Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn på Møllebækken Udført den 10. februar 2011 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Ellen Brunebjerg Tel Side 1 Møllebækken Strandvejen Glesborg Målgruppe Tlf.: moellebaekken@ps.rm.dk Forstander: Erik Corfitz Petersen Viceforstander: Jytte Jacobsen Møllebækken er en døgninstitution for børn og unge med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Tilbuddet drives efter Lov om Social Service 67 stk. 2 og består af en række afdelinger på Djursland samt en afdeling i Risskov, Århus med forskellige målgrupper. I alt er Møllebækken for nuværende normeret til 44 børn og unge. Afdelinger Driftscenter Brændtvadvej 5 pladser, 12-18/23 år Kirsten Andreassen Fundamentet 4 pladser, 9-18/23 år Pernille Bregendorf Labyrinten 5 pladser, 0-23 år Helene Friis Områdeafdelingen 4 faste pladser, 5 aflastningspladser, 0-23 år Dorte Neumann Kløvhøj 4 pladser, 12-18/23 år Inge Gejl Pedersen Regensen 7 pladser, 12-18/23 år Rikke Bettina Schønebeck Strandbo 10 pladser, 7-18/23 år Hanne Hejring Andersen Center for Børn, Unge og Specialrådgivning cbus@ps.rm.dk Tingvej 15, 3. sal 8800 Viborg

2 Tidligere tilsyn Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Brændtvadvej Områdeafdelingen Regensen/Kløvhøj Labyrinten Generelt Fundamentet Aktuelt tilsyn Grundlag for tilsynet Fokusområder for tilsynet Deltagere i tilsynet Anmeldt tilsyn på Møllebækken, Strandbo den 10. februar 2011 Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) og på hjemmesiden. Seneste tilsynsrapport fra Områdeafdelingen ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var følgende opmærksomhedspunkter: Medicinhåndtering: En opdateret medicininstruks bør findes i eller ved medicinskabene. Fastspænding af børn med bløde seler og lignende for siddestillingskorrektion bør være beskrevet af fagpersoner og accepteret af forældrene Tilsynet er bekendt med handleplanen for opmærksomhedspunkterne Ydelsesspecifikke forhold, herunder Målgruppe Individuelle planer Brugerinddragelse Kommunikation Magtanvendelser Fysiske og sundhedsmæssige forhold, herunder Medicinhåndtering Psykiatrisk tilsyn Organisatoriske forhold, herunder Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø : Jytte Jacobsen, viceforstander Hanne Hejring Andersen, afdelingsleder på Strandbo Erik C. Petersen, forstander (deltog kun i indledningen) : Deltagerne var udvalgt af ledelsen. AMR er arbejdsmiljørepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere: Alle beboerne var orienterede og deltagerne var spurgt af ledelsen. Navnene er kendt af tilsyns- Omsorgsmedhjælper og pædagog fra Loppen To pædagoger fra Spirillen To unge Side 2

3 Program for tilsynet Tilsynet er udført af teamet, men udelades i rapporten. Alle pårørende var orienteret om tilsynet, og repræsentanterne havde tilmeldt sig. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Et forældrepar En mor Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Personalet forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Camilla Rebekka Rask Tlf.: Tilsynskonsulent camilla.rask@stab.rm.dk Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering Møllebækkens afdeling Strandbo tilbyder specialiseret døgnstøtte til pt. 11 børn og unge med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Møllebækken har organiseret kvalitetsindsatsen med en ressourceperson, som er frikøbt fra Strandbo, men også støtter afdelingen med administrative ressourcer i forhold til planarbejdet. Alle afdelinger tilbydes temadage med introduktion af kvalitetsmodellen og de lokale tilføjelser til de ydelsesspecifikke standarder. Tilsynet vurderer blandt andet ud fra ICF-planer for et par børn i Strandbo, at den faglige indsats struktureres i forhold til mål og delmål, samt at der arbejdes struktureret med evaluering af disse. ICF-planerne indeholder ikke pt. brugerinddragelse, men børnenes kommunikation