INDHOLDSFORTEGNELSE IDENTITET SOM SOCIOLOGISK EMNEFELT 6 KOBLINGEN MELLEM IDENTITET OG SOCIAL DIFFERENTIERING (939/845) 6

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING (999/811; 1021/809; 956/843; 939/845) 4 PROBLEMFORMULERING (999/811; 1021/809; 956/843; 939/845) 4 LÆSEVEJLEDNING (939/845) 5 IDENTITET SOM SOCIOLOGISK EMNEFELT 6 KOBLINGEN MELLEM IDENTITET OG SOCIAL DIFFERENTIERING (939/845) 6 BECKS INDIVIDUALISERINGSTEORI 7 INDIVIDUALISERINGENS KONSEKVENSER FOR IDENTITETSUDVIKLINGEN (1021/809) 7 FORUDSÆTNINGER FOR INDIVIDUALISERINGEN (1021/809) 8 MOBILITET (1021/809) 8 UDDANNELSE (1021/809) 9 INDIVIDUALISERINGENS KONSEKVENSER FOR IDENTITETSUDVIKLINGEN(939/845) 9 INDIVIDUALISERINGENS VÆRDISYSTEM(939/845) 10 FRA KOLLEKTIV TIL PERSONLIG SKÆBNE PÅ ARBEJDSMARKEDET(939/845) 11 DET INDIVIDUALISEREDE ARBEJDSMARKEDS PÅVIRKNING PÅ IDENTITETSDANNELSE(939/845) 12 ET SAMFUND MED ULIGHED ER IKKE ET KLASSESAMFUND (1021/809) 12 MIKE SAVAGES REINTRODUKTION AF KLASSE 13 DET RELATIONELLE FORHOLD VED IDENTITETSDANNELSE(999/811) 13 INDIVIDUALISERING AF KLASSEIDENTITETEN(999/811) 14 DEN GAMLE KLASSEIDENTITET DEN FRIE ARBEJDER(956/843) 14 NEDBRYDELSE AF DEN GAMLE KLASSEIDENTITET(956/843) 15 INDIVIDUALISERING AF MIDDELKLASSENS KARRIEREORIENTERING(999/811) 16 REINTRODUKTION AF KLASSETILHØRSFORHOLDET OG DETS PÅVIRKNING AF IDENTITETSDANNELSE(956/843) 18 KLASSE NU SOM NOGET MAN IKKE ER(956/843) 18 APPLIKATION AF TEORI PÅ DANSKE FORHOLD 19 FRA TYSKE TIL DANSKE FORHOLD(939/845) 19 FRA ENGELSKE TIL DANSKE FORHOLD(939/845) 20 TEORETISK HYPOTESE(999/811) 20 OPERATIONALISERING 22 INDIVIDUALISERET IDENTITET: ORIENTERING MOD INDIVIDUELT INITIATIV PÅ ARBEJDSMARKEDET(1021/809) 22 OMKODNING(1021/809) 23 UDDANNELSE: RESPONDENTENS UDDANNELSESNIVEAU(939/845) 24 OMKODNING(939/845) 25 KLASSETILHØRSFORHOLD(956/843) 26 OMKODNING(956/843) 27 STATISTISK UNDERSØGELSE 29 OVERVEJELSER OMKRING KAUSALITET OG SAMVARIATION(999/811) 29 DATAPRÆSENTATION (1021/809) 29

2 POPULATION OG STIKPRØVE(1021/809) 30 PARTIEL BORTFALDSANALYSE(1021/809) 30 REPRÆSENTATIVITETSTEST 31 DEN CENTRALE GRÆNSEVÆRDISÆTNING(1021/809) 31 KØN(1021/809) 31 ALDER(999/811) 33 VARIABELPRÆSENTATION 35 DEN AFHÆNGIGE VARIABEL(939/845) 35 DE PRIMÆRE FORKLARENDE VARIABLE(939/845) 36 KONTROLVARIABLE(939/845) 37 NONPARAMETRISK ANALYSE 39 UDDANNELSESNIVEAU(956/843) 39 RESPONDENTENS FARS UDDANNELSESNIVEAU(956/843) 40 ANALYSESTRATEGI 41 FREMGANGSMÅDE(939/845) 42 STARTMODEL 42 MAKSIMUM LIKELIHOOD PRINCIPPET(956/843) 43 MODELSØGNING 44 TEST MOD DEN TOMME MODEL LIKELIHOOD RATIO TEST(999/811) 45 FORLÆNS MODELSØGNING(1021/809) 46 WALDTESTEN(1021/809) 46 MODELSØGNINGSTRAPPE(939/845) KOMMENTARER TIL MODELSØGNING(956/843) 48 TEST AF STARTMODEL MOD SLUTMODEL(956/843) 49 MODELKONTROL 50 GRUPPEREDE RESIDUALER PÅ BAGGRUND AF UAFHÆNGIGE VARIABLE(939/845) 51 RESIDUALANALYSE AF INSIGNIFIKANTE VARIABLE(1021/809) 52 HOSMER LEMESHOW TEST(1021/809) 53 PARAMETERLÆSNING 54 PRIMÆRE VARIABLE(999/811) 54 RESPONDENTENS UDDANNELSESNIVEAU(999/811) 54 RESPONDENTENS FARS UDDANNELSE(999/811) 55 KONTROLVARIABLE(956/843) 55 LEDELSESANSVAR(956/843) 55 ALDER(956/843) 55 KØN(956/843) 55 ODDS RATIO(956/843) 56 PRIMÆRE VARIABLE(999/811) 57 KONTROLVARIABLE(956/843) 57 RESULTATPRÆSENTATION 58 2

3 IDEALTYPER(1021/809) 59 RESPONDENTENS UDDANNELSESNIVEAU(939/845) 59 FARS UDDANNELSESMÆSSIGE ORIENTERING(1021/809) 60 KONKLUSION PÅ EMPIRISK HYPOTESE(939/845) 61 TEORETISK DISKUSSION AF RESULTATER 62 UDDANNELSE OG INDIVIDUALISERET IDENTITET(939/845) 62 UDDANNELSE BÅDE KRÆVER OG FREMMER INDIVIDUALISERET IDENTITET(1021/809) 62 KLASSETILHØRSFORHOLD OG INDIVIDUALISERET IDENTITET(956/843) 63 DEN KLASSEAFHÆNGIGE INDIVIDUALISEREDE IDENTITET(999/811) 64 BECK: TILBAGEVIST TEORI ELLER FORUD FOR SIN TID?(999/811) 64 KONKLUSION (999/811; 1021/809; 956/843; 939/845) 66 LITTERATURLISTE 68 BILAG 69 3

4 Indledning Helt grundlæggende, skyldes det den individualiseringstendens, som sociologer har talt om i mange år. At vi i stigende grad løsrives fra de sociale fællesskaber, så det nu er op til os selv at skabe vores egne livsforløb, normer, værdier og karriere. Vi bliver mere ansvarlige for vores egen succes, men det betyder samtidig også, at vi i stigende grad bliver ansvarlige for vores egen fiasko. Klaus Rasborg, Kultursociolog på RUC Kommentaren kommer fra kultursociolog Klaus Rasborg i kølvandet på den økonomiske krise. Han giver her et bud på, hvorfor unge i dag reagerer anderledes end de gjorde i 80 erne, hvor Danmark også oplevede krisetider. Dengang gjorde de unge oprør og fandt fællesskab i at skyde skylden på samfundet som helhed. Anderledes ser det ud i dag, hvor den gængse holdning er, at den enkelte selv er ansvarlig for egen lykke og succes. Nærliggende er det at spørge: Hvad har ændret sig? Hvad er der sket siden samfundsmæssige forhold er blevet til individets personlige hovedpine, og hvilke konsekvenser har dette for den enkeltes identitetsdannelse? Disse spørgsmål og denne undren over vores samtids tendenser har rettet vores fokus mod temaet identitetsdannelse og i særdeleshed, hvordan identiteter skabes i dag. Hvordan præges vores identitetsudvikling af de mønstre af uligheder der er i samfundet, og som vi hver især indgår i? Er identitetsdannelsen blevet noget fuldstændig individuelt, hvor hvert enkelt individ går sig en tur i identiteternes supermarked og shopper mellem uddannelser og karrierer? Hvis alt er individuelt, giver det så overhovedet mening stadig at tale om strukturel ulighed som betingende for identitetsdannelsen, eller er klassediskussionen i forhold til identitetsdannelse helt død? Det er svar på nogle af disse spørgsmål vi i denne undersøgelse vil komme med bud på. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i Ulrick Beck og Mike Savages teorier. De tematiserer begge, hvorledes øget uddannelse præger individet mod en individualiseret identitetsdannelse. På baggrund heraf, vil vi belyse, hvorledes individualiseringstendenserne i høj grad former vores identiteter. Ydermere vil vi undersøge, hvorvidt klassetilhørsforhold stadig præger vores individualiserede identitetsdannelse. Problemformulering Hvorvidt kan uddannelse ses som udtryk for graden af individualiseret identitet, og i hvor høj grad gør klassetilhørsforhold sig til stadighed gældende for individets identitetsudvikling? 4

5 Læsevejledning Overordnet vil denne opgave bestå af flere segmenter herunder det teoretiske og det empiriske. I den teoretiske del, vil vi først foretage en ontologisk afgrænsning af, vores forståelse af identitet som sociologisk begreb. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i Bradleys tematisering af den sociale identitet. Hernæst vil vi redegøre for Ulrick Becks teori om individualisering frem for klasseskæbne i risikosamfundet, samt hvordan dette har betydning for identitetsdannelsen i vores højtudviklede samfund. Herefter følger en redegørelse for Savages tematisering af samme individualiseringstendens. Yderligere vil vi redegøre for hans teoretiske pointe om, at klassehabitus stadig præger identitetsudviklingen. Slutteligt vil vi opstille en teoretisk hypotese, på baggrund af den anvendte teori. Denne teoretiske hypotese og de teoretiske begreber, der indgår, operationaliseres herefter til empiriske og målbare variable fra European Social Survey fra Den efterfølgende empiriske del af opgaven introduceres med et afsnit om vores analysestrategi. I dette afsnit vil vi kort klargøre hvilke statistiske redskaber vi bruger i løbet undersøgelsen. Inden det empiriske arbejde for alvor går i gang gennemfører vi en repræsentativitetstest, for at sikre os at stikprøven er repræsentativ i forhold til populationen. Herefter foretager vi en modelsøgning, for at udtale os på baggrund af den bedst mulige statistiske model, hvorefter vi tester vores hypotese vha. logistisk regression og de dertilhørende metoder til modelkontrol. Efter at have testet vores hypotese empirisk vil vi atter vende os mod det teoretiske udgangspunkt og diskutere vores resultater i henhold til dette. 5

6 Identitet som sociologisk emnefelt Koblingen mellem identitet og social differentiering Social ulighed er et klassisk emne for sociologien og samfundsvidenskaberne. Traditionelt har dette emne været undersøgt med udgangspunkt i klasseulighed, men siden 80 erne har anerkendelsen af andre differentieringsfaktorers vigtighed, såsom køn, alder og etnicitet vundet frem (Bradley 1996:13). Den sociale ulighed er et komplekst emnefelt, som kan studeres fra mange forskellige vinkler. I denne opgave vil vi rette vores fokus mod koblingen mellem social differentiering og identitetsudvikling. Vi vil undersøge hvorledes individets identitet skabes gennem de sociale sammenhænge som individet bevæger sig i, og hvordan den sociale differentiering på denne måde har indflydelse på identitetsskabelse. Begrebet identitet er vidtfavnende og diffust. Identitet kan studeres fra mange vinkler, og fænomenet kan dermed også studeres på utallige måder uden for det sociologiske fagområde. Derfor vil vi indledningsvis foretage en ontologisk afgrænsning af begrebet. Dette gør vi med udgangspunkt i Harriet Bradleys identitetsbegreb, som hun fremlægger i Fractured Identities fra Bradley ser identitetsskabelsen som værende sammensat af modsatrettede og dynamiske sociale differentieringer, der interagerer og gør den enkeltes identitet unik og fragmenteret (Bradley 1996:23). Hun skelner mellem personlig og social identitet, hvormed hun også distingverer hhv. psykologiens og sociologiens emnefelt i forhold til identitet. Vi vil med en sociologisk tilgang beskæftige os med den del af identitetet, som Bradley tematiserer som den sociale identitet. Denne anses som et relationelt forhold, hvor individet definerer sig selv på baggrund af, hvorledes man placerer sig i det samfund man er en del af. Ydermere afhænger den sociale identitet af, hvordan man oplever andres oplevelse af én. Den sociale identitet tager således altid udgangspunkt i et samlet relationssæt af forskellige sociale differentieringsmekanismer som køn, klasse, alder mm. (Bradley 1996:24). Hermed bringer Bradley princippet om intersektionalitet på banen, og tematiserer hvorledes forskellige aspekter i individets liv spiller ind på dennes identitet. Disse forskellige aspekter er også differentieringsfaktorer, som interagerer og har potentiale til at forstærke hinanden. Den sociale identitet er præget af et forhold, som Bradley kalder Ulighedens dynamikker. Med dette refererer hun til, hvorledes uligheden udgøres af relationer med afsæt i køn, klasse, alder og etnicitet, og tematiserer hvorledes disse elementer i komplekse samspil er med til at skabe social ulighed og hierarkiseringer i samfundet (Bradley 1996:7). Således kobler Bradley 6

7 identitetsdannelse med social differentiering. Identiteten skabes i krydsfeltet mellem forskellige sociale differentieringsmekanismer, hvor hun betegner klasse, køn, etnicitet/race og alder som de vigtigste. Bradley pointer dog, at der også kunne opridses andre differentieringsfaktorer, der kunne gøre sig gældende (Bradley 1996:211f). I denne opgave vil vi anvende Bradleys kobling mellem social identitet og social differentiering, idet vi vil undersøge, hvordan sociale differentieringsmekanismer påvirker identitetsudviklingen. I denne sammenhæng vil vi fokusere på klassedifferentieringens indflydelse på identitetsudvikling. Becks individualiseringsteori Individualiseringens konsekvenser for identitetsudviklingen Ulrich Beck udfolder i sin bog Risikosamfundet, hvordan der er sket en betydelig udvikling og forandring af den sociale ulighed og klassemønstrene i det tyske samfund. Beck argumenterer for, at denne ændring i samfundsstrukturen medfører en øget individualisering. Vi vil i det følgende afsnit redegøre for nogle af de mest centrale faktorer, som Beck anser som forudsætninger for den samfundsudvikling. Denne udgøres af en generel elevatoreffekt på baggrund af en uddannelseseksplosion og stigende mobilitet. Det skal bemærkes, at Becks teori er udarbejdet og skrevet ud fra tyske samfundsforhold. I denne opgave vil vi dog applicere hans teori til det danske samfund. Hvordan denne applikation foretages uddybes i operationaliseringsafsnittet. Indledningsvist vil vi bemærke at Beck anfører, at det er vigtigt at skelne mellem individualiseringens karakter i det 18. og 19. århundrede og den individualisering, der gør sig gældende nutidigt. Tidligere har der været en individualiseringstendens der knyttede sig til den borgerlige individualisering, der var baseret på kapitalejendommen og kampen mod feudalstrukturen, hvor individualiseringen hovedsagligt bestod i oprettelsen af retsordenen og retsindividet. Beck mener, at det i dag er en anden type individualisering, der gør sig gældende, den arbejdsmarkedsmæssige individualisering. Denne proces sker i sammenhæng med den stigende velstand, mobilitet og den øgede uddannelse (Beck 1997:132). Det er denne type individualisering vi som følge af Becks tematisering vil fokusere på i denne opgave. Det skal bemærkes at Beck anvender forskellige begrebet når han beskriver det nutidige samfund. Vi vil derfor frit anvende begreber som risikosamfund og præsentationssamfund. 7

8 Forudsætninger for individualiseringen Beck anfører, at den mest fundamentale ændring i samfundet kan beskrives ved en generel elevatoreffekt. Dette begreb refererer til den generelle velstandsstigning, der har fundet sted i alle samfundets lag. Der er sket en kollektiv indkomststigning, der medfører at hele samfundet tager en tur op i elevatoren, hvorved den samlede velstand øges. Beck påpeger, at der følgelig sker en ændring i forholdet mellem levetid, arbejdstid og lønindkomst, således at indkomsten stiger, middel levealderen øges, mens arbejdstiden mindskes. Forholdet mellem arbejdstid og ikke-arbejdstid ændres således, hvilket medfører, at individernes fritid i højere grad frigøres fra arbejdsmarkedet. Dette understøttes af den generelt højere levestandard. Herved sker der en omstrukturering af individernes livsbetingelser, hvilket medfører, at den enkelte får langt flere udfoldelsesmuligheder. Individernes livsbetingelser og udfoldelsesmuligheder kan ikke længere karakteriseres som havende nogen samlede klassekarakteristika, men er derimod lang mere differentierede, og individuelle (Beck 1997:104ff.). Beck mener, at denne differentiering af de individuelle udfoldelsesmuligheder, tydeligt eksemplificeres og forstærkes af to vigtige faktorer: Mobilitet og uddannelse. Mobilitet Beck mener, at elevatoreffekten bl.a. bygger på en samtidig øget geografisk, familiær og social mobilitet. Beck uddyber ikke, hvad den geografiske mobilitet præcis består i, men man kunne forestille sig, at det dækkede den generelle urbanisering, der er sket og den øgede mulighed for flytte sig geografisk til fordel for arbejdet. Beck peger på, at der yderligere sket en øget mobilitet indenfor rammerne af familie og arbejdsplads. Dette bunder i, at individerne i langt højere grad får mulighed for at forme deres eget livsforløb, idet de selv får større bestemmelse over forholdet mellem arbejde og familie. En vigtig faktor indenfor dette område, var kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, der i langt højere grad frigjorde kvinderne indenfor ægteskaberne. Herved skabes der mulighed for mobilitet indenfor familien, idet kvinderne selv bliver medbestemmende ift. deres livsforhold. Der skete ligeledes en forøgelse af den sociale mobilitet. Det blev således i højere grad muligt at ændre på afhængighedsforholdet mellem ens sociale oprindelse, og ens egen opnåede sociale position. Mobiliteten på de forskellige områder, og summen af disse, er alle tendenser, der fremmer individualiseringsprocessen og fører til den individualisering Beck mener gør sig gældende (Beck:127f). 8

9 Uddannelse Den anden differentieringsfaktor Beck illustrer vigtigheden af ift. elevatoreffekten er uddannelse. Hvor der før var et stabilt modsætningsforhold mellem de mange uuddannede og de få uddannede i form af social klasse, skete der en forskydning. Den store økonomiske og industrielle vækst i efterkrigstiden og udviklingen af teknologien, betød at kravet til højere uddannet personale skærpedes. Herved mistede grundskolen meget af sin betydning og de videregående uddannelser tilegnede sig langt mere betydning, idet uddannelse i langt højere grad blev en forudsætning på arbejdsmarkedet. Dette medførte hvad der populært er blevet kaldet uddannelseseksplosionen. Forøgelsen af uddannelse skete i alle lag i samfundet. I den laveste ende af skalaen betyder det, at der nu var langt flere piger og drenge der afslutter grundskolen samt de højere skoleuddannelser. I den anden ende af skalaen skete der en kvantitativ udbygning af universiteterne og de højere læreanstalter, hvilket ligeledes medførte at langt flere kvinder og mænd tilegner sig de højere uddannelser (Beck 1997:129f.). Således illustrerer Beck, hvordan den øgede mobilitet, samt uddannelses øgede betydning, medfører en ændring i samfundsstrukturen, idet der er sket en differentiering af muligheder for den enkelte. Disse to forhold ved elevatoreffekten medførte samlet, at der er sket en øget individualisering i samfundet. Vi vil i det følgende afsnit komme yderligere ind på, hvilke konsekvenser individualiseringen har for identitetsudviklingen. Individualiseringens konsekvenser for identitetsudviklingen Den øgede individualisering i samfundet medfører, at det der før var en samlet arbejderklasse, ikke længere er samlet, men derimod fragmenteret og differentieret. Den enkelte står nu alene og er i langt højere grad selv ansvarlig for fremskaffelsen af egne livsfornødenheder. Dette står i stærk kontrast til tidligere, hvor individets skæbne i langt højere grad var forudbestemt af dennes sociale miljø. Man kunne dengang i højere grad tale om en klasseskæbne, hvilket ikke længere er tilfældet. Beck påpeger herved, at lønarbejdet ikke længere er præget af et klassemønster, men at lønarbejdet derimod individualiserer de sociale klasser (Beck 1997:132f). Individualiseringen medfører ifølge Beck, at der sker en markant ændring i individernes identitetsudvikling. Når man ikke længere kan binde sin identitet op på et klassetilhørsforhold, må man finde andre holdepunkter. Identitetsudviklingen baserer sig herved på individets egne valg, orienteringer, og handlinger, hvilket ligger et stort ansvar på individets skuldre. Individet er selv 9

10 ansvarlig for at opnå de mål man sætter sig, og må selv kæmpe for at opnå en ønsket position i samfundet. Beck anfører, at individet derfor i langt højere grad, end tidligere, bliver afhængig af uddannelse, idet uddannelse kan være vejen til gode positioner på arbejdsmarkedet, og herved attråværdige positioner i samfundet. Beck påpeger i denne sammenhæng, at uddannelse skaber en øget afstand til opvækstmiljøet og de her tilhørende klassemønstre. Denne afstand forårsager ifølge Beck, at der opstår mange differentierede positioner i samfundet, der er uafhængige af klassemønstre i opvækstmiljøet (Beck 1997:130). Således får uddannelsessystemet karakter af at være en ny sorteringsmekanisme, der differentierer individer og skaber nye former for ulighed. Dette skyldes, at vejen gennem uddannelsessystemet kræver en individualiseret orientering. Den enkelte må orientere sig mod en social opstigning, for at begå sig i uddannelsessystemet. Det er op til den enkelte at klare sig godt, og få en god uddannelse, ligesom det er op til den enkelte at udnytte uddannelsesmulighederne. Således bliver individualiseringen i uddannelsessystemet en grundlæggende del af individernes bevidsthed og derved deres identitet. Individualiseringen bliver fundamentet for identitetsudviklingen, idet individerne bliver bevidste om det individuelle ansvar, der ligger på deres egne skuldre. Uddannelsessystemet bliver en mekanisme, der fremmer denne individualisering, også indenfor identitetsudviklingen. Beck mener, at individualiseringen bevirker, at uddannelse både kræver og fordrer en individualiseret orientering fra individerne. Det faktum at uddannelse yderligere individualiserer individerne viser sig eksempelvis ved kravet om, at man kan levere en individuel præstation ved eksamener og prøver. Yderligere gør uddannelse, afhængig af varighed og indhold, i højere grad individet i stand til at fungere selverkendende og reflekterende. Uddannelse fungerer herved som en instans der påvirker identitetsudviklingen direkte. Ifølge Beck betyder dette, at des mere uddannelse man har, des mere individualiseret orientering vil man have (ibid.:130). Individualiseringens værdisystem På den værdimæssige front er der også sket forandringer qua individualiseringen, hvilket har haft særlige konsekvenser for identitetsudviklingen, da værdiorienteringer kan ses som værende et udtryk for identitet. Hvis man sammenligner 50 erne og 60 ernes værdisystem med individualiseringens værdisystem ses dette tydeligt. 50 erne og 60 ernes vestlige industrisamfund var karakteriseret af en bred enighed om, at lykke og værdi i livet handlede om at stræbe efter et lykkeligt familieliv, gode materielle betingelser og generelt bedre levestandard (Beck 1997:156). I præstationssamfundet har individualiseringen haft konsekvenser for disse værdier. Nu tales der i 10

11 langt højere grad om selvrealisering og om at være tro mod sin egen identitet. Det handler om at finde sig selv. Individets pligter ændres ligeledes. Fra den traditionelle idé om, at pligten først og fremmest var overfor familien og den klassesammenhæng man befandt sig i, har denne etik ændret sig til, at individets fornemmeste pligt er over sig selv. Pligten overfor sig selv medfører hermed en søgen efter nye og mere individuelle livsformer, f.eks. ved at skabe nye sociale relationer indenfor en traditionel institution som familien. Disse nye relationer skabes på baggrund af og i overensstemmelse med individets spørgsmål til sig selv: Hvordan bliver jeg mest lykkelig og tilfreds? (Beck 1997:157). Herved er der sket en fundamental ændring i individernes identitet, idet denne bliver en selvrealiseringsproces. Beck peger dog på, at det ikke er alle samfundets grupper, der orienterer sig således. Det er primært de unge og veluddannede, som vender blikket indad og ser forbi traditionerne for at skabe deres identitet. Det er især disse veludannede unge, der har de bedste forudsætninger, der forstår at orientere sig individuelt i det præsationssamfundet. I kontrast hertil står gruppen af ældre, fattige og dårligt uddannede, som stadig i høj grad er bundet til de gamle værdier fra industrisamfundet (Beck 1997:157). Denne forskel i værdiorientering er afgørende for, hvilke individer der bedst klarer tilværelsen i det individualiserede præstationssamfund. Hermed er de unge, veluddannede og omstillingsparate individer, som har lært selv at skabe deres identitet, også bedre i stand til at imødekomme og mestre de krav, et individualiseret arbejdsmarked efterspørger. Fra kollektiv til personlig skæbne på arbejdsmarkedet Den øgede individualisering i risikosamfundet, slår ind på alle områder i samfundet. Beck eksemplificerer dette ved at illustrere, hvorledes individualiseringen præger arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden. Beck peger på, at der er sket en demokratisering af arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at alle erhvervsgrupper i samfundet, direktører som fabriksarbejdere, risikerer at blive udsat for arbejdsløshed. Risici bliver en præmis på arbejdsmarkedet, og selvom man sidder i en høj og indflydelsesrig stilling kan man ikke vide sig denne sikker (Beck 1997:150). Dog peger Beck på, at risikoen er differentieret, og at der er grupper, der i højere grad end andre udsættes for arbejdsløshedsrisikoen. Han ser en tendens til, at arbejdsløsheden rammer hårdest hos de i forvejen dårligst stillede grupper. Dette er især gruppen af folk med kort eller ingen uddannelse, ældre, gæstearbejdere, kvinder mm. (Beck 1997:146). Der er således risikogrupper i samfundet, der i højere grad udsættes for arbejdsløshed, og som Beck betegner som de nye fattige. De nye fattige skal ikke forstås som en ny klasse, skabt af risikosamfundet, da denne gruppe ikke har noget fælles tilhørsforhold eller fælles kampe og ideologier. Da alle i samfundet er udsat for arbejdsmarkedets 11

12 risici, bliver skæbnen som værende arbejdsløs set som noget individuelt, i stedet for noget klassespecifik. Denne skæbne rammer markedsindividet og opleves ikke længere som en kollektiv skæbne (Beck 1997:146). Selvom store grupper bliver arbejdsløse, er de nye fattige ikke hvad man kunne betegne som kollektivt fattige. De lider en personlig og individuel skæbne, som rammer livsfasespecifikt ned i det enkelte menneskes tilværelse (Beck 1997:145). På denne måde peger Beck på, at klassebegrebet ikke længere er tilstrækkeligt i analysen af risikosamfundet, idet der ikke længere gør sig nogle klassemønstre gældende, men derimod kun individualiserede tendenser. Det individualiserede arbejdsmarkeds påvirkning på identitetsdannelse Arbejdsløshedens sammenfald med den klassesammenhængsløse individualisering medfører bl.a., at individet i højere grad internaliserer arbejdsmarkedets eksterne faktorer og værdier i sin identitetsdannelse (Beck 1997:151). Hvor arbejdsløsheden kan starte ud som et forbigående problem, vil individerne til sidst identificere sig med denne, hvis denne går hen og bliver permanent. Eksterne arbejdsmarkedsmæssige faktorer internaliseres herved hos individerne og opleves som en personlig utilstrækkelighed, hvilket betyder, at arbejdsløsheden bliver en del af individernes identitet. Beck peger på det paradoksale i, at en stigende arbejdsløshed, hvor flere og flere går ledige, stadig skaber en stadigt større individuel følelse af fiasko (Beck 1997:149). Risikoen, der er forbundet med lønarbejdet skaber hermed ingen fælles solidaritet, da problemerne ikke anses som værende af kollektiv art (Beck 1997:156). Et samfund med ulighed er ikke et klassesamfund Selvom Beck mener, at klassemønstrene er forsvundet, er dette bestemt ikke tilfældet med den sociale ulighed. Selvom klasserne er eroderet bort, er dette ikke i overensstemmelse med Marx vision om et klasseløst samfund. Tværtimod peger Beck på, at individualiseringen skaber en øget eller i mindste fald konstant social ulighed (Beck 1997:158). Dette påvirker det enkelte individ således, at samfundsmæssige kriser får individet til at fremstå utilstrækkeligt. Der sker hermed en pseudolegitimering af den sociale ulighed som værende selvforskyldt, og ikke noget samfundet er skyld i (Beck 1997:159). Beck anfører, at selvom der i alle dele af samfundet sker en øget velstandsstigning, reducerer dette ikke uligheden i samfundet. Selvom velstanden er øget på alle samfundets niveauer grundet elevatoreffekten, er uligheden mellem de øverste og nederste i hierarkiet bevaret. Dette er netop det særegne ved elevatoreffekten: alle lag i samfundet bevæger sig op, men uligheden forbliver. Det er hermed en fejlslutning at konkludere, at den øgede samfundsvelstand er et tegn på en mindskelse af 12

13 uligheden, idet uligheden er konstant. Beck anfører dog, at selvom uligheden er bevaret, har dens karakter ændret sig. Uligheden kan ikke længere siges at have en klassemæssig karakter, men er derimod, på baggrund af individernes differentierede livsbetingelser, blevet individualiseret (Beck 1997:123). Individualiseringen i samfundet medfører herved ligeledes en individualisering i uligheden (Beck 1997:148). Ifølge Beck er klassebegrebet ubrugeligt for nutidens samfund, da det referer til noget strukturelt kollektivt. Dette skyldes, at sådanne tendenser ikke længere gør sig gældende, da de er veget bort for den individuelle differentiering. Måden hvorpå man tematiserer ulighed i samfundet må derfor nytænkes ifølge Beck. Han mener, at det er vigtigt at distingvere mellem klassemønstre og social ulighed, idet sociale ulighed er differentieret og ikke længere kan siges at være klassebestemt. Det er således en fejlslutning at konkludere, at et samfund med ulighed er et samfund med klasser. Uligheden og klassemønstrene kan ifølge Beck forandre sig uafhængigt af hinanden. Dette er netop, det der er sket med elevatoreffekten på baggrund af individualiseringen. Ulighedens kvalitative karakter er forandret, men dens kvantitative karakter er stabil, hvorfor klassemønstrene er forsvundet (ibid:144). Mike Savages reintroduktion af klasse Som beskrevet i de foregående afsnit mener Beck, at individualiseringen har fået en fremtrædende rolle for identitetsdannelsen, hvorimod klasse ikke længere har betydning for dannelsen af identitet. Mike Savage deler det synspunkt, at individualiseringen har fået en stigende indflydelse på identitetsdannelsen, og han er samtidig enig i, at klasse ikke længere er synligt i den forstand, at individerne ikke længere identificerer sig ud fra et tilhørsforhold til en klasse. Men til trods for klassetilhørsforholdenes usynlige karakter, mener Savage dog ikke at dette betyder, at klasse ikke påvirker identitetsdannelsen (Savage 2010: 101). Tværtimod peger Savage på tre aspekter, som han mener medfører, at klassetilhørsforholdets påvirkning af identitetsdannelse må reintroduceres. Disse tre aspekter udgøres af en teoretisk pointe om (1) det relationelle forhold ved identitetsdannelse, der fører over i en (2) tematisering af, hvordan klassehabitus gør sig gældende samt (3) en behandling af den nye implicitte måde, hvorpå individer præges af klassetilhørsforhold i deres identitetsudvikling. Det relationelle forhold ved identitetsdannelse Savages teoretiske pointe om det relationelle forhold ved identitetsdannelsen, tager udgangspunkt i, at Savage er uenig med Beck på et grundlæggende teoretisk niveau, om hvad der ligger til grund for 13

14 identitetsdannelsen i sin helhed. Ifølge Savage overser Beck, at identitet må ses som en relationel konstruktion. Dette bunder i, at skabelsen af en identitet beror på muligheden for at kunne stille sig i forhold til noget andet, og dermed skabe sin egen identitet. Det er gennem distinktionerne til andre, at man bliver noget selv. I skabelsen af en individuel identitet fungerer klasse ifølge Savage som noget man kan stille sig i forhold til. Klassebegrebet bliver hermed en vigtig del af individualiseringen, da klasse fungerer som et nødvendigt pejlemærke, hvorudfra man kan definere sin egen identitet. Savage finder, at de fleste ikke ønsker at placere sig i en klasse, men i stedet nærer et ønske om at være normale. Dette viser sig enten ved, at de slet ikke vil identificere sig ift. klassebegrebet, eller ved en stærk overvægt af placeringer i middelklassekategorien, der opfattes som det mest normale. Ifølge Savage er det netop i denne almindelige middelklasse at klassebegrebet er svagest, hvilket giver individerne flest mulige udfoldelsesmuligheder i deres skabelse af en individuel identitet (Savage 2010:117). Savage pointerer, at gennem denne identitetsskabelse ud fra et normalitetsbegreb genindføres klassebegrebet usynligt i identitetsudviklingen (ibid.:117). Det at være normal er i sig selv kun noget ift. det der er over og under, som herved defineres som unormalt (ibid.:115f). Selvom klasse på én vis mister sin betydning for individernes skabelse af identitet, idet individerne ikke længere definerer sin identitet inden for klassebegreber, får klasse betydning i dens funktion af en referencekategori, som individerne skaber deres identitet ud fra ved at tage afstand fra den (ibid:117). Individualisering af klasseidentiteten Med den relationelle pointe i sin teoretiske bagage udfolder Savage sin pointe om, at klassehabitus stadig har en betydningsfuld karakter for individernes identitetsdannelse. Dette tager udgangspunkt i hans behandling af, hvordan identitetsdannelsen har ændret sig markant fra eksplicit at bygge på et klassetilhørsforhold, til at være fuldkommen individualiseret. Denne udvikling tematiserer Savage ved at beskrive, hvordan arbejdsmarkedets udvikling har medført nye orienteringer for identitetsdannelsen. Den gamle klasseidentitet den frie arbejder Ifølge Savage er der overordnet sket et skift i forhold til, hvilken klasseidentitet der opfattes som fri og individuel. Han beskriver, hvordan det i det tidligt moderne samfund netop var den manuelle maskuline arbejderidentitet, der gav muligheden for fri identitetsudvikling, hvorimod arbejderidentiteten i dag opfattes som ufri og afhængig (Savage 2010:134). 14

15 Grunden til at det manuelle arbejde ansås som i højere grad at stemme overens med en fri identitetsdannelse, var ifølge Savage, at arbejdernes instrumentelle tilgang til deres arbejde gav dem frihed til selv at forme deres eget liv og identitet. Arbejdet opfattedes af arbejderne kun som et middel til at nå et mål i form af penge, hvilket gav dem mulighed for, at holde deres fritid og identitet fri fra arbejdets indflydelse. I det manuelle arbejde var individerne på denne måde frie som arbejdere til at skabe den individuelle identitet, de ønskede. Ansatte højere oppe i hierarkiet havde derimod ikke samme frihed, da man opfattede mere ansvar og lederskab, som medførende mindre frihed til selv at skabe egen identitet, idet man var firmaets mand (Savage 2010:127). For dem fungerede arbejdet ikke længere blot som et middel, men i højere grad blev det også et mål i sig selv i form af karrierer, hvilket betød, at de mistede den totale frihed ift. deres fritid og identitet. (ibid.:126). De der havde højere stillinger var som konsekvens af deres ansvar bundet til at give mere af sig selv til firmaet, og de havde dermed ikke den samme frihed, som arbejderne lavere i hierarkiet. Ønsket om frihed til selv at kunne skabe sin identitet kunne således kun forenes med arbejderidentiteten. Der eksisterede derfor en stærk kulturel association mellem arbejderklassetilhørsforholdet og den fri identitetsdannelse, hvilket fordrede en stærk eksplicit identifikation med arbejderklasseidentiteten (ibid.:128). Nedbrydelse af den gamle klasseidentitet Ligesom Beck mener Savage, at individualiseringen medfører, at den gamle stærke identifikation med en klasseidentitet er aftagende. Som beskrevet ovenfor mener Savage, at der sket et skift væk fra den tidligere klasseidentifikation. (Savage 2000:134). Hvor det manuelle arbejde før ansås som det frigørende, anses det nu i højere grad som underordnet og begrænsende, hvilket har givet middelklassens karriereorienterede arbejdsformer pladsen som den nye vej til frigørelse og individualisering. Årsagen til denne nedbrydelse af den manuelle arbejders frie rolle, mener Savage er sket på baggrund af flere faktorer. I denne sammenhæng består de centrale forudsætninger især i en ændring i oplæringsprocessens karakter, en ny afhængighed af arbejdsgiveren, teknologiens udvikling og servicefagenes udbredelse 1. Selve oplæringsprocessen er ikke længere kendetegnet ved frihed. Der er sket et markant skift fra en førhen fri oplæring gennem mesterlære, hvor arbejderne havde en relativ autonomi og uafhængighed i forhold til at videreføre og udføre arbejdet. I dag eksisterer der mere bureaukratiske oplæringsformer, hvor man skal følges nøje planlagte skemaer, der kommer oppefra. Dermed 1 Savage oplister i alt 7 årsager, der udover de 4 beskrevne indbefatter: kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, øget immigration og forskellige syn på fagforeningernes ændrede rolle (Savage 2010:134ff). 15

16 overlades der meget lidt frihed til at arbejderne selv kan præge oplæringen og videreførelsen af arbejdet. Ydermere er koncentrationen af unge mænd, der er midlertidigt ansat i manuelle jobs blevet større. Dette har medført at det manuelle arbejde har mistet sin status om et ærefuldt arbejde, og nu i højere grad anses som et opstartsjob, man helst skal videre fra (Savage 2000: 134f). Herudover var arbejderne tidligere frie og uafhængige i deres ansættelse, idet de havde mulighed for altid at kunne sælge deres arbejdskraft til andre. Dog er denne frihed forsvundet på grund af stigningen i arbejdsløsheden, der især ramte de manuelle arbejdere. Manglen på jobs gjorde det sværere for arbejderne at finde arbejde og de blev dermed langt mere afhængige af deres arbejdsgiver (Savage 2000:135f). I takt med udviklingen af teknologien er det maskuline ved det manuelle arbejde eroderet. Dette skyldes. at teknologiens udbredelse fysisk har lettet arbejdsgangene. Man skal ikke længere være fysisk udholdende, man skal blot kunne klare det meget ensformige masseproducerende arbejde. Samtidig har teknologiens evige krav til innovation og nytænkning undermineret de ældre svendes tidligere status som de vise færdigudlærte læremestre, der vidste alt der var nødvendigt (Savage 2000: 136). Herudover har servicefagenes ekspansion haft en afgørende rolle for den aftagende frihed i det manuelle arbejde. Det manuelle arbejde blev tidligere vurderet ud fra det produkt, som arbejderen leverede. Dette gav derfor arbejderen frihed til selv at planlægge sin tid og arbejdsgang. Men i servicearbejde findes der ikke på samme måde er et endeligt produkt, da det er stort set umuligt at adskille selve arbejdet fra produktet og dermed bliver der derfor ikke tid eller frihed til at drive den af (Savage ). Således påpeger Savage, at flere forskellige udviklingstendenser i organiseringen af arbejdet har undermineret friheden i det manuelle arbejde, og dermed fungerer den kulturelle association mellem uafhængighed og manuelt arbejde, ikke længere som en kulturel markør af social signifikans (Savage 2000: 139). Individualisering af middelklassens karriereorientering Overordnet medgiver Savage således Beck, at den tidligere klasseidentitet er på retur til fordel for omfattende individualiseringstendenser. Disse knytter sig ifølge Savage til det forhold, at der har været en generel bevægelse, der har orienteret sig mod det at have en karriere frem for et job. Hvor man tidligere har set karriere som et middelklassefænomen, har middelklassen ikke længere monopol på denne orientering (Savage 2010:39). Selvom båndet mellem middelklassen og karriereorienteringen stadig består, er denne relation blevet stadig mere kompleks. For det første forfølger en stor del af middelklassen ikke blot konventionelle bureaukratiske karrierer. I stedet 16

17 efterstræber de konsulentarbejde og selv-ansættelser, hvilke de forsøger at opnå gennem en række forskellige selvstændige entrepreneurial strategies, frem for blot at følge de traditionelle avancement-skemaer inden for firmaet. Ydermere påpeger Savage, at mange manuelle arbejdere ikke blot betragter deres arbejde som et job, men i stedet ser det som et skridt på vej op ad karrierestigen (ibid.:140). Karriereorienteringen er således ikke længere middelklassespecifik, men snarere individuel. Den nye individuelle karriereorientering knytter sig ifølge Savage til en generel individualiseringstendens, der reformulerer karrierens betydning. Fra 1880 og frem til 1914 knyttede karrieretermen sig til en distinktion mellem mekanisk og intellektuelt arbejde, hvoraf middelklassekarrieren hæftede sig til sidstnævnte (ibid.:130). Således fungerede karrieren før som et middel til at distancere sig selv fra arbejderklassen, hvorimod den nu redefineres som et selvrealiseringsprojekt, der gør det muligt for individerne at følge deres egne livsprojekter, og giver dem ressourcer og udsigt til selvudvikling (ibid.:140). Karrieren fungerer på denne måde som et middel til at forme egen identitet. I denne sammenhæng trækker Savage på Du Gays (1996) begreb om enterprising subjects. Disse defineres som individer, der kalkulerer og arbejder med sig selv med forbedring for øje, hvilket sker gennem lønforhandling, meritforbedring og anti-loyalitet overfor ansættelser. På denne måde lever de livet som var det en kontinuerlig selvrealiseringsproces (ibid.:140). Savage peger på yderligere to skift, der har understøttet individualiseringen af middelklassekarrieren. Det første afgørende skift består i den aftagende rolle af symbolsk sanktionerede statusdelinger mellem ansatte på arbejdspladserne. Hvor man før havde opdelte kantiner, toiletter og forskellige pensionsopsparingsskemaer, er disse nu i store træk lige for alle. Selvom Savage anerkender, at denne udvikling sker i forskellige tempi fra arbejdsplads til arbejdsplads, betyder denne fjernelse af demarkatoriske anordninger, at man ikke længere synligt kan måle karriereudviklingen. Samtidig sker der et skift ift. karriereudsigten for alle grupper. Tidligere knyttede forskellige karrieretrin sig til askriptive sociale markører som social klasse, alder og køn sig til. Nu er det afgørende, hvorvidt man har udviklet sin egen selvidentitet i en retning, så man kan bibringe den grad af enterprise en given stilling eller forfremmelse kræver. På linje med Beck tematiserer Savage, hvordan denne udvikling betyder at vi flytter os fra sikre til risikable livsforhold (ibid.:141). Det er nu op til individet selv at skabe sin egen identitet og livsforhold. Vi kan ikke ligge os op af en klasseidentitet, men må performe vores egen identitet. 17

18 Reintroduktion af klassetilhørsforholdet og dets påvirkning af identitetsdannelse Som det fremgår ovenfor komplimenterer Savages tematisering af individualiseringen af middelklassekarrieren i store træk Becks individualiseringsteori i Risikosamfundet. Der er dog en afgørende forskel mellem de to, idet Savage som sagt mener, at individualiseringstendenserne medfører en re-introduktion af klasseforholdenes betydning for identitetsdannelsen. Savage argumenterer for, at det forhold, at den nye karrierekultur udlejrer individers identitet fra sociale klassemarkører bevirker, at klasseforskellenes betydning genforstærkes. I denne sammenhæng trækker Savage på Bourdieus habitusbegreb. Selvom adgangen til forskellige stillinger ikke længere reguleres af social baggrund, mener Savage, at individernes klassehabitus bliver afgørende for, hvilken karriere de efterstræber. Således vil der være en betydeligt højere sandsynlighed for, at ansatte med middelklassebaggrund sætter sig højere mål end de med arbejderklasse baggrund. Klassetilhørsforholdets implicitte påvirkning betyder, at klassehabitus slår stærkere igennem, idet individers dispositioner ikke tydeligt fremstår som klassebestemte: The power of class habitus becomes more powerful in that it is the implicit assumptions held by individuals from different backgrounds about what constitutes a good career which play a key role in leading individuals onto different kinds of career pathways (Savage 2010:142). Det er således de klassehabituelle dispositioner, der er afgørende for, hvordan individer ledes ind i forskellige karriereforløb. Det står ikke individerne helt frit for at skabe egen identitet gennem den nye karriereorientering, da deres orienteringer ifølge Savage altid vil være styret af deres sociale baggrund. Det er her en afgørende tvist står mellem Beck og Savages individualiseringsteorier. Mens Beck tematiserer, hvordan individualiseringen udfaser klassetilhørsforholdets betydning for identitetsskabelsen, argumenterer Savage for, at individualiseringen bestemt ikke udfaser klasse, men snarere individualiserer klassetilhørsforholdets påvirkning af identitetsdannelsen. Savage mener således, at klassetilhørsforholdets implicitte karakter/usynlighed ikke betyder, at klassebaggrund ingen betydning har. Tværtimod betyder individualiseringen af klassetilhørsforholdet, at den sociale differentiering, der følger af de dispositioner vi med vores identitet fortager, blot synes klasse-u-specifikke. Klasse nu som noget man ikke er Årsagen til at klassetilhørsforhold er blevet usynlige i vores samtid bunder ifølge Savage i, at individerne ikke længere ønsker at placere sig i klassens begrænsende boks. Dette skyldes, at klassebegrebet i takt med individualiseringens fremherskende betydning er blevet forvandlet fra et 18

19 førhen frigørende begreb til et uønsket mærkat, der opfattes som begrænsende for muligheden for at udvikle sin egen individuelle identitet (Savage 2010:126). Individualiseringens fordring om selv at kunne forme sin egen individuelle identitet, som ikke baseres på brede definitioner af klasse, står således i dag i klar modsætning til klassebegrebet. Individerne er klar over, at der i klasseidentifikationen medfølger klare foruddefinerede rammer og normer, som medfører en forud defineret udvikling af en bestemt klasseidentitet. Dermed begrænser klassebegrebet individernes mulighed for individuelt at forme sin identitet fri af på forhånd skabte rammer (ibid.:112). Savage understreger dog, at klasse stadig er en faktor, der spiller ind på identitetsdannelsen, men grundet det individuelle ønske om at skabe sin egen individuelle identitet, fungerer klasse nu ikke længere som det individerne definerer deres identitet ud fra. I stedet for at bruge en klasseidentifikation positivt, bruger individerne i højere grad klasse som det, man distingverer sig fra. Klassebegrebet fungerer som en målestok, hvorudfra individerne kan måle deres eget liv og identitet, netop ved at tage afstand fra de fastlåste klasse-roller. Klasse fortsætter således med at være en afgørende faktor i individernes identitetsskabelse blot som en målestok for, hvad man er forskellige fra og ikke længere hvad man tilhører (ibid.:113). Applikation af teori på danske forhold Fra tyske til danske forhold Becks tematiseringer af risikosamfundet sker på baggrund af de ændringer han ser gøre sig gældende i Tyskland. Vi vil derfor indledningsvist pege på nogle ligheder mellem tyske og danske forhold, der medfører at Becks tematiseringer kan overføres til det danske samfund. Danmark er ligesom Tyskland et af de bedst bemidlede lande i Europa, og er ligesom Tyskland demokratisk styret. Beck peger i sin teori på, hvordan mere uddannelse og øget mobilitet fungerer for forudsætninger for individualiseringstendensen i det tyske samfund (Beck 1997:127f). Disse udviklinger, har også fundet sted i Danmark. Siden 1960 erne har Danmark fungeret som et åbent samfund kendetegnet ved høj grad af social mobilitet, hvor langt flere end tidligere krydser grænserne mellem de sociale lag (Leksikon 2012a). I Danmark forekom i 60 erne og 70 erne det, der populært betegnes som Uddannelseseksplosionen. Universiteterne oplevede i denne tid en hidtil uset interesse, og i midthalvfjerdserne måtte der for første gang indføres adgangsbegrænsninger (Danmarkshistorien 2012). Becks tematiseringer af øget mobilitet og uddannelse, er altså tendenser der også er forekommet i Danmark. Vi mener derfor at Becks 19

20 individualiseringsteori kan overføres til danske forhold, idet forudsætninger herfor direkte genfindes i danske sammenhænge. Fra engelske til danske forhold Savages betragtninger om det moderne samfund tager udgangspunkt i engelske forhold. Ligesom Tyskland og Danmark er England et vestligt europæisk land, som har haft en modernitetsudvikling på linje med mange andre lande i Europa. Som beskrevet oplister Savage flere udviklingstræk, der har fungeret som forudsætninger for den frie, maskuline, manuelle arbejders tilbagegang og den individualiserede karriereorienterings opblomstring (Savage 2000:134ff). Vi vil især rette fokus mod den ændring, der er sket i oplæringen af manuelle arbejdere samt servicesektorens udvidelse. Disse tendenser genfindes i Danmark, hvor mesterlæren afskaffedes i 1956, og de tekniske skoler blev indført (Leksikon 2012b). Lige sådan er har servicesektorens udbredelse også fundet sted i Danmark (Kühle 2006:176). Hermed ses en parallel i forhold til det engelske samfund, hvormed vi mener det plausibelt at applicere Savages teori til det danske samfund. Teoretisk hypotese Ovenfor har vi redegjort for hhv. Beck og Savages tematisering af, hvordan der eksisterer en individualiseringstendens i vore dages højtudviklede samfund, der generelt præger identitetsudviklingen. Hvor Beck argumenterer for, at individualiseringen af den sociale differentiering overordnet har medført, at klassesammenhænge ikke længere præger identitetsdannelsen, mener Savage, at klassetilhørsforholdenes indflydelse langt fra er forsvundet. I stedet er klassesammenhænge, akkurat ligesom andre sammenhænge, blevet individualiserede, hvilket betyder, at der i stedet opstår individualiserede klasseidentiteter, der gennem klassehabituelle dispositioner præger individernes identitetsdannelse. I forlængelse af disse teoretiske markeringer, ønsker vi i danske sammenhænge at undersøge, hvorvidt de individualiseringstendenser, som de er enige, om påvirker identitetsdannelsen i det højtudviklede samfund. Ydermere ønsker vi at undersøge, hvorvidt disse individualiseringstendensers påvirkning er klassefrie eller om de stadig præges af en klassehabitus. Det første forhold, vi undersøger, består således i, at begge teoretikere mener, at der er en forskel på i hvor høj grad ens identitet er individualiseret, alt efter hvor meget uddannelse man har. Man vil derfor kunne se en sammenhæng mellem graden af uddannelse og graden af individualiseret 20

21 identitet. I forhold til Becks teori vil vi undersøge hans påstand om, at uddannelsessystemet bliver en mekanisme, der fremmer den individualiserede identitetsudvikling. Herunder at individualiseringen bevirker, at uddannelse både kræver og fordrer en individualiseret orientering fra individerne. Dette betyder ifølge Beck, at des mere uddannelse man har, des mere individualiseret orientering vil man have (Beck 1997:130). Ydermere understreger Beck, at den individualiserede værdiorientering understøtter denne sammenhæng ydereligere, idet den er afgørende for, hvilke individer der bedst klarer tilværelsen i det individualiserede præstationssamfund. Beck peger på, at veluddannede individer, der har lært selv at skabe deres identitet, er bedre i stand til at imødekomme og mestre de krav, et individualiseret arbejdsmarked efterspørger (ibid.:157). Vi vil derfor undersøge Becks tematisering af, at de individualiserede identiteter vil genfindes i graden af uddannelse. Det tilsvarende forhold undersøger vi ift. Savages teori, idet Savage i hans tematisering af the enterprising subjects påpeger, hvordan selvrealiseringsprocessen sker gennem meritforbedring (Savage 2000:140). Hermed vil højtuddannede i højere grad have individualiserede orienteringer end lavere uddannede. Konkret undersøger vi derfor sammenhængen mellem uddannelsesniveau og individualiseret identitet. Det andet forhold, vi undersøger, knytter sig til den teoretiske uenighed, der findes mellem Beck og Savages behandling af, hvorvidt klassetilhørsforhold påvirker den individualiserede identitetsdannelse. Vi vil således undersøge Savages tese om, at individer i høj grad stadig præges af klassetilhørsforhold i deres identitetsudvikling. Savage argumenterer med udgangspunkt i en generel teoretisk pointe for, at identitetsskabelse ikke kun udvikles positivt, men også defineres negativt ift. noget andet, hvorfor identitetsdannelse er et relationelt foretagende (Savage 2000:113f). Ydermere tematiserer Savage, hvordan individernes identitetsdannelse stadig præges af en særlig klassehabitus gennem afgørende dispositioner, samt hvordan klassetilhørsforholdet har fået en ny implicit karakter (Savage 2000:107). Vi vil derfor undersøge, hvorvidt individernes klassetilhørsforhold slår igennem ift. graden af individualiseret orientering. Konkret undersøger vi således sammenhængen mellem individernes klassetilhørsforhold og graden af individualiseret identitet. 21