Folkeskolen med nye øjne. 22 forslag til udvikling af en evalueringskultur i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolen med nye øjne. 22 forslag til udvikling af en evalueringskultur i folkeskolen"

Transkript

1

2 Folkeskolen med nye øjne 22 forslag til udvikling af en evalueringskultur i folkeskolen Tryk: Vester Kopi Grafik: Wibroe, Duckert & Partners / Capteco A/S Udgivet maj 2006 Center for Politiske Studier Vestergade 16, stuen DK-1456 København K Tel.: Fax:

3 Evaluering er en systematisk vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer og udfald af en offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer Evert Vedung 1998 CEPOS er en uafhængig tænketank, der ønsker at bidrage til at gøre Danmark til et mere frit og velstående land. CEPOS er stiftet af fremtrædende danske erhvervsfolk, tænkere og kulturpersonligheder og indledte sit arbejde den 10. marts CEPOS ønsker at bidrage til mere personlig og økonomisk frihed, retsstat og demokrati samt en begrænset statsmagt understøttet af sunde borgerlige institutioner som familie, foreninger og kulturliv. CEPOS vil omlægge og begrænse direkte og indirekte støtte fra det offentlige til befolkningen. Støtten skal komme de svage til gavn og afskaffes for personer, der kan klare sig selv. CEPOS går ind for fri konkurrence og frie markeder, og er tilhænger af global frihandel og imod statsstøtte til erhvervslivet. CEPOS udfører ikke opgaver på begæring af noget politisk parti, nogen myndighed, erhvervsvirksomhed, organisation eller privatperson. Med støtte fra Louis Petersens Legat iværksatte CEPOS i september 2005 et projekt, der havde til formål at frembringe konkrete forslag og redskaber, som kunne fremme skabelsen af en evalueringskultur i folkeskolen og dermed bidrage til en forbedring af kvaliteten af undervisningen og højne det faglige niveau hos danske børn og unge. Projektet har været ledet af Lotte Asminn, der har mangeårig erfaring med projektledelse fra kommunikationsbranchen. Lotte Asminn er uddannet folkeskolelærer og har en journalistfaglig tillægsuddannelse. Projektet har været forankret i CEPOS hos direktør Martin Ågerup.

4 4

5 Indhold Resumé 7 Del 1: Baggrund 11 Baggrund og formål...13 Oversigt over rapportens opbygning og forslag...17 Metode...19 Folkeskolen i dag...21 Del 2: Forslag 33 - til udvikling af en evalueringskultur i folkeskolen Ny styrelse...35 EVA-teams i kommuner...41 Styrket skoleledelse & incitamentstruktur...57 Intelligent benchmarking...75 Finansiering...81 Del 3: Inspiration 85 - til arbejdet med den enkelte elevs alsidige udvikling...76 Del 4: Evalueringsredskaber 91 Årlig skoleleder/lærer samtale & vurdering (PMM) En interaktiv årsplan for lærere CEPOS forslag til beregning af skolens merværdi Referencer 105 Bilag 107 5

6 6

7 Resumé En evalueringskultur forstås i denne rapport bredt som en kultur, hvor: der opstilles klare mål for indsatsen der følges op på om målene opfyldes målopfyldelse belønnes manglende målopfyldelse fører til konkrete tiltag til sikring af målopfyldelse i fremtiden Hullet skoleorganisation Arbejdet med projektet afslørede en skoleorganisation, der er hullet, forstået på den måde, at der er huller i kommunikationslinierne igennem organisationen lige fra undervisningsministeriet til den enkelte lærer. Dette vanskeliggør udvikling, opfølgning og dermed evalueringskultur. Modellen af den hullede folkeskole er udgangspunktet for CEPOS forslag og anbefalinger. Det grundlæggende motiv bag alle forslagene er at lukke hullerne og dermed skabe en effektiv organisation og skole præget af målstyring, opfølgning, videndeling og dermed udvikling og løbende forbedring af undervisningen. De fem gule områder markerer, hvor i folkeskoleorganisationen, der er størst behov for handling, der kan fremme evalueringskulturen. MODEL 1: DEN HULLEDE ORGANISATION OG DE ANBEFALEDE INDSATSOMRÅDER Ny styrelse UVM EVA-team i kommuner Ny styrelse Kommunalforvaltning Kommunalbestyrelse Skoleleder Styrket Skoleledelse Intelligent benchmarking Liniechef Lærer Liniechef Lærer Liniechef Lærer Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Den enkelte elevs alsidige udvikling Resultat: høj faglighed & stærke personlige kompetencer 7

8 CEPOS oplæg til en evaueringskultur i folkeskolen afdækker disse fem indsatsområder og underbygges af 22 konkrete handlingsforslag. Derudover fremlægges flere evalueringsværktøjer. De 22 konkrete forslag omfatter: Tre forslag, der er direkte rettet mod den nye styrelse under undervisningsministeriet (Styrelse for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen). CEPOS foreslår en årlig kvalitetsrapport, strategi på skoleområdet fra kommunerne og en fast definition af krævede nøglekompetencer hos lærerne. Tre forslag til de nye kommuner. Forslagene bygger alle på etablering af et evalueringsteam i hver kommune. EVA-teamet skal stå for nationale rapporter, kommunale rapporter og være aktiv medspiller i den løbende kvalitetssikring. 13 forslag til en styrket skoleledelelse. Forslag, der systematisk udvikler evalueringskultur og arbejdsmetoder i skolernes hverdag med brug af redskaber som eksempelvis lærervurderinger, coaching, incitamentsstruktur, lederteams, professionalismekontrakter, mentorordninger og effektiviseret mødestruktur. Et forslag til intelligent benchmarking bestående af i alt 16 målepunkter. Via tre portaler en national, en kommunal og en lokal skoleportal - skal skolerne ud og sælge sig selv. Relevant information om skolerne skal gøres tilgængelig for forskellige brugergrupper. Et forslag til finansiering af styrket ledelse og evaluering i folkeskolen. Finanseringen sker ved at hæve undervisningstidens andel af den samlede arbejdstid hos lærerne til 42 procent, hvilket allerede er andelen i den bedste af landets kommuner. Endvidere foreslås den gennemsnitlige klassekvotient hævet med en elev. Dette frigør tilsammen skønsmæssigt 2,7 mia. kr. til bedre ledelse og evaluering. Inspiration og et forslag til arbejdet med den enkelte elevs alsidige udvikling. Der sættes fokus på, hvordan evalueringskulturen også kan tænke elevernes personlige kompetencer med ind i den daglige og faglige undervisning. 8

9 9

10 10

11 Del 1 Baggrund og formål Oversigt over rapportens opbygning og forslag Metode Folkeskolen i dag

12 12

13 Formål Formålet med projektet er at frembringe en række konkrete forslag og redskaber, som kan fremme en evalueringskultur i folkeskolen - og dermed bidrage til at forbedre kvaliteten af undervisningen og højne det faglige niveau hos danske børn og unge. Baggrund Med støtte fra Louis Petersens Legat har CEPOS i september 2005 iværksat et projekt, der har til formål at frembringe konkrete forslag og redskaber, som kan fremme skabelsen af en evalueringskultur i folkeskolen. En sådan evalueringskultur vil bidrage til at forbedre kvaliteten af undervisningen og højne det faglige niveau hos danske børn og unge Denne rapport er det synlige resultat af projektet. Rapporten rummer en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kan skabe en evalueringskultur i folkeskolen. En evalueringskultur forstås i dette projekt bredt som en kultur, hvor: der opstilles klare mål for indsatsen der følges op på, om målene opfyldes målopfyldelse belønnes manglende målopfyldelse fører til konkrete tiltag til sikring af målopfyldelse i fremtiden Udvikling af en evalueringskultur er ét af flere centrale emner i debatten om folkeskolen i dag. 77 procent af alle kommuner i Danmark har temaet evalueringskultur på dagsordenen (ref. Folkeskolen et kommunalpolitisk ansvar feb. 2006). Enkelte kommuner har sat konkrete initiativer i gang. Eksempelvis har Odense kommune i februar 2006 vedtaget et kvalitetssikringssystem, der bygger på etablering af en evalueringskæde fra elevniveau til forvaltningsniveau (nærmere uddybning under EVA-team - pkt. M, side 55) Også lokalt på skolerne arbejdes der flere steder med at udvikle evalueringskulturen. Men ifølge Kommunernes Landsforening (KL) ses ingen decideret evalueringskultur på skolerne. Det er helt op til den enkelte lærer (KL 2004). Dette hænger måske sammen med, at der mangler den systematik, som en evalueringskultur forudsætter - jævnfør definitionen af evaluering på side 3. Overordnet set er der to årsager til, at der er behov for bedre evaluering i folkeskolen: For det første har borgerne krav på åbenhed og gennemsigtighed. Det bør være muligt som forældre eller skatteborger at få at vide, hvordan det går i folkeskolen generelt og på den enkelte skole. Det bør endvidere være muligt at sammenligne forskellige skoler. Det er ikke muligt i dag For det andet er evaluering en forudsætning for løbende forbedring af undervisningen 13

14 Som nævnt er det i dag ikke muligt at få et samlet overblik over, hvordan det går i den danske folkeskole. Internationale sammenligninger tegner dog et billede, som giver grundlag for bekymring: De såkaldte PISA-undersøgelser har vist, at danske skolebørn i en række fag klarer sig middelmådigt i international sammenligning Til gengæld er den danske folkeskole ifølge OECD meget ressourcekrævende i international sammenligning. Det skyldes blandt andet, at man i Danmark har en lav klassekvotient. Endvidere har lærerne relativt få undervisningstimer og meget tid til forberedelse og møder, når man sammenligner med de øvrige vestlige lande Endelig er skolen karakteriseret ved at lærerne har stor metodefrihed Et stort ressourceforbrug koblet med svingende resultater og en høj grad af metodefrihed indikerer, at man vil kunne skabe store fremskridt ved forbedret evalueringen. Der vil kunne sikres betydeligt bedre kvalitet for de samme ressourcer. Bedre og mere systematisk evaluering og sammenligning af de enkelte skoler er en forudsætning for videndeling, således at gode erfaringer - såkaldt best practice - bliver lokaliseret og kommunikeret videre til andre skoler. Hullet skoleorganisation Arbejdet med projektet afslørede en skoleorganisation, der er hullet, forstået på den måde, at der er huller i kommunikationslinierne igennem organisationen lige fra undervisningsministeriet til den enkelte lærer. Dette vanskeliggør udvikling og opfølgning. Endvidere er folkeskolen præget af manglende brug af incitamenter, som tilskynder til den ønskede adfærd og til opfyldelse af politisk fastlagte mål. Dermed ikke sagt, at der ikke er masser af vilje, ekspertise, stædighed, kærlighed og ikke mindst professionelle medarbejdere på alle niveauer. Det er bare ikke synligt nok, hvor de er, og hvad de kan. Og folkeskolen tager ikke systematisk ved lære af disse positive erfaringer. I det omfang videndeling finder sted, sker den ad hoc og tilfældigt. I det omfang de politiske mål opfyldes, sker det ofte snarere på trods af incitamentstrukturen end på grund af den. En moderne ledelse af folkeskolen kræver en evalueringskultur, der kan give det nødvendige overblik, som gør aktørerne i stand til at træffe de rigtige beslutninger. En evalueringskultur indebærer også, at ledelsen har nødvendige værktøjer til at sikre, at disse beslutninger føres ud i livet. Målet er at frigøre energi og ressourcer dér, hvor det hele gælder hos lærerne og eleverne i klasselokalet. Samt at skabe åbenhed om såvel den danske folkeskoles styrker og kvaliteter som dens svagheder og forbedringspotentiale. 14

15 Det er muligt Selvfølgelig kan folkeskolen blive bedre og selvfølgelig kan den blive Verdens bedste skole. Alle forudsætningerne er til stede, herunder et meget højt ressourceforbrug per elev i international sammenligning (Education at a Glance, OECD 2004). På det konkrete plan vil man kunne løfte kvaliteten af undervisningen og udbyttet for den enkelte elev markant ved at indføre evalueringsværktøjer og derigennem gradvist oparbejde en evalueringskultur, der som noget helt naturligt undersøger, hvad der virker og ikke virker. Den enkelte skole og den enkelte lærer har en meget høj grad af metodefrihed. Til gengæld for denne ret til at eksperimentere bør det sikres, at erfaringerne med disse eksperimenter opsamles og kommer folkeskolen til gode som helhed. Dette kan kun ske ved at skabe åbenhed, gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af skoler. Derved kan erfaringer med forskellige undervisningsmetoder, organisationsformer og ledelsesværktøjer sammenlignes. Dermed skabes en folkeskole, hvor løbende og evidensbaseret udvikling er i højsædet. En afledt gavnlig effekt af dette kunne meget vel være, at lærerprofessionens anseelse vokser i takt med, at det bliver mere synligt, hvad lærerne egentlig præsterer. Forbedringer af folkeskolens resultater vil kunne finde sted uden tilførsel af nye ressourcer (se afsnittet om finansiering). En højnelse af uddannelsesniveauet for de danske skolebørn vil få stor værdi for det enkelte menneske livet igennem og for det danske samfund som helhed. Det vil samtidig kunne bidrage til, at Danmark står bedre rustet til at få størst muligt del i den velstandsstigning, som globaliseringen vil medføre. 15

16 16

17 OVERSIGT OVER RAPPORTENS OPBYGNING OG FORSLAG: Del 1. (Side 11): er en beskrivelse af det nuværende danske skolesystem, herunder den problematiske hullede skoleorganisation. Del 2. (Side 33): motiverede og dokumenterede redegørelser for de mange anbefalinger og handlingsrettede forslag (forslag 1-21). Del 3. (Side 85): kort inspiration til arbejdet med at skabe en evalueringskultur, der også medtænker den enkelte elevs alsidige udvikling (forslag 22). Del 4. (Side 91): tre konkrete redskaber til brug for skoleledelsen. CEPOS 22 forslag til fremme af en evalueringskultur (Del 2 + 3) Forslag Side Del 2: Nye styrelse 1) Årlig national rapport til UVM 2) Handleplaner for de nye 98 kommuner 3) Nøglekompetencer Input til punkter Kommunale EVA-teams 4) National rapport 5) Kommunal rapport 6) Kvalitetssikring Input til punkter Styrket skoleledelse & Incitamentstruktur 7) Årlig lærerevaluering 8) Årlig vurdering 9) Professionelle årsplaner 10) Profesionalismekontrakter 11) Coaching 12) Bedre ledelsesstruktur 13) Walk through 14) Mentorordning 15) Mødestruktur 16) Evaluering af skoleledere 17) Individuel løn 18) Flexible aftaler 19) Større lønspredning Forslag til metode Forslag til metode Forslag til organisering Intelligent benchmarking 20) 16 benchmarkingpunkter 78 Forslag til punkter Finansiering 21) Finansieringsforslag 81 Del 3: Elever 22) Den enkelte elevs alsidige udvikling - et forsigtigt forslag 87 17

18 Afgrænsning Projektet fokuserer ikke på elevevaluering. Arbejde på dette felt foregår allerede intensivt i skolerne og via undervisningsministeriets initiativer. Læreruddannelsen er heller ikke inddraget i nuværende projekt. Der er et behov for at fremtidige projekter overvejer, hvordan evalueringskulturen kan blive forbedret på lærerseminarerne. Skolebestyrelsernes rolle i en evalueringskultur er ligeledes et vigtigt udviklingsområde. Det er et selvstændigt projekt, og det er ikke taget med i denne omgang. Afsnittet om den enkelte elevs alsidige udvikling er behandlet ganske overordnet i denne rapport. Emnet fortjener mere opmærksomhed i fremtidige projekter. God læselyst. 18

19 Metode I projektet er inddraget en række ressourcepersoner indenfor og udenfor skolemiljøet, der løbende har kvalificeret arbejdet og de konkrete forslag. Der er blevet lagt vægt på at hente inspiration udenfor folkeskolen dels fra skolesystemerne i andre lande, dels fra andre brancher i Danmark. Der er gennemført interviews med danske og udenlandske personer fra forskellige faglige felter. Interviewpersonerne er udvalgt efter den såkaldte sneboldmetode, hvor der sker en løbende fokuseret udvælgelse i takt med at viden opbygges, og projektets problemstilling kvalificeres. I Danmark er der gennemført 23 interviews med henholdsvis skoleledere, lærere, forældre, skolebestyrelsesmedlemmer, organisationer (herunder KL), elever, forskere/lektorer (herunder fra DPU) - samt ledere og konsulenter fra private virksomheder (IBM, DIEU og Systematic). Anker Mikkelsen (ekstern lektor DHF, tidl. Skoleleder Hellerup Skole, senior konsulent) har deltaget i alle tre workshops og bidraget med både gennemlæsning og faktuel viden. Rapporten er derudover gennemlæst af eksperter indenfor evaluering og folkeskolen. Hertil kommer en række uformelle samtaler med lærere, elever og forældre fra folkeskolen samt ledere fra erhvervslivet I Finland er der foretaget besøg på to skoler, og der er gennemført interview med en skoleleder på en lukningstruet skole, tre elever fra samme skole, en uddannelsesdirektør (Espoo Kommun) og en evalueringskoordinator (Vanta Kommun). I England er der gennemført interviews med seks nøglepersoner fra det engelske skolevæsen - fra skoleniveau til nationalt niveau. Herunder repræsentanter fra forskningsverdenen, fra OFSTED (The Office for Standards in Education) samt fra en fagforening. Derudover er der gennemført litteraturstudier, hvilket fremgår af rapportens referenceliste. Herunder er der researchet på skolesystemerne i New Zealand, Sverige og Skotland. Projektet inkluderer desuden web-research fra ind- og udland, daglige søgninger af dagspressen i perioden september 2005 til marts 2006 samt målrettede søgninger tilbage i tiden. Endelig bygger projektet på viden fra deltagelse i en række konferencer og seminarer, herunder høring om PISA (Christiansborg, september 2005), konference om PISA (Helsinki, oktober 2005) samt Dafolo-seminar om kommunernes ansvar i folkeskolen (Kolding, september 2005). 19

20 Den indsamlede viden var udgangspunktet for afholdelse af tre workshops i marts 2006 med følgende emner: Medarbejderevaluering Intelligent benchmarking Elevens alsidige personlige udvikling. Målet med de tre workshops var at få forskellige interessenter til yderligere at kvalificere og validere den opbyggede viden. Deltagerne var alle fagligt funderede indenfor eller i periferien af skolemiljøet. Navne på interviewpersoner og workshopdeltagere nævnes ikke i rapporten, ligesom der ikke bringes citater. Det skyldes, at vi ikke har ønsket at tage vores ressourcepersoner som gidsler. Alle synspunkter og forslag i denne rapport er vores, ligesom vi selv bærer ansvaret for eventuelle fejl. Projektet har været ledet af Lotte Asminn, der har mangeårig erfaring med projektledelse fra kommunikationsbranchen. Lotte Asminn er uddannet folkeskolelærer og har en journalistfaglig tillægsuddannelse. Projektet har været forankret i CEPOS hos direktør Martin Ågerup. 20

21 Folkeskolen i dag MODEL 2: DEN DANSKE FOLKESKOLE FØR OG EFTER EVALUERINGSKULTUR Den danske folkeskole 2006 UVM Forældre Presse Politikere Vid. uddannelser Kommunale forvaltninger Skoleleder Skoleleder Lærer Lærer Lærer Lærer Elev Elev Elev Elev Elev Elev Elev Elev Under pres af Internationale undersøgelser ex. PISA Elev Elevresultat: svingende Elev Elev Elev CEPOS Erhvervsliv Kommunikation fra skole til samfundets interessenter: Forældre Politikere Presse Aftagere Erhverslivs Organisation Udland Kommunalforvaltning Kommunalbestyrelse Skoleleder U D V I K L I N G Mål: En velfungerede dansk folkeskole Nye styrelse UVM Liniechef Lærer Liniechef Lærer Liniechef Lærer Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever Medarbj. Elever E V A L U Medarbj. Elever E R I N G Resultat: høj faglighed & stærke personlige kompetencer

22 Model 2 side 21 giver et bud på, hvordan den nuværende danske folkeskole kan udvikle sig. Organisationen af folkeskolen i dag er karakteriseret ved at være (øverste figur): En udpræget decentral organisation, hvor lærerne har en høj grad af autonomi i deres arbejde - symboliseret ved lærer-kassernes forskellige farver En løst koblet organisation, hvor de beslutninger, der træffes i organisationens top, kan få forskelligt udtryk i forskellige kommuner, på forskellige skoler og hos forskellige lærere - symboliseret ved de uensartede link mellem kasserne En organisation, der er under stigende pres fra interessenter, som ønsker at vide mere om, hvad der foregår i folkeskolen, hvilket nedbryder organisationens hidtidige lukkethed - symboliseret ved den røde og de blå pile Et pres, der nedbryder organisationens hidtidige lukkethed - lukkethed symboliseret ved de forskellige cirkler En organisation hvis output/produkt har svingende kvalitet Formålet med projektet er som skrevet, at udvikle en række konkrete forslag og redskaber, som kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen. Men man kan ikke udvikle en organisation, som ikke er gearet til at implementere forslagene. Derfor må forslagene rette sig mod organisationen! CEPOS foreslår en organisationsudvikling af skolerne som vist i model 2 nederste figur side 21. En udvikling med fokus på styrket struktur og ledelse samt stærkere og hensigtsmæssige incitamenter. En folkeskole, der selv er med til at sætte dagsordenen for hvilke parametre, der skal beskrive skolekvalitet. Folkeskolen som organisation Når organisationen af skolen bestemmer mulighederne for at udvikle og sikre kvaliteten, er det nødvendigt at sætte fokus på, hvad der karakteriserer folkeskolen som organisation. Denne rapport tager udgangspunkt i 2 teoretiske rammer til, hvordan folkeskolen kan forstås. Den ene teoriramme er Mintzbergs organisationsteori og den anden er Meyer & Rowans nyinstitutionelle teori. Endvidere tages udgangspunkt i principal-agent teorien som ramme til at forstå behovet for at opbygge en evalueringskultur i folkeskolen. 22

23 Fagbureaukratiet Henry Mintzberg, der er professor i management studies ved McGill University, har beskrevet en organisationsmodel, han kalder fagbureaukratiet (Mintzberg 1993). Et fagbureaukrati er en organisation, der leverer en kerneydelse, som ofte varetages af personer med en særlig uddannelse (kaldet professionelle). Hvis ordet professionel erstattes med lærer, og ordet fagbureaukrati erstattes med folkeskole, så vil nedenstående redegørelse for fagbureaukrati give ny mening. I fagbureaukratiet har de professionelle på gulvet en stor autonomi i deres arbejde. Autonomien betyder, at de professionelle kan udføre deres arbejde uden nogen særlig ledelsesmæssig indblanding. Deres nærmeste leder er som regel en person fra deres egen faggruppe, og det skaber en særlig forventning om, at ledelse skal tage afsæt i de professionelles opfattelse af, hvad der er nødvendigt for at udføre kerneopgaven forsvarligt. Lederen har ganske vist en formel ledelsesautoritet, men er hele tiden afhængig af de professionelles opbakning for reelt at kunne fungere som leder. Ifølge Mintzberg har lederen kun magt, så længe vedkommende varetager de professionelles interesser. Hvis de professionelle oplever, at deres leder begynder at varetage topledelsens eller det politiske systems interesser, mister lederen autoritet og magt. Dette sætter lederen i et stort pres mellem de professionelle på den ene side, og topledelsen (direktionen eller bestyrelsen) på den anden side. Sat på spidsen, så har de professionelle en tendens til at opleve deres nærmeste leder som en kollega mere end som en leder, og de professionelle forventer, at lederen værner de professionelle mod ubehagelige beslutninger fra topledelsen. Det ses desuden ofte i fagbureaukratier, at de professionelle afviser topledelsens beslutninger og krav fra andre eksterne interessenter med, at de ikke har forstand på de krav, kerneydelsen stiller til fagligheden. Frem for at lytte til topledelsen og organisationens øvrige interessenter, lytter de professionelle i et fagbureaukrati hellere til deres faglige organisationer udenfor organisationen. Det gør de, fordi de faglige organisationer er styret af den selvsamme faglighed, de til dagligt arbejder efter. Fagbureaukratiet er således en stærkt decentral organisation, hvor ledelsen er forholdsvis svag, og hvor en formel autoriseret uddannelse udgør det bærende element. Tilsammen skaber disse karakteristika en organisation, der ikke er særlig innovativ. Der kan godt ske innovation og udvikling men kun når faggruppen selv ser et behov for det. Initiativer fra ledelsen, fra det politiske niveau eller fra andre interessenter, vil få det svært, hvis de professionelle ikke kan se en faglig interesse i forslagene. Både de professionelle på gulvet og deres faglige organisationer, vil ofte med held kunne modsætte sig uønskede initiativer. 23

24 Løst koblede systemer En anden organisationsteori, der kan hjælpe til at forstå folkeskolen, er den nyinstitutionelle teori og dens model for løst koblede systemer (Meyer & Rowann 1991). Opfattelsen af organisationer som løst koblede systemer står i modsætning til opfattelsen af organisationer som rationelle systemer. Et rationelt system er et hierarkisk system, hvor beslutninger truffet af ledelsen følges på alle niveauer i organisationen. Organisationens mål er specificerede, og alle i organisationen arbejder for effektiv målopfyldelse. I den nyinstitutionelle teori betragtes organisationer som løst koblede systemer, hvis de beslutninger, der træffes i toppen af organisationen kan tillægges forskellig betydning i forskellige dele af organisationen. Der findes uformel magt i løst koblede systemer, hvilket betyder, at organisationen langt fra fungerer som et rationelt system. Når der træffes en beslutning i organisationens øverste lag, kan denne beslutning blive udsat for mange dekoblinger fravalg og fortolkninger - ned gennem systemet. Det betyder, at ikke alle elementer af beslutningen, kommer til udtryk i organisationens underliggende led. Et løst koblet system fungerer således ikke sådan, som det ser ud, når man tegner et organisationsdiagram. Der findes ikke en lige linje ned gennem systemet, der sikrer, at beslutninger i ledelsen implementeres, ligesom det ikke er givet, at der sker en opfølgning på beslutninger på de forskellige niveauer i organisationen. Samtidig er løst koblede systemer karakteriseret ved at være åbne systemer, der er nødt til at forholde sig til de krav og forventninger omgivelserne stiller til organisationen. Organisationen påvirker derfor omgivelserne og omgivelserne påvirker organisationen. Gensidig påvirkning udgør derfor præmisset for bevarelse af legitimitet og overlevelse. Folkeskolen udsættes derfor for et forventningspres fra en række væsentlige interessenter såsom forældre, politikere, de videregående uddannelser, erhvervslivet, pressen, organisationer og fagforeninger. De forskellige interessenter trækker ikke nødvendigvis folkeskolen i samme retning. De forskellige interesser kan stå i konflikt med hinanden. I et løst koblet system kan den enkelte medarbejder derfor havne i en situation, hvor det er uklart, hvordan der skal handles og prioriteres. Ledelsesbeslutninger kan blive tilsidesat af hensyn til andre interesser. Set i forhold til arbejdsmiljøfeltet Arbejdsmiljøforskningen peger på, at god ledelse, klar rolle- og ansvarsfordeling samt belønning og ledelsesopbakning er væsentlige parametre i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø (www.ami.dk). Med kombinationen af løst koblede systemer og et fagbureaukrati i folkeskolen, lader man på mange måde medarbejderne i stikken. Der mangler en synlig ledelse, og medarbejderen bærer et stort ansvar for sit arbejde uden at vide, om indsatsen lever op til lederens og interessenternes ofte uklare forventninger. 24

25 Denne fortolkning kan muligvis være en væsentlig brik til at forstå, hvorfor danske folkeskolelærere er den sjette mest stressede faggruppe i Danmark. Principal-agent teorien En tredje relevant teori er principal-agent teorien. Lad os antage, at en virksomhedsejer (principalen) ansætter en administrerende direktør. Principalen har et eller flere mål med ansættelsen. Det kan for eksempel være at få det bedst mulige afkast fra virksomheden. Problemet er imidlertid, at principalen og agenten (direktøren) ikke har sammenfaldende mål. Direktøren har en interesse i at levere et tilfredsstillende afkast til ejeren, ellers er der en stor risiko for, at han bliver fyret. Men direktøren har ikke nødvendigvis en interesse i at skabe det størst mulige afkast. Afkastet skal blot være så stort, at ejeren stiller sig tilfreds. Direktøren sidder med den daglige drift og har dermed et overblik og en detailviden om virksomheden, som ejeren ikke har. Derfor kan han populært sagt slippe af sted med at snyde ejeren. For eksempel kan han vælge at arbejde lidt mindre, end han burde. Eller han kan vælge at maksimere antallet af medarbejdere i stedet for profitten, måske fordi det giver højere status at have mange medarbejdere under sig. Principal-agent problemet eksisterer i alle organisationer og på flere niveauer. Alle aktører i organisationen har deres egne interesser, som i et eller andet omfang ikke er helt sammenfaldende med organisationens fælles mål. Det gælder også i folkeskolen. Kommunalbestyrelsens mål harmonerer ikke nødvendigvis 100 procent med Undervisningsministeriets og folketingets. Skolelederens personlige mål er ikke identiske med kommunalbestyrelsens, og medarbejderne har ligeledes deres egne dagsordner. Dette er helt legitimt og uundgåeligt. Det er derfor vigtigt for principalen (for eksempel kommunalbestyrelsen) at sikre sig, at agenten (skolelederen) rent faktisk udfører sit arbejde på en måde, der er i overensstemmelse med principalens interesser. En virksomhedsejer kan sikre sig bedre information gennem sunde regnskabsprincipper, som gør det muligt at sammenligne virksomheden med andre virksomheder. På den måde kan man se, om virksomheden har en overskudsgrad, som er tilfredsstillende i sammenligning med andre virksomheder i samme branche. En skoleejer (kommunalbestyrelsen) kan sikre sig bedre information gennem benchmarking med andre skoler. Virksomhedejeren kan skabe en større overensstemmelse mellem egne mål og direktørens ved at tildele direktøren en bonus for opnåelse af et godt resultat. Kommunalbestyrelsen kan gøres skolelederens løn resultatafhængig. Principal-agent teorien forklarer, hvorfor det er hensigtsmæssigt med en evalueringskultur, hvor hver enkelt agent i folkeskolens hierarki står til ansvar for sin principal via gennemsigtighed og sammenlignelig information (benchmarking), og hvor den ønskede adfærd belønnes. En sådan evalueringskultur findes kun i begrænset omfang i dag. 25

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere