Kommunikationsstrategisk analyse af GLs interessevaretagelse på baggrund af erfaringer fra OK13

Transkript

1 Anders Krarup & Anker Brink Lund: Kommunikationsstrategisk analyse af GLs interessevaretagelse på baggrund af erfaringer fra OK13 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedpointer Side 2 2. Kommissorium og datagrundlag Side 5 3. GLs kommunikation i relation til OK13 Side 7 - Foråret 2012: Forberedelsen Side 8 - Efteråret 2012: Strategivalget Side 11 - Efteråret 2012: OK13-skolebussen Side 14 - Efteråret 2012: SAS og folkeskolereform Side 16 - Vinteren 2013: Under forhandlingerne Side februar 2013: Underskrift og uenighed Side 25 - Februar-april 2013: Efter forhandlingerne Side Kommunikationsstrategiske anbefalinger Side 30 - Forvaltningsmæssig kommunikation Side 33 - Parlamentarisk kommunikation Side 35 - Massemedieret kommunikation Side 37 - Mobiliserende kommunikation Side 40 - Prioritering af kommunikationsindsatsen Side 43 Anvendt litteratur og andre kilder Side 47 Bilag: Spørgeskema med marginalfordelinger

2 1. Undersøgelsens hovedpointer Det skal indledningsvis understreges, at evaluator ikke har haft til opgave at analysere GLs interessevaretagelse i al almindelighed, men udelukkende strategisk at vurdere forløbet af OK13 med henblik på konstruktive og fremtidsrettede justeringer af kommunikationsindsatsen. Kommunikation vil i den sammenhæng blive betragtet som alle de måder, hvormed man kan styrke og svække den fælles forståelse og meningsdannelse om gymnasielærernes løn- og arbejdsforhold. Det kræver bl.a. en kontinuerlig og selvkritisk evaluering af indsatsen i hovedbestyrelsen, hvilket rapporten her forhåbentlig kan bidrage konstruktivt til. Præmissen er, at kun hvis GL både på kort og lang sigt formår at kommunikere medlemmernes interesser som legitime til relevante interessenter internt i gymnasieskolen og eksternt i samfundet, kan GL bevare sin position som effektiv varetager af gymnasielærernes fælles interesser. Derfor baserer vi primært evalueringen på GL-medlemmernes opfattelse af den aktuelle, fagpolitiske virkelighed. På den baggrund anbefaler vi helt overordnet at flytte det kommunikative fokus fra det centrale forvaltningsniveau til det decentrale skole-niveau: De kommende års interessevaretagelse vil i højere grad finde sted på selvejende institutioner, hvor centrale overenskomster spiller en mindre fremtrædende rolle end tidligere. Det kræver opgradering af tillidsrepræsentanternes strategiske og operative kompetencer både på forhandlings- og kommunikationsområdet. I relation til regering og folketing er der ikke umiddelbart meget at stille op kommunikativt. Gymnasielærernes traditionelle allierede er p.t. regeringsbærende og dermed ansvarlige for OK13. Arbejdstidsproblematikken vil næppe blive genåbnet på GL-præmisser af en kommende blå regering, selvom der iværksættes målrettet spin- og lobby-arbejde med en sådan hensigt. Hverken tilkendegivelserne fra fokusgrupperne eller fra spørgeskemaerne knytter forventninger til en særlig GL-indsats på dette niveau, men håbet er ikke desto mindre, at GL kan råbe de folkevalgte op. Det kan ske ved at tillidsrepræsentanterne i samarbejde med konstruktive rektorer tydeliggør gymnasiernes rolle og samfundsmæssige funktion konkret f.eks. ved at man rundt om i landet inviterer lokalt valgte folketingskandidater på skole-besøg. Optimalt ved at den folkevalgte følger sin gamle klasselærer en dags tid gerne sammen med en journalist og en fotograf tilknyttet et regionalt nyhedsmedie, der dækker optageområdet. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at et snævert flertal af de adspurgte (51 %) er helt eller delvis enige i det standpunkt, at GL fortsat bør sætte effektiv interessevaretagelse over synlighed i medierne. Svaret nuanceres dog af fokusgrupperne, der ikke ubetinget accepterer den opstillede modsætning: Synlighed i medierne kan i nogle tilfælde være en nødvendighed i forbindelse med effektiv interessevaretagelse. Og af de kvalitative bemærkninger af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det desuden, at mange GL-medlemmer ønsker en oplysningsindsats rettet mod den brede offentlighed selvom mange erkender, at det bliver svært at bekæmpe fordomme ad den vej. Vi anbefaler derfor en mediestrategi, hvor GL bruger nogle af 2

3 de penge, der ikke blev anvendt til konflikt ved OK13, til at gennemføre en strategisk organiseret kampagne baseret på teksttunge annoncer indrykket i udvalgte dagblade kombineret med medlemsorganiserede initiativer i regionalt og personligt gennem forældremøder og sociale medier. Den helt grundlæggende forudsætning for effektivitet i GLs interessevaretagelse er opbakning blandt medlemmerne. Markante udsagn fra fokusgrupperne og mange kritiske bemærkninger fra spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at der forestår et omfattende reparationsarbejde. Halvdelen af respondenterne erklærer sig således helt eller delvis enige i, at GL kunne have kommunikeret væsentligt bedre ved OK13 end det faktisk skete. Samtidig erkender mange, at medlemmerne selv bærer et ansvar i den sammenhæng. På den baggrund anbefales, at GL underkaster sine interne medier et selvkritisk serviceeftersyn. Desuden anbefaler vi, at GL centralt udarbejder handlingsorienteret materiale (cen/lok-modellen), så der lokalt etableres aktive, faglige klubber til kommunikativt at aflaste de lokale tillidsrepræsentanter under stigende arbejdspres. En sådan kommunikationsindsats kræver benhård prioritering af de begrænsede ressourcer, som GL centralt og tillidsrepræsentanterne lokalt har til rådighed til formålet. På den baggrund foreslår vi som udgangspunkt, at der primært udarbejdes konkrete kommunikationsstrategier i relation til fire indbyrdes forbundne, prioriterede målgrupper: (1) Kommunikation med medlemmerne må være GLs helt klare førsteprioritet. Det bliver alt afgørende, at et markant flertal af kontingentbetalerne finder organisationens virke både legitimt og effektivt. Det kan ikke ske ved overtalelse, men kræver mobilisering på lærerværelserne rundt om i landet, så flere er villige til selv at gøre en aktiv indsats. Skal ønsket om at forandre holdninger og bevidstgørelse om de faktiske vilkår i gymnasiearbejdet sådan som de udtrykkes i spørgeskemabesvarelserne og fokusgrupperne alvorligt, kan indsatsen under ingen omstændigheder klares alene fra Vesterbrogade 16 centralt eller af overbebyrdede TR lokalt. Målet må være, at alle GL-medlemmer jævnligt fortæller venner og bekendte om de faktiske vilkår i undervisningsindustrien uden klynk og alt for mange indforståede fremmedord. Effektiv kommunikation af denne art forudsætter en rimelig grad af overensstemmelse mellem den profil, GL ønsker at anlægge, og det image, som gymnasielærerne faktisk har i omverdenen. I den forbindelse spiller tillidsrepræsentanterne i rollen som inspirator en afgørende rolle. (2) Kommunikation med tillidsrepræsentanterne er afgørende for samspillet mellem medlemmerne på den enkelte skole og GLs hovedbestyrelse og sekretariat. Vore analyser viser, at det kræver en stærk forankring centralt, fordi TR har mange andre opgaver og alt for lidt tid til rådighed til strategiske gøremål. Tidligere kunne TR nøjes med at være kollegernes vagthund. Nu skal de også være en slags hyrdehund, der holder sammen på flokken. Det vælter et tungt ansvar over på de i forvejen hårdt arbejdende frivillige i frontlinjen. Derfor må de ud fra et strategisk synspunkt gives anerkendelse og incitamenter, så kommunikationsopgaverne ikke nedprioriteres. Desuden må der være let tilgængelig hjælp og støtte centralt i form af rådgivning og videndeling. Det er de tillidsvalgte, der kender medlemmernes behov indefra. Samtidig kan de på afgørende vis styrke interessevaretagelsen, hvis de inspirerer kollegerne til at tage rollen som 3

4 ambassadører for GL-synspunkter, som derved overføres til elever og forældre og i sidste instans til beslutningstagere lokalt og centralt. (3) Kommunikation med elever udgør i forvejen gymnasiearbejdets kerne. Men GL er ikke umiddelbart samtalepartner i disse relationer. De fleste gymnasielærere ville nok også helst have sig frabedt, at GL blandede sig direkte i lærer/elev-relationerne. Så her handler det mere om at inddrage allerede aktive elever, f.eks. i gymnasiebestyrelserne, på samme måde som GL allerede involverer de landsdækkende elevorganisationer. De nuværende elever er opinionsledere, som gerne skulle bibringes forståelse for, at fornuftig personalepolitik er forudsætningen for undervisning af høj kvalitet. Desuden udgør forhenværende elever centrale beslutningstagere i centralforvaltning, nyhedsmedier og parlamentariske organer. Det er ressourcer, som bør kunne inddrages mere målrettet i kommunikationsstrategiske bestræbelser for at forklare omverdenen, at kvalitetsundervisning kræver tid til forberedelse både for lærere og elever. Derved kan kontakten til nuværende og forhenværende elever blive en afgørende påvirkningskanal til den brede offentlighed. Eleverne skal således ikke kun selv overbevises om rimeligheden i GL-kravene, men også overtales til at udadtil at påtage sig ambassadør-rollen ved at føre argumentationen videre via uformelle samtaler og sociale medier. (4) Kommunikation med gymnasierektorer er nu endnu mere afgørende end tidligere, fordi de i rollen som ledere af selvejende institutioner med ansvar for lokale bestyrelser har retten til at lede og fordele arbejdet. Når centrale aftaler af overenskomstmæssig art ikke længere udgør samarbejdsgrundlaget, må der findes andre måder at kommunikere personalepolitiske krav og løsninger på. Her bliver det samlede pres fra GL-medlemmer, tillidsrepræsentanter og elever formodentlig afgørende for rektorernes samarbejdsvilje. Enkelte respondenterne i vore undersøgelser foreslår, at man hænger vrangvillige rektorer ud, f.eks. ved at fremhæve misbrug af undervisningsbevillinger til prestigeprojekter og frynsegoder. Evaluator må dog advare mod en sådan konfrontation. Forskningsbaserede erfaringer tyder på, at man når længere ad forhandlingsvejen og ved at fremhæve de gode (og efterlignelsesværdige) eksempler frem for negativ omtale af drønnerter. For GL må det fortsat handle om at være en del af løsningen herunder at tilbyde konstruktivt med- og modspil i MED-udvalg, bestyrelsesarbejdet og i pædagogisk råd ud fra den fælles målsætning at sikre kvalitet og arbejdsglæde ved den enkelte skole og i de gymnasiale uddannelser som helhed. For alle de nævnte målgrupper gælder, at kommunikationen ideelt set skal være baseret på ligeværdig dialog. Den centrale værdi i den forbindelse er åbenhed og relevant information ikke skinger propaganda og konfrontatorisk profilering. Hvis kommunikationsindsatsen skal være effektiv må den nødvendigvis finde sted som en decentral aktivitet. Men da de færreste medlemmer, tillidsrepræsentanter og elever har tid og lyst til at initiere aktiviteter af denne art på egen hånd, må det faglige arbejde stadigvæk involvere en systematisk indsats centralt fra GLs side, f.eks. i form af tilbud om idékataloger, netværk og konsulentbistand. 4

5 2. Kommissorium og datagrundlag Denne rapport er blevet til på initiativ af GLs hovedbestyrelse. På baggrund af drøftelser vedrørende OK13 blev det på møde 22. juni 2013 besluttet at rette henvendelse til professor, dr.phil. Anker Brink Lund, CBS Center for Civilsamfundsstudier, med dette kommissorium: Der skal nedsættes en følgegruppe, bestående af en fra hver hovedbestyrelsesliste (formandskabet) samt repræsentanter fra sekretariatet. Evalueringen skal foregå i eftersommeren 2013 med henblik på offentliggørelse medio oktober, hvor den skal indgå i det materiale, GL's repræsentantskab skal have forelagt. Der ønskes en bred evaluering af GL's ageren inden for mulige indflydelsesstrategier, herunder den politiske, den forvaltningsmæssige, den mediemæssige og den mulige mobiliseringsstrategi. En evaluering af GL's kommunikation må således forholde sig til GL's ageren inden for de fire strategifelter. Evalueringen skal specifikt forholde sig til, hvorvidt GL kunne og burde have forklaret og dermed forsvaret, at gymnasielærerarbejde er noget særligt, herunder behovet for aftaleret på arbejdstid for dette område. Det er en særskilt del af evalueringen at vurdere, hvordan GL kommunikativt burde have tacklet den politiske uenighed, der opstod i forbindelse med indgåelsen af forlig den 8. februar, idet den politiske uenighed vanskeliggjorde medlemskommunikationen i betydelig grad. Professor Anker Brink Lund indvilgede i at foretage den faglige del af evalueringen på tre betingelser: 1. At GLs følgegruppe netop skulle følge ikke styre, det vil sige, at evaluator har frie hænder i metodevalg og rapportering; 2. At de indsamlede data efter offentliggørelsen af denne rapport i anonymiseret form frit kan anvendes til forskningsformål ved CBS Center for Civilsamfundsstudier; 3. At GL medvirker aktivt ved dataindsamlingsprocessen, og at den praktiske gennemførelse af evalueringsprocessen foretages af Krarup Kommunikation som ekstern operatør. Følgegruppen accepterede disse betingelser, og besluttede, at GL-medlemmer som grundlag for evalueringen skulle inddrages gennem en web-baseret spørgeskemaundersøgelse samt afholdelse af fokusgruppe-interview både i hovedstadsområdet og i provinsen, samt en systematisk gennemgang af den eksterne mediedækning af og den interne GL-debat om OK13. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i to omgange i august Der indkom svar fra 689 respondenter, hvilet giver en samlet svarprocent på 25. Det kan ikke anses for tilfredsstillende, hvis målet var statistisk baserede til forskningsformål. Svarene kan dog med forsigtighed tjene som 5

6 grundlag for kvalitativ, strategisk analyse. Når det på trods af de metodiske forbehold er muligt at benytte materialet til evalueringsformål, skyldes det, at respondenterne så vidt vi kan skønne på de målbare baggrundsvariable ikke afviger systematisk fra populationen som helhed med undtagelse af en markant underrepræsentation af respondenter fra Sjælland (uden for hovedstadsregionen). De kvantificerbare resultater benyttes vel at mærke udelukkende som illustrationer af almene tendenser i materialet. Derfor bringer rapporten heller ikke krydstabuleringer udmøntet i baggrundsvariable som køn, alder og stemmeafgivning ved OK13. Fokusgruppeinterview blev foretaget både i København og i Århus. Det viste sig også her vanskeligt at rekruttere deltagere i det omfang, som ifølge forskningslitteraturen anses for tilstrækkelig til at opnå fuldt ud valide og generaliserbare tilkendegivelser. Citaterne fra de ti deltagere bragt i det følgende må derfor betragtes som standpunkt-markører, der ikke ubetinget er repræsentative for hele populationen. Vi kan til gengæld i dette øjemed metodisk supplere fokusgruppe-udsagn med tilsvarende tilkendegivelser fra spørgeskemaerne, hvor 622 respondenter har benyttet muligheden for at give mere eller mindre omfattende tilbagemeldinger i fri tekst. Citater fra disse to datakilder samt andre GL-interne kilder (f.eks. citater fra intranet og HB-dokumenter) er i rapporten markeret med citationstegn, hvorimod citater fra eksterne kilder som forskningslitteratur, presse, radio og tv samt officielle eksterne dokumenter anføres i kursiv. Mediedækningsanalysen omfatter perioden fra maj 2012 til august 2013 og er baseret på de presseklip, som GL løbende indsamler suppleret med systematiske søgninger i Infomediadatabasen vedr. dækningen af Danmarks Lærerforening under OK13. Desuden er GLs interne medlemsdebat analyseret med udgangspunkt i fagbladet Gymnasieskolen og debatten på gl.org. Citater fra dette materiale er markeret med kursiv. Hovedvægten i analysen er i overensstemmelse med kommissoriets fokus på interessevaretagelse lagt på de eksterne medier. Forskningsbaseret sekundærlitteratur af strategisk og kommunikativ art er løbende blevet inddraget ved evalueringen. Se listen over anvendt litteratur side 45. På dette grundlag undermures de mere eller mindre repræsentative elementer fra det specifikt indsamlede datamateriale, så de påviste tendenser gennem kvalitativ argumentation kan udmøntes i nogle fremadrettede og konstruktive anbefalinger, som GLs hovedbestyrelse, tillidsrepræsentanter og menige medlemmer herefter selv kilde- og metodekritisk kan tage stilling til. 6

7 3. GLs kommunikation før, under og efter OK13 Forudsætningen for at GL kan træffe fremtidsrettede beslutninger af kommunikationsstrategisk art er, at beslutningstagerne er nogenlunde enige om, hvad de aktuelle udfordringer er, og hvordan de er opstået over tid. Evaluator har med dette formål for øje gennemgået OK13 som en kommunikativ udfordring for GL belyst ved mediedækning og medlemstilkendegivelser. Af vore systematiske søgninger i Infomedia-databasen, der rummer fuldtekst for de toneangivende danske nyhedsmedier, fremgår, at i perioden fra 1. januar 2012 til og med 25. september 2013 optræder [Gymnasieskolernes Lærerforening] i redaktionelle enheder i alt gange. Til sammenligning tjener, at [Danmarks Lærerforening] i samme periode optræder gange. [Gorm Leschly] optræder gange. [Anders Bondo Christensen] gange og den ofte anvendte afkortning af navnet [Anders Bondo] optræder i alt gange. Sådanne kvantitative optællinger i mediedatabasen skal tages med en række forbehold. Al omtale er jo ikke nødvendigvis god omtale, og både gymnasiet og folkeskolen kan være omtalt uden at organisationernes navne er nævnt eller nævnt i sin korrekte form og stavning. Helt grundlæggende skal det også erindres, at DLF er ca. ti gange større end GL, at den politiske debat og offentlige debat har en iboende selvforstærkende kraft, at DLFs medlemmer faktisk blev ramt af lockout, som er dækket intenst i alle medier, samt at formanden for DLF også bl.a. er formand for KTO. Et klart flertal (70 %) af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver i den sammenhæng, at de er helt eller delvist enige i, at de annoncer, GL indrykkede i dagbladene til støtte for de lockoutede lærere, var en god måde at informere om, at gymnasielærerne heller ikke var tilfredse med over overenskomsten. Næsten lige så mange (65 %) erklærer sig desuden helt eller delvis enige i, at Danmarks Lærerforening kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL blandt andet fulgt op med disse bemærkninger: Det er tydeligt for alle og enhver, at Danmarks [L]ærerforening har været langt bedre til at bruge pressen end GL og det virker hult, at vi støtter lærerne i deres konflikt med annoncer, når vi ikke har brugt pressen i vores egen overenskomstforhandling. En saglig måde at kommunikere på var måske ikke den mest effektive i forhold til at vinde slaget om OK13. Desværre. Formanden var helt usynlig i debatten, og Finansministeriet løb helt og holdent med dagsordenen. 7

8 For fuldstændighedens skyld skal vi også bemærke, at 47 % af de GL-medlemmer, der har besvaret evaluators spørgeskema, erklærer sig helt eller delvis enig i, at Finansministeriet kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL. På den baggrund ser vi i dette kapitel nærmere på OK13-forløbet anskuet i et kommunikativt perspektiv. Som ramme har vi valgt en kronologisk fremstilling uden at dømme, når meningerne er delte. I stedet forsøger vi så loyalt som muligt at lade alle synspunkter komme til orde. Derfor har vi som fremstillingsform valgt citat-mosaikken, hvor synspunkterne får lov til at stå ukommenterede. Samlet set er det evaluators vurdering, at intentionerne i strategipapiret fremlagt ved hovedbestyrelsens møde i september 2012 slår kommunikationsstrategisk igennem i hele OK13- forløbet. Hovedbestyrelsen valgte således at være en del af løsningen, hvilket skaffede en lønforhøjelse til medlemmerne, men også vanskeliggjorde en offensiv mediestrategi og en målrettet mobilisering af kritiske medlemmer. Den systematiske gennemgang af mediedata viser således, at de dagsordensættende bidrag fra GL er få og små sammenlignet med arbejdsgivernes. En række læserbreve og kommentarer knytter sig typisk til tidligere indlæg og udsagn, hvorfor det defensivt blev anset for nødvendigt at gentage de påstande, GL ønsker at gendrive. GL-kritiske påstande eksponeredes dermed dobbelt så ofte som GL-positive. I en række tilfælde er GL ydermere helt udeladt som part i dækningen, og i et par tilfælde tyr journalisterne til at citere fra tidligere udsagn eller i et enkelt tilfælde at konstatere, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra GL. Foråret 2012: Forberedelsen På grundlag af udsagn fra fokusgrupperne kan det konstateres, at gymnasielærerne er vant til at komme nogenlunde helskindede ud af overenskomstforhandlinger, selvom der fra centralt holdt råbes ulven kommer. Både i 2008 og 2011 truede modparten med at slå ned på arvesølvet forberedelsesfaktoren og de centrale arbejdstidsaftaler men begge gange slap gymnasielærerne med skrækken. Jeg kan huske 11. Der blev slået på tromme og buldret og braget og nu kom det store slemme. Det kom fra tillidsrepræsentanten, siger en deltager i fokusgrupperne i august Det vi fik fra GL, som jeg husker det, var, at nu fik vi hele dynen. Da de nu kom denne gang, så tænkte jeg, at det bliver det samme igen, siger en anden En tredje en tillidsrepræsentant siger om forventningerne: Min oplevelse var, at der blev sagt også i 11, at nu risikerer vi det hele og så gik det jo alligevel godt. Den stemning var der igen her op til 13. Det var mit indtryk. 8

9 Der var dog andre, der forudså vanskelige forhandlinger. Gymnasieskolen #8, der udkom 10. maj 2012, rummer, hvad der ville vise sig at være profetiske udsagn. Jeg frygter et scenarie, hvor vi bliver kørt over af Finansministeriet, fordi forhandlingerne køres ud på et sidespor, og vi ikke får den nødvendige opbakning fra de andre organisationer i AC. Jeg frygter, at vores forhandlingsret forsvinder fuldstændig. Det vil skabe store problemer for GL. Og så frygter jeg, at visse rektorers drøm bliver virkelighed, og de får lov at bestemme vores forberedelsestid. Disse to sidste udsagn stammer fra en enquete med fire tillidsrepræsentanter, som deltog i det repræsentantskabsmøde, hvor man i enighed vedtog de overenskomstkrav, som hovedbestyrelsen havde foreslået. De to udsagn kan skyldes erfaringerne fra de foregående forhandlinger eller de kan skyldes, at situationen generelt er skærpet på arbejdsmarkedet op til OK13. Et markant element er, at Arbejdsretten med en dom har svækket den danske aftalemodel. Virksomheden CSC fik i juni 2011 medhold i sit ønske om at kunne frigøre sig fra sin overenskomst med Prosa for i stedet at indgå overenskomst med HK på billigere, markedstilpassede vilkår. Forud var gået knap fem måneders lockout. Dommen opfattes af FTF og Prosa som et alvorligt slag mod den danske model. Perceptionen af den aktuelle forhandlingssituation bygger selvsagt på mange faktorer. Ethvert medlem har sit politiske, kulturelle og kommunikationsmæssige fundament. Her vil vi udelukkende se på mediekommunikationen, som den blev udfoldet af og for GLs ledelse og medlemmer. Formanden for GL er i Gymnasieskolen #8/2012 citeret for, at GL har brug for maksimal støtte i forsvaret for eksisterende aftaler, bedre lokale lønvilkår, ordentlige arbejdstidsaftaler, kvalitet i undervisningen og attraktive arbejdspladser. Det hedder om formandens tale til repræsentantskabet: Han opremsede nogle mulige scenarier, blandt andet at det hurtigt bliver overstået, fordi begge parter har en interesse i det. Eller et forhandlingsscenarie med krav om større fleksibilitet, mere lokalløn og udfordring af reguleringsordningen. Her bliver man nødt til at overveje, om der er goder, som kan byttes, eksempelvis arbejdstid til løn, som det skete ved sidste overenskomstforhandling med aldersreduktion og apparatopstilling. Dette kan dog let føre til konfliktscenariet, hvilket bestemt er en mulighed, men dog ikke ønskelig, mente Gorm Leschly. 9

10 Scenen i ugerne op til repræsentantskabsmødet er præget af to rapporter, der er yderst relevante for GL og repræsentantskabet: En opdateret Pluss Leadership-rapport samt Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid fra Rigsrevisionen. Rigsrevisionens beretning får disse ord med fra statsrevisorerne: Statsrevisorerne konstaterer, at lærernes undervisningstid på de danske gymnasier er bemærkelsesværdig lav. Lærerne bruger således mere tid på forberedelse end på undervisning. Statsrevisorerne bemærker endvidere, at de danske gymnasielæreres undervisningstid er mindst (22 %) blandt alle OECD-lande (gns. 41 %) - selv om man må tage forbehold for internationale forskelle i opgørelsesmetoder, gymnasieuddannelser og arbejdstidsbestemmelser. Statsrevisorerne konstaterer, at der er få muligheder for ledelsesmæssige prioriteringer, idet gymnasielærernes arbejdstid primært er bestemt af lovgivning og overenskomster. Således er lærernes tid til forberedelse alene udtryk for et forhandlingsresultat, selv om det ville være rimeligt at differentiere forberedelsestiden, f.eks. med hensyn til lærernes erfaring, kravene i forskellige fag, klassestørrelse og elevsammensætning. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at gymnasierne ikke har en effektiv og mere målrettet styring af lærerresurserne. Ministerierne bør derfor arbejde målrettet på at give gymnasiernes ledelser bedre mulighed for prioritering af lærerresurserne. [Fremhævelsen af to afsnit er statsrevisorernes]. Utilfredsstillende er et stærkt ord på statsrevisorernes brevpapir. Ganske som i den gamle 13- skala, som statsrevisorerne må formodes at kende bedst, hvor ordet bruges i forbindelse med karakteren 03. Mao.: Finansministeriet som overenskomstforhandler og de øvrige involverede ministerier er dumpet. Både Finansministeren og Børne- og uddannelsesministeren bekræfter efterfølgende, at de er enige. De har forstået budskabet. Formelt har de tre måneder til at svare på, hvad de agter at gøre for, at eleverne får mere undervisning. Så lang tid behøver de ikke. Delkonklusion: I vurderingen af GLs kommunikation i denne tidligste fase af OK13 ses der to modsatrettede tendenser: dels formuleres der en række krav af traditionel overenskomstmæssig karakter, dels sendes der signaler fra modparten, som klart peger på, at denne forhandling kommer til at handle om grundlæggende præmisser for gymnasielærernes arbejdstid. Men konteksten herunder ikke mindst GLs relative succes ved de tidligere overenskomster hindrer, at budskabet bliver fuldt ud forstået. OK13 vurderes af medlemmerne i lyset af de to foregående overenskomstforløb, såvel i forhold til proces som i forhold til resultat. GLs hovedbestyrelse har på den baggrund ikke fået 10

11 kommunikeret klart og utvetydigt til medlemmerne, at de tålelige resultater af forhandlingerne i 2008 og 2011 skyldes modpartens procesfejl ikke at arbejdsgiverne lod sig overtale af faglige og saglige argumenter. Retrospektivt og med viden om det faktiske forløb og det faktiske resultat af overenskomstforhandlingerne i foråret 2013 kan det undre, at de signaler finansministeriet og regeringen mere alment udsendte, ikke i højere grad kom til at præge GLs kommunikation i forberedelsesfasen. I stedet fik mange medlemmer det indtryk, at kampen var tabt på forhånd eller at situationen jo nok bare var en gentagelse af forløbene i 2008 og 2011, hvor GL også havde råbt ulven kommer men hvor det jo ikke gik så galt endda. Efteråret 2012: Strategivalget På hovedbestyrelsens temamøde den 22. august 2012 blev det konkluderet, at hovedbestyrelsen ville følge strategien, der lægger vægt på GL - en del af løsningen. Det betyder: at GL ved de kommende overenskomstforhandlinger lægger op til en interessebaseret forhandling, der ikke alene omfatter traditionelt overenskomststof, men også uddannelsespolitiske og uddannelsesøkonomiske elementer at der sigtes mod en langsigtet løsning GL s 2020 plan at der sigtes mod en langtidsholdbar løsning, der tager højde for de tendenser, der tegner sig mht. uddannelsernes indhold, pædagogik og organisering at GL tager højde for, at modparten ved overenskomstforhandlingerne har nogle legitime uddannelsespolitiske og økonomiske interesser og at skitserede løsninger tager hensyn hertil. Overordnet set har staten sat 2 hovedoverskrifter for de kommende forhandlinger vedrørende overenskomsterne for de gymnasiale uddannelser: fleksibilitet - et større ledelsesrum og differentieret forberedelse effektivitet lavere omkostninger pr. produceret student. På samme måde har GL nogle overordnede mål: styrkelse af det professionelle råderum og løn- og ansættelsesforhold, der modsvarer det akademiske vidensarbejde kvalitet i uddannelserne, herunder at elevernes behov tilgodeses, frafaldet mindskes mm. På temamødet drøftede hovedbestyrelsen en række eksempler på forandringer, der kunne imødekomme arbejdsgivernes krav. Der var generelt en tendens til, at det var lettere at finde effektiviseringstiltag end fleksibilitetstiltag. 11

12 Sekretariatet vil på baggrund af drøftelserne på temamødet og på overenskomstudvalgets møde den 29. august 2012 arbejde videre med bl.a. følgende temaer: Større anvendelse af undervisningsformer, der kan være lærerbesparende (Begrænsning af) overtid Besparelser i forbindelse med eksamen Ændringer i bekendtgørelsernes timetal Aldersreduktionen Begrænsning af dobbeltuddannelser/gsk Generelt udarbejdes der så vidt muligt økonomiske overslag vedrørende de enkelte elementer, ligesom andre konsekvenser belyses, f.eks. i forhold til uddannelsernes kvalitet. Sekretariatet vil endvidere analysere de udviklingstendenser i undervisningens afvikling og organisering, der tegner sig på skolerne i disse år, for på den baggrund at overveje ændringer, der kan understøtte GL s overordnede mål (se ovenfor). Her tænkes eksempelvis på begrebet studietid og arbejdstidsmodeller, der er tilpasset studietidskonceptet, tilstedeværelsesmodeller samt team- og studieretningsmodeller, helhedsmodeller o.l. Også ideer fra skolemøderne vil kunne indgå i sekretariatets arbejde hermed. Allerede 14. september udmøntes denne strategi i et fælles udspil fra GL og Gymnasieskolernes Rektorforening om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse. Formålet er at starte en debat på skolerne om i fællesskab at udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen. Udspillet er ikke bare debat. GLs hovedbestyrelse har besluttet at støtte konkrete forsøg økonomisk med op til kr. pr. skole over to år samt at støtte tværgående opsamling af skoleforsøgene med op til kr. pr. deltagende skole. GL står fast på, at rammerne for forsøgene er de eksisterende aftaler: Skolens målsætninger og undervisningsopgaver mv. skal kunne løses og opfyldes inden for på den ene side bekendtgørelsens rammer og på den anden side overenskomsternes rammer, herunder rammerne for arbejdstiden. Det er inden for de rammer samt de givne ressourcer, at der skal være ledelsesrum og ansvar til at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes undervisning og læring samt for lærernes engagement og motivation. Samtidig åbnes der for, at de eksisterende aftaler kan være en hindring for den ønskede udvikling af undervisningen: 12

13 I forlængelse af de lokale forsøg og udvikling af samarbejds- og organiseringsformer kan der vise sig behov for udvikling af nye rammer for lærernes arbejdstid eller ønsker om ændringer i love og bekendtgørelser, der kan styrke elevernes læring. Debatoplægget præsenteres i Gymnasieskolen 15. oktober med overskriften Lærere og rektorer sammen om kvalitet og 11. november i et fælles indlæg i Politiken med overskriften Gymnasier kan blive billigere og bedre. Der er i dag iværksat 24 GL-finansierede skoleudviklingsprojekter sammen med lederforeningerne. Et andet samarbejde med lederforeningerne, bestyrelsesforeningerne og elevorganisationerne i projekt Attraktive Arbejdspladser har i alt givet 52 GL-finansierede skoleudviklingsprojekter. Parallelt hermed søger GL at imødegå påstandene om store summer i overarbejdsbetaling til nogle gymnasielærere. Det er et forhold, som modparten kan (og senere vil) anvende aktivt. Der indrykkes annoncer i Berlingske, Information, Morgenavisen Jyllands-Posten, JydskeVestkysten og Nordjyske 5. november med dette budskab: Ledig akademiker? Bliv gymnasielærer. I annonceteksten hedder det: Danske gymnasielærere arbejder igennem. Så meget, at overarbejdet svarer til mere end 500 faste stillinger om året! Det er absurd, når man tænker på de mange, arbejdsløse akademikere. Derfor foreslår GL, at overarbejdet konverteres til nye faste stillinger til de ledige. Teksten kan således også opfattes som en udstrakt hånd fra GL til de øvrige organisationer i AC, som i modsætning til gymnasiesektoren oplever store afskedigelsesrunder i disse måneder. I november, december og januar øger GL medietrykket ved at projektansætte en journalist, som får placeret en lang række gode historier i landsdækkende, regionale og lokale medier. Delkonklusion: Strategien, som den blev vedtaget i september 2012, lægger op at der arbejdes aktivt med udvikling inden for den gældende overenskomst. Der afsættes betydelige midler til denne forsøgsvirksomhed. Det bekræfter, at der lægges op til et konstruktivt og imødekommende forhandlingsforløb, hvor GL i modsætning til forhandlingsoplæggene i 2008 og 2011 er indstillet på, at arbejdstid er et forhandlingstema. I dag må vi konkludere, at Finansministeriets dagsorden ikke alene var arbejdstid, men også og helt fundamentalt forhandlings- og ledelsesretten. 13

14 Overarbejde og overarbejdsbetaling på gymnasierne og især erhvervsakademierne bliver senere et emne i modpartens kampagne. Her viser det sig, at konkrete cases også med tal kommunikativt fungerer mere effektivt end generelle udsagn og konstruktive forslag til løsninger. Efteråret 2012: OK13-Skolebussen Det er et stort og utraditionelt initiativ, GLs hovedbestyrelse tager i efteråret Der skal afholdes 50 medlemsmøder rundt om i landet fra september til først i november. På en enkelt dag 02. oktober er der ni møder rundt om i landet. Tagline er OK13 en afgørende forhandling i en svær tid. Den forberedte power point præsentation er relativt klar kommunikation: der peges entydigt på, at OK13 er en yderst afgørende forhandling og forventes at blive utrolig svær. Faktorerne bag er den økonomiske situation, generelle besparelser i det offentlige, pres fra den private lønudvikling - og at alle partier undtagen Enhedslisten er enige om, at gymnasielærere skal undervise mere. Det nævnes også, at afskedigelser i det offentlige har betydet, at stort set alle medarbejdere, GL har forhandlet med i Finansministeriet og Undervisningsministeriet er væk. Gymnasiesektoren har ikke været udsat for samme grad af effektiviseringer. Det nævnes dog ikke i det skriftlige oplæg, at ledende embedsmænd fra de foregående overenskomstforhandlinger nu er centralt placeret i bl.a. Finansministeriet. Oplægget nævner tre scenarier for forhandlingsforløbet en traditionel OK, konflikt og En del af løsningen, som hovedbestyrelsen har truffet beslutning om at gå efter. En isoleret GL-konflikt afvises som realistisk mulighed, bl.a. pga. GLs dobbelte overenskomstgrundlag. Tværtimod understreges betydningen af opbakning fra de øvrige AC-organisationer. I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver halvdelen af respondenterne, at de er helt enige eller delvist enige i, at OK13-Skolebussen var en god måde at kommunikere på. Relativt mange (22 %) svarer ved ikke på spørgsmålet, hvilket formentlig hænger sammen med, at deltagerantallet på de godt 50 møder, der blev afholdt, efter det oplyste lå mellem 20 og 75 og mange respondenter har således ikke deltaget i møderne. Også fokusgrupperne har diskuteret OK13-Skolebussen: Jeg synes det var godt. Orienteringen omkring situationen var realistisk og udtryk for hovedbestyrelsens holdning. Det var intelligente besparelser det var vel GLs afværgedagsorden. Det var der ikke nogen, der var begejstrede for, men det var måske en meget god strategi, hvis den havde virket. 14

15 Hovedindtrykket er imidlertid, at møderne indholds- og holdningsmæssigt var meget forskellige. Deltagerne har i hvert fald stærkt divergerende opfattelser: Det jeg deltog i var efter min mening en katastrofe. Der blev sagt, at I ikke skal regne med at få noget igennem. Arbejdsgiverne er benhårde og så blev der lavet grupper omkring, hvor kan man skære i arbejdstiden og vi sad og spurgte, hvorfor skal vi snakke om det og vi kunne ikke finde på noget at sige. Vi syntes det var noget underligt noget. Det var en katastrofe. Den sidste replik henviser til, at deltagerne i møderne efter oplægget blev bedt om at prioritere mellem kravene. Dette forløb nævnes af flere som underligt. Meget af den kommunikation der kom op til havde en meget defensiv karakter. I stedet for at snakke om hvordan vi kan markere modstand. Det handlede om hvordan vi kan bøje af. Det var en meget defensiv måde at forberede sig på. Men måske var det netop et oplæg til at man bare skrev under. Mens nogle således ville have foretrukket en mere aktivistisk eller kontant strategi på deres møde, er andre kritiske over for de forsøg, der øjensynlig har været på andre møder: Der blev sagt, at der bliver ikke solgt ud af arvesølvet det blev buldret ud på min skole, hvor vi sad 75 lærere og det var det mødet lukkede i. OK13-Skolebussen kørte i en periode, hvor der er drama på arbejdsmarkedet. Det satte for nogle gymnasielærernes krav i perspektiv: Jeg kan huske før OK, at vi diskuterede vores vilkår samme uge, som de fyrede 4000 i SAS. Så er det godt nok svært at sælge budskabet om vores arbejdsvilkår. [SAS varslede nedlæggelse eller outsourcing af 6000 jobs i november 2012]. En af tillidsrepræsentanterne i fokusgrupperne antyder, at problemet også i forbindelse med OK13-Skolebussen var, at deltagerne havde hørt et tilsvarende budskab om situationens alvor ved tidligere overenskomstforhandlinger: Selv jeg troede ikke en gang på, at presset ville være så hårdt. Jeg havde hørt det mange gange men jeg synes informationen før, under og efter har været klar. Andre deltagere indrømmer, at medlemmerne ikke forekom særligt engagerede: Der er en udbredt følelse af, hvorfor gjorde GL ikke noget mere. Men jeg må også sige, at jeg oplevede ikke mine kolleger som dem, der tog slæbet 15

16 Vi er måske lidt sløve. Der var et møde på naboskolen og der var måske en lille snes stykker fra hver. Det er lidt grotesk. Man troede måske ikke at det var så slemt. Eller den anden vej: Man troede ikke det nyttede noget. De fleste fastholder dog, at det er GLs ansvar at tage initiativer og at kæmpe mediekampen. Og GL er ikke medlemmerne det er hovedbestyrelsen: Der med revisionsrapporten. Der var GL oppe. Men ikke meget. De var ude med at nogen skulle sige noget og de ville have mig til at sige noget. Men hvorfor var det os. Men hvorfor gjorde GL ikke noget? Af fokusgrupperne fremgår, at det på nogle møder blev nævnt, at der var en risiko for lockout: Jeg oplevede den der trussel som lammende. Vi var helt sikre på at vi skulle lockoutes. Andre deltagere i fokusgrupperne og OK13-Skolebussens møder husker ikke, at ordet lockout blev nævnt før i januar-februar Delkonklusion: Initiativet med OK13-Skolebussen er i det store og hele blevet værdsat af medlemmerne. Det betragtes som noget positivt, at GL her gjorde noget proaktivt af kommunikativ art. Imidlertid blev det signal- og indholdsmæssigt opfattet meget forskelligt, hvad GL rent faktisk kommunikerede og hvordan HB fortolkede situationen. Nogle steder var møderne øjensynligt strikt informative, andre steder følte deltagere, at de nørklede med tænkelige tilpasninger og afbøjninger og på nogle møder oplevede deltagere en egentlig mobilisering med henblik på faglig konflikt. Det er således uklart, hvad initiativet konkret kom til at betyde for medlemmernes meningsdannelse, fordi vore respondenter giver udtryk for mange forskellige indtryk. Efteråret 2012: SAS og folkeskolereform Tirsdag 4. december fremlægger regeringen sit forslag til folkeskolereform. Mandag 17. december 2012 udvekslede Finansministeriet og AC overenskomstkrav vedr. statens område. Finansministeren har gjort det til sit hovedkrav på hele statens område at 'normalisere' lærernes arbejdstidsregler på bl.a. gymnasier og erhvervsskoler. Dermed mener ministeriet, at der ikke skal være nogen lokale regler eller aftaler om arbejdstidens anvendelse; altså ingen bindinger på, hvordan lærernes arbejdstid skal anvendes. Det anser man for en ledelsesbeslutning. 16

17 Der ligger en færdig drejebog, hævder Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Lars Dohn, og henviser til, at et udvalg mellem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL har regnet på, hvor mange penge, der skal hentes via overenskomstforhandlingerne. Den danske model er sat i spil, mener kritikerne. Ikke kun i forhold til de mediemæssigt dominerende folkeskolelærere. Det er kun fire uger siden finansministeren bidrog temmelig utraditionelt til (at løse) konflikten mellem SAS og de danske kabineansattes fagforening med en sms til formanden, Helge Thuesen: Kære Helge. Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS. Ellers er risikoen for et sammenbrud stadig helt overhængende. Det vil være tragisk - ikke mindst i lyset af hvad vi fra dansk side har gjort for overhovedet at skabe denne mulighed i samarbejde med de andre stater og meget skeptiske banker. MVH Bjarne Corydon. Scenen er sat og op til mødet mellem parterne er der primet i pressen. Langt hovedparten af omtalen drejer sig om folkeskolen. Statsministeren har allerede i sin åbningstale introduceret Emil på 13 år i 7. klasse, som skal have mere kvalitet, mere sammenhæng i skoledagen og mere tid med læreren. Mellem hundredvis af artikler om folkeskolen finder man dog også omtale af gymnasierne. Kommunikations- og ledelsesrådgiver Peter Mose vover i sin politiske analyse i Berlingske 6. december 2012 fire forudsigelser om politik i 2013: Forudsigelse nr. 1: Landets gymnasier og folkeskoler risikerer at komme til at stå mennesketomme til foråret tømt for lærere og elever. En alvorlig offentlig overenskomstkonflikt vil kunne lamme undervisningen. Bag lukkede døre har Finansministeriet og KL koordineret og forberedt et frontalangreb på Danmarks Lærerforening og gymnasielærernes fagforening, GL. Analysen fastslår den gamle læresætning, at der skal en socialdemokratisk ledet regering til for at tage de hårde opgør med lønmodtagerne. Han mener, at de Radikale, der har solide rødder i netop undervisningsmiljøet synes parat til at gå hele vejen. Peter Mose vover også et bud på konfliktens længde: Et godt bud er, at den højst varer til folkeskolens afgangsklasser og gymnasieeleverne skal op til eksamen. Ellers vil det give en masse praktisk bøvl, ikke mindst for de unge der skal op til studentereksamen og læse videre efter sommerferien. 17

18 I samme avis skriver arbejdsmarkedsjournalist Rikke Brøndum dagen før en nyhedsanalyse, der har samme tema og afslutningsvis konkluderer: At en socialdemokratisk leder regering bliver beskyldt for at ødelægge den danske model, havde de færreste nu nok alligevel troet. Corydon til angreb på gymnasielærernes arbejdstid, lyder overskriften i Berlingske dagen før parterne mødes. I artiklen hedder det: I det øjeblik en lærer går ind i en klasse i 45 minutter, så koster det faktisk to timers løn. Vi siger ikke, at gymnasielærerne skal arbejde mere, men de skal løse opgaven bedre, siger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, der afviser, at ændringerne sker som led i en besparelse. I stedet ønsker han at fjerne arbejdstidsreglerne, så undervisningen bliver bedre og mere fleksibel. Og så vil han sætte en stopper for, at lærerne hele tiden sidder og tæller timer. Det er en dræbende måde at tænke på, og det fremmer sådan en lønarbejderkultur i stedet for at fremme et akademisk engagement, siger Jens Boe Nielsen. Gymnasielærernes formand, Gorm Leschly, vil ikke forhandle overenskomst gennem medierne, men påpeger, at han ikke er klar til at fjerne arbejdstidsbestemmelserne. Jeg tror ikke, det vil være fornuftigt. Det er mit håb, at vi kan gå ind og forklare Finansministeriet, hvordan en moderne undervisning foregår, så vi kan finde nogle fornuftige løsninger, siger han. Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen peger på, at der er en ny alvor bag Finansministeriets udspil. [Bjarne Corydon] har en meget skarp arbejdsgiverprofil og er på flere områder en bærende kraft med hensyn til at afskaffe betydelige lønmodtagerrettigheder. Det er en skærpelse af arbejdsgiverprofilen, som vi ikke har set så meget tidligere ( ) at Bjarne Corydon i den grad sætter alt ind på at komme helt af med arbejdstidsbestemmelser, siger Henning Jørgensen. Banen forekommer således at være kridtet klart op: arbejdstidsbestemmelserne skal væk og regeringens stærke mand har sat sig selv i spidsen for utraditionelle midler i kampen. Som Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske, skriver allerede 7. december 2012: Situationen er tæt på at være bizar. Som socialdemokratisk finansminister ( ) er Bjarne Corydon i gang med at tilføje fagbevægelsen en stribe opsigtsvækkende nederlag. 18

19 Og videre: Alt i alt er ydmygelsen af lærerne dobbelt: I forberedelserne af reformen er de blevet holdt ude i strakt arm, og dernæst må de se i øjnene, at regeringen åbenlyst regner med, at lærerne vil tabe slaget om overenskomsterne. Her er det dog specifikt folkeskolelærerne, Thomas Larsen konkret peger på. I ugerne op mod jul lægger bl.a. Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken spalteplads til diskussioner om gymnasieskolen. Der er tale om nyhedsanalyser, kommentarer og kronikker i et betydeligt omfang. Langt hovedparten med fokus på normalisering, på eksorbitante overtidsaftaler, på tidssvarende aftaler, tak og med finansministeren, den daværende børne- og undervisningsminister og rektorer som de dominerende kilder og afsendere. Analyse: Så er det gymnasielærernes tur, hedder det i på JPs side december. De seneste uger har presset været på landets folkeskolelærere, og i går indledte staten og gymnasielærernes fagforening forhandlingerne om en overenskomst. Analysen peger på, at gymnasiet i modsætning til folkeskolen, forstås er en succes. Flere vælger det, færre falder fra og stadig flere læser videre.( ) Selvom der ikke er faglige grunde til at presse gymnasielærerne til tavlen, kan det dog ende med at lykkes. Bl.a. fordi presset er større end tidligere. På Christiansborg er der bred enighed om, at det er det rigtige at gøre. JPs analyse er som en af de meget få opmærksom på, at gymnasielærerne reagerer lidt anderledes end folkeskolelærerne: Lytter man godt efter, er tonen i sangen om gymnasielærerne da også anderledes end i folkeskolen. Godt nok har gymnasielærernes formand ( ) på samme måde som folkeskolelærernes formand ( ) afvist at ændre arbejdstidsreglerne. ( ) Men han siger også, at gymnasielærerne gerne vil bidrage til effektiviseringer i en krisetid, og han henviser til, at gymnasielærernes forening selv samarbejder med rektorernes forening om forsøg med, at lærernes arbejdstid tilrettelægges på den enkelte skole. Vi vil meget gerne være mere til stede på skolen og være mere sammen med eleverne, og hvis man sikrer sig, at der er arbejdspladser til alle, er man kommet et langt stykke ad vejen. Vi er faktisk mere moderne, end finansministeren giver udtryk for. Politikens analyse af Jacob Fuglsang peger omvendt på ligheden mellem folkeskolelærernes og gymnasielærernes forhandlingsposition: Normalisering. 19

20 Det normale er ifølge den udlægning en kontrakt på et vist antal arbejdstimer, hvor skoleleder eller rektor bestemmer, hvordan arbejdet skal organiseres. Punktum. Resten skal aftales lokalt. Jacob Fuglsangs udgangsreplik lyder: For regeringen er det nu eller aldrig. Tænketanken DEA med næstformanden Torben Møger Pedersen og direktøren Stina Vrang Elias som penneførere, peger på, at gymnasiet har sejret ad helvede til. Alt for mange vælger STX og alt for mange med en STX-hue får aldrig anden uddannelse. De danske gymnasier må derfor arbejde med deres selvforståelse og uddannelseskultur, mener DEA. Det er også Politikens læsere, som på forsiden kan læse, at undervisere på erhvervsakademierne kan score en årsløn over en million kroner, hvis de har meget overarbejde. En tidligere uddannelseschef fortæller, at en lektion på 45 minutter lønnes med 4,5 timer og tre lektioner lønnes med 13,5 timers løn. Og ja, underviserne modtager også overtidsbetaling for fiktiv forberedelse, beretter den tidligere uddannelseschef. Direktøren på Niels Brock, Anya Eskildsen, siger til avisen, at det faktisk er ledelserne på skolerne, der har ansvaret. Det er nemlig lokale aftaler indgået på de enkelte skoler, som ofte giver de stiveste regler. På den baggrund siger rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, til Politiken, at han hilser det politiske pres på arbejdstidsaftalerne velkommen: Det har været tys-tys, og man har ikke villet beskæftige sig med det. Det er enormt betændt, selv om det er meget vigtigere end lovgivning. Dækningen i GLs egne medier gl.org og Gymnasieskolen er intens. Kommunikationen var meget i vores egne medier, som en fokusgruppedeltager siger med respekt for denne dækning, men også med et spørgsmål: Hvorfor blev der ikke bygget noget op, der sagde, at det er JER, der skal i medierne. Ifølge nogle deltagere i fokusgrupperne er der med det strategiske valg af effektiv interessevaretagelse foretaget et for voldsomt fravalg af mediestrategi. Der er nødt til at være en mediestrategi. Man er nødt til at være synlig. Mange gymnasielærere læser mere avis end de læser Gymnasieskolen eller de læser GL på nettet. Replik fra en fokusgruppedeltager som i samme fokusgruppe suppleres af dette ræsonnement: 20