Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.
|
|
- Karla Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet. De fire 7. klasser bor i Neptun og de to 8. klasser og to 9. klasser bor i Uranus. Til hvert hjemområde er knyttet et selvstyrende lærerteam. Til hver klasse er der knyttet minimum 2 klasselærere. Læring og faglighed I udskolingen bliver eleverne mere fokuserede på det faglige og deres fremtidige videreuddannelse efter 9. klasse. Dette går fint i spænd med, at skoledagen bliver længere, fagene fylder mere, med deraf mere forberedelse, som kræver mere tid til fordybelse. Alle elever gennemlever puberteten i løbet af udskolingen; fra stadig at være et barn, når de begynder i 7. klasse, til at være unge, selvstændige, næsten voksne, når de forlader skolen efter 9. klasse. Denne proces forløber meget forskelligt for alle, og spredningen både med hensyn til modenhed og faglighed vil naturligt være stor også inden for den enkelte klasse. Det er en tid, som
2 er præget af et stigende ønske om løsrivelse og selvstændighed i forhold til alle voksne både forældre og lærere. Arbejdsformen i udskolingen Projektarbejde Projektarbejdet er fortsat det bærende element i undervisningen. Det forstår vi i udskolingen sådan, at der i nogle perioder arbejdes med mindre faglige projekter inden for et enkelt fagområde, og i andre perioder mere tværfagligt, eventuelt inden for et beslægtet fagområde som f.eks. naturfagene. I indeværende skoleår er der særligt fokus på at udarbejde en egentlig projektkanon for klassetrin. Derved sikres faglig progression og sammenhæng for alle elever i udskolingen. Arbejdsformerne varierer over året; nogle gange vil der være tale om et egentligt projektforløb med alle projektarbejdsformens elementer, andre gange arbejdes der mere temaorienteret, og i perioder vil der være faglige kursusforløb. Fordybelsen er helt central, uanset hvilken metode vi anvender. Der lægges desuden vægt på, at eleverne lærer at mestre forskellige fremlæggelses- og formidlingsformer. Fremmedsprog og den daglige dosis I udskolingen fylder to fremmedsprog en del i skemaet. Det 2. fremmedsprog (tysk/fransk) har anderledes vilkår end de øvrige fag. Det er vores erfaring, at eleverne lærer det bedst ved mindre
3 daglige/ugentlige doser end ved, at vi koncentrerer timerne i få projekter. Derfor indgår tysk/fransk kun i mindre grad i projektperioderne. De små fag på skemaet Vores elever spørger ofte, hvornår de skal undervises i de små fag som f.eks. kristendom, historie, biologi eller geografi, fordi de oplever, de sjældent har faget. Fagene har i snit 1-2 ugentlige skematimer og fylder derfor kun lidt i den samlede timefordeling. En hel uge med f.eks. biologi i 9. klasse vil stort set have opbrugt alle årets timer! Periodelæsning og tværfaglige projektforløb er vores eneste mulighed for at tilgodese disse fag på en meningsfuld måde, og derfor vil eleverne indimellem opleve, at der er langt imellem, at de små fag optræder selvstændigt på skemaet Læringsstrategier Læring er centralt i enhver folkeskole. På Hellerup skole bruger vi forskellige læringsstrategier for at sikre, at hvert enkelt barn/ung lærer mere, at han/hun lærer at lære, samt at han/hun lærer, hvordan han/hun lærer bedst. En af de væsentlige måder at sikre dette på, er ved at arbejde med forskellige indgange til den unge, også kaldet læringsporte eller læringsstrategier. På Hellerup skole arbejder vi blandt andet med læringsstile. Det betyder konkret, at vi i læringssituationer tager hensyn til, at nogle unge lærer bedst nyt og svært gennem bevægelse, andre gennem behovet for at røre, se eller høre. Vi bruger også vores fantastiske fysiske rammer til at sikre et fleksibelt læringsmiljø, hvor der både er larme-zoner, stille-zoner, samt zoner med fx mere lys eller mørke. Som skole har vi endvidere opmærksomhed på at tilegne os ny viden om neurologi, og læringspædagogik, så vi hele tiden følger med og inkorporerer de nyeste læringsstrategier i vores pædagogiske praksis. Det være sig fx Cooperative learning samt forskellige Class-room management tilgange. Endelig differentieres læringssituationen ofte via holddannelse, hvor der tages hensyn til fx det faglige niveau, køn, samt elevernes læringspræferencer. Der er en stor spredning hos vores elever, både i modenhed og fagligt niveau, og derfor arbejder vi i udskolingen ofte med holddeling på tværs af de enkelte klasser og undertiden på tværs af hjemområder. Evaluering og dokumentation
4 I udskolingen vægter vi faglig progression højt og evaluerer derfor løbende vores projekter og andre faglige forløb. Evaluering foregår på mange måder, lige fra den løbende dialog, vi som undervisere har med den enkelte elev dagligt, over sjove og anderledes evalueringer med mangfoldige kreative "ansigter" som f.eks. quizzer, vejrsymboler, spil etc., til de klassiske karakterer, mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger, prøver og elevplaner. Elevernes præsentationer og skriftlige opgaver evalueres altid, både med en karakter og en udtalelse. For at sikre progression gemmes opgaverne i elevernes portefølje (ringbind, computermappe eller lignende). Arbejdet med den individuelle elevplan, der tager sin begyndelse i løbet af september, vil i år foregå elektronisk, og den vil derfor blive et dynamisk og lettilgængeligt dokument. Årskarakterer I 8. og 9. klasse gives der karakterer. Årskarakterer gives 1. gang den 13. november Terminskarakterer 2. gang den 5. februar Terminskarakterer 3. gang den 23. april Uranus giver samtidig en uddybende udtalelse i faget idræt. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt og tillidsfuldt samarbejdet mellem forældre og skole er af største betydning for den unges trivsel samt faglige og sociale udvikling. Et godt samarbejde beror på gensidig tillid og respekt samt på et godt kendskab til skolens mission, vision og værdigrundlag. Dette fremgår af Springbrættet, som ligger tilgængeligt på skolens hjemmeside, og som vi tilskynder alle forældre til at læse og forholde sig til. Selvom de unge nu klarer mange ting selv, er der fortsat brug for, at hjemmet holder sig orienteret om det daglige arbejde på skolen. Alle vigtige beskeder kommer fortsat på forældre-intra. Beskeder fra skolen findes dels på forældre-intras opslagstavle og dels på skolens hjemmeside. I løbet af året afholdes forældremøder, s/h-samtaler, kontaktforældremøder mm. Vi vil gerne opfordre klassernes forældre til at støtte op om klassens sociale liv - også i udskolingen og fortsætte klassens gode traditioner fra tidligere år. Forældrene opfordres også til at være initiativtagere til at få diskuteret nye spørgsmål, der begynder at dukke op som f.eks. de unges omgang med alkohol, fester og andre ting, der følger med at være teenager i dag. Det er ligeledes en god ide at bakke op om de møder med SSP, som skolen/den enkelte årgang arrangerer efter behov.
5 Elevadfærd Vi har i udskolingen i samarbejde med skolens ledelse besluttet at gøre elevadfærd til et særligt fokusområde. Vi tager udgangspunkt i, at mange elever giver udtryk for, at de ønsker et lækkert og æstetisk undervisningsmiljø. Vores opgave er derfor at understøtte de positive holdninger blandt eleverne, således at det bliver legalt at sige fra, når man oplever, at kammerater ikke omgås tingene på ordentlig vis. Afsløres hærværk på f.eks. møbler, toiletter, graffiti samt teknisk udstyr mm., vil det som regel ende med et økonomisk erstatningskrav fra skolen til hjemmet. Vi ser meget alvorligt på det, når eleverne ikke passer på vores fælles ejendom. Bøger der lånes i Univers til brug i undervisningen skal selvfølgelig bindes ind og passes på. Dvs. at de bor i elevernes lockere og tasker, når de ikke er i brug. Vi vil gerne have en pæn skole og nogle pæne hjemområder at færdes i, i det daglige. Vi har, som noget nyt, fået lagt gulvtæpper i begge udskolings-hjemområder, og der er indkøbt støvsugere, så de elever, der har dukse-opgaven, kan renholde tæpperne ordentligt. Praktiske forhold Stort og småt Hellerup skole er en indesko-skole, hvor alle elever og medarbejdere går med indesko, og stiller deres udesko på hylder ved indgangene. Alle elever har en locker, hvor de kan opbevare deres taske, mobiltelefoner, bøger mv. Busordning Skolen råder over en midlertidig busordning i den perioden, hvor der pågår tungt byggeri i området. Tider og ruter fremgår af planen på skoles hjemmeside. Kommunikation mellem skole og hjem Kommunikationen mellem hjemområdet og hjemmet foregår fortrinsvis på skoleintra. Ved sygefravær skal der gives meddelelse til klasselæreren, når man møder på skolen igen. Ved sygefravær på en dag med ekskursion skal man underrette den lærer, der skal med på ekskursionen, så vi undgår at vente forgæves. Ring evt. til en klassekammerat der er med på turen. Regn ikke med at s bliver læst fra morgenstunden! Ved længere tids sygefravær bør klasselærer og evt. skolens ledelse kontaktes.
6 Opslagstavlen på intra anvendes kun til informationer med relevans for alle i klassen. Udgangstilladelse Som udgangspunkt har alle elever udgangstilladelse, når de når 7. klasse. Man kan frit forlade skolens område, hvis man kan passe timerne. Udgangstilladelsen giver os desuden mulighed for at mødes andre steder end på skolen, når vi skal på ekskursioner. Eleverne vil også i den forbindelse kunne få fri på andre steder end skolen. Der vil dog altid være mulighed for hjemtransport i følgeskab med en lærer, hvis vi har rejst med offentlige transport-midler.
Livet på mellemtrinnet
Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.
Læs mereLivet i indskolingen
Livet i indskolingen I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet i indskolingen. Organisering Hellerup skole har 3 indskolingsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 0. til
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereUdskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed
Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHyllehøjskolens codex /2017
Hyllehøjskolens codex 1 2016/2017 - en plan for hvordan vi arbejder frem mod det bedst mulige lærings - og arbejdsmiljø Formål med handleplanen Skolebestyrelsen, forældrerådene, ledelsen og medarbejderne
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereHjemområde H 2012/2013. Velkommen til hjemområde H. Team H
Hjemområde H Velkommen til hjemområde H Formålet med denne informationsfolder er at fortælle jer om hvordan vi arbejder i område H, og hvor I kan henvende jer, hvis I bliver i tvivl om noget. Team H Team
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereVELKOMMEN TIL UDSKOLINGEN
VELKOMMEN TIL UDSKOLINGEN Sønderkærskolen, Kettegård Alle 2, 2650 Hvidovre Tlf.: 3675 3035 - Fax: 3675 1294 - E-mail: soenderkaer@hvidovre.dk Sønderkærskolen Det fine ved at lære noget er, at ingen kan
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i udskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til udskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs merePOLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs mereSkovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder
Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs merePrincipper for Virum Skole
Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes
Læs mereUdskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O
Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereHjemområde A 2012/2013. Velkommen til hjemområde A. Team A. Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen.
Hjemområde A Velkommen til hjemområde A Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen. Det at starte i skole er en stor forandring for både børn og forældre. Vi ønsker med denne
Læs mereFrydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereSkole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.
Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Vi vægter, at: Vores skole er et sted, hvor samarbejde, åbenhed, tillid, mangfoldighed og engagement er basis for, at alle trives. Trivsel og ansvar at vi
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280388 Skolens navn: Filskov Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereÅrsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard
Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard Status Lærerne Klasselærere: Kirsten Nielsen og Gitta Hoberg
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereIntranet på Kongevejens Skole
Intranet på Kongevejens Skole På Kongevejen Skole ønsker vi at benytte SkoleIntra som et dynamisk redskab til information, kommunikation og dialog blandt elever, medarbejdere og forældre. Målsætningen
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET Profil for mellemtrinnet på Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen pa mellemtrinnet
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viby Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viby Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 263003 Skolens navn: Viby Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkole-hjem-samarbejdet for klasse.
Skole-hjem-samarbejdet for 0.-3. klasse. Formål Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt! Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt fordi det har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang både fagligt og
Læs merePrincipper for Virum Skole
Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes
Læs mereÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen
Læs mereINFORMATION & KOMMUNIKATION
INFORMATION & KOMMUNIKATION PILEGÅRDSSKOLEN INFORMATION OG KOMMUNIKATION MELLEM SKOLE OG HJEM Denne folder er vedtaget af skolebestyrelsen og henvender sig både til personale og forældre på Pilegårdsskolen.
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs mereVærdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011
Værdiregelsæt Rolighedsskolen 2011 Alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen skal værdiregelsættet bidrage til
Læs mereBrenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed
Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Humlebæk Lille Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Humlebæk Lille Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 208005 Skolens navn: Humlebæk Lille Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Malene
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereKommissorium for Allerød kommunes skolepolitik
Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i
Læs mereØRKILDSKOLEN, EN SKOLE FOR ALLE HVOR FORSKELLIGHEDEN ER EN STYRKE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB. Velkommen til vores skolestart-raket.
ØRKILDSKOLEN, EN SKOLE FOR ALLE HVOR FORSKELLIGHEDEN ER EN STYRKE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB Velkommen til vores skolestart-raket. Læs om: Det pædagogiske grundlag Den gode undervisning Det gode læringsmiljø
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 669010 Skolens navn: Skjern Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Annemarie
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereFrederik Barfods Skole en introduktion
Frederik Barfods Skole en introduktion På Frederik Barfods Skole vil vi skabe en skole, hvor elever og medarbejdere er glade for at komme om morgenen, glade, mens de er på skolen og glade, når de går igen
Læs mereDen Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereSortedamskolens trivselsplan 2013/2014
Sortedamskolens trivselsplan 2013/2014 Den 17. maj 2010 blev nedenstående trivselsplan for skoleåret 2010/11 vedtaget af lærerne på Sortedamskolen. Hensigten med trivselsplanen er, at skabe et fælles fodslag
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereIdræts- og Sundhedsprofil 2008
Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og
Læs mereSammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet
Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet Faglighed og fællesskab Velkommen til Hellebækskolen Det er med stor glæde, at vi byder jer forældre og elever velkommen på
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereLergravsparkens værdigrundlag bygger på høj faglighed, tryghed og tillid, kreativitet og fællesskab.
VÆRDIREGELSÆT Lergravsparkens Skoles værdigrundlag og handleplan. Lergravsparkens værdigrundlag bygger på høj faglighed, tryghed og tillid, kreativitet og fællesskab. Derfor er det skolens opgave at tilrettelægge
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereTil klasseforældrerådet på Dronninglund Skole
Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3
Læs mereHandleplan for inklusion 2014
Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD
ANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er, når vi kan føle tryghed i fællesskabet ti l trods for vores forskelligheder. Hvad forstår vi ved mobning?
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages
Læs mereFÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST
FÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST Velkommen til fortsat læring på Havepladsvej I Kirstinebjergskolen går eleverne i 7. 9. klasse på forskellige linjer. På linjerne modtager eleverne undervisning i alle folkeskolens
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mere