er beskrevet. Møllebækken har udarbejdet materiale til vurdering af forudsætninger for og ønsker til brugerinddragelse, samt til analyse af kommunikative ressourcer og forudsætninger, hvilket er ambitionen at indarbejde i ICF-planerne inden forårskonferencerne. De unge, som tilsynet talte med, er som udgangspunkt tilfredse med den hjælp og støtte, de modtager på Strandbo. De har en tilfredsstillende kommunikation med medarbejdere og afdelingsleder. Der holdes ugentlige børnemøder i de to grupper, hvor børnene inddrages kollektivt. Forældrene, som tilsynet talte med, er generelt tilfredse med deres børns ophold og udvikling på Strandbo. Der er god kontakt med afdelingen og tilfredshed med inddragelsen. Forældrerådet mødes 2-3 gange årligt til generel information om Møllebækkens drift og udvikling. Magtanvendelser forebygges så vidt det er muligt med forskellige strategier. Registrerede magtanvendelser bearbejdes, og der uddrages læring med henblik på forebyggelse. De fysiske rammer er ikke optimale for målgruppen, da det kan være vanskeligt at skabe ro for de børn og unge, som har brug for det. Strandbos lokaler fremstår rene og vedligeholdte. Side 3

4 Strandbo har en medicinansvarlig, som doserer medicinen. Medicininstruksen, som er under revision, er tilgængelig ved medicinskabet, hvor medicinen opbevares adskilt pr. cpr-nummer, og doseringsæsker er tilfredsstillende mærket. Der forefindes desuden fælles ikke-receptpligtig medicin i medicinskabet. Det er tilsynets vurdering at revision af medicininstruksen bør opprioriteres og snarest implementeres. Håndkøbsmedicin bør ordineres som pn-medicin og opbevares sammen med børnenes personlige medicin. Der er tilfredsstillende adgang til psykiatrisk tilsyn. Virksomhedsgrundlaget skal revideres, og medarbejderne inddrages i processen. Møllebækkens medarbejdere dokumenterer kompetencer og uddannelse i et fælles it-system forud for medarbejderudviklingssamtalerne i efteråret. Medarbejderne er tilfredse med adgangen til uddannelse og kompetenceudvikling. Møllebækken har ikke pt. en overordnet strategisk kompetenceudviklingsplan, men planlægger et forløb til efteråret. Det psykiske arbejdsmiljø er tilfredsstillende og præget af åbenhed og tryghed. Afdelingslederen er anerkendende og tilfører struktur til indsatsen. Opmærksomhedspunkter Medicinhåndtering: Møllebækkens medicininstruks skal revideres i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning og den seneste medicinsupervisionsrapport. En opdateret medicininstruks skal være tilgængelig ved alle medicinskabe i afdelingerne. Medicinhåndtering: Håndkøbsmedicin bør ordineres som pnmedicin, og der bør ikke anvendes fælles medicin. Den generelle faglige indsats Den ydelsesspecifikke indsats Målgruppe og udviklingstendenser: Møllebækken har gennem tiderne udviklet tilbud til nye målgrupper, fx børn og unge med autisme og/eller udadreagerende adfærd og har etableret faggrupper til at varetage de specialiserede opgaver, når der kan samles flere børn og unge, som kan drage nytte af samme tilgang. Senest er etableret et aflastningstilbud til unge med autisme, hvilket seks unge nu benytter. Det er ledelsens erfaring at nogle aflastningsbørn bliver permanent døgnanbragte omkring puberteten. Målgruppen ændres generelt i retning af en større kompleksitet, og de unge indskrives senere, hvilket giver ekstra pædagogiske udfordringer for tilbuddet. Møllebækken har et frugtbart samarbejde med en række kommuner, herunder med Norddjurs kommune omkring visitation, konsulentbistand og uddannelse. Møllebækken har individuelle takster for de enkelte afdelinger, mens enkelte har ekstra bevillinger oven i taksten. I afdeling Strandbo bor pt. ni børn/unge og to aflastningsbørn deler et væ- Side 4

5 Den generelle faglige indsats Den ydelsesspecifikke indsats relse. Alders- og kønsfordelingen er pt årige drenge i Loppen og årige i Spirillen med to af hvert køn. De unge bor på Strandbo til de er 18 år eller ældre. Organisering af kvalitetsarbejdet: En medarbejder fra Strandbo er frikøbt som ressourceperson på Møllebækken. Hun har lavet lokale tilføjelser til de tre ydelsesspecifikke standarder og afholdt temadage med medarbejdere fra alle afdelinger. De lokale tilføjelser kan være udformet som tjeklister, der beskriver hvordan opgaven udføres. n betragter kvalitetsmodellen som en minimumsstandard, der giver både medarbejdere og ledelsen en manual. Møllebækken holder to årlige introduktionsdage om kvalitetsmodellen. Ressourcepersonen er i Strandbo en gang ugentligt, hvor hun kan støtte med administrative ressourcer. Desuden støtter ressourcepersonen kontaktpersonerne med ajourføring af ICF under forberedelsen til forårskonferencerne og med at lægge nye delmål ind i Bosted System. Individuel plan/dokumentation: På Møllebækken holder døgntilbuddet konference om foråret, mens børnenes skoler holder efterårskonference. (Konferencer er individuelle statusmøder med deltagelse af børn, forældre, sagsbehandler og repræsentanter fra botilbuddet). Den kommunale handleplan skal foreligge på alle børn, og afdelingslederen efterspørger manglende planer ved at sætte opdatering af handleplanerne på dagsorden til forårskonferencerne, hvor sagsbehandlerne som regel deltager. På Strandbo evalueres ICF-planerne som forberedelse til konferencerne, og udkastet sendes ud til deltagerne to uger før konferencen. (ICF er International Klassificering af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (jf. Sundhedsstyrelsens vejledning)). Der pågår en drøftelse mellem ledelse og medarbejdere om, hvordan forældrene bedst informeres om mål og delmål. Det kunne aftales ved indskrivningsmødet hvordan forældrene ønsker at blive informeret. Efter indflytning af et nyt barn holdes et internt indskrivningsmøde, hvor ICF udfyldes ud fra medsendt materiale fra kommunen og/eller tidligere opholdssted og umiddelbare observationer. ICF-planen skal være færdig inden tre måneder, hvor der er indskrivningsmøde med skolen og forældrene. Ifølge medarbejderne anvendes mål og delmål i Bosted System som et aktivt og styrende redskab i hverdagen. Dokumentationen tager tid både at lære og udføre, men giver samtidig et bredere fokus på børnene, hvilket kan give forslag til nye udviklingsfelter. Brugerinddragelse: Brugerinddragelse er endnu ikke indarbejdet i ICF-planerne, men der er udarbejdet skema til vurdering af forudsætninger for og den unges ønsker til hhv. individuel og fælles brugerinddragelse. n har derfor udpeget tre medarbejdere fra hver afdeling, som intensiverer indsatsen, da ledelsen gerne vil have brugerinddragelse med ved forårskonferencerne. Side 5

6 Den generelle faglige indsats Den ydelsesspecifikke indsats / Ifølge medarbejderne har især de større børn længe været inddraget på individuelt plan på Strandbo. Medarbejderne afprøver gerne ting, som de unge foreslår, og læser journaler sammen med de unge for at øge deres handicapforståelse. Inddragelse kan være en belastning for nogle af børnene, som har brug for struktur og rammer, men alligevel inddrages børnene ud fra deres forudsætninger i mange små ting i hverdagen. Forældrene deltager ved indskrivningssamtalen, hvor de tilbydes en ugentlig samtale, hvor primærkontaktpædagogen ringer til dem. Medarbejderne prioriterer kontakten med forældrene, som er centrale personer i børnenes liv, og dialogen kan også indeholde omsorg for forældrene. Afdelingslederen har også kontakt med forældrene især i starten af opholdet. Strandbo sætter rammer for børn og unge mennesker, men det kan også være nødvendigt at sætte rammer for forældrenes indflydelse. Afdelingslederen tager de udfordrende samtaler med forældrene, så de kan bevare det gode samarbejde med pædagogerne. / Brugere/ vurdering Kommunikation: Kommunikation er pt. beskrevet i ICF-planerne under aktivitet og deltagelse, som indeholder en beskrivelse af barnets evne til at forstå og fremstille meddelelser, indgå i samtaler og anvende kommunikationshjælpemidler. Skemaet, som er udarbejdet til analyse af kommunikative ressourcer og forudsætninger, tages i anvendelse ved den kommende revision af ICFplaner til forårskonferencerne. Når der flytter nye børn ind på Strandbo, starter medarbejderne en afdækning, når de har lært barnet lidt at kende. De kommunikative ressourcer, som kan være beskrevet fra andre bo- eller dagtilbud, drøftes på gruppemøderne og dokumenteres i ICF. Medarbejderne vurderer at kvalitetsmodellen kan være med til at give en mere struktureret indsats for børnene. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: I 2010 startede medarbejderne på Strandbo med jeg-støttende samtaler, hvor medarbejderen lytter til barnet på barnets præmisser. Barnet kan bestemme fokus i samtalen, hvor medarbejderne ikke stiller ledende spørgsmål, men alene undersøgende og uddybende. Nu tilbydes samtalerne til alle unge i Spirillen. Medarbejderne oplever at børnene er glade for samtalerne. En ung, som har været meget bevidst om at bruge samtalerne, krævede ved flytning fra Strandbo at der skulle være jeg-støttende samtaler på det nye bosted. n vurderer at den individuelle indsats understøttes med metoden. De unge, som tilsynet talte med, er som udgangspunkt tilfredse med den hjælp og støtte, de modtager på Strandbo, hvor de får andre udfordringer end hjemme hos forældrene. De får samtidig mere strukturerede rammer, hvilket de også efterspørger. En af de unge vil gerne have et fritidsarbejde med fysiske udfordringer, hvilket kan dæmpe udadreagerende adfærd. Han går til ridning og vil desuden gerne benytte motionscenteret på Møllebækken. Ved beboermøderne kan de unge blandt andet drøfte, hvor ferieturene skal gå hen. De unge vil Side 6

7 Den generelle faglige indsats Den ydelsesspecifikke indsats kontakte afdelingslederen, hvis de er utilfredse med noget i afdelingen. Når en magtanvendelse er forekommet, så har den unge ofte haft en anderledes opførsel forinden. En af de unge har derfor bedt om at personalet tager en snak med ham, når de oplever en anderledes opførsel, hvilket kan være tegn på, at han har det dårligt. De to unge drenge, som tilsynet talte med, synes nogle gange at pigerne i afdelingen bliver bedre tilgodeset end drengene. / vurdering Forældrene, som tilsynet talte med, er generelt tilfredse med den hjælp, deres børn får på Strandbo, hvor børnene udvikler sig med støtte og fx oplever at få venner. Forældrene oplever personalet som imødekommende og dialogsøgende, og synes de har god kontakt med Strandbo. I starten havde forældrene behov for hyppigere kontakt end det er tilfældet nu. Den ene af forældrene kommer jævnligt på Strandbo, når hun henter og bringer sit barn til weekender. Begge drenge vil gerne hjem, men trives også på Strandbo. Forældrene modtager oplæg til konferencer i god tid forinden, hvilket giver dem indblik i udviklingen. Forældrene oplever at der sættes realistiske mål for børnenes udvikling, hvilket giver konkrete resultater, fx at lære at gå i bad, børnestavning eller tage traktorkørekort. Forældrene synes de bliver tilstrækkeligt inddraget i børnenes udvikling og oplever også, at medarbejderne efterspørger deres erfaringer. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse / medarbejdere På Strandbo holdes børne- eller ungdomsmøder hver uge, hvor ferie og aktiviteter kan drøftes. Der er mulighed for at komme med klager, ris og ros. Børnene er aktive ved møderne og er med til at lave dagsorden. Medarbejderne følger op på ønsker fra møderne og giver begrundede tilbagemeldinger. Børnene og de unge kan efterspørge flere møder. Møllebækken har ikke et fælles børne- eller elevråd ud fra en vurdering af børnenes ressourcer. samarbejde generelt, pårørenderåd: En forældrerepræsentant fra Strandbo medvirker i forældrerådet, som mødes to til tre gange årligt. Forældrerådet orienteres blandt andet om budgetter og planlægningen af det årlige forældrearrangement, som kan have et tema, fx hvordan søskende oplever det at have en anbragt bror eller søster. Strandbo arrangerer en sommerfest med hygge og spil for forældre, bedsteforældre og søskende. Der holdes også en julefest. Nogle ressourcesvage forældre anvender ikke disse muligheder. Side 7

