De ledige årige i Næstved Kommune

Transkript

1 SEPTEMBER 2014 NÆSTVED KOMMUNE De ledige årige i Næstved Kommune RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 NÆSTVED KOMMUNE De ledige årige i Næstved Kommune RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 1 VERSION a UDGIVELSESDATO 23. september 2014 UDARBEJDET hle/thdt/nan/dekr KONTROLLERET nan/thdt GODKENDT Hle

4

5 De ledige årige i Næstved Kommune 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Metode og datagrundlag Rapportens opbygning 11 2 Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger 20 3 Hvad kendetegner de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere? Hvem er de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere? Har målgruppen ændret sig i perioden 2011 til 2013? Hvem bliver selvforsørgende, og hvem gør ikke? Opsummering 51 4 Hvilke barrierer står de ledige årige overfor? Personlige barrierer Organisatoriske barrierer Strukturelle barrierer Hvordan kan barriererne nedbrydes? Opsummering 70 5 Erfaringerne med brobygningsforløbene Brobygningsforløbene Konkrete erfaringer hvad virker? Konkrete forløb 82

6 6 De ledige årige i Næstved Kommune 5.4 Opsummering af erfaringer med brobygningsforløbet 92

7 De ledige årige i Næstved Kommune 7 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af de ledige årige i Næstved Kommune. Analysen er gennemført af COWI i perioden marts 2014 til og med august Baggrund 1.1 Baggrund og formål Udviklingen i antallet af ledige årige har længe været et fokusområde både på nationalt plan og på lokalt plan i Næstved Kommune. Baggrunden herfor er dels, at de unge er en af de grupper, der blev hårdest ramt i forbindelse med konjunkturomslaget i 2008, dels at de unge er den gruppe, som skal tage over i takt med, at de store årgange går på pension i de kommende år. Det forhold, at de unge udgør en mindre gruppe end de ældre, der forlader arbejdsmarkedet, betyder i denne sammenhæng, at fokus er rettet mod at sikre, at de unge opnår de kompetencer, som efterspørges på morgendagens arbejdsmarked, og at så få som muligt ryger helt ud af arbejdsmarkedet. Konkret har Næstved Kommune, siden den økonomiske krise satte ind i sommeren 2008, oplevet en markant stigning i antallet af ledige18-29-årige med bopæl i Næstved Kommune. Antallet af ledige på enten forrevalidering, kontanthjælp eller dagpenge er således steget med 510 personer, svarende til en stigning på knap 75 % i perioden juli 2008 til december 2013, jf. figuren nedenfor. Der ser dog ud til at være sket et brud i mønstret siden juli 2013, hvor ledigheden er fortsat med at falde måned for måned frem til december Det kan være en indikation på, at udviklingen i ledigheden er begyndt at vende. Faldet i antallet af ledige siden juli 2013 kan især henføres til et relativt stort fald i antallet af dagpengemodtagere, jf. Figur 1.2. Antallet af dagpengemodtagere er således faldet med 14 % i den pågældende periode, svarende til 195 færre dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere kun er faldet med 6 %, svarende til et fald på 54 personer. Antallet af personer på forrevalidering er omvendt steget og udgør i december personer mod 31 personer i juli 2013.

8 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 8 De ledige årige i Næstved Kommune Figur 1.1 Udviklingen i antallet af årige ledige på enten forrevalidering, kontanthjælp eller dagpenge i Næstved Kommune i perioden januar 2006 til december Kilde: Jobindsats.dk. Figur 1.2 Udviklingen i antallet af årige ledige på enten kontanthjælp eller dagpenge i Næstved Kommune i perioden juli 2008 til december Særskilt for typen af forsørgelsesgrundlag A-dagpenge Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk. Dagpengemodtagerne var også den gruppe, som oplevede den største stigning i antallet af personer, da krisen satte ind i 2008, jf. figuren ovenfor. At det forholder sig således skyldes, at udviklingen i antallet af dagpengemodtagere er mere kon-

