Beskæftigelsesplan 2014 (udgave af 30. januar 2014)

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 (udgave af 30. januar 2014) Side 1 af 46 udgave af kl. 10:03:24

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskæftigelsesplanens indhold og opbygning Overordnet strategi: Tidlig, aktiv og virkelighedsnær indsats Tidlig indsats, fokus på varighed og varig tilknytning En aktiv indsats Strategi for den virkelighedsnære og virksomhedsrettede indsats Kvalitetssikring af tilbud og sikring af jobeffekt De beskæftigelsespolitiske mål Ministermål 1 flere unge skal have en uddannelse Data og analyse Prognose og mål for Strategi for flere unge i erhvervskompetencegivende uddannelse Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Data og analyse Prognose og mål for Strategi for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Data og analyse Prognose og mål for Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Data og analyse Mål for Strategi for tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Lokalt mål 1: forebyggelse af langvarige sygedagpengeforløb Data og analyse Mål for Strategi for forebyggelse af sygedagpengeforløb over 26 uger Lokalt mål 2: Langsigtet indsats for at øge arbejdskraftudbuddet Data og analyse Mål for Strategi for den langsigtede indsats for at øge arbejdskraftudbuddet Det kommunale budget Kommunalt netto-budget Benchmarking, klynger og nøgletal Tillæg 1 - målsætninger for ministermål og lokale mål Mål for fuldtidspersoner på ydelser Resultatstyring Tillæg 2 - LBR s plan for virksomhedsrettet indsats Tillæg 3 - Høringssvar til Beskæftigelsesplan Høringssvar til Beskæftigelsesplanen fra LBR Høringssvar til Beskæftigelsesplanen fra BRHS Tillæg 4 budgetaftalens konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen Side 2 af 46 udgave af kl. 10:03:24

3 1 Indledning Beskæftigelsesplanen er den overordnede plan for beskæftigelsesindsatsen i Holbæk Kommune. Planen udarbejdes hvert år på baggrund af rammer og retningslinjer fra Beskæftigelsesministeriet i et samarbejde mellem bl.a. Det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR), Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse samt Holbæk Arbejdsmarkedscenter. Beskæftigelsesplanen samler udfordringer, mål og strategier for de nationale og lokale beskæftigelsesmål, der er udpeget som de væsentligste strategiske og aktuelle udfordringer på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesplanen er således ikke en fuldstændig fortegnelse over alle aspekter af beskæftigelsesindsatsen eller en virksomhedsplan for Holbæk Kommunes Arbejdsmarkeds- eller Jobcenter, men en fokuseret analyse af de politiske mål, og en beskrivelse af de strategier og indsatser, der er vejen til at opfylde de politiske mål. Opfølgningen på disse mål er omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem politikere og administration om status, udvikling og ændringer i beskæftigelsesindsatsen. Strategierne er beskæftigelsesplanens bedste bud på, hvordan målene indfries. Bedste bud, fordi arbejdsmarkedet er dynamisk, og beskæftigelsesindsatsen og strategierne tilrettelægges derfor således, at Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse er i stand til løbende at tilpasse og optimere indsatsen i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Indsatserne er de konkrete bud på hvordan beskæftigelsesindsatsen mest effektivt kan tilrettelægges og udføres, og den lokale indsats tilpasses løbende i dialog mellem Arbejdsmarkedscenterets medarbejdere og ledelse, samt LBR og Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse. Holbæk Kommune betragter den kommunale beskæftigelsesindsats som et vigtigt bidrag til en effektiv og sammenhængende regional og national beskæftigelsesindsats, og ønsker også derfor at fortsætte og videreudvikle det brede samarbejde med bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutionerne, det lokale erhvervsliv, beskæftigelsesregionen, de praktiserende læger og sundhedssektoren, leverandører og aktører på beskæftigelsesområdet, samt ikke mindst a-kasser og faglige organisationer, for at sikre en beskæftigelsesindsats, der gør brug af alle interessenters kompetencer til gavn for de ledige og erhvervslivet. Holbæk Arbejdsmarkedscenters mission er: at sikre at arbejdsudbuddet i Holbæk Kommune er så stort og velkvalificeret som muligt, samt at beskæftigelsen er så høj som muligt. 1.1 Beskæftigelsesplanens indhold og opbygning Forskning på beskæftigelsesområdet viser, at der er strategier og redskaber der er mere effektive end andre, og at disse strategier og redskaber giver resultater på tværs af forsørgelsesgrundlag, sygdom eller afstand til arbejdsmarkedet. Denne viden ligger til grund for Holbæk Kommunes overordnede strategi for beskæftigelsesindsatsen. Både for den indsats der udføres under de 6 mål, men også for den indsats, der ligger udover målsætningerne, eller som løbende måtte udvikle sig gennem året. Den overordnede strategi, herunder den tidlige, aktive og virksomhedsrettede indsats beskrives i kapitel 2. I kapitel 3 gives en analyse, prognose, målfastsættelse, strategi og indsats for hvert af de 6 mål, og i de følgende kapitler tilføjes bl.a. det kommunale budget, LBR s Plan for Virksomhedsrettet indsats og andre bilag, der hver for sig og på forskellig vis kvalificerer planens centrale kapitler 2 og 3. Side 3 af 46 udgave af kl. 10:03:24

4 2 Overordnet strategi: Tidlig, aktiv og virkelighedsnær indsats Forskning, forsøg og projekter på beskæftigelsesområdet viser med større og større tydelighed, at der er strategier og redskaber der virker bedre end andre på tværs af forsørgelsesgrundlag, sygdom eller afstand til arbejdsmarkedet. Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats baserer sig på denne viden. Forskningen viser bl.a., at: Uanset forsørgelsesgrundlag, er ledighedsperiodens længde afgørende for at fastholde arbejdsidentitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Risikoen for permanent udstødning fra arbejdsmarkedet stiger eksponentielt over tid. Derfor skal ledige borgere sikres en tidlig indsats. Uanset forsørgelse eller sygdom, giver det en hurtigere tilbagevenden eller fastholdelse på arbejdsmarkedet at være i et aktivt tilbud, frem for ikke at være i et aktivt tilbud. Uanset forsørgelsesgrundlag og afstand fra arbejdsmarkedet gælder det, at jo tættere på arbejdsmarkedet og virkeligheden det aktive tilbud er, jo højere effekt har det. Derfor skal alle borgere i den udstrækning og omfang det er muligt sikres tilbud der i højest mulig grad afspejler den virkelighed, der er den enkelte lediges job- eller uddannelsesmål. Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats fokuserer derfor altid på en tidlig, aktiv og virkelighedsnær indsats uanset borgerens forsørgelsesgrundlag. 2.1 Tidlig indsats, fokus på varighed og varig tilknytning Risikoen for permanent udstødning fra arbejdsmarkedet stiger eksponentielt med varighed af den enkeltes ledigheds- eller sygdomsforløb. Jobcenteret vil derfor løbende tilpasse arbejdsgange for visitation, tilbud og indsats således, at: der tages kontakt og visiteres så hurtigt det er muligt og giver mening der følges op ved hhv. 4, 13, 26, 39 og 52 ugers ledighed eller sygdom. Disse milepæle kan dog variere på baggrund af den enkelte sag, men mere overordnet på baggrund af variationer over den ledige eller sygemeldtes rettigheder og pligter som følger af den enkeltes forsørgelsesgrundlag. Tendensen på tværs af lovgivning er dog, at rettigheder og pligter i højere grad afgøres af den enkeltes afstand til arbejdsmarkedet end den enkeltes forsørgelse, samt at kommunerne i højere grad forpligtes dels økonomisk og dels i forhold til borgernes rettigheder tidligere og tidligere i en borgers ledigheds- eller sygdomsforløb. Ændringer i beregningen af den enkelte borgers anciennitet på en offentlig ydelse medfører et sundt og naturligt fokus på forebyggelse af tilbagefald fra job eller uddannelse til offentlig forsørgelse. Op i mod 50 % af de borgere, der går fra kontanthjælp til job eller uddannelse, kommer i løbet af 26 uger tilbage til kontanthjælpssystemet. Det betyder, at det i endnu højere grad end nu, er vigtigt at sikre realisme og kvalitet i den enkelte lediges job- eller uddannelsesplan. Herunder i høj grad at arbejde med at få borgerne i ordinær uddannelse, og bruge alle de lovgivningsmæssige muligheder for at sikre overgang og fastholdelse i job og uddannelse for borgerne. Den lovgivningsmæssige udvikling vurderes samlet at sikre borgerne en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet og er dermed til gavn for både den enkelte og samfundet. Det er dog også væsentligt for effektiviteten af indsatsen, at der generelt fokuseres på en udstrakt administrativ digitalisering og borgernes digitale selvbetjening i beskæftigelsesindsatsen. Side 4 af 46 udgave af kl. 10:03:24

5 2.2 En aktiv indsats De politiske pejlemærker for Holbæk Kommunes aktiveringsindsats er, at: tilbud først og fremmest skal lede til eller have fokus på ordinær beskæftigelse og uddannelse tilbud skal være rettet mod arbejdsmarkedets behov tilbuddene hver for sig har effekt, og at der vælges det tilbud og de redskaber der forventeligt har den største effekt for den enkelte ledige et tilbud skal være relevant og meningsfuld for den enkelte, og at borgerne oplever at tilbuddene er en reel hjælp til at komme i job eller uddannelse tilbud generelt bidrager til opkvalificering af arbejdsstyrken og at unge uden uddannelse så vidt muligt kommer i uddannelse faglige organisationer og a-kasser løbende inddrages i udførelsen af aktiveringsstrategien Viden om redskaber og effekt samt aktiveringsstrategien betyder, at Holbæk Kommune ønsker at have en høj aktiveringsprocent og at hæve den andel af aktiveringen, der er virksomhedsrettet. Der er overordnet set 3 redskaber: løntilskud, virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering herunder uddannelse. Udover de overordnede 3 redskaber skal der også fokuseres på voksenlærlingeordningen, jobrotation og mentorordninger, samt på metode og redskabsudvikling i samarbejde med bl.a. LBR. Den aktive indsats udføres af Jobcenterets mange gode samarbejdspartnere, herunder Holbæk Kommunes Kompetencecenter. I takt med ledighedsudviklingen og ændringer i de lediges profil, udvikles tilbuddenes art og omfang, men uanset hvilket aktivt tilbud den ledige er i gælder det, at tilbuddet skal bringe den ledige i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Derfor måler og kvalitetssikrer jobcenteret løbende de aktive tilbud, så der er sammenhæng mellem tilbud, indsats og effekt, - uanset, om tilbuddet udføres af en ekstern eller intern leverandør. 2.3 Strategi for den virkelighedsnære og virksomhedsrettede indsats Det skal uanset beskæftigelsesindsats tilstræbes, at de tilbud borgerne modtager i videst mulig omfang ligner og foregår så tæt på det arbejdsmarked som tilbuddet arbejder for at borgeren kan blive en del af. Det betyder at bl.a., at: Nytteindsats skal være relevant arbejde Uddannelse og opkvalificering skal rette sig mod konkrete jobåbninger eller brancher med gode beskæftigelsesmuligheder Ledige skal mødes med samme forventninger til deltagelse og engagement, som ville gælde på en almindelig arbejdsplads Den virkelighedsnære indsats i høj grad er en virksomhedsrettet indsats Den virksomhedsrettede indsats er både den service og det samarbejde der naturligt ydes af Jobcenterets virksomhedskonsulenter, men også den indsats som alle øvrige medarbejdere, aktører og samarbejdspartnere yder i deres arbejde med borgerne. For alle dele af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og blandt samarbejdspartnerne er i sidste ende en indsats rettet mod at skabe en varig relation mellem en virksomhed og en medarbejder. En aktiv virksomhedsrettet indsats bør udføres i et godt og konstruktivt samarbejde med de faglige organisationer. Organisationerne deler jobcenterets ambition om at udvide og udvikle den ledige arbejdsstyrke, uden at forstyrre den frie konkurrence mellem virksomheder, eller skabe uhensigtsmæssige forhold for den beskæftigede arbejdsstyrke. Holbæk Kommune går som arbejdsgiver forrest for at sikre virksomhedsrettede tilbud i den kommunale organisation. Dette gennem løntilskudsjob, virksomhedspraktikker, nytteindsats og oprettelsen af virksomhedscentre. Holbæk Kommune går som arbejdsgiver ligeledes forrest for at give borgere på førtidspension mulighed for et job med løntilskud. Side 5 af 46 udgave af kl. 10:03:24

6 2.4 Kvalitetssikring af tilbud og sikring af jobeffekt. Det er vigtigt at de aktive tilbud gør en forskel for den enkelte borger. Derfor er af kvalitetssikring af tilbud en hjørnesten i en effektiv og målrettet indsats. Der er udarbejdet en strategi for kvalitetssikring og tilbudsstyring baseret på følgende elementer: Udbud og kontrakter Effektmålinger Brugertilfredshedsmålinger Opfølgning og tilsyn Det daglige samarbejde mellem aktør og jobcenter Udbud og kontrakter Køb af aktive tilbud sker som udgangspunkt gennem udbud, og der udarbejdes kontrakt og arbejdsgange for alle tilbud og forløb, uanset om et dette varetages af en intern eller ekstern leverandør, og både med og uden myndighed (Anden Aktør). Alle tilbud købes, administreres, vurderes og måles på samme vilkår. Effektmålinger Der udarbejdes faste målinger af beskæftigelseseffekt på alle tilbud for hhv. 4, 13, 26, 39 og 52 ugers sigte fra tilbudsstart. Effektmålinger på 13 ugers sigte behandles politisk og fremlægges på møder med leverandører og andre aktører og offentliggøres på jobcenterets resultatside på Holbæk Kommunes hjemmeside. Målinger for hhv. 39 og 52 uger udarbejdes for at kunne måle tilbagefald til ydelsen og dermed kvalitetssikre den langvarige effekt af tilbuddene. Brugertilfredshedsmålinger Der udarbejdes kvartalsvise brugertilfredshedsmålinger blandt borgere i aktive tilbud hos anden aktør/leverandør. Brugertilfredshedsmålingerne behandles politisk og fremlægges på møder med leverandører og andre aktører og offentliggøres på jobcenterets resultatside på Holbæk Kommunes hjemmeside. Opfølgning og tilsyn Alle tilbud modtager hvert år et anmeldt og et uanmeldt tilsyn. Hvis effektmålinger, brugertilfredshedsmålinger, henvendelser fra borgere, samarbejdspartnere eller afrapportering fra jobcenterets egne medarbejdere giver anledning hertil, kan tilbud opleve at modtage flere uanmeldte besøg, ligesom der kan indledes en tættere dialog med det formål at kvalitetssikre, udvikle eller afvikle tilbuddet. Det daglige samarbejde Jobcenteret oplever på alle niveauer at have et godt samarbejde med både interne og eksterne leverandører, samt Andre Aktører. Det daglige samarbejde foregår primært: på borgerniveau mellem den enkelte jobkonsulent og tilbuddets medarbejdere på tilbudsniveau mellem jobcenterets tovholder og lederen eller tovholdet af tilbuddet på indsatsniveau mellem jobcenterets ledelse og tilbuddets eller udbyderens ledelse På tilbuds- og indsatsniveau understøttes dialogen af arbejdsmarkedscenterets interne administration, som er ansvarlige for udbud og kontrakter. Der afholdes halvårlige møder for de ledere og medarbejdere der udfører de aktive tilbud samt jobcenterets ledelse, sekretariat og tilbudstovholdere (fra de enkelte myndighedsafdelinger/-indsatser). Disse møder opleves af både jobcenter og leverandører som værdifulde og medvirkende til at sikre den gode dialog om den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet og fremtidige politiske prioriteringer, der tilsammen har betydning for både de enkelte aktørers virksomhed og jobcenterets indsats. Side 6 af 46 udgave af kl. 10:03:24

7 3 De beskæftigelsespolitiske mål Arbejdsmarkedet gennemgår i disse år betydelige forandringer, der er accelereret af den økonomiske krise og af demografiske bevægelser der gør, at der nu og i årene frem er en stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Udfordringen på den korte bane er derfor at undgå langtidsledighed og udstødning fra arbejdsmarkedet, mens vi på den lange bane står over for at mangle arbejdskraft, og ikke mindst kvalificeret arbejdskraft. For samtidig med den demografiske udvikling der betyder, at der bliver færre i arbejdsstyrken til at forsørge flere udenfor arbejdsstyrken, vil karakteren af jobs skifte fra industrielt og manuelt arbejde, til job i servicesektoren samt jobs, der kræver et højere kompetenceniveau. Også højere end det kompetenceniveau den nuværende arbejdsstyrke besidder. Den aktuelle krise og de langsigtede udfordringer Ledighed i pct. af arbejdsstyrken Indekseret udvikling i beskæftigelsen 8 105, ,0 95, , Holbæk Hele landet Holbæk Hele landet Holbæk Kommune har siden krisen oplevet en markant stigning i ledigheden, men dog en mere positiv udvikling på bruttoledigheden end resten af landet.. Udviklingen i beskæftigelsen er dog faldet mere end resten af landet, med et samlet fald i Holbæk på ca jobs eller over 5 %, som angivet i grafen ovenfor. Samtidig er Holbæks arbejdsstyrke ældre og har færre højtuddannede sammenlignet med det øvrige Østdanmark. De beskæftigelsespolitiske udfordringer på såvel den korte som den lange bane handler derfor om at sikre, at arbejdsstyrken er så stor og velkvalificeret som muligt, samt at beskæftigelsen er så høj som muligt. Det er derfor en central udfordring for Jobcentret at sikre, at alle ledige job bliver besat, og at medvirke til, at borgere der er mellem jobs - eller ikke er en del af arbejdsstyrken fastholder og udvikler kompetencer og arbejdsmarkedsperspektiv, for at blive en aktiv del af fremtidens arbejdsstyrke. Også på denne baggrund har den tidligere og nuværende regering gennemført eller er i gang med at gennemføre en lang række arbejdsmarkedsreformer. Ændrede regler for forsikrede ledige Dagpengereformen gennemført af den tidligere regering, er med den nuværende regering ændret gentagne gange for at afhjælpe såvel beskæftigelsesperspektivet som forsørgelsesgrundlaget for de forsikrede ledige, der er i risiko for at miste retten til dagpenge som følge af begrænsninger i ydelsens varighed. Udover dagpengerettens forlængelse med 26 uger umiddelbart efter regeringens tiltrædelse, er der indført krav om særlige beskæftigelsesindsatser, ret til særlig uddannelsesydelse og fra andet halvår af 2013 til udgangen af 2016 ret til arbejdsmarkedsydelse for denne borgermålgruppe. Der ingen tvivl om, at de gentagne ændringer ikke alene er en driftsmæssig udfordring for beskæftigelsessystemet, men også for de ledige og Side 7 af 46 udgave af kl. 10:03:24

8 a-kasserne. Samtidig udvander de løbende tilpasninger af forsikrede lediges rettigheder, den motivationseffekt, der ligger til grund for beregningerne, når indgrebene behandles politisk. Reformen og de senere ændringer heraf, danner naturligvis baggrund for målsætning og strategi for bekæmpelse af langtidsledigheden. Reform af førtidspension og fleksjob 30. juni 2012 indgik Regeringen med et bredt flertal af Folketingets partier aftale om reform af førtidspension og fleksjob. Reformen trådte i kraft 1. januar Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og derigennem forsørge sig selv. Hovedtrækkene i reformen er: - I stedet for førtidspension, skal borgerens arbejdsevne udvikles i et ressourceforløb - Der etableres tværgående rehabiliteringsteam, der kan samarbejde om borgerens plan på tværs af de kommunale myndighedsafdelinger - fleksjobordningen ændres, så borgere med meget lille arbejdsevne også kan tilkendes og opnå fleksjob Der er medio 2013 selvsagt meget sparsomme erfaringer med hvilken betydning for målsætningerne reformen har, ligesom det beskæftigelsesfaglige indhold af bl.a. ressourceforløbene er under stadig udvikling. Reformen og de foreløbige erfaringer danner baggrund for målsætning og strategi for ministermålet om bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreform Indsatsen for samme ministermål ændres også markant med den politiske aftale om kontanthjælpsreform, der er indgået 18. april 2013, og som aktuelt er i lovgivningsproces. Med reformen styrkes også incitamenter og indsats for at styrke ministermålet om, at unge skal i uddannelse. Overordnet er målsætningen for reformen, at flere skal i arbejde, og at unge under 30 år uden uddannelse skal i uddannelse. Reformen er meget omfattende og består bl.a. af følgende hovedelementer: For unge under 30: - Kontanthjælpen afskaffes for unge under 30 år uden uddannelse, og i stedet indføres uddannelseshjælp på niveau med SU. De unge, der ikke er uddannelsesparate, får ret til et aktivitetstillæg. - Uddannelsespålæg til alle unge på uddannelseshjælp - Den aktive indsats for unge omlægges til at have entydigt fokus på at hjælpe den enkelte i uddannelse og efterfølgende støtte den unge i overgangen fra at være i beskæftigelsessystemet til uddannelse. - Fremover er målet, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan eksempelvis være i et UU center eller på en erhvervsskole. - Særlig indsats for enlige forsørgere, unge under 18 år og andre udsatte grupper. For unge over 30: - Matchsystemet afskaffes, og der indføres et visitationssystem for kontanthjælpsmodtagere. - Voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der vurderes parate til at kunne komme i arbejde, er jobparate. - Voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der ikke vurderes parate til at kunne komme i arbejde, er aktivitetsparate. - alle voksne kontanthjælpsmodtagere og unge med kompetencegivende uddannelse skal udarbejde CV. - Krav om at arbejde for kontanthjælpen (nytteindsats) - Særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have en ekstra indsats, bl.a. ret til mentor - Helhedsorienteret sagsbehandling med koordinerende sagsbehandler Side 8 af 46 udgave af kl. 10:03:24

9 Reform af sygedagpenge Kontanthjælpsreformen er endnu ikke udmøntet i lovgivning, hvilket naturligt påvirker kommunernes mulighed for at beskrive indsatsen i Samtidig forventes det, at de overnævnte reformer suppleres af en reform af sygedagpenge. Det er forventningen at reformen af sygedagpenge - som reformen af kontanthjælp - vil fokusere på en tidlig indsats, forløbenes varighed samt tværgående afklaring og sagsbehandling. På denne reformbaggrund opstiller Beskæftigelsesministeren og Holbæk Byråd følgende nationale og lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 i Holbæk Kommune: Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Ministermål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Lokalt mål 1 Begrænsning af langvarige sygedagpengeforløb Jobcentret skal sikre at andelen af borgere med et sygedagpengeforløb over 26 uger begrænses mest muligt. Lokalt mål 2 - Langsigtet indsats for at øge arbejdskraftsudbuddet Jobcentret skal øge arbejdskraftudbuddet I det følgende beskrives hvert mål med en selvstændig analyse, målfastsættelse, strategi og indsats. Der er - med mindre andet er angivet - tale om tal alene for Holbæk Kommune og da målfastsættelsen for ministermålene tager udgangspunkt i tal og materiale fra vil alle data og analyser tage udgangspunkt heri. Side 9 af 46 udgave af kl. 10:03:24

10 3.1 Ministermål 1 flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. (ledige mellem 18 og 29 år defineres som unge) Ungdomsuddannelse og bekæmpelse af ungeledighed har stor national og lokal politisk bevågenhed. Holbæk Kommune vil derfor også i 2014 gøre en særlig indsats for, at unge under 30 år går i uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Uddannelse som en succesfuld start på arbejdslivet, er i stor udstrækning forudsætningen for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet Data og analyse Unges uddannelsesniveau Antal unge fordelt på alder og andel af uddannelse Grundskole Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Uddannelse uoplyst år år år Ovenfor er unge i Holbæks højest fuldførte uddannelsesniveau i 2011 angivet i procent fordelt på aldersgrupper. Særligt interessant er andelen af årige og årige alene med grundskoleuddannelse. Disse unge vil statistisk set have en markant ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig har 8 % af de årige ikke gennemført en yderligere uddannelse efter det almene gymnasium. Disse unge har også en forhøjet risiko for ringere arbejdsmarkedstilknytning. Andelen af unge alene med en almengymnasial uddannelse falder fra 21 til 8 % blandt de årige. Dette i høj grad fordi de går i gang med en videregående uddannelse. Unges uddannelsesvalg 40 % i alderen opnår en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er meget positivt, men påpeger samtidig den ubalance der er mellem udskolingselevernes første valg af ungdomsuddannelse og den uddannelse de senere opnår. For som det fremgår af nedenstående tabel, valgte kun 6,9 % af Holbæks 9. klasses afgangselever i 2011 en erhvervsfaglig uddannelse, hvorimod 30,3 % valgte at gå direkte videre til en gymnasial uddannelse. Af den meget store andel på 56,5 % som valgte 10. klasse, vælger 2 ud af 3 senere at gå i gymnasiet. En uforholdsmæssig stor andel af en ungdomsårgang gennemfører således en gymnasial uddannelse uden at denne fører til at de unge påbegynder en videregående uddannelse. Af samme årsag fokuserer ministermålet på erhvervskompetencegivende uddannelse, - en definition af uddannelse, hvor gymnasiale uddannelse ikke indgår. Der synes også derfor at være en ikke ubetydelig opgave i at sikre kvalitet og realisme i den unges første uddannelsesvalg. Side 10 af 46 udgave af kl. 10:03:24

11 Fokus på frafald og fastholdelse Uanset uddannelsesvalg, er udfordringen ikke at få Holbæks unge i gang med en uddannelse, men at få dem til at gennemføre den uddannelse de har valgt. Der arbejdes bredt i UU, uddannelsessektoren og beskæftigelsesområdet med at kvalitetssikre såvel vejledningen og uddannelsesvalget, som fastholdelse og gennemførelse af valgt uddannelse. Og der henvises for nærmere information om handleplaner og initiativer, til bl.a. UU og ungdomsuddannelsernes hjemmesider. Langsigtet uddannelsesniveau De ovenstående data har indtil videre haft fokus på en enkelt årgang, En langsigtet fremskrivning af forventet uddannelsesniveau kan ses af Undervisningsministeriets Profilmodel der viser, hvor stor en del af en ungdomsårgang, der forventes at have gennemført hhv. en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelse, eller en videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. Modellen opdateres hvert år af Undervisningsministeriet og kan ses via Resultaterne på landsplan fra Profilmodel 2011 viser, at 92 procent forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, 59 procent forventes at opnå en videregående uddannelse og 27 procent forventes at opnå en lang videregående uddannelse, i løbet af 25 år efter afslutningen af niende klasse. For Holbæk er tallene hhv. 92, 56 og 21 %. Holbæk Kommune ligger således på gennemsnittet for ungdomsuddannelse, men lavere end landsgennemsnittet på videregående og lang videregående uddannelse. Side 11 af 46 udgave af kl. 10:03:24

12 Unge på offentlig forsørgelse Der er fra 2008 til 2012 sket en markant stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Siden 2010 skyldes stigningen dog i langt overvejende grad netop en stigning af antallet af unge på kontanthjælp. Samtidig har forholdet mellem jobklare kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 ændret sig, så der nu er langt flere på ydelsen med andre problemer end ledighed. Dette fremgår af nedenstående grafer Unge på offentlig forsørgelse I alt A-dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Kontanthjælp I alt A-dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Kontanthjælp Unge på KTH fordelt på match Aksetitel Matchkategori i alt Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Hovedparten af de ledige unge står således uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og i stigende grad med andre problemer end ledighed. Stigningen i særligt svage unges ledighed og det markante fokus på uddannelse uanset den enkelte unge lediges udfordring, giver således Side 12 af 46 udgave af kl. 10:03:24

13 anledning til at beskæftigelsesområdet, grundskolen, UU, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet i endnu højere grad udvikler sammenhængende og fleksible forløb, der kan medvirke til at øge andelen af unge, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgrad i beskæftigelsesindsatsen Den uddannelsesmæssige udfordring for især de årige ses også af baggrundsdata for ministerens mål for hvor stor en andel af de unge der i stedet for at modtage offentlig ydelse, skal fastholdes i ordinær uddannelse. Januar til december 2012 Antal ydelsesmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgrad (ministermål) Alder i alt år år år Alder i alt år år år Holbæk Hele landet I alt A-dagpenge Kontanthjælp I alt A-dagpenge Kontanthjælp ,2 31, , ,2 0 23,9 23, ,9 32, , ,2 28,5 21,5 11, ,4 22,8 19,6 13, ,7 28,5 21,7 10,4 Som det ses af tabellen, har Holbæk på alle segmenter en højere uddannelsesgrad i beskæftigelsesindsatsen end resten af landet. Dog falder uddannelsesgrad markant for de årige. Dette repræsenterer en stor udfordring i beskæftigelsesindsatsen, og adresseres også i kontanthjælpsreformen, hvor incitamenterne ift. ydelsesniveauer og uddannelse skærpes Prognose og mål for 2014 Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en opgørelse over den historiske uddannelsesgrad for Holbæk Kommune. I 2012 ligger Holbæk over landsgennemsnittet og også over gennemsnittet for Beskæftigelsesregionen, der vurderer, at den samlede uddannelsesgrad for Østdanmark vil stige 7,2 %-point til i alt 26 % med udgangen af Holbæk Kommune ønsker fortsat at være ambitiøse på vegne af unge ledige a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, og opstiller på den baggrund følgende målfastsættelse for BP2014: Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være 28 %, svt. en stigning på 7,8 procentpoint fra december 2012 til december Strategi for flere unge i erhvervskompetencegivende uddannelse Unge uden erhvervskompetence er borgere under 30 år, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller førtidspension. Denne definition går således på tværs af forsørgelsesgrundlag, sektorer og forvaltningsenheder. For unge og andre ledige med ingen eller kort arbejdserfaring, er det særligt vigtigt, at modtage et tidligt, aktivt og virkelighedsnært tilbud, der kan lede til en kompetencegivende uddannelse og/eller ordinært arbejde. Beskæftigelsesindsatsen for unge ledige har længe været en tidlig, aktiv og virkelighedsnær indsats med fokus på uddannelse i bred forstand. Tilbud og afklaringsproces mod job og uddannelse iværksættes i umiddelbar forlængelse af borgerens henvendelse i jobcentret, og det tidligere lovkrav om 6 måneders sammenhængende plan fastholdes som ambition for at sikre at Side 13 af 46 udgave af kl. 10:03:24

14 unge med uddannelse kommer i job og at unge uden uddannelse kommer i uddannelse. Hvis unge uden uddannelse skal i uddannelse, er det afgørende vigtigt, at: - der hos hver enkelt ung skabes ejerskab til og motivation for mål og formålet med at tage en uddannelse - der udvikles samarbejder og ejerskab til opgaven på tværs af grundskole og ungdomsuddannelsessektoren, erhvervslivet samt UU, beskæftigelses- og socialområdet. Unge med uddannelse - afklares ift. jobsøgningskompetencer, og målet er at finde eller vende tilbage i job. Der iværksættes en tidlig og virksomhedsrettet indsats med virksomhedspraktik, offentlige og private løntilskudsjob ved ledighedsperiodens start, samt eventuel nytteindsats for særligt ledige med gentagne ledighedsperioder eller hvor det i øvrigt skønnes at bringe den unge hurtigere i beskæftigelse eller ordinær efter- eller videreuddannelse. Unge uden uddannelse - screenes ift. hvorvidt de vurderes umiddelbart uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Der arbejdes for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse uanset forsørgelse og screening målrettet med afklaring og motivation til uddannelse. Der arbejdes mod ordinær uddannelse, sekundært med forløb, hvor de forskellige ungdomsuddannelsesmuligheder kombineres. Det kan fx være i fleksible forløb, hvor produktionsskolernes tilbud kombineres med praktikpladser, mesterlære, snusepraktik og relevant studie- eller fritidsjob. Én ting er dog at få unge ledige til at påbegynde en uddannelse, noget andet at fastholde dem i uddannelse. Ungeindsatsen i jobcenteret har derfor sammen med UU et generelt fokus på de unge der er frafaldstruede og dermed er i risiko for igen at blive en del af kontanthjælpssystemet. Derudover iværksættes i samarbejde med Kalundborg og Odsherred Kommuner et samarbejde med i første omgang EUC Nordvestsjælland om en fysisk fremskudt ungeindsats med det formål at fastholde unge i uddannelse, og samarbejdet styrkes med alle uddannelsesinstitutionerne gennem øget brug af bl.a. mentorordninger, meritoverførsel mellem ungdomsuddannelserne, fleksibel uddannelse, sikring af fremmøde og fokus på overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Forsikrede ledige uden uddannelse afklares til uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, med det mål at motivere til ordinær uddannelse i samarbejde med den faglige organisation. Unge på sygedagpenge aktiveres, hvis det skønnes at bringe dem hurtigere tilbage i job. Aktivitetsparate uden uddannelse afklares til uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der iværksættes aktivt tilbud, der afklarer og forbereder til uddannelse, også gennem nytteindsats og virksomhedsrettede tilbud. Borgerne afklares i forhold til uddannelsesbarrierer, herunder screening for FVU (Forberedende Voksen Undervisning) og muligheden for virksomhedsbaseret uddannelse, et styrket fokus på ErhvervsGrundUddannelse (EGU) samt Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU). Der arbejdes på at sikre overgang til og fastholdelse i uddannelse ved udstrakt brug af mentorer fra såvel jobcenteret som de respektive uddannelser. Alle unge, udsatte kontanthjælpsmodtagere skal modtage en aktiv indsats, og ingen må gå passive. Den aktive beskæftigelsesindsats for unge, udsatte kontanthjælpsmodtagere, er en central del af Holbæk Kommunes arbejde med det politiske pejlemærke Uddannelse til alle under 30 år, hvor målet er, at alle unge under 30 år enten er under uddannelse eller i job. De årige Gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning søges alle årige, der ikke er i job eller uddannelse, at blive afklaret, motiveret og forberedt til dette, fx gennem aktive tilbud, fritidsjob Side 14 af 46 udgave af kl. 10:03:24

15 eller andre jobrettede aktiviteter indtil uddannelsesstart. Der anvendes straks-aktivering ved frafald og der er samarbejde med centrale interessenter. Side 15 af 46 udgave af kl. 10:03:24

16 3.2 Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Holbæk Kommune har en stor udfordring i at sikre, at antallet af personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension begrænses mest muligt. Dette både af hensyn til den enkelte borgers mulighed for at fastholde perspektiv og identitet på arbejdsmarkedet, og af hensyn til arbejdsudbuddet og samfundets samlede økonomi. Med reformen af fleksjob og førtidspension er dette perspektiv styrket. Og selvom ministermålet alene fokuserer på tilgang til førtidspension, er det væsentligt for Holbæk Kommune fortsat at holde fokus på tilgangen til alle forsørgelsesordninger på særlige vilkår, da hovedformålet med reformen og indsatsen er at styrke den almindelige aktive indsats i normalindsatsen, for derigennem at opnå den konsekvens, at færre tilkendes permanent offentlig forsørgelse Data og analyse Antal og andel på permanent offentlig forsørgelse Mere end 12,5 % af arbejdsstyrken i Holbæk modtager ledighedsydelse, er i fleksjob eller på førtidspension. I Danmark er andelen 11 %. Holbæk Kommune har derfor en udfordring i et højt niveau af borgere på permanent offentlig forsørgelse, særligt på førtidspension. Antal fuldtidspersoner Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob I alt Der er i perioden 2008 til 2011 en fortsat stigning i det samlede antal borgere på permanente forsørgelsesordninger. Tendensen er dog vendt i 2012, hvilket skyldes et fald i antallet af førtidspensionister. Dvs. der er overgået flere førtidspensionister til alderspension mv. (folkepension), end der er tilkendt nye førtidspensioner. Forskellen på ind- og udflytninger er meget lille og kan derfor ikke forklare faldet. Tilgang til permanent offentlig forsørgelse Én ting er altså niveauet, noget andet tilgangen. Hvor niveauet fortæller om tidligere tiders indsats, fortæller tilgangen noget om den nuværende indsats, og hvilken tilkendelsespraksis der føres. I nedenstående tabel ses tilgangen til permanent forsørgelse igennem 2011 og Holbæk Ydelsesgrupper i alt Fleksjob og Ledighedsydelse Førtidspension Hele landet Ydelsesgrupper i alt Fleksjob og Ledighedsydelse Førtidspension Tilgang til permanente forsørgelsesordninger det seneste år dec-11 mar-12 jun-12 sep-12 dec Ministermålet beregnes som de personer, der de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang enten modtog ledighedsydelse, førtidspension eller kom i fleksjob. Tallet for december 2011 omhandler altså perioden januar 2011 til og med december Som det ses, har Holbæk en stabilt faldende tilgang i alt igennem 2012, særligt på førtidspension. Dette ses endnu tydeligere, når samme tal indekseres. Side 16 af 46 udgave af kl. 10:03:24

17 110 Indekseret tilgang til permanent forsørgelse Aksetitel dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Holbæk indeks i alt HOLB Fleks og LY HOLB FØP DK indeks i alt DK Fleks og LY DK FØP Siden løbende år målt december 2011 (indeks 100) og til december 2012, har Holbæk et fald på tilgang til førtidspension på 38 % (indeks 62) hvor hele landet har et fald på 15 % (indeks 85). Det er altså i endnu højere grad end resten af landet, lykkes Holbæk at standse tilgangen til førtidspension Prognose og mål for 2014 Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af reformen af førtidspension og fleksjob udarbejdet prognose for udviklingen i tilgangen til førtidspension, og vurderer, at tilgangen til førtidspension i Østdanmark i 2014 vil falde 21 pct. fra december 2012 til december Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har udarbejdet en teknisk fremskrivning for den forventede tilgang i Holbæk på baggrund af ministeriets prognose: Andel af landstilgang (ekskl. Uoplyst) Tilgang 2012 Reformforudsætninger 2013 Reformforudsætninger 2014 Gns. tilgang år +40 år I alt år +40 år I alt I alt Antal Udvikling Antal Udvikling ,5% 1,4% 1,4% ,3% 154-0,1% Beskæftigelsesregionen vurderer at Holbæk i 2014 vil have en tilgang på 154 førtidspensionister. Dette forventede antal vurderes af Arbejdsmarkedscenteret at være højt, idet tilgangen fra var høj på baggrund af en politisk prioritering og fordi antallet af tilkendelser efter ny reform igennem 2013 vurderes at blive 100 over hele året. Arbejdsmarkedscenteret vurderer derfor, at ministeriets og regionens tekniske målberegning om 154 tilkendelser gennem 2014 kan skærpes således, at Holbæk Kommune opstiller følgende målfastsættelse for BP2014: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 100 personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på 35 % fra december 2012 (154 personer) til december Jobcenteret skal i 2014 sikre oprettelsen af minimum 30 mikro-fleksjob i den offentlige sektor. Side 17 af 46 udgave af kl. 10:03:24

18 3.2.3 Strategi for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet. For at sikre flest mulige borgeres arbejdsevne og arbejdsmarkedsidentitet, sikres en aktiv linje på alle ydelser for at fastholde og udvikle borgerens arbejdsevne og arbejdsidentitet og dermed mindske tilgangen til permanente forsørgelsesordninger. Holbæk Kommune vil fastholde en positiv beskæftigelsesambition på alle borgeres vegne og sikre, at der altid arbejdes mod arbejdsmarkedet så længe dette perspektiv er muligt. Selvom borgere på kanten af arbejdsmarkedet har komplekse og sammensatte sociale problemer, vil Holbæk Kommune: fastholde udviklingsperspektivet og en aktiv linje særligt for o langtidssygemeldte og langtidsledige på tværs af ydelser. o socialt udsatte borgermålgrupper o borgere med pt. nedsat arbejdsevne indgå i forpligtende samarbejder med socialcenteret, sundhedscenteret, sundhedssektoren m.fl. gennem rehabiliteringsenhed og i ressourceforløb i vid udstrækning anvende mentorer til at fastholde borgere i såvel virksomhedsrettede tilbud som de tværgående ressourceforløb og planer i normalindsatsen for udvikling af arbejdsevnen, der indgås med borgeren og relevante samarbejdspartnere fortsat arbejde for, at personer på førtidspension får tilbud om udvikling af resterhvervsevne og om muligt igen opnår beskæftigelse. fortsat søge samarbejde med alle virksomheder om at sikre relevante virksomhedsrettede tilbud med den nødvendige hensyntagen til borgerens aktuelle arbejdsevne med det formål at udvikle borgerens arbejdsevne gå i dialog med det lokale erhvervsliv om, hvordan der kan skabes mangfoldighed, udvikling og fælles værdi for såvel virksomheden som de ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Alle unge, udsatte kontanthjælpsmodtagere skal modtage en aktiv indsats, og ingen må gå passive. Den aktive beskæftigelsesindsats for unge, udsatte kontanthjælpsmodtagere, er en central del af Holbæk Kommunes arbejde med det politiske pejlemærke Uddannelse til alle under 30 år, hvor målet er, at alle unge under 30 år enten er under uddannelse eller i job. Det er væsentligt, at det naturlige fokus på at begrænse tilgangen til ministerens målsætning om førtidspension ikke medvirker en forholdsmæssig større tilgang til andre permanente forsørgelsesordninger. Derfor er der samtidig fokus på, at det samlede antal tilkendelser til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse ikke må stige. Det er derfor væsentligt, at borgere der er i risiko for at overgå til permanent offentlig forsørgelse tilbydes ressourceforløb, hvorigennem deres arbejdsevne og ikke mindst arbejdsidentitet udvikles og fastholdes. Dette sikres bedst gennem en koordineret indsats mellem særligt sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet og rigtige arbejdspladser, hvorigennem borgeren oplever at kunne bidrage positivt. Opgaven forankres derfor også som særlig opgave i virksomhedssamarbejdet og i tværgående teams såvel internt i Arbejdsmarkedscenteret, som på tværs af forvaltningsområder. Friholdte På trods af afskaffelsen af matchmodellen og begrebet midlertidigt passive, vil der stadig være borgere der er fysisk ude af stand til at modtage et beskæftigelsestilbud eller er friholdt fra kravet om at deltage af sundhedsmæssige årsager. De vil dog stadig alle have ret til bl.a. et koordinerende sagsbehandler og have mulighed for rehabilitering gennem ressourceforløb. Friholdte, kan fx være borgere der modtager et tilbud/foranstaltning i henhold til serviceloven, borgere der er indlagt eller i meget massive behandlingsforløb, borgere der afsoner domme i fængsel eller på lukkede institutioner, borgere med kritisk eller terminal sygdom mv. Om og med disse borgere vil Jobcenteret indgå institutionelt samarbejde med bl.a. sundhedssektoren og sociale myndigheder om tilbagevenden til den aktive beskæftigelsesindsats. Side 18 af 46 udgave af kl. 10:03:24

19 3.3 Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jo længere ledighedsperiode, jo større risiko for permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. Dette både fordi den ledige over tid bliver en mindre attraktiv arbejdskraft, og fordi der ved langvarig ledighed er risiko for at den ledige udvikler en ledighedsidentitet i stedet for at fastholde en arbejdsidentitet. Det er derfor en central udfordring - generelt og på tværs af forsørgelsesgrundlag, at bekæmpe langvarige ledighedsperioder. En langtidsledige er en borger der modtager a-dagpenge eller er jobparat kontanthjælpsmodtager og som har været ledig i mindst 80 % af de seneste 52 uger Data og analyse Inden krisen begyndte var antallet af både ledige og langtidsledige historisk lavt. Udviklingen i perioden 2009 til medio 2011 er da også dramatisk i antal men endnu mere i procent. Det samlede antal langtidsledige fuldtidspersoner var i borgere, heraf 82 på a-dagpenge. I 2010 var antallet af langtidsledige 619, heraf 465 på a-dagpenge. Igennem 2011 er langtidsledigheden støt faldende, og dette endda i højere grad end den almindelige bruttoledighed. Aksetitel Udviklingen i antal langtidsledige dec-08 maj-09 okt-09 mar-10 aug-10 jan-11 jun-11 nov-11 apr-12 sep-12 feb-13 I alt A-dagpenge Kontanthjælp Den endnu mere dramatiske stigning, men også i 2011 mere positive udvikling, illustreres i nedenstående graf, hvor udviklingen i Holbæk og hele landet er indekseret fra december Aksetitel Langtidsledighed indekseret dec-08 apr-09 aug-09 dec-09 apr-10 aug-10 dec-10 apr-11 aug-11 dec-11 apr-12 aug-12 dec-12 HOLB i alt HOLB ADP HOB KTH DK i alt DK ADP DK KTH Side 19 af 46 udgave af kl. 10:03:24

20 Grafen viser, at Holbæk sammenlignet med resten af landet har en markant mere positiv udvikling for både langtidsledige a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Og selvom udgangspunktet i 2008 er historisk lavt, er der stadig 2½ gang så mange langtidsledige i dag, som før krisen. (december 2012 = index 240). Stabil bruttoledighed faldende langtidsledighed Hvis der kigges isoleret på 2012, har bruttoledigheden været meget stabil. Samtidig er andelen af langtidsledige dog faldet med 25 % (index 75), hvilket betyder, at de langtidsledige får del i de jobåbninger, som de beskæftigedes overgang til folkepension og efterløn skaber. Dette bør bl.a. tilskrives den meget aktive indsats mod langtidsledighed og indsats for de udfaldstruede som bl.a. Det Lokale BeskæftigelsesRåd har i værksat Antal fuldtidsledige og andel langtidsledige (ADP) Index ADP Index andel 20 0 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Samtidig fordeler langtidsledigheden sig forskelligt fra fagområde til fagområde. Som det ses af nedenstående tabel, er der markant flest langtidsledige i 3F, HK og Kristelig a-kasse. En lang række a-kasser nærmer sig det langtidsledighedsniveau der var før krisen, og der er en del a- kasser der slet ikke har langtidsledige. dec-07 dec-08 dec-09 dec-10 dec-11 dec-12 Faglig Fælles (3F) A-kasse HK /Danmarks A-kasse Kristelig A-Kasse FOA - Fag og Arbejdes A-kasse ASE Akademikernes A-Kasse FTF- A-kasse Det Faglige Hus - A-kasse Metalarbejdernes A-Kasse Ledernes A-kasse Fødevareforbundet NNF s A-kasse Side 20 af 46 udgave af kl. 10:03:24

21 Hvis der kigges lidt nærmere på for hvem der må gøres en særlig indsats, er der sket den udvikling gennem 2011 og 12, at der nu er flere langtidsledige kvinder end mænd. Samtidig er det tydeligt, at kvinderne i højere grad modtager a-dagpenge, mens mændene i højere grad modtager kontanthjælp. 250 Køn og forsørgelse kvinder mænd 50 0 i alt adp kth Samtidig er den meget tydelige aldersbetingede langtidsledighed udjævnet, hvilket også er udtryk for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og adgangen til seniorjob år år år år alder og antal år år år år år år 65+ år Antal Den før meget tydelige overrepræsentation af ufaglærte mænd 50+ er væk, og billedet af de langtidsledige er nu langt mere nuanceret. Det er derfor vurderingen, at langtidsledigheden både hvad angår antal, faglig baggrund, køn og alder nærmer sig en normalsituation, hvorfor indsatsen i 2014 i endnu højere grad skal afspejle den diversitet der er blandt de langtidsledige. Side 21 af 46 udgave af kl. 10:03:24