Almindelig praktik afløser skolepraktik

Transkript

1 20. JANUAR 2005 PRAKTIKPLADSER Skolepraktik afløses af ordinære praktikforløb ude på virksomhederne, viser nye tal. Almindelig praktik afløser skolepraktik Fire ud af fem skolepraktikpladser erstattes Ændring i antal praktikpladser Alm. praktik Skolepraktik Autouddannelsen +185 (24%) +43 (10%) Elektriker +168 (15%) -15 (-3%) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen -46 (-28%) -39 (-35%) Snedkeruddannelsen +45 (25%) -26 (-20%) Træfagenes byggeuddannelse +243 (15%) -80 (-11%) Data- og kommunikationsuddannelsen +62 (18%) -196 (-29%) Kontoruddannelse med specialer -129 (-4%) -316 (-46%) Teknisk designer +26 (14%) -63 (-29%) I alt +554 (7%) -692 (-20%) Anm: Tallene viser udviklingen fra primo januar til ultimo november 2003 og samme periode i Kilde: UNI-C Statistik og Analyse under Undervisningsministeriet. 1 Stoppet for skolepraktik på otte udvalgte erhvervsuddannelser ser ikke ud til at give lange køer af unge, der må opgive deres drøm om at få en erhvervsuddannelse. Allerede inden stoppet trådte i kraft ved årsskiftet, var tilgangen til skolepraktik på vej ned, og for hver fem skolepraktikpladser, der er faldet bort, er der oprettet fire praktikpladser på virksomheder. Det viser en opgørelse af antallet af skolepraktikpladser og praktikpladser i de første elleve måneder af Mens antallet af skolepraktiksøgende på de otte uddannelser faldt med 692, steg antallet af indgåede aftaler om praktikforløb med 554 svarende til syv pct. flere praktikpladser. Dermed synes praktikpladsforliget fra november 2003 allerede at have en pæn effekt. På alle uddannelserne undtagen autouddannelsen er søgningen til skolepraktik for nedadgående. Og ved autouddannelsen følges den relativt svage stigning i skolepraktiksøgende på 43 personer af en kraftig vækst i antallet af praktikforløb på 185 svarende til 24 pct. Forlig er på vej mod målene Med væksten i praktikpladser og et fald i antallet af skolepraktiksøgende er Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, De Konservative og Venstre på vej mod opfyldelse af to af hovedmålene i praktikpladsforliget, allerede inden bommen gik ned for skolepraktikken på otte ud af de i alt 124 erhvervsuddannelser pr. 1. januar Stoppet for skolepraktikken inden for teknisk design, kontor samt data og kommunikationsuddannelsen skyldtes en lav efterfølgende beskæftigelsesgrad (alle under 50 pct.), mens skolepraktikken blev sløjfet på de øvrige fem uddannelser, fordi forligspartierne skønnede, at virksomhederne kunne tage de unge direkte i praktik frem for et forløb med noget skolepraktik og en restlæreaftale. Generelt giver restlæreaftaler næsten lige så gode muligheder for efterfølgende beskæftigelse som ordinær praktik, mens skolepraktikanterne halter væsentligt bagefter. Ændring af incitamenterne Ud over at afskaffe skolepraktikken på de otte uddannelser pr. 1. januar 2005 justerede de fire partier fra 1. januar 2004 generelt på de økonomiske incitamenter fra skolepraktik over imod praktikforløb LEDER Arbejdsgiverne har tre ønsker til temaer i valgkampen. Side 2 SKOLEPRAKTIK Skolepraktik forhindrer hverken frafald eller ledighed. Side 3 BESKÆFTIGELSE Nydanskere kommer i arbejde, hvis de tager uddannelse. Side 4

