Detailhandelsrapport 2009

Transkript

1 Detailhandelsrapport 2009 Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i samarbejde med COWI A/S

2 Detailhandelsrapport, Ringkøbing-Skjern Kommune 2009 COWI A/S i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune Layout: COWI A/S

3 Indhold 04 Indledning 09 Anbefalinger 06 Sammenfatning 12 Strukturelle forhold 16 Butiksstruktur 23 Omsætning og dækningsgrad 29 Butiksareal og -størrelse 34 Forbrugspotentiale og arealbehov 39 Øget turisme Bilag: Begreber og metode

4 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / INDLEDNING Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde med COWI A/S gennemført en analyse af detailhandlen i kommunen. Analysen har til formål, at bidrage med en samlet viden om kommunens detailhandel og dens udvikling siden 1999, hvor det daværende Ringkøbing Amt foretog en analyse af detailhandlen i amtet. Detailhandelsanalysen bidrager samtidig med detaljeret viden om forholdet mellem detailhandlen i kommunens største byer og øvrige butiksområder, som et vigtigt input til planlægningen af den fremtidige detailhandelsstruktur. Rapportens indhold Undersøgelsens datagrundlag og butiksoplysninger er indsamlet i maj og juni Analyserne af detailhandlen omfatter: Særligt belyste områder De særligt belyste byer og byområder vurderes separat i rapporten. For at kunne vurdere detailhandlens udvikling i kommunen siden 1999 er butikkerne derudover inddelt efter de gamle kommunegrænser for tidligere Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Egvad og Holmsland Kommune Søndervig Kloster Tim Ringkøbing Herningvejcentret Spjald Videbæk Vorgod-Brande Hvide Sande Lem Troldhede Skjern Ringvejcentret Borris Tarm Skaven Bork Havn / 4

5 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / INDLEDNING - en opgørelse af butiksbestanden og kortlægning af butikkerne, - en opgørelse af butikkernes bruttoetageareal, - en opgørelse af butikkernes omsætning, - en opgørelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes og de enkelte byers dækningsgrader fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer, - en vurdering af det fremtidige arealbehov baseret på en optimistisk og en pessimistisk fremskrivning af den fremtidige forbrugsudvikling, På baggrund af Ringkøbing Amts analyse af detailhandlen foretages en vurdering af detailhandlens udvikling siden 1999 med udgangspunkt i en inddeling efter de gamle kommunegrænser for de 5 tidligere kommuner; Ringkøbing, Skjern, Holmsland, Egvad og Videbæk Kommune. Sammenligningerne omfatter vurderinger af udviklingen i butiksbestanden inden for forskellige hovedbrancher samt butikkernes omsætning, dækningsgrad og bruttoetageareal. Det skal bemærkes, at resultaerne for udviklingen siden 1999 kan være behæftet med usikkerhed pga. forskelle i anvendte metoder, defi nitioner og kategoriseringer af butikker i hovedbrancher. / 5

6 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING Sammenfatning Herning, Holstebro og Varde vokser En af de væsentlige udfordringer for Ringkøbing- Skjern Kommunes handel er, at beskæftigelsen indenfor detailhandlen i de tre omegnskommuner er større og vokser mere end i Ringkøbing Skjern Kommune. Især butiksudbudet i Holstebro og Herning forventes i stigende grad at defi nere forbrugernes valgmuligheder, som især på udvalgsvarehandelen vil udfordre handelslivet i Ringkøbing-Skjern. Den flade butiksstruktur Butiksstrukturen med ialt 356 butikker er delt i 4 primære butiksområder; Ringkøbing, Skjern/Tarm, Hvide Sande og Videbæk. De relativt beskedne bystørrelser i kommunen uden én markant dominerende hovedby gør hver af de 4 byer orienteret mod egne borgere samt turistgæster og indpendlere fra oplandet. Omvendt betyder den fl ade butiksstruktur, at der er en vis konkurrence mellem byerne, og at nye udbygninger eller tiltag for forbedring af handels-/bymiljøet vil kunne forrykke balancen i den nuværende detailhandelsstruktur. Turisterne skaber balance Ringkøbing-Skjern Kommune har samlet set over- skud på sin handelsbalance. Turismen i Ringkøbing- Skjern Kommune vurderes at have væsentlig betydning for, at omsætningen i butikkerne overstiger indbyggernes forbrug. Det skønnes, at turisterne bidrager med ca mio. kr. i detailhandlen, der svarer til ca. 10 % af den samlede omsætning. Turismen bidrager primært til omsætningen i dagligvarehandelen. Inden for dagligvarehandlen er omsætningen ca. 17 % højere end indbyggernes forbrug - svarende til en dækningsgrad på ca Turisternes forbrug er også medvirkende til at afbøde den udgående handel på udvalgsvaresiden, som sker i nabokommunerne. Opgørelserne viser, at kommunens samlede handelsbalance er faldet fra et overskud på ca. 14% til ca. 2%. Denne udvikling antyder, at detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke helt har formået at absorbere de voldsomme forbrugsstigninger, der generelt har præget udviklingen i Danmark i de seneste 10 år. Derudover kan udviklingen i turismen og turisternes købelyst også have betydning for udviklingen. Udvalgsvarehandelen siver Butiksbestanden er de seneste 10 år reduceret med i alt ca. 137 butikker. På dagligvaresiden er faldet mindre end på landsplan, mens butiksbestanden / 6

7 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING i udvalgsvarehandlen er blevet reduceret med ca. 99 butikker i samme periode. Her er tendensen, at mange mindre butikker er blevet erstattet af større og markant mere omsætningstunge butiksenheder. Med en dækningsgrad på ca. 86 indenfor udvalgsvarehandelen har kommunens udvalgsvarebutikker stadig en dominerende del af det lokale udvalgsvareforbrug gennem en betydelig lokal opbakning til især de to handelsbyer Skjern og Ringkøbing. Andelen af kædebutikker kan være med til at sige noget om detailhandlens attraktion og styrke. 64% af udvalgsvarebutikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommue står i dag udenfor et kædesamarbejde, og udvalgsvarebranchen vurderes fortsat at udgøre det betydeligste område for en fremtidig strukturel udvikling og tilpasning. Inden for dagligvarehandlen er kædetilhørsandelen på 70 %, hvilket tyder på en mere stabil dagligvarestruktur. Ringkøbing og Skjern-Tarm - de to vækstdrivere De to byområder har en dominerende handelsrolle i kommunen med betydeligt handelsoverskud og oplandseffekt. Ringkøbing kan med sin højere andel af kædebutikker og bedre butiksudbud end i Skjern- Tarm, betragtes som den handelsby der i størst udstrækning kan tilbyde det største og mest attraktive butiks- og vareudbud i kommunen. Derved er Ringkøbing også bedst rustet i den interne butikskonkurrence i kommunen. Skjern-Tarm har tilsammen et omsætningsvolumen og butikstilbud der er sammenligneligt med Ringkøbing. Den større spredning i butiksforsyningen i de to sydlige byer betyder, at de to byer har fået et lidt usædvanligt funktionssamarbejde, hvor Skjern er den relativt stærke udvalgsvareby, mens der i de senere år er sket en betydelig dagligvareudbygning i Tarm, som har givet Tarm et attraktivt dagligvareudbud i kanten af byen. Bykerner og eksterne centre Med udbygningen af afl astningsområder i Skjern- Tarm og Ringkøbing er der skabt konkurrence mellem bykerner og udkant. Det vurderes, at den forventede øgede omsætningen i Herningsvejcentret i de kommende år kommer til at udgøre ca % af den samlede omsætning i Ringkøbing og Ringvejcentret tilsvarende ca. 15 % af omsætningen i Skjern-Tarm. De relativt stærke eksterne centre vurderes derved at kunne få betydning for bykernernernes mulighed for fornyelse, investering og lokalisering af nye butikker. Det bør tages i betragtning at de to byers bykernehandel ikke vurderes at være robuste og attraktive nok til at kunne tiltrække kunder i større grad fra omegnskommunerne. På den baggrund vurderes der, at være behov for at styrke og målrette indsatsen mod bymidterne i de kommende år, hvis de også fremover skal kunne fremstå som attraktive handelscentre med et varieret udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. / 7

8 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING Videbæk - supplerende udvalgsvarehandel Det vurderes, at Videbæks handelsmiljø også hviler på betydelig lokal tilknytning samt en tydelig og funktionel vellykket afgrænsning af handelsområdet. Byens handel er generelt blevet reduceret i de senere år, mens den i høj grad virker som dagligvareknudepunkt med et supplement af mere basale udvalgsvarer. Ligesom kommunens samlede udfordring er Videbæk særlig udsat på udvalgsvaresiden, da afstanden til Herning og Ringkøbing er begrænset, ligesom turismen ikke har stor betydning for butikslivet her. Tarm omstrukturerer Der er med udbygningen i Nord skabt en tydelig position for Tarm i dagligvarehandelen. Områdets betydelige dagligvarehandel understøtter ikke byens oprindelige butiksplaceringer, og byens udvalgsvarehandel er som i Videbæk under omlægning til en supplerende funktion med en beskeden oplandseffekt. En del tomme butiksvinduer i bymidten vidner om en vedvarende omstrukturering. Lys i Hvide Sande På trods af en beskeden befolkning, udvikler byens butiksliv sig positivt. Nybyggeri i bykernen, og et betydeligt handelsoverskud på både dagligvarer, beklædning og udvalgsvarer, understreger byens afgørende funktion som turistområde, og handelsområde for mange tyske gæster. Kommunen har dagligvareforsyning i alle sine 7 udpegede lokalcenterbyer. I Spjald og Lem er forsyningen med dagligvarer mere solid end i de øvrige 5, hvor dagligvareforsyningen udgøres af en enkelt butik i et af de mindste kædekoncepter Dagli Brugsen eller Kwik Spar. Baggrund for vækst i detailhandlen Befolkningsprognosen for Ringkøbing-Skjern Kommune viser en befolkningsvækst på ca i de kommende 12 år. Trods en aktuelt nedgang i forbruget forventes forbruget igen at stige i de kommende år og derved sammen med befolkningstilvæksten at skabe grundlag for vækst i detailhandlen. Der er stor usikkerhed forbundet med forudsigelsen af det fremtidige arealbehov til detailhandel, men spændet for den fremtidige forbrugsvækst vurderes at være i størrelsesordenen ca m 2 inkl. areal til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Med forventningen om fl ere turistovernatninger i kommunen som følge af en målrettet indsats med turismeudviklingen vil forbrugspotentialet i detailhandlen øges i takt med øget turisme. Opfyldes målsætningerne for turismeovernatninger og et generelt stigende turismeforbrug vurderes det, at der skabes et yderligere arealbehov til butiksformål i størrelsesordene m 2. Turistenklaverne Butiksfordelingen mellem de 3 udpegede turismepunkter Bork Havn, Skaven og Søndervig er altovervejende i Søndervigs favør. Området har den største dagligvarebutik, som skønnes at have trukket en del af dagligvarehandlen fra Ringkøbing og ud i lokalområdet tæt på turisterne. Søndervigcentret og det samlede beklædningsbutiksudbud i området vurderes at have opnået en selvstændig handelsmæssig rolle i detailhandelsstrukturen mellem Ringkøbing og Hvide Sande. Derimod vurderes de mere spinkle og sæsonbetonede butikker i Bork Havn at have meget begrænset og kun lokal betydning for butiksstrukturen. Dagligvarehandel i centerbyerne / 8

9 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING Anbefalinger På baggrund af analyseresultaterne og COWIs generelle erfaringer med detailhandelsplanlægning skitseres en række anbefalinger til den fremtidige butiksudvikling i fht. byernes rollefordeling, forholdet mellem bymidter/afl astningscentre og turistområderne. Rollefordelingen For at geare detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune til den fremtidige stigende konkurrence fra de større handelsbyer i det regionale opland er der som udgangspunkt behov for, at den primære vækst i detailhandlen koncentreres i de stærkeste handelsbyer i kommunen. Ringkøbing er som overordnet center for både den lokale, regionale og turismerelaterede handel det naturlige midtpunkt i kommunen. Med et relativt stort opland og dermed et bredt forbrugsgrundlag, en beliggenhed med nærhed til de primære turistområder i kommunen, et attraktivt gågadesystem Anbefalinger - rollefordeling Styrk de stærke handelsbyer (regional konkurrence) Ringkøbing som overordnet centrum for den lokale, regionale og turismerelaterede handel Skjern/Tarm som center for primært den lokale handel i syd Fortsat vækstpotentiale i Hvide Sande - evt. maritime konceptbutikker Understøt en koncentreret butiksstruktur i Videbæk - fortsat med udvalgsvarehandel Fortsat mulighed for mindre butiksudvikling lokalt Fokus på dagligvarehandel i lokalcenterbyerne og et eksternt center, som supplerer bymidtens butiksudbud mv., har Ringkøbing en række styrker og potentialer, der i fremtiden fortsat bør fastholdes og udvikles for at sikre byens konkurrenceevne. Den største konkurrence kommer fra Holstebro i nord og i de kommende år særligt fra Herning i øst, hvor der i øjeblikket pågår et arbejde med udbygningen af Herning Centret samtidig med, at der foreligger planer om at etablere et stort butikscenter i bymidten. Skjern/Tarm har i den sydlige del af kommunen funktion som center for den lokale handel, og er inden for den regionale og turismerelaterede handel det naturlige midtpunkt i den sydlige del af kommunen - blot umiddelbart med mindre tiltrækningskraft end Ringkøbing og dermed et mindre vækstpotentiale. I Hvide Sande er turismen en vigtig drivkraft i den fremtidige detailhandelsudvikling. En udbygning med ferieboliger i byen vil sammen med forventninger og målsætningerne om en generel stigende turisme i området og et stigende forbrug pr. turist skabe grundlag for vækst i detailhandlen. I de senere år har en af de gennemgående trends i detailhandlen været, at forbrugerne i stigende grad efterspørger oplevelser i købssituationen (ex. spændende butikskoncepter), og at der kan knyttes en historie til produkterne. Hvide Sandes tilknytning til og afsæt i det maritime miljø kan i denne sammenhæng anvendes i forbindelse med udviklingen af tværgående koncepter indeholdende en kombination af spændende oplevelser, bymiljøer, aktiviteter, butikker mv., som kan knyttes til den samme historie/koncept. Her kan bl.a. også tænkes i nye butikshybrider, der kobler forskellige funktioner som fx. sammensætningen af en fi skehandel og et maritimt museum. Videbæk dækker primært et lokalt opland og har ingen naturlig turismerelateret handel. Byens beliggenhed mellem Ringkøbing og Herning betyder, at der ikke kan forventes en stigende oplandshandel. Udgangspunktet for Videbæk bør derfor bestå i at fastholde den gode butiksstruktur, der er i dag, hvor butikkerne ligger koncentreret i bymidten, / 9

10 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING og hvor der fortsat er en god synergi mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne. Hvis ønsket er at bevare en decentral butiksforsyning, bør der fortsat være mulighed for, at nye iværksættere eller eksisterende butiksdrivende kan at skabe udvikling i detailhandlen uden for de 4 hovedbyer - fortrinsvist til dagligvarebutikker, da dagligvarer ofte købes lokalt. I den forbindelse bør der fokuseres på mulighederne for udvidelse af eksisterende butikker til mere tidssvarende butikskoncepter samt ny-/genetablering af butikker pga. ønsket om en mere hensigtsmæssig lokalisering i forhold til kundestrømme eller pladsmangel. Bymidte/aflastningscentre I Ringkøbing og Skjern/Tarm er der lokaliseret aflastningscentre i kanten af byen. Afl astningscentrene kan være et aktiv for byerne, såfremt de er med til at supplere butiksudbudet i bymidten og ikke er i direkte konkurrence med bymidtens butikker. Er butiksudbuddet i bymidte og afl astningscenter i direkte konkurrence risikerer man at trække handel, byliv og andre servicefunktioner ud af de centrale del af byerne. For bedre at kunne skabe en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem bymidterne og afl astningscentrene, kan der fx. opstilles konkrete rammer for butikkernes minimumsstørrelser i afl astningscentrene for derved at differentiere butiksudbuddet - dette selvfølgelig forudsat, at der eksisterer er en uudnyttet arealramme i afl astningscentrene, idet afl ast- ningscentrene ellers ikke kan udbygges jf. Planlovsbestemmelserne. Liv, aktivitet og trafi k (persontrafi k) i byernes midter er vigtige for detailhandlen, da kunderne ikke så ofte som tidligere planlægger deres indkøb, men i højere grad handler efter en pludselig indskydelse og kan fristes af fx. et spændende vareudbud eller gode tilbud. En livlig kundetrafi k i de centrale handelsområder er derfor væsentlig for detailhandlen. For at øge attraktiviteten og dermed kundestrømmene til bymidten bør butikkerne derfor placeres koncentreret, så kunderne får en oplevelse af at kunne gå fra butik til butik. Derved kan der ofte opstå synergier mellem butikker inden for forskellige brancher og butikkerne får gavn af hinanden. En koncentreret butiksstruktur vil også gøre byens detailhandel mere robust overfor ændringer i konjunkturerne, hvor der ex. kan ske butikslukninger. Er der derimod tale om en en ekstensivt udnyttet bymidte, hvor butikkerne ligger spredte, kan der opstå store huller i butiksstrukturen med tab af synergier mellem butikkerne som konsekvens. På samme måde er det derfor også vigtigt, at andre byfunktioner, som skaber liv i bymidten og tiltrækker mange mennesker, bliver placeret tæt på byens detailhandel. I den forbindelse kan man tale om ankerfunktioner eller ankerbutikker (typisk større dagligvarebutikker), som er byfunktioner, der genererer mange besøgende. Sådanne funktioner kan placeres i enderne af de primære handelsgader, Anbefalinger - bymidte/ aflastningscentre Understøt en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem bymidter og afl astningscentre Høj koncentration af butikker i bymidten for at skabe mere robuste handelsbyer Saml byfunktioner der skaber liv i bymidten og undgå at afstandene bliver for store Kombination af dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidten skaber synergier Sats på nogle få men stærke centre til butikker med særlig pladskrævende varer / 10

11 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING Anbefalinger - turistområderne Kontrolleret udvikling i turistområderne, som ikke udhuler detailhandlen i især Ringkøbing og Hvide Sande Turistområderne skal kunne tilbyde turisterne noget andet, end det de får i Hvide Sande og Ringkøbing Der er behov for bedre kvalitet i byrummene i turistområderne Gør det ekstra attraktivt at foretage indkøb i turistbyerne Ringkøbing og Hvide Sande (mix af butikker, kultur, aktiviteter og oplevelser) for på den måde at skabe en bedre kundegennemstrømning i handelsområderne. Der har i de senere år været en tendens til, at også butikker med særlig pladskrævende varer foretrækker at lokalisere sig sammen for at udnytte de synergier, der typisk opstår i den forbindelse. På den måde kan en satsning på få, men koncentrerede områder til butikker med særlig pladskrævende varer, udgøre en attraktiv lokaliseringsmulighed for nye butikker, som ønsker lokalisering i nærheden af andre butikker, og samtidig blive en vigtig konkurrenceparameter for handelsbyerne. Turistområderne Turistområderne udgør en række små mere eller mindre selvforsynende handelsområder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Søndervig er det største sommerhusområde og rummer en række attraktive udvalgsvarebutikker samt et stort supermarked på ca m 2, hvilket vidner om en stor omsætning i tursimen, da der kun er få fastboende i det primære opland. I Bork og i Skaven er detailhandlen ikke udviklet i samme grad og detailhandlen her har mere funktion som indkøbssteder for de daglige og mindre specialiserede indkøb, mens turene med shopping som hovedformål typisk sker i de nærmeste større handelsbyer. Såfremt målsætningerne om en væsentlig øget turisme og et øget forbrug pr. turist realisres, vil forbrugsgrundlaget i turistområderne skabe et øget potentiale for udviklingen af detailhandlen. I den henseende bør der skabes en forbedret butiksforsyning lokalt i turistområderne, som kan være med til at skabe liv og øge attraktiviteten af sommerhusområderne. Da detailhandlen i sin nuværende form i Ringkøbing, Hvide Sande og Skjern-Tarm alle er afhængige af en vis omsætning fra turismen, vil en fór intensiv udbygning af detailhandlen lokalt i turistområderne være ensbetydende med, at detailhandlen i de tre byområder vil blive svækket og derved umiddelbart miste noget af deres attraktivitet som handelsbyer. Dette skal ses i relation til, at detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune er kendetegnet ved en relativ fl ad butiksstruktur uden én stærk handelsby. Det anbefales derfor, at udviklingen i detailhandlen i turistområderne sker kontrolleret under hensynstagen til at, de ikke må udvikle sig til for store konkurrenter til de primære handelsbyer i kommunen, hvor turisterne i dag også bidrager væsentlig til omsætningen i detailhandlen. Derved mindskes risiokoen for, at der opbygges konkurrerende decentrale detailhandelscentre i turistområderne, der med tiden kan blive så attraktive, at folk bosiddende i kommunen begynder at søge ud i turistområderne for at foretage deres indkøb af især beklædning og udvalgsvarer. En måde, hvorpå en udvikling mod alt for stærke stærke turistområder kunne forebygges, kunne være at differentiere handelsoplevelsen i turistområderne fra handelsoplevelsen i de større handelsbyer. Det kunne eksempelvis gøres ved at sikre et begrænset, men godt udbud af mindre turistbutikker i turistområderne. Hvis formålet med turen derimod er en større indkøbs-/osetur, hvor turisterne søger et bredt udvalg af specialiserede varer og butikker, skal turen derimod gå til de større handelsbyer i kommunen. Samtidig bør der tænkes i nye baner, koncepter og oplevelser i de primære handelsbyer for at kunne tiltrække/fastholde turisterne. I overensstemmelse med målet om at øge helårsturismen gælder det derfor særligt, at byerne og detailhandlen her skal kunne tiltrække turisterne hele året - og dermed også i perioder med dårligere vejr, hvor turisterne typisk søger mod de større byer eller udvalgte større turistattraktioner i det regionale opland. / 11

12 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD Strukturelle forhold Detailhandlen er vigtig for den lokale beskæftigelse og samtidig et vigtigt element i byen i kraft af det kundefl ow og byliv, som detailhandlen er med til at skabe. En velfungerende detailhandel fungerer således også som fælles mødested for borgerne og er væsentlig for byernes kvalitet som leve- og bosteder. Udviklingen i detailhandlen har derfor også betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere, men også for udviklingen i andre erhverv som fx. turisme, der er en særdeles vigtig sektor i Ringkøbing-Skjern Kommune og for omsætningen i detailhandlen i turistbyerne. Spændende bymiljøer kombineret med butikker, kultur og oplevelser kan i den sammenhæng bidrage til at skabe attraktive byer - for både turister og den lokale befolkning. Strukturudvikling i detailhandlen Udviklingen i detailhandlen og den fremtidig butiksstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er underlagt en række generelle udviklingstendenser i detailhandlen. Den seneste analyse for detailhandlen i det tidligere Ringkøbing Amt fra 1999 viste, at der siden 1992 var sket en reduktion i antallet af butikker med ca. 30 % i hele amtet. I de 5 tidligere kommuner, som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kommune, var tilbagegangen 23 %. Tilbagegangen i butiksbestanden i de tidligere 5 kommuner var sket stort set ligeligt inden for dagligvarer og udvalgsvarer, mens antallet af plsdakrævende butikker i perioden næsten blev halveret. Udviklingen i de enkelte kommuner viser, at Holmsland Kommune er den eneste kommune, som oplevede vækst i butiksbestanden i perioden , mens Ringkøbing Kommune havde en relativ lille tilbagegang. Udviklingen i Holmsland Kommune blev primært båret af en vækst i antallet af udvalgsvarebutikker, som til dels må forventes, at være båret af turisternes forbrug. Største tilbagegang skete i Egvad og Videbæk Kommune, hvor butiksbestanden skrumpede med hhv. 36 og 46 %. Den strukturudvikling, som har fundet sted i de Regionale forhold Større byer i det regionale opland Regionale forhold Holstebro Ringkøbing Videbæk Herning Hvide Sande Skjern-Tarm Varde / 12

13 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD sidste mange år, forventes at fortsætte i de kommende år. Hastigheden hvormed strukturudviklingen vil fi nde sted afhænger af fl ere forskellige forhold. Planloven er fundamentet i reguleringen af den fysiske planlægning af detailhandlen og har senest med ændringen i 2007 fået stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder bl.a. i form af begrænsede udviklingsmuligheder i afl astningscentre og storcentre uden for bymidterne. Lukkeloven er en anden reguleringsmekanisme, som har indfl y- delse på udviklingen i butiksstrukturen. En ændring af ændring af Lukkeloven eller en regulær afskaffelse vil kunne resultere i, at de store butikker vil øge deres åbningstider og dermed intensivere konkurrencen om kunderne. En sådan udvikling vil muligvis skabe en ændring af den eksisterende butiksstruktur. Endelig er den verserende økonomiske krise et forhold, som i de nærmeste år vil kunne få betydning for udviklingen i detailhandlen. Krisen har på ganske kort tid lagt en stor dæmper på forbrugslysten, og det forventes især at begynde at gå ud over de mindre og kapitalsvage butikker - typisk uden kædetilknytning - som bl.a. pga. forventninger om en øget konkurrence om kunderne og skærpede krav til virksomhedernes likviditet og dermed vanskeligere lånevilkår vil blive pressede og evt. tvunget til lukning. Pendling I de seneste mange år er pendlingen på landsplan steget markant. I en detailhandelsmæssig sammenhæng er pendling interessant, fordi der foretages indkøb i forbindelse med rejsen mellem arbejdsplads og bopæl. Erfaringsmæssigt foretager pendlere fortrinsvist dagligvareindkøb i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen, hvilket er med til at skærpe konkurrencesituationen inden for især dagligvarehandlen og er årsagen til at mange dagligvarekæder er interesserede i at lokalisere butikker i nærhenden af indfaldsveje. I Ringkøbing-Skjern Kommune ligger en række større erhvervsvirksomheder. Vestas er den største arbejdsplads i området og beskæftiger mange både inden og uden for kommuegrænsen. Der sker en daglig indpendling til Ringkøbing-Skjern Kommune på ca personer, mens ca pendler ud af kommuen. Pendlingsoverskuddet udgør således ca personer. Ser man udelukkende på pendlingstallene må det på den baggrund forventes, at Udvikling i butiksbestanden (procent) Dagligvarer Udv.varer Pladskr. I alt Egvad -36% -33% -50% -36% Holmsland -13% 20% -100% 4% Ringkøbing -15% -9% -26% -12% Skjern -25% -20% -46% -24% Videbæk -29% -51% -63% -46% I alt -23% -20% -47% -23% Afstande Fra Ringkøbing til: Afstand Herning 48 km Holstebro 44 km Varde 63 km Pendling 2008 Ringkøbing Videbæk Hvide Sande Skjern Tarm der sker et nettobidrag til omsætningen i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Konkurrencen skærpes i oplandet De største handelsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i relativ stor afstand fra større konkurrerende byer. De største nærmest beliggende handelsbyer er Herning, Holstebro og Varde. Flere af kommunens mindre byer ligger imidlertid inden for relativ kort afstand til en eller fl ere af de tre ovennævnte handelsbyer, hvorfor butiksudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune derfor ikke alene er bestemt af egen detailhandelsplanlægning, men til en vis grad også af udviklingen i de konkurrerende handelsbyer/-centre i det regio- Antal butikker Kilde: Regionplan Tillæg nr. 7. Afstande Kilde: Krak Pendling Hver dag pendler ca fl ere ind i end ud af kommunen. Kilde: Danmarks Statistik / 13

14 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD nale opland. Udviklingen i antal arbejdspladser i detailhandlen giver et fi ngerpeg om, hvordan detailhandlen klarer sig. I perioden ses, at både Varde, Herning og Holsterbro har oplevet en vækst i antallet af arbejdspladser. Væksten har været markant i Herning og tildels i Holstebro, mens væksten i Varde er ganske beskeden. Til sammenligning har der samlet set været en mindre tilbagegang i de tidligere kommuner, som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kommune. Især tidligere Ringkøbing Kommune er gået tilbage, mens fl ere af de øvrige kommuner har oplevet en beskeden fremgang. I den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune er Herning den nærmeste by som konkurrerer om kunderne i oplandet. I de senere år er detailhandlen blevet udbygget markant i Herning, hvor bl.a. Herning Centret er blevet udbygget i Centret rummer i dag ca. 60 butikker og er dermed det største center i Midtjylland. En af de butikker, som skaber størst kundestrøm til centret er Kvickly Xtra. Herudover er centret aktuelt ved at blive renoveret Herning Centret Kilde: Herning Folkeblad Arbejdspladser Udviklingen i antal arbejdspladser i detailhandlen inkl. reparationsvirksomheder. Kilde: Danmarks Statistik Udvikling i antal arbejdspladser i detailhandlen fordelt på de tidligere kommuner Videbæk Skjern Ringkøbing 2006 Holmsland 2002 Egvad Varde Herning Holstebro / 14

15 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD og der etableres en ny tilbygning med plads til ca nye butikker. Arbejdet forventes færdiggjort i løbet af efteråret Blandt de nye butikker er både tøjkæderne H&M, Deres og Kaufmann samt Intersport med sport og fritidsudstyr. Mod nordøst er konkurrencen i detailhandlen rettet mod Holstebro, som traditionelt set har stået stærkt i detailhandlen i området. I Regionplan 1997 for Ringjkøbing Amt, var Holstebro den kommune, som stod stærkest i detailhandlen. Der har i fl ere år været planer om at styrke detailhandlen i byen i form af et nyt butikscenter, men det har hidtil ikke været muligt at fi nde en endelig placering. Kommunen arbejder imidlertid med idéer om en placering af et nyt butikscenter til primært udvalgsvarebutikker i den nordlige del af Holstebro. I alt forventer Holstbro Kommune en samlet vækst i kommunen på ca m 2 bruttoetageareal til butiksformål frem til Mod syd grænser Ringkøbing-Skjern Kommune op til Varde Kommune, hvor Varde by står stærkt i detailhandlen. Detailhandlen i Varde by understøttes af kommunens omfattende turisme med over 3 mio. overnatninger og endagsturister årligt. Varde midtby har i de senere år fået et ansigtsløft i kraft af en omfattende renovering af torvet. Udviklingen i antallet af arbejdspladser i detailhandlen indikerer imidlertid, at detailhandlen ikke har været præget af samme vækst som både Herning og til dels Holstebro, men har et relativ stabilt antal detailhandelsarbejdspladser. Turisme Ringkøbing-Skjern Kommune er med sine mange kilometers kyststrækninger, naturmæssige herlighedsværdier mv. et velbesøgt turistmål. Turismen har især i de største turistområder ved Hvide Sande og Søndervig en væsentlig betydning for beskæftigelsen, og turisternes forbrug i detailhandlen er en væsentlig del af butikkernes eksistensgrundlag. Ringkøbing Skjern Kommune er landets 2. største turistkommune målt på det samlede antal overnatninger og endagsturister. I 2006, hvor de senest tilgængelige data fra Visit Denmark stammer fra, havde kommunen knap 4,2 mio. overnatninger eller endagsturister kun overgået af København. På landsplan såvel som på Ringkøbing-Skjern Kommune er det kystturismen, der er det klart største forretningsområde målt i forhold til antallet af turistovernatninger og turisternes omsætning. Kysttu- Turisternes døgnforbrug 2006 Kystturisme: 422 kr/døgn Storbyferie: kr/døgn Mødeturisme: kr/døgn Kilde: Visit Denmark risterne er kendetegnet ved at bruge markant færre penge til forbrug end besøgende inden for ex. storby- og møde-/konferenceturisme. Ifølge tal fra Visit Denmark bruger en gennemsnitlig turist i Ringkøbing-Skjern Kommune ca. 337 kr. pr. døgn. Til sammenligning er det gennemsnitlige døgnforbrug for en turist i København ca. 897 kr. Målt på turistomsætningen befi nder Ringkøbing-Skjern Kommune sig derfor nede på en 6. plads over de vigtigste turistkommuner. Turismens betydning i detailhandlen I 2006 omsatte turismen i Danmark for i alt knap 73 mia. kr., hvoraf ca % af omsætningen skete i detailhandlen. Omregnet til lokale forhold svarer det til at turistbranchen i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2006 omsatte for ca. 1,4 mia. kr. - heraf ca mio. kr. i detailhandlen. Den verserende økonomiske krise forventes også at ramme turistbranchen. Generelt færre turister, der bruger færre penge i lokalområdet, vil især gå ud over de lokale sommerhusudlejere, restauranter, detailhandlere mv. i turistområderne. Inden for detailhandlen er det især de små lokale og sæsonbetonede butikker, hvis eksistens i høj grad er betinget af omsætningen i sommermånederne, som vil være sårbare overfor en nedgang i turisternes forbrug. / 15

16 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstruktur Lokale forhold Ringkøbing-Skjern Kommune har ca indbyggere og er arealmæssigt landets største. Bystrukturen i kommunen er 4-delt, med Ringkøbing og Skjern-Tarm som de to hovedpunkter (købstæder) på en nord-sydgående akse, og med Videbæk og Hvide Sande som de 2 mindre centre på den øst-vestgående akse mellem Herning og Vestkysten. Befolkningsmæssigt er der en nogenlunde ligeværdighed mellem de to hovedpunkter Ringkøbing (ca indb.) og Skjern-Tarm, med i alt ca indbyggere. Videbæk (ca indbyggere) er midtvejsby med mellem Herning og Ringkøbing. Kommunens særlige særlige karaktér med betydning for detailhandelen er Ringkøbing Fjord og Skjern Å, der sammen med vestkysten giver turismen en væsentlig rolle for by- og butiksstrukturen. Bymønstret i Ringkøbing-Skjern Kommune er i øvrigt kendetegnet ved 7 mindre lokalcenterbyer. De 7 byer er Spjald, Lem, Tim, Kloster, Vorgod-Barde, Troldhede og Borris, som i dette materiale er behandlet samlet. Desuden er turistenklaverne Skaven og Bork Havn i den sydlige del Bystørrelser Indbyggertal i udvalgte byer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Både Ringkøbing og Skjern-Tarm er stationsbyer, der giver disse købstæder en funktion som støttepunkter for en god mobilitet i Kommunen. Indbyggertal 2009 Skjern-Tarm Ringkøbing Videbæk Hvide Sande Lokalcenterbyer: Lem Spjald Vorgod-Barde Borris 866 Tim 844 Kloster 647 Troldhede 640 Ialt Landområder Kommune ialt / 16

17 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR af Ringkøbing Fjord behandlet sammen med Søndervig mod nord, der er den tungeste af disse 3 i en butiks- og forsyningsmæssig sammenhæng. I forhold til en del andre kommuner, er bystrukturen decentral og uden én dominerende centerby. I planstrategien fra 2007, er de 4 hovedbyer (Tarm- Skjern fungerer i en planmæssig sammenhæng som én samlet by) i erkendelse af begrænset selvstændig tyngde, tilsammen udpeget som et bysamarbejde mod den komplette by med ialt ca indbyggere. Kommunen er relativt tyndt befolket, og de 4 hovedbyers andel af befolkningen er relativt lav med ca. 49 %. Medregnes de 7 lokalbyer, bor ca. 60 % indenfor den udpegede bymæssig centerstruktur. Fra har der været en mindre samlet befolkningsfremgang i kommunen på ca. 0,5 %, båret af fremgang i Ringkøbing og Skjern, der opvejer mindre tilbagegang i de 3 tidligere nabokommuner. Fra , har der været befolkningsvækst i de 4 hovedbyer og lokalcenterbyerne på nær Spjald og Hvide Sande. Et godt overordnet vejnet, forbinder de 4 hovedbyer med nabobyen indenfor ca. 20 minutters kørsel. Fra Ringkøbing er transporttiden til både Herning og Holstebro ca. 40 minutter. Fra Tarm er der ca 30 minutter til Varde, og fra Skjern er der ca. 40 minutter til Herning. Butiksstrukturen Der er i alt ca. 356 butikker i kommunen fordelt på 33 % dagligvarebutikker (118), 18 % beklædningsbutikker (64) og 40 % øvrige udvalgsvarebutik- Metodebetragtninger Opgørelsen af butiksbestanden er sket med udgangspunkt i et udtræk fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) for Ringkøbing-Skjern Kommune. Data er blevet kvalitetssikret via opkald til de enkelte forretningsenheder, besigtigelse og kommunens kendskab til de lokale forhold. Butikker defineres i denne undersøgelse som detailhandelsvirksomheder, der driver salg fra fysiske lokaler til private handlende. I opgørelsen indgår ikke hjemmesalgs-, internet-, postordrebutikker mv. Butikkerne er blevet inddelt i hovedbrancher i overensstemmelse med Planlovens detailhandelsbestemmelser. For så vidt angår møbelbutikker er disse kategoriseret under hovedbranchen øvrige udvalgsvarer. Ifølge Planloven skal møbelbutikker så vidt muligt placeres i bymidterne. Butiksfordeling Andel dagligvarebutikker Andel udv.var. butikker Ringkøbing 19% 26% Herningvejcentret 2% 5% Skjern-Tarm 26% 26% Ringvejcentret 0% 3% Videbæk 7% 5% Hvide Sande 14% 9% Lokalcenterbyer 11% 8% Sommerhuscentre 2% 5% Landområde 19% 11% I alt 100% 100% Antal butikker 2009 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. Var. I alt Ringkøbing Herningvejcentret Skjern-Tarm Ringvejcentret Videbæk Hvide Sande Lokalcenterbyer Sommerhuscentre Landområde I alt Fordeling 33% 18% 40% 9% 100% / 17

18 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Antal butikker Antallet af butikker i de 5 udvalgte byer og 2 afl astningsområder fordelt på hovedbrancher. Kommunens eneste varehus i Herningvejscenteret v/ringkøbing ker (142) samt 13 % butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer (32). Butiksstrukturen er i overensstemmelse med planstrategiens byrolleovervejelser, der lægger vægt på Ringkøbing og Skjern-Tarms roller som købstæder. De to handelsområder har hver ca. 1/3 af udvalgsvarebutikkerne når afl astningsområderne medregnes. Anskues Skjern-Tarm under ét, er der tale om en butiksstruktur, hvor Ringkøbing og Skjern- Tarm overordnet har en sammenlignelig karaktér, der adskiller sig fra Hvide Sande og Videbæk. Dette omfatter også overordnet de to byers udlæg af aflastningsområder. Både Ringkøbing og Skjern skiller sig ud med butikssammensætningen, hvor handel med tøj og sko sammen med udvalgsvarehandel iøvrigt har en betydelig større andel af den samlede butiksmængde. Ringkøbing og Skjern-Tarm er imidlertid også forskellige på fl ere områder. Det gælder især for / 18

19 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Dagligvarebutikker Beliggenheden af dagligvarebutikker. Skjern-Tarms delte 2-by-funktion der har handelen placeret i 4 områder (Tarm midte, Tarm Nord, Skjern og Ringvejscenteret). Derudover er butiksindholdet og sammensætningen i byernes afl astningsområder forskelligt. Afl astningsområdet ved Herningvejscenteret i Ringkøbing adskiller sig fra Ringvejscenteret i Skjern, ved at have dobbelt så mange butikker (15 mod 7 i Skjern). Der er en tydeligere samlokalisering af pladskrævende varegrupper (biler), og området har en betydelig dagligvarebutik (Kvickly). I Skjern-Tarm forholdet, gør afstanden mellem byerne, at detailhandelsudbudet ikke som i Ringkøbing kan betragtes som værende et samlet udbud. De to byer er i nogen konkurrence, med Tarm som Antal butikker 2009 fordelt på tidl. kommuner Ændring Dagligvarer Udv.varer Pladskr. I alt 2008 Dagligvarer udvalgsvarer Egvad % Holmsland % Ringkøbing % Skjern % Videbæk % I alt % % -32% 0% -28% / 19

20 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Lokaler lejes ud Tarm er den by der i størst udstrækning er mærket af den stigende konkurrence. Der er således betydelig fl ere tomme butiksruder i Tarm end i de 4 andre handelsbyer. Også planlægningen af butikker ved omfartsvejen kan have betydning for lukningen af butikker i centrum. den mest konkurrenceudsatte hvad udvalgsvarehandelen angår. Tarm er fortsat i en tydelig omstrukturering til en ny handelsrolle fra de oprindelige butiksplaceringer i hovedgaden samt et mindre bynært centerbyggeri. De tidligere butiksplaceringer er i en betydelig konkurrence med det nyere område ved omfartsvejen i Nord der svækker bykernen. Det nordlige område styrker derimod byens handelsmæssige konkurrence med og betydning for Skjern og muligvis de to byers samlede handelsbetydning i oplandet, hvor de supplerer hinanden. Mens indbyggerne i Skjern-Tarm inkl. Ringvejscentret udgør ca. 20 % af kommunens befolkning har byområdet ca. 26 % af dagligvarebutikkerne og 29 % udvalgsvarebutikkerne. Ringkøbing har med ca. 21 % af dagligvarebutikkerne og 31 % af udvalgsvarebutikkerne samlet set den stærkeste handelsposition i udvalgsvarehandlen i forhold til sine 17 % af indbyggerne. Med 38 butikker er Hvide Sande den by med 3. fl est butikker efter Ringkøbing og Skjern. Byens særlige beliggenhed som et knudepunkt for kystturismen i de betydelige sommerhusområder, understreges også af at andelen af kommunens dagligvarebutikker (14 %) er 3 gange højere end byens andel af befolkningen (5 %). For udvalgsvarehandelen er andelen af butikker (9 %) 2 gange så stort som befolkningens andel tilsiger. Videbæks butiksforsyning er med 21 butikker den mindste af de 4 hovedbyer, og den eneste af de 5 byer, hvor andelen af udvalgsvarebutikker ligger under andelen af indbyggere. I hver af de 4 hovedbyer er der som minimum 8 dagligvarebutikker - heraf min. ét supermarked og to discountbutikker, hvilket vidner om en relativ god dagligvareforsyning. De resterende dagligvarebutikker består af bagerier, blomsterbutikker, apoteker, servicestationer mv. I de 7 lokalcenterbyer, svarer antallet af dagligvarebutikker, til andelen af indbyggere. Spjald (9 butikker) og Lem (14 butikker) skiller sig ud i denne gruppe med fl ere dagligvarebutikker med solid omsætning, mens de øvrige 5 lokalområder primært er forsynet af en enkelt Dagli Brugsen. Barde-Vorgod og Troldhede er forsynet med købmandskæden Kwik Spar. I de 3 udpegede sommerhus/turistbyer, skiller Søndervig sig ud, ved især at have en betydelig dagligvarebutik på m² og en relativ stor omsætning med særlig relation til ferie- og hotelområdet. Søndervig huser langt hovedparten af alle butikkerne i de 3 sommerbyer (tøjbutikker, brugskunst og campingudstyr). Skaven har en campingkiosk, mens der i Bork Havn er en dagligvarebutik som kernen i et spinkelt og sæsonbetonet butikstilbud på det lille restaurationsområde bryggen. Det øvrige landområdes 31 butikker udgør hhv. 12 og 7 % af kommunens dagligvare- og udvalgsvarebutikker, og ligger således et godt stykke under befolkningsandelen i disse områder på ca. 40 %. Udviklingen siden 1999 Sammenligningen med resultaterne i Ringkøbing Amts detailhandelsanalyse fra 1999 sker med udgangspunkt i en inddeling efter de tidligere kommunegrænser. Butiksbestanden er siden 1999 samlet set for Ringkøbing-Skjern Kommune faldet med ca. 137 butikker svarende til et fald på ca. 28 %. Faldet i antallet af butikker dækker over markante forskelle inden for hovedbrancherne og fordelt geografi sk. Super Brugsen (her i Videbæk) tilhører kategorien supermarked, der sammen med varehuse som Kvickly i Ringkøbing er en af hjørnestenene i dagligvarestrukturen. / 20

21 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Der er i alt sket en reduktion i antallet af udvalgsvarebutikker på 99 svarende til 31 %. Antallet af pladskrævende butikker er uforandret. På trods af, at den største tilbagegang i antallet af udvalgsvarebutikker i tidl. Ringkøbing kommune med 33 butikker, udgør dette et fald på 29 %, mens reduktionerne i tidl. Egvad og tidl. Videbæk på 21 og 19 udvalgsvarebutikker svarer til mere end en halvering. På dette område skiller tidl. Skjern sig ud med en markant lavere tilbagegang i butiksantal end den øvrige kommune. Generelt vurderes reduktionen af udvalgsvarebutikker at være høj i sammenligning med f.eks Fyns Amt, hvor faldet fra indenfor øvrige udvalgsvarer , i kommunestørrelser som de tidligere 5 i Ringkøbing-Skjern, var på mellem 8 og 18 %. Den samlede butikstilbagegang for dagligvareforsyningen har været på 38 butikker svarende til 24 %. På dette område markerer tidl. Egvad og tidl. Holmsland sig ved at have mistet færre butikker end gennemsnittet, mens tidl. Ringkøbing og tidl. Videbæk har oplevet et fald på hhv. 16 og 7 butikker svarende til 31 % og 29 %. Andelen af dagligvarebutikker er ikke reduceret så kraftigt som på landsplan, hvor reduktionen i perioden lå på ca. 28 % udenfor hovedstadsområdet. Samlet set har tidl. Videbæk oplevet den største butiksnedgang på 42 %, der i stor udstrækning kan tilskrives en øget mobilitet og udsat konkurrencesituation på især udvalgsvarehandelen med både Ringkøbing, Skjern og Herning. Samtidig har tidl. Egvad, på trods af en kontrolleret tilbagegang med 5 dagligvarebutikker (og udbygning i Tarm Nord) oplevet et markant fald på 21 udvalgsvarebutikker i konkurrencen med den styrkede udvalgsvarehandel med Skjern. Kædetyper Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. Kapitalkæder Hvor flere butikker ejes af samme person eller selskab. I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde først når mindst fire butikker har samme ejer. Kiosker ved servicestationer er alle defineret som kapitalkæder. Frivillige kæder Hvor en række detailhandlere fra samme branche har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller markedsføring. Franchise kæder Hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager driften. Kædetilknytning Byernes attraktion som handelsbyer er i stigende grad bestemt af tilstedeværelsen af især kapitalkæder. Kapitalkædernes stigende betydning skyldes, at de generelt er bedre end mange ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne ofte på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse, markedsføring mv. og som oftest er mere strømlinede og hurtigere til at opfange nye forbrugertendenser. Flere af de frivillige kæder agerer på en række områder som kapitalkæder og har derfor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted - omend kapitalkæderne generelt fortsat udgør den største attraktion. / 21

22 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR I hele kommunen er 158 af butikkerne svarende til 44 % i enten en kapitalkæde eller et frivilligt kædesamarbejde. Af disse udgør dagligvarehandelen 83 butikker svarende til 53 %. På landsplan er dagligvarehandelen i betydelig udstrækning organiseret i kædeudbud, som supermarkeder, discountbutikker og tankstationer. De tre butikstyper er også repræsenteret i hver af hovedbyerne, ligesom der også i lokalbyer og landområder er en ret høj kædeindfl ydelse på dagligvarehandelen. Af de 118 dagligvarebutikker er 83 butikker svarende til 70 % kædeorganiseret. Butikkerne udenfor kædesamarbejde er bageri, slagter, fi skebutik og døgnkiosker. 85 udvalgsvarebutikker svarende til 36 % af de 238 butikker er tilknyttet kædesamarbejde. Af disse indgår kun 36 udvalgsvarebutikker i de stærkest organiserede kapitalkæder. Af beklædningsbutikkerne er 33 % af 64 butikker kædetilknyttet, mens det for øvrige udvalgsvarer kun er 26 % af de 142 butikker. For de særligt pladskrævende varegrupper, er 47 % af de 32 butikker kæderelaterede. Det må generelt forventes, at der som i dagligvarehandelen også vil ske en fortsat betydelig stigende organisering og kædekonkurrence indenfor udvalgsvarehandelen, hvor antallet og andelen af butikker udenfor organisering vil falde. Derfor er den lave kædetilknytning indenfor butikkerne med øvrige udvalgsvarer en indikation om sandsynlighed for en reduktion indenfor denne butiksgruppe. Ringkøbing og Skjern-Tarm adskiller sig især på kapitalkædeområdet, hvor Ringkøbing huser 59 % af udvalgsvarebutikkerne i kapitalkæde (13 i bymidten og 7 i Herningvejscenteret). Skjern-Tarm huser 32 % af kapitalkæderne i udv.handlen med 5 kædebutikker i bymidten, 4 i Ringvejscenteret og 2 i Tarm. Det er COWIs erfaring, at kædebutikkerne normalt er overrepræsenteret i de større byer i en kommune, da kædernes lokaleringsønsker og investeringsfokus oftest er rettet mod de større byer, hvor der generelt er en større kundestrøm. Beklædningsbutikkerne kan ofte bruges som en indikator på shoppingmiljø og besøgsattraktion for samlede byoplevelser. Her markerer især Ringkøbings 6 beklædningsbutikker i kapitalkæde sammen med Hvide Sandes 2 butikker samt en i Søndervig, de mange turismebesøg i disse byer, der danner grundlag for denne særlige profi l. Videbæk er ikke repræsenteret med beklædningsbutikker i kapitalkæde, mens Skjern-Tarm har én. Kædetilknytning Ca 70% af dagligvarebutikkerne er tilknyttet kædesamarbejde, mens kun 36 % af udvalgsvarebutikkerne samarbejder i kæder. Kædebutikker fordelt på butikstyper Kapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. Var Kædebutikker fordelt på byområder og byer Kapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde Ringkøbing Herningvejcentret Skjern-Tarm Ringvejcentret Videbæk Hvide Sande Lokalcenterbyer Sommerhuscentre Landområde I alt Procentfordeling 22% 23% 56% / 22

23 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Omsætning i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune eksklusiv omsætningen af særlig pladskrævende varer er for 2008 opgjort til ca. 2,64 mia. kr. Af den samlede omsætning udgør dagligvareomsætningen 58 % og udvalgsvareomsætningen 42 %. Af udvalgsvareomsætningen på 1,1 mia, udgør omsætningen i beklædningsvarebutikker 25 %. Normalt fordeler forbruget for en gennemsnitsdansker sig nogenlunde ligeligt mellem dagligvarer og udvalgsvarer. Sammenligninget med det generelle forbrugsmønster antyder omsætningsfordelingen mellem dagligvarehandlen og udvalgsvarehandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune, at dagligvarehandlen står stærkt, mens udvalgsvarehandlen står svagere - sandsynligvis pga. konkurrencen fra primært Holstebro og Herning. I både Ringkøbing midtby og Herningvejscenteret er omsætningen i udvalgsvarehandlen større end omsætningen i dagligvarehandlen. I Skjern-Tarm bringer udvalgsvareomsætningen i Ringvejscenteret, der bla. huser en betydelig jagt- og fi skeributik, byens samlede omsætningsprofi l i samme kategori som i Ringkøbing. Med den forholdsvis nylige opstart af 5 udvalgsvarebutikker i Herningvejscenteret i Ringkøbing, Udvikling i omsætning Omsætningen for butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i Tallet angiver den samlede omsætning inden for dagligvarer og udvalgsvarer i udvalgte byer eller afl astningsområder. / 23