Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012

Transkript

1 Udarbejdet for Sermersooq Erhvervsråd af focus november 2012

2 INDHOLD 1.0. INDLEDNING RESPONDENTER RESPONDENTERNES BAGGRUND NUVÆRENDE STATUS RESUMÉ FOLKESKOLENS ELEVER ELEVER FRA PIAREERSARFIK PERSONER I ARBEJDE UDEN UDDANNELSE UNDER UDDANNELSE UDEN BESKÆFTIGELSE ANALYSE DE GODE ELEVER DEN KVALITATIVE UNDERSØGELSE DELKONKLUSIONER I RELATION TIL RESTEN AF GRØNLAND KONKLUSION 13 1

3 Interviewundersøgelse med unge fra Tasiilaq 1.0. Indledning I oktober 2012 blev der foretaget en række interviews blandt de unge i Tasiilaq i aldersgruppen år. Formålet med interviewene var at få afdækket de årsager, der ligger til grund for at meget få unge mennesker påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Opgaven var bestilt af Sermersooq Erhvervsråd, som på baggrund af en lokalsamfundsprofil 1 kunne konstatere, at langt størstedelen af afgangseleverne i folkeskolen hørte til gruppen de gode elever. Lokalsamfundsprofilen konkludere også, at selvom afgangseleverne er gode elever, var der i 2011 ikke en eneste elev, der fortsatte direkte i et egentligt uddannelsesforløb. Interviewene blev afholdt af firmaet focus ved Inaluk Brandt og med sig som tolk havde hun Paneeraq Olsen, som er elev i Grønlandsbanken. Paneeraq blev stillet gratis til rådighed af Grønlandbanken som led i deres CSR strategi. Interviewene foregik over fire dage og de unge mennesker var blevet spurgt, om de ønskede at deltage i undersøgelsen. De kriterier, der lå til grund for udvælgelsen var, at respondenterne skulle være mellem år. For at komme i kontakt med de unge mennesker blev der hentet hjælp fra Piareersarfik, fra det lokale Arbejdsmarkedskontor og fra folkeskolen. De respektive institutioner fandt de unge respondenter blandt deres elever og klientel. Der blev i alt aftalt 23 interviews. 2 personer dukkede ikke op og det lykkedes ikke at få fat i dem telefonisk. Målsætningen var at få 20 interviews. Der var ingen problemer med at forstå hinanden under interviewene til trods for, at de fleste respondenter talte østgrønlandsk, tolken talte vestgrønlandsk og intervieweren dansk. Alle respondenter forstod vestgrønlandsk, ligesom intervieweren forstod vestgrønlandsk. To af interviewene fandt sted på dansk. Interviewene blev afholdt på Piareersarfik og for folkeskolens elever på Tasiilami Alivarpik. Der blev brugt min. pr. interview Respondenter I alt deltog 21 personer i undersøgelsen. Der var lavet aftaler med 23 personer, hvoraf 2 ikke dukkede op. Kvinder: 12 Mænd: 9 Deltagerne til undersøgelsen blev fundet ved henvendelse til Piareersarfik, Arbejdsmarkedskontoret og folkeskolen i Tasiilaq. Deltagerne havde frivilligt sagt ja til at deltage i undersøgelsen. På Piareersarfik og på Arbejdsmarkedskontoret udvalgte man ikke de deltagende på baggrund af nogen kriterier foruden, at de skulle være under 25 år. 1 Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq 2012, s

4 På folkeskolen forsøgte man at ramme både stærke og mindre stærke elever for at sikre, at der var interviews med, så de inkluderede hele elevspektret. Der blev ikke været taget hensyn til køn. Tabel 1: Fordeling af køn og alder på interviewede Kvinder Mænd 15 år år 1 17 år 1 18 år 19 år år år år 1 23 år år 25 år år 1 27 år 29 år 1 I alt Respondenternes baggrund 12 af de adspurgte kom fra bygderne på østkysten. 5 af disse er kommet til Tasiilaq i forbindelse med folkeskolens ældste trin, 4 er kommet til Tasiilaq for at gå på Piareersarfik og 3 er kommet til Tasiilaq i forbindelse med, at deres forældre er flyttet til byen for at få arbejde. De resterende 9 var fra byen Tasiilaq Nuværende status 6 af de adspurgte gik i folkeskolen 5 af de adspurgte gik på Piareersarfik 2 af de adspurgte var i arbejde 1 var under egentlig uddannelse 7 var uden beskæftigelse 3.0. Resumé 3.1. Folkeskolens elever Fem af de seks elever fra folkeskolen havde som første mål at komme på efterskole efter folkeskolen. To af disse elever ønskede at komme på efterskolen i Qasigiannguit, hvor de sidste tre ønskede at komme på efterskole i Danmark. 3

5 De to elever, der ønskede at komme på efterskole i Qasigiannguit var begge børn fra bygder (Kuummiut og Sermiligaaq) og deres svar bar præg af, at det var noget de var blevet rådet til uden at have et egentligt ønske om det, eller en særlig viden om, hvad det indebærer. Deres svar bar præg af en stor uvidenhed om uddannelsesmulighederne og strukturen efter folkeskolen. F.eks. ønskede den ene af disse to, at gå på efterskole i Maniitsoq efter at have gået på efterskole i Qasigiannguit og den anden ønskede at uddanne sig til tømrer på INUILI for derefter at arbejde på elværket i Kuummiut. Den enes forældre var begge arbejdsløse og den anden kom fra et hjem, hvor faren var fanger og moreren arbejdede som ufaglært i børnehaven i Kuummiut. De tre, der ønskede at komme på efterskole i Danmark, havde en bedre viden om de uddannelsesmuligheder, der er efter folkeskolen. To af eleverne var opvokset i Tasiilaq og en i Nuuk. To af eleverne ville på efterskole i Danmark for at forbedre deres danske sprog og forbedre deres karakterer med henblik på at tage GU i Grønland derefter. Den sidste af de tre talte flydende dansk og havde fine karakterer, men mente at hun ville få nogle gode oplevelser ved at tage på efterskole i Danmark før GU. Fælles for de tre var, at de alle sammen gerne ville gå på GU efterfølgende og derefter uddanne sig til hhv. sygeplejerske (2) og tandlæge. Fælles for disse tre unge var også, at de har opbakning fra hjemmet. Den ene svarede, at hendes mor lægger stor vægt på, at hun skal uddanne sig, den anden at hendes forældre flytter til Nuuk, når hun skal gå på GU og den sidste, at hun har en storesøster, der er på uddannelse i Nuuk og derfor glæder sig til at skulle gå på GU og være i Nuuk sammen med hende. Fælles for disse tre var ligeledes, at de kom fra hjem med uddannede forældre. En enkelt af de adspurgte fra folkeskolen ville direkte videre på GU i Nuuk. Han var dog ikke vidende om hans karakterer var gode nok til at kunne komme direkte ind, men han havde forestillinger om, at det kunne være sjovt at komme på GU, selvom det også ville blive hårdt. Han lagde vægt på, at viljen spiller en rolle i forhold til at kunne gennemføre et uddannelsesforløb væk fra hjemmet og med flere lektier, end man er vandt til fra folkeskolen. Den unge mand kom fra et hjem med fraskilte forældre og boede hos sin mor, som arbejder på kollegiet. Han vidste ikke om hans mor havde en uddannelse og havde ikke gjort sig de store tanker om egen fremtid. Fire af de seks adspurgte, ville gerne flytte tilbage til Tasiilaq efter endt uddannelse Elever fra Piareersarfik Fælles for de fem adspurgte fra Piareersarfik var, at kom fra bygderne. To fra Sermiligaaq, en fra Tiniteqilaaq og to fra Kuummiut. Fire af disse elever gik på Piareersarfik for at få hævet deres karakterer fra folkeskolen. Den sidste gik på Piareersarfik for at få styr på sit liv og starte på en frisk. Han har tidligere været i gang med uddannelsen som tømrer. To af de adspurgte elever var under 20 år. Fælles for dem var, at de havde hørt alle steder, at man skal tage en uddannelse og derfor havde troen på, at uddannelse var vejen til et arbejde og et bedre liv. Begge lagde vægt på, at man skal have viljen for at gennemføre et uddannelsesforløb og troede selv på, at de med de rette karakterer havde viljen til at gennemføre. For begge disse to adspurgte lå drivkraften i at ville mere end deres forældre. Begge personer havde forældre, der var i arbejde, men ufaglærte. Begge anskuede Vestgrønland som mulighedernes land. Der er mere arbejde at få og for mange på østkysten ødelægger det for sig selv på grund af alkohol. De var bekymret for, om de til sin tid kunne komme i gang med deres uddannelser som kok og skibsmontør, hvis de ikke formåede at finde en praktikplads. 4

6 For de tre personer over 20 (23-29 år), var der et ønske om at få en uddannelse og gøre brug af den på østkysten. For de to af dem, lod det til, at de ikke tidligere havde gjort sig de store overvejelser om at tage en uddannelse. De havde begge to haft ufaglærte jobs, dels i en vuggestue og dels som fisker. Deres uddannelsesønsker lagde sig op ad det, de havde beskæftiget sig med som ufaglærte, nemlig at blive socialhjælper/pædagog og få en skipperuddannelse og dermed kunne sejle en trawler. For den ene var ønsket om at få en uddannelse kommet af et kursus hun deltog på i Nuuk for ufaglærte i daginstitutioner, og nu ville hun gerne lære mere. Derfor var hun i gang med at forbedre sine karakterer. Hun havde partner og barn (partnerens barn), men også den fulde opbakning til at tage til Vestgrønland for at tage en uddannelse. For den anden lod det til at være den stigende arbejdsløshed, der var den drivende kraft i forhold til at tage en uddannelse. En uddannelse ville give bedre chancer for at komme i arbejde og dermed muligheden for at sejle med trawler. Den tredje person over 20 havde tidligere været i gang med tømreruddannelsen og var 2 år inde i sit uddannelsesforløb. Han var en af de heldige, der fik en praktikplads i Tasiilaq. Desværre blev han smidt ud på grund af for stort fravær. Siden da havde han arbejdet lidt rundt omkring og var bl.a. syg med tuberkulose i 1 års tid. Han var startet på Piareersarfik for at få styr på sit liv og starte på en frisk til trods for, at hans karakterer ellers rakte til optag på tømreruddannelsen. Han agtede at starte på uddannelsen igen, når han er klar Personer i arbejde uden uddannelse Den ene, en 23-årig kvinde arbejdede som nattevagt på børnehjemmet. Hun kom fra Tasiilaq og begge hendes forældre var i arbejde og uddannede. Hendes karakterer rakte til at kunne komme ind på både tjeneruddannelsen og kontoruddannelsen. I 2007 blev hun optaget på skole indenfor de to uddannelser, men fik ingen praktikplads. Hun ville helst have praktikplads i Tasiilaq, men var åben for muligheden andre steder. Det næste problem var dog kollegiepladsmanglen i Nuuk. Hun fortalte, at der ikke er særlig meget hjælp at hente i byen i forhold til at søge en praktikplads, og at hun ikke talte med nogen i Tasiilaq om det problem. Hun skriver selv brevene til praktikstederne, og det har endnu ikke båret frugt. Den anden, en kvinde på 19 år arbejdede på børnehjemmet. Efter hun havde fået barn, var hun blevet henvist til Piorsaavik for at arbejde som tømrer. Hun boede hjemme. Hun havde søgt sig optaget på Piareersarfik, men havde endnu ikke modtaget svar. Hendes største ønske var at komme væk fra byen, få sig en uddannelse, vise vejen for hendes børn og blive selvstændig og selvforsørgende. Lige nu, kunne hun ikke komme væk på grund af boligsituationen i Nuuk. Hun ser derfor Piareersarfik som sin mulighed for at højne sine karakterer og dermed komme i gang med uddannelsen som pædagog, som vil kræve, at hun fraflytter byen, sådan som hun gerne vil Under uddannelse Den eneste interviewede under uddannelse var en mand på 25 år, der var født og opvokset i Tasiilaq og kom fra et hjem, hvor begge forældre var uddannede, hhv. socialhjælper og kontorassistent. Den interviewede havde fine karakterer fra folkeskolen og opbakning fra hjemmet til at tage en uddannelse. Han havde været i gang med at uddanne sig til elektriker, derefter bestået teori og styrkeprøve til politiet, men inden han blev endeligt optaget, fik han en plettet straffeattest, 5

7 dernæst arbejdede han som portør i 1,5 år det gav ham mod på at ville være bioanalytiker. Gik derefter i gang med GU i Qaqortoq, men gik ud af 1. g og er nu i gang med en uddannelse som kontorassistent på 2. år og har praktikplads på kommunekontoret i Tasiilaq. Hans motivation for at tage en uddannelse var, at det åbner for muligheder og er vejen til de gode jobs. Hans samlever er uddannet socialmedhjælper og sammen har de to børn. Det er betydningsfuldt for ham at vise børnene, at det er vigtigt med uddannelse og gode jobs. Uddannelsen åbner muligheden for at søge til vestkysten, hvor der er flere gode jobmuligheder og åbner også for videreuddannelse. Han stopper ikke sin uddannelsesrejse som kontorassistent, men vil se, hvad det kan føre til i fremtiden Uden beskæftigelse Har været igennem Piareersarfik Fire af de syv interviewede fra gruppen uden beskæftigelse, har været i berøring med Piareersarfik, hvor tre har afsluttet AEU 1. del og én har afsluttet hele forløbet, dog uden at bestå faget dansk. For alle dem, der har været på AEU 1. del, er der et ønske om at fortsætte i systemet. To ønsker at komme på AEU 2. del og en har søgt ind på Knud Rasmussens Højskole, men har endnu ikke fået svar om optagelse. En af de to, der ønsker at fortsætte på AEU 2. del har været i gang, men er blevet smidt ud på grund af for meget fravær, kommen for sent og den slags. Han er nu tilknyttet arbejdsmarkedskontoret, hvor han har gennemgået et afklaringsforløb. Hans liv synes en smule perspektivløst og ansvaret for sit liv har han lagt på de personer, han møder i sin vej i systemet og tager dermed ingen ansvar i det selv. Han kommer fra Tasiilaq, hvor hans forældre er beskæftiget med ufaglært arbejde. Den anden en kvinde på 21 år, der ønsker at fortsætte på AEU 2. del har ikke nogen institutionsplads til sin søn og giver det som begrundelse for, at hun ikke er i uddannelsessystemet. Hendes kæreste læser til kok på INUILI og hun selv drømmer om en handelsuddannelse i Qaqortoq. Hun taler ofte med sine venner om at tage en uddannelse og om, hvordan det kan påvirke livet i en positiv retning. Hun ønsker at forbedre sine dansk- og engelskkundskaber, således at hun kan starte sit uddannelsesforløb samtidig med, at hendes søn kan starte i skole. På den måde, er det ikke manglende institutionsplads, der er en hindring. Hun fortæller ikke om sin mor, men fortæller, at hendes far er nyligt død. Den tredje en kvinde på 23 år, som har søgt ind på Knud Rasmussens Højskole, vil gerne være geolog. Hun ved dog ikke noget om, hvordan man bliver geolog og har ikke undersøgt hvordan. Hendes ønske om en uddannelse er drevet af, at hun vil væk fra byen. Hun mener, at der er for store problemer med druk, at der ikke er nogen aktiviteter at give sig til ud over at drikke og ønsker ikke at bo i Tasiilaq i fremtiden. Hun har to børn, som hun prioriterer meget højt. Hendes mor besidder en højere stilling og faren er fanger. Den fjerde person, der har haft berøring med Piareersarfik bestod ikke faget dansk til den afsluttende eksamen. Hun vil gerne arbejde og have en uddannelse, men har to børn og en partner, der ikke bakker hende op. Hun er udenfor systemet og forsørges af sin partner, derfor får hun heller ikke tilbudt kurser af kommunen. Efter hendes eget udsagn er det hendes partner, der er barrieren i forhold til at komme i gang med at tage en uddannelse. Han vil ikke have det, og han styrer hende. Hun kommer fra Kuummiut, hvor hendes mor arbejder på fabrik og faren er arbejdsledig. 6

8 I berøring med Arbejdsmarkedskontoret To af de ledige, der blev interviewet havde ikke haft berøring med Piareersarfik, men var klienter på Arbejdsmarkedskontoret. Den ene en ung mand på 20 år boede hjemme ved sine forældre, der var arbejdsløse. Han havde svært ved at formulere ønsker og drømme om fremtiden og havde svært ved at se, hvordan hans liv kunne blive anderledes end nu. Han var klar over, at han ikke umiddelbart var i stand til at tage en uddannelse på grund af dårlige karakterer fra folkeskolen, og at han talte dårlig dansk og engelsk. Han gav udtryk for, at Tasiilaq ikke var et rart sted at være som ung, der var mange konflikter mellem venner. Hans største ønske var at komme væk fra sine forældre, men han kendte ikke til nogen i systemet, der kunne hjælpe ham med at komme videre i sit liv og ud af sin situation. Den anden mand på 22 år kom fra Tasiilaq fra et hjem, hvor forældrene er uden arbejde. Han boede hjemme pt., men havde været i Nuuk i en periode og arbejde som slagter. For ham gav det ikke mening at arbejde det kunne ikke betale sig forstået på den måde, at det kunne ikke betale sig at bruge så meget tid på at arbejde og tjene så lidt. Gennem kommunen har han været på et kursus i søberedskab, som han bestod. Det har givet ham blod på tanden i forhold til at ville tage en uddannelse. Da vi snakkede med ham, havde han netop hentet et ansøgningsskema til skipperskolen i Paamiut, men vidste ikke, om han opfyldte de krav, der er til optagelse. Han har ligeledes fået tilbudt af kommunen at komme på engelsk kursus. Det ønsker han også at komme på. Hans drivkraft ligger i at bevæge sig ud af arbejdsløsheden, ud af det liv hans forældre lever. Få et job, der for ham giver mening og lidt flere penge på lommen, men det lader ikke til, at han har så stor viden om, hvordan han opnår de ting, han gerne vil. Han bruger ikke de personer i systemet som kunne guide og hjælpe, men søger meget hjælp hos venner, der er kommet væk fra Tasiilaq Udenfor systemet En enkelt af de interviewede var helt udenfor systemet. En kvinde på 20 år med to børn. Hun bor hjemme hos sin far, som arbejder som ufaglært tømrer. Kvinden havde ingen ambitioner eller drømme om fremtiden. Hun virkede ganske tilfreds med livet og tilværelsen. På sigt kunne hun godt tænke sig at arbejde i butikken Analyse Formålene med at lave denne kvalitative analyse var at få afprøvet nogle problemstillinger nemlig, hvorfor dem, der kommer ud af folkeskolen som gode elever ikke kommer videre i uddannelsessystemet og om dem, der fraflytter Tasiilaq er dem, som er uddannede. Den kvalitative analyse holdes op mod den lokalsamfundsprofil, der er lavet for Tasiilaq, som indeholder en række kvantitative data for byens borgere samtidig med at andre kvantitative data inddrages De gode elever 7

9 Ifølge lokalsamfundsprofilen er Inerisaaviks definition af gode elever, de elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E C (begge karakterer inklusiv) 2. Det vil sige, at den nederste fællesnævner for den gode elev, er én som har fået karaktere E i halvdelen af fagene og har fået lavere karakter i resten af fagene. Det betyder også, at den definition af en god elev ikke er ensbetydende med, at eleverne har direkte adgang til uddannelserne i Grønland. Et hurtigt kig på optagelseskrav viser f.eks., at optagelseskravene til GU er, at man har E i samtlige afsluttende fag, på TNI uddannelsen, at man har E i grønlandsk, dansk, engelsk og matematik, på tømreruddannelsen af man har E i grønlandsk, dansk, engelsk, matematik og naturfag og at man på socialhjælperuddannelsen har D i grønlandsk og E i dansk. Der kan således ikke sættes lighedstegn mellem de gode elever og dem, der har direkte adgang til uddannelsessystemet. Kigger man på rapporten Nøgletal om børn og unge i Grønland 3 fremgår det, f.eks., at 20 % af alle afgangselever i 2010 i hele Grønland ikke opnåede et E i dansk og at 14 % af alle afgangselever ikke opnåede et E i matematik. Det betyder, at disse elever uanset hvilke karakterer de ellers måtte have fået, er afskåret fra gå direkte videre ind på blandt andre et af de uddannelsesforløb, der er nævnt ovenfor. I 2012 blev 60 elever færdige fra folkeskolen i Tasiilaq 4 og 25 kom på efterskole 5. I 2011 var tallet 53 6 færdige elever, 15 på efterskole og 3 på GU 7. Der var ingen, der gik direkte videre på en erhvervsfaglig grunduddannelse 8. Det vil sige, at der er en restgruppe i 2011 på 35 personer, og spørgsmålet er, hvorfor nogle af dem ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Hvis vi skal forsøge at bruge de kvantitative data til at forklare, det reelle billede, viser ovenstående tal ikke, hvor mange, der reelt gik op til eksamen i 2011 og afsluttede skolen med et afgangsbevis. Dem, der ikke afsluttede med afgangsbevis er i sig selv afskåret fra at gå videre i uddannelsessystemet. Tallene viser heller ikke, om eleverne havde opnået karakteren E i de fag, som ungdomsuddannelserne oftest honorerer, nemlig dansk, engelsk, grønlandsk og matematik. Trækker man data ud af Inerisaaviks karakterdatabase for Tasiilami Alivarpik i 2011, får man følgende resultater 9 : Tabel 2: Karakterer opnået i skriftlig afgangsprøve i 2011 på Tasiilami Alivarpik. Fag F Fx E D C B A Total antal Dansk Engelsk Matematik Grønlandsk Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq 2012, s Nøgletal om børn og unge i Grønland, MIPI april 2012, s. 19 tabel 6. 4 Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq 2012, s. 23 tabel Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq 2012, s. 24 tabel Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq 2012, s. 23 tabel Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq 2012, s. 24 tabel Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq 2012, s. 24 tabel

10 Det, man kan se, er at der er mellem 41 og 44 personer, der har aflagt skriftlig prøve i fagene dansk, engelsk, matematik og grønlandsk. Det vil sige, at der er et gap imellem de elever, der afslutter folkeskolen ifølge Lokalsamfundsprofilen, som var 53 personer, og dem som reelt har aflagt skriftlig prøve, som ifølge Inersiaaviks statistik ligger mellem 41 og 44 personer. Denne observation er i fin tråd med de oplysninger man finder i Vores Fremtid 10, hvor det oplyses, at ca.10 % af afgangseleverne i Grønland kom ud uden afgangsbevis. Det næste man kan udlede af Inerisaaviks karakterdatabase er, at eleverne har problemer med at opnå karakteren E i både dansk og engelsk, selvom disse elever ifølge Inerisaaviks definition muligvis tilhører gruppen de gode elever. Det betyder, at definitionen ikke er ensbetydende med, at de unge kan komme direkte ind på en ungdomsuddannelse. Af tabellen ses det, at ud af de 41 elever, der har aflagt prøve i engelsk, er således 27 afskåret fra at søge sig direkte optaget på en ungdomsuddannelse, hvor der kræves E i faget engelsk, som f.eks. GU, tømrer og TNI-uddannelsen. For faget dansk, er der 43 elever, der har aflagt skriftlig prøve og 16 elever, der ikke har opnået et E. Sammenligner vi med de landsækkende undersøgelser, som præsenteres i Nøgletal om børn og unge i Grønland, hvor 20 % af alle afgangselever ikke opnåede E i faget dansk og 14 % ikke opnåede E i faget matematik i , er tallene således for Tasiilaq i 2011 baseret på ovenstående udtræk, at 37 % ikke opnåede E i skriftligt dansk og at 17 % ikke opnåede et E i skriftligt matematik. Eleverne i Tasiilaq opnår derfor dårligere resultater i faget dansk end på landsplan, men ligger på niveau i faget matematik. Der hvor færrest elever i Tasiilaq ikke opnår mindst et E er i faget engelsk, idet 56 % ikke består dette fag Den kvalitative undersøgelse Den kvalitative undersøgelse havde som fokus, at finde ud af, hvilke hindringer, der ligger til grund for at flere ikke går direkte videre i et uddannelsesforløb. Ud over at beskæftige sig med rent faglige krav, blev der ligeledes spurgt ind til personlig motivation og drivkraft, familiære forhold og opbakning samt viden om uddannelsessystemet generelt. Som Lokalsamfundsprofilen også indikerer, mødte vi under vores interviews ikke nogen, der var gået direkte videre i et uddannelsesforløb efter folkeskolen. Heller ikke når vi spurgte, om de kendte nogen, der havde prøvet det. En enkelt af eleverne på skolen havde en ambition om at fortsætte direkte på GU efter sin folkeskoleuddannelse, men havde reelt ikke gjort sig nogen overvejelser om sit faglige ståsted. Han kunne således ikke svare på, om det var en reel mulighed for ham, da han ikke vidste, hvad det kræver af karakterer at komme ind på GU. Resten af de folkeskoleelever, vi mødte, havde en ambition om at komme på efterskole. Begrundelsen hos dem alle var, at de havde behov for et år mere på skolebænken af hensyn til at modnes og hos alle, på nær én, var de også klar over, at deres sproglige kvalifikationer i dansk og engelsk skulle forbedres. Når vi spurgte til, om Piareersarfik kunne være en mulighed i forhold til at forbedre sine karakterer, blev der givet udtryk for, at Piareersarfik var et sted for dem, der havde været på socialhjælp og uden for skolesystemet i en periode. Efterskole var noget man stræbte efter at komme på, når man var færdig med folkeskolen. 10 Vores Fremtid dit og mit ansvar. På vej mod 2025, Landsstyreformandens Departement, s Nøgletal om børn og unge i Grønland, MIPI april 2012, s. 19 tabel 6. 9

11 Når vi talte med de øvrige personer, stadig teenagere eller først i tyverne, var historien stort set den samme. Ingen af dem hverken følte, at de var klædt godt nok på i forhold til de sproglige fag og helt konkret havde de også behov for at højne deres karakterer for at komme i betragtning til en uddannelse. For en del af kvinderne, var der også kommet børn ind i billedet i en meget ung alder. Flere af dem gav udtryk for, at de børn, de havde fået, ikke var planlagte børn, og at det gav nogle nye udfordringer i forhold til at komme videre i livet. Nogle enkelte kvinder følte sig låste i deres situation enten på grund af forældrene eller på grund af deres samlever. En enkelt kvinde gav udtryk for at manglende institutionsplads var årsagen til at hun ikke var i gang med at forbedre sine karakterer og komme videre i uddannelsessystemet. For en enkelt ung kvinde på 23 år, hvor der ikke lod til at være nogle hindringer i form af børn, en partner eller manglende opbakning fra forældrene virkede hun opgivende i forhold til at finde en praktikplads og efterfølgende bolig. Som 19-årig var hun blevet optaget på både tjener- og kontoruddannelsen, men kom aldrig i gang på grund af manglende praktikplads i byen. Hun virkede generelt opgivende og var meget bundet til byen Tasiilaq, hvor hun gerne ville finde en praktikplads, og hvor hun gerne ville bo efter endt uddannelse. Det lod ikke til at nogen i systemet var i gang med at hjælpe hende. Vi talte med fire mænd på 19, 21, 22 og 29 år. To af dem gik på Piareersarfik, en havde været inde omkring og den sidste var kontanthjælpsmodtager. Det, der var fælles for dem alle var, at selvom de havde gået deres sidste år på folkeskolen i Tasiilaq, så var de ikke særlig vidende om de muligheder unge mennesker har i forhold til uddannelse. To af dem, der gik på Piareersarfik og var i gang med at forbedre deres karakterer, lod til at gå der, fordi nogen havde sagt at de skulle. De ville begge to have uddannelse, der har med både at gøre, den ene som skibsmontør og den anden som skipper. Den mand, der havde været på Piareersarfik tidligere dog uden at afslutte forløbet, vidste intet om hvordan uddannelsessystemet er opbygget og hvilke krav det stiller og lod mere til at være interesseret i at gå på Piareersarfik for at have noget at lave, og få en form for personlig afklaring med sig selv. Den unge mand på kontanthjælp lod til at have helt andre problemer, der handlede om hans relation til sine forældre og det miljø han befandt sig i, og havde derfor ikke gjort sig mange tanker om sin fremtid og da slet ikke uddannelse. Han var dog klar over, at hans folkeskoleeksamen ikke ville række til at påbegynde en uddannelse. I relation til ovenstående talte vi også med en mand på 22 år fra et hjem med arbejdsløse forældre og hvor man måske ikke ville forvente sig så meget af hans fremtid. Han var i gang med at bevæge sig op ad og ud af sølet. Han synes generelt, at Tasiilaq var en kedelig by med få aktiviteter og alt for mange ledige. Han gav udtryk for, at det var vigtigt selv at tage et ansvar og det lod til, at han tog ansvar for sit liv og ikke rigtig fik nogen hjælp og støtte af nogen. Han talte ofte med sine venner, der var kommet væk fra byen om uddannelse og om at arbejde. Efter at have bestået et kursus i søberedskab tilbudt af kommunen, var han blevet tændt på at gå videre med en søfartsuddannelse i Paamiut. Han havde dog ingen kontakt med Piareersarfik. Han ønskede ikke at vende tilbage til byen, hvis han fik sin uddannelse. Vi talte med en enkelt som rent faktisk var i gang med en uddannelse. Han talte fint dansk og engelsk og havde dog også tidligere gået på GU, så det var ikke karaktererne, der var noget galt med. Selvom han virkede som en stærk og ambitiøs person havde vejen til den erhvervsfaglige grunduddannelse, han var i gang med i en alder af 25 år, været lang og en smule broget. Han havde bl.a. været i gang med at ville være elektriker, dernæst søgt ind hos politiet fået en plettet straffeattest arbejdet i 1,5 år - gået på GU i et halvt år og var nu på 2. år af sin kontoruddannelse. Han var også blevet far til to. Han pegede på nogle problemer i Tasiilaq, som kunne være årsag til at der ikke var flere der kom i uddannelse. Noget af det han nævnte var, at der er for mange arbejdsløse og folk, der har problemer med druk. Han har selv set sine forældre arbejde og har det 10

12 med sig hjemmefra. Unge, der kommer fra hjem med druk og vis forældre er arbejdsløse, har ikke viljen til at arbejde eller tage uddannelse. Uddannelse kræver også, at man rejser efter den. Og er man ikke stærk indeni, så finder man større tryghed i at blive, hvor man er. For ham, var det afgørende at kunne give sine børn en god opvækst herunder købe dem materielle goder. Med sin uddannelse havde han et ønske om at komme til Vestgrønland at arbejde fordi der er flere muligheder og bedre jobs at få Delkonklusioner Til spørgsmålet om, hvorfor flere unge fra Tasiilaq ikke kommer direkte videre i uddannelsessystemet, peger meget på, at der er tale om, at deres faglige kvalifikationer i de specifikke fag, som hovedparten af ungdomsuddannelserne honorerer, ikke er gode nok. Det er særligt faget dansk og engelsk der er problemet, hvilket både den kvantitative og kvalitative undersøgelse viser. Det lader også til, at mange af de unge, ikke er menneskeligt klar til at gå i gang med et egentligt uddannelsesforløb. I og med, at op mod en tredjedel af de unge af en årgang 12, vælger at gå på efterskole, er det ikke fordi de unge mennesker ikke er klar til at flytte hjemmefra. Det lader dog til, at de har et behov for at være i nogle omgivelser som på en efterskole, hvor der er trygge rammer, hvor der er spisetider og sengetider og hvor de har følelsen af, at der er voksne til stede. I og med, at der er en kvote på, hvor mange efterskolepladser, der er til rådighed pr. år, vil der være nogen, der ender med ikke at komme på efterskole. De elever, der ikke kommer på efterskole og ikke har muligheden for at starte på en uddannelse på grund af karaktererne, bor hos deres forældre, hvor de bliver forsørget. Dem, der kommer fra bygderne kommer retur til forældrene og forlader byen. Systemet slipper dem, og det er op til forældrene at skynde dem til at få et arbejde eller at komme videre i uddannelsessystemet. Der er ikke tradition for, at eleverne fra folkeskolen går direkte videre på Piareersarfik. Elever på Piareersarfik er oftest ældre og har haft år, hvor de enten har været i ufaglært arbejde, har været ude af arbejdsmarkedet, har fået børn eller lignende. Når man tager i betragtning, at mange elever kommer fra hjem, hvor forældrene er uden uddannelse og i visse hjem også uden arbejde, vil der naturligvis være en stor chance for at de elever ikke på egen hånd, begynder at søge oplysninger om uddannelse, opkvalificeringsmuligheder og den slags. Der var generelt en mangel på viden om, hvordan uddannelsessystemet hænger sammen. Men også en manglende viden om det brede udvalg af uddannelsesmuligheder, der efterhånden eksisterer i Grønland. Stort set alle vi snakkede med, ønskede sig uddannelser indenfor de mere traditionelle fag. Den manglende viden omfattede også de muligheder de enkelte skoler tilbyder i forhold til madmorordninger, lektiehjælp, kollegiefaciliteter osv. Grunden til at efterskoler er blevet så populære, er at eleverne ved, at de bare skal have deres tøj og ejendele med, så bliver der taget hånd om dem. Forestillingen om at komme på GU eller en erhvervsfaglig grunduddannelse synes at stille så mange flere krav til selvstændighed og ansvarlighed i en ung alder, og derfor vælger man efterskoleløsningen. Måske man kan antage, at det er de bedste elever, der bliver tilbudt efterskoleløsningen og derfor de sidste 2/3 af en årgang, der udgør den nederste del af karakterskalaen, der bliver tilbage og måske ikke har mulighed for at komme direkte ind på en uddannelse. 12 Lokalsamfundsprofil Tasiilaq, Kommuneqarfik Sermersooq 2012, s. 24 tabel

13 Noget tyder på, at når systemet har sluppet de unge, der potentielt kunne komme i gang med en uddannelse måske ved at forbedre deres karakterer i ét eller to fag er der store chancer for at de unge kommer i ud i nogle forhold, der igen udsætter deres ønsker eller muligheder for uddannelse. Det kan være, at de finder et fedt job med en god løn, at de arbejder som fisker og fanger med deres far, at de finder en partner, der ikke ønsker, at de skal forlade hinanden, mens de tager uddannelse eller at de får børn. Ud fra den kvalitative undersøgelse, tyder det på, at det er dette slip, der gør, at det kan være svært at komme tilbage til uddannelsessystemet i en senere alder. For dem, der netop har modet, viljen og kvalifikationerne til at søge en uddannelse, kan det være en stopklods, at der er mangel på praktik- og lærerpladser, særligt lokalt. Mange giver udtryk for, at det optimale ville være at finde en praktikplads i Tasiilaq i forhold til at komme i gang med en uddannelse. De tøver, når man spørger til om de kunne tænke sig en praktikplads udenfor byen og så kommer hele historien med manglende kollegiepladser og den slags. På den anden side, var der også nogle af de adspurgte, som gerne ville væk fra byen og ikke syntes, det var et problem med praktikpladser på vestkysten. Inden vi foretog vores interviews var der mange, der fortalte om, at det var de sproglige barriere mellem Vestgrønland og Østgrønland, der kunne være en medvirkende årsag til at de unge ikke søger uddannelse. Ingen af dem, vi snakkede med, anså det som et større problem. De var helt velvidende om, at østgrønlandsk og vestgrønlandsk er to forskellige sprog, men ingen af de adspurgte brugte det som årsag til ikke at være kommet i gang med en uddannelse på et tidligere tidspunkt. Alle dem vi snakkede med havde ikke karakterer, der var gode nok til at komme videre og flere pointerede, at det kunne være svært at finde en praktikplads lokalt I relation til resten af Grønland Når man kigger på både de kvalitative og kvantitative data fra Tasiilaq og ser disse i relation til resten af Grønland, sådan som det er beskrevet i både Vores Fremtid og Nøgletal om børn og unge i Grønland, er tendenserne de samme. På landsplan var der kun 14 %, der kom i gang med en ungdomsuddannelse eller på gymnasiet direkte efter folkeskolen 13 i I Tasiilaq var der ingen. Vores fremtid viser endvidere, at næsten 3 ud af 4 ikke læser videre de første 1-2 år efter endt uddannelse og at denne gruppe kan være præget af arbejdsløshed. Den kvalitative undersøgelse fra Tasiilaq peger nøjagtig på det samme og måske endda, at der kan gå endnu længere tid for Tasiilaqs unge, før end de begynder at overveje uddannelse. Et andet generelt billede er, at mange grønlandske elever har problemer med at opnå et E i de afsluttende eksaminer. På landsplan er der særligt problemer med dansk og matematik, i Tasiilaq viser udtræk fra Inerisaaviks karakterdatabase, at det er særligt engelsk, der er problemer med efterfulgt af dansk. En af Vores Fremtid s anbefalinger er, at man begynder at satse på en styrket folkeskole ved at gøre eleverne både fagligt og menneskeligt klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Den kvalitative undersøgelse understøtter, at der netop er brug for en styrkelse af eleverne på både det faglige og menneskelige plan. 13 Vores Fremtid dit og mit ansvar, på vej mod 2025, Landsstyreformanden Departement, s

14 I forhold til unge mellem 16-18, der ikke kommer direkte i gang med en uddannelse efter folkeskolen, vil Naalakkersuistut prioritere en systematisk indsats, der bl.a. indbefatter en opsøgende vejledning af dem, der har forladt folkeskolen, ikke boglige centrede forløb som Timi Asimi, tilbud om højskoleophold til dem der har behov for boglig opkvalificering og fremskaffelse af flere praktikpladser 14. I forhold til Tasiilaqs unge, vil dette være nogle rigtig gode måder at løse op for, at mange af de unge kommer ud af systemet. Den kvalitative undersøgelse peger nemlig på, at det er i de tilfælde, hvor de unge bliver sluppet af systemet, at det kan være svært at komme tilbage i uddannelsessystemet. Kigger man på de muligheder, der eksisterer for de unge i Tasiilaq, som både har brug for faglig opkvalificering, men måske også mangler modenhed i forhold til at påbegynde et uddannelsesforløb, så er den eneste mulighed i dag Piareersarfik. Temadelen om Piareersarfik i Nøgletal om børn og unge i Grønland, viser at der i 2010 var 84 ansøgere til Piareersarfik og kun 35, der blev optaget. I 2011 var der 106 ansøgere og 35 blev optaget 15. Grunden til at kun 35 elever optages, er at skolen kun har kapacitet til dette antal på grund af lokaler og elevkvoter tildelt fra Selvstyret. Centerleder Eli Abelsen vurderer, at skolen ville kunne optage flere elever, såfremt, der var lokaler og elevkvoter til rådighed, så han mener, at det udelukkende er et praktiske forhold, der gør sig gældende. Som man kan se af ansøgertallet er interessen for Piareersarfik stigende. Da Piareersarfik er det eneste tilbud for Tasiilaqs unge til at få forbedret deres karakterer, giver det i sig selv et problem, at der ikke kan optages flere. Piareersarfik lader endvidere til at være det eneste sted, hvor de unge kan få råd, hjælp og vejledning i forhold til at finde en praktikplads. Når elever enten har karakterer, der er gode nok eller har afsluttet et AEU-forløb, står de på egne ben i forhold til at opsøge en praktikplads. Når man tager i betragtning, at der er en generel mangel på praktikpladser, står den unge således næsten uden chancer for at finde en praktikplads. Der er en generel holdning både hos de unge og systemets folk til, at lokale virksomheder kunne blive bedre til at løfte denne opgave Konklusion Denne undersøgelse samt gennemgang af øvrigt kvantitativt materiale konkluderer, at de såkaldte gode elever ikke nødvendigvis har adgang til GU og øvrige ungdomsuddannelser. Undersøgelsen viser, at rigtig mange elever, der går ud af folkeskolen kommer ud med karakterer, der er for lave til at kunne påbegynde et egentligt uddannelsesforløb og at det særligt er karakterer i dansk og engelsk, der kan være problematiske. Tallene for Tasiilaq er generelt dårligere end tallene for Grønland som helhed. Dette korreleret med, at der er en tendens til at mange fra folkeskolen også de dygtigste elever - gerne vil videre på efterskole, gør at statistikken ser dårlig ud i forhold til at tegne et billede af, hvor mange, der egentlig får en uddannelse i det hele taget. 14 Vores Fremtid dit og mit ansvar, på vej mod 2025, Landsstyreformanden Departement, s Nøgletal om børn og unge i Grønland, temadel om Piareersarfik, MIPI april 2012, s. 11 tabel 3. 13

15 Der er mange, der har brug for et karakterløft i et eller flere fag og på grund af en stærk begrænsning på pladser i Piareersarfik, er det kun en lille del af den unge befolkning, der rent faktisk får muligheden for dette. De unge, der forlader systemet uden at være i berøring med Piareersarfik eller andre personer i det offentlige system, har en øget risiko for at gå i en længere årrække med sporadisk eller ingen arbejde og uden at påbegynde en uddannelse. Dem fra dårligere kår har ingen forbilleder og er i højrisikozonen for at fortsætte den sociale arv. Praktikpladser i byen er et stort problem ligesom i hele Grønland. Det lader til at de unge selv må stå for at finde en praktikplads, når systemet har sluppet dem. Der berettes også om, at de lokale virksomheder kunne blive bedre til at være med til at løfte denne opgave. 14