2 20. JANUAR 2005 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Uffe Kristensen David Elmer Rasmus Reeh Pedersen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: på virksomhederne. Dels blev lønnen for skolepraktikanter sat ned i forhold til praktikanter ude på virksomhederne, dels fik erhvervsskolerne mere end tredoblet deres økonomiske belønning fra 1000 til 3150 kr. for at skaffe en praktikplads. Arbejdsgivere har lagt sig i selen Forliget om at lukke for skolepraktikken på de otte uddannelser har desuden fået flere arbejdsgiverorganisationer på banen med tiltag, der sikrer flere praktikpladser ude omkring på virksomhederne. En af dem er Tekniq, der primært organiserer arbejdsgivere inden for el- og vvs-installatørområdet: Vi har først og fremmest iværksat en større kampagne, hvor erfarne og pensionerede el-installatører med lokalt Tre ønsker til valgkampen ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Hvordan skal Danmark og det danske velfærdssamfund håndtere udsigten til en faldende arbejdsstyrke og et voksende antal ældre? Og hvordan skal Danmark klare udfordringen fra en global konkurrence, der betyder, at langt de fleste varer vil blive produceret på det sted på jordkloden, hvor man er i stand til at gøre det bedst til prisen? Det er et par af de hovedspørgsmål, som regeringen har taget op i sin regeringsperiode med bl.a. nedsættelse af Velfærdskommissionen, trepartsudvalget om voksen- og efteruddannelse og nedsættelsen af tænketanken Fremtidens Vækst. Der er naturligvis en meget stor sammenhæng i disse fremtidsudfordringer. For arbejdsgiverne kan udfordringerne sammenfattes i tre temaer, som bør få en fremtrædende plads i valgkampen: For det første skal Danmark være et land, hvor det er attraktivt at arbejde, bo og drive virksomhed. Vi får ikke den rigtige arbejdskraft til rådighed, hvis Danmark ikke er et godt sted at bo, og vi får ikke øget arbejdsudbuddet, hvis det ikke bliver mere attraktivt at arbejde. Og er Danmark et attraktivt land at drive virksomhed i, så vil der altid stå virksomheder parat til at bruge den arbejdskraft, der ønsker beskæftigelse. kendskab er blevet hyret til at besøge virksomhederne og opfordre dem til at tage flere i praktik. Det har været meget succesfuldt, siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen og fortsætter: Det har været af afgørende betydning, at vores virksomhedsopsøgere, som vi kalder dem, har været folk med branchekendskab og årelang erfaring med selv at have lærlinge. Den erfarings- og vidensudveksling har virkelig skubbet til udviklingen. Generelt har vi ved møder og andre sammenhænge sat fokus på emnet gennem året, men det er først de sidste par måneder, da vores kampagne gik i gang, at vi for alvor har skaffet nye praktikpladser. Derfor venter vi også, at den positive udvikling fortsætter. - ufk For det andet skal Danmark blive bedre til at omsætte et af verdens største uddannelsesbudgetter til verdens bedste kompetencer. Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest penge på både det samlede uddannelsessystem og på efteruddannelse, men som bl.a. Pisa-undersøgelsen har afdækket, så har vi ikke fuldt ud forstået at omsætte de økonomiske ressourcer til kompetencer. For det tredje skal vi understøtte Danmarks helt unikke position som et af verdens mest fleksible arbejdsmarkeder. Når Danmark har klaret sig relativt godt på trods af høje lønninger og lav arbejdstid, så skyldes det i høj grad, at vi har Europas mest fleksible arbejdsmarked, der sikrer, at alle markedsmuligheder bliver udnyttet. Og at omstillingen kan foregå hurtigt og effektivt, når markedsmuligheder lukker. Denne fleksibilitet er i høj grad et resultat af et godt samvirke mellem lovgivere og arbejdsmarkedets parter. På ingen af disse tre områder er Danmarks udgangspunkt dårligt, men der er på alle områderne plads til markante forbedringer. Forstår vi at bringe alle tre områder ind i en langsigtet strategisk udvikling, har vi ingen grund til at frygte fremtiden. Nu er valgkampen i gang lad os starte på fremtiden ved at give de tre temaer en central plads i valgkampen.

