DEBATOPLÆG ALLE SKAL MED NY INDSATS MOD NEGATIV SOCIAL ARV ALLE SKAL MED

Transkript

1 DEBATOPLÆG ALLE SKAL MED NY INDSATS MOD NEGATIV SOCIAL ARV ALLE SKAL MED 1

2 Indhold 2 Forord 3 1 Alle skal med Vi er nået langt Men der er langt igen 7 2 En forstærket indsats mod negativ social arv Fokus på negativ social arv efter regeringsskiftet i De næste skridt 11 3 Alle skal med før de starter i skole Hvorfor er det vigtigt? Hvad ved vi? Hvad kan man gøre? 16 4 Alle skal med også de ufaglærte Hvorfor er det vigtigt? Hvad ved vi? Hvad kan man gøre? 22 5 Alle skal med uanset hvor man bor Hvorfor er det vigtigt? Hvad ved vi? Hvad kan man gøre? 27 6 Alle skal med også i foreningslivet og demokratiet Hvorfor er det vigtigt? Hvad ved vi? Hvad kan man gøre? 32

3 FORORD Vores frihed er for alle, ikke kun for de få. Derfor er kampen mod ulighed, uretfærdighed og den negative sociale arv, der fastholder mennesker i ufrihed, en mærkesag for Socialdemokraterne Fra Socialdemokraternes principprogram Kampen mod negativ social arv er hjerteblod for Socialdemokraterne. Derfor har Socialdemokraternes hovedbestyrelse besluttet, at der på kongressen i 2014 skal fremlægges et arbejdsprogram, som skal bringe os videre i kampen mod negativ social arv. Som det første skridt i processen med at udarbejde det nye arbejdsprogram nedsatte hovedbestyrelsen en kommission bestående af repræsentanter fra Hovedbestyrelsen, DSU og folketingsgruppen samt fire ressourcepersoner. Kommissionen fik til opgave at udarbejde en rapport, som skal danne grundlag for diskussion og vedtagelse af arbejdsprogrammet. Denne rapport er det foreløbige resultat af kommissionens arbejde. Kommissionen har i rapporten udvalgt fire indsatsområder, som er centrale for en styrket indsats mod negativ social arv. De fire indsatsområder er: 1. Alle skal med før de starter i skole 2. Alle skal med også de ufaglærte 3. Alle skal med uanset hvor man bor 4. Alle skal med også i foreningslivet og demokratiet For hvert af de fire indsatsområder er problemerne med social arv beskrevet, og der er opstillet en række spørgsmål, som kommissionen mener, er centrale for at udvikle løsninger. Vi håber, at rapporten vil sætte gang i en debat i hele partiet om social arv. Frem til 1. juni 2014 får alle socialdemokrater mulighed for at deltage i debatten og komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan rykke Danmark videre i kampen mod negativ social arv. Kommissionen siger tak til Noemi Katznelson, Niels Ploug, Anders Holm, Frank Juncker, Bente Ryberg, Bent Madsen og Karen Hækkerup for inspirerende oplæg. Alle skal med-kommissionen: Mogens Jensen (formand), næstformand, Socialdemokraterne Lars Midtiby (næstformand), partisekretær, Socialdemokraterne Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne Birgit Lise Andersen, skoleleder, Strandgårdskolen i Ishøj Bjarne Kaspersen Hansen, medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse Camilla Schwalbe, forbundsformand, DSU Ida Marker, medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse Inge Kjær Andersen, medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse Jens Løkke Møller, administrations- & souschef, ALBOA Jette Buus Gravesen, medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Maja Panduro, politisk ordfører, Socialdemokraterne Niels Ole Beck, medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse Sekretariat: Daniel Witt Jason og Kasper Graa Wulff, Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling ALLE SKAL MED 3

4 1. ALLE SKAL MED For os er mennesket i centrum, og dets velfærd er vores politiske mål. Ethvert menneske skal have mulighed for at virkeliggøre sine drømme om et godt liv inden for fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men alle. Intet mindre. Sådan lyder de første sætninger af Socialdemokraternes principprogram. Og videre i indledningen hedder det: De socialdemokratiske mål er enkle og klare: At give det enkelte menneske frihed og tryghed til at udnytte sine evner og realisere sine drømme At sikre mennesker uanset social, religiøs eller etnisk baggrund retten til og mulighederne for at leve og være aktive medborgere i et retfærdigt demokratisk samfund med social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighe At udbrede demokrati, demokratisk socialisme, global lighed, international solidaritet og sikkerhed Siden Socialdemokratiets grundlæggelse i 1871 har det været helt afgørende at skabe bedre muligheder for de mange. At skabe lighed, for lighed skaber frihed. Det har været afgørende at give frihed til flere. Socialdemokraterne har dermed været den drivende kraft i skabelsen af det moderne velfærdssamfund, Danmark er i dag. Socialdemokraterne har således i hele dets levetid sat det afgørende præg på det danske samfund. I Danmark er vi i dag nået langt. Alle kan tage en uddannelse uden at skulle betale for den. Vi har fri og lige adgang til landets sygehuse. Og når vi bliver gamle, kan vi få hjælp og omsorg. Med socialdemokrater i front, har vi gennem fælles handlen skabt et enestående og vidt beundret velfærdssamfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Lighedsudviklingen i det danske samfund er således nået langt siden vores parti blev grundlagt, og den fælles kamp for bedre kår for den enkelte tog sin begyndelse. Men i 00 erne er der sket en udvikling, hvor kløften mellem rig og fattig er vokset. Det gælder i høj grad på det globale plan, men det er også et fænomen, vi har oplevet i Danmark. Mennesker er ikke født med lige muligheder. Vi har derfor hele tiden brug for at arbejde med at bryde den negative sociale arv det forhold, at forældrenes dårlige levevilkår går i arv til børnene. Vi skal ikke modarbejde, at ressourcestærke forældre gør det bedste for deres børn. Men vi skal arbejde for, at børn af ressourcesvage forældre får samme muligheder. Vi har endnu en stor opgave foran os for at sikre, at alle mennesker har reelt lige muligheder i Danmark. Velfærden i det danske samfund skal fortsat udvikles og forbedres med det fælles universelle tilbud i offentligt regi som det bærende princip. Alle har ret til velfærd. Det er forudsætningen for den gensidige solidariske opbakning til velfærdsdanmark. 4 ALLE SKAL MED

5 Derved skal vi til stadighed øge danskernes indflydelse på deres eget liv, deres uafhængighed af deres sociale baggrund og de økonomiske strukturer, og deres mulighed for demokratisk deltagelse i alle aspekter af livet. Målet med dette program er, at der på en række centrale områder skal tages fat på bekæmpelsen af den negative sociale arv. Socialdemokraterne vil slås for, at alle skal med. Kom med os ind i kampen! HVAD ER SOCIAL ARV? Social arv handler om, hvordan familiebaggrund og opvækst påvirker menneskers muligheder i livet. Mennesker præges af deres forældre, af miljøet i deres barndomshjem og af kulturen i det område, de vokser op i. Summen af den påvirkning er den sociale arv. For nogen er den positiv de starter med et forspring her i livet. For andre er den negativ de er som udgangspunkt et par skridt bagefter. Negativ social arv er ikke en dom over den enkelte. Ingen er på forhånd dømt til et dårligt liv. Men den sociale arv skaber en grundlæggende ulighed i menneskers muligheder i livet. Denne ulighed er ikke et resultat af den enkeltes indsats eller valg, men skyldes omstændigheder uden for det enkelte menneskes kontrol. Derfor er den grundlæggende uretfærdig. Og derfor skal den negative sociale arv bekæmpes. ALLE SKAL MED 5

6 1.1 Vi er nået langt Siden de første spæde skridt i velfærdssamfundets opbygning blev taget i 1920 erne, er vi nået langt. I USA har man den amerikanske drøm om, at et menneske kan stige fra fattige kår og blive velhavende. Det sker også af og til, men for langt størstedelen af fattige amerikanere forbliver det en meget fjern drøm. I Danmark nøjedes vi ikke med at drømme vi gjorde drømmen til virkelighed. Internationale sammenligninger viser, at det er mere sandsynligt, at et barn med relativt fattige forældre ender højere oppe i indkomstskalaen i Danmark end i USA. Faktisk ligger Danmark i den absolutte top, når det gælder indkomstmobilitet mellem generationerne (se figur 1) 1. I 2012 måtte New York Times derfor med nogen undren konstatere, at der faktisk var større chance for at udleve den amerikanske drøm i Danmark end i USA 2. Der er også sket en kolossal udvikling i befolkningens uddannelse. Hvor omkring en tredjedel af de 65- til 69-årige kun har grundskolen ofte med syv års skolegang som højeste uddannelse, er det blandt de 30- til 34-årige kun cirka 15 procent, som ikke har fået anden uddannelse end grundskolen. 3 Blandt folk i arbejde var der i 1990 ca. dobbelt så mange, der havde grundskolen som højeste uddannelse, som der var folk med en videregående uddannelse. 20 år efter er det under en fjerdedel af 1 OECD (2010): Family Affair: Intergenerational Social Mobility across OECD Countries. URL: 2 DeParle, Jason (4. Januar 2012). Harder for Americans to Rise From Lower Rungs. The New York Times. URL: 3 Tal fra Statistikbanken (2013): Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse alder og køn. Danmarks Statistik. URL: dk/krhfu1 FIGUR 1: SAMMENHÆNG MELLEM FÆDRE OG SØNNERS INDKOMST 0,50 0,45 0,47 0,48 0,50 0,40 0,41 0,35 0,30 0,32 0,32 0,25 0,27 0,20 0,15 0,10 0,15 0,17 0,17 0,18 0,19 0,05 0,00 DANMARK AUSTRALIEN NORGE FINLAND CANADA SVERIGE TYSKLAND SPANIEN FRANKRIG USA ITALIEN STORBRITANNIEN Søjlerne viser i hvor høj grad, en søns indtægt afspejler faderens indtægt. Jo højere værdi jo større er sammenhængen mellem indkomst på tværs af generationer. Sammenligningen er kun foretaget for mænd, da kvindernes kraftigt stigende erhvervsfrekvens ikke muliggør en tilsvarende sammenligning for kvinder. Kilde: Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling baseret på OECD 6 ALLE SKAL MED

7 folk i arbejde, som kun har grundskolen i bagagen, mens næsten en tredjedel har en videregående uddannelse. 1.2 Men der er langt igen Vores samfund er blandt verdens mest lige ikke kun fordi vi omfordeler fra rig til fattig, men fordi vi investerer i at give alle mennesker en reel chance. Alligevel er vi meget langt fra at have udryddet negativ social arv. Har man ufaglærte forældre, er der for eksempel stor sandsynlighed for, at man selv bliver ufaglært. Langt større end for resten af befolkningen (se figur 3). Faktisk bliver 33 procent af børn med ufaglærte forældre selv ufaglærte. Kun godt 4 procent får en lang videregående uddannelse. Til sammenligning er der over 10 gange så mange børn af forældre med en lang videregående uddannelse, der selv ender med en lang videregående uddannelse. Særligt slemt ser det ud, hvis ens forældre står helt uden for arbejdsmarkedet. Under halvdelen af alle børn af arbejdsløse forældre har taget en uddannelse, når de er blevet 25 år, mens næsten fire ud af fem børn af forældre i arbejde har en uddannelse. 4 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kigget på fire såkaldte risikoparametre for unge at ens forældre er på kontanthjælp eller førtidspension, at de er uden uddannelse, at de har lav indkomst, eller at de er skilt. Blandt de unge, der har størstedelen af risikoparametrene, er det over 20 procent, der selv modtager kontanthjælp, mens det er under 3 procent af de unge med en stærk hjemmebaggrund, der modtager kontanthjælp. 5 Social arv spiller også ind på folks indkomst. Selvom vi i sammenligning med andre lande har en meget høj mobilitet, så nedarves indkomstulighed stadig ja, faktisk i stigende grad. 6 Risikoen 4 Danmarks Statistik (2012). Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv. URL: 5 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Hver 5. ung med svag hjemmebaggrund er på kontanthjælp. URL: ae.dk/analyser/hver-5-ung-med-svag-hjemmebaggrund-er-paakontanthjaelp 6 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011). Den sociale arv tynger Danmark Fordeling og levevilkår. URL: sites/ FIGUR 2: BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ UDDANNELSESGRUPPER 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0 Uoplyst Grundskole Gym EUD Videreg Kilde: Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling baseret på figur fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. ALLE SKAL MED 7

8 FIGUR 3: FORÆLDRES UDDANNELSESNIVEAU HAR STOR INDFLYDELSE PÅ DERES BØRN 0% 25% 50% 75% 100% Forældre med lang videregående udd. 15% 10% 4% 23% 48% Forældre med mellemlang videregående udd. 17% 23% 8% 31% 21% Forældre med kort vidr. udd. 21% 36% 11% 22% 11% Faglærte forældre 22% 46% 8% 18% 7% Ufaglærte forældre 33% 44% 7% 12% 4% Ufaglærte Faglærte Mellemlang videregående udd. Kort videregående udd. Lang videregående udd. Børns uddannelsesniveau som 40-årig fordelt efter uddannelsesniveauet for den forælder med den højeste fuldførte uddannelse. Kilde: Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling baseret på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Ekspertudvalget for fattigdom. for at ende i den fattigste femtedel af samfundet, hvis man selv er opvokset i den fattigste femtedel, er steget fra 27 procent i 2000 til 30 procent i I et samfund helt uden social arv burde risikoen være 20 procent. Kampen mod negativ social arv foregår i en verden, der er i hastig forandring. Det stiller endnu større krav til indsatsen mod negativ social arv. De børn, der fødes i dag, kan ikke nøjes med at leve op til kravene på dagens arbejdsmarked. De skal leve op til kravene på fremtidens arbejdsmarked. Og intet tyder på, at det vil blive lettere. Globaliseringen præger vores verden på godt og ondt. Set fra Danmark kan man sige, at globaliseringen har to ansigter. For mange betyder det nye muligheder, når grænser brydes ned. Unge studerende får mulighed for at rejse ud, dygtiggøre sig og får adgang til et globalt jobmarked. Eksportvirksomheder nyder godt af en verden, hvor handelsbarrierer og toldmure brydes ned. En stor del af den verdenshandel, som globaliseringen skaber, fragtes på danske skibe. Alt sammen til gavn for Danmark. Men for andre opleves globaliseringen som en trussel. De åbne grænser betyder, at ufaglærte job forsvinder til lavtlønslande. I de tilbageværende brancher med ufaglært arbejdskraft er social dumping et reelt problem. Skruppelløse arbejdsgivere danskere som udlændinge udnytter, at mange østeuropæere er villige til at arbejde i Danmark til en løn, der ligger langt under dansk overenskomstniveau. Tidligere betød en manglende uddannelse ikke nødvendigvis, at man var udelukket fra arbejdsmarkedet. Der var mange ufaglærte job i industrien, hvor det ikke betød meget, om man var god til at læse, stave og regne. I dag kræver et job i industrien, at man er klar til at efteruddanne sig og lære nye maskiner, procedurer og IT-systemer at kende. Og at man er i stand til at kunne læse manualen, også selvom den er på engelsk. Vores velfærdssamfund betyder, at man ikke er dømt til et liv i elendighed, selvom man har haft en dårlig skolegang. Alligevel er risikoen for at blive marginaliseret og hægtet af stor. Det er uacceptabelt. Og derfor skal vi forstærke kampen mod negativ social arv. Fordi alle skal med. 8 ALLE SKAL MED

9 2. EN FORSTÆRKET INDSATS MOD NEGATIV SOCIAL ARV Der er både brug for og mulighed for at forstærke indsatsen mod negativ social arv. En forstærket indsats skal bygge videre på den indsats, der allerede er i gang. Derfor har regeringens reformer sat en ramme for valg af indsatsområder i denne rapport. På de områder, hvor der er vedtaget væsentlige tiltag, skal de have lov at blive ført ud i livet, før der fra politisk hold kommer nye ideer og krav. Det gælder for eksempel folkeskolen, hvor der pågår en omfattende forandring med regeringens løft af folkeskolen, og arbejdet med de allermest udsatte børn, hvor reger ingen med tilsynsreformen og overgrebspakken for nylig har opprioriteret indsatsen for denne gruppe børn. Tilsvarende er der lige vedtaget en reform af erhvervsuddannelserne, som skal gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, og som skal mindske frafaldet på erhvervsuddannelser. 2.1 Fokus på negativ social arv efter regeringsskiftet i 2011 Efter 10 år med en borgerlig regering blev kampen mod negativ social arv igen sat på dagsordenen, da Danmark i oktober 2011 fik en socialdemokratisk ledet regering. S-R-SF-regeringen skrev således i sit regeringsgrundlag: Sociale, økonomiske og sundhedsmæssige begrænsninger overføres fortsat fra generation til generation i Danmark. Det er et stort demokratisk og socialt problem. Regeringen vil bekæmpe fattigdom og forebygge sociale problemer. Alle skal have reelt lige muligheder uanset hvilken familie, de kommer fra. Regeringen har taget formuleringen om reelt lige muligheder alvorligt. Derfor er der de sidste 2½ år gennemført meget politik, der direkte eller indirekte bekæmper den negative sociale arv: deres børn have et normalt børneliv med fritidsaktiviteter og børnefødselsdage. Regeringen har også indført en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Løft af folkeskolen: Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra 2013 har som formål at skabe en folkeskole, hvor alle elever bliver så dygtige, som de kan. Reformen vil ikke bare føre til flere skoletimer, men også til en mere varieret skoledag med mere fokus på krop og bevægelse noget der vil hjælpe de børn, som har det svært i skolen. Og faglig fordybelse i obligatoriske lektiecafeer hjælper elever fra ikke-boglige hjem ved at skabe et rum, hvor alle elever laver lektier sammen. Færre unge bag tremmer: Regeringen har indført en bandeexitindsats, hævet den kriminelle lavalder, så børn ikke sættes i fængsel, og fjernet knivloven, så mennesker helt uden kriminelle hensigter ikke ender med en plettet straffeattest. Afskaffelse af fattigdomsydelserne og ny fattigdomsgrænse: Regeringen afskaffede som noget af det første fattigdomsydelserne. Nogle familier, der levede på fattigdomsydelserne, havde ikke råd til helt basale fornødenheder og slet ikke til at lade Løft af udsatte boligområder: En stor del af udsatte borgere bor i udsatte boligområder. I perioden 2011 til 2016 er der afsat 32 mia. kr. fra landsbyggefonden til at renovere almene boliger. Desuden kan landsbyggefonden støtte boligsociale tiltag ALLE SKAL MED 9

10 med 440 mio. kr. årligt. Den boligsociale indsats dækker over en bred palet af tiltag, som forebygger kriminalitet, fremmer integration og uddannelse. Omkring halvdelen af de 440 mio. kr. kan anvendes til huslejenedsættelse. 7 Erhvervsskolereform: Regeringen indgik i februar 2014 en aftale om en erhvervsskolereform, der gør det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Der kommer mere og bedre undervisning, og frafald begrænses ved at give de helt unge elever et særligt grundforløb med bedre ungdomsuddannelsesmiljø. EUX styrkes, så man kan tage studentereksamen og svendebrev på samme uddannelse. Dermed lukker man ikke døren for videregående uddannelse, fordi man vælger en erhvervsskole. Derudover skabes en ny erhvervsrettet 10. klasse samt en kombineret ungdomsuddannelse til unge, som ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. Sociale 2020-mål: Regeringen har for første gang indført konkrete mål for den sociale indsats (se boks til højre). Målene er især rettet mod at forbedre indsatsen for dem med den allertungeste sociale arv, nemlig udsatte børn og børn, der er anbragt uden for hjemmet. Tilsynsreformen fra 2012: Tilsynsreformen fra 2012 flytter opgaven med at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud (for eksempel bosteder for børn og unge) fra kommunerne til fem store tilsynsenheder. Det er målet, at man herved får et mere professionelt og uvildigt tilsyn på det sociale område. Desuden bliver flere tilbud omfattet af tilsynet, og der bliver stillet krav til kvalitet og faglighed. REGERINGENS SOCIALE 2020-MÅL Mindst 50 procent af udsatte børn og unge har som 25-årige en ungdomsuddannelse. De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres. Andelen af 15- til 17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 procent. Det svarer til en andel på højst ni procent. Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 procent. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre fire procent. Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 procent. Det svarer til et niveau på højst 4000 personer. Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 procent. Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 procent. Det svarer til en andel på højst 25 procent. Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent. Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 procent. Overgrebspakke: Regeringens overgrebspakke sikrer en stærk indsats mod overgreb mod unge og børn. Blandt andet skal kommunerne være hurtigere til at gribe ind, hvis der er mistanke om mistrivsel. Og de skal vurdere alle underretninger indenfor 24 timer og afgøre, om underretningen kræver akut handling af hensyn til barnets tarv. 7 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Oversigt over initiativer i udsatte boligområder. URL: kort-oversigt-over-initiativer-i-udsatte-boligomraader 10 ALLE SKAL MED

11 2.2 De næste skridt Der er udvalgt fire fokusområder i det videre arbejde med social arv. Indenfor de fire områder er der basis for at udvikle ny politik, som kan bringe arbejdet videre. For det første skal der sættes ind på førskoleindsatsen. Vi kan ikke vente med at bekæmpe social arv, indtil børn som seksårige starter i skolen. Indsatsen mod negativ social arv bør styrkes både i børns første leveår, og mens de er i vuggestue- og børnehavealderen. For det andet skal vi løfte flere ufaglærte til at få en uddannelse. Ufaglærte går en hård tid i møde på fremtidens arbejdsmarked. Derfor skal flere voksne have mulighed for at uddanne sig også efter man er blevet voksen og måske har stiftet familie. For det tredje skal ens adresse ikke afgøre, om man får en uddannelse. Uligheden socialt, kulturelt og økonomisk slår igennem både i bestemte landsdele og i dele af storbyerne. Ligesom børn ikke selv vælger deres forældre, vælger de heller ikke selv adressen på deres barndomshjem. Alle skal med uanset hvor man bor. Endelig skal vi have flere til at deltage aktivt i samfundet. Det frivillige foreningsliv fra spejdere og sport til politiske foreninger spiller allerede en stor rolle i forhold til at danne fællesskaber, der især er værdifulde for børn og unge, der mangler gode fællesskaber i familien og i deres nærmiljø. Men deltagelse i foreningslivet og i demokratiet er socialt skæv. Derfor skal vi gøre en indsats for at få flere til at deltage. ALLE SKAL MED 11

12 3. ALLE SKAL MED FØR DE STARTER I SKOLE 3.1 Hvorfor er det vigtigt? I debatten om negativ social arv er der ofte fokus på uddannelsessystemet. Men forskellene i børns muligheder i uddannelsessystemet grundlægges dog, før børnene overhovedet starter i skole. For de fleste ressourcestærke forældre er det en naturlig opgave at pleje deres børns læring og udvikling, mens børn fra socialt udsatte hjem ofte ikke på samme måde er blevet stimuleret i deres tidlige barndom. Lidt forsimplet kan man sige, at når danske børn møder første skoledag i 0. klasse, så har nogle af dem allerede været under uddannelse i seks år, mens andre har været under uddannelse i nul år. Børn i Danmark skal have en god opvækst, hvor de er sunde og bliver stimuleret, så de som seksårige er parate til at begynde i skole, uanset om deres forældre er akademikere, ufaglærte eller arbejdsløse. Vi bør derfor sikre, at forældrene formår at løfte opgaven med at understøtte deres børns personlige udvikling. Samfundet må understøtte forældre i Danmark i deres bestræbelser på at blive så gode forældre for deres børn, som de kan blive. Samtidig er det vigtigt, at der er et kvalitetstilbud til børn, før de starter i skole især til børn fra udsatte hjem. Det arbejde, som pædagoger og dagplejere hver dag udfører, er derfor et ekstremt vigtigt element i kampen mod negativ social arv. 3.2 Hvad ved vi? Børn i Danmark bliver fulgt tæt fra før, de bliver født. Jordemødre vejleder forældrene under graviditeten, og sundhedsplejersker besøger løbende mor og barn i hjemmet i løbet af det første leveår. Derefter går en meget stor andel af danske børn i dagtilbud i førskolealderen. Børn, der er 3 år og ældre, går stort set alle i børnehave, i integreret institution eller hos dagplejer. Men det er værd at bemærke, at der blandt de et til toårige er en betydelig gruppe, der ikke går i daginstitution eller er i dagpleje. I alt omkring børn. Børnene i denne gruppe adskiller sig faktisk fra børn i dagtilbud. 8 Deres forældre er generelt dårligere uddannet, og 44 procent har enten en eller to forældre af anden etnisk herkomst end dansk 9. Desuden er FIGUR 4: ANDELEN AF BØRN, DER ER " I DAGTILBUD Cirka årige børn går ikke i dagtilbud ikke i dagtilbud 11% 7% 3% 2% 3% i dagtilbud 81% 89% 93% 97% 98% 97% 19% 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Kilde: Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling baseret på data fra BUPL 12 ALLE SKAL MED

13 der også en større tendens til, at forældrene er arbejds løse. For børn i daginstitution er det 11 procent, hvor begge forældre står uden arbejdet, mens det for de børn, der hverken er i daginstitution eller dagpleje, er 18 procent. En stor del af disse børn ville nyde godt af at gå i daginstitution og dermed få adgang til et pædagogisk miljø. De danske dagtilbud er nemlig generelt af høj kvalitet 10. De fleste forældre er tilfredse med at kunne aflevere deres barn om morgenen til dygtige pædagoger. Pædagogen eller dagplejeren har enorm indflydelse på, at barnet gennemgår en god personlig udvikling og erhverver sig de nødvendige evner for at blive parat til skolen og for at kunne klare sig godt i livet. Der har gennem de seneste år været fokus på at styrke læringen i daginstitutioner. Således har det siden 2004 været et krav, at alle daginstitutioner udarbejder en pædagogisk læreplan, der bruges til at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling. 11 Læreplanerne har været evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der konkluderede, at lærerplanerne har styrket kvaliteten i pædagogikken. Men der er forskel på daginstitutioner. EVA kunne i evalueringen af læreplanerne konstatere, at en fjerdedel af dagtilbuddene ikke havde udviklet læreplaner. Det gjaldt især institutioner med mange børn med anden etnisk baggrund end dansk. 12 Der er også en tendens til, at den sociale opgave er skævt fordelt på daginstitutionerne. Halvdelen af alle børn med svag hjemmebaggrund er således fordelt på kun 20 procent af daginstitutionerne. 13 Hermed kommer man til at mangle den klassekammerateffekt, som man ofte omtaler i forbindelse med folkeskolen at de stærkeste børn kan bidrage til at løfte de svageste. Samtidig bliver det svært for pædagogerne at tilgodese de børn, som har ekstra brug for omsorg og opmærksomhed. 8 BUPL (2012). Daginstitutionernes betydning for de mindste børn en forskningsopsamling med fokus på de udsatte børn. Bilag 1. URL: 9 Personer defineret som indvandrere eller efterkommere i BUPLs materiale. 10 BUPL forskning (2012). På vej mod verdens bedste vuggestue. URL: vej%20mod%20verdens%20bedste%20vuggestue.pdf 11 Undervisningsministeriet fakta om dagtilbud: Pædagogiske læreplaner for dagtilbud. URL: 12 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2006). Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner: Rapport. URL: 13 Jespersen, Cathrine (2006). Socialt udsatte børn i dagtilbud. Socialforskningsinstituttet. URL: SFI/Pdf/Rapporter/2006/0621_socialt_udsatte_boern.pdf ALLE SKAL MED 13

14 Danmark investerer allerede i dag meget i tilbud til børn i førskolealderen. Meget tyder på, at det er en rigtig prioritering. International forskning viser nemlig, at man får markant mere ud af at investere i at bekæmpe negativ social arv i de tidlige barndomsår, end senere i livet. Den amerikanske Nobelpristager i økonomi James Heckman har påvist, at det ikke bare er godt for børnene, men en ualmindelig god forretning for samfundet at investere massivt i udsatte børn i førskolealderen. Det illustrerer han med den såkaldte Heckman-kurve (se figur 5) Forskning i indsatsen i førskolealderen viser desuden, at det ikke primært er intelligens, men egenskaber som flid, punktlighed, empati, samarbejdsevner og evnen til at behovsudskyde, som har størst betydning for, om et barn klarer sig godt eller ej. Og netop disse evner kan udvikles gennem en indsats i de tidlige barneår. Vi gør meget rigtigt i Danmark i førskolealderen. Jordemødrene sikrer, at forældre får vejledning under graviditeten for blandt andet at undgå negative påvirkninger af fosteret. Sundhedsplejersker sikrer, at for eksempel hørehandicap opdages tidligt, så sprogudviklingen ikke sættes i stå, og de kan gennem deres besøg i børnenes hjem få en fornemmelse af, om børnene har et trygt og godt sted at vokse op. Ikke mindst går næsten alle børn i dagtilbud, hvor de bliver en del af et fællesskab og får stimuleret deres sprog og deres personlige og sociale kompetencer. Forskningen understreger vigtigheden af at se dagtilbud som mere end en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Det er en investering i børns fremtid, især for børn fra ressourcesvage hjem. I nogle kommuner er man begyndt at eksperimentere med en styrket indsats, for eksempel forældre kurser og bogstart-projekter (se bokse). Spørgsmålet er, om man på nationalt plan kan styrke indsatsen i førskolealderen? FIGUR 5: HECKMAN-KURVEN Udbytte ved investering i human kapital " 0-3 år 4-5 år skolealderen efter skole alder Grafen viser udbyttet af human kapital ved investering i et menneske som funktion af hvornår i et menneskes liv, man investerer. Kilde: Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling baseret på James J. Heckman (2008). The Case for Investing in Disadvantaged Young Children: 14 ALLE SKAL MED

15 FORSØG MED FORÆLDREKURSUS I HOLSTEBRO KOMMUNE I Holstebro tilbyder kommunen i samarbejde med Familieiværksætterne, at førstegangsforældre får et kursus i at være mor og far. 90 procent af forældrene tager imod tilbuddet. 14 I projektet sættes forældrepar sammen i grupper udelukkende ud fra terminen, hvilket betyder, at sammensætningen er uafhængig af bopæl, alder og social baggrund. Det er netop en del af formålet at blande forældrepar, så parrene kan bruge hinanden som ressourcer. Kursusforløbet starter før fødslen og fortsætter til barnet er et år gammel. Forældrene instrueres blandt andet i samspil med barnet, barnets trivsel, mælk og mad, tandpleje, sundhed, motorisk og sprogudvikling og grænsesætning. 15 Inspirationen kommer fra Sverige, hvor Leksand kommune i 1996 opfandt et forældrekursus til førstegangsforældre. Det var en succes, og efter seks år kunne man desuden konstatere, at langt færre par blev skilt efter at have gennemgået kurset. 16 BOGSTART-PROJEKTET Når PISA laver deres undersøgelser, er en af de stærkeste indikatorer i forhold til social arv, om der er bøger på hylderne i barndomshjemmet eller ej. Det viser både undersøgelsen af læsefærdigheder fra og undersøgelsen af færdigheder i matematik fra I mange familier i Danmark, hvor forældrene ingen uddannelse har og måske endda har svært ved at læse, vokser børn op uden adgang til litteratur. I nogle danske kommuner har man forsøgt at ændre dette ved at stille biblioteksbøger til rådighed for børn fra udsatte familier. Bogstart er et projekt finansieret af satspuljemidler, der kørte fra 2009 til 2012, og gentages fra 2013 til Formålet med projektet er at give forældre i udsatte boligområder mulighed for at støtte deres barns sprogudvikling. Hvert barn modtager fire bogpakker til og med, barnet fylder tre år. De to første i hjemmet, den tredje på biblioteket og den sidste i børnehaven. Bogpakkerne indeholder bøger, pegebøger, sangbøger og cd er og det hele forestås af en bibliotekar, der samtidig kan hjælpe med at introducere børn og forældre til bibliotekets øvrige tilbud danske kommuner deltager i Bogstart i : Esbjerg, Fredensborg, Fredericia, Hedehusene, Helsingør, Holbæk, Horsens, Kolding, København, Køge, Odense, Randers, Roskilde, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Vejle, Aabenraa, Aalborg og Aarhus. Projektet er blevet evalueret af Syddansk Universitet, der ikke kunne vurdere, om projektet havde betydning for børnenes sprogudvikling. Men evalueringen viste, at forældrene modtog Bogstart meget positivt, og 58 procent af de deltagende familier svarede også, at Bogstart havde ændret deres læsevaner. 20 ALLE SKAL MED 15

16 3.3 Hvad kan man gøre? Når vi ved, at indsatsen i førskolealderen er så vigtig, giver det mening at overveje, om vi i endnu højere grad kan gøre en indsats for at bekæmpe negativ social arv allerede før, børn starter i skolen. Følgende spørgsmål er især interessante, hvis vi skal nå videre i kampen mod negativ social arv i førskolealderen: Hvordan bliver forældre til de bedste forældre, de kan være for deres børn? 14 Danske Kommuner (2013). Tema: Forældrekurser. nr. 15, URL: Magasin-15/Tema-Foraldrekurser/ 15 Familieiværksætterne. URL: dk/kursusforloeb 16 Jakobsen, Knud (2013). Forældrekurser på vej over hele landet. Kristelig Dagblad. URL: artikel/522278:familieliv--foraeldrekurser-paa-vej-over-hele-landet 17 Egelund, Niels (2009). PISA Danske unge i en international sammenligning, s132. URL: PDF11/110920_resultatrapport_pisa_2009.ashx.ashx 18 Egelund, Niels (2012). PISA Danske unge i en international sammenligning, s118. URL: PDF13/131203%20PISA%20Rapport%20WEB.ashx 19 Kulturstyrelsen.dk. Bogstart. URL: 20 Center for Børnesprog, Syddansk Universitet (2011). Kan Bogstart gøre en forskel? URL: les//6/9/e/%7b69e54bbf-7e78-438c-aae5-11a0b70a3180%7dbogstart%20rapport_ pdf Forældre ønsker det bedste for deres børn, men forældrerollen kan være vanskelig. Især for meget unge forældre, socialt udsatte og andre, der har få ressourcer og dårligt netværk. Hvis alle børn skal have de bedst mulige chancer i livet, er det afgørende, at forældrene formår at skabe en god ramme om deres børns muligheder. Hvad kan samfundet gøre mere for at hjælpe forældre med at give deres børn en god opvækst? Hvad kan vi gøre før fødslen og i barnets første leveår? Når børn i Danmark fylder et år er langt de fleste enten allerede begyndt at blive passet uden for hjemmet eller skal snart til det. Men før deres første fødselsdag er gået et år, hvor det altovervejende er forældrene, der påvirker børnene på godt og ondt. I Danmark er der en lang tradition for gennem sundhedsplejersker at tilbyde hjælp og støtte også i barnets første leveår. Nogle kommuner er begyndt at eksperimentere med at udbygge og omforme det traditionelle tilbud om besøg af sundhedsplejerske. Skal man gå videre af den vej? Et barn kan være ramt af negativ social arv allerede inden, det bliver født. Moderens sundhed og velvære under graviditeten har stor betydning for barnets efterfølgende muligheder. Især hvis den gravide har et narkotika- eller alkoholmisbrug, kan det påvirke barnet. I dag findes der regionale familieambulatorier, der retter en tværfaglig indsats mod gravide misbrugere, men hvad kan vi 16 ALLE SKAL MED

17 gøre for også at sikre sundhed og velfærd hos de gravide, som er udsatte uden at tilhøre gruppen af misbrugere? Hvordan får vi flere udsatte børn i dagtilbud? Langt de fleste børn i Danmark går i daginstitution eller i dagpleje. Men ikke alle. Som beskrevet ovenfor, er der omkring et til toårige børn, der passes hjemme. I mange familier er det sikkert en god løsning, at enten far, mor, en bedsteforælder eller en helt fjerde passer barnet de første år. Men ser man på den sociale profil hos de forældre, der fravælger dagtilbud, tyder den på, at der er en social slagside. Hvordan sikres børn fra de mindst ressourcestærke hjems adgang til gode dagtilbud? Alene det faktum, at der er langt flere daginstitutioner end skoler, giver forældre bedre mulighed for at udvælge en ønskeinstitution blandt institutionerne i lokalområdet især i storbyerne. Det kan være med til at forstærke opsplitningen mellem institutioner med mange ressourcestærke forældre og institutioner, der må slås med sociale problemer. Hvordan sikrer vi, at også børn fra ressourcesvage familier har adgang til institutioner af høj kvalitet? Kommunerne tilbyder i dag friplads både til forældre med lave indkomster, og når pædagogiske hensyn taler for, at barnet kommer i daginstitution. I Københavns Kommune anvender man endvidere servicelovens mulighed for forældrepålæg det vil sige, at forældre direkte kan pålægges at sende deres barn i institution. Er det et problem, at en betydelig del af børn i vuggestuealderen passes hjemme og hvad skal man i givet fald gøre for at få flere i dagtilbud? Hvordan løftes kvaliteten i alle dagtilbud? De danske dagtilbud er generelt gode, men der er samtidig stor variation mellem institutionerne og oplevelsen af dem. For eksempel er der stor variation i anvendelsen af pædagogiske læreplaner. Samtidig går ca børn i dagpleje, hvor tilbuddet også varierer afhængigt af dagplejerens ressourcer, normering og den pædagogiske støtte, som kommunen yder. Hvordan får vi løftet kvaliteten i alle dagtilbud, så alle børn tilegner sig de nødvendige kompetencer inden skolestart? ALLE SKAL MED 17

18 4. ALLE SKAL MED OGSÅ DE UFAGLÆRTE 4.1 Hvorfor er det vigtigt? Den manglende sociale mobilitet i uddannelse bruges ofte som mål på den negative sociale arv. Overlægens datter bliver læge, mens den ufaglærte fabriksarbejders søn får job på samme fabrik som sin far. Evnen til at tage og gennemføre en uddannelse grundlægges gennem hele ens opvækst, som spæd, som barn i daginstitution, i skolen, i hjemmet og ved fritidsaktiviteter. Og der skal sættes ind alle steder i børns opvækst for, at også børn fra hjem med kortuddannede forældre får de samme muligheder som deres bedre stillede kammerater. På trods af indsatser på alle trin og på trods af den ambitiøse målsætning om at 95 procent af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse er der stadig for mange, der ikke får en kompetencegivende uddannelse i det danske uddannelsessystem. Ligesom der er en stor gruppe af voksne ufaglærte, der har evnerne til at tage en uddannelse, men aldrig har fået det gjort. 4.2 Hvad ved vi? Både for den enkelte og for samfundet er der værdi i at tage en uddannelse. Fremtidens arbejds - m arked efterspørger uddannet arbejdskraft. Som ufaglært er der dårligere muligheder for at få beskæftigelse og klare sig, end hvis man har en kompetencegivende uddannelse. Ufaglærte har omkring tre gange større risiko for at blive arbejdsløse end personer med videregående uddannelser 21. I 2013 stod hver 10. ufaglærte i arbejdsstyrken uden arbejde. 22 Omkring hver femte 26- til 59-årige har ikke anden uddannelse end grundskolen. Det svarer til personer. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der i 2020 være et overskud af ufaglærte og personer, der kun har en studentereksamen, på personer. På samme tid vil der mangle faglærte og mere end tre gange så mange med videregående uddannelse. 23 Det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at få flyttet flere fra at være ufaglærte til at blive faglærte eller få en anden uddannelse. Gruppen af personer uden uddannelse er meget differentieret. Der er nemlig mange forskellige årsager til, at man ikke har fået gennemført en uddannelse. Men det er en gruppe, der er alt for stor for et samfund som det danske. Fremtidens arbejdsmarked kræver mere af lønmodtageres kompetencer, og hvis vi som samfund ikke løfter flere fra at være ufaglærte til at blive uddannede, så vil mange ende som langtidsledige med dårlige muligheder i livet. Hvis alle skal med, fortjener gruppen af voksne danskere uden uddannelse en ekstra håndsrækning. 21 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012). Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse. URL: sites/ 22 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014). Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen. URL: ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_ledighed-de-unge-er-haardest-ramt-af-krisen.pdf 23 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse: Økonomiske tendenser URL: 18 ALLE SKAL MED

19 FIGUR 6: ARBEJDSSTYRKENS UDDANNELSESNIVEAU 19,1% 11,1% 19,5% Grundskole + uoplyst Gymnasial Erhvervsuddannelse (EUD) 4,9% Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 5,9% 39,5% Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. UDDANNELSE BETALER SIG Arbejdsmarkedet i Danmark er i forandring. Ifølge en rapport fra Industriens Uddannelser vil det i 2020 være et krav for at arbejde i industrien, at man har kompetencer svarende til to års uddannelse 24. Altså en kort erhvervsuddannelse. Samme rapport viser også, at når blot man har en uddannelse, så åbner der sig flere muligheder. For eksempel har mange uddannede automekanikere fået arbejde i maskinindustrien. For den enkelte vil der være langt bedre muligheder for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked med en uddannelse end som ufaglært. Det kan også betale sig økonomisk at tage en uddannelse. Ufaglærte har markant dårligere livsindkomst end folk med uddannelse. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opnår voksne ufaglærte, der får en erhvervsuddannelse, cirka fem procentpoint øget beskæftigelse i løbet af de første seks år efter uddannelsesløftet og kr. mere om året i erhvervsindkomst. Der er ligeledes god økonomi for samfundet i at investere i uddannelserne. 25 Hver gang én ufaglært i fuld beskæftigelse får en faglig uddannelse, opnår samfundet en gevinst på op til kr. Og gevinsten er endnu større for ufaglærte med lavere end fuld beskæftigelse før uddannelsesstart. 24 Industriens uddannelser (2010). Fremtidens jobprofiler i industrien. URL: 25 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark: Fordeling & Levevilkår URL: pdf ALLE SKAL MED 19

20 UDDANNELSE I BAGAGEN OPKVALIFICERING AF KORTUDDANNEDE HOS SAS GROUND HANDLING 26 Københavns lufthavn er et af de steder, hvor man mærker globaliseringen tydeligst. Globaliseringen betyder kunder i butikken, men den medfører også øget konkurrence og større faglige krav til de ansatte i lufthavnen. For de kortuddannede ansatte i SAS Ground Handling, der håndterer bagage, fragt, rengøring og lignende, var en systematisk opkvalificering nødvendig, hvis hovedparten skulle fastholde deres job. Derfor igangsatte man i 2006 projektet Uddannelse i bagagen på 3F s initiativ. Projektet var målrettet de medarbejdere over 45 år og med mindst 15 års anciennitet, der havde det største behov for opkvalificering hvoraf mange også havde læse- og stavevanskeligheder. Gennem en grundig individuel screening og kompetenceafklaring, fandt man frem til to hold af 20 medarbejdere, som skulle gennemgå en almen og faglig opkvalificering. Målet var, at alle opnåede mindst 9. klasses dansk, matematik og engelsk, samt IT-kendskab på brugerniveau. Og gennem kompetenceafklaringen sikrede man, at der blev taget hensyn til deltagernes individuelle behov. Projektet blev en succes. For selvom der i begyndelsen var skepsis over at skulle tilbage på skolebænken, vurderede alle deltagerne, at de styrkede deres evner, og de fleste gik til eksamen i de almene fag og fik flotte karakterer. Det er derfor et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem arbejdsgiver, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner kan få opkvalificeret en stor gruppe af kortuddannede medarbejdere ved målrettet kompetenceafklaring og ved at gøre det nemt for de kortuddannede at opkvalificere sig. BARRIERER For mange af de ufaglærte er der dog to væsentlige barrierer, der forhindrer dem i at gennemføre en uddannelse. For det første er det økonomisk uoverskueligt for mange ufaglærte at miste en fast løn i et par år, mens de uddanner sig. For det andet er motivationen lav hos denne gruppe, hvor mange har haft en skolegang præget af dårlige faglige oplevelser. Mange ufaglærte ønsker, at deres børn skal tage en uddannelse, men ser ikke uddannelse som en løsning for dem selv. Regeringen har iværksat en kontanthjælpsreform, der skal hjælpe flere ufaglærte under 30 år til at søge uddannelse, og en EUD-reform, der skal gøre det mere attraktivt at tage en faglig uddannelse. Med reformerne vil flere uden uddannelse få en uddannelse, men der skal yderligere tiltag til, hvis gruppen af ufaglærte og uddannelsesfremmede skal motiveres til at tage en uddannelse. Mange af de ufaglærte i Danmark mangler helt grundlæggende kompetencer for at kunne tage en uddannelse: At læse, regne og bruge it. I 2013 kunne Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) præsentere resultatet af et OECD-studie af voksnes evner, hvor konklusionen var, at personer i Danmark havde mindre gode læsefærdigheder. Ud af dem havde over halvdelen grundskole som højest fuldførte uddannelse det vil sige, at de var ufaglærte. Rapporten konkluderede, at 30 procent af de ufaglærte og 18 procent af de erhvervsuddannede læser på laveste niveau 27. Det stod heller ikke godt til med IT-færdighederne i OECD s undersøgelse. 27 procent af de kortuddannede ville slet ikke bruge en computer til at tage den test, der skulle vise deres it-færdigheder. Og blandt dem, der tog testen på computer, havde hver fjerde vanskeligt ved at løse opgaver, der 20 ALLE SKAL MED

21 ERHVERVSSKOLEREFORMEN 29 Aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne fra februar 2014 indeholder blandt andet: Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10): Der oprettes en ny linje i 10. klasse, for de elever, der gerne vil tage en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangskravene eller er usikre på, om det er det rette valg. Adgangskrav: Der indføres adgangskrav, så det kræver mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på erhvervsuddannelserne. Særligt grundforløb for unge elever: Elever, der kommer direkte fra folkeskoleuddannelsen, kommer på et særligt grundforløb i to dele i en klasse, mens andre elever begynder direkte på 2. del af grundforløbet. Mere og bedre undervisning: Timetallet øges, og undervisningen bliver bedre og mere differentieret. Blandt andet med kompetenceløft af lærere og indførelsen af 45 minutters motion hver dag. Styrkelse af EUX: EUX indføres på alle relevante uddannelser. Med EUX får man både studentereksamen og svendebrev på samme uddannelse. Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV): Ny målrettet erhvervsuddannelse for voksne, der er fyldt 25 år, som tager hensyn til voksnes kompetencer, så voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring undgår grundforløb og praktik. krævede brug af almindeligt tilgængelige og kendte it-redskaber som og webbrowser. De manglende læse-, regne- og it-færdigheder er man nødt til at tage i betragtning, når man skal give flere en uddannelse. Der er behov for opkvalificering og erhvervelse af helt grundlæggende kompetencer. Det er også afgørende for mange ufaglærtes evne til at fastholde deres arbejde deres værdi på arbejdsmarkedet at de tilegner sig de almene kompetencer, der gør, at de kan blive ved med at passe deres nuværende job. Gruppen af ufaglærte unge som ældre er desuden præget af stor differentiering. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har set på den gruppe af knap årige, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, og den er præget af store forskelle aldersmæssigt, socialt, kompetencemæssigt og geografisk. Dog er størstedelen af de 25-årige vokset op med en svag hjemmebaggrund. 28 Voksen- og efteruddannelse, opkvalificering og videreuddannelse er derfor et vigtigt indsatsområde i forhold til at bryde den negative sociale arv. 26 FIC (2008). Uddannelse i Bagagen & Fagligt Fælles Forbund (2007). 3F og globalisering Kongresrapport URL: forsiden.3f.dk/assets/pdf/sd pdf 27 Rosdahl m.fl. (2013). Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). URL: 28 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund. URL: ae_storstedelen-af-unge-uden-uddannelse-har-en-svag-hjemmebaggrund.pdf 29 Undervisningsministeriet (2014). Fakta om reform af erhvervsuddannelserne. URL: Filer/Udd/Erhverv/PDF14/140224%20Faktaark%20EUD.ashx ALLE SKAL MED 21

22 4.3 Hvad kan man gøre? Ufaglærtes muligheder på fremtidens arbejdsmarked er begrænsede, og de har større risiko for at blive arbejdsløse end faglærte og andre uddannede. Derfor skal flere ufaglærte tage en uddannelse. Følgende spørgsmål rejser sig, hvis vi skal fjerne de barrierer, der forhindrer mange ufaglærte i at søge uddannelse; som manglende læse- og regnefærdigheder, manglende motivation og privatøkonomiske hensyn: Hvordan fjerner vi de praktiske hindringer for uddannelse for ufaglærte? Selvom motivationen er til stede, kan rent praktiske forhold udgøre en forhindring for ufaglærte, der ønsker at uddanne eller opkvalificere sig. De færreste ønsker at sige deres job op, og der er dårlige muligheder for at uddanne sig sideløbende med en travl hverdag. For eksempel tilbyder mange erhvervsskoler ikke aftenundervisning. Spørgsmålet er, om man rent praktisk kunne gøre det nemmere og mere tillokkende for ufaglærte at tage en uddannelse, for eksempel gennem undervisning på eller i nærheden af arbejdspladsen, modulopbygning af uddannelser og øget brug af fjernundervisning og aftenundervisning? Hvad kan vi gøre for at løfte basale kompetencer? Mange ufaglærte har problemer med basale færdigheder som læsning, stavning og matematik, der betyder, at de ikke umiddelbart kan gå i gang med en efteruddannelse, og som mere generelt er en barriere for at deltage i dele af samfundslivet. Der eksisterer en række tilbud til denne målgruppe, men hvad kan man mere gøre for at komme i kontakt med de ufaglærte, som mangler basale kompetencer? Hvordan sørger vi for, at ufaglærte får kredit for deres kompetencer? At være ufaglært betyder ikke, at man ikke har nogen brugbare kompetencer tværtimod vil flere års arbejde som ufaglært ofte betyde, at man har erhvervet sig kompetencer, man blot ikke har papir på. Muligvis kan vejen fra formelt ufaglært til faglært derfor gøres kortere. Spørgsmålet er, om man ved at anerkende reale kompetencer kan skræddersy kortere efteruddannelsesforløb for visse erfarne ufaglærte? Hvordan motiverer vi ufaglærte til at tage en uddannelse? For nogle ufaglærte er det de praktiske forhindringer, der betyder, at de ikke får taget en uddannelse. For andre er det motivationen, det kniber med. Mange ufaglærte har haft dårlige oplevelser i folkeskolen og har som udgangspunkt ikke lyst til at komme tilbage til skolebænken. Hvordan kan vi motivere denne gruppe til at tage en uddannelse? Kan bedre voksenpædagogik og voksenvejledning få flere ufaglærte til at søge uddannelse? 22 ALLE SKAL MED

23 5. ALLE SKAL MED UANSET HVOR MAN BOR 5.1 Hvorfor er det vigtigt? Den danske befolkning bliver mere og mere opdelt. De mest ressourcestærke samler sig i rigmandskvarterer, mens der bliver flere med lave indkomster i yderområderne og i de udsatte boligområder i de store byer. Nogle børn vokser op i ressourcestærke områder, går i privatskole eller folkeskole uden nævneværdige sociale problemer, opdrages til at tage lange uddannelser og være internationalt orienterede. Andre børn vokser op i belastede boligområder, hvor det normale i boligblokken er, at man ikke har arbejde, og hvor mange af klassekammeraterne kommer fra familier med sociale problemer og måske taler dårligt dansk. Når de to typer børn ikke mødes og ikke kender hinanden, opstår der parallelle verdener og øget social polarisering. Det er et problem for de børn og unge, der vokser op i socialt udsatte områder. De kommer til at mangle de forbilleder og det netværk, som kan være afgørende for mulighederne for at klare sig i livet. Desuden er det bekymrende for et samfund, at afstanden mellem mennesker øges. Der kommer til at mangle sammenhængskraft i samfundet, når man ikke mødes naturligt i byens rum på tværs af uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske grupperinger. Et barns adresse må ikke afgøre dets skæbne. Det er afgørende for kampen mod negativ social arv, at man bremser den stigende sociale polarisering af boligområder. Børn, der vokser op i yderområder og de udsatte boligområder i byerne, skal have mulighed for at bryde mønstret. 5.2 Hvad ved vi? Den økonomiske polarisering fører i Danmark til en opsplitning af, hvor danskerne bor. Udviklingen kommer til udtryk ved, at forskellen på social arv mellem kommunerne er stigende. Især er forskellen mellem top- og bundkommuner steget siden Det ses også i skolerne, hvor de stærkeste elever samler sig på skoler i velhaverområder. 19 ud af de 20 skoler med de mest ressourcestærke elever ligger i København og Nordsjælland. Den sidste ligger i Aarhus 30. De velhavende områder er ikke bare kendetegnet ved, at der bor flere ressourcestærke. De påvirker også de mindre stærke i samme område i en positiv retning. Det er for eksempel påfaldende, at andelen af unge fra ufaglærte hjem, der får en uddannelse, varierer kraftigt på tværs af kommunerne og er markant højere i mere velhavende kommuner. Mens blot 20 procent af de børn, der er vokset op i ufaglærte hjem i Rudersdal Kommune, ikke selv får en uddannelse, så er det over 45 procent af børn fra ufaglærte hjem i Albertslund, som ikke selv får en uddannelse. 31 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kategoriseret tre typer af kommuner, der har særligt svært ved at bryde den negative sociale arv: Kommunerne på den københavnske vestegn, de fire store byer, og kommunerne i nogle yderområder især i Syd- og Vestsjælland 33. Social arv i udsatte boligområder Den geografiske ulighed er meget tydelig i hovedstaden, hvor der er meget rige områder og områder med mange socialt udsatte og indkomstforskellene mellem de forskellige bydele har været voksende. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på Nørrebro. Sådan så det også ud i 1985, men siden dengang er ALLE SKAL MED 23

24 forskellen mellem top og bund blevet større. En kortlægning fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter af segregeringen i de fire store byer viser også, at Danmark bliver mere og mere socialt opsplittet. Både når man ser på indkomst, uddannelsesniveau og modtagere af offentlig forsørgelse. 34 Ifølge tænketanken Kraka er det i dag hver femte af dem, de definerer som økonomisk fattige, der bor i de almene boligområder 35. Det er især i de særligt udsatte boligområder (se boks nedenfor), at der er mange fattige. Her har væksten af økonomisk fattige været større end i resten af landet. 4,5 procent af beboerne i de særligt udsatte boligområder i dag er fattige på landsplan er det under en procent. Værst står det til i de største udsatte boligområder, Gellerup og Vollsmose. I Gellerup er det hele syv procent af beboerne, der er fattige. Der bor forholdsmæssigt langt flere personer med ikke-vestlig baggrund i almene boligområder end i andre boligområder og forskellen er stigende. I 1981 var der kun lidt flere indvandrere og efterkommere i de almene boliger (fem procent) end i befolkningen som helhed (tre procent). I 2004 var der markant flere indvandrere og efterkommere i almene boliger. 23 procent af beboerne i almene boliger var indvandrere og efterkommere mod otte procent i hele befolkningen. 36 I de særligt udsatte boligområder udgør indvandrere og efterkommere ofte flertallet af beboerne. For eksempel i Mjølnerparken i København, hvor det er 86 procent af beboerne, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, og i Gellerupparken i Aarhus, hvor det er 79 procent. 30 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012). Stigende opdeling af skoler i Danmark. URL: files/dokumenter/analyse/ae_stigende-opdeling-af-skoler-i-danmark.pdf 31 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011). Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne. URL: ibid DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER 37 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udgav i januar 2014 en liste over de særligt udsatte boligområder i Danmark. Listen tæller 33 almene boligområder med over 1000 beboere i alt over beboere. Områderne på listen opfylder alle mindst tre ud af fem kriterier: 1) At der er mere end 40 procent af de 18 til 64-årige, der er uden for arbejdsmarked eller uddannelse. 2) At over halvdelen af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 3) At mere end 2,7 procent af beboerne over 18 år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. 4) At over halvdelen af beboerne ikke har anden uddannelse end grundskole. 5) At den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 til 64 år i området (eksklusiv uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. 33 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012). Stigende indkomstforskelle i København. URL: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2014). Analyse: Segregering i de fire største danske byområder. URL: mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/segregeringsanalyse_1.pdf 35 Kraka (8. januar 2014). Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder. URL: artikler/oeget_koncentration_af_oekonomisk_fattige_i_saerligt_udsatte_boligomraader 36 Socialministeriet (2006). Den almene boligsektors fremtid. URL: 37 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2014). Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar URL: ALLE SKAL MED

25 Noget tyder på, at den sociale arv slår stærkt igennem i de udsatte boligområder. I 2011 var det således kun 29 procent af de 20-årige i udsatte boligområder, der havde gennemført en ungdomsuddannelse mod 51 procent på landsplan. Der var dog lidt flere i de udsatte boligområder, der var i gang med en ungdomsuddannelse end på landsplan. Men alligevel var det stadigvæk omkring en tredjedel af de 20-årige i udsatte boligområder, der hverken havde gennemført eller var gået i gang med en ungdomsuddannelse. Desuden er det en udfordring, at mange af de unge i de udsatte boligområder især de unge drenge falder fra på ungdomsuddannelserne. 38 Det hjælper ikke, at mange udsatte boligområder opleves som utrygge, da det er en væsentlig forhindring for, at boligområderne opleves som attraktive at flytte til for ressourcestærke borgere. I de særligt udsatte boligområder er det således mere end hver fjerde, der er utryg ved at færdes alene i kvarteret, når det er mørkt. 39 Utrygheden opleves mest i forhold til de mange unge bøller og hang arounds, der er tydelige i boligområderne. Og i langt mindre grad i forhold til de hårde kriminelle, der er mere skjult. Ifølge Center for Boligsocial Udvikling er det afgørende for trygheden således ikke frekvensen af problemer i nabolaget, men oplevelsen af dem. Oplevelsen af utryghed forstærkes yderligere af, at beboerne snakker med hinanden, hører historier i pressen om problemerne og agerer derefter. Dermed skabes en ond cirkel, hvor beboere holder sig fra de områder, de føler er utrygge, hvilket blot skaber endnu mere utryghed. 40 BRED PALET AF BOLIGSOCIALE TILTAG ØGER IN- TERESSEN FOR UDDANNELSE I HERREDSVANG I Herredsvang i det vestlige Aarhus tager man en bred vifte af aktiviteter i brug for at få unge og især kriminalitetstruede unge til at tage en uddannelse. Udover lektiehjælp, lommepengeprojekt og vejledning i at skrive ansøgninger, er der især to tiltag, man oplever, får flere unge til at tage en uddannelse: Ungecafé: Om onsdagen inviteres områdets 14- til 17-årige til ungecafé i kulturhuset, hvor der altid er enten en relevant oplægsholder eller et relevant tema, der debatteres. På caféerne lærer de unge at debattere og indgå i demokratiet. Der er fast besøgende ved arrangementerne, som har omhandlet alt lige fra ungdomspolitisk debat ved kommunalvalget og konflikten i Syrien til ture i teatret og hjælp til at søge fritidsjob, hvor den lokale Netto-butiksleder forklarede, hvad han som chef kiggede efter hos en ansøger. Flere af de unge, der har lært at debattere i ungecaféen har efterfølgende fungeret som rollemodeller i området. Fejring af dimittender: Når en af kvarterets unge gennemfører en ungdomsuddannelse inviteres hele området til dimissionsfest i Kulturhuset med buffet. Fejringen er med til at højtideligholde det at blive færdig med sin ungdomsuddannelse, og dermed inspirere andre unge i området til også at tage uddannelse. 38 Center for Boligsocial Udvikling (2013). Unge på Kanten af uddannelsessystemet. URL: upload/unge_pa kanten_af_uddannelsessystemet_web.pdf 39 Jens Beck Nielsen (1. april 2012). Utrygheden er stor i Danmarks ghettoer. Berlingske. URL: utrygheden-er-stor-i-danmarks-ghettoer 40 Center for boligsocial Udvikling (2012): Tryghed i udsatte boligområder. URL: Tryghed_i_udsatte_boligomraader_web.pdf ALLE SKAL MED 25

26 Yderområder Det er ikke kun i de udsatte boligområder i byerne, at der kan være problemer med social arv. Også i nogle yderområder er den negative sociale arv udtalt. Ser man på, hvor mange unge, der får en uddannelse, er der dog store variationer, som ikke følger en klar skelnen mellem landkommuner og mere centralt placerede områder. Således er nogle områder, der ofte betegnes som yderområder, faktisk ganske gode til at få unge fra ufaglærte hjem til at tage en uddannelse. Det gælder for eksempel kommuner i Vestjylland og Bornholm. I Vestdanmark er der især mange unge, der tager en erhvervsuddannelse her ligger andelen af en årgang med en erhvervsuddannelse på omkring 30 procent. Det er halvanden gange så mange som i københavnsområdet. 41 Jyske virksomheder er også langt bedre til at tage del i praktikpladsansvaret end virksomheder andre steder i landet. Hver tredje virksomhed i Nord- og Vestjylland har lærlinge, mens det tilsvarende er under hver fjerde i København. 42 Mens især Vestjylland formår at bryde negativ social arv, så er kommuner på Vestsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster dårlige til at få børn af ufaglærte gennem en uddannelse. I Lolland kommune er det således 40,5 procent af unge fra ufaglærte hjem, der ikke får en uddannelse mod 24 procent i Ringkøbing-Skjern 43. Der er altså massive udfordringer i visse kommuner men ikke en klar tendens til, at den sociale arv er tungere i yderområderne generelt. følge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd spiller afstand til uddannelse dog en rolle. Det forringer ganske enkelt de unges sandsynlighed for at tage FIGUR 7: DANMARKSKORT - ANDEL FRA UFAGLÆRTE HJEM, DER IKKE HAR EN UDDANNELSE Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registre fra Danmarks Statistik. 26 ALLE SKAL MED

27 sig en uddannelse, hvis de bor langt fra den nærmeste uddannelsesinstitution. Gruppen af unge, der bor mellem 11 og 23 km fra nærmeste uddannelse, har mindre sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse end de unge, der bor mellem 3 og 10 km fra nærmeste uddannelse. Det er især unge fra familier med lav indkomst og uddannelse eller børn af enlige forsørgere, der rammes af de store afstande. Dermed er det også et problem, der i høj grad relaterer sig til den sociale arv. 44 Desuden er der en tendens til, at yderområderne drænes for uddannet arbejdskraft. De veluddannede unge flytter i stedet til hovedstadsområdet og Nordsjælland. For eksempel er der blandt personer opvokset på Langeland, som får en lang videregående uddannelse, kun fire procent, der også bor på Langeland som voksne. Dermed kommer der til at mangle uddannede forbilleder yderområderne, ligesom udviklingen vil føre til, at der bliver færre børn fra bogligt stærke hjem. 45 Børn der ellers kunne påvirke deres klassekammerater positivt. rolle, da selvstændige forvaltninger med hver deres politiske ledelse ikke altid samarbejder optimalt. Hvordan kan vi gennem et bedre samarbejde i udsatte boligområder og fremskudt offentlig service styrke indsatsen i udsatte boligområder? Hvordan sikrer vi skoler med en bred social sammensætning? Når befolkningen i stigende grad deler sig op i privilegerede og udsatte boligområder, afspejles det i folkeskolerne. Det fører til skoler, der ikke opfattes som attraktive. Landets store kommuner har på forskellig vis forsøgt at skabe differentierede skoler, blandt andet gennem omlægninger af skoledistrikter og ved at fragte elever fra udsatte områder til skoler i mere privilegerede områder med bus. Hvordan sikrer vi bedst, at landets folkeskoler har elever fra alle dele af samfundet, og at nogle forældre ikke fravælger den lokale folkeskole på grund af, at de med rette eller urette har et indtryk af, at det er en dårlig skole? 5.3 Hvad kan man gøre? Ens adresse bør ikke være afgørende for ens skæbne, men i Danmark i dag er der en tydelig sammenhæng mellem negativ social arv og fødested. Social og boligmæssig segregering bidrager til at forstærke den sociale arv. Følgende spørgsmål er interessante, hvis vi skal give børn, der vokser op i mindre velstillede yderområder og i udsatte boligområder, de samme muligheder som deres jævnaldrende: Hvad kan vi gøre for, at den offentlige service til udsatte boligområder forbedres? Beboersammensætningen i udsatte boligområder betyder, at en stor del af beboerne er i kontakt med mange dele af den kommunale forvaltning beskæftigelse, sundhed, social mv. Desuden er der også ofte en betydelig politimæssig opmærk - s omhed. Det optimale er naturligvis, at beboerne oplever en sammenhæng i de forskellige indsatser, som det offentlige leverer. Dette er ikke altid tilfældet. Blandt andet kan styreformen spille en 41 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse. URL: de-jyske-kommuner-er-bedst-til-at-give-unge-en-erhvervsuddannelse_0.pdf 42 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser. URL: analyse/ae_faa-sjaellandske-virksomheder-er-med-til-at-lofte-ansvaret-for-praktikpladser.pdf 43 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011). Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne. URL: stor-og-stigende-forskel-paa-den-sociale-arv-mellem-kommunerne.pdf 44 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark: Fordeling & Levevilkår URL: pdf 45 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011). Udkantsområder drænes for uddannet arbejdskraft. URL: ALLE SKAL MED 27

28 Hvordan bruger vi byplanlægning og byens rum til at mindske afstanden mellem mennesker? Ifølge listen over særligt udsatte boligområder bor der personer i Gellerupparken og i Vollsmose 46. I mindre byer som Ebeltoft, Ribe og Sorø bor der i alle tre mellem og personer 47. Mens Gellerup og Vollsmose blot opfattes som boligområder, bliver de mindre byer set som hele byområder med alt, hvad det indebærer af institutioner, forretninger, pladser, osv. Man kan derfor overveje, om det kan bidrage til at normalisere store udsatte boligområder, hvis man i højere grad ser dem som hele byområder? Når mennesker er fælles om områder i byerne, hvor de mødes på tværs af sociale skel, mindskes afstanden mellem mennesker. Det skaber sammenhæng i samfundet. Hvordan indretter vi byens rum, så byens borgere bliver blandet på tværs af sociale skel? Hvordan giver vi unge i yderområder bedre adgang til uddannelse? Det er over 200 år siden, at stavnsbåndet blev ophævet. Men polariseringen mellem mindre velstillede landområder og attraktive byområder bidrager til en ny form for bånd til landområder, hvor huspriserne er lave og beskæftigelsesfrekvensen ligeså. Hvordan sikrer vi, at unge, der vokser op i fattige landområder, får samme muligheder for at få uddannelse og klare sig i livet som deres jævnaldrende i byerne? 46 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2014). Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar URL: Statistikbanken (2013). Folketal 1. januar efter byområde. Danmarks Statistik. URL: 28 ALLE SKAL MED

29 6. ALLE SKAL MED OGSÅ I FORENINGSLIVET OG DEMOKRATIET 6.1 Hvorfor er det vigtigt? At dyrke idræt i en forening eller hjælpe andre gennem frivilligt socialt arbejde giver en umiddelbar glæde. Men det er også en mulighed for at opbygge et netværk og et fællesskab med andre mennesker. For udsatte grupper kan deltagelse i foreningslivet derfor være afgørende i forhold til at blive integreret i det øvrige samfund. Foreningsliv kan skabe social integration ved at opbygge nye venskabsrelationer uden for den vante omgangskreds. Det kan skabe en arbejdsmæssig integration, da der opbygges netværk, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Og det kan skabe politisk integration, når man via foreningslivet stifter bekendtskab med den danske demokratiske foreningskultur. Den politiske integration er vigtig. Det er kun, når udsatte grupper deltager aktivt i demokratiet, at de selv får indflydelse på den politik, der påvirker deres hverdag. Valgdeltagelsen i Danmark er generelt høj. Men arbejdsløse, indvandrere og socialt udsatte deltager markant mindre i demokratiet end resten af befolkningen. Demokratisk deltagelse handler om mere end at sætte et kryds på valgdagen. Organisering og løbende påvirkning af den politiske debat er mindst lige så vigtigt, og her har det danske demokrati trods alle sine kvaliteter fortsat en social slagside. De mest udsatte grupper er også dem, der er dårligst til at varetage deres interesser gennem den demokratiske proces. Aktiv deltagelse i samfundet og foreningslivet kan spille en afgørende rolle i kampen mod negativ social arv ved at fremme den sociale, arbejdsmæssige og politiske integration af udsatte grupper. 6.2 Hvad ved vi? Det er ikke uden grund, at man taler om forenings danmark. For Danmark har et stærkt foreningsliv, som en stor del af den danske befolkning bruger deres fritid på at være aktive i. Foreningslivet ligger så dybt i vores kultur, at det danner rammen om, hvordan vi organiserer vores arbejdsmarked, hvordan vi bruger vores fritid, og hvordan vi påvirker beslutningerne i samfundet gennem partier, organisationer og valg. Desværre er deltagelsen i både foreningslivet og demokratiet skæv og præget af social arv. Det er beklageligt, for frivillig deltagelse kan netop være det, der hjælper den enkelte til at tage en uddannelse eller få et arbejde. Deltagelse i foreningslivet skaber tillid International forskning har påvist en sammenhæng mellem tillid og et stærkt foreningsliv, hvor folk mødes på tværs af familierelationer og klasseskel. 48 Den amerikanske samfundsforsker Robert Putnams tese er, at man skaber såkaldt social kapital, når man mødes med andre mennesker i samfundet. Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft - og ifølge Putnam klarer samfund med stor sammenhængskraft og høj grad af tillid sig generelt bedre. Foreningslivet har altid været et afgørende element i bekæmpelsen af politisk og kulturel ulighed i Danmark og i at sikre folkelig indsigt og deltagelse i de vigtige samfundsbeslutninger. Den rolle er der mere brug for i dag end meget længe set 48 Især Robert Putnams forskning, for eksempel: Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern Italy Kilde: Socialdemokraternes temapolitiske program 2009 ALLE SKAL MED 29

30 FIGUR 8: PROCENT AF PERSONER DER UDTRYKKER STOR DEL AF TILLID TIL ANDRE, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark Norge Findland Sverige Holland Schweiz Estland Israel New Zealand Storbritannien Belgien Australien Spanien Østrig Tyskland Japan Frankrig Irland Tjekkiet Slovenien USA Polen Slovakiet Ungarn Korea Grækenland Portugal Rusland Mexico Tyrkiet Chile Kilde: Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling baseret på OECD og European Social Survey: org/ / Den stærke danske tradition for foreningsliv hænger sammen med den høje grad af tillid. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har blandt andet påvist, at folk der er foreningsaktive har en højere grad af tillid til deres medborgere end ikke-foreningsaktive 49. Over halvdelen af alle danskere laver frivilligt socialt arbejde eller er aktive i fagforeninger, boligforeninger, antenneforeninger, sportsklubber, menighedsråd, partiforeninger eller andre af de tusindvis af foreninger, der findes i Danmark. 50 Her knyttes millioner af forbindelser nye relationer, bekendtskaber og venskaber, der er med til at væve det danske samfund sammen og skabe sammenhængskraft. Her skabes netværk og erfaringer, som kan bruges i arbejdslivet. Der er dog forskel på, hvor meget danskerne deltager i foreningsaktiviteter og frivilligt arbejde. Danskere med en lang uddannelse er således langt mere aktive end danskere med en kort eller ingen uddannelse. På samme måde er der også stor forskel på, om man er uden for arbejdsmarkedet og på hvilken beskæftigelse, man har. Det er de uddannede og beskæftigede, der engagerer sig frivilligt, mens folk med kort eller ingen uddannelse og personer, der står uden for arbejdsmarkedet, i mindre grad tiltrækkes af frivilligt arbejde. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser også, at etniske minoriteter involverer sig i mindre grad end etnisk danske. Det gælder især i idrætsforeninger, på fritidsområdet og i bolig- og lokalsamfundsområdet, mens de er lige så engagerende som etnisk danske på det sociale område og det politiske område. 52 Samme undersøgelse afkræfter, at den danske foreningsmodel med medlemskab og bestyrelser skulle udgøre en barriere for ikke-vestlige indvandreres engagement. 30 ALLE SKAL MED

31 HVEM ARBEJDER FRIVILLIGT I DANMARK 51 Selvstændige / medhjælpende ægtefæller Studerende Pensionister Funktionærer og tjenestemænd Ufaglærte Førtidspensionister Faglærte Kontanthjælpsmodtagere 45% 42% 40% 38% 36% 19% 51% 55% Der er også en stor forskel i aktivitetsniveau på tværs af landet. Politiken har sammenlignet Dansk Idrætsforbunds (DIF) medlemstal med befolkningen og kommer frem til en stor variation. I visse kommuner i Vestjylland og nord for København er over halvdelen af befolkningen medlem af en forening under DIF, mens det i mange storbykommuner og kommuner på Syd- og Vestsjælland er under 30 procent. 53 Dansk Ungdoms Fællesråd har i flere undersøgelser påvist, at unge får stort positivt udbytte ud af at være aktive, og at aktive unge er mere tilfredse med livet, mindre ensomme og har større tillid til andre mennesker. 54 Deltagelse i foreningslivet forbedrer også de unges mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. For eksempel mener 87 procent af erhvervslederne, at det er positivt, hvis en ny medarbejder har erfaring fra foreningslivet. Og omkring halvdelen af erhvervslederne mener, at deres eget engagement i frivilligt arbejde har bidraget til deres karriere. 55 Der er altså et betydeligt potentiale for at negativ social arv kan bekæmpes gennem deltagelse i foreningslivet. Men et stærkt dansk foreningsliv betyder også, at det er ekstra problematisk, hvis der er grupper i befolkningen, som ikke er en del af foreningsfællesskaberne. Derfor er det relevant at se på, hvordan det store folkelige engagement, der er i foreningsdanmark, kan mobiliseres i kampen mod negativ social arv. Demokratisk deltagelse Uddannelse og beskæftigelse hænger også tæt sammen med demokratisk deltagelse. Således var det kun 56 procent af de stemmeberettigede med grundskole som højeste uddannelse, der stemte ved kommunalvalget i For stemmeberettigede med en faglig uddannelse eller videregående 49 Fridberg, Torben m.fl. (2013). Udviklingen i frivilligt arbejde : Foreløbige analyser. Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI). URL: 50 Epinion og Pluss Leadership (2012). Danskernes Kulturvaner Kulturministeriet. URL: 51 Social og integrationsministeriet (2012). Den frivillige Sociale indsats: frivillig rapport URL: sociale-omraader/frivillig-sektor/documents/2012%20-%20 Den%20frivillige%20sociale%20indsats%20-%20Frivilligrapport.pdf 52 Epinion og Pluss Leadership (2012). Danskernes Kulturvaner Kulturministeriet. URL: 53 Politiken.dk (18. marts 2014). Grafik: Se idrættens danmarkskort her. URL: 54 Dansk Ungdoms Fællesråd (2012). Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier. URL: templavoila/ _fakta_gallup_2012_sociale_kompetencer_og_vaerdier.pdf 55 Levinsen, Klaus (2014). Foreningsengagement og ledelseskompetencer. I DUF (2014). Foreninger for fremtiden. URL: ALLE SKAL MED 31

32 uddannelse var valgdeltagelsen henholdsvis 67 og 77 procent. For stemmeberettigede på kontanthjælp var stemmeprocenten helt ned på 32 procent. 56 Også indvandrere og efterkommere deltager mindre end gennemsnittet. Valgdeltagelsen for indvandrere og efterkommere ligger således hele 27 procentpoint under den samlede valgdeltagelse. At der er tale om social arv, ser man hos efterkommere af indvandrere, der trods dansk skolegang stadig har markant lavere deltagelse. Noget tyder på, at især ens forældres valgdeltagelse er afgørende for, om man selv stemmer. Når få kortuddannede engagerer sig politisk, risikerer de også at give afkald på indflydelse. I Danmark ser vi tydeligt, hvordan især uddannelse påvirker både valgdeltagelsen og engagementet i politiske partier. Det er således seks ud af ti partimedlemmerne, der enten har en bachelor, lang eller mellemlang videregående uddannelse. Og kun et ud af ti partimedlemmer har ikke gennemført en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 57 Det er måske også årsagen til, at der er så få repræsentanter for faglærte og ufaglærte i folketinget. Faglærte og ufaglærte udgør næsten seks ud af ti voksne danskere, men kun 14 procent af de valgte medlemmer til folketinget i Hvad kan man gøre? Social arv er både en udfordring i forhold til at engagere sig i foreningslivet og i forhold til demokratisk deltagelse. Det er problematisk, da netop foreningsdeltagelse kan hjælpe til at bryde den negative sociale arv. Følgende spørgsmål rejser sig i debatten om, hvordan vi får flere til at deltage i foreningsliv og demokrati. Hvordan gør vi det lettere at deltage i foreningslivet? ØGET VALGDELTAGELSE VED KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET 2013 Stemmeprocenten ved kommunalvalget i 2013 endte på 71,9 procent. I 2009 var det kun 65,8 procent af vælgerne, der satte et kryds på en kommunal stemmeseddel. Faktisk var valgdeltagelsen i 2013 den højeste siden 1981, hvis man fraregner valget i 2001, hvor kommunalvalg og folketingsvalg blev afholdt samtidigt. 59 Valget er endnu ikke analyseret, så vi ved ikke præcis, hvorfor valgdeltagelsen blev højere denne gang. Men der blev gjort en stor indsats for at øge valgdeltagelsen. Forud for valget gik Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening sammen om en kampagne med titlen: Tænk dig om før du ikke stemmer. Kampagnen kørte fra den 1. september 2013 og frem til valgdagen den 19. november 2013 og kostede samlet 6,4 mio. kr. Kampagnens budskab var, at det også er et valg ikke at stemme. Gennem omfattende annoncering og brug af kendte personer blev folk opfordret til at bruge deres stemmeret. Kampagnen gjorde også en indsats for at oplyse om mulighederne for at stemme før valgdagen ved at brevstemme og udnytte de mobile valgsteder. 60 Det var størstedelen af kommunerne, der valgte at lave mobile valgsteder, hvilket gjorde det lettere for grupper med lav valgdeltagelse at afgive deres stemme. 61 og drive foreninger? Kan man i krav til dokumen tation og videnskabelighed skelne mellem de store professionelle organisationer og de små lokale initiativer, der vokser op nedefra? I et samfund, der ønsker, at dets borgere engagerer sig i demokratiet og foreningslivet, bør det være let for alle at tage initiativ til frivillige projekter. Men bureaukrati, indviklede regler og krav om unødig dokumentation kan risikere at kvæle den frivillige indsats. Hvordan kan man gøre det lettere at stifte Hvordan får vi flere indvandrere, ufaglærte og ledige til at engagere sig i foreningslivet? De ufaglærte, de ledige og ikke-vestlige indvandrere er blandt de grupper, der engagerer sig allermindst i foreningslivet. Det er et problem, da det at engagere 32 ALLE SKAL MED

33 sig i foreningslivet kan hjælpe dem til at skabe nye netværk og opbygge nye færdigheder, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Hvilke initiativer kan man tage for at få gruppen af ufaglærte og gruppen af ledige til at engagere sig i aktivt i samfundet? Hvordan får man flere nydanskere med ikke-vestlig baggrund til selv at stifte foreninger og deltage i det etablerede foreningsliv? Hvordan får vi flere børn og unge fra udsatte familier til at deltage i foreningslivet? Viden om det danske samfund og foreningsliv er helt afgørende for at begå sig i Danmark. Folkeskolen bør derfor være indgangen til aktiv deltagelse i samfundet. Og med folkeskolereformen og indførelse af helhedsskolen er rammen skabt for en større og bredere inddragelse af foreninger som aktive spillere i dagligdagen i folkeskolen. Hvordan udnytter vi bedst muligt folkeskolereformen til at få flere unge også fra udsatte familier til at deltage i foreningslivet? sociale arv. Men antallet af medlemmer af politiske partier har gennem de sidste mange år været faldende ikke kun hos Socialdemokraterne. Blandt de nuværende medlemmer er der desuden en overvægt af personer med en videregående uddannelse. Hvad kan de politiske partier, herunder Socialdemokraterne, gøre for at fremme engagementet hos de grupper, der ellers ikke er politisk aktive? Har de politiske partier tilstrækkelige muligheder for at mobilisere de grupper, der ellers ikke er politisk aktive? Hvordan styrker vi foreningslivet i de byer og landområder, hvor det er svagt? Foreningslivet er stærkest der, hvor middelklassen bor, og i områder, som har stærke foreningstraditioner. Desværre er der områder i Danmark, hvor begge dele mangler. Hvordan kan man understøtte foreningsudvikling i de områder, så både, børn, unge og voksne i de områder får samme foreningsmuligheder som i andre egne i Danmark? Kontingenter og dyrt udstyr kan ofte afholde børn og unge fra familier, hvor pengene er knappe. Hvordan gør vi det muligt at deltage i foreningslivet for de børn, hvis forældre ikke har råd til at betale for det? Hvordan får vi nye grupper til at deltage i demokratiet? Mens næsten alle veluddannede giver deres mening til kende, så er især de ledige og indvandrere dårlige til det. Det er et demokratisk problem, fordi deres interesser dermed ikke i samme grad bliver repræsenteret. Og det går ud over den enkelte, da demokratisk deltagelse giver ansvarsfølelse og ejerskab for det samfund, vi lever i. Hvordan får vi styrket den demokratiske deltagelse blandt de grupper, der ikke deltager så meget i dag? Hvordan får vi flere til at engagere sig i politiske partier? For nogle grupper i samfundet vil aktiv politisk deltagelse kunne betyde et brud med den negative 56 Bhatti, Yosef & Kasper Møller Hansen (2010). Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009: Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata. URL: cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/papers og_rapporter/ 57 Kosiara-Pedersen, Karina og Kasper Møller Hansen (2012). Danske partimedlemmer Dokumentationsrapport fra projektet Moderne Partimedlemskab. URL: 58 Holstein, Erik og Kristian Bøg Frandsen (23. september 2011): Det skæveste folketing nogensinde. Altinget.dk. URL: Danmarks Statistik (5. marts 2014). Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd 19. november Statistiske efterretninger. URL: oim.dk/media/604919/krv-2013-befolkning-og-valg.pdf 60 Økonomi og indenrigsministeriet (2013). Tænk dig om før du ikke stemmer bag om kampagnen. URL: 61 Lauridsen, Jan Bjerre (21. juli 2013). Mobile valgsteder skal lokke flere til at stemme. BNB. Berlingske.dk. URL: ALLE SKAL MED 33

34

35

36 Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret April 2014 Socialdemokraterne Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Telefon , socialdemokraterne.dk