Kommunikationsstrategisk analyse af GLs interessevaretagelse på baggrund af erfaringer fra OK13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikationsstrategisk analyse af GLs interessevaretagelse på baggrund af erfaringer fra OK13"

Transkript

1 Anders Krarup & Anker Brink Lund: Kommunikationsstrategisk analyse af GLs interessevaretagelse på baggrund af erfaringer fra OK13 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedpointer Side 2 2. Kommissorium og datagrundlag Side 5 3. GLs kommunikation i relation til OK13 Side 7 - Foråret 2012: Forberedelsen Side 8 - Efteråret 2012: Strategivalget Side 11 - Efteråret 2012: OK13-skolebussen Side 14 - Efteråret 2012: SAS og folkeskolereform Side 16 - Vinteren 2013: Under forhandlingerne Side februar 2013: Underskrift og uenighed Side 25 - Februar-april 2013: Efter forhandlingerne Side Kommunikationsstrategiske anbefalinger Side 30 - Forvaltningsmæssig kommunikation Side 33 - Parlamentarisk kommunikation Side 35 - Massemedieret kommunikation Side 37 - Mobiliserende kommunikation Side 40 - Prioritering af kommunikationsindsatsen Side 43 Anvendt litteratur og andre kilder Side 47 Bilag: Spørgeskema med marginalfordelinger

2 1. Undersøgelsens hovedpointer Det skal indledningsvis understreges, at evaluator ikke har haft til opgave at analysere GLs interessevaretagelse i al almindelighed, men udelukkende strategisk at vurdere forløbet af OK13 med henblik på konstruktive og fremtidsrettede justeringer af kommunikationsindsatsen. Kommunikation vil i den sammenhæng blive betragtet som alle de måder, hvormed man kan styrke og svække den fælles forståelse og meningsdannelse om gymnasielærernes løn- og arbejdsforhold. Det kræver bl.a. en kontinuerlig og selvkritisk evaluering af indsatsen i hovedbestyrelsen, hvilket rapporten her forhåbentlig kan bidrage konstruktivt til. Præmissen er, at kun hvis GL både på kort og lang sigt formår at kommunikere medlemmernes interesser som legitime til relevante interessenter internt i gymnasieskolen og eksternt i samfundet, kan GL bevare sin position som effektiv varetager af gymnasielærernes fælles interesser. Derfor baserer vi primært evalueringen på GL-medlemmernes opfattelse af den aktuelle, fagpolitiske virkelighed. På den baggrund anbefaler vi helt overordnet at flytte det kommunikative fokus fra det centrale forvaltningsniveau til det decentrale skole-niveau: De kommende års interessevaretagelse vil i højere grad finde sted på selvejende institutioner, hvor centrale overenskomster spiller en mindre fremtrædende rolle end tidligere. Det kræver opgradering af tillidsrepræsentanternes strategiske og operative kompetencer både på forhandlings- og kommunikationsområdet. I relation til regering og folketing er der ikke umiddelbart meget at stille op kommunikativt. Gymnasielærernes traditionelle allierede er p.t. regeringsbærende og dermed ansvarlige for OK13. Arbejdstidsproblematikken vil næppe blive genåbnet på GL-præmisser af en kommende blå regering, selvom der iværksættes målrettet spin- og lobby-arbejde med en sådan hensigt. Hverken tilkendegivelserne fra fokusgrupperne eller fra spørgeskemaerne knytter forventninger til en særlig GL-indsats på dette niveau, men håbet er ikke desto mindre, at GL kan råbe de folkevalgte op. Det kan ske ved at tillidsrepræsentanterne i samarbejde med konstruktive rektorer tydeliggør gymnasiernes rolle og samfundsmæssige funktion konkret f.eks. ved at man rundt om i landet inviterer lokalt valgte folketingskandidater på skole-besøg. Optimalt ved at den folkevalgte følger sin gamle klasselærer en dags tid gerne sammen med en journalist og en fotograf tilknyttet et regionalt nyhedsmedie, der dækker optageområdet. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at et snævert flertal af de adspurgte (51 %) er helt eller delvis enige i det standpunkt, at GL fortsat bør sætte effektiv interessevaretagelse over synlighed i medierne. Svaret nuanceres dog af fokusgrupperne, der ikke ubetinget accepterer den opstillede modsætning: Synlighed i medierne kan i nogle tilfælde være en nødvendighed i forbindelse med effektiv interessevaretagelse. Og af de kvalitative bemærkninger af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det desuden, at mange GL-medlemmer ønsker en oplysningsindsats rettet mod den brede offentlighed selvom mange erkender, at det bliver svært at bekæmpe fordomme ad den vej. Vi anbefaler derfor en mediestrategi, hvor GL bruger nogle af 2

3 de penge, der ikke blev anvendt til konflikt ved OK13, til at gennemføre en strategisk organiseret kampagne baseret på teksttunge annoncer indrykket i udvalgte dagblade kombineret med medlemsorganiserede initiativer i regionalt og personligt gennem forældremøder og sociale medier. Den helt grundlæggende forudsætning for effektivitet i GLs interessevaretagelse er opbakning blandt medlemmerne. Markante udsagn fra fokusgrupperne og mange kritiske bemærkninger fra spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at der forestår et omfattende reparationsarbejde. Halvdelen af respondenterne erklærer sig således helt eller delvis enige i, at GL kunne have kommunikeret væsentligt bedre ved OK13 end det faktisk skete. Samtidig erkender mange, at medlemmerne selv bærer et ansvar i den sammenhæng. På den baggrund anbefales, at GL underkaster sine interne medier et selvkritisk serviceeftersyn. Desuden anbefaler vi, at GL centralt udarbejder handlingsorienteret materiale (cen/lok-modellen), så der lokalt etableres aktive, faglige klubber til kommunikativt at aflaste de lokale tillidsrepræsentanter under stigende arbejdspres. En sådan kommunikationsindsats kræver benhård prioritering af de begrænsede ressourcer, som GL centralt og tillidsrepræsentanterne lokalt har til rådighed til formålet. På den baggrund foreslår vi som udgangspunkt, at der primært udarbejdes konkrete kommunikationsstrategier i relation til fire indbyrdes forbundne, prioriterede målgrupper: (1) Kommunikation med medlemmerne må være GLs helt klare førsteprioritet. Det bliver alt afgørende, at et markant flertal af kontingentbetalerne finder organisationens virke både legitimt og effektivt. Det kan ikke ske ved overtalelse, men kræver mobilisering på lærerværelserne rundt om i landet, så flere er villige til selv at gøre en aktiv indsats. Skal ønsket om at forandre holdninger og bevidstgørelse om de faktiske vilkår i gymnasiearbejdet sådan som de udtrykkes i spørgeskemabesvarelserne og fokusgrupperne alvorligt, kan indsatsen under ingen omstændigheder klares alene fra Vesterbrogade 16 centralt eller af overbebyrdede TR lokalt. Målet må være, at alle GL-medlemmer jævnligt fortæller venner og bekendte om de faktiske vilkår i undervisningsindustrien uden klynk og alt for mange indforståede fremmedord. Effektiv kommunikation af denne art forudsætter en rimelig grad af overensstemmelse mellem den profil, GL ønsker at anlægge, og det image, som gymnasielærerne faktisk har i omverdenen. I den forbindelse spiller tillidsrepræsentanterne i rollen som inspirator en afgørende rolle. (2) Kommunikation med tillidsrepræsentanterne er afgørende for samspillet mellem medlemmerne på den enkelte skole og GLs hovedbestyrelse og sekretariat. Vore analyser viser, at det kræver en stærk forankring centralt, fordi TR har mange andre opgaver og alt for lidt tid til rådighed til strategiske gøremål. Tidligere kunne TR nøjes med at være kollegernes vagthund. Nu skal de også være en slags hyrdehund, der holder sammen på flokken. Det vælter et tungt ansvar over på de i forvejen hårdt arbejdende frivillige i frontlinjen. Derfor må de ud fra et strategisk synspunkt gives anerkendelse og incitamenter, så kommunikationsopgaverne ikke nedprioriteres. Desuden må der være let tilgængelig hjælp og støtte centralt i form af rådgivning og videndeling. Det er de tillidsvalgte, der kender medlemmernes behov indefra. Samtidig kan de på afgørende vis styrke interessevaretagelsen, hvis de inspirerer kollegerne til at tage rollen som 3