3 20. JANUAR 2005 SIDE 3 SKOLEPRAKTIK Trods muligheden for skolepraktik har frafaldet for de erhvervsfaglige uddannelser op gennem 90 erne været stort. Hvis en elev endelig gennemfører ved hjælp af skolepraktik, er det svært at få arbejde. Stort frafald og ledighed trods skolepraktik Selv om skolepraktikken blev skabt for at give alle elever på erhvervsskolerne en mulighed for at afslutte med et eksamensbevis i hånden, har den kun i begrænset omfang levet op til sit mål. Skolepraktik til de elever, der ikke kan få en praktikplads på en virksomhed, forhindrer hverken højt frafald eller efterfølgende stor ledighed. I perioden fra 1987 til 2001, hvor skolepraktikken fungerede med fuld kraft, var frafaldet på erhvervsuddannelserne markant. Det gælder især for de etniske minoriteter, der ellers nævnes som den gruppe, der nyder størst glæde af det sikkerhedsnet for svage elever, som skolepraktikken er tænkt som. I løbet af den nævnte 14-års periode sprang i gennemsnit mellem 58 og 61 pct. af efterkommerne og indvandrerne fra en erhvervsuddannelse, ifølge en undersøgelse fra AKF. Og kun 8-11 pct. af de etniske minoriteter startede igen og fuldførte en anden uddannelse i stedet. Kun 32 pct. af danskerne sprang fra. Også stort frafald i skolepraktiktiden En del af frafaldet skyldes frafald i praktikperioden. I høj grad blandt dem, der er kommet i skolepraktik. Tal fra AER viser, at i gennemsnit hver 3. skolepraktikant springer fra i forløbet. De fleste indenfor det første år og næsten hver Næsten dobbelt så stort frafald for indvandrere Frafald på ungdomsudd., opdelt på etnisk gruppe, , pct. 70 Frafaldsprocent Gymnasiel Frafaldsprocent Erhvervsfaglig Efterkommere Indvandrere, 0-5 Indvandrere, 6-12 Danskere Anm: 0-5 og 6-12 angiver indvandring i henholdsvis 0-5- og 6-12-årsalderen. Kilde: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Omkring 60 procent af nydanskerne springer fra en erhvervsuddannelse. Det gør kun 32 procent af danskerne. Færre i arbejde efter skolepraktik Beskæftigelsesprocent, 2002 Alm. praktik Skolepraktik Autouddannelsen 81 - Data- og komm.-udd Elektriker 83 - Elektronik og svagstrøm 77 - Kontorudd. m. specialer Snedkeruddannelse Teknisk designer Træfagenes byggeudd Anm: Uddannelser med færre end 30 færdiguddannede om året er udeladt. Kilde: Undervisningsministeriet. femte inden for de første fire måneder. Vi ved faktisk ikke nok om, hvorfor især de etniske minoriteter falder fra, fortæller professor Birgitte Simonsen, centerleder for Center for Ungdomsforskning ved Learning Lab Denmark. Vi ved f.eks. for lidt om, hvor meget de boglige færdigheder spiller ind. Det er en skam, for frafaldet er voldsomt og bag frafald ligger et stort nederlag for den enkelte. Færdigheder spiller en rolle, men det er der også andet, der gør. En fjerdedel af dem, der falder fra, fortæller at det skyldes personlige problemer. Dertil kommer, at omgangstonen på arbejdspladserne og på skolen kan være meget hård og kan indebære, at den etniske unge bliver isoleret og ensom, uden at nogen egentlig har skylden for det, fortsætter hun. Kun få kommer i arbejde Unge der afslutter en erhvervsuddannelse med skolepraktik i ryggen, er stærkt handicappede i kampen om et job. Det gælder i særdeleshed for de otte uddannelser, hvor skolepraktikken pr. 1. januar blev afskaffet. I gennemsnit har under halvdelen fundet arbejde, hvis skolepraktikken er ført til ende. For unge, der har fået ordinær praktikplads, er tallet væsentligt højere. Knap 80 pct. i denne gruppe finder arbejde. - dbe

4 20. JANUAR 2005 SIDE 4 BESKÆFTIGELSE Efterkommere, der tager en uddannelse, kommer i næsten samme grad som danskerne i et job, der svarer til deres kvalifikationer. Men mange søger enten ikke eller dropper uddannelsen. Uddannede nydanskere får job Efterkommere og indvandrere, der kæmper sig gennem til en kompetencegivende uddannelse, bliver belønnet med job. Job, der vel at mærke svarer til deres kvalifikationer. Især nydanskere med en lang videregående uddannelse opnået i Danmark får i næsten nøjagtig samme udstrækning som danskere arbejde på højeste niveau. Det viser en specialkørsel fra Danmarks Statistiks Udlændingedatabase. Undersøgelsen afkræfter således, at veluddannede indvandrere og efterkommere ikke kan få et reelt fodfæste på arbejdsmarkedet. Og den afliver myten om den veluddannede ingeniør med indvandrerbaggrund, der kun kan få rengøringsjob. De, der bliver færdige med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, klarer sig godt. Knap 8 ud af 10 efterkommere med en uddannelse har således også et job. Og det er generelt et job, der svarer til kvalifikationerne. F.eks. arbejder 69 procent af nydanskere, der har en lang videregående uddannelse, som lønmodtagere på højeste niveau, og over 60 procent af de kort- og mellemuddannede arbejder på højeste eller mellemste niveau. Det mønster svarer næsten fuldstændigt til danskernes beskæftigelsesniveau. 71 procent af de højtuddannede danskere har f.eks. et job på Kvalificerede nydanskere får job på højt niveau årige, 2003, pct Lønmodtagere højeste niveau Alle Nydanskere Kort- og mellemlang videregående udd. Lønmodtager mellemniveau Alle Nydanskere Lang videregående udd. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistiks Udlændingedatabase. Danskere og efterkommere får begge arbejde på et niveau, der svarer til deres uddannelse. Mange kommer ikke videre Andel der ikke søger ungdomsuddannelse Efterkommere Indvandrere 0-5 år Indvandrere 6-12 år Danskere 15,4 pct. 19,2 pct. 31,4 pct. 11,8 pct. Anm: 0-5 og 6-12 angiver indvandring i henholdsvis 0-5- og 6-12-årsalderen. Kilde: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. højeste niveau. Men mange indvandrere og efterkommere får aldrig den kompetencegivende uddannelse, der kan give dem arbejde. Mens 11,8 procent af danskerne er så trætte af skolen, at de ikke søger videre på en gymnasiel eller erhvervsfaglig uddannelse, så er den restgruppe væsentligt større for efterkommere og indvandrere. Som det ses af tallene fra AKF, undlader mellem 15 og 30 procent at søge videre. Flere giver op... Langt flere nydanskere end danskere giver desuden op igen, efter de er startet i enten gymnasiet eller på en erhvervsfaglig uddannelse. Omkring 60 procent af nydanskerne afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, og mellem 13 og 19 procent dropper ud af gymnasiet. Tallet er ca. det halve for danskerne....pga. mangelfulde kundskaber Både Integrationsministeriets tænketank og OECD s PISA-undersøgelse har for nyligt slået fast, at nydanskernes færdigheder i folkeskolen halter markant efter danskernes. Tænketanken konkluderer, at de væsentligste forklaringer på frafaldet er, at nydanskerne ikke kan honorere de faglige krav, og at det er svært at skaffe en praktikplads. Den manglende praktikplads hænger delvist også sammen med de manglende færdigheder, konkluderer forskerne. -dbe

5 20. JANUAR 2005 SIDE 5 NOTA BENE Ledige skal fastholdes på jobsøgning Beskæftigelsesministeren nedsætter en ny arbejdsgruppe, der skal kulegrave, hvordan der kan være mange ledige job - herunder ufaglærte job, der ikke kræver bestemte kvalifikationer - når der samtidig er ca ledige i Danmark. Indberetninger fra arbejdsmarkedsrådene angiver, at en del arbejdsgivere har problemer med at få besat ledige stillinger, og andre analyser viser, at mange ledige - især på kontanthjælp - hverken ønsker et job eller er aktivt jobsøgende, som de skal være for at være berettiget til ydelsen. Forslag: Flere indvandrere til EU EU-kommissionen foreslår i en ny grønbog, at EU skal formulere en fælles indvandringspolitik med henblik på at tiltrække flere lønmodtagere og selvstændige på de områder, hvor EU kommer til at mangle arbejdskraft. Fra Kommissionens side er man fra tidligere erfaring klar over, at forslaget er følsomt, og derfor har man i første omgang valgt kun at sætte gang i en debat om emnet i stedet for at komme med et konkret politikforslag. Danmarks forbehold over for det retlige samarbejde indebærer, at Danmark ikke vil være omfattet af eventuelle nye EU-regler på dette område. Fremgang i reallønnen på pct. Det seneste årtis meget små prisstigninger har betydet, at danskerne har oplevet en meget betydelig vækst på pct. i deres realløn igennem de sidste 10 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Priserne steg i 2004 kun 1,2 pct., og man skal helt tilbage til 1958 for at finde en lavere årlig prisstigning. Overraskende mange på pension Sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade afhænger af, hvor alvorlig arbejdsskaden er, viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI). 70 pct. af de hårdest ramte får en førtidspension, mens lettere ramte som hovedregel genvinder nogenlunde samme selvforsørgelsesgrad som før skaden. I midtergruppen, der har tabt pct. af deres erhvervsevne, er det ifølge forskerne overraskende, at hele 22 pct. får en førtidspension - på trods af, at et erhvervsevnetab i den størrelsesorden ikke i sig selv berettigede til en pensionering. Arbejdsskadestyrelsen har nu bedt SFI undersøge bl.a. kommunernes indsats for midtergruppen. Som far så søn Forældre til børn i alderen år ønsker typisk, at deres barn får samme uddannelsesniveau som de selv. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Den viser samtidig, at forældrene i de fleste tilfælde spiller en stor rolle i forbindelse med børnenes uddannelsesvalg - og at børn med over 9 i karaktergennemsnit fra folkeskolen typisk sigter på en universitetsuddannelse, mens lavere karaktersnit i højere grad får børn og forældre til at sigte på en erhvervsuddannelse til barnet. Forældrenes vejledning hviler dog ofte på mangelfuld viden om uddannelserne, viser undersøgelsen også. - red.