9 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 De ledige årige i Næstved Kommune 9 junkturfølsom end udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere og i antallet af personer på forrevalidering. Det relativt store fald i antallet af dagpengemodtagere i perioden juli 2013 til december 2013 understøtter således antagelsen om, at konjunkturudviklingen er ved at vende. Figur 1.3 Udviklingen i antallet af årige ledige på enten kontanthjælp eller dagpenge i Næstved Kommune i perioden juli 2008 til december Særskilt for aldersgrupper år år år Kilde: Jobindsats.dk. Det kan endvidere konstateres, at konjunkturomslaget i 2008 primært berørte de årige og de årige, mens de årige omvendt oplevede et mindre fald i ledigheden. Nedgangen i antallet af ledige siden juli 2013 er tilsvarende især kommet de årige og de årige til gode. Selvom udviklingen i antallet af ledige årige ser ud til så småt at være vendt, vil der fortsat være grupper af ledige unge, som skal have hjælp til at finde den rette uddannelse eller det rette job omend denne grupper alt andet lige må forventes at blive mindre i takt med, at jobmulighederne forbedres. Samtidig vil der imidlertid også fortsat være grupper af unge, som har særligt svært ved at opnå et fast fodfæste på arbejdsmarkedet, og som har risiko for at blive marginaliseret. Det gælder især de unge, som har været ledige i en længere periode og/eller som har andre problemer end manglende beskæftigelse. I det omfang, de pågældende unge ender på en varig ydelse og dermed uden for arbejdsmarkedet, vil det ikke alene få alvorlige konsekvenser for den enkelte unge, men kan også have store samfundsmæssige konsekvenser ikke mindst set i lyset af udsigten til, at der igen kan opstå mangel på arbejdskraft og kompetencer i de kommende år. Uanset hvordan konjunkturerne udvikler sig i de kommende år, vil der således fortsat være behov for en differentieret og målrettet indsats.

10 10 De ledige årige i Næstved Kommune Med det mål at opnå et grundlag for at øge andelen af ledige unge, der bliver selvforsørgende, har Jobcenter Næstved bedt COWI om at gennemføre en analyse af de ledige årige. Formål Formålet med analysen er mere konkret at opnå et detaljeret billede af gruppen af ledige årige i Næstved, herunder hvad det er for barrierer de forskellige delgrupper af ledige står overfor i forhold til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet samt hvilke konkrete tiltag, der kan iværksættes, så det sikres, at denne gruppes sandsynlighed for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet øges. Jobcenter Næstved ønsker at sætte særlig fokus på: Erfaringerne med brobygningsforløbene Samarbejdet mellem jobcenteret og de interne og eksterne samarbejdspartnere Konkrete ideer til initiativer/forsøgsprojekter, som vil kunne flytte indsatsen for delmålgrupper signifikant Metode 1.2 Metode og datagrundlag Analysen er baseret på følgende fire delanalyser: Delanalyse 1: Hvad kendetegner de ledige årige i Næstved Kommune? Delanalyse 2: Hvilke barrierer står de ledige årige i Næstved Kommune overfor? Delanalyse 3: Hvad er erfaringerne med brobygningsforløbene i Næstved? Delanalyse 4: Hvordan kan indsatsen målrettes yderligere fremover? Delanalyse 4 har karakter af en række konkrete anbefalinger. Datagrundlag Analysen er baseret på følgende kilder: Analyser af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database 1 sammenkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik om bl.a. uddannelse, antal børn, beskæftigelse mv. opgjort i uge DREAM er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT. Datasættet omfatter samtlige personer, der har modtaget visse offentlige overførselsindkomster fra medio 1991 og frem. Arten af ydelse angives ugevis for hver enkelt person. Fra 2008 og frem indeholder databasen desuden beskæftigelsesoplysninger. Basen ajourføres månedligt, jf.

