E-portfolio i sygeplejerskeuddannelsens teoriforløb. Ellen M. K. Kristoffersen Kirsten Nielsen
|
|
- Karla Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E-portfolio i sygeplejerskeuddannelsens teoriforløb Ellen M. K. Kristoffersen Kirsten Nielsen
2 Sygeplejerskeuddannelserne i Århus, Viborg & Holstebro E-PORTFOLIO I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSENS TEORIFORLØB Rapport om e-læringsmateriale om sygeplejeprocessen e-læringsmaterialet støtter transfer i læreprocessen fra undervisning i sygeplejeprocessen ved hjælp af den pædagogiske plejeplan til anvendelse af den kliniske plejeplan i praksis. Det følger sygeplejeprocessens struktur med vurderings-, planlægnings-, udførelses- og evalueringsfasen. E- læringsmaterialet er et af flere pædagogiske redskaber hvortil der er adgang via e-portfolioens værktøjskasse. Rapporten er udarbejdet af Ellen M. K. Kristoffersen & Kirsten Nielsen
3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 BESKRIVELSE AF MATERIALET... 3 PILOTPROJEKTET... 7 RESULTATER... 8 Det overordnede resultat... 8 Resultater ift. succeskriterierne De studerendes anvendelse af e-læringsmaterialet E-læringsmaterialets anvendelighed De studerendes læreproces Logiske udviklingspunkter LITTERATURLISTE Side 1
4 e-portfolio i sygeplejerskeuddannelsens teoriforløb E - L Æ R I N G S M A T E R I A L E O M S Y G E P L E J E P R O C E S S E N PROJEKTETS BAGGRUND Projekt e-portfolio i sygeplejerskeuddannelsens teoriforløb ( ) er et delprojekt ifm. projekt: It-baserede studieredskaber (VF3). Dette overordnede projekt har til formål at fremme it-integration i erhvervsrettede videregående uddannelser og er igangsat af Undervisningsministeriet og Det Nationale VidenCenter for e-læring. Projekt e-portfolio i sygeplejerskeuddannelsens teoriforløb er forankret i CELM, Center for E-Læring og Medier med deltagelse af sygeplejerskeuddannelserne Århus, Viborg og Holstebro, VIA University College. Dette projekt tager afsæt i og videreudvikler Projekt e-læring i praktikforløb på Sygeplejerskeuddannelsen ( ). I sidstnævnte projekt udvikledes en e- portfolio i Share point omfattende en præsentations- og arbejdsportfolio. I arbejdsportfolioen er en værktøjskasse med forskellige pædagogiske refleksionsog vejledningsredskaber. Det aktuelle projekt er rettet mod at anvende e-portfolio i uddannelsens teoretiske moduler. Nærmere bestemt modul 1 og 3. Det nye materiale blev afprøvet i et pilotprojekt fra uge 6 til uge 16, Projektets formål var at udvikle et e-læringsmateriale, der synliggør, hvordan læring ved hjælp af den pædagogiske plejeplan kan overføres til den kliniske plejeplan i praksis. E-læringsmaterialet var tænkt som et supplement til undervisningen og skulle skabe mulighed for undervisningsdifferentiering. Den pædagogiske plejeplan omfatter sygeplejeprocessen med vurderings-, planlægnings-, udførelses- og evalueringsfasen. E-læringsmaterialet indeholder et element med forklaring, på hvordan viden og læring fra den pædagogiske plejeplan transformeres til den kliniske plejeplan, som anvendes på sygehusene. E-læringsmaterialet om sygeplejeprocessen placeres i e-portfolioens værktøjskasse sammen med de øvrige eksisterende pædagogiske redskaber. E-læringsmaterialet og drejebøger dertil er udviklet i samarbejde mellem undervisere fra sygeplejerskeuddannelserne i Århus og Holstebro og evalueret af en underviser fra Sygeplejeskolen i Viborg. Projektdeltagerne var fra begyndelsen Hanne Sillesen, Carsten Munch Nielsen og Poul Henning Christensen fra Århus. Ellen M. Krogh Kristoffersen fra Viborg. Mariann B. Schmidt og projektleder Kirsten Nielsen fra Nationale VidenCenter for e-læring har Side 2
5 udarbejdet grafik, optaget video og udfærdiget det endelige e-læringsmateriale. Viden og resultater fra projektet blev præsenteret i København på konferencen IT til pædagogiske formål i de videregående uddannelser den 7. juni BESKRIVELSE AF MATERIALET E-læringsmaterialet om sygeplejeprocessen er en samling af ni e-læringsobjekter grupperet ift. sygeplejeprocessens fire faser: 1) Vurderingsfasen med dataindsamling, analyse og sygeplejediagnose. 2) Planlægningsfasen med formulering af mål for sygeplejen og plan for handlinger. 3) Udførelsesfasen med sygeplejehandlinger og refleksion i handling. 4) Evalueringsfasen med evaluering ift. mål og revurdering. Alle ni objekter er udformede, så de tilgodeser fire læringsstile: aktivisten, pragmatikeren, reflektoren og teoretikeren. Grundlaget for disse læringsstile er teori af Kolb, Honey & Mumford, Gardner og Schmidt (Steinmüller 2004). Materialet er tilgængeligt for de studerende og deres vejledere via uddannelsens intranet og e-portfolioens værktøjskasse, hvori der er et link til e-læringsmaterialet. For andre interesserede findes e-læringsmaterialet om sygeplejeprocessen også på Det nationale evidencenters websted under Udgivelser og e-læringsmaterialer =255&folditem=div2 Ved at føre musen henover cirklerne aktiveres de og giver adgang til den del af sygeplejeprocessen, som den studerende vil arbejde med. Brugerne kan altså anvende materialet med udgangspunkt i egne læringsbehov. Figur 1. Forsiden af e-læringsmaterialet Side 3
6 Vælger den studerende at gå ind i læringsobjektet om dataindsamling eller et af de øvrige objekter - viser sig følgende valgmuligheder: Viden om, Videoeksempel, Patientdata, Kom godt i gang, Læs mere og Klinisk plejeplan. Viden om er en kortfattet forklaring på delemnet f.eks. dataindsamling, se figur 2. Teksterne er skrevet med inspiration fra aktuel pensumlitteratur (Odgaard 2009, Bydam 2008, Bjørnshave 2005, Martinsen 2005, Scheel 2005) Videoeksemplet viser et eksempel på, hvordan data kan indhentes i praksis, se e-læringsmaterialet eller figur 3. Patientdata er et stil-billede af patientens data Kom godt i gang er dels adgang til en række opgaver, der lægger op til refleksion og problemløsning. Dels adgang til kliniske plejeplaner fra Skejby Sygehus og Hospitalsenhed Vest. Læs mere er kildehenvisninger til relevant litteratur Klinisk plejeplan forklarer ligheder og forskelle mellem den pædagogiske og en klinisk plejeplan. Herfra er der også adgang til henholdsvis en klinisk plejeplan fra Skejby Sygehus og Hospitalsenhed Vest. Senere kan udbygges med plejeplaner fra hjemmeplejen. Der er også et link til Sundhedsstyrelsens websted, hvor der oprindeligt var en beskrivelse af Den kliniske beslutningsproces med forklaring til Sundhedsstyrelsens model. Linket er med, fordi modellen bl.a. er gengivet i Sygeplejens Fundament 1 (Bjørnshave 2005, s. 74). Det er en af kilderne til Viden om i e-læringsmaterialet. Forklaringen til modellen er i mellemtiden omdøbt eller fjernet fra Sundhedsstyrelsens websted, så det er et eksempel på, hvor hurtigt websteder forandres og fornys. Linket må slettes i e- læringsmaterialet. Figur 2. Viden om Side 4
7 Når den studerende har gjort sig bevidst om sin foretrukne læringsstil, kan hun eller han vælge at arbejde med de elementer, der tilgodeser læringsstilen bedst. Aktivisten Er den studerendes foretrukne læringsstil aktivisten, kan hun eller han med fordel begynde med at løse konkrete sygeplejeopgaver under Kom godt i gang, fordi aktivisten gerne vil hurtigt i gang med at handle selv og kaster sig ofte uden videre ud i nye opgaver. Studerende med en sådan læringsstil vil gerne skabe deres egne erfaringer. Aktivisten kan også begynde med at se de konkrete handlinger i Videoeksemplet eller læse den korte beskrivelse under Viden om, fordi studerende med en aktivistisk læringsstil oftest foretrækker korte beskrivelser frem for at skulle læse en hel bog. Teoretikeren En studerende med en mere teoretisk tilgang til læring kan f.eks. begynde med Viden om og Læs mere, fordi det er karakteristisk for teoretikeren, at vedkommende lærer gennem begrebsdannelse og ved at tilegne sig teorier. De opgaver under Kom godt i gang, der lægger op til diskussion, fremmer også teoretikeres læreproces, fordi de lærer godt ved at blive udfordrede på den teoretiske kunnen. Det samme gør sig gældende, hvis underviseren anvender Videoeksemplet som oplæg til diskussion. Figur 3. Videoeksempel Videoeksemplet kan anvendes på flere måder. Det ligger lige for at anvende det som demonstration af, hvordan sygepleje udføres, men det kan også anvendes som oplæg til at diskutere, hvad sygeplejersken gør godt, og hvad kunne evt. gøres anderledes eller måske endda bedre. Aktørerne i videoklippene har bestræbt sig på at videoerne skulle være autentiske men ikke ufejlbarlige. Derfor kan de også anvendes i en identitetsskabende diskussion om, hvad god og dårlig sygepleje er, og om rammernes betydning for sygeplejen. Reflektoren Studerende med en reflektorisk tilgang til læring kan med fordel begynde med Videoeksempel. Både fordi reflektorer lærer godt ved at observere, og fordi de lærer godt ved at overveje situationen fra forskellige vinkler og udlede flere mulige udfald, når videoklippet anvendes som diskussionsoplæg. Opgaver med Side 5
8 vejledende løsninger under Kom godt i gang kan også fremme reflektorernes læreproces, fordi de gerne vil tænke før de handler og træne det lærte. Pragmatikeren Er den studerendes foretrukne læringsstil pragmatikeren, er det vigtigt med en tydelig sammenhæng mellem det, der skal læres, og reelle problemer fra praksis. Den studerende kan med fordel begynde med Viden om, hvor der er trin for trin vejledning til hvert led i sygeplejeprocessen, fordi pragmatikere lærer godt ved at undersøge enkeltdele af en helhed. De konkrete opgaver under Kom godt i gang kan imødekomme pragmatikeres behov for praksisnære opgaver i læreprocessen. Det er karakteristisk for pragmatikere, at de lærer godt ved coaching af en ekspert, og i situationer, hvor der ingen eksperter er, kan de eksemplariske svar og video evt. tjene som en slags coach, så den studerende kan komme videre i læreprocessen alligevel. På baggrund af neuro-psykologisk forskning konkluderes, at ca. 3/5 af læringsstilen er genetisk betinget og 2/5 er socialt indlært. Det vil sige at læringsstile ikke er statiske, men kan udvikles hele livet (Boström 2006). Det er vigtigt for professions-uddannelserne, fordi de nyuddannede både skal kunne handle og begrunde teoretisk. Det vil sige, at en studerende, der foretrækker en teoretisk tilgang til det, der skal læres, med fordel kan begynde læreprocessen med at fordybe sig teoretisk (se figur 4). På længere sigt må stoffet repeteres ved hjælp af de øvrige måder at lære på. Med udgangspunkt i nedenstående eksempel ville næste naturlige tiltag være at studere via en mere aktivt handlende tilgang. Senere kunne en reflekterende og en pragmatisk tilgang vælges, således at den studerende kommer hele vejen rundt om stoffet, og det samlede læringsrepertoire udvikles. Figur 4. Eksempel på resultat af læringsstiltest på Side 6
9 Det er vigtigt at huske, at en læringsstiltest er en hjælp til, at den studerende og vejlederne bliver bevidste om, hvordan den studerende lærer godt. Resultatet af en sådan test er dog vejledende og ikke den endegyldige sandhed. Den studerende må overveje, om hun eller han kan genkende sig selv i testresultatet. Selv om der skulle være mindre genkendelige dele af testsvaret, vil testen kunne hjælpe til at sætte ord på eventuelle forskelle ift. den studerendes egen opfattelse af sin foretrukne læringsstil. En sådan bevidstgørelse vil øge mulighederne for en positiv læreproces. Ligesom overvejelser om, hvordan den studerende lærer godt, med fordel kan indgå i planlægning af den enkelte studerendes studieforløb, således at forløbet tilpasses bedst muligt under de givne rammer. PILOTPROJEKTET Formålet med pilotprojektet var at lade studerende på modul 1 og 3 afprøve e- læringsmaterialet som supplement til undervisning i sygeplejeprocessen og efterfølgende indsamle kvantitative og kvalitative data om de studerendes evaluering af det. Vi ville gerne indhente viden om, hvordan studerende har anvendt e-læringsmaterialet. Hvordan e-læringsmaterialet har været at anvende. Hvordan e-læringsmaterialet har bidraget til studerendes læreproces mht. at lære at anvende sygeplejeprocessen. Derfor blev der i samarbejde med evidencenteret udformet et elektronisk spørgeskema til de studerende til indsamling af overvejende kvantitative data. Endvidere er der genereret kvalitative data ved deltagerobservation ifm. introduktion af e-læringsmaterialet på modul 1, et fokusgruppeinterview med fem studerende på modul 1 og samtale med en underviser. Disse data er fra Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Vi har også en formodning om, at e-læringsmaterialet vil kunne styrke sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og kliniske forløb, idet det tydeliggør sammenhæng mellem den teoretiske undervisning ved hjælp af den pædagogiske plejeplan og anvendelse af den kliniske plejeplan i praksis. Det vil imidlertid først vise sig fuldt ud, når disse studerende har været i et klinisk studieforløb. Derfor vil det være relevant at følge op på evalueringen af e- læringsmaterialet senere mhp. at afdække viden herom. Det var blot ikke muligt at nå inden projektets deadline primo juni I pilotprojektet indgik i alt 129 studerende. Nærmere bestemt 33 studerende på modul 1 ved Sygeplejerskeuddannelsen i Århus samt 44 studerende på modul 1 og 52 studerende på modul 3 ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Endvidere indgik en underviser fra Århus og en fra Holstebro. Spørgeskemaet blev sendt ud til de studerende i slutningen af modul 1 og 3. Der kom 35 besvarelser fra de studerende, hvilket giver en svarprocent på 27 %. Af disse var to fra studerende i Århus og 33 fra Holstebro. 17 svar var fra studerende på modul 1 og 18 svar var fra studerende på modul 3. Den lave svarprocent skyldes sandsynligvis, at de studerende i slutning af hvert modul er til prøve og i den forbindelse prioriterer prøven højere end evaluering. Der er således et mindre kvantitativt datamateriale end ønsket. Til alt held findes også kvalitative data fra fokusgruppeinterviewet, hvilket sammen med de kvantitative Side 7
10 data giver et bedre grundlag og dermed en bedre udsagnsværdi for de følgende resultater end svarprocenten indicerer. RESULTATER Det overordnede resultat Det ønskede resultat i projektbeskrivelsen for det overordnede projekt It-baserede studieredskaber (VF3) var: Set i lyset heraf så er det lykkedes at udvikle et netbaseret studieredskab jævnfør beskrivelsen af materialet ovenfor. Et e-læringsmateriale om sygeplejeprocessen, der synliggør, hvordan læring fra undervisningen ved hjælp af den pædagogiske plejeplan kan overføres til den kliniske plejeplan, der anvendes i praksis. Der er altså skabt mulighed for, at studerende kan studere sygeplejeprocessen, og hvordan viden fra undervisningen derom kan inddrages i praksis på en mere effektiv og selvstændig måde uden vejledning fra en underviser. E- læringsmaterialet skaber også mulighed for undervisningsdifferentiering. For det første i kraft af, at den studerende kan anvende materialet døgnet rundt og ligeså hyppigt vedkommende har behov for. For det andet fordi det er konstrueret således, at det tilgodeser fire læringsstile: reflektoren, teoretikeren, pragmatikeren og aktivisten (Steinmüller 2004). Den studerende kan således begynde med at lære om sygeplejeprocessen med den foretrukne læringsstil. Eller sagt på en anden måde sådan som hun eller han lærer bedst. Efterfølgende kan stoffet repeteres ved hjælp af andre måder at lære på ved hjælp af andre læringsstile - og således kan den studerende udvikle sit læringsrepertoire. For det tredje fordi den studerende kan studere lige netop det delemne vedr. sygeplejeprocessen, hvor vedkommende har et læringsbehov. Det er en væsentlig gevinst, fordi et oplevet behov for læring motiverer den studerende til at søge svar og lære. I forbindelse med fokusgruppeinterviewet forklarer en studerende: det der gør forskellen er, hvordan teksten bliver stillet op hvordan jeg navigerer rundt gør det lettere at overskue og lettere at finde det, man skal bruge, frem for at sidde og blade rundt i en bog og så det at koble video på, så får du pludselig billede og lyd på det er nogle helt andre ting end du får i en bog. En anden studerende supplerer: Det er jo det eneste vi kan sammenligne det med - det der var i vores kompendium om sygeplejeprocessen - da jeg sammenlignede med sygeplejeproces, og da synes jeg, at det var meget mere overskueligt [i e-læringsmaterialet] - meget mere præcist - i den rigtige rækkefølge. Når det er i en bog, så bliver det lidt i øst og i vest mærkelige figurer. Side 8
11 De studerende oplever e-læringsmaterialet overskueligt, præcist og kortfattet. Endvidere er det en fordel at kunne begynder der, hvor der er brug for det, samt at få det forklarede illustreret med billeder og lyd. En del af forklaringen på styrken ved billeder og lyd er, at det er muligt at illustrere f.eks. respirationen hos en patient med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) meget hurtigere end med ord og samtidig kan den delvist tavse viden om, hvordan det ser ud, når patienten anvender hjælperespirationsmusklerne, synliggøres. Det fremgår også af følgende kommentar fra en studerende: Hvis jeg nu f.eks. æh.. om den der 60-årige KOL-patient med respirationsbesvær, at det får man fat i, når man har set det i virkeligheden - at hun bruger sekundær respirationsmuskler en helt anden måde at se det på, og det er beskrevet på - det fungerer rigtig godt. Vor oprindelige ide at e-læringsmaterialet skulle være et supplement til undervisningen, så underviseren frit kunne tilrettelægge undervisningen ud fra sit eget skøn, viste sig at være mindre god. Grunden var, at nogle studerende så opfattede e-læringsmaterialet som en ekstra opgave ved siden af at skulle læse pensum og løse andre gruppeopgaver. En studerende svarer: Hvis man i forvejen skal læse en halv bog til undervisningsgangen, og så også skal ind at bruge det der [e-læringsmaterialet]. Jeg kan se det som et godt supplement senere hen altså. En anden studerende supplerer: Det var simpelthen for meget, så jeg lukkede ned og tænkte: Det skal vi ikke lære endnu, fordi vi skal ik bruge det nu, og jeg havde nok andre lektier - så derfor stod jeg lidt af, den første gang jeg åbnede det. Det var simpelhed for meget. Det var godt stof - det er slet ikke det - men uha - så meget skulle vi ikke lære lige nu. En tredje studerende siger: det kræver tid ikke så tit jeg kommer på modellen, fordi det tager tid. Gennem pilotprojekt og evaluering af forløbet blev det tydeligt, at der i stedet skal arbejdes videre med at implementere e-læringsmaterialet i undervisningen, så det kan erstatte pensumbøgerne eller i hvert fald sidestilles med dem, så de studerende kun behøver læse et sted. E-læringsmaterialets elementer Viden om er skrevet på baggrund af væsentlige uddrag fra pensumbøgerne, derfor er det tilstrækkeligt at læse om sygeplejeprocessen i Viden om. De studerende er klar over, at de behøver at arbejde mere med e-læringsmaterialet, men angiver også et behov for en mere omfattende introduktion. Det fremgår af de følgende kommentarer: Fordi med hendes [undervisers] hjælp kan vi bedre se fordelene ved systemet. [Underviser må] sige hvad det egentlig er, at vi skal bruge det til. Få det serveret i små bidder og få en introduktion til det er indlysende. Det fik vi jo faktisk ikke rigtigt. folk kan overse på grund af at det ikke var forklaret først, hvad vi skal bruge det til og hvor er det. Det indvirker også, at vi har haft så kort tid omkring det [e-læringsmaterialet]... Vi har haft om det i forbindelse med noget gruppearbejde.. hvor fokus egentlig var anatomi og fysiologi - hvor sygeplejeprocessen var en lillebitte del, hvor vi lavede den der PÅS analyse på tingene. Det var ikke sygeplejeprocessen, der var i fokus på den måde. Side 9
12 Da e-læringsmaterialet blot skulle være et supplement til undervisningen om sygeplejeprocessen, var der afsat begrænset tid til introduktionen. Som det fremgår af ovenstående udsagn, blev e-læringsmaterialet introduceret ifm. oplæg til et gruppearbejde, og der blev fortalt om formål, hvor det findes, og hvordan det anvendes, men flere studerende har ikke helt fået fat på essensen. Hvis ikke der afsættes god tid til at introducere e-læringsmaterialet og integrere det i undervisningen, vil en del af de studerende ikke anvende det, fordi de ikke kan finde materialet eller ikke har tid eller lyst til at bruge ekstra tid på det. Konklusionen er derfor, at materialet efterfølgende må integreres i undervisning om sygeplejeprocessen, og der må afsættes mere tid til introduktionen for, at de studerende skal få større udbytte deraf. Resultater ift. succeskriterierne De øvrige resultater af evalueringen er i det følgende ordnet ift. projektets succeskriterier og målepunkter. Såvel data fra deltagerobservationer, spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterview indgår i nævnte rækkefølge. Spørgeskemasvar er tolket ud fra I meget høj grad og I høj grad som samlet vurdering og I nogen grad og I mindre grad som samlet vurdering. Udsagn fra spørgeskemaet gengives med mindre skriftstørrelse i citationstegn. De studerendes anvendelse af e-læringsmaterialet Deltagerobservationerne viste, at ikke alle studerende havde anvendt det udleverede link til e-læringsmaterialet inden introduktionen. Linket blev ikke anvendt ved gruppearbejde om sygeplejeprocessen, men flere havde prøvet det individuelt. Første spørgsmål i spørgeskemaet drejede sig om, hvor meget den studerende havde anvendt e-læringsmaterialet, fordi de studerendes aktivitet kan have betydning for, hvordan studerende oplever e-læringsmaterialet. Succeskriterier var, at de studerende arbejdede selvstændigt med e-læringsmaterialet ud fra deres læringsbehov og individuelle læringsstil. Samt at de er motiverede for at lære teori om sygeplejeprocessen mhp. at anvende pædagogisk og klinisk plejeplan. I spørgeskemaet oplyser 35 studerende, at de har anvendt e-læringsmaterialet alene/sammen/i fritid/i skole men 15 har kun anvendt materialet ifm. introduktionen. I kommentarboksen var der følgende udsagn: Det har fungeret fint, men det tager tid er ikke dus med IT men godt initiativ glemte at det eksisterede [Det kan være en anden årsag til få besvarelser]. I fokusgruppeinterviewet siger de studerende om anvendelse af materialet: Vi har set modellen ikke brugt modellen vi har haft så kort tid omkring det vi nåede det ikke [til gruppearbejde]. Tid er igen en faktor for anvendelse. Side 10
13 God ide, hvis vi fik en god introduktion det var ikke en introduktion det var et link ikke lagt op til at fokus var på sygeplejeprocessen hvis vi havde fået den, hvor det mere var sygepleje vi havde fokus på anatomi og fysiologi. Her udtrykkes årsag til sparsom anvendelse at være introduktionstidspunkt og dybde samt uklar sammenhæng med sygepleje. Måske er de studerende ikke langt nok i læreprocessen til at se sammenhæng mellem metode og opgave. Modul 1 er i Holstebro planlagt således, at fagene integreres mhp. at give et helhedsindtryk af sygeplejen og samtidigt tydeliggøre begrundelsen for fag som anatomi og fysiologi i uddannelsen. På spørgsmål om hvorfor de studerende har prøvet modellen svares: Fordi vi skulle hjemmearbejde fordi det er lektier. Der er altså tale om en ydre motivation, der først og fremmest udspringer af krav fra underviseren. Kun én svarede: E-learning er så spændende en lidt anden måde kan godt lide billeder at hænge det op på, frem for bare at sidde og læse. Her tyder det på, at det drejer sig om en indre motivation, og at nogle kan motiveres af nysgerrighed for værktøjet. Der kom følgende kommentar fra underviseren: Det er nemt at introducere til e- læringsmaterialet ud fra videoklip og eksemplerne, men studerende skal have mere udførlig introduktion end blot et link. Det stemmer overens med studerendes oplevelse af behov for mere introduktion. Konklusionen bliver således, at de studerende først og fremmest anvender e- læringsmaterialet pga. en ydre motivation og i mindre grad pga. nysgerrighed og indre motivation. Det betyder, at når den ydre motivation mangler eller er utydelig, vil der være risiko for, at hovedparten af de studerende ikke anvender materialet. Ergo må underviser være tydelig i sine argumenter for at anvende materialet i hvert fald i begyndelsen af læreprocessen indtil de studerende opdager fordele ved at anvende e-læringsmaterialet. Der er altså et udviklingspotentiale ift. at nå succeskriteriet om, at de studerende arbejder selvstændigt med e-læringsmaterialet ud fra deres læringsbehov og individuelle læringsstil. En del af årsagen til sparsom anvendelse er mangel på tid både egen studietid og undervisningstid, samt at de ikke har forstået sammenhæng mellem opgave i anatomi og fysiologi og sygeplejeproces som metode. Her efterlyses mere omfattende introduktion af e-læringsmaterialet. Til gengæld oplever underviser, at materialet gør det nemt at introducere til sygeplejeprocessen ud fra video og teksteksempler. Det taler således også for at integrere e-læringsmaterialet mere i undervisningen. Side 11
14 E-læringsmaterialets anvendelighed Vi ville gerne vide, hvordan de studerende oplever e-læringsmaterialets funktion, gennemsigtighed, om tekstforklaringer og video er til at forstå, og om de oplever eventuelle barrierer. Succeskriterier er, at de studerende oplever at e- læringsmaterialet fungerer, er let at navigere i, at tekster og video er til at forstå samt at eventuelle barrierer afdækkes. Linket til e-læringsmaterialet var tilgængeligt for de studerende forud for introduktionen, men deltagerobservationerne viser, at flertallet ikke havde opdaget, hvordan de kom videre til baggrundsteksterne i modellen. Det fremgår af følgende udsagn: Er der mere vi har kun lige set modellen [e-læringsmaterialet] fandt ikke ud af, at klikke ind i bollerne og få teksterne frem. I forbindelse med gruppearbejdet blev der sagt: Filmene var gode det var fint at vende tilbage til modellen efter opgaven var løst modellen meget overskuelig, men kan ikke springe frem og tilbage i modellen skal helt tilbage til hovedmenu. Udsagnene viser, at udlevering af link ikke giver studerende nok guidning til at bruge modellen. Efter introduktionen og eget brug af modellen findes den overskuelig for nogle. Under pilotprojektet manglede en forklaring til brug af modellen i e-læringsmaterialet. Det er der efterfølgende rettet op på. Det foreslås, at man skal kunne springe frem og tilbage i modellen, men det er faktisk muligt. Det skal nok blot tydeliggøres, at modellen skal lede tankerne hen på et kort over en metro, og det er muligt at springe frem og tilbage ved at klikke på stationerne. I spørgeskemaet angiver 10 ud af 19 studerende, at e-læringsmaterialet er let at navigere i, og 16 ud af 18 studerende angiver at teksterne er let forståelige. Det kan tyde på at teksterne er lette at forstå, men den manglende forklaring på, hvordan baggrundsteksterne bliver tilgængelige, har været en barriere for en del studerende. Med henblik på at identificere eventuelle enkeltstående uklare tekster, blev der spurgt til teksterne i hver af de ni delelementer i materialet samt til relevans for patientforløb mhp. at få et indtryk af helhedsforståelse af materialet: Dataindsamling: 14 ud af 18 angiver god forståelse Analyse: 13 ud af 18 angiver god forståelse Sygeplejediagnose: 13 ud af 19 angiver god forståelse Mål: 12 ud af 17 angiver god forståelse Interventioner: 9 ud af 16 angiver god forståelse Side 12
15 Refleksion i handling: 11 ud af 17 angiver god forståelse Handlinger: 12 ud af 17 angiver god forståelse Evaluering: 9 ud af 15 angiver god forståelse Revurdering: 9 ud af 15 angiver god forståelse Relevans for patientforløb: 12 ud af 17 angiver god forståelse. God forståelse er direkte overført fra svar som I meget høj grad eller I høj grad. Der ses overtal af studerende, som har opnået forståelse for e- læringsredskabet. Dog skal bemærkes at svarprocenten er lille, og respondenterne få. Ud fra ovenstående tyder det på, at studerende har fået mest ud af tekster om vurderingsfasen. Måske fordi det er den fase og disse delelementer af sygeplejeprocessen, som de har arbejdet med på klassen. Ved de øvrige elementer i sygeplejeprocessen ses mere usikre svartendenser. Laveste score er evaluering og revurdering. Sandsynligvis kender de studerende ikke den faglige betydningen af begreberne endnu. Der blev ligeledes spurgt til hvert enkelt videoklip mhp. at afdække uklarheder der. Det gav følgende svar: 13 ud af 17 fandt video spændende 13 ud af 16 god forståelse af dataindsamling 10 ud af 16 god forståelse for analyse 10 ud af 16 god forståelse for diagnose 11 ud af 14 god forståelse af mål 10 ud af 13 god forståelse for sygeplejehandlinger 7 ud af 11 - god forståelse for evaluering 8 ud af 11 god forståelse af revurdering Der ses nogenlunde samme tendenser som fra ovenstående svar om teksterne generelt. Der er lidt færre respondenter mht. video. Det kan skyldes, at nogle ikke har fundet videoerne, som det fremgår af nedenstående kommentar: Jeg havde ikke set, at der var video. Det tyder på, at introduktionen må være mere omfattende, for at de studerende lærer at håndtere et nyt e-læringsmateriale. Alternativt kan der være små forklaringer, som guider til video. Der blev også spurgt til hvorvidt de studerende oplevede, at der var mulighed for at lære om sygeplejeprocessen via e-læringsmaterialet. Svarene følger her: 13 ud af 18 studerende ser gode læringsmuligheder Side 13
16 13 ud af 16 ser ingen barrierer 10 ud af 18 kan arbejde selvstændigt med e-læringsmaterialet 5 ud af 18 finder introduktionen tilstrækkelig til selvstudium 8 ud af 15 kan se sammenhæng mellem pædagogisk og klinisk plejeplan Introduktionen scorer lavt. Introduktion kan evt. med fordel indeholde mere fokus på de enkelte elementer i sygeplejeprocessen, video, samt i det hele taget hvad der findes i e-læringsmaterialet. Modul 1 forudsætninger kan være begrænsede til at forstå hele modellen. Hvad sammenhæng mellem den pædagogiske og kliniske plejeplan angår, så må det være studerende fra modul 3, der svarer positivt, idet de studerende fra modul 1 næppe har kendskab til kliniske plejeplaner endnu. Det er formentlig først på modul 4 de studerende kommer til at arbejde med kliniske plejeplaner i praksis som før nævnt. Fokusgruppeinterviewet underbygger ligeledes, at e-læringsmaterialet ikke kan forstås umiddelbart via link alene. De studerende svarer: Jeg kunne ikke forstå at trykke på knapperne der står ingen forklaring om, hvordan jeg kommer videre fandt ud af det lidt tilfældigt min browser kunne ikke klare e-læringsværktøjet først da jeg fandt internet explorer virkede det. Det er igen manglende viden om, hvordan man kommer ind til de bagvedliggende tekster, video og opgaver, der virker som en barriere for denne studerende, tillige med at vedkommende har en anden type browser end explorer. se videoen det var fint kan se det som et godt supplement, men for meget - hvis vi i forvejen skal læse en halv bog var fuldstændig fortabt med Kom godt i gang de forskellige organer, forskellige sygehuse, sygeplejejournaler og sådan nogle ting - det er for meget. Det opleves altså som en barriere at lære at anvende et nyt læringsredskab samtidig med andet pensum. E-læringsmaterialet er selvfølgelig en helhed, og det er omfattende, fordi det skal tilgodese fire læringsstile. Derfor vil en sådan studerende bedre kunne sortere i hvilket materiale, der er relevant, såfremt hun eller han er bevidst om sin læringsstil og hvilke dele, det i så fald er hensigtsmæssig at begynde læreprocessen med. Derfor kan det være en ide til at videreudvikle e-læringsmateriale med en sådan vejledning. Flere er positive over modellen: Det der gør forskellen er, hvordan teksten bliver stillet op hvordan jeg navigerer rundt gør det lettere at overskue og lettere at finde det, man skal bruge, frem for at sidde og blade rundt i en bog og så det at koble video på, så får du pludselig billede og lyd på det er nogle helt andre ting end du får i en bog Noget tyder på, at når modellen er tydelig for studerende, opleves den overskuelig, struktureret og let at bruge. Studerende oplever modellen mere spændende end bøger. Mht. teksterne udtrykkes: Det der med teksten Kom godt i gang den er så smal, når man klikker ind i den, at den måske kunne gøres mere overskuelig på den anden side lange linjer er svære at læse Side 14
17 Her er fokus på tekstbredde der overvejes både for og imod. Måske kan der findes en gylden middelvej. Nogle studerende har oplevet for lav lyd på videoerne: Lyden kan ikke hæves og jeg kan ikke høre det måske er det noget med alder Hvis videoen er indspillet for lav, kan det være barriere for at forstå hele modellen. Det må undersøges om lyden kan blive højere. Der foreslås flere farver i grundmodellen. sådan som jeg husker det, er der kun en farve på hvis man deler det op i farver Forslag om at hvert element i sygeplejeprocessen har sin egen farve. Dette forslag kan komme fra en studerende med stort behov for variation (Boström 2006, s. 71), men der vil være andre for hvem genkendelse og samme struktur vil være en fordel, derfor kan det være vanskeligt at tilgodese begge grupper af studerende. Det ligger altså ikke lige for at ændre på farverne. Nogle studerende oplever at miste overblikket, når de klikker fra en tekst og den forrige tekst forsvinder: Når jeg kigger på noget, og der kommer nogle undergrupper frem, så jeg hele tiden har teksterne så det kun tilføjer, så der helst ikke skubbes noget væk. Den studerende foreslår her, at teksterne ikke forsvinder, når de klikker på nye begreber i modellen. Det må nok undersøges nærmere, hvor mange der ser det som et problem, samt hvorvidt det kan afhjælpes om nødvendigt. Underviseren havde følgende kommentarer: Materialet er et godt supplement til fagbøgerne der skal ikke for meget tekst, som er at finde i lærebøger skal indeholde flere eksempler og appellere til den visuelle læringsstil nemt at komme til evt. via hjemmesiden rigtig godt med film det giver mange muligheder for at reflektere med studerende ud fra forskellige perspektiver filmene skal opprioriteres Underviser ønsker mere video og flere eksempler, fordi de er meget anvendelige ifm. refleksion, og det er blot et spørgsmål om at afsætte ressourcer til at fremstille flere videoer, men e-læringsmaterialet kan sagtens udvikles over tid. Desuden er der forslag om adgang via hjemmeside. Det kan være holdets websted på intranettet, der menes. Det kan godt lade sig gøre, men der er indtil videre truffet det valg, at alle pædagogiske læringsredskaber findes på ét sted nemlig i arbejdsportfolioens værktøjskasse. Argumenter herfor er, at de studerende gerne skal lære at arbejde med e-portfolio og trække på flere læringsredskaber i værktøjskassen, således at de får et varieret udbud af muligheder for at tilpasse sygeplejestudiet til deres aktuelle læringsbehov. Arbejdsportfolioen indgår i e- portfolio, hvortil der er adgang gennem Underviseren fortæller endvidere at: Side 15
18 Studerende har udtalt, at det er vanskeligt at få tid til at bruge det [e-læringsmaterialet] ved siden af alt det andet, man også bliver præsenteret for. Samtidig har en studerende sagt at det var godt med teori. Udsagnet stemmer overens med studerendes udtalelser, og underviseren fortsætter: Jeg stiller mig tvivlende overfor hvor meget materialet vil blive anvendt der er nok, der skal læres, og de gør kun det, de bliver bedt om jeg tror, det skal have mere fokus på at være et undervisningsmateriale Udsagnet stemmer overens med studerendes udtalelser om, at de kun har brugt e-læringsmaterialet, fordi de skulle og mindre pga. en indre motivation. Det understreger yderligere, at det vil være en fordel at integrere e-læringsmaterialet i undervisningsplanen. Der kom yderligere forslag fra underviser: Flere billeder og videoklip, udvikling af eksempler på dokumentation, evt. udformning af resumé, sygeplejediagnose og mål. Det er oplagt at videreudvikle materialet. Som underviseren påpeger, er der behov for flere eksempler på, hvordan sygeplejen dokumenteres f.eks. i hjemmeplejen. Indtil videre er der udelukkende kliniske plejeplaner fra sekundær sektor, fordi plejeplanerne i primær sektor er forskellige, og der skal vælges en til to eksemplariske ud. Det arbejdes der på. Det kan konkluderes, at når modellen kendes, er den spændende, overskuelig, struktureret og let at navigere i. E-læringsmaterialet er mere forståeligt end bøgerne, og video giver en anden forståelse end tekst. Der er afdækket nogle barrierer. I pilotprojektet manglede en forklaring til at komme ind i modellen. Studerende udtrykker forvirring omkring Kom godt i gang. Det delelement virker for omfattende for nogle, sikkert fordi de studerende mangler overblik over hvilke elementer, de med fordel kan anvende for at tilgodese deres individuelle læringsstil. En sådan vejledning kan efterfølgende indbygges i materialet. Studerende på modul 1 kan med fordel introduceres til de dele af e-læringsmaterialet, som er aktuelle for dem, så risikoen for, at de bliver overvældede af materialets omfang, mindskes. Der er intet til hinder for, at materialet kan introduceres i takt med at undervisningen i sygeplejeprocessen skrider frem, fordi illustrationerne hele tiden illustrerer, hvor man befinder sig i processen. Således tilgodeses de studerende med en holistisk tilgang til stoffet alligevel. Det er også en barriere, når det for nogle kniber at høre lyden på videoerne, og endelig må der i introduktionen gøres opmærksom på, at browseren explorer gengiver e-læringsmaterialet bedre end firefox, såfremt nogle studerende er vant til at anvende den. Der er også indkommet forslag om at implementere e- læringsmaterialet i undervisningen samt forslag til at videreudvikling af materialet, så det udbygges med flere filmklip og eksempler, herunder også flere eksempler Side 16
19 på dokumentation af sygepleje. Succeskriterierne ift. at afdække, hvordan e- læringsmaterialet har været at anvende, nås altså ganske godt. De studerendes læreproces Vi ville gerne undersøge de studerendes subjektive oplevelse af, hvordan e- læringsmaterialet har bidraget til den enkeltes læreproces ift. sygeplejeprocessen. Succeskriteriet var, at de studerende oplever, at materialet er anvendeligt ifm. læring vedrørende sygeplejeprocessen og har en spirende oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis og mellem den pædagogiske og kliniske plejeplan. Senere må følges op på de studerendes anvendelse af e- læringsmaterialet og viden derfra i de kliniske studier for at få det fulde indtryk deraf. Der kunne ikke observeres nogen systematisk anvendelse af e-læringsmaterialet ifm. gruppearbejdet, hvorfor deltagerobservationer ikke bidrager med data om de studerendes læreproces. Spørgeskemaet bidrager med følgende svar fra de studerende: 13 ud af 20 studerende har oplevet hjælp til refleksion (65%) 11 ud af 20 studerende har lært at inddrage teori i analysen (55%) 5 ud af 16 studerende har fået forståelse for den pædagogiske plejeplan (31%) 11 ud af 17 studerende har oplevet e-læringsmaterialet som en hjælp til det, der er svært (65%) 9 ud af 15 studerende har oplevet sammenhæng mellem teori og den pædagogiske plejeplan (60%) 11 ud af 17 studerende har oplevet sammenhæng mellem teori og den kliniske plejeplan (65%) 9 ud af 18 studerende har oplevet hjælp til at argumentere med teori (50%) 11 ud af 18 studerende har fået lyst til at arbejde med sygeplejeprocessen (61%) 4 ud af 18 studerende har manglet flere cases (22%). Spørgeskemaet giver ikke et entydigt svar vedr. e-læringsmaterialets indflydelse på de studerendes læreproces. Der er få respondenter og flere steder er svarene fifty-fifty. F.eks. har 9 oplevet hjælp til at argumentere med teori, men samtidig har 9 studerende ikke. Glædeligt er det, at 65 % af de studerende har oplevet materialet som en hjælp til at reflektere, som en hjælp til det svære stof og til at kunne se en sammenhæng mellem teori og den kliniske plejeplan, der anvendes i praksis. Man kan håbe, at den sidste tredjedel af de studerende når dertil, såfremt materialet integreres i undervisningen. Det kan meget vel være de studerende, der ikke synes, de har haft tid til at studere materialet som en ekstraopgave, der ikke har oplevet materialet som en hjælp til det svære; men det kan naturligvis ikke fastslås med sikkerhed. Side 17
20 Kun 5 studerende angiver at have fået forståelse for den pædagogiske plejeplan. Der kan være flere årsager til det udfald: De studerende har måske ikke arbejdet så meget med den pædagogiske plejeplan. De studerende er måske ikke bevidste om, at de arbejder med den pædagogiske plejeplan, når de arbejde med at udfærdige plejeplaner til casepatienterne ifm. gruppearbejdet. Endelig har de måske ikke arbejdet med modellen længe nok til at opdage, at der er teoretiske argumenter at hente. Her kunne det kaste yderligere lys over sammenhængen at få svarene fra studerende på modul 3 separat for at se evt. forskel på modulerne. Givet er det, at studerende på modul 3 har bedre forudsætninger for at svare positivt. Interviewene bidrager med følgende udsagn. De studerende har oplevet sig pressede af så meget nyt ny uddannelse og nyt læringsredskab: Det var for meget på en gang kunne vi få det serveret mere stykvis der kom let en meget lang smøre få det serveret i små bidder. De studerende udtrykker bekymring for at nå både de obligatoriske opgaver ifm den daglige undervisning og selvstudier ved hjælp af e-læringsmaterialet. Det kan tyde på vigtigheden af dosering af stof har betydning for at lære og få sammenhæng i studiet. De studerende er dog positive overfor e-læringsmaterialet og svarene rummer spæde tegn på læring: Meget kortfattet og præcist i forhold til at læse bøger video giver et godt billede af f.eks. KOLpatienten, der bruger de sekundære respirationsmuskler en hel anden måde at se det på, og det er beskrevet på det fungerer rigtig godt og dataindsamling og netop det, at du kan se sygeplejejournalen og sådan nogle ting. Jeg kan godt forestille mig, at vi kan bruge det senere Her udtrykkes, at noget går op for de studerende i kombinationen af video og tekster. Sandsynligvis fordi den helt eller delvis tavse viden bliver tilgængelig. Det fremmer forståelse af teorien og giver mening, så de kan se en sammenhæng til praksis. Flere udtrykker sig positivt om modellen: Det der gør forskellen er, hvordan teksten bliver stillet op hvordan jeg navigerer rundt gør det lettere at overskue og lettere at finde det, man skal bruge, frem for at sidde og blade rundt i en bog og så det at koble video på, så får du pludselig billede og lyd på det er nogle helt andre ting end du får i en bog. Direkte adspurgt om de kan lære af e-læringsmaterialet svarer en studerende: Hvis man bruger især hvis man bruger det i forbindelse med at besvare i en opgave. De studerende oplever bedre overblik end de kan få fra bøger videoerne illustrerer teksterne, og denne kombination letter eller fremmer sandsynligvis læring. Det er sikkert en god ide at anvende materialet ifm. besvarelse af en opgave. Ikke mindst hvis opgaven er at udfærdige en plejeplan. Men det er sandsynligvis forskellige steder i læreprocessen afhængigt af den studerendes foretrukne læringsstil. Side 18
21 Det kan konkluderes, at 65 % af de studerende oplever materialet anvendeligt ifm. læring vedrørende sygeplejeprocessen. De lærer sandsynligvis ved at se både tekst og video samtidig % af de studerende svarer, at de oplever sammenhæng mellem teori og den pædagogiske og kliniske plejeplan. Et forsigtigt gæt er, at de øvrige studerende ikke har anvendt e-læringsmaterialet ifm. deres forberedelser. Ifølge de studerendes egne udsagn kan de ikke kapere både at forberede sig til den daglige undervisning og selvstudie med e-læringsmaterialet, når det ikke indgår i undervisningen. Naturligt nok prioriterer de studerende forberedelse til den daglige undervisning højest, derfor må e-læringsmaterialet integreres i undervisningen, så det bliver en naturlig del af forberedelserne til den daglige undervisning. Underviseren må også tilskynde til, at de studerende anvender e-læringsmaterialet med udgangspunkt i deres foretrukne læringsstil og siden repeterer ift. de øvrige læringsstile således, at de studerende udvikler deres læringsrepertoire over tid og undgår at blive overvældede af de mange læringsmuligheder i materialet. Logiske udviklingspunkter Der er mange konstruktive elementer i evaluering af e-læringsmaterialet, og meget tyder på at struktur, videotilgang og de forholdsvis korte tekster er hensigtsmæssige. Det er oplagt, at inddrage materialet i pensum og integrere det i undervisningen på baggrund af de studerendes begrundelser og udsagn om at billeder og lyd giver noget andet, modellens faser skaber struktur og overblik, det illustrerer godt, teksterne er korte, præcise og mere overskuelige end i lærebøgerne, hvilket gør stoffet mere forståeligt. Materialet er velegnet til introduktion af sygeplejeprocessen, fordi det giver et godt overblik. Videre i uddannelsesforløbet kan det anvendes som hjælpeværktøj og til repetition. Dybden og perspektivering må gradueres i forhold til det aktuelle læringsbehov i undervisningen. Efter evalueringen er der lavet følgende forbedringer af e-læringsmaterialet. Lyden på videoerne har en tilfredsstillende højde. Der er indsat et link, så brugerne alle steder i materialet let kan komme tilbage til forsiden. Ligesom der på forsiden er indsat en kort vejledning med beskrivelse af, hvordan man får adgang til de bagvedliggende tekster, videoer og opgaver, så ingen skulle nu kunne blive i tvivl om hvordan. E-læringsmaterialet skal videreudvikles med en vejledning om hvor i materialet, studerende med forskellige læringsstile med fordel kan begynde læreprocessen. Materialet skal om muligt konstrueres, så det kan tilgås gennem forskellige browsere. Endelig skal linket til Sundhedsstyrelsens websted fjernes, idet det ikke længere leder til det relevante baggrundsmateriale. I stedet skal materialet suppleres med et eller flere eksempler på plejeplaner fra primær sundhedssektor, så studerende også kan øve sig i den form for dokumentation. Forslag om flere cases og eksempler er overvejende et ønske fra underviser, men der er ikke noget til hinder for, at e-læringsmaterialet kan suppleres yderligere. Det kræver blot Side 19
22 ressourcer. Det tager tid, men det er værd at gøre, fordi det illustrerer lærestoffet bedre, og derved letter læreprocesserne. LITTERATURLISTE Bjørnshave, Bodil (2005) Sygeplejeprocessen I: Sygeplejens fundament 1, red. Janet M. Hansen og Jens Bydam. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Læs afsnittet om Dataindsamling side Boström, Lena (2006) Læringens stil. Om Dun og Duns læringsstilteori I: Læringens og tænkningens stil. En antologi om stilteorier. Red. Peter Andersen. Billesø & Baltzer. Bydam, Jens (2008) Sygeplejeprocessen I: Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik, red. Stinne Glasdam og Jens Bydam. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Læs om sygeplejeprocessens historiske baggrund side Martinsen, Kari (2005) Samtalen, skønnet og evidensen, Gads Forlag. Læs om det faglige skøn s og den reflekterende praktiker s Odgaard, Eva (2009) Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje I: Sygeplejebogen 1, 2. del, red. Søren Pedersen. Gads Forlag Læs om dataindsamling og indlæggelsessamtalen i afsnittet Analyse og vurdering af data side Scheel, Merry E. (2005) Interaktionel sygeplejepraksis 3. udg., Munksgaard. Læs om det sygeplejefaglige skøn s , Steinmüller, Lise (2004) Læring, læringsstile og intelligenser i e-læring. Side 20
23 Medarbejdere Centret bemandes af en centerleder og to programkoordinatorer. Herudover er tilknyttet et stort antal projektmedarbejdere. Videncenterleder Hanne Wacher Kjærgaard, VIA University College, Skejbyvej 1, 8240 Risskov Programkoordinatorer Design af it og mediebåret læring Vibe Alopaeus Jelsbak, E-læring i organisationer og Digitale test og evaluering Hanne Wacher Kjærgaard, hwk@viauc.dk VIA University College Videncenter for e-læring og medier Skejbyvej Risskov
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereOpsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereEvaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering
Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereSygepleje grundlæggende klinisk virksomhed
MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK
Læs mereKlinisk periode Modul 6
Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereOpfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mere[REDSKABER i evalueringsarbejdet]
[REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereInfektionsforsvaret Et e-læringsmateriale med undervisningsdifferentiering i forhold til Læringsstile og Niveau
Infektionsforsvaret Et e-læringsmateriale med undervisningsdifferentiering i forhold til Læringsstile og Niveau KONFERENCE OM E-LÆRING - med fokus på underviseren som læremiddelproducent UCC Hillerød 22.11.12
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereTablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.
Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs merehttps://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...
Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereForberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereeportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC
eportfolio - et samarbejdsredskab 1 Kort om eportfolioens opbygning Anvendelse Betydning for læringsmiljøet Begrundelser for at den er et godt samarbejdsredskab mellem studerende, vejledere & undervisere
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereOpfølgning på evaluering af :
Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,
Læs mereKlinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus
Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er
Læs mereSIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale
Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereUndervisningsmateriale - Rapport
Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal
Læs mereTema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012
Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015
Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereMENINGSFULD DOKUMENTATION
KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereHar undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?
1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereMedarbejdere evaluering
Teamleder fortæller Medarbejdere evaluering 96 % anvender den nye viden på arbejdspladsen Spørgeskema 3 mdr. efter undervisningsforløbet. Svarprocent 81,6 % Mange har været med til at nå hertil Baggrund
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereRammer for læring til sygeplejestuderende
Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereRESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...
Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES
Læs mere