Strategi og principper for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2014 til 2016
|
|
- Sidsel Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi og principper for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2014 til Målsætning for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder for fuld ligestilling og inklusion af mennesker med handicap, så vi kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. Dette skal ske på grundlag af FN s handicapkonvention og i overensstemmelse med DHF s vedtægter. 1.1 DHF arbejder for: at fremme kampen for rettigheder og inklusion af mennesker med handicap i alle livets forhold, herunder arbejdsmarkedet, uddannelse, sundhed, kulturlivet og familien. at fremme respekten for det enkelte menneske med et handicap, så den personlige værdighed, autonomi og uafhængighed af andre mennesker respekteres. at øge det øvrige samfunds opmærksomhed og forståelse for mennesker med handicaps særlige behov og alt det, som mennesker med handicap faktisk kan udrette. at forbedre den fysiske tilgængelighed. stærke medlemsbaserede organisationer af mennesker med handicap, hvor kvindelige såvel som mandlige medlemmer har en reel mulighed for deltagelse og indflydelse. DHF ser demokrati og gennemsigtighed internt i organisationen som en forudsætning for organisatorisk udvikling og for bæredygtighed på sigt. at styrke kapaciteten til rettighedsarbejde i handicaporganisationerne for at opnå reelle og blivende forbedringer af livskvaliteten hos mennesker med handicap. 2. Overordnede principper for DHF s ulandsarbejde DHF mener, at den bedste måde at støtte det enkelte menneske med et handicap på er gennem rettighedsarbejde. Rettighedsarbejde kan gennem lovgivning og udmøntning af lovgivningen medføre? blivende forbedringer for mennesker med handicap. Rettighedsarbejdet fremmes bedst ved at opbygge og / eller styrke organisationer af mennesker med handicap. DHF betragter organisationer af mennesker med handicap som de eneste legitime talerør for mennesker med handicap, hvad enten disse er medlem af en handicaporganisation eller ej. Derfor vil DHF projekter have kapacitetsopbygning af organisationer af mennesker med handicap som formål, så de kan fungere som effektive forkæmpere og talerør for mennesker med handicap i de på gældende lande. Organisering er endvidere i sig selv både en rettighed og en livsforbedring ved at skabe et frit socialt rum for mennesker med handicap. Da DHF har fokus på rettighedsarbejde, ser vi det ikke som vores rolle at yde støtte til enkelt individer. DHF mener, alle ulandsaktive organisationer og regeringsprogrammer som udgangspunkt bør integrere mennesker med handicap i deres aktiviteter. DHF ønsker at fremme dette i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH) og UdviklingsStrategisk Forum (USF). DHF har et langt tidsperspektiv i aktiviteter / projekter. Derfor arbejder vi kun i lande, der er i gang med en relativ stabil udvikling. DHF ser det ikke som sin opgave at yde nødhjælp. DHF bygger sit ulandsarbejde på tætte og langvarige partnerskaber med søsterorganisationer og andre organisationer af mennesker med handicap i ulandene. DHF betragter udviklingstrekanten som en strategisk ramme for alt vores ulandsarbejde. Blekinge Boulevard Taastrup Telefon dhf@dhf-net.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr
2 DHF har som en særlig prioritet at arbejde sammen med andre danske handicaporganisationer omkring konkrete ulandsaktiviteter. DHF laver oplysningsarbejde i Danmark, især blandt DHF s medlemmer vedrørende forhold for mennesker med handicap i ulande. Kønsaspektet DHF lægger vægt på, at projekter i ulande skal være designet således, at begge køn har lige gavn af dem og lige indflydelse på projektets udformning og udførelse. Det betyder: Kønsaspektet skal inddrages allerede under forundersøgelse og projektdesign. Kvinders deltagelse i og udbytte af projektet skal løbende evalueres gennem projektet. Hvis der i forbindelse med projektet nedsættes styregrupper, råd m.m. i ulandet, skal der så vidt muligt være ligelig repræsentation af begge køn. Bæredygtighed DHF vil arbejde for at indarbejde hensyn til bæredygtighed i alle dele af vores projektarbejde. Dette betyder: at DHF lægger stor vægt på at styrke frivillighedsprincippet hos vore samarbejdspartnere. at DHF har en stram udgiftspolitik med klare regler for diæter m.m. at lønninger, der finansieres med projektmidler, ikke er højere end almindelige markedsvilkår i det pågældende land. at projektkontorer ikke pustes op med flere ansatte og inventar, end hvad der nogenlunde kan forventes at køre videre efter projektets afslutning. at der opsættes et minimumsbudget for organisationens eksistens, og at der stilles krav om, at egenfinansieringen (egne midler og lokal støtte) er en vis procentdel af dette budget. Målet vil være, at egenfinansieringen mindst svarer til minimumbudgettet. at DHF støtter partneren i at finde, kontakte og søge støtte fra andre udenlandske donorer end DHF. Som hovedprincip bør alle DHF s partnere have mindst én anden donor end DHF. Ejerskab DHF arbejder for, at partnerne føler og reelt har ejerskab til deres projekter. Dette gøres bl.a. ved, at flest mulige afgørelser lægges ud til partneren /partnerne. Desuden er partneren hovedaktøren i identifikation, formulering, implementering (gennemførelse), monitorering (tilsyn) og evaluering af projektet. Med partneren menes ikke kun partnerens hovedsæde, men alle led i organisationen. Læring DHF arbejder for, at der foregår så stor en læring som muligt i partnerorganisationen. Opbygges der en projektstruktur, er det vigtigt, at en sådan struktur også betyder så stor grad af læring som muligt. Dette betyder bl.a., at såfremt det er nødvendigt at ansætte konsulenter til en given opgave, vil partneren blive inddraget i konsulentens arbejde. DHF ser det som sin rolle at kunne understøtte processer hos DHF s partnere på en kvalificeret måde gennem god rådgivning og en formidling af de erfaringer, DHF har opnået fra andre partnere / samarbejdslande, samt viden fra danske og skandinaviske handicapbevægelser. DHF er opmærksom på, at læringen kan være gensidig, og at DHF i Danmark kan lære af DHF s partnere i Syd. Monitorering Det er for DHF vigtigt at kunne dokumentere arbejdets effekt og heraf uddrage læring. Dette betyder, at der laves en grundig baseline (en rapport, der beskriver udgangspunktet), at der opbygges et monitoreringssystem (et system, der dokumenterer en udvikling i organisationen / projektet), og at der løbende i projektet foretages impact-studier (studier af hvilken virkning projektet har haft). Side 2 af 9
3 I dette arbejde er det fundamentalt, at partneren / partnerne bliver inddraget og har ejerskab til monitoreringen. Monitoreringens omfang skal selvfølgelig være passende i forhold til projektets størrelse og længde. Dog ses monitoreringen ikke blot i forhold til det enkelte projekt, men snarere i forhold til partnerens udvikling og de konkrete fremskridt for det enkelte menneske med handicap. Arbejdet i Danmark Arbejdet i ulandssekretariatet skal foregå på en professionel og kvalificeret måde, ansatte i ulandssekretariatet skal kunne formulere, gennemføre og evaluere projekter af høj kvalitet med samarbejdspartnerne. Ulandssekretariatet skal kunne sikre, at vi altid lever op til aftaler med donorer omkring afrapporteringer m.m. Ulandssekretariat skal kunne støtte frivillige i DHF i deres ulandsarbejde. Ulandssekretariatet skal ikke opfylde sine målsætninger isoleret fra resten af DHF. Derfor er det fortsat en vigtig prioritet, at frivillige, i det omfang de har lyst og evner til det, deltager på alle områder af DHF s ulandsarbejde, især i forbindelse med oplysningsarbejde, og at ulandsarbejde fortsat forankres i DHF som organisation. Ulandsarbejdet i DHF skal være udgiftsneutral for DHF, dvs., at alle sekretariatets udgifter med lønninger, drift og udstyr, ulandsudvalgsarbejde, projektarbejdet samt udvikling af nye projekter skal finansieres af bevilligede projekter og det administrationsbidrag, disse projekter giver. Partnerskab Kriterier for udvælgelse af partnere, som samtidig er kriterier for løbende evaluering af fortsat samarbejde. DHF s samarbejdspartnere er organisationer af mennesker med handicap, og det kan aldrig være et selvstændigt mål at styrke andre typer af organisationer, såsom organisationer for mennesker med handicap eller regeringsinstitutioner. DHF kan ikke påtage sig at hjælpe enkelt personer med handicap fra et uland. DHF mener, at demokrati, gennemsigtighed og medlemsindflydelse er kerneværdier for en organisation og en forudsætning for bæredygtig udvikling. De tre begreber er tæt forbundne, uden demokrati ingen medlemsindflydelse. Medlemsindflydelse er svær, hvis organisationen ikke er gennemsigtig, ligesom det er så-som-så med demokratiet, hvis der ikke er gennemsigtighed. Derfor lægger DHF vægt på følgende, når et partnerskab indledes: DHF s samarbejdspartnere er demokratisk funderede, hvis en organisation er ved at udvikle sig til en demokratisk organisation, kan den også accepteres som en samarbejdspartner, men så vil demokratispørgsmålet være noget af det første, der skal arbejdes med. DHF s samarbejdspartnere overholder deres egne vedtægter, f.eks. afholdes valg i overensstemmelse med vedtægterne. DHF s samarbejdspartnere er økonomisk og organisatorisk gennemsigtige. Dette indebærer f.eks. en vis kvalitet af organisationens regnskabsføring. Såfremt dette ikke findes, skal en afhjælpning af dette være noget af det første, der arbejdes med. DHF ser gennemsigtighed som fundamental for organisatorisk udvikling. Opdages problemer med gennemsigtighed, både med DHF s projektpenge og midler andre steder fra, er organisationen ansvarlig for at træffe de nødvendige afgørelser, for at DHF s samarbejde kan fortsætte. DHF s samarbejdspartnere er tilgængelige for alle de grupper af mennesker med et handicap, som de repræsenterer uanset køn, religiøst, etnisk eller politisk tilhørsforhold og arbejder for, at organisationerne inkluderer og involverer f.eks. kvinder med handicap, børn og unge med handicap, Side 3 af 9
4 mennesker med svære handicap og AIDS-ramte med handicap. DHF s samarbejdspartnere skal have en vilje til udvikling, hvilket f.eks. giver sig udtryk i en planlægning for denne udvikling og accept af, at DHF via partnerskabet tager del i denne udvikling. DHF s samarbejdspartnere har sigte mod gennem rettighedsarbejde at opnå blivende forbedringer af levevilkårene for mennesker med handicap, selvom DHF også anerkender, at det, at mennesker med handicap organiserer sig, i sig selv kan have stor værdi. Organisationer, der udspringer af andre organisationer med samme formål og målgruppe, kan normalt ikke støttes. DHF samarbejder fortrinsvis med organisationer af mennesker med fysisk handicap, men ser det også som et formål at styrke en hel handicapbevægelse i et land, hvilket kan betyde støtte til andre organisationer. Desuden kan DHF støtte paraplyorganisationer. Det vil normalt også være et udvælgelseskriterium, at en organisation prioriterer samarbejdet med resten af handicapbevægelsen i det pågældende land. DHF støtter primært søsterorganisationer, (dvs. organisationer af mennesker med fysiske handicap). Hvis DHF skal overveje at støtte organisationer af andre handicap, (f.eks. døve eller blinde), er det kun hvis der ikke er en dansk søsterorganisation i landet (dvs. en organisation af samme handicap). Principper for samarbejde i partnerskab Kortfattet kan man sige, at DHF s arbejde bygger på to hovedprincipper: På den ene side klare krav til samarbejdspartnerne og på anden side solidaritet, respekt og ligeværdighed. DHF arbejder ud fra ønsket om at indgå i længerevarende partnerskaber med vores samarbejdspartnere i Syd på 12 til 16 år. På den anden side ønsker DHF ikke blivende partnerskaber, og der skal forelægge specielle forhold for at have længere partnerskaber end 16 år. Ved indgåelse af et partnerskab og under partnerskabet skal DHF tydeligt gøre opmærksom på, at partnerskabet igen vil ophøre efter de nævnte 12 til 16 år, og der udarbejdes en exitstrategi tidligt i partnerskabet. DHF varsler samarbejdspartneren i god tid om ophør i samarbejdet (et til to år før), såfremt det ikke sker på baggrund af brud på kriterier for udvælgelse af samarbejdspartnere. Partnerskabet skal bygge på nogle klart formulerede og for begge parter velkendte spilleregler, der nedskrives i en partnerskabsaftale eller lignende dokument, og som løbende kan gøres til genstand for debat. Partnerskabet skal som et minimum revurderes hver gang, der formuleres et nyt projekt eller som minimum hvert fjerde år. DHF respekterer partnernes egne udviklingsstrategier og ønsker. Det betyder ikke, at DHF skal undlade at give udtryk for sine holdninger og meninger, da disse er nødvendige for, at partnerne ved, hvor DHF står og derved får en frugtbar dialog. DHF kan ikke forvente, at partneren i Syd tager alle DHF s forslag, holdninger og rådgivning til sig, da DHF anerkender, at først når en ide eller et andet tiltag er integreret i organisationen i Syd, vil en sådan ide give mening. DHF skal møde partnerorganisationerne med ligeværdighed og ydmyghed, som også betyder lige adgang til information. Beslutningsgange skal være gennemsigtige og det skal være klart formuleret, hvilke beslutninger der træffes hvor i forhold til samarbejdet, det er især vigtigt i forhold til de beslutninger, der kan træffes af DHF. I disse tilfælde er det vigtigt, at partneren i Syd bliver hørt, og at partnerens indvendinger og forslag bliver grundigt analyseret. DHF stiller sig solidarisk med partneren. Det betyder, at DHF, så ofte det er muligt, mødes med partnerens forskellige organisatoriske lag (medlem, lokalafdeling og hovedsæde), og at partneren ikke er i tvivl om, at de i DHF har en allieret i deres kamp for at forbedre rettighederne for deres medlemmer. Side 4 af 9
5 DHF anstrenger sig for at gøre sagsbehandling og kommunikation med partneren i Syd så kort, smidig og ubureaukratisk som muligt. DHF stiller ikke større krav til rapportering, end hvad der er behov for, og hvad partnerne reelt kan leve op til. Formater til rapportering og procedure i forhold til dette godkendes i samråd med partnerne. DHF mener, at gennemsigtighed i en partnerorganisations økonomiske forhold er altafgørende for organisatorisk udvikling, DHF s politik omkring korruption er formuleret i en antikorruptionsstrategi. 3. Strategi Strategien vil kunne blive justeret løbende med godkendelse af DHF s ulandsudvalg. 3.1 Udvikling i de enkelte samarbejdslande Latinamerika I 2013 fik DHF godkendt et Latinamerika-program, der inkluderer Bolivia, Honduras og Nicaragua. Anden fase af programmet vil blive søgt i løbet af 2015 med start i DHF ser det som en forudsætning for vellykket arbejde, at der fortsat er DHF kontorer i Bolivia og Honduras i strategiperioden. Bolivia Projektarbejdet i Bolivia er stadig i en opstartsfase, og det forventes, at støtten fortsættes mindst 10 år endnu, såfremt Bolivias bruttonationalprodukt ikke kommer over den fastsatte grænse for at modtage dansk støtte. På grund af Bolivias økonomiske fremskridt og deres regerings velvilje til at støtte sociale bevægelser, samt en veludviklet kultur for at organisere sig, forventes det, at der kan ske en forholdsvis hurtig organisatorisk udvikling. Der vil stadig i strategiperioden blive lagt vægt på organisationsopbygningen, bl.a. opbygning af helt nye nationale organisationer af mennesker med fysisk handicap og af forældre til børn med intellektuelt handicap. Mål for arbejdet i Bolivia i strategiperioden: DHF s samarbejdspartnere i Bolivia har i strategiperioden udviklet deres administrative og organisatoriske kapacitet, og der er bl.a. oprettet gennemsigtige regnskabssystemer hos partnerne. Koordineringen af Bolivias handicapbevægelse er styrket. Handicapbevægelsen har udarbejdet en alternativ rapport i forhold til handicapkonventionen. Der finder en konsolidering sted af de to nye nationale handicaporganisationer. DHF fastholder fem til syv samarbejdspartnere i strategiperioden. Honduras Projektarbejdet i Honduras er i en konsolideringsfase, og det forventes, at støtten mindst fortsættes til Honduras har bevæget sig imod en mere skrøbelig situation med politisk ustabilitet og en ekstrem social vold og politisk korruption. Under disse forhold forventes det, at hastigheden af den organisatoriske udvikling vil gå langsommere, end hvad der ellers ville være forventeligt. Det forventes, at der vil være større vægt på rettighedsarbejdet, og at der opnås konkrete forbedringer af levevilkårene for mennesker med handicap i strategiperioden. Mål for arbejdet i Honduras i strategiperioden: DHF s samarbejdspartnere har forbedret deres administrative og organisatoriske kapacitet. DHF s samarbejdspartnere øger deres medlemstal og lokalafdelinger med 20 % i strategiperioden. DHF s samarbejdspartnere opnår de første konkrete resultater af deres rettighedsarbejde. Koordineringen mellem handicaporganisationerne er blevet forbedret, ligesom koordineringen mellem FENOPDIH og FENAPAPEDISH er blevet forbedret. Side 5 af 9
6 Handicapbevægelsen har udarbejdet en alternativ rapport i forhold til handicapkonventionen. DHF fastholder fem samarbejdspartnere i strategiperioden. Det lykkedes DHF at bibeholde et velfungerende kontor i strategiperioden. Nicaragua I starten af 2016 afsluttes al økonomisk støtte til Nicaragua, som i 2013 gik fra støtte til otte partnere til en partner, som er paraplyorganisationen FECONORI. Nicaragua er det første land, hvor DHF udfaser støtten, og det vil være oplagt at fortsætte med at følge de tidligere partnere, også efter at støtten er ophørt, for at opnå erfaringer med udfasning af støtten til partnere. Det vil desuden blive overvejet, om det er muligt og ønskværdigt at opretholde et vist partnerskab, efter at støtten er ophørt. Mål for arbejdet i Nicaragua i strategiperioden: FECONORI er i stand til at monitorere levevilkårene for mennesker med handicap i Nicaragua og formulere alternative rapporter til FN-systemet. FECONORI har fundet finansieringskilder til sit eget og i nogen grad sine medlemmers virke. Afrika Arbejdet i Afrika er i en moden fase, hvor vigtige erfaringer er blevet skabt, som vi kan begynde at drage konklusioner af. I løbet af strategiperioden vil vi skulle udvikle exit-strategi for vores arbejde i Ghana og muligvis også Uganda, så der skal tænkes fremad. Bredt i Afrika er flere lande inde i en økonomisk og politisk udvikling, hvor det er meningsfuldt at støtte en aktiv organisering af mennesker med handicap til fordel for deres rettigheder. I begge samarbejdslande arbejder vi med søsterorganisationer som primær partner og ikke paraplyerne. Men i begge lande indgår partnernes fortalerarbejde i stadig højere grad, i bredere alliancer og samarbejder. Vores partnere er derfor ikke drivkræfterne i konventionsarbejdet i deres lande, men de indgår i samarbejder, hvor det er relevant at bidrage til det ud fra deres specifikke interesser. Mål for arbejdet i Afrika i strategiperioden: Kapacitetsopbygge os selv og vores partnere til at udvikle og definere konventionens rolle og potentiale for vores partneres rettighedsarbejde Udvikle udsyn til andre lande i Afrika og definere et perspektiv for arbejdet efter : Skal DHF fortsætte i Afrika? Hvorfor og hvordan? Skal vi have et Afrikaprogram? Gennemføre en partnerskabsaktivitet mellem Ghana og Uganda til udveksling af erfaringer, udvikling af relationer og vurdering af langsigtede impact samt tendenser i sektoren. Aktiviteten kan evt. berøre begge ovenstående mål. Ghana Projektarbejdet i Ghana foregår dels i et fælleskab mellem DH, DBS, DDL, LEV og DHF om et fælles projektforløb med vores søsterorganisationer Ghana, dels i et direkte bilateralt forhold til vores søsterorganisation GSPD, bl.a. gennem et samarbejde med kurveflettergrupper i Bolgatanga. Det fælles projekts første fase slutter i 2014, og næste fase er under forberedelse. Det formodes, at en exitstrategi for den fælles indsats formuleres i løbet af Afhængig af denne strategi formodes det, at den fælles indsats afsluttes en gang i perioden Ghanas økonomiske fremskridt og fortsatte demokratiske udvikling skaber et vist spillerum for reelle sociale forbedringer for udsatte grupper, også for mennesker med handicap. Handicapbevægelsen har dog udfordringer med at skabe medlemsdynamik og bæredygtighed, og det kan ende med at begrænse dens evne til at gribe de muligheder, der er. Arbejdet i strategiperioden vil derfor lægge hovedvægten på at opbygge bæredygtighed i organisationsudviklingen samt udvikling af effektive og demokratiske metoder i lokalt rettighedsarbejde. Side 6 af 9
7 Mål for arbejdet i Ghana i strategiperioden: DHF og GSPD skal i løbet af 2014 udvikle strategi og mål for det kommende arbejde. DHF ønsker, at denne strategi omfatter, at GSPD i perioden frem til 2017 spreder sine indtægtskilder og donorafhængighed, således at støtten fra DHF kan aftrappes uden fare for organisationens eksistens. Og at GSPD opbygger en medlemsdynamik eller i det mindste en strategi herfor, der flytter tyngden i organisationens kapacitetsopbygning fra hovedkontorets ansatte til en medlemsstruktur. DHF vil sideløbende opretholde en relation til GSPD gennem partnerskabsaktiviteter samt eventuelt samarbejde på lokalt niveau. Uganda Projektarbejdet i Uganda er i en udvidelsesfase, hvor nye partnere inddrages, samtidig med at vi nærmer os exit med vores hidtidige faste partner UNAPD. I 2013 fik DHF godkendt et fællesprojekt mellem DHIF, FHF i Danmark, Hjerneskadeforeningen samt BISOU, SIA og UNAPD i Uganda. Det løber UNAPD er i en konsolideringsfase, mens BISOU og SIA er i gang med organisationsopbygning. Uganda har et halv-autoritært politisk system, der dog hviler på sociale gruppers accept og deltagelse. Der er handicapvenlig lovgivning og mulighed for indflydelse for velorganiserede grupper. Vi er i en periode, hvor nye grupper af mennesker med fysisk handicap organiserer sig selvstændigt, hvilket skaber både muligheder og udfordringer, samt muligheder for vores hidtidige partner UNAPD, der skal afgøre, om de vil være fortaler for alle med fysisk handicap, eller om de vil være den største blandt ligestillede i et netværk af organisationer af mennesker med fysisk handicap. Afhængig af udviklingen i det igangværende fællesprojekt, vil DHF enten aftrappe indsatsen efter 2017 eller fortsætte med en bredere indsats inden for feltet af fysisk handicap, måske som et program. I det sidste tilfælde vil UNAPD formodentlig mere deltage som ressource end som målgruppe. Mål for arbejdet i Uganda i strategiperioden: I 2017 har mennesker med handicap i 25 distrikter forbedret deres livskvalitet. I 2017 fungerer 29 lokalafdelinger i BISOU, SIA og UNAPD demokratisk, effektivt, gennemsigtigt og forfølger selvdefinerede mål for rettighedsarbejde, medlemsudvikling og ressourcemobilisering. I 2017 fungerer BISOU, SIA og UNAPD på nationalt niveau demokratisk, effektivt og gennemsigtigt, gennemfører velafprøvede interventioner for organisationsudvikling på distriktsniveau, har vedtaget fælles politik på centrale områder, og har vedtaget strategier for finansiel uafhængighed (BISU og SIA) eller har opnået væsentlige fremskridt (UNAPD). I 2017 er mindst tre nye organisationer af mennesker med fysisk handicap er blevet inddraget i samarbejdet. I 2017 har DHF og partnerne afklaret perspektiverne for det kommende arbejde i Uganda i form af enten en exit-strategi eller et bredt projektsamarbejde (muligvis et program) til støtte for nye organisationer af mennesker med fysisk handicap. Vietnam Vietnam har i de sidste 25 år gennemgået en rivende økonomisk og samfundsmæssig udvikling, og det forventes, at Vietnam vil udvikle sig til et mellem-indkomst land inden for de næste år. Landet er ikke et demokrati, men civilsamfundet, herunder handicapbevægelsen, har et vist rum for rettighedsarbejde. Da Vietnam i disse år er ved at lægge kimen til et fremtidigt velfærdssamfund med sociale sikringsordninger, er udviklingen af en stærk handicapbevægelse med kapacitet til at påvirke denne udvikling vigtig. DHF indgik i begyndelsen af 2012 et tæt partnerskab med PTU omkring projektarbejde i Vietnam. Det har betydet, at DHF har været ansvarlige for PTU s Vietnam-projekt med DP-Hanoi. DHF forventer at fortsætte dette samarbejde i strategiperioden og vil i løbet af 2014 i samarbejde med PTU søge om yderligere to nye projekter i Vietnam. De første projekter vil betyde en udvidelse af det antal organisationer, vi samarbejder med. Her vil vi have fire nye organisationer som partnere udover vores nuværende partner, DP-Hanoi. Tre af de nye organisationer vil være provinsorganisationer fra syd for Hanoi (Ha Nam, Nam Side 7 af 9
8 Dinh og Nim Dinh). Den fjerde vil være en national paraplystruktur. Dette projekt vil løbe fra 2014 til Sideløbende med dette projekt påtænkes det at søge om en forlængelse af projektet med DP-Hanoi, som vil komme til at løbe fra 2015 til Mål for arbejdet i Vietnam i strategiperioden: DHF har fået øget sin kapacitet til at arbejde i Vietnam, bl.a. gennem oprettelse af et kontor i Hanoi. DHF har fastholdt fem samarbejdspartnere og identificeret yderligere tre til fire potentielle partnere til et fremtidigt projekt. DHF s partnere har fået øget deres administrative og organisatoriske kapacitet. Mennesker med handicap er organiseret i mindst 200 Wards i Hanoi. Der er formuleret en udfasningsstrategi for støtten til DP-Hanoi. Der bliver i løbet af 2016 formuleret et fælles projekt, der både rummer alle vores aktiviteter med DP- Hanoi og vores øvrige partnere. Nye arbejdsområder eller samarbejdslande DHF forventer ikke at starte aktiviteter i nye lande i strategiperioden. Derimod forventer vi at undersøge muligheden for yderligere partnere i de lande, vi allerede er aktive i. Arbejde med FN s handicapkonvention i strategiperioden DHF forventer at øge sin kapacitet til at arbejde med og at støtte vores partneres arbejde med FN s handicapkonvention. Dette forventes at ske gennem uddannelse af DHF s medarbejdere, løbende rådgivning af vores partenere, monitorering of konventionsprocessen samt projektaktiviteter (enten del af større projekter eller små selvstændige projekter). 3.2 Medlemmernes deltagelse i ulandsarbejdet Medlemmerne af DHF, herunder medlemmer af ulandsudvalget, er essentielle i ulandsarbejdet og vil blive inddraget i det omfang det er muligt. Deres kapacitet vil blive opgraderet ved: deltagelse i kurser hos f.eks. CISU og DH relevante oplæg på udvalgets møder deltagelse i årlige ulandsseminarer arrangeret af ulandssekretariatet i et vist omfang deltagelse i projektbesøg. Det vil dog altid være projektets tarv, der prioriteres højest ved sammensætning af projektbesøgenes deltagere. Ved deltagelse af ulandsudvalgets medlemmer vil der normalt være aftalt en konkret arbejdsopgave for udvalgets medlemmer, som ofte har sigte på oplysningsarbejdet, erfaringsudveksling, overførsel af viden m.m. Medlemmer kan blive inddraget i: oplysningsarbejde, i form af arrangementer og udarbejdelse af oplysningsmaterialer som artikler i medlemsblade, foredrag i lokalafdelinger m.m. For at kunne udføre dette arbejde, vil det normalt være en forudsætning, at de frivillige deltager i et besøg i Syd, f.eks. i forbindelse med et projektbesøg. udvekslingsbesøg, det kan være fra Syd til Nord eller omvendt. Til denne type opgaver kan der oprettes en arbejdsgruppe af frivillige, som normalt vil have deltagelse af en medarbejder fra ulandssekretariatet. indsamlinger i form at penge eller materiel, f.eks. brugt pc-udstyr. Til denne type opgaver vil der ligeledes oprettes en mindre arbejdsgruppe. salg af effekter fra ulande. Det kan være effekter, der er lavet af grupper af mennesker med handicap i Syd. Salg af effekter skal have en oplysningseffekt samt en støtte til grupperne i Syd. Salget vil ikke have til formål at skaffe penge til DHF s øvrige ulandsarbejde. kulturarrangementer. Det kan være i form af en dramagruppe eller musikgruppe fra Syd eller andre lignende arrangementer. projektarbejde kontakt til diverse NGO er for at øge handicapaspektet i deres arbejde. 3.3 Oplysning DHF mener, at oplysningsarbejdet er meget vigtigt og bør indarbejdes i et hvert projekt. Side 8 af 9
9 Oplysningsarbejdet har følgende formål: at lave oplysningsaktiviteter, der oplyser DHF s medlemmer om levevilkår for mennesker med handicap i ulande og engagerer flere medlemmer i DHF s ulandsarbejde. at påvirke andre NGO er og statsinstanser, så de inddrager handicapaspektet på en hensigtsmæssig måde i deres ulandsarbejde. at oplyse brede dele af den danske befolkning om en særlig del af den danske ulandsbistand (der går til mennesker med handicap) for at sikre en fortsat bred folkelig opbakning til ulandsbistand. Konkret vil det betyde: Over for medlemmer 1.1 Der bliver hvert år med udgangspunkt i en plan udarbejdet artikler til Handicap-nyt og andre medlemsblade. 1.2 Lokalafdelingerne bliver tilbudt foredrag, disse vil fortrinsvis blive afholdt af medlemmer af ulandsudvalget eller frivillige, der har deltaget på projektbesøg. 1.3 Der vil være opdateret materiale om projektlandene og levevilkår for mennesker med handicap i disse lande. 1.4 Hjemmesiden vil løbende blive opdateret og udvidet. 1.5 Det vil blive forsøgt at få et oplysningsaspekt med på hvert DHF kongres og evt. andre større DHFarrangementer. 1.6 DHF s Facebookside vil blive brugt til at skrive om vores ulandsarbejde. 1.7 DHF s intranet DHF Update vil blive brugt til at give oplysninger om DHF s ulandsarbejde til medlemmerne. Over for NGO er og statsinstanser 2.1 Aktiv deltagelse i CISU s aktiviteter. 2.2 Deltagelse i den udstrækning det er muligt i de møder og netværk, som Danida udbyder og have nær kontakt til ambassaderne og de danske NGO er, der er aktive i de lande, DHF arbejder i. 2.3 Opdateret hjemmeside, der giver inspiration til inddragelse af mennesker med handicap i projektarbejdet. 3.4 Koordinering og samarbejdspartnere DHF ønsker og søger samarbejde med alle typer af organisationer, der kan fremme DHF s målsætning på ulandsområdet. DHF ønsker derfor at hjælpe andre organisationer med deres ulandsarbejde, hvor DHF har en speciel ekspertise. Det kan f.eks. udmønte sig i, at DHF hjælper andre organisationer med projektforberedelse, indgår i fælles projekter eller direkte med at administrere andres projekter. Som hovedregel skal sådanne aktiviteter være udgiftsneutrale for DHF. I de lande, hvor DHF arbejder, vil vi søge en tæt koordinering med andre internationale organisationer, der arbejder på handicapområdet. I Danmark såvel som i Syd vil DHF indgå i et konstruktivt samarbejde med andre handicaporganisationer, hvor det skønnes muligt, f.eks. i forbindelse med projektarbejdet i Ghana og Uganda. DHF vil være et aktivt medlem af CISU. DHF ønsker fortsat at være meget aktiv i udviklingen og styringen af Handicappuljen. 3.5 Finansiering DHF vil i strategiperioden søge støtte til vores projekter fra Handicappuljen. DHF vil i perioden i et vist omfang samarbejde med private virksomheder og afsøge andre finansieringsmuligheder. Juni 2014 / ulandsudvalget og ulandssekretariatet Side 9 af 9
Strategi og principper for DHF s ulandsarbejde 2011 2013.
Strategi og principper for DHF s ulandsarbejde 2011 2013. 1. Målsætning for DHF s ulandsarbejde DHF arbejder for fuld ligestilling og integration af mennesker med handicap, så vi kan deltage i alle facetter
Læs mereStrategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010
Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010 Indledning Dette er Dansk Handicap Forbunds (DHF) tredje ulandsstrategi. Den første ulandsstrategi dækkede perioden 2002-2004, den blev
Læs mereTerms of Reference for kapacitetsanalyse af Dansk Handicap Forbund (DHF)
Terms of Reference for kapacitetsanalyse af Dansk Handicap Forbund (DHF) 1. Baggrund for kapacitetsanalysen 1.1 DHF som organisation Dansk Handicap Forbund (DHF) har siden 1925 arbejdet for et liv med
Læs merePrincipper og værdier for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde
Principper og værdier for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2017-2020 1. Målsætning for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder for fuld ligestilling og inklusion
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereStrategi for LEV s internationale udviklingsarbejde
Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde - Inklusion, organisering og fortalervirksomhed 2014-19 1. Formål for LEV s ulandsarbejde Landsforeningen LEV s udviklingsarbejde baserer sig på FN s
Læs mereStrategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009
Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereHANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI 2019-21 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereFrivilligstrategi 2015
Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereHandleplan 2011. Opbygning Handleplanen er delt i tre afsnit, der søger at styrke organisationen på tre forskellige områder.
Handleplan 2011 Indledning SUMHs handleplan 2011 er konkrete mål for, hvad SUMH skal gennemføre af tiltag i 2011, samt hvilke tiltag fra forrige år, der skal fortsættes. Kontorets faste opgaver såsom administration
Læs mereTillæg til retningslinjer for Projektpuljen
Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereAnti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013
Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Indledning og formål Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder i Asien, Afrika og Latinamerika i lande, som alle har store problemer
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereVedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
Læs mereU-LANDSPROFIL Sammenslutningen af Unge Med Handicap
U-LANDSPROFIL Sammenslutningen af Unge Med Handicap [Sidst opdateret:august 2018] I. Baggrundsinfo generelt om medlemsorganisation Navn Dansk: Sammenslutningen af unge med Handicap (SUMH) Engelsk: Danish
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereForbrug pr. år: 375.716 dkk (Samlet beløb delt med antal år)
J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside PARTNERSKABSAKTIVITET (under 500.000 kr.) Titel på partnerskabsaktivitet: Netværk af handicaporganisationer i Latinamerika Den danske ansøgende organisation:
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mereAnsøgningsskema: FORUNDERSØGELSE
Ansøgningsskema: FORUNDERSØGELSE (budget op til 150.000kr.) Juli 2013 Dette ansøgningsskema skal anvendes til ansøgning om forundersøgelse. Skemaet er opbygget i fire dele: Del 1. Del 2. Forside Basale
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereFagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn
Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereMission. Når vi har nået dette, når vi har fået et kompenserende, inkluderende og fordomsfrit samfund, kan og vil vi nedlægge os selv.
Handleplan 2010 Mission Sammenslutningen af Unge Med Handicap arbejder helt grundlæggende for et samfund, hvor man er ung frem for handicappet. Vi arbejder for et samfund, hvor man som ung med en funktionsnedsættelse
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereGADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereVejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.
Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereByggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014
27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereFrivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereGode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø
Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø Velkomsttale Mit navn er Ulla Ringgren Nielsen og jeg er formand for Aalborg
Læs mereAnsøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereSamarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland
Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland Indhold 1. Baggrund...1 2. Formål...1 3. Overvågningsopgaven...2 3.1 Overvågningsopgave for Region Midtjylland...2
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFølgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:
Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereEn ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p
En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj
Læs mereNuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet
Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1
gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 Forord I Gladsaxe Komwr vi tradition for at være på forkant med udviklingen ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereUdvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.
Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Kursusmanual 1 Indhold Baggrund... 3 Formål og succeskriterier for de udbudte kurser...
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereHandicap og psykiatripolitik
Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mere