Ledere i første række. Afrapportering af struktureret observationsstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledere i første række. Afrapportering af struktureret observationsstudie"

Transkript

1 Ledere i første række Afrapportering af struktureret observationsstudie Søren Voxted, Lektor, Syddansk Universitet, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi Juni 2011 Formålet med dette notat er at præsentere og fortolke resultaterne fra et struktureret observationsstudie foretaget blandt 50 kommunale førstelinje ledere fordelt på fem beskæftigelsesområder. Observationsstudiet indgår som et centralt bidrag i væksthusprojektet Ledelse i første række nyt lys på de første ledere i fødekæden. Projektet har til formål at generere viden om laget af kommunale førstelinje ledere med hensyn til deres lederroller, arbejdsopgaver og nuværende og kommende krav og udfordringer til at udøve ledelse. Med et citat fra projektet beskrivelsen, er formålet at: Hovedprojektet Ledelse i første række vil: Definere, afgrænse og tegne billeder af førstelinjelederen på baggrund af den viden, pilotprojektet har indhøstet. Hvem er de? hvad laver de? og hvilke betingelser har de for at udøve ledelse? og hvad motiverer disse ledere i deres job? Formidle og eksponere disse observationer, så de kan fungere som øjenåbner for de politiskeog styringsmæssige ansvarlige. Skabe indsigt for de uddannelsesansvarlige til at kvalificere den ledelsesmæssige kompetenceudvikling for denne gruppe af ledere. Formålet med dette notat er at belyse og besvare to sammenhængende spørgsmål: 1. Undersøge kommunale førstelinje lederes arbejdsmæssige aktiviteter og tidsanvendelse. 2. Undersøge hvor stor en andel af ledernes arbejdstid der går med driftsopgaver overfor ledelsesopgaver. 1

2 Det første spørgsmål antager en induktiv tilgang, hvor der på baggrund af observationer af de 50 ledere opstilles, 1) hvor mange aktivitetsskift ledere har over seks timer, 2) hvilke opgaver de varetager fordelt på otte kategorier af aktiviteter, 3) Ledernes tidsanvendelse af de enkelte opgaver. Resultaterne kan anvendes til både at give en samlet karakteristik af kommunale førstelinje lederes arbejdsopgaver, og til at belyse forskelle mellem førstelinje ledere fra forskellige fagområder. Det andet spørgsmål relaterer sig til de aktuelle diskussioner om graden af professionalisering blandt kommunale førstelinje ledere. I både den internationale (fx Hood, 1991; Ferlie m.fl., 1996) og danske litteratur (fx Klausen, 2001 & 2006; Greve 2007 & 2009) fremføres det som et ideal, at der bør være professionelle ledere på alle niveauer i organisationen; inklusiv førstelinje ledere. Dette ideal står i modsætning til en praksis, hvor førstelinje ledere indgik i normeringen, og hvor der i en række stillinger ligefrem blev sat normer for tidsanvendelse ved hhv. ledelse og deltagelse i driften. Det spørgsmål der vil blive belyst er, hvordan fordelingen mellem at udøve ledelse og deltage i driftsaktiviteter er aktuelt på baggrund af observationsstudiet. Besvarelse af dette spørgsmål bidrager til at belyse graden af professionalisme, med et ansæt i lederes tidsanvendelse. Det efterfølgende afsnit er en præsentation af projektets metode. Metodeafsnittet er en gennemgang af det strukturerede observationsstudie, der udgør den centrale datakilde bag undersøgelsen der udfoldes i notatet. Det skal anføres, at der som opfølgning blev foretaget en række interviews blandt de respondenter vi observerede, som udgør et supplerende datamateriale til de i alt 50 observationsrapporter. Metodeafsnittet inkluderer endvidere en diskussion af dette designs fordele og problemer i sammenligning med andre designs, især spørgeskema, med det formål at opliste, hvad der adskiller resultaterne af dette studie fra øvrige undersøgelser på feltet. Det tredje afsnit er en oplistning og diskussion af undersøgelsens resultater. Afsnittet indledes med at præsentere de faktiske resultater fra observationerne gennem to tabeller: tabel 1 der afdækker antallet af observationer og tabel 2 der er en opgørelse af tidsanvendelse på de forskellige aktiviteter. Efterfølgende udfoldes der i afsnittet en række temaer, som vi i gruppen bag undersøgelsen har fundet særligt interessante og relevante at fremdrage fra datamaterialet. 2

3 Endelig bidrager notatets konklusion ved 1) at samle op på de to anførte overordnede spørgsmål, 2) at udfolde og perspektivere en række temaer, der udspringer af undersøgelsens resultater. I denne sidste diskussion vil der endvidere blive samlet op på, hvilke yderligere tiltag der kan iværksættes for at generere ny viden om kommunale førstelinje ledere. Metode Undersøgelsen er baseret på et struktureret observationsstudie (se Bryman & Bell, 2007 for beskrivelse af denne metode). Det strukturerede observationsstudie udgør en metode, der ikke har været anvendt i Danmark til at afdække kommunale eller øvrige offentlige ledere, og som i international sammenhæng kun har været anvendt i et meget begrænset omfang. Notatet bygger hermed på et undersøgelsesdesign, der er forskellig fra øvrige undersøgelser på feltet. Metodisk adskiller det strukturerede observationsstudie sig først og fremmest ved, at det ikke er lederne selv, der angiver egen praksis, men undersøgeren der opsamler data på baggrund af direkte observationer af lederens praksis. I studiet indgår der 50 kommunale førstelinje ledere. Vi har fulgt hver af de 50 ledere over en dag i seks timer, hvor vi har registeret deres aktiviteter og tidsanvendelse fordelt på otte kategorier. De ledere der indgår i er fordelt med 10 ledere indenfor følgende fem beskæftigelsesområder: 1. Det grønne område. Lederne er alle ansat ved kommunale parker og grønne arealer, herunder kommunale kirkegårde. 2. Idræt. Gruppen inkluderer halinspektører, ledere af idrætsanlæg og af kommunale svømmehaller. 3. Pedel og rengøring. Gruppen fordeler sig med to ledende rådhusmedarbejdere, en rengøringsleder og syv ledende skolepedeller. 4. Ældreområdet. I populationen indgår alene ledere der har en uddannelse som Social- og sundhedsassistenter. Der indgår ikke sygeplejersker i undersøgelsen, selvom de også figurerer som ledere i tilsvarende stillinger. 5. Socialpædagogiske institutioner. Denne gruppe af ledere er fra kommunale institutioner indenfor handicapområdet og børn & unge området. 3

4 Ud over at projektet alene beskæftiger sig med førstelinje ledere, er det også afgrænset til alene at se på ledere indenfor LO området. Dermed afgrænser undersøgelsen sig fra ledere fra det store antal institutioner og medarbejderkategorier i den offentlige sektor, der har en mellemlang professionsbachelor uddannelse (fx daginstitutioner og skoleområdet). Undtagelsen fra denne afgrænsning er de socialpædagogiske institutioner, hvor ledere og ansatte har en pædagogisk baggrund. Når denne gruppe er medtaget, skyldes det, at den primære fagforening blandt lederne og de ansatte, Socialpædagogernes Landsorganisation, er et LO forbund. Denne afgrænsning til LO gruppen har ligeledes betydning på ældreområdet, hvor observationerne kun omfatter ledere der kan organiseres i forbundet FOA. Endelig er undersøgelsen afgrænset fra det administrative (forvaltningsmæssige) jobområde. Dataindsamling fandt sted ved at følgende af ledernes aktiviteter registreres fordelt på otte kategorier: A. Driftsaktiviteter Dette er en bred kategori, der omfatter alle aktiviteter, der knytter sig til arbejde indenfor faget/området. B. Mødeaktivitet C. Samtaler mellem leder og egne ansatte Denne kategori omfatter alle samtaler, dialog som monolog, mellem lederen og de ansatte han/hun er leder for. Dette uanset samtalens emne, idet en ansat altid vil forholde sig til, at det er en kontakt med sin leder. Samtaler er også i det omfang kommunikation foregår via telefon, noter med korte beskeder, s, SMSer eller chats. D. samtaler med sideordnede og overordnede ledere Dette omfatter både nærmeste leder, andre ledere på tilsvarende nivau og ledere længere oppe i hierarkiet. E. Samtaler med andre i relation til lederrollen Denne kategori omfatter alle andre samtaler der knytter sig til lederrollen. Det er samtaler med borgere/brugere, stabsmedarbejdere, eksterne samarbejdspartnere osv. F. Administrative opgaver Denne kategori er administrative opgaver der er bundet op på lederfunktionen. Det er eksempelvis regnskab/budget, udarbejdelse af indberetninger, optælling af arbejdssedler, brevskrivning osv. G. Strategiarbejde. Som en yderligere kategori ved ene aktiviteter uden kommunikation, indtaster vi i det omfang, at vi finder aktiviteten udgør ledelsesmæssig planlægning af mere strategisk karakter. Det er udarbejdelse af planer/tanker ved forandringsprojekter, bidrag til strategi, udarbejdelse af en personalepolitik osv. Det er op til den enkelte observant at vurdere, om lederens arbejde er af en sådan strategisk karakter. 4

5 H. Andre aktiviteter. Residual kategori for ledelsesmæssige og andre aktiviteter der ikke lader sig indfange af de foregående 7 kategorier. Registrering foregik ved at der ved hver ny aktivitet blev angivet i forhold til hvilken kategori den faldt inden for, og en tidsangivelse i hele minutter. Aktiviteter under et minut blev registeret som sådan, hvor to aktiviteter under et minut ved sammentælling registreres som et helt minut. For at sikre en ensartet registrering blandt de i alt 7 personer der gennemførte observationerne, blev der forud for undersøgelsen iværksat en række aktiviteter. I efteråret 2010 blev der gennemført en pilotundersøgelse baseret på ni respondenter. Undersøgelsen var underlagt en interviewguide, der præciserede indholdet af hver af de otte kategorier. Formålet med pilotundersøgelsen var at afprøve metode og interviewguide, hvor det konkrete udbytte var erfaringsopsamling på metoden og revision af interviewguide. Der blev også forud afholdt et møde, for de personer der indgik i hovedprojektet for at diskutere erfaringer. Endelig blev der gennemførte et gruppeinterview med fire at de respondenter, der indgik i pilotforløbet. Resultaterne fra pilotundersøgelsen afstedkom kun mindre ændringer i interviewguiden. Eksempelvis blev de otte kategorier vi havde opstillet videreført i hovedprojektet. I løbet af undersøgelsen blev det aftalt, at såfremt der opstod situationer med tvivl om indplacering, skulle dette rapporteres til samme person, der herefter formidlede ud hvad der var praksis i tilsvarende situationer til de øvrige observander. Dette er sket i 5 tilfælde. Den mest væsentlige af disse korrektioner er, at kommunikation med sideordnede ledere blev indplaceret i kategori D. De fire øvrige korrektioner relatere sig til specielle aktiviteter. Et eksempel er en leder der før udløb af tidsperioden måtte forlade arbejdspladsen pga. sygt barn. Denne aktivitet blev kategoriseret for resten af tidsrummet under H. De 50 respondenter der indgår i projektet er fundet gennem et såkaldt snow-ball sampel (Bryman & Bell, 2007). Der blev i denne proces anvendt flere kilder: 5

6 Faglige organisationer blev anmodet om at fremskaffe mulige respondenter. Der blev rettet kontakt til kommunale ledere. Kontakt til potentielle ledere via lederuddannelsestilbud. Brug af observandernes egne personlige og professionelle netværk. Ved et emne til undersøgelsen blev det lagt frem i gruppen, med henblik på en vurdering, om pågældende faldt indenfor målgruppen. Der er ikke lavet opgørelser over hvor mange ledere der har været kontakt med, men tallet er skønnet mere end 100 personer. De ledere der ikke kom med skyldes det enten 1) aftale blev af forskellige årsager aflyst. Bl.a. oplevede vi en del afskedigelser blandt de ledere, vi havde truffet aftaler med. 2) De respondenter vi fik kontakt til, faldt af forskellige årsager udenfor vores målgruppe. I forlængelse havde vi to observationer, som vi efterfølgende har trukket ud af datamaterialet og erstattet med nye observationer, idet de ikke tilhørte målgruppen (hhv. en sygeplejerske og en statsansat). Af de 50 respondenter der indgår i datamaterialet har to personer ikke formelt har en ansættelse hos en kommune. Det er hhv. en halinspektør og en leder på en socialpædagogisk institution. Begge ledere er ansat i selvejende institutioner. De to institutioner er imidlertid så tæt knyttet til det kommunale system, at deres vilkår på alle måder er sammenlignelige med tilsvarende kommunale ledere. Ud over kriterierne om at det er kommunale førstelinje ledere, og at de tilhører LO gruppen, er lederne udpeget ud fra et ønske om variationsbredde hvad angår geografi og kommunestørrelse. Der er ikke opsat egentlige kriterier for hvordan dette krav skal indfris, men af nedenstående liste fremgår det, at der er opnået en spredning. Fra følgende kommuner kommer en eller flere af de 50 respondenter: Københavns kommune Frederiksberg kommune Ballerup kommune Gentofte kommune 6

7 Tårnby kommune Herlev kommune Hvidovre kommune Høje Taastrup kommune Hørsholm kommune Fredensborg kommune Frederikssund kommune Roskilde kommune Køge kommune Holbæk kommune Odense kommune Billund kommune Vejle kommune Tønder kommune Favrskov kommune Århus kommune Syddjurs kommune Ringkøbing-Skjern kommune Hjørring kommune At strukturerede observationsstudier ikke tidligere har været anvendt i af os kendte undersøgelser til at afdække kommunale ledere, kan det begrundes med, at det er meget ressourcekrævende metode i sammenligning med de øvrige designs der anvendes indenfor feltet. Ligeledes er det en metode der kun 7

8 bidrager til relativ få data i sammenligning med andre designs. Når vi alligevel har anlagt dette design, skyldes det, at det giver en direkte og autentisk adgang til at måle ansattes aktiviteter og tidsanvendelse, samt at dette foregår ud fra ensartede kriterier på tværs af populationen. Alternativet til en sådan registrering af de ansattes arbejdsopgaver er surveys, der har som det første den svaghed, at de baserer sig på de ansattes egne fortolkninger af kategorisering af aktiviteten. I de interviews vi havde efterfølgende, kom det frem, at der ikke var en ensartet opfattelse af aktiviteter. Et eksempel på dette var en leder, der opfattede kommunikation med de ansatte om skemalægning af arbejdstid som en administrativ opgave. En anden svaghed ved surveyet er, at angivelser ofte er tidsforskudte, og dermed mere udtryk for lederens opfattelse af tid frem for den kronologiske tid. Der er en oplagt risiko for at visse typer af aktiviteter der fylder meget mentalt, angives af lederne selv til at udgør en større del af den arbejdsmæssige hverdag end det faktisk er tilfældet. Dette gælder især ved anvendelse surveys, hvor ledere bliver anmodet om at vurdere deres prioriteringer og tidsanvendelse i brede termer (se fx Det danske ledelsesbarometer, 2005; Klausen, 2006; Friis, 2010). Dette kan imødegås ved surveys der baserer sig på ledernes time/sags registreringer, men denne metode vil ikke helt kunne eliminere problemet med usikkerhed ved tidsforskydninger. Ligesom der fortsat hersker problemet med at identiske aktiviteter vurderes forskelligt lederne imellem. De kvalitative designs, her først og fremmest forskellige typer af interviews, giver mulighed for at spørge ind til karakteren af de respektive aktiviteter. Men fortsat er det et grundlæggende vilkår, at data baserer sig på fortolkninger af respondenternes fortolkninger. Svagheden ved det strukturerede observationsstudie er, at deltagerne og deltagelse i nogen grad påvirkes af at blive observeret. Som anført tidligere var der en del der takkede nej til at blive fulgt en dag, måske af frygt for at de fremstod utilstrækkelige i deres job. Ligesom det ikke kan udelukkes, at de på den dag de indgik greb opgaverne en smule anderledes an end ellers. En anden hyppig årsag til, at lederne ønskede at flytte besøget, var, at den dato vi foreslog, var besat af møder. Det skal til dette usikkerhedsmoment ved undersøgelsen tilføjes, at tre af de 50 observationer foregik på dage, hvor lederen næsten udelukkede deltog i møder. 8

9 En kritik af observationsstudier der ofte anføres, er, at den der observerer ikke forstår indhold, mening og konsekvenser af sine observationer. Til at imødegå dette problem, og som et yderligere input af data, blev der efterfølgende planlagt gruppeinterviews med hver af de fem kategorier af ledere og et tværgående gruppeinterview med i udgangspunktet en repræsentant for hver af de fem grupper. Formålet med disse interviews var at få fortolket og uddybet vores observationer. Det viste sig at være svært at få samlet lederne til disse interviews, og kun fire af de seks interviews blev gennemført. De afstedkom dog data, som er relevante for fortolkning af observationsstudiet, hvorfor resultaterne løbende er indarbejdet og refereret til i dette notat. Resultater De første resultater er hvor mange aktiviteter og skift lederne i alt og indenfor de enkelte kategorier af ledere har foretaget. Her viser tallene, at lederne i gennemsnit har haft 9 aktiviteter pr time: Tabel 1: Antallet af aktiviteter, opgjort i antal aktiviteter pr. leder pr. observation (6 timer) SL ledere Pedel mv. Ældreområdet Idrætsområdet Det grønne Samlet område ledergruppe A: Driftsaktiviteter 3,7 10,3 8,8 7,7 8,0 7,7 B. møder 2,1 1,5 2,4 1,0 2,6 1,9 C: Kontakt til egne 14,2 15,0 19,3 10,8 14,7 14,8 ansatte D: Kontakt til 9,1 3,2 3,9 3,1 1,8 4,2 overordnede og sideordnede ledere E: Kontakt til andre 6,4 18,2 6,8 8,7 3,8 8,8 F: Administrative 13,0 13,9 10,6 6,5 7,9 10,4 opgaver G: Strategiarbejde 1,5 1,9 0,7 2,4 1,2 1,5 H: Andre aktiviteter 6,6 6,7 7,0 3,6 3,8 5,5 I alt + (antal 57 (9,5) 70 (11,7) 60 (10,0) 43 (7,2) 41 (6,8) 54 (9,0) aktiviteter pr. time) N=50 De ledere der har flest aktivitetsskift i løbet af en arbejdsdag er pedellerne, mens det grønne område er det mindst omskiftelige lederjob. 9

10 I tabel to fokuseres der på tidsanvendelsen af de otte aktivitetstyper: Tabel 2: Tidsanvendelse af arbejdstiden i procent: SL ledere Pedel mv. Ældreområdet Idrætsområdet Det grønne Samlet område ledergruppe A: Driftsaktiviteter B. møder C: Kontakt til egne ansatte D: Kontakt til overordnede og sideordnede ledere E: Kontakt til andre F: Administrative opgaver G: Strategiarbejde H: Andre aktiviteter I alt N=50 Disse resultater er ligeledes med til at understrege, at lederne gennemgående har omskiftelige arbejdsdage. Ingen af de otte aktivitetsgrupper udgør mere end 20 pct. i gennemsnit af arbejdsdagen. På baggrund af data fra de to tabeller er der i notatet opstillet en række temaer, som udgør undersøgelsens resultater. Deltagelse i driftsaktiviteter Et af de spørgsmål der opstilles i indledningen er, i hvilket omfang de ansatte indgår i driftsaktiviteter. Her viser tallene, at lederne samlet set anvender 20 pct. af deres tid i driften. Dette resultat dækker imidlertid over markante forskelle de fem grupper imellem. For pedeller mv. og indenfor idræt er tidsanvendelsen på 1 De enkelte tal er afrundet til nærmeste hele procent. Dette giver varieret sammentælling 10

11 26 pct., og for det grønne område 24 pct. Altså en betydelig driftsaktivitet, og for de to førstnævnte grupper er det den mest tidskrævende aktivitet af de otte punkter. For det grønne område og ældreområdet dækker tallene dog over betydelige interne variationer blandt de ti observerede ledere, hvor nogle leder anvender over halvdelen af deres tid på driftsopgaver, mens andre leder er helt ude af driften. Især indenfor det grønne område er der store forskelle i lederrollen lederne imellem, hvilket er et tema der vendes tilbage til i notatet. Omvendt forholder det sig for lederne på det socialpædagogiske område. De adskiller sig markant ved kun at deltage i driftsopgaver i 4 pct. af deres tid. De er dermed de facto fuldtidsledere. Hvad der gør at dette område adskiller sig, kan ikke umiddelbart besvares ud fra disse data. En oplagt tese er, at det knytter sig til arbejdsområdet, herunder den måde området er internt organiseret. En anden mulig forklaring udspringer af det forhold, at lederne på de socialpædagogiske institutioner har en anden uddannelsesmæssig baggrund (inklusiv ledelsesmæssig efteruddannelse), og er modsat de øvrige ledere leder for professionsansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Resultatet kan også være en konsekvens af, at kommunerne i særlig grad har satset på en professionalisering af ledere indenfor velfærdsområder med mellemuddannet arbejdskraft (fx daginstitutioner, folkeskoler, hjemmesygeplejen), mens der ikke har været et tilsvarende fokus på lederudvikling, hvor lederne og deres ansatte har en baggrund som faglærte eller lign. Som et supplement til denne opgørelse, er der ud af datamaterialet endvidere opgjort andelen af fuldtidsledere, hvilket defineres som ledere der anvender maksimalt 5 pct. af deres arbejdstid på driftsopgaver. Andelen af fuldtidsledere er 15 af de 50 respondenter, fordelt med: Socialpædagogiske ledere: 5 Pedeller: 0 Ældreledere: 3 Idrætsområdet: 4 Det grønne område: 3 Med den undtagelse at ingen pedeller er fuldtidsledere blandt de 15, er der en jævn fordeling kategorierne imellem. Til sammenligning er der syv af de 50 ledere, der anvender mere end 50 pct. af arbejdstiden på 11

12 driftsopgaver, fordelt med tre på det grønne område, to pedelledere, og en på hhv. ældreområdet og idræt. Arbejdsbelastning fra administrative opgaver Et af undersøgelsens måske mere bemærkelsesværdige resultater er, at lederne bruger relativt begrænset tid på administrative opgaver. I gennemsnit anvender lederne 17 pct. af deres tid på administrative opgaver, hvilket svarer til ca. 1/8 af arbejdsdagen. Et mere kuriøst resultat er det, at det er halinspektører mv. der anvender mest tid på administrative opgaver, omend der ikke er tale om et signifikant udsving. Den administrative belastning er relativ ens de fem ledergrupper imellem. Dette står i skærende kontrast til den offentlige debat om stigende administrative belastninger, ligesom en række undersøgelser har anført, at lederne føler sig unødigt presset på dette område, hvilket går ud over tid til at udøve ledelse (se fx Voxted, 2009 for denne diskussion). Især er ældreområdet blevet fremhævet i denne debat som et område, der er presset af administrative opgaver. Dette afspejler sig ikke i denne undersøgelse. 16 pct. af lederes tid i ældresektoren går til administrative opgaver. Hermed udgør undersøgelsens resultat et paradoks, set overfor den fremherskende diskurs om offentlige lederes arbejdspres. Dette forhold blev derfor gjort til et centralt tema i gruppeinterviewene, hvor vi spurgte indgående ind til denne iagttagelse. En forklaring der blev nævnt i gruppeinterviewene er, at mange ledere finder de administrative opgaver mindre spændende, ligesom det blev anført, at det er et område, hvor der altid tilbagestår hængepartier. Det giver dårlig samvittighed, og gør at opgaven mentalt fylder meget. Dette også nævnt som en kritik af de undersøgelser, der baserer sig på surveys og interviews om den administrative belastning. En anden forklaring vi blev præsenteret for, er, at administrative opgaver er opgaver ledere tager med hjem og laver i fx aftentimerne. Hvilket kan gøre, at arbejdsbelastningen på dette felt er større end vi har opfanget med vores design. Undersøgelsen indeholder også data der fortæller hvor mange gange i løbet af en arbejdsdag, en leder påbegynder administrative opgaver. Gennemsnitligt påbegynder lederne administrative opgaver 10,4 gange i løbet af en arbejdsdag på seks timer. Det gør det til en af de aktiviteter, der har et højeste gennemsnit. Vi observerede typisk, at når ledere sider på kontoret/foran PCeren, bliver de forstyrret og går 12

13 fra til andre opgaver, for så senere at vende tilbage til denne aktivitet. Det gør at administrative opgaver foretages over et længere, men afbrudt, tidsrum. Dette fører over i det forhold, at der også kan være forskellige opfattelser hos ledere af, hvad der udgør administrative opgaver. Tre konkrete eksempler fra undersøgelsen. Det første er fra et gruppeinterview, hvor en leder indenfor idrætsområdet angiver, at samtaler med ansatte om vagtplaner er en administrativ opgave. Denne opgave har vi kategoriseret som samtale med ansatte. Et andet eksempel er to ledere indenfor hhv. det socialpædagogiske område og pedeller, der i udøvelse af administration konstaterer, at arbejdssedler er udfyldt forkert. De efterfølgende samtaler med de pågældende ansatte noterer vi som samtaler med ansatte og ikke administrative opgaver. Her kan det godt tænkes, at nogen leder ser dette som en administrativ opgave, da den ligger i direkte forlængelse. Det tilsvarende gælder det sidste eksempel, hvor en pedel standsede en udbetaling på kommunen til en håndværksmester, idet han ikke mente opgaven var fuldført. Et sidste forhold er, at denne undersøgelse måler ledernes belastning af administrative opgaver, ikke organisationens administrative belastning. I mindst et af observationsstudierne (en ældreinstitution) blev administrative opgaver overdraget fra lederen til en ansat. Ligeledes havde nogle af de største institutioner ansat kontorpersonale modsat de fleste af de øvrige arbejdspladser hvor observationerne fandt sted. Omvendt fortalte et par af lederne fra gruppeinterviewet med idrætslederne, at de var alene med de administrative opgaver. De havde ikke mulighed for at overdrage denne type af arbejde til ansatte eller havde kontorpersonale. Udviklingsledelse I vores observationer indgik strategisk arbejde, hvilket inkluderer overordnede personalemæssige aktiviteter, forandringsledelse og strategiske tiltag. Dette sammenfattes i den videre fremstilling i et fælles begreb: udviklingsledelse. Denne aktivitet indgår i et særdeles begrænset omfang i observationerne; i gennemsnit kun 4 pct. Hvilket umiddelbart kan afstedkomme den konklusion, at dette lag af ledere ikke beskæftiger sig med strategiske overvejelser og forandringsledelse. Dette vil være et resultat i modsætning til både surveyet udarbejdet i dette projekt (Friis, 2010), andre undersøgelser (se fx Klausen, 2006; Voxted, 13

14 2007), og de meldinger vi fik i gruppeinterviewene. Her fremstiller lederne selv udviklingsledelse som en væsentlig opgave i deres hverdag. Det undersøgelsen måler, er omfanger af aktiviteter der bidrager til udvikling og strategisk ageren som særskilt aktivitet. Denne type af aktiviteter kan imidlertid også være en integreret del af de øvrige aktiviteter: samtaler med ansatte, møder, samtaler med overordnede osv. Det der kan konkluderes ud fra undersøgelsen er derfor, at udviklingsledelse i et meget begrænset omfang udgør en særskilt aktivitet i førstelinje ledernes arbejdsmæssige hverdag. Men det kan være et perspektiv og en udfordring, som de har med i tankerne, og som de inkluderer i deres øvrige opgaver. Med det design der er valgt i denne undersøgelse, er det næppe lykkedes at opfange den arbejdsbelastning, der er på førstelinje lederne i tilknytning til forandringer. Dette baserer sig også på det forhold, at de organisationer der indgår i studiet har og er i forandringsprocesser. Næsten alle de ledere der indgår i undersøgelsen, må forholde sig til aktuelle budgetmæssige stramninger. Flere af de socialpædagogiske organisationer har været i en overgang fra at være amtslige institutioner til kommunale institutioner. På det grønne område er der eksempler på, at deres aktiviteter har været i udbud i licitation. Dette er kun nogle eksempler på de mange forandringer, vi fik omtalt i interviews og under vores besøg. Disse forandringer udgør udfordringer i ledernes hverdag, som vi altså ikke har kunnet indfange med denne undersøgelse, hvad angår hvordan lederne håndtere disse udfordringer. Hvilket udgør et oplagt tema for nye undersøgelser. Kontakt til ansatte Observationerne viser, at lederne i gennemsnit anvender 13 pct. af deres tid i dialog med egne ansatte. Pedellerne er lavest, hvilket også er den kategori af ledere, der har færrest ansatte under sig. Mens lederne i ældresektoren adskiller sig ved at anvende 18 pct. af deres tid i dialog med ansatte. Bag disse tal ligger, at lederne er i kontakt med egne ansatte i gennemsnit 2,5 gange i timen. Igen adskiller ældresektorens ledere sig ved at have et gennemsnit på 3,2 gange i timen. De øvrige fire kategorier af ledere er ens. Hvilket medfører, at pedelledernes samtaler dermed er af kortere varighed. 14

15 Kontakt til overordnede og sideordnede ledere Omvendt viser undersøgelsen, at lederne kun anvendte en begrænset del af deres tid på kontakt til overordnede og sideordnede ledere. I gennemsnit 5 pct. af tiden. De socialpædagogiske ledere anvender noget mere tid: 8 pct. Ligesom de i gennemsnit i løbet af observationerne på seks timer havde kontakt til overordnede eller sideordnede ledere 9,1 gange mod et gennemsnit på 4,2 gange. Denne store forskel kan forklares med, at for de socialpædagogiske lederes vedkommende er overordnede og sideordnede ledere på den samme fysiske lokalitet. Dermed er der en løbende og personlig kontakt mellem lederne i hverdagen, hvor det forholder sig anderledes for flertallet af de øvrige ledere, der er alene med deres ansatte på deres lokalitet. Kontakten til over- og sideordnede ledere foregår derfor på mail eller telefon, ligesom den først etableres kontakt når der opstår et konkret behov. Andre kontakter Kontakt til andre instanser blandt lederne er et af de felter for observation, hvor der er mere væsentlige forskelle de fem grupper af ledere imellem. De ledende pedeller skiller sig afgørende ud, ved at denne opgave fylder 16 pct. af deres arbejdstid mod 10 pct. i gennemsnit. Der tegner sig dermed i undersøgelsen en lederrolle blandt pedellerne, hvor ledelse i stort omfang er at lede udad organisationen, frem for at lede nedad og egne ansatte. Dette lag af ledere har for de flestes vedkommende under fem ansatte under sig, hvilket også afspejlede sig i, at de er den kategori af førstelinje ledere, der anvender mindst tid i samtaler med deres ansatte (9 pct.). Lederrollen blandt især skolepedellerne er i stort omfang bundet op på et ledelsesansvar, der vedrører brug af eksterne samarbejdspartnere i kraft af håndværkere, leverandører osv. Dermed adskiller pedellerne sig med en lederrolle, som er forskellig fra forestillingerne om professionalisering af ledelse. Når der i den nuværende debat henvises til behovet for professionelle ledere i den offentlige sektor, er det med henvisning til ledelse af ansatte indenfor eget område, fokus på udviklingsledelse og aktiv deltagelse i en samlet ledergruppe med øvrige professionelle ledere (se fx Klausen, 2001 & 2006; Voxted, 2007; Voxted, 2010). Dette er ikke den lederrolle pedellederne indfrier. Til gengæld varetager de et ledelsesansvar ved selvstændigt at tage beslutninger og lede samarbejdet med eksterne leverandører og samarbejdspartnere. Hvilket også udgør en (nødvendig) lederrolle, men forskellig fra de aktuelle idealbetragtninger. 15

16 Mødeaktivitet Et andet tema der ofte fremførers i debatten om ledernes arbejde, er, at de anvender en stor del af tiden på møder. At mødeaktiviteten er stor også blandt førstelinje ledere bekræfter denne undersøgelse: 18 pct. i gennemsnit. Bag dette tal er der store forskelle de fem kategorier af ledere imellem. Det er den type af observationer, hvor der er en række af de største forskelle. Lederne indenfor idrætsområdet er kun i møder 9 pct. af deres tid, mens det for pedellerne også ligger lavt med 12 pct. Omvendt anvender de socialpædagogiske ledere 22 pct. af deres tid på møder, og på grønne område er mødedeltagelse helt oppe på 27 pct. af arbejdsdagen. Hvad angår deltagelse i møder, er det et felt, hvor undersøgelsen er behæftet med en metodisk usikkerhed. Langt de fleste af lederne kunne fortælle, at de har arbejdsdage præget af møder. Nogle af lederne fravalgte at vi kom en af disse dage med mange møder, mens andre accepterede. I den samlede undersøgelse er der tre observationer, hvor arbejdsdagen næsten udelukkende går med møder; to indenfor det grønne område og en blandt de socialpædagogiske ledere. Dette forhold er medvirkende til, at det grønne område markerer sig som den kategori af ledere, der anvender mest tid på møder. Mødeaktiviteten syntes endvidere at afspejle en grad af professionalisering i lederrollen, hvilket er et tema der vendes tilbage til i et efterfølgende afsnit. Til denne pointe indgår det i vurdering af mødeaktiviteten, at de fleste møder var med enten overordnede eller egne ansatte. Dermed bidrager møder til at lederne anvender mere tid på egne ansatte og har en større og tættere kontakt til de overliggende og sideordnede lag af ledere end hvad der angives med svarkategorierne C (Kontakt til egne ansatte) og D (Kontakt til overordnede og sideordnede ledere). Det udgør en sidste pointe, at mødefrekvensen i gennemsnit er på 1,9 møde om dagen pr. leder. Det kan til dette tal altid diskuteres, om det er meget eller lidt; men umiddelbart virker det ikke som overvældende mange møder i løbet af en arbejdsdag. Et afledt resultat er det derfor, at hvert møde i gennemsnit strækker sig 34 minutter. Måske kan det give anledning til effektiviseringer. Men det er naturligvis afhængig af mødernes formål og kvalitet, hvilket denne undersøgelse ikke kan belyse. 16

17 Kategorien andet I registreringer ved observationerne er inkluderet en kategori H for andre aktiviteter. Denne indbefatter en mangefold af aktiviteter der falder uden for de øvrige kategorier, bl.a. pauser, sociale og private samtaler, transport og øvrige private gøremål. Denne kategori er meget ens lederne imellem på 15 pct. af arbejdstiden. Det kan til denne registrering tilføjes af anekdotiske viden, at netop 15 pct. angives som den tid i løbet af en arbejdsdag ansatte skal have som pauser/frirum, for at have et optimalt arbejdsmiljø. At pedelgruppen ligger en smule højere skyldes to registreringer af hver halvanden time. Den ene måtte tage sig af et privat gøremål efter indlæggelse af et nært familiemedlem. Mens den anden forlod arbejdspladsen pga. begravelse af en kollega. Forskelle internt i ledergrupperne For hver kategori af ledere indgår der ti observationer. Til dette skal også medtages det resultat, at lederne indenfor de enkelte kategorier ikke nødvendigvis er en homogen gruppe. Der er interne forskelle. På tre af områderne deler respondenterne sig nogenlunde ligeligt mellem en gruppe der er stærkt involveret i driftsopgaver, og en gruppe der ikke eller kun i beskedent omfang varetager driftsopgaver. Det er lederne på det grønne område, idrætsområdet og ældreområdet. Især det grønne område er markant med en gruppe på tre ledere, der helt og aldeles beskæftiger sig med ledelse, mens andre af de observerede ledere indgik som fagligt udøvende i mere end 50 pct. af deres arbejdstid. Denne forskel kommer også frem i det survey, der udgjorde det første bidrag af data i det samlede projekt (Friis, 2010). Her blev der stillet spørgsmålet: Hvilket af disse titler passer efter din egen opfattelse bedst på dig?, med svarmulighederne leder, kollega eller koordinator. Blandt 3F lederne der bl.a. omfatter det grønne område, svarer 25 pct. af de anser sig selv for at være ledere, 29,5 pct. af de er kollegaer og 45,5 pct. at de er koordinatorer. Omvendt er det blandt de socialpædagogiske ledere, som er den af de ledergrupper vi observerede, der fremstår mest homogen. 87,3 pct. af lederne herfra anser i surveyet sig selv for at være leder. Hvilket er et resultat der harmonere med observationsstudiets målinger. Vores studie viser dermed, at der indenfor nogle områder er meget forskellige ledelsesmæssige løsninger kommuner imellem. Hvad disse forskelle bunder i kan undersøgelsen ikke afdække, men det skyldes ikke 17

18 nødvendigvis (alene) hvilket fagområde lederne kommer fra. Der kan også peges på andre årsager jf. det efterfølgende afsnit. Andre årsager end forskelle i faggrupper I gennemgangen i dette notat skelnes der mellem fem forskellige kategorier af ledere. Der ville imidlertid også kunne anlægges andre vinkler, som eventuelt kan give andre og lige så interessante resultater. En første sådan anden vinkel er en opdeling af populationen med udgangspunkt i kontrolspan; antal ansatte de enkelte leder har under sig. Der foreligger ikke tal for alle de ledere vi har observeret, men den umiddelbare fornemmelse er, at andelen af fuldtidsledere er stigende med antal ansatte lederne har under sig. Med fuldtidsledere henvises der ud fra observationsstudiets iagttagelser til et mønster, hvor lederne slet ikke eller i meget begrænset omfang deltager i driftsopgaver. Ligesom dette lag af ledere er kendetegnet ved en større mødefrekvens og en større tidsanvendelse i dialog med egne ansatte. Især indenfor det grønne område er dette mønster meget tydeligt. Men som anført foreligger der ikke datamateriale der gør, at det aspekt kan belyses fyldestgørende. Det andet er i hvilken grad forskelle lederne imellem udspringer af ledernes deltagelse i ledelsesmæssig efteruddannelse. Den gruppe af ledere der i størst omfang er fuldtidsledere, er de socialpædagogiske ledere. Størstedelen af disse ledere enten har eller er i gang med en lederdiplomuddannelse. I vores gruppeinterviews var der også to eksempler på fuldtidsledere fra andre jobområder, som begge angav de havde gennemført formel lederuddannelse. En oplagt og interessant tese at forfølge kunne derfor være, om der er korrelation mellem ledelsesmæssig efteruddannelse og ledernes arbejdsopgaver. Begge de forhold der fremføres i afsnittet er baseret på hypoteser baseret på fragmenter af data fra undersøgelsen. Det er dog hypoteser på et så tilstrækkeligt grundlag, at det efterfølgende vil være relevant, og tillige tilgængeligt, at få de to hypoteser efterprøvet. Opsamling og perspektivering I punktform er de mest væsentlige resultater af observationsstudiet, at: 18

19 SL ledere bruger kun 4 pct. af deres arbejdstid på driftsopgaver (deltagelse i arbejdet). For de øvrige grupper ligger tallene langt højere. Gennemsnit er 20 pct. 15 ud af 50 ledere, svarende til 30 pct. anvender 5 pct. eller mindre af deres arbejdstid på driftsopgaver. Der er ingen fra pedelgruppen blandt de 15 ledere. Lederne har i gennemsnit 9 jobskifte i timen, med det grønne område som det laveste (6,8) og pedeller højst med 11,7 Ingen af grupperne bruger mere end 20 pct. på administrativ ledelse. Det er, måske overraskende, halinspektører mv. der anvender mest tid på administration med 20 pct. af tiden. Gennemsnit er 17 pct. Det strategiske arbejde fylder lidt: i gennemsnit ikke mere end 4 pct. af vores observationer. Det skal understreges, at strategisk arbejde i undersøgelsen alene ses som en selvstændig aktivitet. Denne udfordring kan være integreret i de øvrige opgaver der iagttages ved registrering af observationer. Lederne anvender 13 pct. af deres tid i gennemsnit til samtaler med egne ansatte, hvor ældresektoren skiller sig ud med 18 pct. I gennemsnit har hver leder 14,8 samtaler i løbet af de seks timer med ansatte. Det grønne område er der store forskelle lederne imellem; meget større end indenfor de fire andre områder. 18 pct. af ledernes tid går med møder, med det grønne område som topscore på 27 pct. Idrætsområder har 9 pct. som laveste score Pedeller bruger 16 pct. af deres tid på eksterne kontakter; gennemsnit er kun 10 pct. Kun 5 pct. at tiden anvendes til samtaler med sideordnede og overordnede ledere. Kategorien andet er relativ ens de fem grupper imellem på ca. 15 pct. Opsamlende viser resultaterne, at de kommunale førstelinjeledere der indgår i denne undersøgelse, anvender størstedelen af deres tid på hvad der kan betegnes som ledelse. I gennemsnit er lederne kun 20 pct. af arbejdstiden i driften; 15 af de 50 ledere er 5 pct. eller mindre af deres tid i drift, mens syv ledere er mere end halvdelen af deres tid på driftsopgaver. Et andet bemærkelsesværdigt resultat er det, at alle fem kategorier af ledere bruger mindre end 1/5 af arbejdsdagen på administrative opgaver. Omvendt viser gennemsnit, at præcis 50 pct. af ledernes tid går 19

20 med møde/dialog som ledere og strategiske opgaver (kategorierne B, C, D, E og G i tabel 2). Den lederguppe der er mest i dialog er de socialpædagogiske ledere med 59 pct. Lavest er idrætslederne med 41 pct. Det er med denne som med mange øvrige undersøgelser, at den rejser mindst lige så mange nye spørgsmål som den giver svar. Særligt på tre felter syntes der behov for uddybende undersøgelser. Denne undersøgelse omfatter et særligt segment af ledere; ledere indenfor LO gruppen. Det er i den kommunale og offentlige sektor det lag af ansatte og ledere, som i udgangspunktet har det laveste uddannelsesniveau. Undtagelse i denne undersøgelse er de socialpædagogiske ledere, der er ledere indenfor den store gruppe af professionsansatte med en mellemlang uddannelse i velfærdssektoren. Det vil være oplagt at gennemføre dette design med henblik på at afdække om lederne for disse store grupper af ansatte i et større omfang er fuldtidsledere, og i det hele taget agere i overensstemmelse med et mere professionelt ledelsesideal i lighed med de socialpædagogiske ledere. Ligeledes er der laget af ledere indenfor forvaltning ikke inkluderet i undersøgelsen. I forlængelse er der spørgsmålet, hvad der er udslagsgivende for andelen af fuldtidsledere. Her peger undersøgelsen på den tese, at kontrolspan og/eller ledelsesmæssig efteruddannelse udgør en lige så eller mere væsentlig faktor. Hvilket vil være en oplagt og meget tilgængelig opfølgning på dette notat. Et sidste spørgsmål er, hvordan kommunale førstelinje ledere håndterer udfordringen med at lede organisationer i forandringer. Observationsstudiet viser med alt tydelighed, at lederne ikke løfter denne opgave som en særskilt aktivitet. Dette kan imidlertid ikke udlægges derhen, at de ikke tager opgaven med udviklingsledelse på sig. Det er en oplagt tese, at dette udgør en aktivitet integreret i lederens øvrige opgaver, og som udfolder sig i et sprog og en tilgang, som harmonerer med de ansattes faglighed og arbejdsområde. At forstå udviklingsledelse i dette lag af ledere kræver derfor andre og fortrinsvist kvalitative undersøgelsesdesigns. 20

Formålet med denne artikel er at bidrage

Formålet med denne artikel er at bidrage Ledere i første række Kristian Rune Hansen & Søren Voxted Offentlige førstelinjeledere befinder sig i stigende grad i et krydspres af forventninger til den lederrolle, de skal udfylde. På den ene side

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Leder uden titel. af lektor og forsker Søren Voxted

Leder uden titel. af lektor og forsker Søren Voxted Leder uden titel af lektor og forsker Søren Voxted We are all managers: who is the manager? Spørgsmålet om hvem der er leder, nu hvor vi alle sammen er ledere, stiller den engelske professor Karen Legge

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002 Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner September 2002 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra lokalafdelingernes perspektiv September 2002 Indhold Side 1. Indledning...1 2.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Socialrådgivere bruger 14 procent af deres tid på kontakt til børn og forældre og 86 procent på øvrige opgaver Marts 2008 Som et led i Dansk Socialrådgiverforenings

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunal ledelse på det decentrale niveau

Kommunal ledelse på det decentrale niveau Kommunal ledelse på det decentrale niveau Spørgeskemaundersøgelse til traditionelle institutionsledere og nyere typer af ledere Kurt Klaudi Klausen, Johannes Michelsen og Dan Michael Nielsen Kommunalpolitiske

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Praksisnær. ledelse i det offentlige

Praksisnær. ledelse i det offentlige Praksisnær ledelse i det offentlige Praksisnær ledelse i det offentlige Praksisnær ledelse i det offentlige førstelinjeleder 1. udgave, 1. oplag 2014 PRAXIS - Nyt Teknisk Forlag 2014 Redaktør: Søren Voxted

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Finansforbundet Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk - www.ftf.dk

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere