Notat. Ledere i første række. Nogle kvalitative betragtninger
|
|
- Sidsel Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Ledere i første række Nogle kvalitative betragtninger 1: Indledning, formål og metode Dette notat udgør det sidste af en række afrapporteringer på projektet Ledere i første række i regi af Væksthus for ledelse. I notatet forfølger vi nogle af de kvalitative betragtninger og observationer, vi har gjort os i de kvantitative designs der udgør kernen i projektets undersøgelser. Der henvises hermed først og fremmest til projektets strukturerede observationsstudie af 50 kommunale førstelinjeledere. Men også resultaterne fra et større survey inddrages. Der foreligger særskilte notater på begge disse undersøgelser, se Gennemgangen af disse resultater i de foregående notater og artikler fra projektet, giver en lang række informationer og svar, men rejser også nye spørgsmål. Flere af resultaterne er tvetydige eller deciderede overraskende, og aftvinger af den simple årsag et ønske om nye svar og uddybning. De to kvantitative designs har genereret viden om hvor mange, hvor ofte og hvor udbredt. Men ikke svar på hvordan dét kan være?, hvorfor er det sådan? eller hvad kan en forklaring være?. Det er dette notats formål at belyse denne type af spørgsmål på baggrund af kvalitative data fra observationsstudiet og gruppeinterviews med ledere der deltog i observationsstudiet. Formål Formålet med notatet er at følge op på og udfolde forklaringer på en række af de resultater, der udspringer af projektets kvantitative undersøgelser; især hændelser fra observationsstudierne har været inspirationskilde til de spørgsmål, vi søger at belyse og besvare i dette notat. Det skal i forlængelse præciseres, at det ikke er notatets formål og ambition at afdække alle de problemstillinger vi er blevet 1
2 konfronteret med gennem vores undersøgelser. Det er heller ikke formålet at foretage en kategorisering eller anden systematisk oplistning af resultater med henblik på tværgående analyser. Formålet er at trække nogle af de temaer og paradokser frem vi mødte i forløbet, og holde dem op overfor lederne i en række interviews, med det formål at få mulige og udfoldede forklaringer. Notatets formål er dermed alene at bidrage med fortællinger og eksempler fra de kommunale førstelinje lederes hverdag, for derigennem at illustrere og søge mulige svar på nogle af de fænomener vi iagttog. Metode Som anført er hensigten med dette notat at følge op iagttagelser og resultater der er fremkommet gennem hhv. vores survey undersøgelse og især de iagttagelser vi gjorde i et struktureret observationsstudie. Til at samle op på disse resultater afviklede vi syv fokusinterviews i grupper. Der blev afholdt et interview for hver af de fem kategorier af ledere der indgik i projektet: ledere fra det socialpædagogiske område, fra ældresektoren (ledere med op til social- og sundhedsassistent som højeste uddannelse), idræt (halinspektører, svømmehalsledere mv.), serviceledere der dækker pedeller, rengøring og rådhusbetjente og fra det grønne område (vej & park). Endelig holdt vi et tværgående interview med repræsentanter hvor der mødte ledere frem fra fire af de fem områder. I hver gruppe indgik der mindst tre og højst fem deltagere. Når det samlede tal blev på syv gruppeinterviews skyldes det, at vi lavede interviewede for det grønne område om, i det der i første gruppeinterview kun mødte en deltager frem. Lederne blev fundet blandt de personer der indgik i vores observationsstudie. Møderne var af halvanden times varighed, og blev struktureret ud fra en interviewguide. Der var ikke en mere stram struktur på interviewene, end at der var rum og plads til fri diskussion både deltagerne imellem og mellem os og deltagerne. 2: Ledernes selvforståelse Laget af kommunale førstelinje ledere er langt fra entydigt. Det er ikke så enkelt som man umiddelbart skulle tro at udpege, hvem der er førstelinje ledere. Der er i kommunerne et lag af uformelle ledere af titel af koordinator, superbrugere mv., der udøver ledelse uden en formel titel. Dem gik vi bevidst udenom i projektet. Der indgår alene formelle ledere i undersøgelserne. Men selv når så det formelle lag af førstelinje ledere er identificeret, er der uklarhed med hensyn til opfattelsen af egen rolle og funktion. Surveyet viser at størstedelen af lederne opfatter sig selv som ledere, men der er også mange der en formel ansættelse til trods betegner sig selv som koordinatorer eller kollegaer. 2
3 Langt de fleste af de ledere der indgår i gruppeinterviewene identificerede sig selv som ledere. Det gælder også de tre der deltog indenfor det grønne område. Dette er ellers et af de områder, hvor en stor andel af lederne opfatter sig selv som enten kollegaer eller koordinatorer. I interviewet blev dette forhold diskuteret, hvor lederne fortalte, at langt fra alle i deres respektive organisationer bifald en udvikling frem mod fuldtidsledere også blandt førstelinje lederne. De kunne alle berette om ansatte, der gav udtryk for at de fandt det uhensigtsmæssigt, at de ikke var ude og arbejde sammen med gruppen. Selv var disse tre ledere overbevist om, at med de krav og opgaver der er aktuelt til ledelse i deres respektive organisationer, er det nødvendigt at være leder på fuld tid. Det modsatte gjorde sig gældende hos lederen i det interview, hvor der kun kom en person. Hun fortalte at hun som leder indgik i arbejdsgruppen og arbejdede dermed sammen med sine ansatte. Hun gav klart udtryk for, at det var den form der fungerer bedst i hendes organisation. De to forskellige synsvinkler i interviewene indenfor samme fagområde viser, at den bedste løsning ikke er entydig. Det er dog vores indtryk at udviklingen går i retning af fuldtidsledere også indenfor dette område. Et af fokusgruppeinterviewene hvor det udgjorde et centralt tema, hvorvidt de formelle ledere er ledere, var blandt servicelederne. Tre af de fire der deltog i dette fokusgruppemøde var ledere for pedeller på folkeskoler. Deres formelle titel af leder til trods, har de kun personaleansvar for ganske få ansatte. For to af ledernes vedkommende havde de hver alene personaleansvar for en halvtidsansat. Men de har titel af leder. Og nok så vigtigt; de er uafhængige af skolelederen modsat tidligere. Det er derfor ikke underligt, at det fortsat er uklart og til diskussion indbyrdes, om de er ledere. De er selv inde på i diskussionerne, at de måske har en lederfunktion forskellig fra andre kommunale førstelinje ledere med flere ansatte under sig. At de udgjorde en særlig kategori af ledere. For omvendt ønsker de alle lederrollen i den forstand, at den giver autonomi og sætter dem i en styrket forhandlingsposition overfor den øvrige organisation de befinder sig i. Men direkte adspurgt om de ser sig selv som ledere, er det tvetydige svar måske og på en måde. 3: Betragtninger over de kvantitative resultater Et af observationsstudiets afgjort mere opsigtsvækkende resultater er, at lederne bruger begrænset tid på administrative opgaver. I gennemsnit anvender lederne 17 pct. af deres tid på administrative opgaver, 3
4 hvilket svarer til ca. 1/8 af arbejdsdagen. Et mere kuriøst resultat er det, at det er halinspektører mv. der anvender mest tid på administrative opgaver. Hermed udgør undersøgelsens resultat et paradoks, i sammenligning med den fremherskende diskurs om offentlige lederes arbejdspres. Dette forhold blev derfor gjort til et tema i gruppeinterviewene, hvor vi spurgte indgående ind til denne iagttagelse. En forklaring der blev nævnt i gruppeinterviewene er, at mange ledere finder de administrative opgaver mindre spændende, ligesom det blev anført, at det er et område, hvor der altid tilbagestår hængepartier. Det giver dårlig samvittighed, og gør at opgaven mentalt fylder meget. En anden forklaring vi blev præsenteret for, er, at administrative opgaver er opgaver ledere tager med hjem og laver i fx aftentimerne. Hvilket kan gøre, at arbejdsbelastningen fra administrative opgaver er større end vi har opfanget med vores observationsstudie. Det handler imidlertid også om hvad der af lederne opfattes som administrative opgaver, hvilket kan diskuteres med følgende tre konkrete eksempler fra undersøgelsen. Det første er fra et gruppeinterview, hvor en leder indenfor idrætsområdet angiver, at samtaler med ansatte om vagtplaner er en administrativ opgave. Denne opgave har vi kategoriseret som samtale med ansatte. Et andet eksempel er to ledere indenfor hhv. det socialpædagogiske område og servicelederne, der i udøvelse af administration konstaterer, at arbejdssedler er udfyldt forkert. De efterfølgende samtaler med de pågældende ansatte noterer vi som samtaler med ansatte og ikke administrative opgaver. Her kan det tænkes, at nogle ledere ser dette som en administrativ opgave, da den ligger i direkte forlængelse af en administrativ opgave. Det tilsvarende gælder det sidste eksempel, hvor en serviceleder standsede en udbetaling på kommunen til en håndværksmester, idet han ikke mente opgaven var fuldført. 4: Betragtninger over kvalitative iagttagelser I vores observationsstudier gjorde vi iagttagelser også af kvalitativ karakter, som vi ønskede at spørge ind til i de seks (syv) gruppeinterviews. Vi vil her trække nogle enkelte temaer frem. Vi vender kort tilbage til temaet om den administrative belastning. En typisk iagttagelse i flere af vores observationer var, at nok sidder lederne flere timer foran skærmen for at lave administrative opgaver. Men det er ikke sammenhægende tid. Hele tiden forstyrres de af samtaler, forhold de lige skal ud at kikke på, 4
5 noget der skal klares her og nu osv. Ligesom de lader sig forstyrre. At det forholder sig sådan var også et tema i alle gruppeinterviewene. Vendinger som to dage er ikke ens, og vi ved aldrig hvordan dagen går om morgenen blev anvendt flere gange og af flere af lederne. Lederne var selv bevidste om, at de havde et meget forskelligartet job, med mange skift i løbet af en arbejdsdag, og hvor planer for hvordan dagen skulle tilrettelægges ofte måtte revideres. En af os på forhånd noget overset udfordringer kommunale førstelinje ledere har, er at flere af dem ikke kun er ledere for ansatte, men også ledere for frivillige. Dette emne blev diskuteret flittigt i to af gruppeinterviewene; hhv. hos idrætslederne og i gruppeinterviewet indenfor ældreområdet. Også blandt servicelederne blev det nævnt som en udfordring. I gruppeinterviewene blev ledelse af frivillige bl.a. italesat som en udfordring på den måde, at de frivillige ikke altid syntes de skal leve op til deres forpligtigelser. Det blev sagt at de frivillige ind imellem havde en manglende respekt for de ansattes arbejde og stillede urealistiske forventninger og krav til hvad de kan levere af service. Dette førte til at de som ledere ofte blev involveret i konfliktfyldte samtaler med frivillige, hvilket vi også oplevede under vores observationer. I andre sammenhænge udgjorde frivillige en vigtig del af aktiviteten; det gjaldt på ældreområdet. En leder herfra anførte at deltagelse af frivillige var afgørende for kvaliteten af ydelserne på hendes dagcenter. Samtidig fortalte hun, at der efter hendes opfattelse manglede anerkendelse af og var for lidt opmærksomhed på de frivilliges indsats fra centralt hold i den respektive kommune. Den manglende fokus på de frivillige oppefra kan komme til at udgør et problem fremover. Det var hendes indtryk, at nedskæringer af deres få benefits for deres deltagelse i det frivillige arbejde allerede havde skabt utilfredshed. Og for de er frivillige er vejen til at stoppe kort. Det forhold at kommunale førstelinje ledere også er ledere af frivillige er ikke et budskab, der har fyldt særskilt meget i ledelseslitteraturen, tidligere undersøgelser osv. Det kunne derfor være et af budskaberne af mere generel karakter fra denne del af projektet, at der i uddannelse, jobbeskrivelser, fokus på førstelinje lederrollen i det hele taget bør være et større fokus på, at ledelse på dette niveau også er ledelse af, og i omgang med, frivillige. 5
6 5: Omgivelsernes opmærksomhed på og opfattelse af lederrollen I interviewene spørger vi til om lederne føler sig respekteret som ledere af: 1) deres ansatte, 2) sideordnede ledere, 3) deres overordnede, 4) omgivelserne/samarbejdspartnere. Det er måske en smule overraskende, at der i gruppeinterviewene er et samstemmende og positivt svar i forhold til alle fire grupper af aktører. De ledere vi snakkede med følte sig ikke kun som ledere, men også respekteret af deres omgivelser som sådan. Der er selvfølgelig gnidninger, hvilket også kom frem i interviewene. De grønne ledere fortalte, at der indenfor deres område fortsat er især ældre ansatte, der har svært ved at acceptere at nærmeste leder er fuldtidsleder og ikke en del af sjakket (hvilke det fortsat er nogle steder). Det er dog også den klare udmelding i samtalen, at de udgør et mindretal, og at der er en stigende forståelse blandt de ansatte for at nærmeste leder er ansat alene som leder. De socialpædagogiske ledere fortalte om kontroverser med forstandere. Den problemstilling blev også nævnt i gruppeinterviewet indenfor ældresektoren. Men på tværs af at alle ledere havde denne type af oplevelser, giver de udtryk for, at der står respekt om deres lederrolle fra alle sider. I nogle af interviewene blev det også fortalt, at det er blevet til at de respekteres, men sådan har det ikke altid været. Accept af deres rolle som ledere er ikke kommet af sig selv, men er i høj grad en position lederne har kæmpet sig til. Et par af lederne indenfor det socialpædagogiske område fortalte, at det forhold at de er afdelingsledere på samme fysiske destination som deres forstander, gør, at de ind imellem tilsidesættes og overtrumfes. Flere af lederne herfra fortalte, at kompetencefordelingen mellem dem og ledere på højere niveau hele tiden var i spil. Ikke formelt set. Arbejds- og kompetencefordelingen var sådan set rimelig klar på papir. Det var i praksis konflikterne opstod. Til denne diskussion påpegede lederne på det socialpædagogiske område, at det er vigtigt, at de holder fast og tager diskussionen når de tilsidesættes. Noget tilsvarende fortalte også servicelederne der var ansat på folkeskoler. Her var det i diskussioner om kompetence med deres tidligere nærmeste leder; skolelederne. Skolelederne havde i starten svært ved at acceptere, at det nu var servicelederne der foretog prioriteringer vedr. bygninger, standarder for afrydning osv. 6
7 I forhold til eksterne samarbejdspartnere, fortalte servicelederne, at det at de har opnået titel af leder gjorde, at de følte sig mere respekterede af eksterne samarbejdspartnere. Dette er ikke uvæsentligt i en funktion med mange eksterne kontakter til fx håndværkere. 6: Efteruddannelse At ledere ønsker og deltager i stort omfang i efteruddannelse jf. vores survey undersøgelse, går igen hos de personer, der indgår i vores gruppeinterviews. Mange af dem der deltog i interviewene var i gang med eller havde afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse. Det gjaldt fx ni ud af ti 1 socialpædagogiske ledere, der enten var i gang med eller havde afsluttet en lederdiplomuddannelse. Også flere af de øvrige ledere havde, var i gang med, eller forventede at påbegynde formel lederuddannelse. Ligeledes blev efteruddannelse diskuteret i alle gruppeinterviewene, hvor der generelt set var en meget positiv holdning til deltagelse i lederuddannelse. I interviewene blev uddannelse helt overvejende omtalt som både en nødvendighed for at klare de aktuelle udfordringer og som et privilegium for deltagerne selv. I interviewene fortalte lederne at egen efteruddannelse havde til formål at kvalificere sig til deres nuværende job. Hvordan de håndterer det at være førstelinje ledere. Dette nævnt ud fra, at efteruddannelse ikke handler om karrierer i form af en stilling højere i hierarkiet. Dette tema har vi berørt flere steder i notatet. Et måske lidt overraskende resultat fra surveyet er, at lederne selv fortæller at der er stor lydhørhed og velvillighed fra deres arbejdsgivere for at bevilge og give tilladelse til deltagelse i efteruddannelse. Dette indtryk blev bekræftet i interviewene. Tidligere tiders barrierer for efteruddannelse i form af arbejdsgivere der ikke vil betale og ansatte der ikke vil deltage gælder ikke de kommunale førstelinje ledere anno 2011 set ud fra vores resultater. Lederuddannelse handler ikke kun om nuværende job. En af servicelederne fortalte, at han deltog i alt det lederuddannelse han overhovedet fik mulighed for. Han havde egentlig ikke brug for det; der var kun en 1 Har ikke informationer om efteruddannelse på den sidste af de socialpædagogiske ledere, så det kan være ti ud af ti (!) 7
8 deltidsansat på hans skole foruden ham selv, som han sagde. Og han forventer ikke et nyt lederjob; der var kun få år til pensionen. Som årsag til hans ønske om lederuddannelse angiver han, at han finder ledelse som fag interessant og kurser/uddannelse som personligt inspirerende. I strømmen af positive tilkendegivelser overfor efteruddannelse, var der også undtagelser. En af idrætslederne fortalte, at han ikke havde lyst til at påbegynde en større lederuddannelse. Han fremførte at der er en generationskløft indenfor branchen, hvor de nye og unge nok i højere grad tager lederrollen på sig. Mens han selv tilhører en generation, for hvem det at være halinspektør var et praktisk job. Han udtrykker i forlængelse stor respekt for, at de unge tager ledelse alvorligt. At det er nødvendigt. Mere klar i spyttet var en af servicelederne; han kunne ikke bruge lederkurser til noget som helst i sin hverdag, og fandt dem i øvrigt kedelige (!) Bag den klare melding fortæller denne leder, at der kun er to ansatte på hans skole; ham og en medhjælper. Han fortæller de begge er meget selvkørende, og anser hinanden for at være kollegaer. At det efter hans opfattelse ligeså godt kunne være den anden, der var lederen frem for ham. 7: Håndtering af forandringspres I starten af hvert interview spurgte vi til en række overordnede ledelsesopgaver, og bad deltagerne angive hvor meget tid de anvendte indenfor hvert område. Det var personaleledelse, driftsledelse, administrativ ledelse, strategisk ledelse og deltagelse i drift. Dette er en tilgang der er set i andre end vores undersøgelse. Resultatet var, at strategisk ledelse, inklusiv håndtering af forandringer, fyldte langt mere i ledernes selvopfattelse af deres arbejde, end vi så i observationsstudiet. Hvilket der efterfølgende blev spurgt ind til i interviewene. Ligesom vi spurgte ind til hvordan udfordringen med forandringer blev håndteret af lederne. For der blev samstemmende i alle interviewene fortalt om vidtgående forandringer, som det langt hen af vejen er lykkedes at få på plads. Det er fx. områdeledelse (idrætsområdet og ældreområdet), indfusionering i kommuner (det socialpædagogiske område), udlicitering (det grønne område) og at jobfunktioner er selvstændiggjort (servicelederne). Den gennemgående forklaring i alle interviews var, at forandringsledelse og overordnet personaleledelse og udvikling er noget der finder sted i perioder. Der er tider på året, hvor denne aktivitet fylder meget hvad angår både tid og opmærksomhed. Ligeledes blev det fremført, at det er temaer der indgår i ledernes tanker i hverdagen. Men der var ikke mange bud i diskussionerne på hvordan aktiviteten kommer til udtryk 8
9 i hverdagen. Selvom vi spurgte ind til forandringsprocesser, kom der ikke særskilt konkrete svar. Alene brede tilkendegivelser som at det tages op løbende med personalet, der afholdes møder osv. Kun i mindre omfang blev der omtalt egentlige ledelsesteknologier og forandringsmetoder. BUM modellen blev nævnt. Ligesom et par af lederne nævnte at de havde anvendt den anerkendende metode. Men den megen uddannelse afspejlede sig ikke på dette område, forstået på den måde, at lederne italesatte en systematisk og eksplicit tilgang til forandringer og forandringsledelse. Hvordan forandringer implementeres og optages i driftsorganisationer, og hvordan førstelinje lederne konkret håndtere denne udfordring, er et af de spørgsmål, der står ubesvarede hen efter afslutningen af dette projekt. Emnet udgør en black-box, som vi med de metoder vi anvendte ikke formåede at åbne op. 8: Vilkår og rammebetingelser for ledelse Når vi som her diskuterer vilkår og rammer for ledelse, er det væsentligt at skelne mellem de vilkår som organisationen opererer under overfor de vilkår og rammebetingelser, der gives den enkelte leder indenfor organisationens vilkår og rammebetingelser. De kommunale budgetter er aktuelt sådan, at også de ledere vi snakkede med kunne fortælle om nedskæringer og tilpasninger, der havde negative konsekvenser for organisationens vilkår og rammebetingelser i forhold til tidligere. Her er det ganske bemærkelsesværdigt, at i diskussionerne af dette tema er lederne selv meget skarpe på at skelne mellem hvad der er deres ledelsesmæssige vilkår og rammebetingelser, og hvad der er ændrede vilkår og rammebetingelser for organisationen som sådan. Den gennemgående fortælling er, at lederne selv føler de har gode vilkår og rammebetingelser, forstået som at de har rum til at tage ledelsesmæssige beslutninger i egen organisation. Den stigende respekt i deres lederrolle de taler om, er ikke kun udtryk for en følelse af anerkendelse, men også en tydelig markering af, at de har rammer og vilkår til at udøve deres lederrolle. En interessant pointe i forlængelse er det, at følelsen af at have gode vilkår og rammebetingelser ikke er afhængig af antal ansatte (kontrolspan) eller ledernes uddannelse. De ledere der gav udtryk for den største tilfredshed med vilkår og rammebetingelser var dem, der var sig selv på deres fysiske destination. Dette er flere af servicelederne, idræt og det grønne område. Dette kan delvis hænge sammen med, at de måske senere end de to øvrige grupper er blevet opgraderet til ledere. Servicelederne fortalte, at de følte det var et markant løft for deres arbejde, da de fik status af ledere og blev adskilt fra deres respektive skoleledere. 9
10 Der var dog også fortællinger i interviewene om ledere, der var blevet tilsidesat. En leder fra det grønne område fik besked på at skære 25 pct. af budgettet. Da hun leverede løsningen blev den forkastet og en ny løsning dikteret. Lederen kommenterede dette med, at hun syntes hun havde spildt sin tid når løsningen alligevel lå i en skrivebordsskuffe på rådhuset. 9: Ledelsesfantasier, karriere og fremtid Et spørgsmål i forlængelse er, om lederuddannelse skal anvendes til at komme videre i lederkarrieren, og opnå en stilling på højere niveau i hierarkiet. Den klassiske forestilling er, at ledere der uddanner sig også har øje for avancement. Dette gælder ikke det lag af ledere der indgår i projektet. Surveyet viser stor tilfredshed og et ønske om at have nuværende niveau som slutniveau. Hvilket udgjorde et tema vi forfulgte i gruppeinterviewene. De bekræfter dette billede; at lederne er ganske tilfredse med at være på det nuværende niveau. To af lederne havde tidligere været på et højere niveau i organisationen; hhv. en af de socialpædagogiske ledere og en leder indenfor det grønne område. Også hos dem var der en klar markering af, at de udfordringer der lå på det aktuelle niveau indfriede deres forventninger og ambitioner for karrierer. Fra interviewene er der to overordnede forklaringer på, at der ikke er et ønske om at stige i graderne. For det første er et gennemgående træk hos interviewpersonerne, at de finder der er masser af både ledelsesmæssige udfordringer og anerkendelse i lederrollen på deres nuværende niveau. Vi har allerede været inde på flere gange i notatet, at de føler sig, og anerkendes, som ledere af deres omgivelser. Hertil kommer at der på ledernes nuværende niveau er ledelsesmæssige udfordringer der knytter sig direkte til fagområdet. Dette er et forhold mange af lederne giver udtryk for som meget vigtigt. Det at have ledelse i relation til faget udgør for lederne noget vigtigt, og er samtidig en markering af, at det vil der ikke være mulighed for på højere niveau. En af lederne siger direkte (citat); der er for mange møder, underforstået at lederrollen på højere niveau er for langt fra den virkelighed ledelse handler om på det niveau lederne befinder sig i denne undersøgelse. 10
11 Den anden årsag er en simpel selverkendelse hos nogle af de ledere vi interviewede, at selv med lederuddannelse på diplomniveau, fremstår de krav det stiller til at være leder på højere niveau i en kommune for uoverstigelige. Flere af deltagerne nævnte, at for at være leder på højere niveau er det nødvendigt med en akademisk grad. De to forklaringer blev ganske flot sammenfattet af en af deltagerne i gruppeinterviewet; en leder fra ældreområdet. Hun havde stor respekt for sin nærmeste leder, der er DJØFer. At han kunne nogle ting hun ikke kunne og i øvrigt heller ikke havde interesse i. Men fortalte samtidig, at respekten var gensidig; at han anerkendte at de som ledere med en faglig baggrund var nødvendige i yderste led. 10: Opsamling En egentlig opsamling på notatet giver ikke mening; der er tale om en samling af brudstykker af viden, der hver især giver eksempler på de temaer der er taget op. Dog tegner der sig overordnet et billede der bekræfter projektets tidligere konklusioner; laget af førstelinje ledere i den kommunale sektor udgør et egentlig ledelseslag forskellig fra deres ansatte. Altså en professionalisering af ledelse Søren Voxted Syddansk Universitet, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi 11
Ledere i første række. Afrapportering af struktureret observationsstudie
Ledere i første række Afrapportering af struktureret observationsstudie Søren Voxted, Lektor, Syddansk Universitet, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi Juni 2011 Formålet med dette notat er at
Læs mereFørst og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række
Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen
Læs mereLedere i første række. Afrapportering af struktureret observationsstudie
Ledere i første række Afrapportering af struktureret observationsstudie Søren Voxted, Lektor, Syddansk Universitet, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi Formålet med dette notat er at præsentere
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereNQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees
NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene
Læs mereLedelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015
7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereEn spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning
En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereBilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.
Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb
Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009
Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereNotat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.
Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen
Læs mereGider de unge foreningslivet?
Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereNotat. Jobmesse Fyn Evaluering. Oktober Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.:
Notat Jobmesse Fyn 2016 Evaluering Oktober 2016 Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.: 6474 7061 Evaluering af Jobmesse Fyn 2016 Ca. 5.500 personer og 115 virksomheder og uddannelsesinstitutioner deltog
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereOpfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereForløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten
Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Indledning en del af PLUS Erfarne ledere i staten er en del af det samlede Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS), der har som mål at øge ledelseskvaliteten
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereFEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB
FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB INTRO Med denne bog ønsker vi at give dig muligheden for at tænde en gammel gnist og skabe fornyet energi i arbejdet med professionel feedback. Vi præsenterer tre
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereOm ledere i 1. række
Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereLigestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012
Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSpørgeskema til gruppen af andre ledere
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SYDDANSK UNIVERSITET KURT KLAUDI KLAUSEN JOHANNES MICHELSEN DAN MICHAEL NIELSEN Spørgeskema til gruppen af andre ledere Introduktion Kære [navn] Kommunale ledere holder nøglen
Læs mereTilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp
1 Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp Årsrapport Faxe Kommune 2016 2 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune gennemført tilsyn med det formål at vurdere
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereUanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup
Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup Opsummering Plejehjemmet Bovrup Page 2 Vurdering: Godkendt Sted: Nørrekær 15, Bovrup, 6200 Aabenraa Dato for tilsyn: 28.09.2017 Anmeldt/ej anmeldt: Uanmeldt tilsyn
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereEn feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget
En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereInterviewguide lærere uden erfaring
Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereShowcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1
Showcase minihåndbog Projekt fremtidens kompetencebehov Version 1.1 1.1 Indledning I forbindelse med Region Midts projekt fremtidens kompetencebehov skal der udarbejdes 4 showcases for hvert ressourceområde.
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereEksempel på Interviewguide plejefamilier
Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.
Læs mereTørre regler giver kvalitet i forvaltningen
Tørre regler giver kvalitet i forvaltningen 27 Jørgen Steen Sørensen Folketingets Ombudsmand To sager om kommuners håndtering af børn og unge viser, hvor vigtigt det kan være at overholde formelle krav
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereLederudvikling 2018 Lederne Januar 2019
Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereBorgerrådgiverens beretning 2013
Borgerrådgiverens beretning 203 Beretningen er baseret på henvendelserne til Borgerrådgiveren. januar 3. december 203 September 204 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 2 HENVENDELSER TIL BORGERRÅDGIVEREN...
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereForskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention
Bilag D Interviewguide til dem som er kommet sig. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention Briefing Jeg kommer fra Aalborg Universitet, hvor jeg læser en kandidat i socialt arbejde. Jeg skriver
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereKlar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole
NOTAT 58 Januar 2018 Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole INDHOLD Indledning... 2 Sammenligning af de seks kommuner...
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereHandlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010
Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger
Læs mereAnalyse af fejringen af frivillighed og foreningsliv
Analyse af fejringen af frivillighed og foreningsliv PART 1 Tilfredshed med fejringen 98 har gennemført spørgeskemaet Spørgeskemaet er besvaret af følgende: - Aftenskoler (6 besvarelser) - Frivillig-social
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereI spørgeskemaet bliver du bedt om at tage stilling til en række udsagn om din leders ledelsesstil. Med din leder mener vi
Spørgeskema til medarbejdere 2016 Velkommen til spørgeskemaet! I spørgeskemaet bliver du bedt om at tage stilling til en række udsagn om din leders ledelsesstil. Med din leder mener vi [Lederens navn]
Læs merePrincipper for stillingsbesættelse
Principper for stillingsbesættelse Principperne gælder for alle medarbejdere der berøres af sammenlægningen. Som udgangspunkt følger alle medarbejdere opgaven. Tager udgangspunkt i nuværende arbejdsopgaver
Læs mereInterviewguide Interviewerens rolle:
Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereBorger- rådgiver Årsberetning 2017
Borger- rådgiver Årsberetning 2017 Årsberetning Årsberetningen sammenfatter borgerrådgiverens erfaringer og giver et overblik over, hvilke henvendelser borgerrådgiveren har behandlet i 2017. Beretningen
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereEvaluering af implementering af ny skolestruktur
Evaluering af implementering af ny skolestruktur II Temaer II Hovedresultater II November 2016 Søren Brøndum og Martin Kronika Fliess sb@broendum-fliess.dk mkf@broendum-fliess.dk EVALUERINGENS HOVEDTEMAER
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mere