4 ambassadører for GL-synspunkter, som derved overføres til elever og forældre og i sidste instans til beslutningstagere lokalt og centralt. (3) Kommunikation med elever udgør i forvejen gymnasiearbejdets kerne. Men GL er ikke umiddelbart samtalepartner i disse relationer. De fleste gymnasielærere ville nok også helst have sig frabedt, at GL blandede sig direkte i lærer/elev-relationerne. Så her handler det mere om at inddrage allerede aktive elever, f.eks. i gymnasiebestyrelserne, på samme måde som GL allerede involverer de landsdækkende elevorganisationer. De nuværende elever er opinionsledere, som gerne skulle bibringes forståelse for, at fornuftig personalepolitik er forudsætningen for undervisning af høj kvalitet. Desuden udgør forhenværende elever centrale beslutningstagere i centralforvaltning, nyhedsmedier og parlamentariske organer. Det er ressourcer, som bør kunne inddrages mere målrettet i kommunikationsstrategiske bestræbelser for at forklare omverdenen, at kvalitetsundervisning kræver tid til forberedelse både for lærere og elever. Derved kan kontakten til nuværende og forhenværende elever blive en afgørende påvirkningskanal til den brede offentlighed. Eleverne skal således ikke kun selv overbevises om rimeligheden i GL-kravene, men også overtales til at udadtil at påtage sig ambassadør-rollen ved at føre argumentationen videre via uformelle samtaler og sociale medier. (4) Kommunikation med gymnasierektorer er nu endnu mere afgørende end tidligere, fordi de i rollen som ledere af selvejende institutioner med ansvar for lokale bestyrelser har retten til at lede og fordele arbejdet. Når centrale aftaler af overenskomstmæssig art ikke længere udgør samarbejdsgrundlaget, må der findes andre måder at kommunikere personalepolitiske krav og løsninger på. Her bliver det samlede pres fra GL-medlemmer, tillidsrepræsentanter og elever formodentlig afgørende for rektorernes samarbejdsvilje. Enkelte respondenterne i vore undersøgelser foreslår, at man hænger vrangvillige rektorer ud, f.eks. ved at fremhæve misbrug af undervisningsbevillinger til prestigeprojekter og frynsegoder. Evaluator må dog advare mod en sådan konfrontation. Forskningsbaserede erfaringer tyder på, at man når længere ad forhandlingsvejen og ved at fremhæve de gode (og efterlignelsesværdige) eksempler frem for negativ omtale af drønnerter. For GL må det fortsat handle om at være en del af løsningen herunder at tilbyde konstruktivt med- og modspil i MED-udvalg, bestyrelsesarbejdet og i pædagogisk råd ud fra den fælles målsætning at sikre kvalitet og arbejdsglæde ved den enkelte skole og i de gymnasiale uddannelser som helhed. For alle de nævnte målgrupper gælder, at kommunikationen ideelt set skal være baseret på ligeværdig dialog. Den centrale værdi i den forbindelse er åbenhed og relevant information ikke skinger propaganda og konfrontatorisk profilering. Hvis kommunikationsindsatsen skal være effektiv må den nødvendigvis finde sted som en decentral aktivitet. Men da de færreste medlemmer, tillidsrepræsentanter og elever har tid og lyst til at initiere aktiviteter af denne art på egen hånd, må det faglige arbejde stadigvæk involvere en systematisk indsats centralt fra GLs side, f.eks. i form af tilbud om idékataloger, netværk og konsulentbistand. 4

5 2. Kommissorium og datagrundlag Denne rapport er blevet til på initiativ af GLs hovedbestyrelse. På baggrund af drøftelser vedrørende OK13 blev det på møde 22. juni 2013 besluttet at rette henvendelse til professor, dr.phil. Anker Brink Lund, CBS Center for Civilsamfundsstudier, med dette kommissorium: Der skal nedsættes en følgegruppe, bestående af en fra hver hovedbestyrelsesliste (formandskabet) samt repræsentanter fra sekretariatet. Evalueringen skal foregå i eftersommeren 2013 med henblik på offentliggørelse medio oktober, hvor den skal indgå i det materiale, GL's repræsentantskab skal have forelagt. Der ønskes en bred evaluering af GL's ageren inden for mulige indflydelsesstrategier, herunder den politiske, den forvaltningsmæssige, den mediemæssige og den mulige mobiliseringsstrategi. En evaluering af GL's kommunikation må således forholde sig til GL's ageren inden for de fire strategifelter. Evalueringen skal specifikt forholde sig til, hvorvidt GL kunne og burde have forklaret og dermed forsvaret, at gymnasielærerarbejde er noget særligt, herunder behovet for aftaleret på arbejdstid for dette område. Det er en særskilt del af evalueringen at vurdere, hvordan GL kommunikativt burde have tacklet den politiske uenighed, der opstod i forbindelse med indgåelsen af forlig den 8. februar, idet den politiske uenighed vanskeliggjorde medlemskommunikationen i betydelig grad. Professor Anker Brink Lund indvilgede i at foretage den faglige del af evalueringen på tre betingelser: 1. At GLs følgegruppe netop skulle følge ikke styre, det vil sige, at evaluator har frie hænder i metodevalg og rapportering; 2. At de indsamlede data efter offentliggørelsen af denne rapport i anonymiseret form frit kan anvendes til forskningsformål ved CBS Center for Civilsamfundsstudier; 3. At GL medvirker aktivt ved dataindsamlingsprocessen, og at den praktiske gennemførelse af evalueringsprocessen foretages af Krarup Kommunikation som ekstern operatør. Følgegruppen accepterede disse betingelser, og besluttede, at GL-medlemmer som grundlag for evalueringen skulle inddrages gennem en web-baseret spørgeskemaundersøgelse samt afholdelse af fokusgruppe-interview både i hovedstadsområdet og i provinsen, samt en systematisk gennemgang af den eksterne mediedækning af og den interne GL-debat om OK13. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i to omgange i august Der indkom svar fra 689 respondenter, hvilet giver en samlet svarprocent på 25. Det kan ikke anses for tilfredsstillende, hvis målet var statistisk baserede til forskningsformål. Svarene kan dog med forsigtighed tjene som 5

6 grundlag for kvalitativ, strategisk analyse. Når det på trods af de metodiske forbehold er muligt at benytte materialet til evalueringsformål, skyldes det, at respondenterne så vidt vi kan skønne på de målbare baggrundsvariable ikke afviger systematisk fra populationen som helhed med undtagelse af en markant underrepræsentation af respondenter fra Sjælland (uden for hovedstadsregionen). De kvantificerbare resultater benyttes vel at mærke udelukkende som illustrationer af almene tendenser i materialet. Derfor bringer rapporten heller ikke krydstabuleringer udmøntet i baggrundsvariable som køn, alder og stemmeafgivning ved OK13. Fokusgruppeinterview blev foretaget både i København og i Århus. Det viste sig også her vanskeligt at rekruttere deltagere i det omfang, som ifølge forskningslitteraturen anses for tilstrækkelig til at opnå fuldt ud valide og generaliserbare tilkendegivelser. Citaterne fra de ti deltagere bragt i det følgende må derfor betragtes som standpunkt-markører, der ikke ubetinget er repræsentative for hele populationen. Vi kan til gengæld i dette øjemed metodisk supplere fokusgruppe-udsagn med tilsvarende tilkendegivelser fra spørgeskemaerne, hvor 622 respondenter har benyttet muligheden for at give mere eller mindre omfattende tilbagemeldinger i fri tekst. Citater fra disse to datakilder samt andre GL-interne kilder (f.eks. citater fra intranet og HB-dokumenter) er i rapporten markeret med citationstegn, hvorimod citater fra eksterne kilder som forskningslitteratur, presse, radio og tv samt officielle eksterne dokumenter anføres i kursiv. Mediedækningsanalysen omfatter perioden fra maj 2012 til august 2013 og er baseret på de presseklip, som GL løbende indsamler suppleret med systematiske søgninger i Infomediadatabasen vedr. dækningen af Danmarks Lærerforening under OK13. Desuden er GLs interne medlemsdebat analyseret med udgangspunkt i fagbladet Gymnasieskolen og debatten på gl.org. Citater fra dette materiale er markeret med kursiv. Hovedvægten i analysen er i overensstemmelse med kommissoriets fokus på interessevaretagelse lagt på de eksterne medier. Forskningsbaseret sekundærlitteratur af strategisk og kommunikativ art er løbende blevet inddraget ved evalueringen. Se listen over anvendt litteratur side 45. På dette grundlag undermures de mere eller mindre repræsentative elementer fra det specifikt indsamlede datamateriale, så de påviste tendenser gennem kvalitativ argumentation kan udmøntes i nogle fremadrettede og konstruktive anbefalinger, som GLs hovedbestyrelse, tillidsrepræsentanter og menige medlemmer herefter selv kilde- og metodekritisk kan tage stilling til. 6

7 3. GLs kommunikation før, under og efter OK13 Forudsætningen for at GL kan træffe fremtidsrettede beslutninger af kommunikationsstrategisk art er, at beslutningstagerne er nogenlunde enige om, hvad de aktuelle udfordringer er, og hvordan de er opstået over tid. Evaluator har med dette formål for øje gennemgået OK13 som en kommunikativ udfordring for GL belyst ved mediedækning og medlemstilkendegivelser. Af vore systematiske søgninger i Infomedia-databasen, der rummer fuldtekst for de toneangivende danske nyhedsmedier, fremgår, at i perioden fra 1. januar 2012 til og med 25. september 2013 optræder [Gymnasieskolernes Lærerforening] i redaktionelle enheder i alt gange. Til sammenligning tjener, at [Danmarks Lærerforening] i samme periode optræder gange. [Gorm Leschly] optræder gange. [Anders Bondo Christensen] gange og den ofte anvendte afkortning af navnet [Anders Bondo] optræder i alt gange. Sådanne kvantitative optællinger i mediedatabasen skal tages med en række forbehold. Al omtale er jo ikke nødvendigvis god omtale, og både gymnasiet og folkeskolen kan være omtalt uden at organisationernes navne er nævnt eller nævnt i sin korrekte form og stavning. Helt grundlæggende skal det også erindres, at DLF er ca. ti gange større end GL, at den politiske debat og offentlige debat har en iboende selvforstærkende kraft, at DLFs medlemmer faktisk blev ramt af lockout, som er dækket intenst i alle medier, samt at formanden for DLF også bl.a. er formand for KTO. Et klart flertal (70 %) af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver i den sammenhæng, at de er helt eller delvist enige i, at de annoncer, GL indrykkede i dagbladene til støtte for de lockoutede lærere, var en god måde at informere om, at gymnasielærerne heller ikke var tilfredse med over overenskomsten. Næsten lige så mange (65 %) erklærer sig desuden helt eller delvis enige i, at Danmarks Lærerforening kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL blandt andet fulgt op med disse bemærkninger: Det er tydeligt for alle og enhver, at Danmarks [L]ærerforening har været langt bedre til at bruge pressen end GL og det virker hult, at vi støtter lærerne i deres konflikt med annoncer, når vi ikke har brugt pressen i vores egen overenskomstforhandling. En saglig måde at kommunikere på var måske ikke den mest effektive i forhold til at vinde slaget om OK13. Desværre. Formanden var helt usynlig i debatten, og Finansministeriet løb helt og holdent med dagsordenen. 7

8 For fuldstændighedens skyld skal vi også bemærke, at 47 % af de GL-medlemmer, der har besvaret evaluators spørgeskema, erklærer sig helt eller delvis enig i, at Finansministeriet kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL. På den baggrund ser vi i dette kapitel nærmere på OK13-forløbet anskuet i et kommunikativt perspektiv. Som ramme har vi valgt en kronologisk fremstilling uden at dømme, når meningerne er delte. I stedet forsøger vi så loyalt som muligt at lade alle synspunkter komme til orde. Derfor har vi som fremstillingsform valgt citat-mosaikken, hvor synspunkterne får lov til at stå ukommenterede. Samlet set er det evaluators vurdering, at intentionerne i strategipapiret fremlagt ved hovedbestyrelsens møde i september 2012 slår kommunikationsstrategisk igennem i hele OK13- forløbet. Hovedbestyrelsen valgte således at være en del af løsningen, hvilket skaffede en lønforhøjelse til medlemmerne, men også vanskeliggjorde en offensiv mediestrategi og en målrettet mobilisering af kritiske medlemmer. Den systematiske gennemgang af mediedata viser således, at de dagsordensættende bidrag fra GL er få og små sammenlignet med arbejdsgivernes. En række læserbreve og kommentarer knytter sig typisk til tidligere indlæg og udsagn, hvorfor det defensivt blev anset for nødvendigt at gentage de påstande, GL ønsker at gendrive. GL-kritiske påstande eksponeredes dermed dobbelt så ofte som GL-positive. I en række tilfælde er GL ydermere helt udeladt som part i dækningen, og i et par tilfælde tyr journalisterne til at citere fra tidligere udsagn eller i et enkelt tilfælde at konstatere, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra GL. Foråret 2012: Forberedelsen På grundlag af udsagn fra fokusgrupperne kan det konstateres, at gymnasielærerne er vant til at komme nogenlunde helskindede ud af overenskomstforhandlinger, selvom der fra centralt holdt råbes ulven kommer. Både i 2008 og 2011 truede modparten med at slå ned på arvesølvet forberedelsesfaktoren og de centrale arbejdstidsaftaler men begge gange slap gymnasielærerne med skrækken. Jeg kan huske 11. Der blev slået på tromme og buldret og braget og nu kom det store slemme. Det kom fra tillidsrepræsentanten, siger en deltager i fokusgrupperne i august Det vi fik fra GL, som jeg husker det, var, at nu fik vi hele dynen. Da de nu kom denne gang, så tænkte jeg, at det bliver det samme igen, siger en anden En tredje en tillidsrepræsentant siger om forventningerne: Min oplevelse var, at der blev sagt også i 11, at nu risikerer vi det hele og så gik det jo alligevel godt. Den stemning var der igen her op til 13. Det var mit indtryk. 8

9 Der var dog andre, der forudså vanskelige forhandlinger. Gymnasieskolen #8, der udkom 10. maj 2012, rummer, hvad der ville vise sig at være profetiske udsagn. Jeg frygter et scenarie, hvor vi bliver kørt over af Finansministeriet, fordi forhandlingerne køres ud på et sidespor, og vi ikke får den nødvendige opbakning fra de andre organisationer i AC. Jeg frygter, at vores forhandlingsret forsvinder fuldstændig. Det vil skabe store problemer for GL. Og så frygter jeg, at visse rektorers drøm bliver virkelighed, og de får lov at bestemme vores forberedelsestid. Disse to sidste udsagn stammer fra en enquete med fire tillidsrepræsentanter, som deltog i det repræsentantskabsmøde, hvor man i enighed vedtog de overenskomstkrav, som hovedbestyrelsen havde foreslået. De to udsagn kan skyldes erfaringerne fra de foregående forhandlinger eller de kan skyldes, at situationen generelt er skærpet på arbejdsmarkedet op til OK13. Et markant element er, at Arbejdsretten med en dom har svækket den danske aftalemodel. Virksomheden CSC fik i juni 2011 medhold i sit ønske om at kunne frigøre sig fra sin overenskomst med Prosa for i stedet at indgå overenskomst med HK på billigere, markedstilpassede vilkår. Forud var gået knap fem måneders lockout. Dommen opfattes af FTF og Prosa som et alvorligt slag mod den danske model. Perceptionen af den aktuelle forhandlingssituation bygger selvsagt på mange faktorer. Ethvert medlem har sit politiske, kulturelle og kommunikationsmæssige fundament. Her vil vi udelukkende se på mediekommunikationen, som den blev udfoldet af og for GLs ledelse og medlemmer. Formanden for GL er i Gymnasieskolen #8/2012 citeret for, at GL har brug for maksimal støtte i forsvaret for eksisterende aftaler, bedre lokale lønvilkår, ordentlige arbejdstidsaftaler, kvalitet i undervisningen og attraktive arbejdspladser. Det hedder om formandens tale til repræsentantskabet: Han opremsede nogle mulige scenarier, blandt andet at det hurtigt bliver overstået, fordi begge parter har en interesse i det. Eller et forhandlingsscenarie med krav om større fleksibilitet, mere lokalløn og udfordring af reguleringsordningen. Her bliver man nødt til at overveje, om der er goder, som kan byttes, eksempelvis arbejdstid til løn, som det skete ved sidste overenskomstforhandling med aldersreduktion og apparatopstilling. Dette kan dog let føre til konfliktscenariet, hvilket bestemt er en mulighed, men dog ikke ønskelig, mente Gorm Leschly. 9

10 Scenen i ugerne op til repræsentantskabsmødet er præget af to rapporter, der er yderst relevante for GL og repræsentantskabet: En opdateret Pluss Leadership-rapport samt Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid fra Rigsrevisionen. Rigsrevisionens beretning får disse ord med fra statsrevisorerne: Statsrevisorerne konstaterer, at lærernes undervisningstid på de danske gymnasier er bemærkelsesværdig lav. Lærerne bruger således mere tid på forberedelse end på undervisning. Statsrevisorerne bemærker endvidere, at de danske gymnasielæreres undervisningstid er mindst (22 %) blandt alle OECD-lande (gns. 41 %) - selv om man må tage forbehold for internationale forskelle i opgørelsesmetoder, gymnasieuddannelser og arbejdstidsbestemmelser. Statsrevisorerne konstaterer, at der er få muligheder for ledelsesmæssige prioriteringer, idet gymnasielærernes arbejdstid primært er bestemt af lovgivning og overenskomster. Således er lærernes tid til forberedelse alene udtryk for et forhandlingsresultat, selv om det ville være rimeligt at differentiere forberedelsestiden, f.eks. med hensyn til lærernes erfaring, kravene i forskellige fag, klassestørrelse og elevsammensætning. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at gymnasierne ikke har en effektiv og mere målrettet styring af lærerresurserne. Ministerierne bør derfor arbejde målrettet på at give gymnasiernes ledelser bedre mulighed for prioritering af lærerresurserne. [Fremhævelsen af to afsnit er statsrevisorernes]. Utilfredsstillende er et stærkt ord på statsrevisorernes brevpapir. Ganske som i den gamle 13- skala, som statsrevisorerne må formodes at kende bedst, hvor ordet bruges i forbindelse med karakteren 03. Mao.: Finansministeriet som overenskomstforhandler og de øvrige involverede ministerier er dumpet. Både Finansministeren og Børne- og uddannelsesministeren bekræfter efterfølgende, at de er enige. De har forstået budskabet. Formelt har de tre måneder til at svare på, hvad de agter at gøre for, at eleverne får mere undervisning. Så lang tid behøver de ikke. Delkonklusion: I vurderingen af GLs kommunikation i denne tidligste fase af OK13 ses der to modsatrettede tendenser: dels formuleres der en række krav af traditionel overenskomstmæssig karakter, dels sendes der signaler fra modparten, som klart peger på, at denne forhandling kommer til at handle om grundlæggende præmisser for gymnasielærernes arbejdstid. Men konteksten herunder ikke mindst GLs relative succes ved de tidligere overenskomster hindrer, at budskabet bliver fuldt ud forstået. OK13 vurderes af medlemmerne i lyset af de to foregående overenskomstforløb, såvel i forhold til proces som i forhold til resultat. GLs hovedbestyrelse har på den baggrund ikke fået 10

11 kommunikeret klart og utvetydigt til medlemmerne, at de tålelige resultater af forhandlingerne i 2008 og 2011 skyldes modpartens procesfejl ikke at arbejdsgiverne lod sig overtale af faglige og saglige argumenter. Retrospektivt og med viden om det faktiske forløb og det faktiske resultat af overenskomstforhandlingerne i foråret 2013 kan det undre, at de signaler finansministeriet og regeringen mere alment udsendte, ikke i højere grad kom til at præge GLs kommunikation i forberedelsesfasen. I stedet fik mange medlemmer det indtryk, at kampen var tabt på forhånd eller at situationen jo nok bare var en gentagelse af forløbene i 2008 og 2011, hvor GL også havde råbt ulven kommer men hvor det jo ikke gik så galt endda. Efteråret 2012: Strategivalget På hovedbestyrelsens temamøde den 22. august 2012 blev det konkluderet, at hovedbestyrelsen ville følge strategien, der lægger vægt på GL - en del af løsningen. Det betyder: at GL ved de kommende overenskomstforhandlinger lægger op til en interessebaseret forhandling, der ikke alene omfatter traditionelt overenskomststof, men også uddannelsespolitiske og uddannelsesøkonomiske elementer at der sigtes mod en langsigtet løsning GL s 2020 plan at der sigtes mod en langtidsholdbar løsning, der tager højde for de tendenser, der tegner sig mht. uddannelsernes indhold, pædagogik og organisering at GL tager højde for, at modparten ved overenskomstforhandlingerne har nogle legitime uddannelsespolitiske og økonomiske interesser og at skitserede løsninger tager hensyn hertil. Overordnet set har staten sat 2 hovedoverskrifter for de kommende forhandlinger vedrørende overenskomsterne for de gymnasiale uddannelser: fleksibilitet - et større ledelsesrum og differentieret forberedelse effektivitet lavere omkostninger pr. produceret student. På samme måde har GL nogle overordnede mål: styrkelse af det professionelle råderum og løn- og ansættelsesforhold, der modsvarer det akademiske vidensarbejde kvalitet i uddannelserne, herunder at elevernes behov tilgodeses, frafaldet mindskes mm. På temamødet drøftede hovedbestyrelsen en række eksempler på forandringer, der kunne imødekomme arbejdsgivernes krav. Der var generelt en tendens til, at det var lettere at finde effektiviseringstiltag end fleksibilitetstiltag. 11

12 Sekretariatet vil på baggrund af drøftelserne på temamødet og på overenskomstudvalgets møde den 29. august 2012 arbejde videre med bl.a. følgende temaer: Større anvendelse af undervisningsformer, der kan være lærerbesparende (Begrænsning af) overtid Besparelser i forbindelse med eksamen Ændringer i bekendtgørelsernes timetal Aldersreduktionen Begrænsning af dobbeltuddannelser/gsk Generelt udarbejdes der så vidt muligt økonomiske overslag vedrørende de enkelte elementer, ligesom andre konsekvenser belyses, f.eks. i forhold til uddannelsernes kvalitet. Sekretariatet vil endvidere analysere de udviklingstendenser i undervisningens afvikling og organisering, der tegner sig på skolerne i disse år, for på den baggrund at overveje ændringer, der kan understøtte GL s overordnede mål (se ovenfor). Her tænkes eksempelvis på begrebet studietid og arbejdstidsmodeller, der er tilpasset studietidskonceptet, tilstedeværelsesmodeller samt team- og studieretningsmodeller, helhedsmodeller o.l. Også ideer fra skolemøderne vil kunne indgå i sekretariatets arbejde hermed. Allerede 14. september udmøntes denne strategi i et fælles udspil fra GL og Gymnasieskolernes Rektorforening om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse. Formålet er at starte en debat på skolerne om i fællesskab at udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen. Udspillet er ikke bare debat. GLs hovedbestyrelse har besluttet at støtte konkrete forsøg økonomisk med op til kr. pr. skole over to år samt at støtte tværgående opsamling af skoleforsøgene med op til kr. pr. deltagende skole. GL står fast på, at rammerne for forsøgene er de eksisterende aftaler: Skolens målsætninger og undervisningsopgaver mv. skal kunne løses og opfyldes inden for på den ene side bekendtgørelsens rammer og på den anden side overenskomsternes rammer, herunder rammerne for arbejdstiden. Det er inden for de rammer samt de givne ressourcer, at der skal være ledelsesrum og ansvar til at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes undervisning og læring samt for lærernes engagement og motivation. Samtidig åbnes der for, at de eksisterende aftaler kan være en hindring for den ønskede udvikling af undervisningen: 12

13 I forlængelse af de lokale forsøg og udvikling af samarbejds- og organiseringsformer kan der vise sig behov for udvikling af nye rammer for lærernes arbejdstid eller ønsker om ændringer i love og bekendtgørelser, der kan styrke elevernes læring. Debatoplægget præsenteres i Gymnasieskolen 15. oktober med overskriften Lærere og rektorer sammen om kvalitet og 11. november i et fælles indlæg i Politiken med overskriften Gymnasier kan blive billigere og bedre. Der er i dag iværksat 24 GL-finansierede skoleudviklingsprojekter sammen med lederforeningerne. Et andet samarbejde med lederforeningerne, bestyrelsesforeningerne og elevorganisationerne i projekt Attraktive Arbejdspladser har i alt givet 52 GL-finansierede skoleudviklingsprojekter. Parallelt hermed søger GL at imødegå påstandene om store summer i overarbejdsbetaling til nogle gymnasielærere. Det er et forhold, som modparten kan (og senere vil) anvende aktivt. Der indrykkes annoncer i Berlingske, Information, Morgenavisen Jyllands-Posten, JydskeVestkysten og Nordjyske 5. november med dette budskab: Ledig akademiker? Bliv gymnasielærer. I annonceteksten hedder det: Danske gymnasielærere arbejder igennem. Så meget, at overarbejdet svarer til mere end 500 faste stillinger om året! Det er absurd, når man tænker på de mange, arbejdsløse akademikere. Derfor foreslår GL, at overarbejdet konverteres til nye faste stillinger til de ledige. Teksten kan således også opfattes som en udstrakt hånd fra GL til de øvrige organisationer i AC, som i modsætning til gymnasiesektoren oplever store afskedigelsesrunder i disse måneder. I november, december og januar øger GL medietrykket ved at projektansætte en journalist, som får placeret en lang række gode historier i landsdækkende, regionale og lokale medier. Delkonklusion: Strategien, som den blev vedtaget i september 2012, lægger op at der arbejdes aktivt med udvikling inden for den gældende overenskomst. Der afsættes betydelige midler til denne forsøgsvirksomhed. Det bekræfter, at der lægges op til et konstruktivt og imødekommende forhandlingsforløb, hvor GL i modsætning til forhandlingsoplæggene i 2008 og 2011 er indstillet på, at arbejdstid er et forhandlingstema. I dag må vi konkludere, at Finansministeriets dagsorden ikke alene var arbejdstid, men også og helt fundamentalt forhandlings- og ledelsesretten. 13

14 Overarbejde og overarbejdsbetaling på gymnasierne og især erhvervsakademierne bliver senere et emne i modpartens kampagne. Her viser det sig, at konkrete cases også med tal kommunikativt fungerer mere effektivt end generelle udsagn og konstruktive forslag til løsninger. Efteråret 2012: OK13-Skolebussen Det er et stort og utraditionelt initiativ, GLs hovedbestyrelse tager i efteråret Der skal afholdes 50 medlemsmøder rundt om i landet fra september til først i november. På en enkelt dag 02. oktober er der ni møder rundt om i landet. Tagline er OK13 en afgørende forhandling i en svær tid. Den forberedte power point præsentation er relativt klar kommunikation: der peges entydigt på, at OK13 er en yderst afgørende forhandling og forventes at blive utrolig svær. Faktorerne bag er den økonomiske situation, generelle besparelser i det offentlige, pres fra den private lønudvikling - og at alle partier undtagen Enhedslisten er enige om, at gymnasielærere skal undervise mere. Det nævnes også, at afskedigelser i det offentlige har betydet, at stort set alle medarbejdere, GL har forhandlet med i Finansministeriet og Undervisningsministeriet er væk. Gymnasiesektoren har ikke været udsat for samme grad af effektiviseringer. Det nævnes dog ikke i det skriftlige oplæg, at ledende embedsmænd fra de foregående overenskomstforhandlinger nu er centralt placeret i bl.a. Finansministeriet. Oplægget nævner tre scenarier for forhandlingsforløbet en traditionel OK, konflikt og En del af løsningen, som hovedbestyrelsen har truffet beslutning om at gå efter. En isoleret GL-konflikt afvises som realistisk mulighed, bl.a. pga. GLs dobbelte overenskomstgrundlag. Tværtimod understreges betydningen af opbakning fra de øvrige AC-organisationer. I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver halvdelen af respondenterne, at de er helt enige eller delvist enige i, at OK13-Skolebussen var en god måde at kommunikere på. Relativt mange (22 %) svarer ved ikke på spørgsmålet, hvilket formentlig hænger sammen med, at deltagerantallet på de godt 50 møder, der blev afholdt, efter det oplyste lå mellem 20 og 75 og mange respondenter har således ikke deltaget i møderne. Også fokusgrupperne har diskuteret OK13-Skolebussen: Jeg synes det var godt. Orienteringen omkring situationen var realistisk og udtryk for hovedbestyrelsens holdning. Det var intelligente besparelser det var vel GLs afværgedagsorden. Det var der ikke nogen, der var begejstrede for, men det var måske en meget god strategi, hvis den havde virket. 14

15 Hovedindtrykket er imidlertid, at møderne indholds- og holdningsmæssigt var meget forskellige. Deltagerne har i hvert fald stærkt divergerende opfattelser: Det jeg deltog i var efter min mening en katastrofe. Der blev sagt, at I ikke skal regne med at få noget igennem. Arbejdsgiverne er benhårde og så blev der lavet grupper omkring, hvor kan man skære i arbejdstiden og vi sad og spurgte, hvorfor skal vi snakke om det og vi kunne ikke finde på noget at sige. Vi syntes det var noget underligt noget. Det var en katastrofe. Den sidste replik henviser til, at deltagerne i møderne efter oplægget blev bedt om at prioritere mellem kravene. Dette forløb nævnes af flere som underligt. Meget af den kommunikation der kom op til havde en meget defensiv karakter. I stedet for at snakke om hvordan vi kan markere modstand. Det handlede om hvordan vi kan bøje af. Det var en meget defensiv måde at forberede sig på. Men måske var det netop et oplæg til at man bare skrev under. Mens nogle således ville have foretrukket en mere aktivistisk eller kontant strategi på deres møde, er andre kritiske over for de forsøg, der øjensynlig har været på andre møder: Der blev sagt, at der bliver ikke solgt ud af arvesølvet det blev buldret ud på min skole, hvor vi sad 75 lærere og det var det mødet lukkede i. OK13-Skolebussen kørte i en periode, hvor der er drama på arbejdsmarkedet. Det satte for nogle gymnasielærernes krav i perspektiv: Jeg kan huske før OK, at vi diskuterede vores vilkår samme uge, som de fyrede 4000 i SAS. Så er det godt nok svært at sælge budskabet om vores arbejdsvilkår. [SAS varslede nedlæggelse eller outsourcing af 6000 jobs i november 2012]. En af tillidsrepræsentanterne i fokusgrupperne antyder, at problemet også i forbindelse med OK13-Skolebussen var, at deltagerne havde hørt et tilsvarende budskab om situationens alvor ved tidligere overenskomstforhandlinger: Selv jeg troede ikke en gang på, at presset ville være så hårdt. Jeg havde hørt det mange gange men jeg synes informationen før, under og efter har været klar. Andre deltagere indrømmer, at medlemmerne ikke forekom særligt engagerede: Der er en udbredt følelse af, hvorfor gjorde GL ikke noget mere. Men jeg må også sige, at jeg oplevede ikke mine kolleger som dem, der tog slæbet 15

16 Vi er måske lidt sløve. Der var et møde på naboskolen og der var måske en lille snes stykker fra hver. Det er lidt grotesk. Man troede måske ikke at det var så slemt. Eller den anden vej: Man troede ikke det nyttede noget. De fleste fastholder dog, at det er GLs ansvar at tage initiativer og at kæmpe mediekampen. Og GL er ikke medlemmerne det er hovedbestyrelsen: Der med revisionsrapporten. Der var GL oppe. Men ikke meget. De var ude med at nogen skulle sige noget og de ville have mig til at sige noget. Men hvorfor var det os. Men hvorfor gjorde GL ikke noget? Af fokusgrupperne fremgår, at det på nogle møder blev nævnt, at der var en risiko for lockout: Jeg oplevede den der trussel som lammende. Vi var helt sikre på at vi skulle lockoutes. Andre deltagere i fokusgrupperne og OK13-Skolebussens møder husker ikke, at ordet lockout blev nævnt før i januar-februar Delkonklusion: Initiativet med OK13-Skolebussen er i det store og hele blevet værdsat af medlemmerne. Det betragtes som noget positivt, at GL her gjorde noget proaktivt af kommunikativ art. Imidlertid blev det signal- og indholdsmæssigt opfattet meget forskelligt, hvad GL rent faktisk kommunikerede og hvordan HB fortolkede situationen. Nogle steder var møderne øjensynligt strikt informative, andre steder følte deltagere, at de nørklede med tænkelige tilpasninger og afbøjninger og på nogle møder oplevede deltagere en egentlig mobilisering med henblik på faglig konflikt. Det er således uklart, hvad initiativet konkret kom til at betyde for medlemmernes meningsdannelse, fordi vore respondenter giver udtryk for mange forskellige indtryk. Efteråret 2012: SAS og folkeskolereform Tirsdag 4. december fremlægger regeringen sit forslag til folkeskolereform. Mandag 17. december 2012 udvekslede Finansministeriet og AC overenskomstkrav vedr. statens område. Finansministeren har gjort det til sit hovedkrav på hele statens område at 'normalisere' lærernes arbejdstidsregler på bl.a. gymnasier og erhvervsskoler. Dermed mener ministeriet, at der ikke skal være nogen lokale regler eller aftaler om arbejdstidens anvendelse; altså ingen bindinger på, hvordan lærernes arbejdstid skal anvendes. Det anser man for en ledelsesbeslutning. 16

17 Der ligger en færdig drejebog, hævder Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Lars Dohn, og henviser til, at et udvalg mellem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL har regnet på, hvor mange penge, der skal hentes via overenskomstforhandlingerne. Den danske model er sat i spil, mener kritikerne. Ikke kun i forhold til de mediemæssigt dominerende folkeskolelærere. Det er kun fire uger siden finansministeren bidrog temmelig utraditionelt til (at løse) konflikten mellem SAS og de danske kabineansattes fagforening med en sms til formanden, Helge Thuesen: Kære Helge. Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS. Ellers er risikoen for et sammenbrud stadig helt overhængende. Det vil være tragisk - ikke mindst i lyset af hvad vi fra dansk side har gjort for overhovedet at skabe denne mulighed i samarbejde med de andre stater og meget skeptiske banker. MVH Bjarne Corydon. Scenen er sat og op til mødet mellem parterne er der primet i pressen. Langt hovedparten af omtalen drejer sig om folkeskolen. Statsministeren har allerede i sin åbningstale introduceret Emil på 13 år i 7. klasse, som skal have mere kvalitet, mere sammenhæng i skoledagen og mere tid med læreren. Mellem hundredvis af artikler om folkeskolen finder man dog også omtale af gymnasierne. Kommunikations- og ledelsesrådgiver Peter Mose vover i sin politiske analyse i Berlingske 6. december 2012 fire forudsigelser om politik i 2013: Forudsigelse nr. 1: Landets gymnasier og folkeskoler risikerer at komme til at stå mennesketomme til foråret tømt for lærere og elever. En alvorlig offentlig overenskomstkonflikt vil kunne lamme undervisningen. Bag lukkede døre har Finansministeriet og KL koordineret og forberedt et frontalangreb på Danmarks Lærerforening og gymnasielærernes fagforening, GL. Analysen fastslår den gamle læresætning, at der skal en socialdemokratisk ledet regering til for at tage de hårde opgør med lønmodtagerne. Han mener, at de Radikale, der har solide rødder i netop undervisningsmiljøet synes parat til at gå hele vejen. Peter Mose vover også et bud på konfliktens længde: Et godt bud er, at den højst varer til folkeskolens afgangsklasser og gymnasieeleverne skal op til eksamen. Ellers vil det give en masse praktisk bøvl, ikke mindst for de unge der skal op til studentereksamen og læse videre efter sommerferien. 17

18 I samme avis skriver arbejdsmarkedsjournalist Rikke Brøndum dagen før en nyhedsanalyse, der har samme tema og afslutningsvis konkluderer: At en socialdemokratisk leder regering bliver beskyldt for at ødelægge den danske model, havde de færreste nu nok alligevel troet. Corydon til angreb på gymnasielærernes arbejdstid, lyder overskriften i Berlingske dagen før parterne mødes. I artiklen hedder det: I det øjeblik en lærer går ind i en klasse i 45 minutter, så koster det faktisk to timers løn. Vi siger ikke, at gymnasielærerne skal arbejde mere, men de skal løse opgaven bedre, siger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, der afviser, at ændringerne sker som led i en besparelse. I stedet ønsker han at fjerne arbejdstidsreglerne, så undervisningen bliver bedre og mere fleksibel. Og så vil han sætte en stopper for, at lærerne hele tiden sidder og tæller timer. Det er en dræbende måde at tænke på, og det fremmer sådan en lønarbejderkultur i stedet for at fremme et akademisk engagement, siger Jens Boe Nielsen. Gymnasielærernes formand, Gorm Leschly, vil ikke forhandle overenskomst gennem medierne, men påpeger, at han ikke er klar til at fjerne arbejdstidsbestemmelserne. Jeg tror ikke, det vil være fornuftigt. Det er mit håb, at vi kan gå ind og forklare Finansministeriet, hvordan en moderne undervisning foregår, så vi kan finde nogle fornuftige løsninger, siger han. Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen peger på, at der er en ny alvor bag Finansministeriets udspil. [Bjarne Corydon] har en meget skarp arbejdsgiverprofil og er på flere områder en bærende kraft med hensyn til at afskaffe betydelige lønmodtagerrettigheder. Det er en skærpelse af arbejdsgiverprofilen, som vi ikke har set så meget tidligere ( ) at Bjarne Corydon i den grad sætter alt ind på at komme helt af med arbejdstidsbestemmelser, siger Henning Jørgensen. Banen forekommer således at være kridtet klart op: arbejdstidsbestemmelserne skal væk og regeringens stærke mand har sat sig selv i spidsen for utraditionelle midler i kampen. Som Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske, skriver allerede 7. december 2012: Situationen er tæt på at være bizar. Som socialdemokratisk finansminister ( ) er Bjarne Corydon i gang med at tilføje fagbevægelsen en stribe opsigtsvækkende nederlag. 18

19 Og videre: Alt i alt er ydmygelsen af lærerne dobbelt: I forberedelserne af reformen er de blevet holdt ude i strakt arm, og dernæst må de se i øjnene, at regeringen åbenlyst regner med, at lærerne vil tabe slaget om overenskomsterne. Her er det dog specifikt folkeskolelærerne, Thomas Larsen konkret peger på. I ugerne op mod jul lægger bl.a. Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken spalteplads til diskussioner om gymnasieskolen. Der er tale om nyhedsanalyser, kommentarer og kronikker i et betydeligt omfang. Langt hovedparten med fokus på normalisering, på eksorbitante overtidsaftaler, på tidssvarende aftaler, tak og med finansministeren, den daværende børne- og undervisningsminister og rektorer som de dominerende kilder og afsendere. Analyse: Så er det gymnasielærernes tur, hedder det i på JPs side december. De seneste uger har presset været på landets folkeskolelærere, og i går indledte staten og gymnasielærernes fagforening forhandlingerne om en overenskomst. Analysen peger på, at gymnasiet i modsætning til folkeskolen, forstås er en succes. Flere vælger det, færre falder fra og stadig flere læser videre.( ) Selvom der ikke er faglige grunde til at presse gymnasielærerne til tavlen, kan det dog ende med at lykkes. Bl.a. fordi presset er større end tidligere. På Christiansborg er der bred enighed om, at det er det rigtige at gøre. JPs analyse er som en af de meget få opmærksom på, at gymnasielærerne reagerer lidt anderledes end folkeskolelærerne: Lytter man godt efter, er tonen i sangen om gymnasielærerne da også anderledes end i folkeskolen. Godt nok har gymnasielærernes formand ( ) på samme måde som folkeskolelærernes formand ( ) afvist at ændre arbejdstidsreglerne. ( ) Men han siger også, at gymnasielærerne gerne vil bidrage til effektiviseringer i en krisetid, og han henviser til, at gymnasielærernes forening selv samarbejder med rektorernes forening om forsøg med, at lærernes arbejdstid tilrettelægges på den enkelte skole. Vi vil meget gerne være mere til stede på skolen og være mere sammen med eleverne, og hvis man sikrer sig, at der er arbejdspladser til alle, er man kommet et langt stykke ad vejen. Vi er faktisk mere moderne, end finansministeren giver udtryk for. Politikens analyse af Jacob Fuglsang peger omvendt på ligheden mellem folkeskolelærernes og gymnasielærernes forhandlingsposition: Normalisering. 19

20 Det normale er ifølge den udlægning en kontrakt på et vist antal arbejdstimer, hvor skoleleder eller rektor bestemmer, hvordan arbejdet skal organiseres. Punktum. Resten skal aftales lokalt. Jacob Fuglsangs udgangsreplik lyder: For regeringen er det nu eller aldrig. Tænketanken DEA med næstformanden Torben Møger Pedersen og direktøren Stina Vrang Elias som penneførere, peger på, at gymnasiet har sejret ad helvede til. Alt for mange vælger STX og alt for mange med en STX-hue får aldrig anden uddannelse. De danske gymnasier må derfor arbejde med deres selvforståelse og uddannelseskultur, mener DEA. Det er også Politikens læsere, som på forsiden kan læse, at undervisere på erhvervsakademierne kan score en årsløn over en million kroner, hvis de har meget overarbejde. En tidligere uddannelseschef fortæller, at en lektion på 45 minutter lønnes med 4,5 timer og tre lektioner lønnes med 13,5 timers løn. Og ja, underviserne modtager også overtidsbetaling for fiktiv forberedelse, beretter den tidligere uddannelseschef. Direktøren på Niels Brock, Anya Eskildsen, siger til avisen, at det faktisk er ledelserne på skolerne, der har ansvaret. Det er nemlig lokale aftaler indgået på de enkelte skoler, som ofte giver de stiveste regler. På den baggrund siger rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, til Politiken, at han hilser det politiske pres på arbejdstidsaftalerne velkommen: Det har været tys-tys, og man har ikke villet beskæftige sig med det. Det er enormt betændt, selv om det er meget vigtigere end lovgivning. Dækningen i GLs egne medier gl.org og Gymnasieskolen er intens. Kommunikationen var meget i vores egne medier, som en fokusgruppedeltager siger med respekt for denne dækning, men også med et spørgsmål: Hvorfor blev der ikke bygget noget op, der sagde, at det er JER, der skal i medierne. Ifølge nogle deltagere i fokusgrupperne er der med det strategiske valg af effektiv interessevaretagelse foretaget et for voldsomt fravalg af mediestrategi. Der er nødt til at være en mediestrategi. Man er nødt til at være synlig. Mange gymnasielærere læser mere avis end de læser Gymnasieskolen eller de læser GL på nettet. Replik fra en fokusgruppedeltager som i samme fokusgruppe suppleres af dette ræsonnement: 20

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Bente Moesgaard Jørgensen (lokalklub 8), Finn Folkmann (lokalklub 9), Bjarne Andersen (lokalklub

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 1. Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Stillings- og personprofil Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Marts 2015 Opdragsgiver Danske SOSU-skoler Adresse Danske SOSU-skoler Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K Telefon: 42 41 35 01 Email:

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30 Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30 Afbud: Arne Kjær, Helle Lindkvist Kjeldsen, Lotte Thøgersen, Jakob Schow-Madsen. Lektor og lærernes tillidsrepræsentant

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere