Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 1"

Transkript

1 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 99 Pensionsopsparing Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling, Jane Lee Lohff, Handelsafdelingen og Jens Pagh Maltbæk, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske pensionssystem kan opdeles i tre dele, nemlig skattefinansierede pensioner (fx folkepension) samt tvungne (fx arbejdsmarkedspensioner) og frivillige opsparingsbaserede pensioner. Pensionssystemet har været under forandring med stadig stigning i omfanget af opsparingsbaserede pensionsordninger, og det vil fortsætte i de kommende årtier. Pensionsopsparing er således blevet en meget stor komponent i den private sektors finansielle balance og har afgørende betydning på det danske kapitalmarked. Udbygningen af et opsparingsbaseret system har betydet, at ind- og udbetalingerne fra de opsparingsbaserede pensionsordninger er steget kraftigt. I 984 blev i gennemsnit omkring 4 pct. af lønnen indbetalt til en pensionsordning, og det er øget til næsten pct. i 2. Samtidig er udbetalingerne vokset fra at udgøre omkring 5 pct. af de samlede pensionsudbetalinger i 984 til omkring 35 pct. i 2. Når pensionssystemet er fuldt modnet, skønnes andelen at være omkring 5 pct. Kombinationen af store nettoindbetalinger, akkumuleret afkast og kapitalgevinster har betydet, at husholdningernes pensionsformue er fordoblet i løbet af de seneste 5 år til at udgøre 42 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, ultimo 2. Udviklingen har bidraget til en markant balanceoppustning, hvor husholdningerne har øget deres aktiver og passiver. Baseret på en stiliseret fremskrivning i Dream skønnes deres pensionsformue at stige med yderligere 6 pct. af BNP i løbet af de næste 3 år. Isoleret set trækker det i retning af, at deres bruttogæld vil vokse yderligere i de kommende år, idet husholdningerne må forventes af inddrage omfanget af pensionsopsparing i overvejelser om graden af afvikling af belåning af bolig m.v. De store pensionsformuer placeret i pensionsselskaberne betyder, at pensionssektoren er blevet en af de største aktører på de finansielle markeder herhjemme. Pensionssektoren ejer fx omkring 5 pct. af de danske statspapirer og mere end 3 pct. af den danske realkreditgæld. Den europæiske gældskrise medførte unormale finansielle markedsforhold, der bl.a. gav sig udslag i faldende renter, større volatilitet og

2 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del pres på pensionsselskabernes økonomiske buffere. Udviklingen kunne føre til en selvforstærkende spiral, hvor faldende renter medfører unormalt efterspørgselspres på danske obligationer, som igen presser renterne yderligere ned. En sådan udvikling kunne få negative konsekvenser for pensionsopsparerne. For at imødegå dette blev dele af reguleringen tilpasset, bl.a. blev den såkaldte diskonteringskurve ændret i slutningen af 2. DET DANSKE PENSIONSSYSTEM Danmark har i dag et system for alderspension, der består af tre søjler: skattefinansierede pensioner (bl.a. folkepension), tvungne opsparingsbaserede pensioner (bl.a. arbejdsmarkedspensioner) og frivillige opsparingsbaserede pensioner. Første søjle, skattefinansierede pensioner Søjlen består af bl.a. folkepension, efterløn og tjenestemandspensioner. Kendetegnende for dem er, at de hovedsageligt finansieres via de løbende skatteindtægter samt supplerende efterlønsindbetalinger. Der er således ikke tilknyttet nogen pensionsformue, hvilket betyder, at størrelsen af pensionerne ikke direkte påvirker de finansielle markeder. Anden og tredje søjle, opsparingsbaserede pensioner De fleste lønmodtagere har i dag en arbejdsmarkedspension, dvs. en opsparingsbaseret pension. Pensionsordningerne blev introduceret på forskellige tidspunkter for forskellige faggrupper, men generelt sådan at arbejdsmarkedspensionen først fandt vej på funktionærområderne, hvor forskellen på lønindkomst forud for pensionering og folkepensionen var størst. I slutningen af 98'erne blev arbejdsmarkedspensioner og pensionsbidragenes størrelse en del af overenskomsterne på LO/DAområdet med forskel fra område til område. De indbetalte pensionsbidrag blev administreret af lønmodtagernes nye pensionskasser. Der var politisk opbakning til denne udvikling, bl.a. fordi det fremover ville mindske forskellen mellem indkomst før pension og summen af folkepension og arbejdsmarkedspension og dermed begrænse presset for øgede offentlige udgifter på dette område. Størrelsen af bidragssatsen til arbejdsmarkedspensionerne er en del af overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter på de enkelte overenskomstområder. For store grupper af lønmodtagere har bidragssatsen været stigende igennem de sidste knap 2 år, jf. figur. Sættes indbeta- Se anmærkningen til figur for definitionen af bidragssats.

3 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del BIDRAGSSATSER FOR ARBEJDSMARKEDSPENSION Figur Pct LO-DA, arbejdere LO-DA, funktionærer Lærere Pædagoger Djøf, statsansatte Anm.: Bidragssatserne er de aftalte satser i overenskomsterne. I figuren er de beregnet efter nettometoden, dvs. bidragsprocenten beregnes som andel af lønmodtagerens løn (inkl. skat og arbejdsmarkedsbidrag) ekskl. eget pensionsbidrag. Kilde: De Økonomiske Råd (28). lingerne i forhold til de samlede lønudbetalinger, fås en aggregeret bidragssats. Den er steget fra omkring 4 pct. i 984 til næsten pct. i 2. Næsten 9 pct. af befolkningen i alderen 6-66 år indbetaler til Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, der er en lovbestemt opsparingsbaseret pensionsordning for lønmodtagere og ledige. Derudover indbetaler bl.a. selvstændige til private opsparingsbaserede pensionsordninger. Opsparingen til pension adskiller sig fra anden opsparing ved at være målrettet pension. Det betyder, at den typisk er bundet 2 frem til pensionering, og at den er skattebegunstiget, bl.a. beskattes kapitalafkast af pensionsordninger med 5,3 pct., hvor afkastet af fri finansiel opsparing beskattes højere som kapitalindkomst (mellem 25 og 5 pct. afhængig af indkomstsammensætningen). 3 Endvidere er indbetalingerne fuldt fradragsberettigede, men ved udbetaling beskattes beløbene som indkomst. 4 Er indkomstskattesatsen lavere på udbetalingstidspunktet end på indbetalingstidspunktet (fx hvis man som pensionist ikke betaler topskat, selv om man havde fradrag i topskatten som erhvervsaktiv), Jf. ATP (28). Det er muligt at få visse typer af pensionsordninger udbetalt før pensionering mod at betale en ekstra skat. Normalt beskattes førtidige udbetalinger med 6 pct. Satsen for pensionsafkastskat er midlertidigt forhøjet fra 5, til 5,3 pct. i 22 og 23. Der er loft over skattefradraget for visse pensionstyper, bl.a. kapitalpension og ratepension.

4 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 2 PENSIONSINDBETALERE I ALDERSGRUPPEN 3-55 ÅR Tabel Antal personer/pct. af aldersgruppen Antal Arbejdsmarkedspension Privat pensionsordning Mindst én pensionsordning Pct. Arbejdsmarkedspension Privat pensionsordning Mindst én pensionsordning Anm.: Tjenestemænd er ikke inkluderet. Ekskl. indbetalinger til ATP. Antallet af personer, der har en pensionsordning, er større end antallet, der i et givent år indbetaler. Det skyldes, at der fx ikke indbetales i perioder, hvor man er arbejdsløs. Udbredelsen af pensionsordninger er derfor større end, hvad der umiddelbart fremgår af tabellen. Kilde: De Økonomiske Råd (28). opnås der umiddelbart en yderligere skattefordel. I modsat retning trækker, at private pensionsordninger og tjenestemandspensioner i en række tilfælde modregnes i offentlige ydelser. Antallet af personer, der har en opsparet pensionsformue, har været stigende gennem mange år, men udviklingen tog for alvor fart i begyndelsen af 99'erne, da arbejdsmarkedspensioner blev indført på LO/DAområdet, jf. tabel. Siden årtusindskiftet er indbetalingerne fra opsparingsbaserede ordninger vokset langt kraftigere end udbetalingerne og udgør i dag 6-7 pct. af BNP, jf. figur 2, hvilket hovedsageligt afspejler udbredelsen af arbejdsmarkedspensionen. 2 Nettoindbetalingerne er det seneste årti steget fra ca.,5 pct. til omkring 3 pct. af BNP. Afkastet i ordningerne (efter skat) svinger meget fra år til år omkring 5 pct. af BNP. Den flade udvikling i afkastet i pct. af BNP afspejler to modsatrettede effekter, nemlig faldende nominelle renter, men stigende pensionsformuer. Udbetalingerne fra opsparingsbaserede ordninger er vokset fra omkring pct. i 984 til ca. 3,5 pct. af BNP i 2. Den kraftige vækst betyder, at de i dag udgør omkring 35 pct. af de samlede pensionsudbetalinger mod ca. 5 pct. i 984. Når pensionssystemet er fuldt modnet, forventes andelen at være steget til omkring 5 pct., jf. Velfærdskommissionen (26). De stigende udbetalinger fra pensionsordninger betyder, at dækningsgraderne dvs. indkomsten som pensionist i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv har været stigende. Fremadrettet forventes dækningsgraderne at stige yderligere, efterhånden som pensions- 2 Det er dog usikkert, hvor stor tilskyndelse der ligger i skatteasymmetrier mellem ind- og udbetaling, idet marginalskatten på udbetalingstidspunktet er ukendt. Med de gældende regler er den samlede marginalskat på udbetalingstidspunktet ofte ganske høj som følge af modregning i bl.a. folkepensionstillægget, jf. Møller og Parum (27). BNP-væksten var høj i sidste halvdel af 99'erne. Det betyder, at nettoindbetalingerne som andel af BNP ikke steg. Stigningen i nettoindbetalingerne fra 999 og frem fremtræder derfor ekstra kraftig.

5 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 3 IND- OG UDBETALINGER FRA OPSPARINGSBASEREDE ORDNINGER Figur 2 Pct. af BNP Udbetalinger Indbetalinger Nettoindbetalinger Kapitalafkast og kursgevinster Anm.: Inkl. ind- og udbetalinger fra SP, DSP og LD. Data fra før 995 er konstrueret ved at tilbageføre niveauet fra 995 ved hjælp af udviklingen i ind- og udbetalinger inkl. transaktioner i forbindelse med overførsel af pensionsopsparingen fra ét selskab til et andet. Kapitalafkast og kursgevinster er residualberegnet og måler derved afkastet efter skat. Tallene for 28- er foreløbige. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra ADAM og Danmarks Statistik. systemet modnes. Det gælder især for grupper, der først i de senere år er begyndt at indbetale til en arbejdsmarkedspension, fx lønmodtagere på LO/DA-området, jf. Velfærdskommissionen (26). HUSHOLDNINGERNES SAMLEDE FINANSIELLE BALANCE Husholdningernes samlede finansielle nettoformue steg frem til midt i 99'erne, jf. figur 3. Fra slutningen af 99'erne frem til 2 har den finansielle nettoformue udgjort en nogenlunde konstant, men svingende andel af BNP. Den finansielle nettoformue påvirkes dog i stor grad af udviklingen i aktiekurserne og er dermed på kort sigt konjunkturdrevet. Fra ultimo 26 til ultimo 28 faldt aktiepriserne kraftigt, og det gav anledning til store kurstab. Siden da har husholdningerne øget deres opsparingskvote, hvilket isoleret set trækker i retning af, at de finansielle nettoaktiver stiger i de kommende år. Udviklingen dækker over en betydelig vækst i både husholdningernes pensionsformue og frie finansielle aktiver. I modsat retning trækker, at husholdningerne har øget deres bruttogæld, således at der samlet er sket en markant balanceoppustning. Fra ultimo 2 til ultimo 2 faldt de danske aktiekurser med omkring 5 pct., hvilket har reduceret den finansielle nettoformue, ekskl. pension. I begyndelsen af 22 er kurserne dog steget til omkring niveauet fra ultimo 2.

6 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 4 HUSHOLDNINGERNES FINANSIELLE BALANCE Figur 3 Pct. af BNP Frie finansielle aktiver Finansielle passiver Finansiel nettoformue, efter skat Pensionsformue, efter skat Udskudt skat Anm.: Pensionsformuen er opgjort efter skat, dvs. med fradrag af den skønnede fremtidige indkomstskat af udbetalingerne. Dermed er værdien af pensionsformuen for husholdningerne gjort sammenlignelig med den øvrige finansielle opsparing, der ikke er fradragsberettiget og derfor heller ikke skattepligtig. Pensionsformuen før skat er lig med pensionsformuen efter skat plus udskudt skat. Kilde: Danmarks Nationalbank. Væksten i den samlede finansielle nettoformue efter skat blev i perioden 98-2 drevet ligeligt af stigningen i pensionsformuen og den frie finansielle formue, jf. tabel 2. Den øgede opsparing bidrog til, at der i samme periode var et omsving fra permanente underskud til permanente overskud på betalingsbalancens løbende poster. Dette skyldes en række faktorer, hvor de to vigtigste har været udbygningen af den private pensionsopsparing og en lavere værdi af rentefradragsretten. Ud over den finansielle nettoformue har husholdningerne store reale aktiver, især en betydelig boligformue. I Danmark er boligformuen relativt likvid, idet det danske realkreditsystem gør det nemt at optage lån ÆNDRINGER I HUSHOLDNINGERNES BALANCE Tabel 2 Ændringer i pct. af BNP Ændring 98-2 Finansiel nettoformue, efter skat... 7 Finansielle aktiver, efter skat Heraf: Pensionsformue før skat... Heraf Udskudt skat Heraf Pensionsformue efter skat Heraf Frie finansielle aktiver Bruttogæld Kilde: Danmarks Nationalbank. Udskudt skat er beregnet som 4 pct. af pensionsformuen.

7 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 5 HUSHOLDNINGERNES FORMUE PLACERET I PENSIONSSELSKABER Figur 4 Mia. kr. 2.5 Pct. af BNP Beholdning, 994 Akkumulerede afkast og kapitalgevinster Akkumulerede nettoindbetalinger Andel af BNP (højre akse) Anm.: Pensionsformue er opgjort før skat. Nettoindbetalinger er baseret på tal fra ADAM. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. mod sikkerhed i boligen. Den store boligformue har således været en forudsætning for, at husholdningerne har kunnet øge bruttogælden gennem de sidste 3 år. Væksten i husholdningernes pensionsformue skyldes en kombination af store nettoindbetalinger (ca. 25 pct.) samt akkumuleret afkast og kapitalgevinster (ca. 75 pct.), jf. figur 4. Baseret på en stiliseret fremskrivning i Dream skønnes husholdningernes pensionsformue at stige med godt 6 pct. af BNP i løbet af de næste 3 år, jf. figur 5. Det skal bemærkes, at det ud fra den aggregerede nettoformue alene ikke er muligt at vurdere husholdningernes sårbarhed over for økonomiske chok, idet fordelingen af formue og gæld ikke kendes. Det er ikke muligt ud fra de store og delvis modsatrettede ændringer i henholdsvis pensionsopsparing, den fri finansielle formue og bruttogælden at konkludere, i hvilket omfang udviklingen i den samlede finansielle opsparing kan tilskrives ændringer i opbygningen af pensionssystemet og lavere rentefradrag mv. Det må forventes, at husholdningerne har og fremover vil inddrage viden om, hvor stor deres pensionsopsparing er, i disponeringen af deres samlede opsparing, herunder placering i frie aktiver, afdrag på boliggæld og optagelse af nye lån. Som eksempler kan nævnes, at tvungen Danish Rational Economic Agents Model. Se

8 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 6 HUSHOLDNINGERNES FINANSIELLE NETTOFORMUE OG FREMSKRIVNING AF PENSIONSFORMUEN Figur 5 Pct. af BNP Pensionsformue, før skat Frie finansielle aktiver Finansiel nettoformue, efter skat Pensionsformue, før skat, fremskrevet Finansielle passiver Anm.: Pensionsformuen er før skat. Fremskrivningen er baseret på Dream, men hvor niveauerne er tilpasset de historiske tal. Det betyder, at pensionsformuen er øget med omkring 7 pct. af BNP i hele perioden. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og Dream. ADFÆRDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ARBEJDSMARKEDSPENSIONER Boks Arbejdsmarkedspensionerne indebærer, at en stor del af lønmodtagerne skal indbetale en del af deres løn til pensionsordninger. Det er usikkert, hvordan og i hvilket omfang indførelsen af tvungne og brugen af frivillige pensionsordninger har påvirket husholdningernes samlede opsparing og balance. Husholdningernes adfærd i forbindelse med pensionsopsparing afhænger af en række faktorer, bl.a. omfanget af modregning af offentlige ydelser og likviditetsbegrænsninger. Samtidig er perioden fra slutningen af 98'erne også kendetegnet ved ændringer i andre forhold, der påvirker opsparingslysten, specielt en lavere skatteværdi af rentefradragsretten og mange år med lav inflation. En empirisk analyse på data på individniveau i perioden finder en relativt lille fortrængningseffekt. Her konkluderes det, at den samlede opsparing stiger med ca. 7-8 øre for hver krone, der indbetales via en tvungen pensionsopsparing, jf. De Økonomiske Råd (28). Det betyder ifølge analysen, at en ekstra krone indbetalt på en arbejdsmarkedsordning vil reducere anden opsparing med ca. 2-3 øre (fx ved at husholdningen øger låntagningen med 2-3 øre), dvs. fortrængningseffekten af anden opsparing er relativt beskeden. En så stor positiv opsparingseffekt stemmer ikke umiddelbart med de aggregerede tal i nationalregnskabet, hvor husholdningssektorens opsparingskvote ikke har været stigende igennem de sidste ca. 4 år. Det skal dog ses i lyset af, at husholdningerne i samme periode har haft betydelige kapitalgevinster, hvilket isoleret set trækker i retning af en lavere opsparingskvote. Det er således muligt, at opsparingskvoten ville have været faldet, hvis husholdningerne ikke var blevet tvunget til at spare op via arbejdsmarkedspensioner. Jf. De Økonomiske Råd (28) og Arnberg og Barslund (22).

9 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 7 indbetaling til pension kan medføre, at husholdningerne afdrager langsommere på boliggæld, og at en stor pensionsformue mindsker behovet for at være gældfri ved pensionering. I en analyse baseret på udviklingen i gælds- og formuekvoter på tværs af en række lande konkluderes det, at når pensionsformuen stiger med kr., stiger gælden med 3-4 kr., jf. Isaksen mfl. (2). I henhold hertil kan stigende pensionsformuer således have været en væsentlig årsag til stigningen i de danske husholdningers bruttogæld. Isoleret set trækker stigende pensionsformuer derfor i retning af, at husholdningernes gæld vil vokse yderligere i de kommende år. Andre undersøgelser viser en mindre fortrængningseffekt, jf. boks. PENSIONSSEKTOREN ER EN STOR AKTØR PÅ DE FINANSIELLE MARKEDER Gennem de sidste ti år er pensionssektorens samlede balance steget fra at udgøre omkring 9 pct. af BNP i 2 til omkring 5 pct. af BNP i 2, jf. figur 6. Sektoren har således fået et øget placeringsbehov. Væksten i pensionsordningerne betyder, at pensionsselskaberne har voksende betydning på kapital- og valutamarkederne. Hertil kommer, at nogle selskaber vælger at geare sig ved at låne yderligere midler mod sikkerhed i selskabets aktiver. Dermed kan de investere for større beløb. Det betyder også, at nogle af selskaberne har behov for løbende at kunne låne i markedet. Anvendelsen af afledte finansielle produkter kan også være et udtryk for gearing. Sigtet med gearingen er typisk dels at opnå et højere forventet afkast, dels at øge sandsynligheden for, at selskaberne kan leve op til de betalinger, de har lovet. I 2 var pensionssektorens beholdning af indenlandske statspapirer, dvs. danske statsobligationer og skatkammerbeviser, godt mia. kr. Det svarede til en ejerandel på pct. af statens samlede indenlandske udstedelser, jf. figur 7. Ved udgangen af 3. kvartal 2 var sektorens beholdning af indenlandske statspapirer knap 35 mia. kr., og ejerandelen var øget til 45 pct. Den markante stigning i 4. kvartal 28 skyldes, at staten udstedte en 3-årig statsobligation, som pensionssektoren aftog langt størstedelen af. I et vist omfang solgte selskaberne europapirer for at købe danske statsobligationer. Det var med til at understøtte kronekursen i en periode, hvor kronen i kølvandet på Lehman Brothers' konkurs var under pres. Husholdningernes pensionsopsparing placeret i pensionsselskaber udgør omkring 8 pct. af pensionssektorens samlede balance, svarende til ca. 2 pct. af BNP. Husholdningernes pensionsopsparing i pengeinstitutter (der udgør ca. 2 pct. af BNP) er ikke inkluderet.

10 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 8 PENSIONSSEKTORENS PASSIVER Figur 6 Mia. kr. 3.2 Pct Lån Forpligtelser Anden gæld Balance i procent af BNP (højre akse) Anm.: Balance i procent af BNP er 4 kvartalers glidende gennemsnit. Tallene er ekskl. pensionsmidler i LD, SP og pengeinstitutter. Kilde: Danmarks Nationalbank. PENSIONSSEKTORENS BEHOLDNING AF INDENLANDSKE STATSPAPIRER Figur 7 Mia. kr Pct Indenlandske statspapirer i alt Pensionssektorens beholdning Pensionssektorens andel Anm.: Indenlandske statspapirer dækker over statsobligationer og skatkammerbeviser i danske kroner. Tallene er inkl. investeringsforeninger, hvor pensionssektoren har en ejerandel på mindst 95 pct., men ekskl. pensionsmidler i LD, SP og pengeinstitutter. Kilde: Danmarks Nationalbank.

11 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 9 PENSIONSSEKTORENS BEHOLDNING AF DANSKE REALKREDITOBLIGATIONER (VENSTRE) OG AKTIVFORDELING (HØJRE) Figur 8 Pct Mia. kr. Pct Restløbetid over 5 år Restløbetid 5 år eller mindre Beholdning i alt (højre akse) Rentebærende produkter mv. Aktier mv. Investeringsforeningsbeviser Anm.: Tallene for figuren til venstre er inkl. investeringsforeninger, hvor pensionssektoren har en ejerandel på mindst 95 pct., men ekskl. pensionsmidler i LD, SP og pengeinstitutter. Kilde: Danmarks Nationalbank. I perioden 2- er pensionssektorens beholdning af danske realkreditobligationer steget med 38 mia. kr., jf. figur 8 til venstre. Pensionsselskaberne har således på trods af en kraftig vækst i størrelsen af det danske realkreditmarked fastholdt en ejerandel på en tredjedel. Der er til gengæld sket et markant skift i beholdningssammensætningen, idet korte realkreditobligationer (restløbetid op til og med 5 år) med og uden afdrag udgør en stadig større andel af den samlede realkreditbeholdning. Det skal ses i lyset af, at husholdningerne i stort omfang har finansieret deres boligkøb med rentetilpasningslån. Udbuddet af korte realkreditobligationer er således vokset kraftigt. I løbet af de seneste år er en stigende andel af pensionssektorens aktiver omlagt fra direkte til indirekte ejerskab gennem investeringsforeningsbeviser, jf. figur 8 til højre. Det skyldes bl.a., at produkter, hvor kunderne selv bærer en større del af investeringsrisikoen og har større indflydelse på investeringssammensætningen, er blevet mere udbredte. Mange pensionsselskaber tilbyder kunderne, at de kan sammensætte deres pensionsportefølje enten helt eller delvis ud fra et udvalg af investeringsforeninger og fonde. I disse produkter bærer kunderne i høj grad investeringsrisikoen, idet der ikke er et garanteret afkast. Det betyder også, at selskaberne får mindre incitament til at købe lange, fastforrentede obligationer eller andre produkter, som sikrer en vis minimumsforrentning, jf. nedenfor. Der findes overordnet to typer af markedsrenteprodukter. I unit-link-produkterne sammensætter kunden selv sin portefølje, oftest ud fra et udvalg af investeringsforeninger og fonde (units). I livscyklusprodukterne kan kunden vælge delvis at få indflydelse på investeringssammensætningen, fx ud fra risikoprofiler som høj, middel eller lav.

12 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del Investeringsbeslutning og pensionsgarantier Pensionssektorens udbetalinger ligger langt ude i fremtiden i forhold til kundernes indbetalinger. Det har naturligvis stor betydning for pensionsselskabernes investeringspolitik, hvad de har lovet med hensyn til udbetalingernes størrelse. Pensionsordninger har typisk været baseret på en grundlagsrente, som udtrykker en nominel minimumsforrentning af pensionsopsparingen. Finanstilsynet har fastlagt en maksimal grundlagsrente som en øvre grænse for den forrentning, pensionsselskaberne må garantere kunden. Det enkelte selskab skal således selv afgøre, om det er betryggende at gå så højt, som grænsen tillader. Ved udgangen af 2 udgjorde pensionssektorens hensættelser til garanterede ydelser.26 mia. kr. svarende til 63 pct. af den samlede balance. Hensættelser til kontrakter med garantier større end 4 pct. udgør stadig en betydelig andel af de samlede hensættelser, omtrent en tredjedel, men andelen har været aftagende de seneste år. Pensionsselskaber, der har høje grundlagsrenter, har en række udfordringer. Det skyldes, at der er en risiko for, at investeringsafkastet ligger under grundlagsrenten. Det fremgår af figur 9 til venstre, at faldet i markedsrenten siden 984 har indsnævret marginen mellem det sikre markedsafkast efter skat og de maksimale garantier. En pensionsgaranti svarer til, at pensionsselskaberne mindst skal forrente kundernes opsparing med grundlagsrenten over en meget lang periode. Når markedsrenten er tæt på eller lavere end grundlagsrenten, stiger værdien af selskabets forpligtelser i takt med, at markedsrenten falder, jf. figur 9 til højre. Det udtrykkes som, at forpligtelserne har en høj rentefølsomhed. Ved lave renter har pensionsselskaberne derfor behov for at eje obligationer eller andre instrumenter som stiger i værdi, når renten falder. Det kan fx være lange, fastforrentede obligationer, eller det kan være forskellige afledte finansielle instrumenter (derivater) med en høj rentefølsomhed. Et eksempel er renteswaps, hvor selskabet modtager en fast rente i lang tid men til gengæld betaler en variabel rente. Det kan også være produkter, hvor selskabet modtager en variabel rente, som ikke kan komme under et vist niveau (en floor). Pensionssektoren har købt ganske mange derivater for at opnå højere rentefølsomhed. En stor del af disse er baseret på eurorenter. Det skyldes bl.a., at renten i euro på grund af fastkurspolitikken er meget tæt korreleret med renten i kroner, og at markedet for derivater i euro er langt større end markedet for derivater i kroner. Tallet er inkl. bonuspotentialer og ekskl. hensættelser til unit-link-kontrakter.

13 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del MAKSIMALE GRUNDLAGSRENTER OG EFFEKTIV STATSOBLIGATIONSRENTE (VENSTRE) OG SAMMENHÆNGEN MELLEM VÆRDIEN AF PENSIONSSELSKABERNES FORPLIGTELSER OG MARKEDSRENTEN (HØJRE) Figur 9 Pct ,5 pct. garanti 2,5 pct. garanti,5 pct. garanti,5 pct. garanti -årig statsobligation efter pensionsafkastskat/realrenteafgift Værdi af forpligtelser Grundlagsrente Markedsrente Anm.: Den effektive statsobligationsrente er beregnet på baggrund af en -årig dansk statsobligation efter realrenteafgift og efter pensionsafkastskat efter år 2. De maksimale grundlagsrenter er vist efter fradrag af omkostnings- og sikkerhedstillæg, som typisk er på,5 procentpoint. Kilde: Skatteministeriet og Danmarks Nationalbank. Når derivater er indgået med modparter i udlandet, kan de store udsving i værdien påvirke Danmarks nettoformue over for udlandet. Det fremgår af figur til venstre, at nettoformuen over for udlandet steg ganske meget i 3. kvartal 2. En meget stor del af stigningen kan henføres til den danske pensionssektors kursgevinster på udenlandske derivater, jf. figur til højre. Det fremgår også af figur, at værdien af pensionssektorens derivater i høj grad afhænger af det tyske renteniveau. Når den tyske rente falder, udløser det store gevinster på sektorens finansielle kontrakter. Diskonteringskurven og markedspåvirkning Pensionsselskaberne har ansvaret for at have tilstrækkeligt med aktiver til at kunne honorere deres forpligtelser. Finanstilsynet vurderer løben- DANMARKS NETTOFORMUE OVER FOR UDLANDET (VENSTRE) OG KURSGEVINSTER/-TAB PÅ DANSKE SEKTORERS DERIVATER HANDLET MED UDLANDET (HØJRE) Figur Mia. kr Mia. kr. Mia. kr Betalingsbalancens løbende poster samt kapitaloverførsler Værdiændringer Danmarks nettoformue over for udlandet (højre akse) Kilde: Danmarks Nationalbank , Andre sektorer Danske pensionsselskaber Rente på -årig tysk statsobligation (højre akse) Pct. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2,

14 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 2 de, om de lever op til dette krav. Reguleringen for at sikre dette har betydning for selskabernes investeringsadfærd og dermed for valuta- og kapitalmarkederne. Siden 23 har pensionsselskaberne opgjort værdien af deres forpligtelser på baggrund af Finanstilsynets diskonteringskurve, som offentliggøres hver dag. Diskonteringskurven er en rentekurve, der bruges til at tilbagediskontere pensionsselskabernes forpligtelser med. Den blev i 23 fastsat med udgangspunkt i euroswap-renten korrigeret for det - årige dansk-tyske rentespænd. Hvis et selskab har investeringer, der afspejler diskonteringskurven, vil dets solvens ikke blive påvirket af renteændringer. Typisk kan det imidlertid være uhensigtsmæssigt at placere svarende til diskonteringskurven. Det vil således være vanskeligt at opnå et højere afkast, hvis markedsafkastet stiger, og det kan være svært at købe tilstrækkelige mængder af instrumenter på markederne. Hvis selskaberne ikke har en stor kapitaloverdækning, kan manglende afdækning udløse en kraftig markedsdynamik. Det kunne fx være en situation, hvor renterne i diskonteringskurven falder, mens renterne på de aktiver, pensionsselskaberne faktisk ejer, forbliver uændrede. I denne situation vil værdien af selskabernes forpligtelser stige, mens værdien af aktiverne forbliver uændret. Hermed reduceres selskabernes kapitaloverdækning. For at forsikre sig imod yderligere nedadgående pres på kapitaloverdækningen kan selskaberne ønske hurtigt at omlægge deres portefølje, så den i højere grad afspejler diskonteringskurven. Givet pensionssektorens størrelse kan det medføre store markedspåvirkninger. Under finanskrisen i 28 blev kreditspændet mellem realkredit- og statsobligationer udvidet markant, jf. figur til venstre. Da realkreditrenten ikke indgik i diskonteringskurven, betød udvidelsen i kreditspændet, at faldet i kursværdien af realkreditobligationsbeholdningen ikke blev modsvaret af et tilsvarende fald i forpligtelsernes værdi. Det bevirkede, at pensionsselskaberne havde et incitament til at sælge realkreditobligationer. For at undgå, at selskaberne solgte unødigt ud af deres realkreditobligationer, blev diskonteringskurven ændret. Ændringen betød, at renten på realkreditobligationer kom til at indgå i diskonteringskurven. Hermed havde pensionsselskaberne ikke mere et incitament til at sælge realkreditobligationer, og spændet mellem realkreditog statsobligationer faldt tilbage igen, jf. figur. I 2 blev diskonteringskurven justeret endnu en gang. Den europæiske gældskrise medførte, at det dansk-tyske rentespænd gradvis faldt, jf. figur til højre. På grund af den danske rentes store vægt i diskonte- Nogle pensionsordninger kan anvende mere simple metoder.

15 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 3 3-ÅRIGT KREDITSPÆND (VENSTRE) OG -ÅRIGT RENTESPÆND TIL TYSKLAND (HØJRE) Figur Procentpoint 2,,8,6,4,2,,8,6,4,2, Procentpoint,6,5,4,3,2, -, -,2 -, Anm.: Det -årige kreditspænd udviser samme mønster, men effekten er mest tydelig i det 3-årige spænd. Rentespænd til Tyskland er baseret på -årige nulkuponrenter. Kilde: Bloomberg og Nordea Analytics. ringskurven steg værdien af pensionsselskabernes forpligtelser mere end værdien af aktiverne. Det reducerede kapitaloverdækningen og gav selskaberne incitament til at sælge tyske og købe danske statsobligationer. Det pressede de danske statsobligationsrenter endnu længere ned, og kronekursen blev styrket. Der var en fare for, at denne udvikling kunne medføre en selvforstærkende dynamik og få negative konsekvenser for selskabernes kapitaloverdækning og pensionsopsparerne. I det lys blev diskonteringskurven justeret. På grund af sektorens størrelse ville potentielle omlægninger som følge af det negative rentespænd også kunne få betydning for obligations- og valutamarkederne. Den seneste ændring i diskonteringskurven betød bl.a., at spændet mellem den danske og den tyske statsrente nu indgår som et 2 måneders glidende gennemsnit med en nedre grænse på. Konstruktionen af diskonteringskurven skal afspejle den overordnede udvikling i markedsrenterne. Hovedparten af pensionssektorens forpligtelser er i danske kroner. Det er således naturligt, at den danske rente vægter relativt meget i diskonteringskurven. Omvendt er de indenlandske finansielle markeder ikke store nok til at kunne absorbere hele sektorens behov for lang varighed. Derfor indgår euroswap-renten og den tyske statsrente også. Den danske og den tyske statsrente udvikler sig typisk i samme retning, jf. figur 2. Der er imidlertid ikke en sikker én til én-sammenhæng. Den nedre grænse på skal sikre mod et scenario, hvor fald i det dansktyske rentespænd fører til et unormalt efterspørgselspres på danske obligationer. Det glidende gennemsnit har til hensigt at dæmpe effekten af daglige udsving i landespændet, fordi disse er svære at afdække. Se

16 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 4 FORHOLDET MELLEM KVARTALSVISE AFKAST PÅ TYSK OG DANSK STATSOBLIGATION Figur 2 -årig tysk statsobligation,4,3,2,, -, -,2 -,3 -,4 -,4 -,3 -,2 -,,,,2,3,4 -årig dansk statsobligation Kilde: Bloomberg og egne beregninger. LITTERATUR Arnberg, Søren og Mikkel Barslund (22), The crowding-out effect of mandatory labour market pension schemes on private savings: Evidence from renters in Denmark, De Økonomiske Råd Working papers, nr., januar. ATP (28), Mere end hver tredje erhvervsaktiv under 4 år har pensionshuller, faktum, nr. 56, maj. De Økonomiske Råd (28), Dansk Økonomi, forår, kapitel 2. Europa-Kommissionen (29), Pension schemes and pension projections in the EU-27 member states 28-26, Occasional Papers, nr. 56, oktober. Isaksen, Jacob, Paul Kramp, Louise Sørensen og Søren Sørensen (2), Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal, Del 2, side Møller, Michael og Claus Parum (26), Beskatning af pension, Nordic Tax Research Council, Dansk Økonomisk Nationalrapport.

17 Kvartalsoversigt,. kvartal 22, del 5 Mogensen, Louise (22), Markedsdynamik ved lave renter, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal, side Skatteministeriet (22), Pensionsindskud 998-2, Velfærdskommissionen (26), De fremtidige pensionsindkomster, Fremtidens velfærd vores valg, kapitel 5.

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Markedsdynamik ved lave renter

Markedsdynamik ved lave renter 69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Indlæg på Finansanalytikerforeningens konference Garanti eller markedsrente - hvem skal bære risikoen i fremtiden? 23. marts 2011 Adm.direktør

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Pensionsgarantier risikodisciplin med lave afkast? Den Danske Finansanalytikerforening, 23 marts 2011 Lars Rohde, CEO

Pensionsgarantier risikodisciplin med lave afkast? Den Danske Finansanalytikerforening, 23 marts 2011 Lars Rohde, CEO Pensionsgarantier risikodisciplin med lave afkast? Den Danske Finansanalytikerforening, 23 marts 2011 Lars Rohde, CEO Formål med pensionsopsparinger Pensionsordninger skal sikre den højst mulige købekraft

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Udbetalingsgaranti i Danica Link - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 16.

DANMARKS NATIONALBANK 16. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. NOVEMBER 17 NR. Ekstraordinært stort overskud på betalingsbalancen er midlertidigt Det meget høje overskud er midlertidigt Overskuddet stammer i dag fra husholdningerne

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Danica Balance FlexOpsparing Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Halvårsrapport 30.06.2010. pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl.

Halvårsrapport 30.06.2010. pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. Halvårsrapport 30.06.2010 pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. 2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Ledelsespåtegning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 6 Resultatopgørelse...

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere