ØKONOMISK ULIGHED NIELS PLOUG. i Danmark. (red.) JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Transkript

1 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark NIELS PLOUG (red.) JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

2 Økonomisk ulighed i Danmark

3

4 Niels Ploug (red.) Økonomisk ulighed i Danmark Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017

5 Niels Ploug (red.) Økonomisk ulighed i Danmark 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Mette Schou, gipsy graphics Tryk: Toptryk, Gråsten Printed in Denmark 2017 ISBN ebog ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: forlag@djoef.dk

6 Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed Af Niels Ploug Indledning Thomas Piketty og den økonomiske ulighed Den økonomiske ulighed i Danmark i dag Udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark Den økonomiske ulighed i Danmark i denne bog Referencer Kapitel 2. Indkomstfordelingen i Danmark Af Jarl Quitzau At sætte folket i bås Hvem er hvem? Og hvor mange penge har de? Lavindkomstgruppen Indkomstens kilder og dens beskatning Indkomstens effekt på hverdagen Danmark i Europa Referencer Kapitel 3. Formuefordelingen i Danmark Af Bo Møller Indledning Ny statistik Hvad statistikken viser Spredning i formuefordelingen Formue og livsforløb Referencer

7 Indhold Kapitel 4. Lønudvikling, løndannelse og økonomisk ulighed Af Peder J. Pedersen Indledning Piketty om tendenser i fordeling af lønindkomsterne Tendenser i lønudviklingen i Danmark Konklusioner Referencer Kapitel 5. Hvilken rolle spiller arv i Danmark Af Lars Andersen og Jonas Schytz Juul Udviklingen i formuen Arveafgiften som indikator Arv i form af arveforskud og gaver Arv i registrene Sammenfatning Referencer Kapitel 6. Lighed og skat Af Jonas Schytz Juul og Lars Andersen Indledning Udviklingen i marginalskatten i Danmark Udvikling i uligheden opgjort før og efter indkomstskat Indkomstulighed opgjort på indkomstdeciler Stigende indkomstandele for de ti pct. rigeste Indkomstandelen for den rigeste procent vokser Udvikling i skattebetaling kr. mere til den rigeste procent Sammenfatning Referencer Kapitel 7. Arbejdsmarkedspensioner og (u)lighed Af Torben M. Andersen Indledning Piketty og formuefordelingen Afkast og pensionssystemer Formue, kapitalkvote og funktionel indkomstfordeling Opsparing og pensionsopsparing/livscyklus Formuefordeling og pensionsopsparing

8 Indhold Konklusion Referencer Kapitel 8. Multidimensional omfordeling i velfærdsstater Af Gøsta Esping-Andersen Introduktion Hvordan omfordeler velfærdsstater? At måle velfærdsstatens omfordeling Mekanismer, der skaber mere lighed Skattens betydning Serviceydelsernes rolle At mindske børnefattigdommen Ulighedsreduktion gennem beskæftigelse Udligning af livschancer Referencer Kapitel 9. Lighed gennem uddannelse Af Niels Ploug Et samfund under udvikling Familiens rolle Uddannelsesulighed Referencer Kapitel 10. Har vi de tal der skal til? Af Jørgen Elmeskov Introduktion Trade-off mellem detaljering og rigdom af oplysninger Kollektivt konsum Arv og gaver Andre kendte mangler, som er svære at dække Regionalt og indkomstmæssigt differentierede priser Tidsdimensionen: livsindkomst og -forbrug Sammenhæng med makro tal og internationale sammenligninger Afslutning Referencer Om forfatterne

9

10 Forord Forord Forord Thomas Pikettys bog Kapitalen i det 21. århundrede vakte stor opsigt og ansporede omfattende debat, da den udkom på fransk i 2013 og engelsk i 2014 og senere på dansk i På den internationale scene ramte den lige ned i en mindre strøm af analyser fra bl.a. OECD, der pegede på en stigende indkomst- og ikke mindst formueulighed som en voksende udfordring for såvel økonomisk vækst som politisk stabilitet i de vestlige, industrialiserede lande. Her i landet begyndte debatten allerede med den engelske udgave og med kendte, og til dels forudsigelige indlæg, fra de to fløje i enhver ulighedsdebat; dem der er bekymrede for konsekvenserne af en stigende ulighed, og dem, der ser en (lidt) større ulighed som incitamentsforøgende og dermed vækstfremmende. Formålet med denne bog er at se nærmere på den økonomiske ulighed i Danmark. Der er flere forhold, der gør det relevant. Det er relevant med en mere samlet fremstilling af den økonomiske ulighed i Danmark (som ikke var med i Pikettys analyse). Og i den forbindelse er det relevant at se nærmere på betydning af en række særligt danske forhold, der har indflydelse på den økonomiske ulighed. Det gælder oplagt betydningen af velfærdsstaten og udviklingen i skattesystemet. Men det gælder også en række forhold på arbejdsmarkedet løndannelsen og arbejdsmarkedspensionssystemet hvis betydning ikke så ofte indgår i debatten om den økonomiske ulighed. Pikettys arbejde med økonomisk ulighed handler ikke bare om en bog, der er blevet en international bestseller. Det handler i høj grad om at skaffe gode data til analyser af den økonomiske ulighed. Og det har vi i Danmark. Gode detaljerede data på individniveau om både indkomster og formue, der gør det muligt at analysere sammenhængen mellem økonomiske forhold og individuelle forhold som fx uddannelse og arbejdsmarkedskarrierer. Da jeg sidste år præsenterede de danske indkomst- og formuedata på en konference i Wien, var der en af Pikketys medarbejdere til stede i salen og hans eneste spørgsmål til panelet var: Hvordan får jeg fat i de danske data? 9

11 Forord Ideen til bogen opstod i forbindelse med mit arbejde i redaktionen for Djøf s fagtidsskrift Samfundsøkonomen. Bogen udviklede sig over en periode for mere end et år siden, og jeg vil gerne takke bogens bidragsydere for deres lyst til at bidrage til bogen og for deres evne til at leve op til de deadlines, der har været i processen. En evne jeg ikke selv har haft i sammen omfang, hvorfor jeg også gerne vil takke forlaget for at have udvist stor tålmodighed undervejs. Niels Ploug København, marts

12 KAPITEL 1 Den økonomiske ulighed Af Niels Ploug, Danmarks Statistik Af Niels Ploug Kapitel 1. Den økonomiske ulighed Indledning Økonomisk ulighed er et centralt tema videnskabeligt og politisk. Videnskabeligt har det været et tema siden fremvæksten af den kapitalistiske produktionsmåde og det kapitalistiske samfund. Med kapitalismen kom både økonomi som en videnskab og hidtil usete forskelle i befolkningens økonomiske forhold. Moralsk har det været et tema betydeligt længere i de hellige skrifter med en understregning af det urimelige i ophobningen af alt for store formuer hos nogle få. Også i dag er debatten om den økonomiske ulighed en skønsom sammenblanding af økonomi, økonomisk videnskab og moral med det grundlæggende karakteristika, at der ikke, hverken videnskabeligt eller moralsk findes noget entydigt svar på, hvad der er den rigtige fordeling af samfundets økonomiske ressourcer. På det seneste har Thomas Pikettys (2016) bestseller Kapitalen i det 21. århundrende skabt fornyet interesse om emnet, bl.a. fordi bogen kom som en medløbsbold i relation til en række andre empiriske analyser (fx OECD 2011) af den aktuelle udvikling i den økonomiske ulighed, kombineret med en bekymring for, at den udvikling kunne føre til en undergravning af den eksisterende kapitalistiske samfundsorden. På den måde spiller Piketty ikke bare med titlen på sin bog, men også i relation til debatten om samfundsordenen eller uordenen, verdens nok mest kendte økonom Karl Marx ( ) på banen. Dette er ikke urimeligt alene af den grund, at Marx er opfinderen af begrebet kapitalisme som betegnelse for den samfundsform, der for alvor så dagens lys fra midten af

13 Af Niels Ploug tallet. Karl Marx analyse af det kapitalistiske samfund, er alle analyser af baggrunden for og konsekvenserne af økonomisk og social uligheds moder. I meget kort form var baggrunden for den økonomiske og sociale ulighed ifølge Marx det forhold, at værdien af det arbejderklassen producerede var mere værd, end den løn de fik. Med kapitalismen blev arbejderne nemlig selv en vare, der blev handlet på et marked arbejdsmarkedet og til en pris/løn, der var uafhængig af værdien af det, den enkelte arbejder producerede. Forskellen kaldte han merværdien og konsekvensen af den økonomiske ulighed, som merværdien var udtryk for, førte til en kamp mellem samfundets to klasser (kapitalisterne og arbejderne) som han kaldte klassekamp. Marx mente ikke, at kapitalisterne frivillig, ville give afkald på en rimelig del af merværdien, og derfor ville det være nødvendigt med en væbnet revolution. Marx analyse af det kapitalistiske samfund er der på trods af den grundlæggende miskreditering af marxistisk teori, som den politiske brug og misbrug under sovjetkommunismen var udtryk for, ikke meget galt med. I en dansk sammenhæng er den da også blevet fremhævet fra noget uventet side (Finans ) af Saxo Banks Cheføkonom Steen Jakobsen, som den eneste økonomiske model, der kan forklare, hvad der sker i dagens kapitalistiske samfund. At kapitalismen som samfundsmodel så viste sig mere social fleksibel i relation til den økonomiske ulighed med etableringen af en række omfordelingsmekanismer sådan at den væbnede revolution som løsning ikke (indtil videre) var den eneste handlemulighed, er en anden sag. Når spørgsmålet om økonomisk ulighed blev helt centralt politisk og videnskabeligt, skyldes det udviklingen af industrisamfundet og den moderne kapitalisme op gennem 1800-tallet. Den udvikling fandt sted uden statslige reguleringer og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, som man kender til i dag, og som sikrer en afbalanceret udvikling, der bestræber sig på at tage hensyn til interesserne hos såvel det private erhvervsliv, som den enkelte lønmodtager og mere generelle samfundsmæssige interesser. Derfor førte udviklingen af det private kapitalistiske industrisamfund, først i England og senere i resten af Europa, til meget store sociale forskelle mellem rige og fattige og til udviklingen af et forarmet pjalteproletariat af arbejdere. Mens der måske med lidt ond vilje kan ses en lighed mellem den tidligere kapitalistiske udvikling og forholdene i nutidens førende kapita- 12

14 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed listiske samfund USA i dag, så er situationen i dagens Danmark, når det gælder økonomisk ulighed noget helt andet end det, der var i fokus for 150 år siden. Det er der mange årsager til og forklaringer på, og det er formålet med denne bog at gøre læseren klogere på den økonomiske ulighed i Danmark. Den er der flere grunde til at se nærmere på. Den følger den internationale udvikling i den forstand, at den økonomiske ulighed er stigende. Det er debatten om den økonomiske ulighed i Danmark også. Mens den økonomiske ulighed i form af forskellen mellem den bedst og de dårligst stillede ikke er så markant her i landet som i andre lande, så er bekymringen for konsekvenserne af en stigende økonomisk ulighed rimelig stor. Der er en række karakteristika ved det danske samfund, der har betydning for den økonomiske ulighed. Det gælder den danske velfærdsstat, skattesystemet, et relativt velorganiseret arbejdsmarked med en deraf følgende relativt velorganiseret løndannelse og et pensionsopsparingssystem, der i en vis udstrækning gør lønmodtagerne til medejere af kapitalapparatet. Der er også en række særlige danske karakteristika ved de data, der skal til, for at kunne lave en god analyse af den økonomiske lighed. Data i Danmark på dette område er ofte bedre end de data, der findes i andre lande. Derfor er det værd at se nærmere på den økonomiske ulighed i Danmark. Thomas Piketty og den økonomiske ulighed Når Thomas Pikettys bog slog så markant igennem, som den gjorde, skyldes det ikke, at det er en læse-let ting. Den er med sine næsten 700 sider noget af en mundfuld. Men på trods af dens utilgængelighed ramte den en rå nerve i den offentlige debat. Den kom som en medløbsbold, på et tidspunkt, hvor der var en stadigt stigende bekymring for udviklingen i indkomst- og formuefordelingen. Centrale økonomiske analytikere og tænketanke som OECD og IMF havde varmet op til den debat, som fik ekstra brændstof af Pikettys bog og dens analyser. Og meget tyder på, at det ikke bare var centrale dele af den økonomiske analyse-elite, der var bekymrede for udviklingen. Det viste sig at have en folkelig grobund i en udpræget skepsis overfor de fordelingsmæssige konsekvenser af den glo- 13

15 Af Niels Ploug baliserede økonomi, der gav sig udslag i en stigende mangel på tillid til de løsninger, der var udtænkt i de etablerede politiske systemer. I en bredere offentlighed er bogen og dens analyser nok bedst kendt for tre ting; påpegningen af, at vi ved indgangen til det 21. århundrede fordelingsmæssigt er sat tilbage til en situation, der minder meget om situationen for mere end 100 år siden ved indgangen til det 20. århundrede, hvor afkastet på kapital er større end den økonomiske vækst. Den centrale formel r>g 1 er vist flere gange i alle former for medier inklusive som slogan på T-shirts. Konsekvensen er, at de velhavende i bred forstand (både de aktuelt velhavende og deres børn og efterkommere i flere led) egentlig ikke behøver at anstrenge sig for at tjene endnu flere penge. Med r>g falder deres økonomiske incitamenter til at anstrenge sig og negative økonomiske incitamenter er helt generelt noget skidt, uanset om det gælder for de superrige eller for danske modtagere af overførselsindkomster. Den anden ting, som udspringer af Pikettys analyse, er den pointe, at de sidste cirka 70 år altså perioden efter den 2. verdenskrig der i vesten førte til både en hidtil uset velstandsstigning, og nok så væsentligt en hidtil uset omfordeling og fordeling af velstanden blandt andet via opbygningen af velfærdsstater i Europa er en historisk undtagelse. Så hvis man gik og troede, at den udvikling var den nye normal og at de afvigelser fra den normale, som man har set stadigt tydeligere i de senere år er unormale så tager man fejl. De gode gamle dage i 1950 erne og 1960 erne, hvor fundamentet for meget af det, som bærer samfundet i dag, blev skabt er helt exceptionelle og nu er vi med presset på velfærdssystemerne og den stigende økonomiske ulighed på vej tilbage til den historiske normaltilstand. Den tredje ting er Pikettys politikforslag om indførelsen af en international formueskat altså en internationale skat på formuetransaktioner. Den politiske hovedpointe i det forslag, ud over at være et løsningsforslag til opdæmningen af den stigende økonomiske ulighed, er, at Piketty med forslaget klart signalerer, at han ikke tror på, at de nuværende politiske værktøjer i nationalstaternes værktøjskasser, hvilket i dette tilfælde primært er national indkomst- og formueskat, kan løse den udfordring, som den stigende økonomiske ulighed er. 1. r er kapitalafkastet og g er den økonomiske vækst og r>g betyder derfor, at afkastet på kapital er større end den almindelige økonomiske vækst. 14

16 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed Der er så også dem, der sådan lidt lakonisk påpeger, at hvis forslaget om en international formueskat blev gennemført, så ville Piketty få opfyldt sin drøm om et godt og velkonsolideret datagrundlag for fremtidige analyser af udviklingen i uligheden på formueområdet (Pressmann 2016). Og data er helt oplagt en udfordring for Piketty og alle andre, der vil analysere udviklingen i den økonomiske ulighed. Det ideelle datasæt til analyser af økonomisk ulighed indeholder ud over gode data, der er veldokumenterede, om udviklingen i indkomst og formue også helt grundlæggende oplysninger om befolkningens uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige baggrund samt om deres familieforhold. En af Pikettys fortjenester er opbygningen af et stor datasæt med oplysninger om økonomiske forhold i mange lande. Denne World Top Income Database (WTID) er frit tilgængelig på nettet. Databasen i sig selv er et væsentligt resultat af Pikettys arbejde, og at gøre den tilgængelig for alle er et vigtigt input til en kvalificering af debatten om den økonomiske ulighed. Men uden på nogen måde at forklejne det store arbejde, der ligger bag skabelsen af databasen, så er den et rigtigt godt, men ikke det ideelle datasæt til analyser af den økonomiske ulighed. Piketty har valgt at anvende administrative skattedata, som grundlag for sine analyser. I forhold til alternativet, som er spørgeskemabaserede data, så er der utroligt meget godt at sige om administrative data som grundlag for data til statistisk og analyse. Men i en verden hvor alt for få lande har organiseret deres administrative data på en måde, så det er muligt at koble oplysninger fra forskellige områder indkomst, formue, befolkning og familie, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning sammen, så bliver den en begrænsning for de analytiske muligheder. Samtidig lider den nationalt baserede landeanalyse af udviklingen i den økonomiske ulighed af det forhold, at kapitalen er blevet international. Det betyder bl.a., at de formuer, der er placeret i internationale skattely ikke kommer til at indgå i den nationale analyse af udviklingen i den økonomiske ulighed. En oversigt over forskelle, ligheder og mangler i de data, der indgår i Pikettys analyser findes bl.a. i Atkinson et al. (2011). Piketty har tre omkostningsbaserede argumenter for hvorfor økonomisk ulighed er problematisk: De økonomiske transaktioner lider under for voldsom økonomisk ulighed; der er politiske omkostninger i et samfund, hvor stor økonomisk magt samles hos nogle få. Her er der en over- 15

17 Af Niels Ploug hængende risiko for, at der også vil blive samlet stor politisk magt hos de samme få og endelig er der potentielle sociale omkostninger i form af folkelige reaktioner på den stigende økonomiske ulighed. Argumentet om at de økonomiske transaktioner lider under for voldsom økonomisk ulighed er omstridt. Det er et helt normalt og traditionelt økonomisk argument, at økonomisk ulighed fremmer folks lyst til at tage sig sammen og yde en indsats, fordi de kan opnå en økonomisk gevinst ved at gøre det. Altså har vi brug for økonomisk ulighed som et instrument et incitament for befolkningen til at stræbe efter at gøre deres bedste og blive rigere. Fordelingen spiller imidlertid ikke nogen stor rolle måske slet ingen rolle i den form for argumentation. Men det gør den hos dem, der er kritiske overfor denne den normale økonomiske tilgang til ulighed. Her argumenteres der for, at for store økonomiske forskelle og måske ikke mindst økonomiske forskelle, der opleves som uretfærdige, kan påvirke befolkningens tilskyndelse til at yde en ekstra indsats negativt. Der findes en række resultater både inden for spilteori og fra adfærdsøkonomi, der klart tyder på at rimelighed og oplevet retfærdighed i den økonomiske fordeling spiller en afgørende rolle for folks adfærd. Oplever man, at noget er uretfærdigt, at en økonomiske fordeling er for skæv og uligheden for stor, så forsvinder de positive stræben efter at gøre de bedre-incitamenter. Den økonomiske ulighed bidrager ikke længere til at drive den økonomiske udvikling og folks produktivitet fremad måske tværtimod. De politiske og demokratiske implikationer af en stor økonomisk ulighed er muligvis mindre omstridte end de økonomiske. Essensen opsummeres måske meget godt i følgende citat: We can either have democracy in this country or we can have great wealth concentrated in the hands of a few, but we can t have both af Louis Brandeis (n.d.), der var amerikansk højesteretsdommer fra 1916 til Hovedpointen i argumentet om de politiske omkostninger er, at de relativt få meget rige vil bruge en del af deres formue til enten direkte eller indirekte at købe sig til en politisk indflydelse, der hvilket er helt oplagt tjener deres egne interesser, og som er langt større end de trods alt få stemmer, de meget rige vil have i den almindelige politiske proces i et demokrati. De vil med deres mange penge støtte politikere, der støtter deres ideer om hvordan samfundet, og måske ikke mindst den økonomiske politik og skattepolitikken, skal indrettes. De 16

18 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed vil også bruge penge på at støtte tænketanke, analytikere og forskere, der med deres arbejde fokuserer på undersøgelser og analyser, der støtter de meget riges opfattelse af hvordan samfundsøkonomien bør være indrettet. Penge kan få indflydelse på såvel analyser og ideer på mange måder. De meget rige vil med andre ord forsøge at påvirke den offentlige politiske debat om samfundets indretning, og hvis man igen skal kører Marx på banen, så vil de forsøge at gøre staten og det politiske system til et instrument for deres interesser. Marx hævdede i sin tid, at staten det offentlige ikke var en neutral instans i samfundet, men en instans der altid ville fremme den herskende klasses interesser. Og bare for lige at repetere det, så er kapitalisterne den herskende klasse hos Marx. De sociale omkostninger af stor (for stor) økonomisk ulighed findes både på et samfundsmæssigt og et mere individuelt niveau. På samfundsmæssigt niveau er argumentet, at for stor økonomisk ulighed vil føre til offentligt uro og måske oprør. Befolkningen vil ikke bare passivt finde sig i, at den økonomiske fordeling bliver voldsom skævvredet og uretfærdig. Hvis ikke de kan komme igennem via et politisk system, der som nævnt ovenfor kan være købt af de få meget rige, så vil de finde andre kanaler for deres utilfredshed i form af oprør og civil ulydighed. Staten vil miste autoritet og legitimitet som en fair aktør, der forsøger at dele sol og vind lige, og grundpillerne i det demokratiske samfund vil bryde sammen. På det individuelle niveau vil den enkelte, der synes at opleve en skæv og uretfærdig fordeling agere mistroisk og uden tillid overfor fx en arbejdsgiver, der ikke opleves som en, der vil det fælles bedste, men som en der i for høj grad er ude på at mele sin egen kage. Der er med andre ord sociale omkostninger ved stor økonomisk ulighed Hovedpointen i argumentationen er, at der er potentielt store samfundsmæssige omkostninger ved en meget stor økonomisk ulighed. Så argumentet mod stor økonomisk ulighed har sådan set ikke noget med hverken retfærdighed eller misundelse som det indimellem fremføres som at gøre. Det har at gøre med det faktum, at der er store samfundsmæssige gevinster ved en nogenlunde rimelig økonomisk fordeling. 17

19 Af Niels Ploug Den økonomiske ulighed i Danmark i dag Den økonomiske ulighed i Danmark er temaet for denne bog, men det er også temaet for andre analyser, som vi skal se lidt nærmere på her. De økonomiske Råd så i deres efterårsrapport i 2016 nærmere på indkomst- og formuefordelingen i Danmark (De Økonomiske Råd 2016). Analysen indleder med på den ene side at konstatere, at indkomstuligheden i Danmark er vokset ligesom det er tilfældet i en række andre OECDlande, men på den anden side er den danske indkomstulighed relativt lav. Kun i Island og Norge er indkomsterne mere ligeligt fordelt blandt OECD-landene end i Danmark jf. figur 1. Figur 1: Ulighed i indkomster i OECD-lande Gini-koefficient 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 ISL NOR DNK SVN FIN CZE BEL SVK AUT LUX SWE NLD HUN DEU FRA CHE POL KOR IRL CAN ITA AUS PRT GRC ESP LVA GBR EST ISR TUR USA MEX CHL stats.oecd.org. Figuren viser indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten. Ginikoefficienten er det mest anvendte mål for indkomstulighed. Den ligger mellem 0 og 100. Hvis Gini-koefficienten er 0, er der en fuldstændig ligelig fordeling af indkomsten alle får lige meget. Hvis den er 100, er der en 18

20 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed total ulige fordeling af indkomst, hvor 1 person får al indkomsten, og resten får ingenting. I Danmark er Gini-koefficienten for den ækvivalerede, disponible indkomst i Ækvivalerede betyder, at der i beregningen af indkomstfordelingen er taget højde for, at de fleste danskere indgår i en familie, og at der er dét, økonomer kalder stordriftsfordele ved at være i en familie man deles om en række ting fx bolig, hårde hvidevarer, elektronik, bil osv., så det tages der højde for i beregningen af den ækvivalerede indkomst. Disponibel indkomst er indkomst efter skat. Et væsentligt formål med De Økonomiske Råds analyse er at se nærmere på mulige forklaringer på den konstaterede stigende ulighed i indkomstfordelingen en såkaldt dekomponering. Der findes i litteraturen flere mulige årsager til den stigende indkomstulighed. En forklaring er, at den teknologiske udvikling har medført et arbejdsmarked, hvor der i stigende grad er efterspørgsel efter veluddannet arbejdskraft med kvalifikationer til at udnytte den nye teknologi, mens den lavt uddannede arbejdskraft og de mere rutineprægede arbejdsfunktioner i stigende grad erstattes af maskiner. Det betyder stigende efterspørgsel efter og dermed stigende lønninger for den veluddannede del af arbejdsstyrken, og faldende efterspørgsel efter og dermed faldende lønninger for den lavt uddannede del af arbejdsstyrken. Den såkaldt skill bias er en mulig forklaring på den stigende indkomstulighed, der for OECD-landene forstærkes af en globalisering, som særligt sætter de lavt uddannede under pres, fordi deres jobfunktioner, hvis ikke de erstattes af maskiner, så i stedet flyttes til lavlønslande typisk i Asien især Kina. At den udvikling så medfører, at mange mennesker i disse lande får højere indkomst og løftes ud af absolut fattigdom er en anden historie. Et særligt aspekt af skill bias-forklaringen beskæftiger sig med de allermest talentfulde inden for bestemte områder de såkaldte superstars. Eksempler på superstars findes fra den gamle økonomi blandt musikere og sportsstjerner, og inden for den nye økonomi inden for teknologi som apps eller etableringen af sociale netværk (fx Facebook). Det karakteristiske ved superstars er, at de er i stand til at sprede deres produkt ud til en meget stor gruppe mennesker globalt og på den måde blive meget 19

21 Af Niels Ploug velhavende. Og jo flere af dem der kommer, jo større bliver indkomstuligheden. Betydningen af skattesystemets indretning ser DØR også nærmere på. Her diskuteres det såkaldte rent seeking-fænomen, der som eksempel dækker over det forhold, at en ændring af skattesystemet i retning af en faldende marginalskat øger incitamentet til at forhandle en højere løn eller anden form for økonomisk kompensation hjem, uden at denne indkomststigning afspejles i en produktivitetsstigning. Tilskyndelsen til dette er selvsagt størst for dem, der bliver omfattet af en faldende marginalskat, og det er typisk personer med høje indkomster, og dermed kan denne adfærd give et bidrag til den øgede økonomiske ulighed. DØR citerer Piketty for, at rent seeking kan udgøre en vigtig del af forklaringen på den øgede indkomstulighed over de senere årtier. Og konstaterer så i øvrigt, at der ikke er noget tegn på, at de lande der siden 1960 erne har haft de største fald i marginalskatterne, har haft en højere vækst end andre lande. I relation til dette peger DØR på en analyser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der viser, at de seneste 20 års danske skattereformer har bidraget til at øge den økonomiske ulighed. Analysen viser, at de skattereformer, der er gennemført i perioden bidrager med 13 pct. af den samlede stigning i den økonomiske ulighed, der fandt sted i den periode. 2 Det er dog væsentligt i den forbindelse at være opmærksom på, at det samlede skattesystem med den progressive indkomstbeskatning (topskatten) ifølge DØR bidrager til at dæmpe den samlede indkomstulighed målt ved Gini-koeffcienten. DØR peger også på, at dereguleringen af arbejdsmarkedet og fagforeningernes faldende medlemstal og dermed faldende styrke kan have betydning for udviklingen i den økonomiske ulighed. De konstaterer, at størsteparten af de undersøgelser, der er gennemført om dette, tyder på at liberaliseringerne af arbejdsmarkedet har trukket i retning af større ulighed. Nu er indkomst ikke bare indkomst, der findes forskellige indkomsttyper; arbejdsindkomst, kapitalindkomst og overførselsindkomst alle med hver deres indkomstfordelingsprofil og med hver deres bidrag til udviklingen i den økonomiske ulighed eller lighed. 2. Stigningen i Gini-koefficienten var på 0,06 og heraf bidrag skattereformerne med 0,

22 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed Tidligere blev det anført, at Gini-koefficienten som et mål for indkomstuligheden i Danmark i 2014 er 27. Ser man på Gini-koefficienten for arbejdsindkomst, altså den indkomst som folk får fra arbejde lønindkomst for lønmodtagere og afkastet for egen virksomhed for selvstændige så er Gini-koefficienten for den indkomsttype på 39. Altså noget større end for al indkomst. Der er med andre ord en større skævhed i fordelingen af arbejdsindkomst end for al indkomst. Overførselsindkomsterne spille også en rolle for den økonomiske ulighed, men de er svære at håndtere rent analytisk, fordi der er flere forskellige overførselsindkomster med forskellige formål. Dagpenge ved arbejdsløshed, barsel eller sygdom, uddannelsesstøtte, alderspension, førtidspension og kontanthjælp for blot at nævne nogle af de større og løbende overførselsindkomsttyper. Derfor giver det ikke rigtigt mening at behandle dem som de to andre indkomsttyper arbejdsindkomst og kapitalindkomst og fx beregne en Gini-koefficient for dem. Men De Økonomiske Råds analyse viser, at overførselsindkomsterne samlet set har bidraget til en stigende ulighed. Det skyldes to ting. Der er færre på overførselsindkomster. Især er der færre, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Det forhold er for så vidt interessant og illustrativt for noget af det, man skal være opmærksom på, når man forholder sig til en eventuel stigende økonomisk ulighed. I en situation hvor færre er på en overførselsindkomstydelser fx arbejdsløshedsdagpenge, og det skyldes at flere er kommet i beskæftigelse og modtager en løn, der er højere end arbejdsløshedsdagpengene, så vil det mest anvendte mål til måling af indkomstulighed Gini-koefficienten stige. Instinktivt vil mange synes, at stigende økonomisk ulighed er noget skidt, men dette eksempel viser, at det er vigtigt at forholde sig til, hvad der ligger bag den stigende ulighed. Hvis det som her skyldes, at flere kommer ud af arbejdsløshed og væk fra arbejdsløshedsdagpenge og i beskæftigelse og over på løn, så vil de fleste nok være enige i, at det er en god udvikling, trods den stigende økonomiske ulighed. En anden grund til at overførselsindkomsterne har bidraget til en stigende ulighed er, at satserne enten direkte eller relativt til løn er blevet lavere, og det siger sig selv, at hvis nogen får mindre i overførselsindkomst, så vil de relativt til andre stå dårligere økonomisk, og den økonomiske ulighed vil stige. 21

23 Af Niels Ploug Kapitalindkomsterne, som er indkomster fra kapitalmarkedet (aktier o.lign.) og indkomster fra boligmarkedet (lejeværdi af egen bolig), har også bidraget til den økonomiske ulighed. I Danmark knytter kapitalindkomsterne sig i høj grad til boligmarkedet, fordi det som bekendt er ret almindeligt for danskere på et tidspunkt i deres liv at eje deres bolig. Det er også i stigende grad almindeligt at have en beholdning af værdipapirer fx aktier, men det er dog langt fra så udbredt som at være boligejer. Der er sket en pæn stigning i den andel af danskernes indkomst, der kommer fra kapitalindkomst, og det skyldes i høj grad faldende renteudgifter. Selv om der er mange danskere, der som nævnt er boligejere, så er kapitalindkomsterne langt mere skævt fordelt end andre indkomster (lønindkomst og overførselsindkomst). Det er personer med høje indkomster fra arbejde, de vellønnede og nogle af de selvstændige, der har høje kapitalindkomster. Det er dem, der har de dyre boliger og det er dem, der i højere grad end andre har kapitalindkomst fra aktier og andre værdipapirer. Derfor betyder en stigning i kapitalindkomsternes andel af den samlede indkomst, at den økonomiske ulighed stiger. I publikationen Fordeling og incitamente fra Skatteministeriet (2016) gør man opmærksom på særligt for kapitalindkomsterne, at der over de seneste 20 år siden 1994 er sket en gradvis forbedring af registreringen af aktieindkomster, der gør at de forskelle, der er på dette område er mere retvisende i dag. Implikationen af det er således, at en del af den stigning i indkomstforskellene, der kommer fra udviklingen i denne del af kapitalindkomsterne er af teknisk karakter, fordi den skyldes forbedret registrering, og at det reelle bidrag til stigningen i indkomstforskellene er mindre. Den samme publikation fra Skatteministeriet gør også ligesom det er tilfældet i analyserne fra DØR opmærksom på, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i et enkelt år er meget afhængige af befolkningens aldersmæssige sammensætning og befolkningens aktiviteter i det pågældende år. Mange pensionister vil alt andet lige betyde større ulighed, fordi pensionister har lavere indkomster end erhvervsaktive. Det samme gælder for en situation, hvor en relativt større del af den voksne del af befolkningen er under uddannelse, fordi uddannelsesstøtten er lavere, end den lønindkomst man alternativt kunne have tjent. Ser man derfor i stedet på forskellen i livsindkomsten altså indkomsten over et helt liv fra man begynder at tjene penge til man går på pensi- 22

24 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed on så er indkomstforskellene i Danmark målt ved Gini-koefficienten 14. Det er rundt regnet det halve af den aktuelle Gini-koefficient for et enkelt år 2015 der er på 27. Endelig gør skatteministeriet også opmærksom på, at værdien af de offentlige serviceydelser, der stilles til rådighed for borgerne fx gratis uddannelse også til de højere dele af uddannelsessystemet, gratis sundhedsvæsen og gratis ældrepleje ikke fremgår af danskernes disponible indkomst. De forhold skal man særligt være opmærksom på, når man sammenligner både Gini-koefficienten for Danmark med Gini-koefficienten for lande, der ikke har et tilsvarende velfærdssystem, og når man sammenligner situationen for den del af befolkningen, der betegnes som de fattige. Udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark En af Pikettys fortjenester er, at han har etableret en database, der gør det muligt at analysere udviklingen i den økonomiske ulighed over en periode på mere end 100 år. Og en af Pikettys pointer er, at karakteren af den økonomiske ulighed i form af meget store formuer samlet hos nogle få, som man så for lidt mere end 100 år siden i slutningen af 1800-tallet og ved indgangen til 1900-tallet det han kalder den gyldne alder den situation er ved at blive genskabt. Vi er med andre ord på vej tilbage til det normale, når det gælder økonomisk fordeling og økonomisk ulighed mens perioden fra afslutningen af 2. verdenskrig og frem til slutningen af 1900-tallet med øget økonomisk omfordeling og etableringen af statslige velfærdssystemer, som nogle måske har vænnet sig så meget til, så de betragter det, som det normale det er i virkeligheden ifølge Piketty en parentes i den økonomiske historie. Hvordan ser det så ud med udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark over en meget lang periode? Det har Atkinson og Søgaard (2013) set nærmere på for perioden 1870 til Spørgsmålet er, om Danmark, der i dag er kendt for en relativt lav økonomisk ulighed, altid har haft en meget lige økonomisk fordeling. Svaret er nej. Den korte version er, at den økonomiske ulighed i Danmark, ligesom det er tilfældet for en lang række andre sammenlignelige 23

25 Af Niels Ploug lande, var betydeligt større ved indgangen til 1900-tallet, end den er i dag. Den steg kortvarigt til historiske højder under 1. verdenskrig, hvor gullaschbaronerne slog igennem også i statistikken, og den øverste ene procent i indkomstfordelingen tjente mere end en fjerdedel af indkomsterne. Men derefter er den økonomiske fordeling i Danmark, som i mange andre lande, blevet betragteligt mere lige især i perioden efter 2. verdenskrig og frem til engang i midten af 1990 erne. Ved indgangen til tallet tjente den øverste ene procent 16 pct. af indkomsterne, mens det tilsvarende tal ved indgangen til 2000-tallet var 6-7 pct. I de sidste år afviger Danmark sammen med de andre Skandinaviske lande fra trenden i OECD i den forstand, at godt nok er faldet i den økonomiske ulighed stoppet op, men der er ikke som i andre lande tale om en markant stigning op gennem 2000-tallet. De Økonomiske Råd (2016) ser nærmere på udviklingen i den økonomiske ulighed inden for de seneste 25 år. I den periode er den danske Gini-koefficient steget fra 20 i 1990 til 27 i dag. I den periode har de allerrigeste den promille af befolkningen, der har de højeste indkomster tredoblet deres andel af indkomsterne fra 0,5 pct. i 1990 til 1,6 pct. i dag. Stigningen i den økonomiske ulighed i Danmark skyldes både en stigende ulighed i den øvre og den nedre del af indkomst fordelingen. Sammenligner man medianindkomsten med indkomsten for de 10 pct., der tjener mest, så var forholdet i ,48, mens det i 2014 var 1,7, og omvendt hvis man ser på hvor meget lavere indkomsten var blandt de 10 pct., der tjener mindst sammenlignet med medianindkomsten, så var det 1,6 i 1990 og 1,78 i Så relativt set er uligheden i den øvre del af indkomstfordelingen steget mere end i den nedre del i de sidste 25 år (De Økonomiske Råd 2016,214). DØR ser også på udviklingen i antallet af fattige i den voksne del af befolkningen. De Økonomiske Råd anvender den definition af fattigdom, der blev anbefalet af Ekspertudvalget om fattigdom (2013). Med den anvendte definition var der i perioden 1990 til 2005 et stabilt antal fattige voksne danskere, nemlig Men siden 2005 er antallet blevet mere end fordoblet, således at der i 2014 var fattige voksne svarende til 1 pct. af den voksne befolkning. Der er således ingen tvivl om, at den økonomiske ulighed er steget i Danmark i de seneste år, som det også er tilfældet i de andre lande i 24

26 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed OECD. Men det er også ret klart, at denne stigning er langt mindre markant i Danmark og de øvrige Skandinaviske lande, der i øvrigt alle kommer fra et relativt lavt niveau af økonomisk ulighed. Den økonomiske ulighed i Danmark i denne bog Formålet med analyserne i denne bog er ikke kun at se nærmere på den økonomiske ulighed i Danmark, men også at se nærmere på den danske økonomiske ulighed i relation til de analyser, pointer og konklusioner, der findes i Pikettys bog om kapitalen i det 21. århundrede. Den korte version af resultaternes af bogens analyser er allerede antydet; der findes også en udvikling i den økonomiske fordeling i Danmark i retning af voksende ulighed især inden for de seneste år, men den er mindre end den, der af Pikettys findes for en række andre især angelsaksiske lande. Og der er en række institutionelle forhold der bidrager til, at udviklingen er anderledes i Danmark. Det gælder udviklingen i det danske skattesystem, hvor reduktionen er marginalskatterne følger samme mønster som i andre lande, men mindre markant. Det gælder det danske arbejdsmarkedspensionssystem, der spreder formuerne mere, end det er tilfældet i andre lande og det gælder den danske velfærdsstat, der sikrer en lige og gratis adgang til grundlæggende ydelser som sundhed og uddannelse, og som sikrer mod fattigdom hos såvel ældre som børnefamilier i langt højere grad, end det er tilfældet i andre lande. Bogen indledes med et kapitel, der tegner det aktuelle billede af indkomstfordelingen i Danmark i dag. Befolkningen deles op i fire grupper i forhold til disponibel indkomst; altså indkomst efter skat. Den første gruppe er den gyldne 1 procent, den 1 pct. af befolkningen, der har de højeste indkomster. For at tilhøre den gruppe skal man efter skat have en indkomst på mindst kr. om måneden. Herefter følger højindkomstgruppen. Her skal man have en indkomst på mellem og om måneden efter skat, i mellemindkomstgruppen på mellem og om måneden og i lavindkomstgruppen på mellem og om måneden. I relation til Piketty er det særligt interessant at se nærmere på den gyldne ene procent, der også i en dansk sammenhæng adskiller sig fra 25

27 Af Niels Ploug den øvrige del af befolkningen. I den gruppe er der langt flere selvstændigt erhvervsdrivende end i resten af befolkningen, og mere end 40 pct. af indkomsten stammer fra kapitalindkomst altså afkast fra kapital i form af forskellige former for formue, hvilket er lidt i tråd med Pikettys fokus på formueafkast stigende betydning for indkomsten i den absolut rigeste del af befolkningen. I den øvrige del af befolkningen udgør formueindkomster 10 pct. af indkomsten. Og så bor medlemmerne af den gyldne procent i øvrigt i høj grad i nogle ganske få kommuner lige nord for København. I lavindkomstgruppen er der en meget tydeligt overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, og lavindkomstgruppen får mere end 65 pct. af sine indkomster fra overførselsindkomster. Det gælder dog ikke en bestemt gruppe, der får en pæn andel af sin indkomst fra overførsler nemlig folkepensionisterne. Folkepensionisterne er underrepræsenteret i lavindkomstgruppen. I det hele taget er pensionisternes indkomstforhold et eksempel på velfærdsstatens succes i den forstand, at fattigdom i alderdommen, som ikke var ualmindeligt tidligere, stort set er afskaffet i dagens Danmark. Piketty har i sine analyser i høj graf fokus på udviklingen i og fordelingen af formue og udfordringerne ved at få ordentlige formuedata. Når det gælder udviklingen i formuefordelingen er data også en udfordring i en dansk sammenhæng, fordi der ikke findes en god historisk tidsserie over formuefordelingen. Det er imidlertid ikke tilfældet, når det gælder den aktuelle fordeling af formuen, hvor en ny dansk statistik giver en også i international sammenhæng enestående mulighed for at se nærmere på formuefordelingen. I dagens Danmark har danske familier i gennemsnit en nettoformue på 1,7 mio. kr., Der indgår en række komponenter i formuestatistikken, men de mest almindelige for den brede del af befolkningen er bolig og pension. I gennemsnit er danskernes boligformue på 1,3 mio. kr. og pensionsformuen på 0,8 mio. kr. Da formue er noget man bygger op over tid, er den i høj grad afhængig af alder. Yngre medlemmer af befolkningen har ingen formue måske ligefrem en negativ formue i form af høj gæld i boligen og meget begrænset pensionsopsparing, mens ældre har betalt ejerboligen ud og har samtidig undervejs i arbejdslivet sparet op til pensionen, og har derfor en højere formue. 26

28 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed Fordelingen af formuen er skæv og endnu mere skæv, end det er tilfældet med indkomstfordelingen. Således ejer de 10 pct. rigeste mere end 58 pct. af den samlede formue. I det efterfølgende kapitel ses der på betydningen af løndannelsen for den økonomiske ulighed. Ud over en udvikling i retning af en meget skæv formuefordeling og i retning af et samfund, hvor formue og formueafkast kommer til at spille en stadigt større rolle for økonomien især hos de meget rige, så har udviklingen i lønninger især for de bedst aflønnede direktører i de store virksomheder også påkaldt sig en vis opmærksomhed. Det gælder ikke mindst lønningerne hos direktører i store amerikanske virksomheder. Man taler i den forbindelse om hypermeritokratiske lønninger som beskriver situationen, hvor en lille gruppe direktører i de store børsnoterede virksomheder har helt eksorbitante superlønninger. Spørgsmålet er så, om den udvikling også findes i Danmark. Her ses der nærmere på udviklingen i lønningerne med og uden de aktieoptioner, der ofte knytter sig til aflønningen af topdirektører, i danske børsnoterede selskaber. Som på andre områder er konklusionen den, at den udvikling, man kan finde i andre lande, også findes i Danmark bare i en mindre markant udgave. Lønningerne for topdirektører i Danmark er steget fra 1 mio. kr. i 1983 til 4,5 mio. kr. i 2006 og der har fundet en tredobling sted i de sidste 10 år af den periode fra 1995 til Så bevægelsen i retning af meget høje lønninger til en lille gruppe hypermeritokratiet findes også i Danmark, bare i mindre omfang end i andre lande. Der er også tegn på en mere skæv fordeling af lønningerne i befolkningen som helhed, men igen er der tale om en beskeden og langt fra dramatisk udvikling. For at måle det ses der nærmere på forholdet mellem lønningerne for de 10 pct. blandt mandlige lønmodtagere i alderen år, der tjener mest 90 pct. fraktilen og de 10 pct., der tjener mindst 10 pct. fraktilen. I 1983 var det forhold 2,3. De bedst aflønnede tjente altså 2,3 gange så meget som de dårligst aflønnede. I 2013 var forholdet 2,9 ikke nogen dramatisk udvikling. Arv og gæld det er det man skal beslutte sig for om man vil vedkende sig, når et familiemedlem dør. Og arv spiller også en rolle for den økonomiske fordeling og den økonomiske ulighed. Det ses der nærmere på i kapitel 5. En stor del af kapitlet handler om de data eller mangel på data, der gør sig gældende, hvis man vil gennemfører en analysen af arvens betyd- 27

29 Af Niels Ploug ning for den økonomiske fordeling. Det er et af de områder, hvor der kan være brug for et bedre datagrundlag end det, der eksisterer i dag. Men det forhindre dog ikke en analyse af arv og en række komponenter i tilknytning til arv fx økonomiske gaver mellem familiemedlemmer der ligesom det er tilfældet med den fordeling, der viste sig i kapitlet om formue, peger på en skæv fordeling af arv og arvekomponenter, der peger i retning af, at arv bidrager til den økonomiske ulighed også i Danmark. I det efterfølgende kapitel analyseres skattesystemets betydning for den økonomiske fordeling. Piketty peger i sine analyser af forholdene i flere lande på tendensen til stigende indkomster for de rige som også gør sig gældende i Danmark om end mindre markant end i andre lande og faldende marginalskatter. Det sidste er også tilfældet i Danmark, og det betyder, at det danske skattesystem er mindre omfordelende i dag end tidligere. Der er simpelthen mindre Robin Hood at tage fra de rige og give til de fattige i det danske skattesystem i dag end tidligere. En analyse i kapitlet viser fx, at de skattereformer, der er gennemført siden 2002 har givet de 10. pct. rigeste en skattelettelse på kr. svarende til 7,6 pct. af deres disponible indkomst mens de 10 pct. fattigste har fået en skattelettelse på 900 kr. svarende til 1,1 pct. af deres disponible indkomst. Den rigeste gyldne procent har fået en skattelettelse på kr. svarende til 7,7 pct. af den disponible indkomst. Et af de forhold, der spiller en væsentlig rolle for udviklingen i formue og formuefordeling, er hvordan opsparingen til pension er organiseret. På det område skiller Danmark sig ud ved at have et væsentlig element af tvungen opsparing i alderspensionssystemet i form af et arbejdsmarkedspensionssystem, hvor lønmodtagernes tvungne bidrag til pensionsordningerne aftales ved overenskomstforhandlingerne. Betydningen af det for formuefordelingen i Danmark ses der nærmere på i kapitel 7. Kapitlet undrer sig over, at Piketty ikke i højere grad end det er tilfældet har et eksplicit fokus på betydningen af pensionsopsparingen for formuedannelsen og formuefordelingen. Det er nemlig ret væsentligt. Og analysen af forholdene i Danmark viser, at den måde som pensionsopsparingen er organiseret på her i landet betyder en mere ligelige fordeling af formuen. Med den tvungne pensionsopsparing er mange lønmodtagere, der alt andet lige ellers ikke ville have sparet op, blevet formueejere og får dermed en del af formueafkastet, som de ellers ikke ville have fået. Som det anføres i kapit- 28

30 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed let, så var fagbevægelsen tilbage i 1970 erne optaget af at få gennemført reformer, der skulle skabe økonomisk demokrati ved at lønmodtagerne fik en andel af virksomhedernes afkast, som kunne investeres i virksomhederne og give en direkte indflydelse på den måde, som virksomhederne blev drevet på. Det sidste element med den direkte indflydelse blev aldrig til noget, men med arbejdsmarkedspensionsordningerne har danske lønmodtagere i hvert fald fået adgang til at nyde de økonomiske frugter af kapitalafkast i langt større grad, end det ellers ville have været tilfældet. Ud over skattesystemet, hvis omfordelende betydning har været faldende i de senere årtier, så spiller velfærdsstaten også en rolle direkte og indirekte for den økonomiske fordeling. Det ses der på i kapitel 8. På kort form er historien den, at velfærdsstaten, og ikke mindst den danske velfærdsstat, er en succeshistorie, der har bidraget til at skabe en mere ligelig fordeling af samfundets ressourcer, og på den måde har givet grupper i samfundet, som ellers ville være betragteligt dårligere stillet, hidtil usete muligheder for at leve et rimeligt anstændigt liv. Det gælder som tidligere nævnt de ældre pensionister, og det gælder også familier med børn, hvor andelen af børn, der vokser op i fattigdom, er meget lav og lavere i Danmark end de øvrige nordiske lande. Kapitlet ser også nærmere på det, der kaldes udviklingen i livschancer, hvilket dækker over velfærdsstatens evne til via uddannelsessystemet at gøre den enkelte borger i stand til at blive selvhjulpen og selvforsørgende. På det område er der stadig et stykke vej før opgaven er løst. Og de betragtninger spiller sammen med analyserne i det efterfølgende kapitel, der handler om lighed gennem uddannelse. Når der ses på betydningen af uddannelse i en bog, der beskæftiger sig med den økonomiske fordeling og økonomisk ulighed, så er det fordi al erfaring og al forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem den enkeltes uddannelsesniveau og den enkeltes selvforsørgelsesevne. Og det er nu engang langt mere perspektivrigt for en velfærdsstat at sætte borgerne i stand til at forsørge sig selv, end det er at forsørge borgene med overførselsindkomster, hvis de ikke kan forsørge sig selv. Derfor peges der i kapitlet også på, at det er en samfundsmæssig udfordring, at det trods mange årtiers politiske bestræbelser, ikke er lykkedes at skabe lighed gennem uddannelse. Der er stadig en skævhed i uddannelsessystemet, der efterfølgende genfindes på arbejdsmarkedet og i forhold til såvel indkomst og formue, der betyder at børn fra en svagere social baggrund 29