virksomheder kan i et vist omfang få godtgjort vand- og energi- afgifter. I denne folder kan du få et overblik over hovedreglerne

Læs mere

NYE RENTESATSER FOR SELSKABER

NYE RENTESATSER FOR SELSKABER Side 1/5 Nye rentesatser for selskaber Side 1 Udgifter til teambuilding kurser, cykelløb m.v. Side 2 Bøder betalt af arbejdsgiver Side 3 Afgifter på spil og konkurrencer Side 4 NYE RENTESATSER FOR SELSKABER

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE

FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE INVESTERINGSINSTITUTFORENINGEN NORDEA INVEST (CVR-nr.: 29 93 21 82) (FT-nr.: 16.071) Afdeling Aktiv Portefølje 2 (den ophørende afdeling) (SE-nr. 30 02 48 18), (FT-nr.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt J.nr. J.nr. 07-079332 Dato : 6. juni 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 og 246 af 9. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Godtgørelse af vandog energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vandog energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan i

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

1.1. Aftalebreve og engagementsforespørgsler manglende ekspedition

1.1. Aftalebreve og engagementsforespørgsler manglende ekspedition RISSKOV REVISION ORIENTERER August 2014 Orientringsskrivelsen er opdelt i to: DEL 1: DEL 2: Generel orientering om skat, jura, regnskab og andre virksomhedsrelevante forhold. Fagligt nyt der også har interesse

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 17/

TimeTax NYHEDSBREV 17/ Indskud på pensionsordninger Side 1 Pensioner indskud fradrag Vi nærmer os afslutningen på endnu et år, og årets indtægter er ved at være kendte. Det er derfor nu man skal begynde at overveje, om der skal

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2016

Forskerordningen. Skat 2016 Forskerordningen Skat 2016 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Fremmed boring Hvis golfklubben får ledningsført vand fra et fælles vandværk taler man om vand fra "fremmed boring".

Fremmed boring Hvis golfklubben får ledningsført vand fra et fælles vandværk taler man om vand fra fremmed boring. Marts 2012 VANDAFGIFTER Notatet beskriver generelt de per 1. januar 2012 gældende afgifter vedrørende vandforbrug og spildevand samt muligheder for godtgørelse og tilbagesøgning: A. Vandforbrug: Vandafgift

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Side 2 Stiftelse Reglerne om stiftelse er ændret indenfor følgende områder: Stiftelsesprocedure Standardvedtægter Hjemsted Revisor Selskabets varighed

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder?

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2014 Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vand- og energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

MOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET

MOMSFORHOLD. for AARHUS UNIVERSITET MOMSFORHOLD for I. Indledning Denne vejledning har til formål at give en kort introduktion til en række momsemner. Håndbogen er ikke udtømmende, men vi har valgt at beskrive de emner, der erfaringsmæssigt

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet Dokumentets dato 19 okt 2010 Dato for offentliggørelse SKM-nummer Myndighed 27 okt 2010 11:21 SKM2010.692.SR Skatterådet Sagsnummer 09-169879 Dokumenttype Overordnede emner Emneord Resumé Bindende svar

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1.

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1. ORIENTERING om franske forhold Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var Nummer 1. Februar 2012 Kære læsere. Hermed udsender jeg det første nummer af den særlige afdeling af mit nyhedsbrev

Læs mere

Forældelse skatteansættelse og skattekrav

Forældelse skatteansættelse og skattekrav - 1 Forældelse skatteansættelse og skattekrav Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med selvangivelsen foretages en opgørelse af årets skattetilsvar (skatteansættelse), og skattevæsenet opkræver

Læs mere

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Thomas Gjøl-Trønning, Partner 2 Udvalgte emner Forøget offentlighed for selskaber Strengere krav til registrering i Det Offentlige Ejerregister Kommanditselskabers registrering

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring.

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Skatteministeriet 22. november 2011 Høring over L 31 2011-12 Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Telefon, computer med tilbehør og datakommunikation Computer

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning

Læs mere

Skat 2014. Personaleforeninger.

Skat 2014. Personaleforeninger. Skat 2014 Personaleforeninger. Der har siden 1. januar 2010 været stor fokus på beskatning og indberetning af personalegoder som følge af skærpede regler for indberetning, som alle ar bejds givere nu er

Læs mere

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Ny selskabslov (A/S og ApS) Oversigt over ændringer Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere