Status for busbetjeningen

Transkript

1 Status for busbetjeningen

2 Indholdsfortegnelse 0 SAMMENFATNING INDLEDNING TILGÆNGELIGHED DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT I HORSENS AFSTAND SOM MÅL FOR TILGÆNGELIGHED TILGÆNGELIGHED TIL BOLIGER TILGÆNGELIGHED TIL ARBEJDSPLADSER TILGÆNGELIGHED TIL SERVICEFUNKTIONER KARAKTERISTIK AF EN BUSBRUGER PASSAGERER MED TOG OG BUSSER BUS I FORHOLD TIL ANDRE TRANSPORTMIDLER PROFIL AF EN BUSBRUGER BRUGERUNDERSØGELSE I BYBUSSERNE FORMÅL MED UNDERSØGELSEN DESIGN AF UNDERSØGELSEN GENNEMFØRELSE OG BEHANDLING REPRÆSENTATIVITET RESULTATER BRUGERUNDERSØGELSE DE INTERVIEWEDE KARAKTERISTIKA VED BYBUSREJSER REJSERELATIONER OG AFSTANDE TILFREDSHED MED HORSENS BYBUSSER SKRIFTLIGE KOMMENTARER BILAG...34 A. SPØRGESKEMA. EKSEMPEL PÅ REGISTRERINGSKEMA C. INSTRUKTION TIL INTERVIEWERE D. RESULTATER E. SKRIFTLIGE KOMMENTARER Side Status for busbetjeningen er udarbejdet af Horsens Kommune i samarbejde med Vejle Amts Trafikselskab, WulffBus og med TetraPlan a/s som rådgiver.

3

4 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 1 0 SAMMENFATNING Baggrund Den kollektive transport i Horsens består af: Tog, hvor der på en hverdag stiger ca på et tog på Horsens station Regionale busser, hvor der på en hverdage er ca der stiger på en bus Bybusser, hvor der på en hverdag er ca påstigere Lokalruter, der overvejende betjener folkeskoleelever uden for Horsens by Som et led i strukturreformen skal Horsens Kommune fremover have et større ansvar for den lokale kollektive transport i kommunen. Region Midtjylland får ansvar for de regionale buslinier. Det nye trafikselskab i Midtjylland skal bistå kommuner og region med den praktiske gennemførelse af den lokale kollektive transport. Ny Horsens Kommune får således ansvar for at definere serviceniveauet i bybusserne i Horsens og for lokalruter i de tre sammenlagte kommuner: Horsens, Gedved og Brædstrup. I særlig grad bybusserne stiller, pga. det store driftsomfang, kommunen over for en ny planlægningsopgave. Rapporten omfatter alene den kollektive transport i den gamle Horsens Kommune og har særlig fokus på bybusserne. Denne rapport leverer nogle vidensmæssige byggesten om den kollektive transport i Horsens. Sigtet er et etablere viden, som kan anvendes i de strategiske valg, kommune nu selv skal til at foretage. Der er således ikke tale om en egentlig plan med forslag til ændringer i driftsomfang, betjeningsformer, linieføring og køreplaner. Den kollektive transport i Horsens er konsekvensen af et langvarigt planlægningsarbejde, og et større kommunalt ansvar vil måske ikke føre til væsentlige ændringer, der er mærkbare for passagererne. Der er gennemført tre undersøgelser: Tilgængelighed til by- og regionalbusser Bussens rolle i det samlede marked for persontransport En spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af Horsens Bybusser Tilgængelighed til by- og regionalbusser Tilgængelighed er et mål for hvor godt et kollektivt transportsystem betjener forskellige områder, befolkningsgrupper og byfunktioner. Tilgængelighed kan betragtes som et mål for den service den kollektive transport tilbyder borgerne. I rapporten anvendes et simpelt mål for tilgængelighed: Afstand til stoppesteder der betjenes med bybusser eller regionale busser. I rapporten betragtes meter til et stoppested som meget god tilgængelighed, meter som god tilgængelighed, meter som mindre god tilgængelighed og afstande herover betragtes som dårlig tilgængelighed.

5 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 2 Størstedelen af alle busrejser har boligen som udgangspunkt eller endemål. En god tilgængelighed til boligerne er derfor vigtig. Det er beregnet at: Blandt indbyggerne i Horsens Kommune har 89 % god tilgængelighed til/fra boligen. 66 % har en meget god tilgængelighed Blandt indbyggerne i Horsens By har 98 % god tilgængelighed til/fra boligen. 79 % har en meget god tilgængelighed Blandt indbyggerne uden for Horsens By har 71 % af indbyggerne en god tilgængelighed mellem bolig og busstop Ca. en fjerdedel af alle busrejser har en arbejdsplads som udgangspunkt eller endemål. Derfor er en god tilgængelighed til disse vigtig. Nogle typer af arbejdspladser er dog vigtigere at betjene med bus frem for andre. Det er fundet at: Der er god tilgængelighed til 91 % af arbejdspladserne i Horsens Kommune. 76 % har en meget god tilgængelighed Der er en god tilgængelighed til 97 % af arbejdspladserne i Horsens By. 82 % har en meget god tilgængelighed Industri, bygge- og anlæg og transport er virksomhedstyper der oftest ligger langt fra den kollektive bustransport Arbejdspladser inden for handel, hotel og restauration og indenfor offentlige og personlige tjenester ligger næsten alle tæt ved et stoppested Nogle typer af aktiviteter tiltrækker flere besøgende end andre f.eks. byens butikker. Andre typer af aktiviteter retter sig mod brugere med særlige behov, f.eks. dagcentre og nogle skoler. Ved en opdeling efter særlige funktioner finder man at: Der er en god tilgængelighed til 95 % af alle virksomheder inden for branchegrupperne handel, hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenester og en meget god tilgængelighed til 85 % Der er en god tilgængelighed til 99 % alle detailhandelsvirksomheder og en meget god tilgængelighed til 95 % Der er en god tilgængelighed til samtlige skoler og offentlige kontorer og en meget god tilgængelighed til 87 % Der er en god tilgængelighed til 94 % af alle omsorgsinstitutioner og en meget god tilgængelighed til 90 % Karakteristik af en busbruger Spørgsmålet om hvordan busserne placerer sig i forhold til resten af transportmarkedet kan belyses med data fra den nationale transportvaneundersøgelse. Her er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning spurgt detaljeret om deres konkrete ture på en given dag. Med udgangspunkt i disse data kan der tegnes et billede af transportadfærden blandt borgerne i Horsens Kommune. Det er fundet, at: Busserne tegner sig for 4 % af det samlede antal ture og 3 % af det samlede antal kilometer

6 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 3 Busrejser har en særlig stor markedsandel af rejser mellem hjem og uddannelse, idet 13 % af turene og 16 % af kilometerne for rejser med dette formål foregår med bus 5 % af pendlingsrejserne og 3 % af de kilometer der køres mellem hjem og arbejde er med bus. Set i lyset af en samlet markedsandel på 4 % af alle ture, anvendes busserne altså oftere til pendlingsrejser end deres andel af markedet tilskriver 3 % af fritidsrejserne og 3 % af kilometerne til fritidsformål er med bus. Set i lyset af en samlet markedsandel på 4 % af alle ture, anvendes busserne sjældnere, end deres andel af markedet tilskriver Data kan også bruges til at sammenligne en busbruger med andre trafikanter. En busbruger bosiddende i Horsens Kommune er kendetegnet ved: Der er blandt busbrugerne en større aldersspredning med både flere unge og flere ældre end blandt andre trafikanter Der er forholdsvis mange kvinder i busserne Blandt busbrugerne finder man ofte skoleelever og studerende. Faglærte, ufaglærte og funktionærer udgør en mindre andel end blandt trafikanter i al almindelighed. Det sker kun sjældent, at selvstændige benytter bussen Busbrugere har lavere indkomster end gennemsnittet både målt på personlig indkomst og husstandsindkomst. I overensstemmelse hermed kommer busbrugerne oftere fra en husstand uden bil end gennemsnittet Brugerundersøgelse i bybusserne Knap 600 brugere af Horsens bybusser har i november 2005 udfyldt et spørgeskema. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ stikprøve blandt brugere i bybusser på hverdage i tidsrummet kl En typisk bruger af bybusserne er i dette tidsrum kendetegnet ved at Være en kvinde - 75 % af de interviewede er kvinder Hyppigt at bruge bybusserne 90 % benytter den én eller flere gange om ugen Være 42 år i snit, men med en klar aldersforskel på dem der benytter bus til uddannelse eller arbejde og dem der benytter dem til fritidsformål. De førstnævnte er i snit 35 år, og de sidstnævnte er i snit 56 år Bo i postnummer 8700 det gør 87 % af de interviewede Gang er det hyppigste transportmiddel hen til stoppestedet 78 % går. En mindre andel på 8 % af bybusbrugerne er kommet med tog, og 12 % kommer fra en anden bus evt. en anden bybus. Det er skønnet, at 10 % af bybussernes brugere skifter mellem forskellige bybuslinier. Direkte adspurgt om hvilke alternative transportmuligheder de interviewede har på den aktuelle tur svarer en tredjedel at de ikke har andre muligheder, lidt under en tredjedel angiver at de kunne cykle, lidt over en tredjedel angiver at de selv kunne køre i bil eller blive kørt af andre. En del har på spørgeskemaet angivet, at gang er et alternativ, hvilket skal ses

7 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 4 i lyset af, at den gennemsnitlige længde for rejser inden for kommunen fra start til slut kun er på lidt over tre kilometer i luftlinieafstand. For 83 % af alle bybusrejserne ligger udgangspunktet og endemålet mindre end 200 meter fra et stoppested. Samlet set er brugerne af Horsens Bybusser tilfredse med den service de får. På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds, opnås et gennemsnit for betjeningen som helhed på 3,9. Størst er tilfredsheden med: Indretning af busserne, overholdelse af køreplanen, den tid busturen varer og chaufførernes service. Alle disse serviceparametre opnår et gennemsnit på 4,0. Størst er utilfredsheden med: Hvor ofte busserne kører i weekenden, hvor ofte busserne kører om aftenen og prisen for billetter og kort. Alle disse forhold opnår et gennemsnit på 3 eller derunder. Venteforhold ved stoppesteder, ventetid ved skift og hvor ofte busserne kører i dagtimerne opnår middelgode gennemsnit på mellem 3,4 og 3,8. Det har været muligt at angive spontane kommentarer på spørgeskemaet, hvilket forholdsvis mange har valgt at gøre. Der er både ris og ros, samt en masse ønsker om konkrete forbedringer eller ændringer i driften. Samlet vurdering af bybusbetjeningen i Horsens Samlet set efterlader analysen indtrykket af et velfungerende bybussystem i Horsens. Tilgængeligheden, målt som afstand til bussernes stoppesteder, må siges at være endog meget god. Der er kun en meget begrænset del af befolkningen i Horsens, der har gangafstande på mere end 400 meter i forbindelse med en bybusrejse. Og det gælder vel at mærke i begge ender af rejsen. Hvor ofte busserne kører er en væsentlig serviceparameter. På hverdage og i dagtimerne er der tilfredshed med den halvtimesdrift, der er på de fleste af linierne. Nogle brugere har udtrykt utilfredshed med, at der på enkelte linier kun køres hver time også på hverdage. I aftentimerne og i weekenden er der timedrift på alle ruter. Analysen peger på et ønske om flere afgange på disse ydertidspunkter. Formentlig ligger der i dette ønske nuancer, f.eks. at efterspørgslen er størst lørdag formiddag. Hvor busserne kører er en vigtig serviceparameter. Størstedelen af Horsens by er dækket af bybusser, og det er meget vanskeligt at finde udækkede lokaliteter. De spontane kommentarer i interviewanalysen peger dog på at bybussystemet kunne trænge til et mindre serviceeftersyn, set i lyset af de forandringer der sker. F.eks. er den nye biograf ikke ordentligt betjent, og det er jo netop en aktivitet der tiltrækker traditionelle bybusbrugere f.eks. børn og unge. Busbrugerne peger endvidere på, at ventetid ved skift er irriterende. Analysen peger imidlertid ikke på store problemer i den måde systemet er bundet sammen på. Der er enkelte, der kommenterer, at de får omvejskørsel og ventetid, men det er umuligt at undgå i et bussystem med fastlagte ruter og køreplaner.

8 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 5 1 INDLEDNING Strukturreformen betyder, at organiseringen af den kollektive trafik ændres. Det fremherskende princip vil fremover være en direkte sammenhæng mellem den bustrafik, som kommunerne betaler for og den bustrafik, der afvikles i kommunen. I forhold til det nuværende samarbejde med Vejle Amts Trafikselskab vil Horsens Kommune under det nye trafikselskab i Midtjylland få større direkte indflydelse på den lokale betjening. Kommunen skal således fremover selv tage beslutninger om det lokale serviceniveau, og trafikselskabet skal bistå kommunen med den praktiske gennemførelse. Den kollektive transport i Horsens består af tog, regionalbusser, bybusser og lokalbusser, hvor kommunen nu overtager et større ansvar for de to sidstnævnte. Den lokale kollektive bustransport i Horsens er gennem en længere årrække justeret til de lokale forhold og behov, og udgangspunktet er således et veltilpasset bussystem. Alligevel giver de organisatoriske ændringer anledning til et serviceeftersyn, især i spørgsmål af strategisk karakter: Hvilken rolle har den kollektive bustrafik sammenlignet med andre transportmidler? Hvem bruger den og til hvilke formål? Hvordan vurderer brugerne servicen i den kollektive transport? Rapportens sigte er et etablere viden, som kan anvendes i de strategiske valg kommune nu selv skal til at foretage. Der er ikke tale om en egentlig plan, med forslag til ændringer i driftsomfang, betjeningsformer, linieføring og køreplaner. Rapporten indeholder tre byggesten til viden om den kollektive transport i Horsens: Tilgængelighed til by- og regionalbusser Bussens rolle i det samlede marked for persontransport En spørgeundersøgelse blandt brugere af Horsens Bybusser Tilgængelighed, der behandles i kapitel 2, beskrives som tæthed til bustrafikkens stoppesteder. Hvor mange indbyggere bor indenfor forskellige afstande til et stoppested? Og hvor langt ligger arbejdspladser og byfunktioner fra stoppesteder? Analysen baserer sig på udtræk fra det Centrale Virksomheds Register (CVR) samt på beregninger i GIS. Placeringen i markedet, der behandles i kapitel 3, baserer sig overvejende på særkørsler fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU). Med dette materiale er det muligt at identificere transportadfærden for indbyggerne i Horsens Kommune og beskrive, hvilken rolle den kollektive transport har i det samlede transportbillede. For at få en bedre indsigt i, hvem der bruger bybusserne, og hvor tilfredse de er med forskellige serviceparametre, er der i november 2005 gennemført en spørgeundersøgelse. Knap 600 har udfyldt et spørgeskema. I kapitel 4 beskrives design og gennemførelse af undersøgelsen. I kapitel 5 beskrives hovedresultater. Bilag indeholder detaljerede udskrifter med resultater.

9 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 6 2 TILGÆNGELIGHED 2.1 Den kollektive transport i Horsens Den kollektive bustransport i Horsens består af: Tog Regionale busser Bybusser Lokalruter Fra Horsens Station er der hver halve time togforbindelse i begge retninger. Regionalbusserne har tilnærmet timedrift. De fleste bybusser afgår hver halve time i dagtimerne på hverdage og hver time om aftenen og i weekenden. Alle bybusser korresponderer på forpladsen ved Horsens Banegård, således at man her kan stige om uden store ventetider. De lokale busser kører overvejende på skoledage og har som hovedfunktion at bringe elever mellem hjem og skole i de tyndere befolkede områder. Bybusserne er dem, der i driftsomfang og passagertal udgør den største del af den kollektive transport i kommunen. Figur 1. Rutenettet for Horsens Bybusser linier heraf 5 dobbeltradialer

10 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS Afstand som mål for tilgængelighed Tilgængelighed er et mål for hvor godt et kollektivt transportsystem betjener forskellige områder, befolkningsgrupper og byfunktioner. Tilgængelighed kan betragtes som et mål for den service den kollektive transport tilbyder borgerne. I det følgende anvendes et simpelt tilgængelighedsmål: Afstand til stoppesteder der betjenes med lokalbus, bybusser eller regionale busser. Der anvendes følgende tilgængelighedsmål: Op til 200 meter til et stoppested meget god tilgængelighed meter til stoppested god tilgængelighed meter til stoppested mindre god tilgængelighed Over 600 meter til stoppested dårlig tilgængelighed Gangafstande op til 200 meter opfattes normalt ikke som et problem, medmindre man er gangbesværet. Mellem meter er også afstande, som de fleste accepterer at gå til et busstop. Undersøgelser tyder på, at efter 400 meter begynder den kollektive transports markedsandele at falde. Er der mere end 600 meter til stoppestedet, vil mange vælge alternative transportformer, hvis de har mulighed for det. Der er ikke lokaliteter i Horsens By med mere end 600 meter til et stoppested, hvorfor den videre analyse koncentreres som de to tilgængelighedsmål: Meget god (0-200 meter) og god ( meter). På figur 2 er vist hvor stor en del af Horsens Kommune, hvor der er et stoppested indenfor en afstand af 200, 300 og 400 meter. På figur 3 ses tilsvarende zoomet ind på Horsens by. Alle områder i Horsens bymidte har et stoppested indenfor en afstand af 300 meter, og langt den største del af lokaliteter i Horsens by har et stoppested indenfor en afstand af 400 meter. Undtagelser er grønne områder som Bygholm Park og et grønt område ved Torsvang. Der er også langt til stoppestederne fra adresser i størstedelen af havneområdet. Endelig er der enkelte mindre enklaver af parcelhuse i Horsens by, som har langt til et stoppested. Uden for Horsens by er der i Egebjerg og Hatting boligområder, hvor man har længere end 400 meter til et stoppested. Udenfor Horsens by skal man være opmærksom på, at busserne også standser på anfordring og ikke kun ved stoppesteder. Samlet set har størstedelen af de bebyggede områder i kommunen bus mindst én gang i timen indenfor en rækkevidde af 400 meter.

11 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 8 Figur 2. Tilgængelighed til lokal-, by- og regionale busser i Horsens Kommune. Afstande på 200 meter (grøn), 300 meter (gul) og 400 meter (rød) Figur 3. Tilgængelighed til lokal-, by- og regionale busser i Horsens by. Afstande på 200 meter (grøn), 300 meter (gul) og 400 meter (rød)

12 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS Tilgængelighed til boliger Størstedelen af busbrugerne i Horsens er kommunens egne indbyggere. Skønsmæssigt er trefjerdedele af alle som bruger bus til, fra eller internt i kommunen bosiddende i Horsens Kommune. Skønnet baseres på en særkørsel på data fra den nationale transportvaneundersøgelse, som beskrevet i kapitel 3. I bybusserne er ca. 85 % af brugerne borgere fra Horsens Kommune. Det viser den brugerundersøgelse, som beskrives i kapitel 4 og 5. Ca. 85 % af alle ture har hjemmet som enten udgangspunkt eller endemål. Tallet illustrerer, hvor vigtigt det er, at den kollektive transport er tæt på boliger i kommunen. Beboernes tilgængelighed, målt som lokalisering af deres bolig i forhold til den kollektive bustransport, kan beregnes. I tabel 1 og tabel 2 er vist en opgørelse over samtlige adressepunkter i Horsens, og hvordan de er lokaliseret bymæssigt og i forhold til stop for lokal-, by- og regionalbusser. Adressepunkter er et tilnærmet mål for, hvor befolkningen er bosat. Et adressepunkt svarer praktisk taget til en hoveddør, som der er én af for hver adresse defineret ved et vejnavn og et husnummer. Langt de fleste adressepunkter knytter sig til parcel- og rækkehuse, hvorfor fordelingen af adressepunkter meget godt afspejler befolkningens bosætning. Dog skal man være opmærksom på, at adresser til erhvervsvirksomheder også tæller med, og i etageejendomme tæller én opgang kun for ét adressepunkt, selvom der er flere lejligheder i opgangen. Eftersom etageejendomme generelt ligger tæt ved stoppesteder, giver en opgørelse på adressepunkter et lidt mere pessimistisk indtryk af tilgængeligheden, end en opgørelse på befolkning ville gøre. Tabel 1. Horsens Kommune. Adressepunkters afstand fra stoppested. I absolutte tal Horsens by Andre byer i Uden for I alt Afstand til nærmeste stoppested Horsens bymæssig bebyggelse meter meter meter meter Over 401 meter I alt Tabel 2. Horsens Kommune. Adressepunkters afstand fra stoppested. I % af adressepunkter i områdetypen Horsens by Andre byer i Uden for bymæssig I alt be- Afstand til nærmeste Horsens stoppested byggelse meter 33 % 18 % 12 % 27 % meter 46 % 30 % 16 % 39 % meter 15 % 22 % 15 % 16 % meter 4 % 15 % 11 % 7 % Over 401 meter 2 % 16 % 47 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 %

13 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 10 Det fremgår af tabellerne, at 89 % af indbyggerne i Horsens Kommune bor i en afstand under 400 meter fra et stoppested 66 % af indbyggerne i Horsens Kommune bor i en afstand under 200 meter fra et stoppested I Horsens By har 98 % af befolkningen mindre end 400 meter til et stoppested I Horsens By har 79 % af indbyggerne mindre end 200 meter til et stoppested Uden for Horsens By har 71 % af befolkningen under 400 meter til et stoppested. Heraf er de fleste bosat uden for bymæssig bebyggelse. I praksis har færre dog denne afstand, da det er muligt også at stoppe bussen på anfordring uden for stoppestederne 2.4 Tilgængelighed til arbejdspladser Arbejdspladser er et væsentligt rejsemål for busbrugere, idet ca. en fjerdedel af alle busture i kommunen har arbejdspladsen som udgangspunkt eller rejsemål, jvf. kapitel 3. Tabel 3. Brancheopdeling. Beskæftigede med bopæl i Horsens Kommune ifølge Danmarks Statistik. Arbejdspladser i Horsens ifølge Det Centrale Virksomhedsregister Beskæftigede med bopæl i Horsens/DST Arbejdspladser i Horsens/CVR Landbrug, fiskeri og råstofudv % % Industri % % Energi- og vandforsyning 96 0 % 36 0 % Bygge og anlæg % % Handel, hotel og restauration % % Transportvirk., post og tele % % Finansiering og forretningsservice % % Offentlige og personlige tjenester % % Uoplyst 95 0 % 0 0 % % % Tilgængeligheden til arbejdspladser kan beregnes ud fra det Centrale Virksomheds Register (CVR). Herfra kendes den præcise lokalisering af praktisk taget alle arbejdspladser i Horsens, deres branchetilhørsforhold og antallet af ansatte. Opgørelsen af antal ansatte er behæftet med en vis usikkerhed. Som et kvalitetstjek er i tabel 3 vist en præcis opgørelse fra Statistikbanken i Danmarks Statistik over, i hvilke brancher kommunens borgere arbejder. Samtidig er vist en opgørelsen fra CVR over arbejdspladser i Horsens Kommune. Ca. totredjedele af alle arbejdspladser i Horsens Kommune er besat med kommunens egne indbyggere, så de to opgørelser skal i store træk være identiske, hvilket de også er.

14 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 11 I tabel 4 er antallet af beskæftigede i forskellige brancher vist opdelt efter, hvor langt arbejdspladser ligger fra et stoppested, hvor lokalbusser, regionalbussser og/eller bybusser stopper. I tabel 5 er tilsvarende vist procentuelt. Og endelig er der i tabel 6 vist en opgørelse som alene indeholder virksomheder i Horsens by. Det fremgår af tabellerne, at 91 % af alle arbejdspladser i Horsens Kommune ligger i en afstand under 400 meter fra et stoppested 76 % af alle arbejdspladser i Horsens Kommune ligger i en afstand under 200 meter fra et stoppested 97 % af alle arbejdspladser i Horsens by ligger i en afstand under 400 meter fra et stoppested 82 % af alle arbejdspladser i Horsens by ligger i en afstand under 200 meter fra et stoppested Industri, bygge- og anlæg og transport er en virksomhedstype der oftest ligger langt fra den kollektive bustransport Arbejdspladser indenfor handel, hotel og restauration og inden for offentlige og personlige tjenester ligger næsten alle tæt ved et stoppested. Tabel 4. Antal ansatte i Horsens opdelt på brancher og afstand til nærmeste stoppested. I absolutte tal meter meter meter meter over 400 meter Landbrug, fiskeri og råstofudv Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transportvirk., post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester I alt *Enkelte virksomheder uden oplysninger om adressekoordinater indgår ikke i tabellen I alt*

15 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 12 Tabel 5. Antal ansatte i Horsens Kommune opdelt på brancher og afstand til nærmeste stoppested i % af ansatte i branchen meter meter meter meter over 400 meter Landbrug, fiskeri og råstofudv. 5 % 7 % 23 % 5 % 61 % 100 % Industri 40 % 33 % 5 % 8 % 14 % 100 % Energi- og vandforsyning 58 % 0 % 0 % 42 % 0 % 100 % Bygge og anlæg 26 % 41 % 8 % 2 % 23 % 100 % Handel, hotel og restauration 36 % 38 % 23 % 1 % 3 % 100 % Transportvirk., post og tele 25 % 47 % 6 % 9 % 13 % 100 % Finansiering og forretningsservice 55 % 28 % 9 % 5 % 4 % 100 % Offentlige og personlige tjenester 40 % 43 % 13 % 2 % 2 % 100 % I alt 39 % 37 % 11 % 4 % 9 % 100 % I alt Tabel 6. Horsens by. Ansatte i Horsens opdelt på brancher og afstand til nærmeste stoppested - i % af ansatte i branchen meter meter meter meter over 400 meter Landbrug, fiskeri og råstofudv. 18 % 14 % 60 % 8 % 0 % 100 % Industri 46 % 36 % 6 % 7 % 5 % 100 % Energi- og vandforsyning 57 % 0 % 0 % 43 % 0 % 100 % Bygge og anlæg 35 % 48 % 5 % 0 % 12 % 100 % Handel, hotel og restauration 37 % 40 % 21 % 0 % 1 % 100 % Transportvirk., post og tele 33 % 52 % 9 % 0 % 6 % 100 % Finansiering og forretningsservice 56 % 28 % 9 % 5 % 3 % 100 % Offentlige og personlige tjenester 42 % 43 % 12 % 2 % 2 % 100 % I alt 43 % 39 % 11 % 3 % 3 % 100 % I alt 2.5 Tilgængelighed til servicefunktioner I tabel 7 og 8 er vist en underopdeling af de to branchegrupper handel, hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenester. Der er i disse branchegrupper funktioner, der i særlig grad bør tilgodeses med den offentlige bustransport. Det fremgår af opgørelsen, at 95 % af alle virksomheder inden for branchegrupperne handel, hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenester ligger i en afstand af mindre end 400 meter fra et stoppested for en bybus eller en regionalbus 99 % alle detailhandelsvirksomheder ligger i en afstand af mindre end 400 meter fra et stoppested for en bybus eller en regionalbus, 95 % i en afstand af mindre end 200 meter

16 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 13 Samtlige skoler og offentlige kontorer har mindre end 400 meter til et stoppested, heraf kan 87 % nås inden for en afstand af 200 meter 94 % af alle omsorgsinstitutioner har et busstop indenfor en afstand af 400 meter, 90 % har det inden for en afstand af 200 meter. Tabel 7. Antal virksomheder med mere end én ansat. I absolutte tal meter meter meter meter over 400 meter Engroshandel Detailhandel Hotel og restauration Private kontorer Offentlige kontorer Skoler, undervisning Omsorgsinstitutioner Organisationer m.m I alt I alt Tabel 8. Virksomheder med mere end én ansat i % af antal i gruppen meter meter meter meter over 400 meter Engroshandel 37 % 38 % 15 % 3 % 7 % 100 % Detailhandel 40 % 55 % 2 % 1 % 1 % 100 % Hotel og restauration 33 % 50 % 7 % 0 % 10 % 100 % Private kontorer 33 % 43 % 10 % 3 % 10 % 100 % Offentlige kontorer 65 % 30 % 5 % 0 % 0 % 100 % Skoler, undervisning 40 % 43 % 14 % 3 % 0 % 100 % Omsorgsinstitutioner 44 % 46 % 5 % 1 % 4 % 100 % Organisationer m.m. 45 % 40 % 8 % 1 % 5 % 100 % I alt 40 % 45 % 8 % 2 % 5 % 100 % I alt

17 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 14 3 KARAKTERISTIK AF EN BUSBRUGER 3.1 Passagerer med tog og busser Ved DSB s Vesttælling d. 5. november 2003 registrerede man afrejser med tog ankomster med tog Vejle Amts Trafikselskab (VAT) tæller løbende passagerer i regionalbusserne. På en hverdag i september 2004 er registreret, at steg på en regionalbus i Horsens Kommune, heraf steg 910 på ved Horsens Station og 575 steg på ved Vitus Berings Plads Mere end halvdelen af alle brugerne stiger altså på eller af ved de to centrale lokaliteter: Horsens Station og Vitus Berings Plads. Bybusserne i Horsens Kommune har på en almindelig hverdag ca påstigere viser en tælling, som blev gennemført i 2002 af COWI for VAT. I 2005 blev der i forbindelse med brugerundersøgelsen, der beskrives i næste kapitel, talt påstigere på udvalgte afgange. Opregnes denne tælling til et helt hverdagsdøgn, skønnes der at være påstigere i bybusserne i Horsens på et hverdagsdøgn i november Antallet af passagerer er lidt mindre end påstigertallet, idet personer som stiger om mellem bybusserne optræder flere gange som påstiger på den samme rejse. 10 % af bybusbrugerne skønnes på baggrund af brugerundersøgelsen i november 2005 at foretage en omstigning mellem forskellige bybuslinier. På figur 4 er vist, hvor bybussernes passagerer stiger på ifølge tællingen i Stationen er også for bybusserne et vigtigt påstigningssted, idet 17 % af påstigningerne finder sted her. Heraf er flere dog passagerer som foretager et busskifte på deres rejse. Dertil kommer en række forskellige flittigt benyttede stoppesteder omkring Horsens Centrum. Endvidere er Sygehuset og Ingeniørskolen lokaliteter, hvor der er stoppesteder med mange påstigere. På figur 5 er vist et zoom af bymidten, med angivelse af antallet af påstigninger i bybusserne på en uge. Ca. 28 % af alle påstigninger sker på stoppesteder i centrum af Horsens by.

18 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS Figur 4. Påstigere på bybusser i Horsens på stoppesteder. Påstigere på en uge Kilde: COWI 2002 Figur 5. Påstigere i bybusser i centrale bydele. Tallene er antal på en uge Kilde: COWI 2002

19 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS Bus i forhold til andre transportmidler I den nationale transportvaneundersøgelse (TU) spørges et repræsentativt udsnit af den danske befolkning detaljeret om deres transport dagen før interviewet. Ved at sammenlægge data for en årrække kan man opnå en stikprøve, som er repræsentativ for et mindre område af Danmark. På den måde er det muligt at sætte brugen af kollektiv transport i Horsens i perspektiv til brugen af andre transportmidler. For at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag er det valgt at anvende interview med indbyggere i fire kommuner der anses for at være forholdsvis ens i spørgsmålet om udbud og efterspørgsel af kollektiv transport: Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. Der anvendes data for perioden I datagrundlaget indgår personer i alderen år. Som det fremgår af tabel 9, er der et datagrundlag på interview med personer, der tilsammen har udført ture. Der er i store træk det samme antal interview i de fire byer. Der er i datagrundlaget ca. 700 busture udført af ca. 400 personer. Tabel 9. TU stikprøven i de fire kommuner Antal Antal interview ture Ture/ indbygger Andel af interview Fredericia ,0 23 % Horsens ,9 25 % Kolding Vejle ,0 3,0 28 % 24 % I alt ,0 100 % I tabel 10 er vist hvordan turene for kommunens indbyggere fordeler sig på transportmidler og rejseformål. I tabel 11 er tilsvarende vist, men fordelt på kilometer. Tabellerne viser, at Busserne tegner sig for 4 % af det samlede antal ture og 3 % af det samlede antal kilometer Busrejser har en særlig stor markedsandel af rejser mellem hjem og uddannelse, idet 13 % af turene og 16 % af kilometerne for rejser med dette formål foregår med bus 5 % af pendlingsrejserne og 3 % af de kilometer der køres mellem hjem og arbejde er med bus. Set i lyset af en samlet markedsandel på 4 % af alle ture, anvendes busserne altså oftere til pendlingsrejser end deres andel af markedet tilskriver

20 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 17 3 % af fritidsrejserne og 3 % af kilometerne til fritidsformål er med bus. Set i lyset af en samlet markedsandel på 4 % af alle ture, anvendes busserne sjældnere, end deres andel af markedet tilskriver Tabel 10. Markedsandele. Fordeling af ture Hjemarbejde Hjemuddannelse Hjemindkøb/ ærinde Hjemfritid Andre kombinationer Alle formål Gang 6 % 19 % 14 % 20 % 13 % 14 % Cykel 18 % 34 % 10 % 10 % 10 % 13 % Knallert 3 % 2 % 1 % 1 % 1 % 1 % Bil som fører 58 % 15 % 61 % 42 % 59 % 53 % Bil som passager 7 % 13 % 10 % 22 % 13 % 14 % Rutebus 5 % 13 % 4 % 3 % 2 % 4 % Tog 2 % 3 % 0 % 1 % 1 % 1 % Andet 0 % 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % Alle ture 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Andel af ture 22 % 4 % 30 % 29 % 16 % 100 % Tabel 11. Markedsandele. Fordeling af antal kilometer Hjemarbejde Hjemuddannelse Hjemindkøb/ ærinde Hjemfritid Andre kombinationer Alle formål Gang 0 % 3 % 2 % 2 % 1 % 2 % Cykel 4 % 11 % 3 % 2 % 2 % 3 % Knallert 1 % 1 % 0 % 0 % 0 % 1 % Bil som fører 72 % 34 % 70 % 48 % 64 % 61 % Bil som passager 7 % 17 % 19 % 33 % 24 % 22 % Rutebus 3 % 16 % 3 % 3 % 2 % 3 % Tog 11 % 18 % 3 % 8 % 6 % 8 % Andet 2 % 0 % 0 % 3 % 1 % 2 % Alle kilometer 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Andel af km 28 % 3 % 16 % 37 % 16 % 100 % Ser man alene på busrejserne, og hvordan de fordeler sig på forskellige formål, får man billedet som er vist i figur 6. Turene fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de tre formål: Arbejde, indkøb/ærinde og fritid. Dertil kommer en del rejser til og fra uddannelsessteder. Målt på kilometer tegner der sig et lidt andet billede, idet indkøbsrejser normalt er forholdsvis korte og derfor ikke fylder i samme grad i en opgørelse af kilometer som i en opgørelse af ture. Målt på kilometer er fritidsrejserne dominerende, da de ofte er forholdsvis lange. Bolig-arbejdsrejser udgør ca. en fjerdedel af både ture og kilometer.

21 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 18 Ture Kilometer 9% 26% 11% 25% 24% Figur 5. Fordeling af ture og kilometer på forskellige formål for en busbruger i Horsens 13% Hjem-arbejde Hjem-uddannelse Hjem-indkøb/ærinde Hjem-fritid Andre kombinationer 35% 14% 28% 15% Figur 6. Fordeling af ture og kilometer for busbrugere 3.3 Profil af en busbruger Hvis man definerer en busbruger i Horsens som en, der på en tilfældig valgt dag har anvendt bus, kan man tegne den profil der er vist i tabel 12, hvor man også kan sammenligne en busbruger med trafikanter fra Horsens i al almindelighed. Der skelnes ikke i TU mellem brugere af lokalbus, bybus og regionalbus. En busbruger er yngre end trafikanter i øvrigt både målt på middelværdien og medianen. En busbruger er i gennemsnit 38 år og alle interviewede er i snit 44 år. Den gennemsnitlige alder dækker også over, at der blandt busbrugerne er en større aldersspredning med både flere unge og flere ældre end blandt alle trafikanter. Blandt busbrugerne er 39 % under 18 år mod 18 % for alle. Blandt busbrugerne er 15 % over 65 år mod 13 % blandt alle Der er forholdsvis mange kvinder i busserne. Totredjedele af busbrugerne er kvinder. En mandlig busbruger er i gennemsnit 35 år, og en kvindelig busbruger er i gennemsnit 40 år. Kvindeandelen er størst i samtlige aldersgrupper. Den hyppigste familietype for en busbruger og for andre er en parfamilie med børn under 18 år. I begge grupper kommer ca. 40 % fra denne familietype. En væsentlig forskel er imidlertid den status personen har i familien. Knap halvdelen af busbrugerne fra denne familietype er barn i familien. Blandt busbrugerne finder man i øvrigt, at der er flere enlige uden børn Blandt busbrugerne finder man ofte skoleelever, studerende og lærlinge, der tilsammen udgør 30 % af brugerne. Faglærte, ufaglærte og funktionærer udgør knap 40 % af brugerne, hvilket er en mindre andel end i den samlede interviewundersøgelse. Det sker kun sjældent, at selvstændige benytter bussen Busbrugere pendler ikke så ofte som andre ind og ud af deres bopælskommune. 90 % har bopæl og arbejde i den samme kommune. Blandt interviewpersonerne som helhed er der 19 % der pendler ind og ud af deres bopælskommune Busbrugere har lavere indkomster end gennemsnittet både målt på personlig indkomst og husstandsindkomst. Det gælder både, når man måler på gennemsnit og på median. I overensstemmelse hermed kommer busbrugerne oftere fra en husstand uden bil end gennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at ca. halvdelen af busbrugerne faktisk kommer fra en husstand, der har én eller flere biler.

22 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 19 Tabel 12. Profil af en busbruger sammenlignet med profilen af alle trafikanter Busbrugere Biler i husstanden Ingen bil 49 % 18 % Én bil 43 % 63 % To eller flere biler 8 % 18 % Køn Mand 33 % 49 % Kvinde 67 % 51 % Familietype Enlige uden børn under 18 år 29 % 17 % Par uden børn under 18 år 21 % 36 % Enlige med børn under 18 år 7 % 4 % Par med børn under 18 år 40 % 41 % Samb. slægtninge 3 % 2 % Beskæftigelse Skoleelev 16 % 6 % Alle Studerende, lærling, elev 14 % 7 % Ude af erhverv 30 % 27 % Faglært/ufaglært 13 % 18 % Funktionær 26 % 37 % Selvstændig 1 % 5 % Arbejdssted Internt i kommunen 90 % 81 % Ind/ud af kommunen 10 % 19 % Middelværdi Median* Middelværdi Median* Indkomst Personlig i kr. per år Husstand i kr. per år Alder Mand Kvinde Alle *Median er det tal, hvor halvdelen tjener mere og halvdelen tjener mindre Det er muligt ud fra TU at identificere, hvor mange af de kollektive brugere fra Horsens Kommune, der skifter mellem busser og tog. Det er ikke muligt at identificere skift mellem forskellige busser på samme rejse. Ifølge TU fordeler de kollektive ture sig på 5 % hvor der er skift mellem bus og tog 17 % hvor der kun benyttes tog 78 % hvor der kun benyttes bus Tog og busser benyttes også af borgere uden for kommunen. Ovenfor er der alene set på de ture, som udføres af borgere i Horsens Kommune. Ser man på personer med bopæl uden

23 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 20 for Horsens Kommune, og de ture de har med kollektiv transport til/fra kommunen, så finder man næsten det samme antal ture med tog som hovedtransportmiddel som blandt borgerne i Horsens. På Horsens Station vil man altså finde, at omtrent halvdelen af passagererne bor uden for kommunen, og den anden halvdel er kommunens egne borgere. Borgere fra andre kommuner benytter også busser på ture til/fra Horsens. De udgør dog kun en fjerdedel af antallet af passagerer med bopæl i kommunen. Samlet set er det altså borgerne i Horsens, der fylder busserne i Horsens.

24 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 21 4 BRUGERUNDERSØGELSE I BYBUSSERNE 4.1 Formål med undersøgelsen Der er gennemført en brugerundersøgelse blandt passagerer i Horsens bybusser. Undersøgelsen skal bl.a. bidrage til at få en bedre viden om Hvor mange der anvender, hvilke ruter Hvem brugerne er Hvad de synes om bybusserne Brugernes alternativer til bussen En viden om brugerne og deres tilfredshed med den eksisterende bybusbetjening er et vigtig fundament for at vurdere behovet for justeringer eller ændringer i hvor og hvor ofte busserne kører, den service der ydes samt indretning af ventefaciliteter. 4.2 Design af undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført som en spøgeskemaundersøgelse. Den er tilrettelagt således, at der er blevet uddelt skemaer på samtlige ture i tidsrummet svarende til én hel hverdagsmorgen/formiddag. Af ressourcemæssige grunde er uddelingen sket over en hel uge, hvor interviewpersonalet har skiftet mellem forskellige buslinier. Undersøgelsen er for størstedelen gennemført mandag den 7. november fredag den 11. november Der er gennemført en mindre supplerende tælling og uddeling i perioden den 21. november den 25. november I busserne er uddelt spørgeskemaer som enten er udfyldt og afleveret i bussen eller returneret med post. Antallet af påstigere er blevet talt, og det er registreret, hvilke spørgeskemaer (som er nummererede) der er udleveret på hvilke busafgange. Spørgeskemaet, som er vist i bilag A, er dobbeltsidet trykt på A4 karton og indeholder følgende spørgsmål På hvilken adresse startede den samlede rejse og hvor slutter den. Adresserne angives så præcist som muligt Hvilke transportmidler der benyttes til og fra bussen Hvilke alternativer udover bus har personen på den aktuelle rejse Benyttet billettype En række spørgsmål om tilfredshed generelt og specifikt på en række serviceparametre Vurdering af udsagn om den kollektive transport Hyppighed i brug af bus Socioøkonomiske oplysninger (køn, alder, bopæl, beskæftigelse, bil og kørekort)

25 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 22 Derudover er der på spørgeskemaet afsat plads til at skrive spontane kommentarer. For ikke på samme dag at uddele spørgeskema flere gange til de samme personer, er det valgt at koncentrere uddelingen om formiddagen. Spørgsmål om holdninger og vurderinger finder de fleste det kedsommeligt at skulle svare på flere gange, og det vil i øvrigt være praktisk taget de samme svar man vil få fra den samme person. Stikprøven er udtaget således, at alle bybusser i Horsens er dækket fra ca. kl til ca. kl Personalet har fulgt bussernes vognløb, dvs. været i den samme bus på hver enkelt vagt. Tælling, uddeling og indsamling af spørgeskemaer er sket i bussen. I bilag B er vist et eksempel på de skemaer, der er anvendt til registrering af, hvilke spørgeskemaer der er uddelt hvor samt til tælling af påstigere. 4.3 Gennemførelse og behandling Undersøgelsen er gennemført i uge 45, hvor fire interviewere uddelte og talte på forskellige buslinier på ugens fem hverdage. Undersøgelsen forløb i stor træk efter planen, dog blev der på enkelte vagter uddelt så få skemaer, at det blev valgt igen at uddele på enkelte busafgange i uge 47. Gennemførelse af undersøgelsen er beskrevet i interviewerinstruktionen i bilag B. Alle returnerede spørgeskemaer er blevet indtastet til videre databehandling. Adresser er blevet kodet til koordinater. For de 572 interview er der 57 % hvor der er kodet både en til- og fra adresse 24 % hvor der er kodet en fra-adresse eller en til-adresse 19 % hvor der hverken er kodet fra- eller til-adresse En væsentlig årsag til, at adresser ikke har kunnet stedfæstes er, at de angives uden husnummer eller, at angivelsen ikke er præcis. F.eks. forekommer angivelsen centrum hyppigt. Der er i GIS sket en beregning af rejsens længde ud fra adressekoordinaterne. Påstigertællinger og oplysninger om, hvor skemaer er udleveret, er ligeledes tastet. Det er herefter identificeret, hvor de indsamlede skemaer er udleveret. 4.4 Repræsentativitet I tabel 13 er vist hvor mange skemaer der er udleveret på hver af bybussernes 11 linier, og hvor mange af disse der er returneret. I alt er der udleveret knap skemaer, hvoraf de 572 er returneret. Der giver en svarprocent på 36 %, hvilket er pænt i denne type af undersøgelse. Der er forskel i returandelen på de forskellige linier. Det er dog ikke forskelle, der vurderes at have så stor betydning, at en vægtning anses for nødvendig. I tabellen er også vist hvor mange påstigere, der er talt på de ture, hvor der er uddelt spørgeskemaer. Omtrent halvdelen af alle påstigerne har fået et spørgeskema. Man skal her være opmærksom på, at børn under 14 år ikke har fået et spørgeskema. Men skolebørn, grupper af mindre børn f.eks. børnehaver og børn, der følges med voksne, er talt med som

26 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 23 påstigere. Målt i forhold til påstigere på de afgange, der har været bemandet, har man i spørgeskemaundersøgelsen oplysninger om 19 % af brugerne. Påstigere kan opregnes til et helt hverdagsdøgn, da døgnprofilen for brug af bybusser kendes fra en tidligere undersøgelse gennemført af COWI for VAT i I tabel 13 er vist en opregning til det samlede antal påstigere på en hverdag. Samlet skønnes, at der på en hverdag er ca påstigere i bybusserne i Horsens. Som det beskrives senere, skønnes 10 % af disse at stige om mellem forskellige bybuslinier på den samme rejse. Der foretages altså skønsmæssigt rejser med bybusser på en hverdag. Af disse har 9 % udfyldt et spørgeskema. Taget i betragtning at de fleste har flere bybusrejser på samme dag, svarer det til en langt større del af passagererne. Tabel 13. Uddelte og returnerede skemaer Linie nr Uddelte skemaer indsamlede skemaer Svar % Talte påstigere Uddelings % Opregnede påstigere % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 145 Uoplyst % % 7088

27 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 24 5 RESULTATER BRUGERUNDERSØGELSE I bilag D er vist detaljerede resultater fra undersøgelsen. De interviewede er inddelt i to grupper, dem med De bundne rejser, dvs. dem der er på vej til deres uddannelsessted eller på arbejde i det følgende kaldet arbejdsgruppen De frivillige rejser, som er dem der har fritid, indkøb eller andet som rejseformål i det følgende kaldet fritidsgruppen Personer, der har flere formål med deres rejse, er kategoriseret under arbejdsgruppen, hvis ét af formålene er uddannelse eller arbejde. Arbejdsgruppen udgør ca. 65 % af de interviewede og fritidsgruppen 33 %. Man skal her være opmærksomme på interviewtidsrummet, hvor der vil være forholdsvis flere i arbejdsgruppen, end der vil være for driftsdøgnet som helhed. 5.1 De interviewede I tabel 14 er vist nøgletal for profilen af en bybusbruger. Størstedelen af brugerne er hyppige brugere, der én eller flere gange om ugen benytter bussen. I arbejdsgruppen angiver 93 %, at de anvender bybus én eller flere gange om ugen. I fritidsgruppen er det lidt færre, nemlig 87 %. Kvinderne udgør 75 % af de adspurgte. Både i arbejds- og fritidsgruppen er kvinderne stærkt i overtal. Det er helt i overensstemmelse med de tal der fremkom ved analysen ud fra den nationale transportvaneundersøgelse, jvf. tabel 12, hvor 67 % af alle busbrugere i Horsens viste sig at være kvinder. Det kan ikke udelukkes, at metoden bidrager med en vis skævhed. I tilsvarende undersøgelser er det tidligere erfaret, at kvinder generelt er lidt flinkere til at returnere spørgeskemaer end mænd. Gennemsnitsalderen er på 42 år med markant forskel på arbejds- og fritidsgruppen. 45 % af brugerne i arbejdsgruppen er mellem år mod kun 14 % i fritidsgruppen. 65 % i fritidsgruppen er over 50 år mod kun 23 % i arbejdsgruppen. Man skal her være opmærksom på, at kun personer over 14 år indgår i undersøgelsen, hvorfor gennemsnitsalderen er lidt højere end de 38 år, man fandt i data fra den nationale transportvaneundersøgelse. Skoleelever og studerende udgør 27 % af de adspurgte. Personer i arbejde udgør tilsammen 43 %, og kategorien Andet er anvendt af 30 % af de interviewede. Det er en fordeling, der stemmer pænt overens med den, der blev fundet i den nationale transportvaneundersøgelse. Naturligt nok finder man markant flere, som er i arbejde eller under uddannelse i arbejdsgruppen end i fritidsgruppen. Bybusserne anvendes overvejende af borgerne i Horsens. 87 % af de adspurgte kommer fra postnummer 8700, der dækker Horsens Kommune og lidt til. Halvdelen har bil i den husstand de kommer fra, og lidt mere end halvdelen har selv kørekort. Bilejerskabet er større i arbejdsgruppen, men skal man være opmærksom på, at bilen ikke nødvendigvis er til rådighed for interviewpersonen. Enten fordi han/hun ikke har kørekort, eller fordi et andet familiemedlem benytter bilen.

28 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 25 Tabel 14. Profil af en bybusbruger i Horsens Arbejds gruppen Hvor ofte benyttes bus? Fritids gruppen Alle Dagligt, ugentligt 93% 87% 90% Månedeligt, sjældnere 7% 13% 10% Køn Mand 27% 21% 25% Kvinde 73% 79% 75% Alder Gennemsnit 35 år 56 år 42 år Beskæftigelse Faglært, ufaglært, funktionær 55% 24% 43% Studerende 37% 8% 27% Andet 8% 68% 30% Bopæl Postnummer % 95% 87% Bilejerskab Har bil i husstanden 58% 37% 51% Kørekort Har selv kørekort 66% 45% 59% 5.2 Karakteristika ved bybusrejser Som det fremgår af bilag D, kommer passagererne til bybusserne med følgende transportmidler 8 % med tog 12 % med en anden bus 78 % går 2 % benytter bil, cykel eller andre transportmidler Fordelingen af, hvilke transportmidler brugerne benytter fra bybusserne, er stort set identisk. Langt de fleste kommer til bybusserne til fods, men også bus og tog spiller en vis rolle. Derimod benyttes cykel og bil kun sjældent i forbindelse med en bybusrejse. Det skønnes at 10 % af bybusbrugerne foretager et skift internt mellem forskellige bybuslinier. Skønnet baserer sig på, at 16 % af interviewpersonerne har opgivet, at de på den aktuelle rejse har foretaget et eller flere skift mellem busser. Man ved ikke hvilke typer af busser, der er skiftet mellem.

29 KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS 26 I tabel 15 er vist nogle karakteristika ved rejserne. 26 % er på vej til deres uddannelsessted, 41 % er på vej til deres arbejde, 17 % skal på indkøb, 9 % til fritidsformål og 16 % har andre formål med rejsen. Det har været muligt at angive flere formål, hvilket knap 10 % har gjort. Ved fortolkningen af formålsfordelingen skal man være opmærksom på, at alle oplysninger vedrører ture i morgen og formiddagstimerne, hvorfor uddannelses- og arbejdsrejser vil være overrepræsenteret i forhold til en formålsfordeling over døgnet som helhed. En tredjedel af de interviewede angiver, at de ikke har transportmæssige alternativer til at benytte bybussen på turen. Lidt flere i arbejdsgruppen end i fritidsgruppen angiver, de har alternativer. Cykel er det alternativ, der angives af flest, hvilket skal ses i lyset af, at rejserne er forholdsvis korte i gennemsnit lidt over 3 kilometer. At køre i bil eller at blive kørt i bil er også et alternativ for knap en tredjedel af de interviewede. Kategorien andet, som især er afkrydset af fritidsrejsende, dækker for størstedelen over at gå. Tabel 15. Karakteristika ved den aktuelle rejse. I alle spørgsmål har kunnet gives flere svar, og summer er derfor større end 100 % Rejseformål Arbejds gruppen Fritids gruppen Alle Uddannelse 40 % 0 % 26 % Arbejde 64 % 0 % 41 % Indkøb 1 % 46 % 17 % Fritid 3 % 21 % 9 % Andet 2 % 42 % 16 % Andre muligheder? Ikke andre muligheder 29 % 41 % 33 % Bil 32 % 23 % 29 % Cykel Andet* Billettype 45 % 9 % 23 % 19 % 37 % 12 % Kontant, klippekort 8 % 18 % 12 % Periodekort 52 % 51 % 51 % Skole-, uddannelse-, SU-kort 23 % 28 % 25 % DSB kort 13 % 1 % 8 % Andet 7 % 6 % 6 % *Størstedelen har angivet at andet er til fods I overensstemmelse med passagersammensætningen, hvor de fleste er hyppige brugere, har størstedelen et kort i form af et periodekort, et skole- eller uddannelseskort eller et DSB kort. Forholdsvis få benytter kontantbilletter eller klippekort.