8 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse Forældrerådet mødes ca. hvert kvartal afhængig af punkter til dagsorden. Emnerne kan være økonomi, nyt byggeri og nye afdelinger. Forældrerådsrepræsentanten har mulighed for at sætte emner på dagsorden og vil fx gerne have en forældreaften om skjulte handicaps og hvordan det er at være søskende. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n / Magtanvendelser Der har været 24 magtanvendelser på Strandbo i En række af magtanvendelserne har været i forhold til et barn, som nu er flyttet til afdeling Regensen, hvor behovet for mere strukturerede rammer kan tilgodeses. Udgangspunktet for medarbejderne er at undgå at anvende magt, og de anvender forskellige strategier til konfliktreduktion som fx at trække sig, afledning, skift af medarbejder eller at give børnene et frirum på deres værelse. Samtidig må barnet ikke skade sig selv eller andre, hvilket vil medføre indgriben fra medarbejderne. Medarbejderne fortæller til de større børn, at de ikke bliver holdt fast, og at de skal betale for skader, som de påfører inventar mv., hvilket reducerer den udadreagerende adfærd. Der er altid en kollega, som observerer forløbet ved en magtanvendelse, og ifølge medarbejderne afrunder de altid dagen, evt. med en debriefing før de går hjem. De involverede medarbejdere beskriver forløbet omkring magtanvendelserne detaljeret i Bosted System, hvilket anvendes til læring og forebyggelse. Afdelingslederen vurderer om læring skal ske med de involverede eller ved drøftelse i hele medarbejdergruppen. Afdelingslederen orienterer forældrene efter aftale. Viceforstanderen behandler alle registrerede magtanvendelser og vurderer om dokumentationen fra Bosted System medsendes som bilag til driftscentret i regionen. Magtanvendelserne sker ofte som en kombination af en fastholdelse og en føring, og viceforstanderen har instrueret medarbejderne i at registrere det, som virkede mest voldsomt på dem. Som opsamling fra seneste tilsynsbesøg i Områdeafdelingen vedrørende siddestillingskorrigerende bespændinger og seler til børnene, så undersøges det pt. om dokumentationen af fastspændingen skal ske ved en specialist eller forældrene. Klager Der er ingen aktuelle klager pt. Der har været en magtanvendelse i forhold til den ene barn, og forældre blev orienteret efterfølgende. Side 8

9 Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi Brugere Møllebækkken havde besøg af intern kontrol i marts 2010, hvorefter tilbuddet har beskrevet ændringer i procedurer omkring håndtering af beboermidler. Tilsynet har fået kopi af rapporten og responsen fra Møllebækken. Medarbejdernes støtte til økonomien afhænger af de unges alder. Unge under 18 år har en lommepengebog over deres disponible penge, som administreres fra kontoret. De unge i Loppen kan hæve et begrænset beløb af gangen, og medarbejderne støtter de unge i anvendelsen af pengene. Medarbejderne opfordrer unge over 18 år til at samarbejde om at lægge et budget. De unge er orienteret om lommepengetaksterne og kan hæve kontanter på kontoret. En af de unge har sparet op og købt en cykel. De fysiske rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Strandbo består af to afdelinger: Loppen og Spirillen med hver 5 pladser. Værelserne, som har adgang fra en forbindelsesgang, har et individuelt præg. De fem beboere deles om to toiletter og bad. Et badeværelse i Loppen har spa-bad. Begge afdelinger har fælles opholdsrum med spisebord og sofaer med TV. Der er vaskerum med tørretumbler. Centralt mellem afdelingerne ligger et fælles medarbejderkontor og afdelingslederkontoret, hvor journaler opbevares i et aflåst skab. Der er et computerrum og et aktivitetsrum med forskellige spil. Legepladsen er fælles med skolen. Tilsynet får ved rundvisning fremvist fællesarealer og to værelser i begge afdelinger. Fællesarealerne fremstår rene og ryddelige. Alt fremstår vel vedligeholdt. De unge bruger fælles opholdsrum til at mødes i efter skole eller praktik og til aftenhygge. Medarbejderne mener at de fysiske rammer ikke giver optimale muligheder for at undgå konflikter og for at børnene kan trække sig, når de har behov for ro. Værelserne ligger tæt, der er lydt og fællesrummene kan være trange, når de fleste børn er der. Der er to toiletter til deling mellem fem børn/unge, hvilket ikke er optimalt, selvom der også er opdragelse i at lære at dele. De pårørende er tilfredse med værelserne og rammerne i det hele taget. De sætter især pris på aktivitetsrummene, som de unge har glæde af. Der kan tages særlige hensyn til unge, som har særlige behov, fx for at bo lidt fra de andre i afdelingen. Det er i orden, at børnene/de unge deler badeværelser, hvilket er med til at lære dem at tage hensyn til andre. Side 9

10 De fysiske rammer Bygninger og udenomsarealer De gode udendørs aktivitetsmuligheder benyttes i tilfredsstillende omfang. De sundhedsmæssige forhold Medicinadministration og psykiatrisk tilsyn Møllebækken er i gang med at revidere medicininstruksen blandt andet som følge af kvalitetsudviklingsbesøg fra Embedslægerne Midtjylland 6. maj Tilsynet er bekendt med medicinsupervisionsrapporten. Medicininstruksen er tilgængelig ved medicinskabet, som forefindes i køkkenet. Medicinen opbevares adskilt for de unge, og doseringsæsker har angivelse af navn, cpr-nummer og medicinskema. Der er desuden fælles ikkereceptpligtig medicin i medicinskabet. Medio april udbyder uddannelsesafdelingen et kursus om medicinhåndtering og Bosted System, hvor blandt andet Møllebækkens ressourceperson skal deltage for at sikre ens dokumentation af medicinhåndtering i Bosted System. Mølllebækken modtager psykiatrisk tilsyn 8 timer om måneden, hvor afdelingerne kan bestille konsultation efter behov. Forældrene deltager ved psykiaterens første møde med et nyt barn. Medarbejderne kan også modtage konsulentbistand fra psykiateren. Medicinskabet er aflåst. Der er en medicinansvarlig i hver afdeling, som doserer for en uge ad gangen, hvilket primært sker på søndage, hvor der er få forstyrrelser i afdelingen. Hvert barn har en kurv med sin medicin. Der er pt. et barn i hver afdeling, som bruger medicin fast. I medicinskabet står et glas smertestillende håndkøbsmedicin, som anvendes til flere børn. Medarbejderne noterer i et skema, når børnene får smertestillende medicin. Medarbejderne oplever ikke at de unge selv køber medicin i håndkøb til eget brug. Medarbejderne indberetter fejl i medicinhåndteringen, som kan være at glemme at medgive weekendmedicin, eller hvis forældrene har glemt at give medicin i weekenden. Hver afdeling har et medicinur, som giver alarm, når et barn skal have medicin. Det er den medicinansvarlige, som har ansvaret for at stille medicinuret. Brugere En af de unge oplever at han selv skal minde om at få sin medicin, selvom medicinuret har ringet. Begge unge får fast medicin. Det sker sjældent at medicinen ikke er medgivet fra Strandbo til weekender, men medicinen bliver så kørt ud efterfølgende. Det ene forældrepar skriver i kontaktbogen, hvis der er ændringer til den naturmedicin, som deres barn får. Side 10

11 De sundhedsmæssige forhold Medicinadministration og psykiatrisk tilsyn En pårørende oplyser at hendes barn selv giver udtryk for ønske om at tale med psykiateren, som blandt andet kan formidle baggrund for medicinsk behandling og vurdere adgang til traktorkørekort. De sundhedsmæssige forhold Kost/motion Brugere Medarbejderne har fokus på sund kost, og inddrager de unge i drøftelser herom. Der er to ugentlige maddage, hvor de unge vælger menuen og deltager i indkøb og madlavning, hvilket er en læringsproces for mange af børnene/de unge. Der kan inddrages en diætist, hvis der er unge med særlige problemstillinger, fx overvægt, diabetes eller Prader Willi-syndrom. De unge ønsker større variation i kosten, som gerne må være mere dansk mad. De har mulighed for at gå i køkkenet med deres ønsker. Forældrene vurderer at kosten er varieret, og der tilbydes grøntsager. Der kan tages individuelle hensyn til børnene omkring kosten. De sundhedsmæssige forhold Rygning, alkohol- og stofmisbrug De unge over 18 år må ryge, dog kun på en overdækket terrasse, hvilket medarbejderne oplever, bliver overholdt. De unge over 16 år må ryge med forældrenes tilladelse. Tidligere har der været rygeforbud på Strandbo, hvilket medførte at de unge røg i smug på værelserne. De unge må ikke drikke alkohol på Strandbo, hvilket heller ikke forekommer. Forældrene oplever at reglerne for rygning og alkohol overholdes. De organisatoriske forhold Faglig udvikling n igangsætter nogle temadage for at forny Møllebækkens virksomhedsgrundlag og ønsker en løbende inddragelse af medarbejderne, for at virksomhedsgrundlaget bliver implementeret. Møllebækkens LMU har besluttet principper for kompetenceudvikling, og Møllebækkens ledelse har bestilt et forløb om kompetenceudviklingsplaner Side 11

12 De organisatoriske forhold Faglig udvikling til efteråret. Møllebækken har ikke pt. en overordnet strategisk kompetenceudviklingsplan. Alle medarbejdere dokumenterer nuværende kompetencer og kursusdeltagelse fra de senere år i et centralt system og tilbydes medarbejderudviklingssamtaler (MUS) i efteråret, hvilket inkluderer drøftelse af relevante uddannelsesbehov. Ønsker til uddannelse samles op i LMU. Der tilbydes mange interne kurser, men der er også adgang til eksterne kurser. Medarbejderne har et medansvar for at finde relevante kurser. En medarbejder på Strandbo har en seksualvejlederfunktion, som også anvendes af andre afdelinger på Møllebækken. Der er også en medarbejder med særlig vide om ADHD, som kan rådgive på tværs af afdelinger. Medarbejderne modtager supervision efter behov. Aktuelt har nogle medarbejdere ønsket større indsigt vedrørende et konkret barn, hvilket forventes at give bedre muligheder for at tolke barnets kommunikation. Medarbejderne er tilfredse med adgangen til kompetenceudvikling og ekstern supervision, som ydes periodevist. Ifølge medarbejderne prioriteres kompetenceudvikling højt af ledelsen, fx har der været en del intern uddannelse vedrørende ICF og kvalitetsmodellen. Der er samtidig tilfredshed med at afdelingslederen er opmærksom på medarbejdernes behov og ønsker til uddannelse. De organisatoriske forhold Arbejdsmiljø Afdelingslederen er fokuseret på et godt psykisk arbejdsmiljø, hvilket hun mener, smitter af på børnene. Hun har arbejdet med et projekt om arbejdsmiljø på regionens lederuddannelse. Stormøderne hver anden uge med alle medarbejdere på Strandbo indeholder trivselsrunder. Afdelingslederen er opmærksom på at medarbejderne lytter til hinanden og er loyale overfor beslutninger. Medarbejderne kender Møllebækkens politikker og synes de fungerer i dagligdagen. Eksempelvis gennemføres sygefraværssamtaler, og ved længerevarende fravær udpeges en kollega til at besøge og holde kontakt med den sygemeldte. Medarbejderne synes samarbejdet er præget af åbenhed og forskellighed i personalegruppen. Der er stor accept af forskellige roller og en tryghed i gruppen til både at sige til og fra. De er tilfredse med afdelingslederen, som formår at lede på en anerkendende måde og tilføre struktur til arbejdet. Forholdet til den øverste ledelse er ligeledes tilfredsstillende. Side 12