11 De ledige årige i Næstved Kommune 11 Interview med: Teamleder Lone Kronbak Veileborg, UU Sjælland Syd Vejleder Jens O. Henningsen, UU Sjælland Syd Specialvejleder Anne Marie Kappel, UU Sjælland Syd Vejleder Jane Bentzen, UU Sjælland Syd Sundhedsplejerske Gitte Lund, Center for Børn og Unge, Børnesundhedstjenesten Mentor koordinator Steen Graeser Dalum, Susågården A-kasseleder Ulla Topsøe Kragh, 3F A-kasseleder Troels Berg Christiansen, FOA Vejleder Pia Gren, HK Vejleder Kenneth Smith, EUC Sjælland Projektleder Lone Gullmaj Græbe, ZBC (Zealand Business College) (Brobygningsforløbet) Uddannelses- og Erhvervsvejleder Mette Petersen, ZBC (Zealand Business College) (Brobygningsforløbet) Teamchef Anna Pind, Næstved Kommune, Center for Psykiatri og Handicap CPH Social- og sundhedsassistent Tina Olsen, Center for Socialt Udsatte Næstved Misbrugskonsultent Søren Weinreich Olsen, Center for Socialt Udsatte Sagsbehandler Heidi Klitgaard, Næstved Kommune (Tilknyttet Brobygningsforløbene) Individuelle interview med to forsikrede ledige Fokusgruppeinterview med sagsbehandlere i Jobcenter Næstved Fokusgruppeinterview med unge på brobygningsforløb på EUC Fokusgruppeinterview med unge på brobygningsforløb på ZBC Fokusgruppeinterview med unge i et aktiveringsforløb hos UngefoCus Detaljeret gennemgang af 22 sager (sagsoprulning). Samtlige 22 sager er udvalgt af jobcentret og omfatter alene unge på brobygningsforløb hos enten ZBC eller EUC. Workshop med deltagelse af repræsentanter fra Jobcenter Næstved, UU, EUC Sjælland, ZBC, Produktionsskolen, Center for Socialt udsatte og Center for Psykiatri og Handicap, Center for Arbejdsmarked og Center for Strategi og Innovation. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten består foruden indeværende kapitel af yderligere fire kapitler: Kapitel 2 indeholder konklusioner og anbefalinger. Kapitel 3 indeholder en kortlægning af, hvad der kendetegner de ledige årige med bopæl i Næstved Kommune generelt, og af hvad der adskiller dem fra ledige årige i Østdanmark som helhed. Herudover indeholder kapitlet en

12 12 De ledige årige i Næstved Kommune analyse af, hvem blandt de ledige årige, der bliver selvforsørgede, og hvem der ikke gør. Kapitel 4 indeholder resultaterne af analysen af, hvilke konkrete barrierer der især er for, at de unge får job eller kommer i gang med en uddannelse. Endelig indeholder kapitel 5 en beskrivelse af konkrete sagsforløb i forhold til unge, som har deltaget på brobygningsforløb samt erfaringerne med brobygningsforløbene mere generelt.

13 De ledige årige i Næstved Kommune 13 2 Konklusioner og anbefalinger Antal og tilflyttere 2.1 Konklusioner På opgørelsestidpunktet (uge 48, 2013) modtog ca unge mellem 18 og 29 år med bopæl i Næstved Kommune enten kontanthjælp, dagpenge eller forrevalidering, svarende til ca. 12 % af samtlige årige i Næstved. Sagt med andre ord er godt hver tiende af de årige i Næstved Kommune ledige. Heraf er hver tredje flyttet til kommunen, efter de er fyldt 18 år. Det relativt store antal tilflyttere er imidlertid ikke et særtræk ved de ledige årige i Næstved Kommune, men et udtryk for, at de unge generelt er relativt mobile og ofte flytter på tværs af kommunegrænserne. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at 200 af de 487 tilflyttere (41 %) har boet i Næstved Kommune før de fyldte 18 år, og således er vendt tilbage til kommunen igen. Særtræk ved de ledige i Næstved Men gruppen adskiller sig på en række andre områder fra det samlede antal ledige årige i Østdanmark som helhed (ekskl. Næstved). Blandt de ledige årige i Næstved Kommune er der således relativt flere kvinder færre i aldersgrupperne år og år, og det selvom knap halvdelen af de ledige årige i Næstved er over 24 år flere med en erhvervsfaglig uddannelse færre med en videregående uddannelse færre med anden etnisk oprindelse end dansk, men flere end blandt det samlede antal årige i Næstved Kommune flere blandt forældrene, der kun har en grundskoleuddannelse som højeste opnåede uddannelse og færre, der har en videregående uddannelse flere blandt fædrene, der er i beskæftigelse flere jobklare og langt færre midlertidige passive Sammenlignet med de ledige årige i Østdanmark generelt er uddannelsesniveauet blandt såvel de ledige unge som deres forældre således lavere. Forældrene til de ledige unge i Næstved er dog bedre uddannede end deres børn, men dårligere uddannede end samtlige årige i Næstved. Vurderet på denne baggrund frem-

14 14 De ledige årige i Næstved Kommune står de ledige unge i Næstved som mindre ressourcestærke end de ledige unge i Østdanmark som helhed. Behov for at sætte fokus på uddannelse Andelen, som højst har opnået en grundskoleuddannelse, er imidlertid lige så stor i Østdanmark som i Næstved. Det drejer sig begge steder om cirka to ud af tre af de ledige unge. Selvom knap hver fjerede af de unge ledige i Næstved med kun en grundskoleuddannelse i dag er i gang med at gennemføre en uddannelse, er der lang vej i forhold til at opfylde regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Der er således i høj grad brug for at sætte fokus på at sikre, at en højere andel af de ledige unge opnår en uddannelse, og dette ikke mindst taget i betragtning, at knap hver tiende end ikke har en afgangseksamen fra grundskolen. Behovet for at sætte yderligere fokus på at sikre, at så mange som muligt af de ledige unge opnår en uddannelse, understreges af, at sandsynligheden for at blive selvforsørgende øges med længden af de lediges uddannelse. Set over en 2-årig periode er knap to ud af tre af de ledige unge med en erhvervsfaglig uddannelse således blevet selvforsørgende (63 %) mod kun hver tredje af de unge, der højst har gået i skole til og med 8. klasse (31 %) og knap halvdelen af dem, der højst har gået i skole til og med 10. klasse (46 %). Samlet set er der hermed ingen tvivl om, at uddannelse er en vigtig faktor, når man ønsker at øge sandsynligheden for, at Næstveds unge bliver selvforsørgende, hvilket også understøttes af intensionerne i kontanthjælpsreformen. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt Det viser sig i denne henseende, at det er overordentligt vigtigt, at indsatsen i forhold til at øge uddannelsesniveauet og andelen, der bliver selvforsørgende mere generelt, sker så tidligt som muligt i ledighedsperioden. Analysen viser således, at størstedelen af de personer, det lykkedes at komme i enten job eller uddannelse relativt tidligt i ledighedsforløbet, også var selvforsørgende 2 år senere (75 %), mens hovedparten af de ledige, som det ikke lykkedes for, fortsat var ledige 2 år senere. Figur 2.1. Udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag fra uge uge for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved.

15 De ledige årige i Næstved Kommune 15 Det viser sig endvidere, at det især er kontanthjælpsmodtagerne, der har særligt svært ved at komme ud af deres ledighed igen. Følger vi de ledige årige i Næstved over en 2-årig periode ( ) viser det sig således, at det kun lykkes godt hver tredje af kontanthjælpsmodtagerne at komme i enten uddannelse eller job mod 2 ud af 3 af dagpengemodtagerne. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende ser det ud til, at andelen, der er på kontanthjælp, ligger nogenlunde fast efter uge 31, dvs. når der er gået godt 6 måneder, jf. figuren ovenfor. Det indikerer, at såfremt det ikke lykkes at bringe kontanthjælpsmodtagerne i enten job eller uddannelse inden for cirka det første halve år, er der en stor sandsynlighed for, at de også er på kontanthjælp 2 år efter. Behov for at styrke den langsigtede indsats Behovet for at styrke den langsigtede indsats, der fokuserer på den del af de unge ledige, der ikke meget hurtigt bliver selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse, synes derfor at være stort. Dette ikke mindst taget i betragtning, at andelen af langtidsledige er steget mere blandt de ledige årige i Næstved Kommune end i Østdanmark som helhed de sidste 2 år. Så her har Næstved Kommune en selvstændig udfordring. En udfordring som ministermålene også adresserer, og som jobcentret allerede har fokus på. I relation til dette skal det bemærkes, at denne analyse peger på, at der blandt de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp igennem hele den fulgte periode hen over de 2 år, er en overrepræsentation af kvinder og personer med højst en grundskoleuddannelse samt personer, der er indsatsklare sammenholdt med gruppen som helhed. Det peger således på, at de kvindelige kontanthjælpsmodtagere alt andet lige har en større sandsynlighed for at blive langtidsledige, og det især den gruppe som ikke har en uddannelse ud over grundskoleniveau, og som er vurderet indsatsklar. Det viser sig, at placeringen i matchkategori er den enkelte faktor, der sammen med længden af ledighedsperioden rent statistisk har størst betydning for, om de personer, der var ledige i uge 13, også er ledige 2 år senere. Betydningen af matchkategorien indikerer, at der er andre faktorer ud over dem, som det er muligt at måle rent kvantitativt, som har betydning for de ledige unges muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. En del med andre problemer end manglende beskæftigelse I forbindelse med analysen har vi også forsøgt at afdække, hvilke barrierer de unge mere konkret står overfor i forhold til at opnå en uddannelse eller et job og dermed nogle af de faktorer, som ikke umiddelbart lader sig kvantificere. Afdækningen har fundet sted på baggrund af interview med nøglepersoner. I tråd med resultaterne ovenfor viser det sig, at størstedelen af dagpengemodtagerne er rimeligt selvkørende, mens gruppen af ledige på enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp er en langt mere heterogen gruppe. En stor del af denne gruppe har typisk en række andre problemer ud over ledighed, og i en del tilfælde er disse problemer mere tungtvejende end ledigheden. Det gælder især blandt den gruppe, der i dag er visiteret som aktivitetsparate. At gruppen af dagpengemodtagere er rimeligt selvkørende er ikke ensbetydende med, at de slet ikke står over for nogle former for barrierer, men tyngden af disse er

16 16 De ledige årige i Næstved Kommune som hovedregel lettere end tyngden af de barrierer, som kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagerne står overfor. Hovedparten af dagpengemodtager-ne er rimeligt selvkørende I det omfang dagpengemodtagerne står over for barrierer, har de ofte karakter af enten manglende erhvervserfaring, børnepasningsproblemer, manglende selvtillid og/eller lettere helbredsproblemer. Herudover står en del af de ikke-faglærte over for den barriere, at de vil have svært ved at få økonomien til at hænge sammen på SU. Det gælder især de "ældre" blandt denne, dvs. de årige. Endelig peger enkelte af de inverviewede på, at de boglige forudsætninger for nogle af de ikkefaglærte også kan være en barriere. Manglende erhvervserfaring er typisk en af de væsentligste barriere blandt de nyuddannede forsikrede ledige og blandt de grupper, der har taget en uddannelse inden for nogle af de områder, hvor antallet af ledige er relativt højt. Det gælder bl.a. inden for nogle af de korte erhvervsuddannelser, hvor der ikke er krav om praktik (Sundhedsservicesekretærer, byggemontagetekniker mv.) og EUD uddannelserne inden for detailhandel, kontor og finans. En del af de unge med disse uddannelser har ifølge sagsbehandlerne så svært ved at opnå et job, at de ender på kontanthjælp uden at have opnået nogen form for erhvervserfaring. Behov for at stille skarpt på, hvilke uddannelser de unge tager Psykiske problemer, socialt belastet opvækst og misbrug fylder mest Dermed også sagt, at der er behov for at stille skarpt på, hvad det mere konkret er for uddannelser, de unge tager, herunder sikre at det er inden for områder, hvor der efterfølgende er gode beskæftigelsesmuligheder. Sagt med andre ord er det ikke tilstrækkeligt, at så mange unge som muligt opnår en uddannelse; det er også vigtigt, at det er inden for områder, hvor der efterfølgende er gode beskæftigelsesmuligheder. Om end en uddannelse alt andet lige altid er bedre end ingen uddannelse. Men hvis størstedelen af de unge, der opnår uddannelsespålæg, vælger at tage en uddannelse inden for de områder, hvor der er ringe beskæftigelsesmuligheder, er kommunen i et eller andet omfang lige vidt. Kigger vi på kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagerne, er de 3 væsentligste barrierer for denne gruppe ifølge de interviewede nøglepersoner: Psykisk sygdom Socialt belastet opvækst Misbrug I sammenhæng hermed og i tråd med resultaterne ovenfor, ses de unges svage skolebaggrund også at være en betydelig barriere. I nogle tilfælde har de unge endvidere problemer med deres personlige fremtræden og det både, hvad angår deres tøjvalg, hygiejne og vægt. Typisk hænger de forskellige problemer sammen, men de kan have forskellig tyngde. Det tyder på, at forældrenes baggrund og kompetencer som forældre, herunder om de har haft mulighed for at støtte deres børn både fagligt og socialt, i høj grad har betydning for de unges muligheder for at opnå en uddannelse og et job. Således peger flere af de interviewede på, at nogle af de grupper, som det er særlig svært at bringe tættere på arbejdsmarkedet, er de unge, som ikke har lært de almindelige regler for, hvordan man begår sig i voksenlivet, og som har brug en fast voksen at støtte sig til.

17 De ledige årige i Næstved Kommune 17 En anden gruppe, som det er særligt svært at bringe tættere på arbejdsmarkedet, er de unge, der af den ene eller anden grund har ondt i livet, men som ikke har en egentlig diagnose, eller som ikke er blevet udredt. De har typisk haft en socialt belastet opvækst og ar på livet herfra. De interviewede nøglepersoner oplever, at denne gruppe er blevet større og større i de seneste år. Det samme gælder gruppen med diagnoser. Blandt denne gruppe findes nogle af dem, som nøglepersonerne angiver er allersværest at bringe tættere på arbejdsmarkedet. Det gælder unge med alvorlige psykiatriske lidelser og/eller udtalte kognitive handicaps. Enlige mødre, unge mænd med misbrug, aggressive piger og bandemedlemmer fylder også Endelig peger de interviewede på følgende fire grupper, som det kan være svært at hjælpe og finde egnede tilbud til: Unge enlige mødre Unge mænd med misbrug, plettet straffeattest og udadreagerende adfærd Unge aggressive kvinder Bandemedlemmer Udfordringen for de unge enlige mødre er typisk, at de ikke har et netværk, der kan støtte dem i forhold til at hjælpe med børnepasning og/eller opmuntring til at tage en uddannelse. Samtidigt har en del af gruppen svage boglige forudsætninger. Gruppen har med tv-udsendelserne om de unge mødre fået reality-status, hvilket desværre kan have den konsekvens, at flere anser det for et attraktivt valg. Udfordringen for de unge mænd med misbrug og plettet straffeattest er blandt andet, at de kan være svære at fastholde og svære at finde egnede aktiveringstilbud til. Hvad angår de to sidstnævnte grupper, fylder de ikke ret meget antalsmæssigt, men de optager en del af sagsbehandlernes tid. Dels tager det tid at skabe en relation til den lille håndfuld af aggressive piger og finde nogle tilbud, der vil tage dem, dels bruger bandemedlemmerne ofte den undskyldning, at de ikke kan deltage i aktiveringstiltag, da der er en pris på deres hoved, og at de derfor kan være til fare for de andre deltagere. Samlet betragtet viser resultaterne af analysen af de unges barrierer for at opnå uddannelse eller job, at de ledige unge på ingen måder er en homogen gruppe snarere tværtimod. Det gælder som sagt især kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagerne, hvor der er mange af de unge, der har brug for en mere individuel, håndholdt og helhedsorienteret indsats. Bred og fleksibel tilbudsvifte Det stiller krav om en bred og fleksibel tilbudsvifte, som indeholder både rent beskæftigelsesrettede tilbud, og tilbud som dels kan være med til at afdække, hvilke problemstillinger den ledige i øvrigt står overfor, dels tilbud som kan være med til at afhjælpe eller afbøde disse problemstillinger. Herudover står det klart, at såfremt jobcentret både skal sikre, at indsatsen tilrettelægges så tidligt i ledighedsforløbet som muligt sikre, at indsatsen er individuel, håndholdt og helhedsorienteret og

18 18 De ledige årige i Næstved Kommune fokusere på at sikre, at så få som muligt bliver langtidsledige, og så mange som muligt opnår en relevant uddannelse, så forudsætter det et tæt og koordineret samarbejde med de øvrige samarbejdspartnere både de interne og de eksterne. Det forudsætter også, at jobcentret har den nødvendige viden om den enkelte unge fra starten og en viden om, hvilke tilbud der er de rette i forhold til målet med den indsats, der skal tilrettelægges. Samarbejdspartnerne vil både kunne spille ind i forhold til at bibringe jobcentret relevant viden om både den unge (givet de har haft kontakt med vedkommende før) og i forhold til at pege på indsatsmuligheder. I tilknytning hertil skal det nævnes, at flertallet af de samarbejdspartnere, vi har interviewet i forbindelse med denne analyse, peger på, at der er behov for et øget og tæt samarbejde og koordinering på tværs af alle samarbejdspartnere, hvor alle føler sig lige forpligtede og trækker på samme hammel. Allerhelst ser flere, at der kun var én indgang for de unge i form af én samlet ungeenhed, som huser alle de relevante aktører. Flere nævner i denne forbindelse, at det ideelle ville være, om der blev etableret en Campus, hvor uddannelsesinstitutionerne blev samlet geografisk og ungeenheden også var placeret. En idé som allerede er i spil. Det samme gælder planerne om et tættere samarbejde, men erfaringerne viser, at det ikke altid er så let i praksis. Årsagerne hertil er først og fremmest, at de forskellige samarbejdspartnere alle har begrænsede ressourcer som er målrettet løsningen af en række konkrete opgaver inden for deres eget område, hvoraf deltagelse i tværfaglige samarbejder ikke nødvendigvis er en af dem. Deltagelse i tværfaglige samarbejdsfora kan således tage tid fra de almindelige driftopgaver, og fra de opgaver, som samarbejdspartnerne bliver målt på at løse. Så selvom tværfaglige samarbejdsfora kan være med til at gøre de enkelte samarbejdspartneres opgaver lettere og/eller være med til at sikre, at et større antal unge starter på en uddannelse eller i et job, kan det således være svært at finde de nødvendige ressourcer til i det daglige arbejde. Brobygningsforløbet I forhold til tilbudsviften har der i denne rapport været særskilt fokus på brobygningsforløbet, der er et tilbud til unge uddannelsesparate, som enten har sociale eller faglige udfordringer, og som foregår på enten ZBC eller EUC Sjælland. Erfaringerne fra dette forløb er meget positive, og det også selvom deltagerne har omfattet unge, som både havde faglige- og sociale udfordringer samt også flere med psykiske udfordringer. De positive erfaringer har bl.a. manifesteret sig i meget glade og tilfredse deltagere og en relativt høj selvforsørgelsesgrad. Årsagerne til succesen med forløbet har bl.a. været: At aktiveringen er foregået på en erhvervsskole og dermed blandt de øvrige studerende på de to skoler. At der kun har været tilknyttet én sagsbehandler fra jobcentret til projektet, og at vedkommende er taget ud og har mødt de ledige unge på de to skoler og det oftere end hver 3. måned.

19 De ledige årige i Næstved Kommune 19 At de unge har haft en brobygger/vejleder tilknyttet fra start, og indtil de startede i et praktikforløb. At brobyggeren både har fungeret som livline for de unge og som koordinator i forhold til de øvrige instanser, herunder har kunnet sørge for, at de nødvendige hjælpemidler var på plads, når den unge startede på sin uddannelse. At brobyggeren hele tiden har været tilstede og til rådighed. At der har været stort fokus på at understøtte og opbygge en stærk holdidentitet og et netværk for de unge bl.a. ved at skabe makkerpar og oprette en facebook gruppe, hvor de unge har kunnet følge andre unge i samme situation, som dem selv, og dermed også andre unge, som har haft succes med at starte på en uddannelse. At der har været god tid til afklaringsprocessen og fokus på, at det er den unge selv, der skal træffe det endelige valg af uddannelse. Brobygningsforløbet indeholder en lang række af de ting, som denne analyse og andre analyser har peget på er vigtige, hvis man vil rykke uafklarede unge, som har brug for ro og støtte til at blive afklaret og forbedre deres faglige forudsætninger for at starte på en uddannelse. Det er således ærgerligt, at forløbet nu er stoppet, da det fanger en af de målgrupper, som det ellers kan være svært at fange med de mere traditionelle tilbud. Samtidig vil der fremadrettet, når den nye erhvervsskolereform træder i kraft, være behov for tilbud af denne type, hvor de uafklarede unge har mulighed for at snuse til forskellige uddannelser og samtidig have en person, som følger og støtter dem hele vejen, indtil de starter i praktik. Herved reduceres sandsynligheden for, at de falder fra igen, og dermed bruger en af deres 3 startmuligheder. Brobygningsforløbet har imidlertid ikke kunnet anvendes til borgere med både sociale og psykiske problemer i samme omfang, som jobcentret har haft behov for det, og det har heller ikke været målrettet denne målgruppe, selvom det er lykkedes at få nogle med denne profil igennem. Der synes således at mangle et tilbud, der indeholder samme elementer som brobygningsforløbet, men med endnu større muligheder for støtte, opsøgende arbejde og håndholdt indsats samt indsatser rettet mod de psykiske problemer. Generelt synes der at være behov for at se på, om man med projektmidler eller ad anden vej kan finde en måde, der gør det lettere at tilbyde de unge, der har behov for det, psykolog hjælp og/eller transportgodgørelse uden at de unge skal lægge penge ud. I dag har de unge mulighed for at søge engangsydelse til psykolog hjælp, men de skal selv have penge op af lommen, hvad de ofte ikke har mulighed for. Øget fokus på effekt, progessionsmål og tydelighed i sagerne I forhold til tilbudsviften står det tilbage også at pege på, at der klart også er et behov for i højere grad at have fokus på, om de tilbud, der iværksættes, har den ønskede effekt. Det forudsætter, at der i højere grad arbejdes med fastlæggelse af progressionsmål og opfølgning herpå. Det står klart efter at have gennemlæst 22 sager i forbindelse med denne analyse, at det på ingen måder fremgår klart af sagerne, hvad målet med at sende de ledige ud i de forskellige tilbud er. Ej heller hvad der

20 20 De ledige årige i Næstved Kommune efterfølgende er kommet ud af de enkelte aktiveringsforløb. Der synes således at være et klart behov for også at få kigget nærmere på skriftligheden i sagerne, herunder få fastlagt nogle konkrete standarder for, hvad der som minimum skal fremgå. Dette kan med fordel gøres som led i implementeringen af progressionsmål og den løbende opfølgning herpå. Det står endvidere klart, at der også er behov for at få kigget nærmere på jobcentrets møde med borgeren som led i jobcentrets indsats for at ændre kulturen fra myndighedskultur til servicekultur. Størstedelen af de unge, vi har haft kontakt med i denne analyse, oplever således, at de er et nummer i rækken, når de møder op i jobcentret, og at de ikke i tilstrækkeligt omfang bliver oplyst om, hvad formålet er med de aktiveringstilbud de sendes ud i. Det kan nok ikke helt undgås, at de ledige ind imellem vil være i opposition til jobcentret, da jobcentret stiller krav til den ledige og har mulighed for at fratage vedkommende eksistensgrundlaget. Klar forventningsafstemning om målet med aktiveringsindsatsen og om det mere langsigtede mål vil imidlertid alt andet lige forbedre de lediges indstilling til jobcentret og deres ejerskab til og ansvar for eget aktiveringsforløb. Derfor bør det også være et fokusområde. I forbindelse med brobygningsforløbet har der været et egentligt visitationsmøde. Til trods herfor føler de unge ikke, at deres behov for at forstå meningen med tilbuddet er blevet mødt. Der synes dermed at være behov for øget oplysning og dialog om tilbuddets relevans for den enkelte borger forud for visitationsmødet. I det følgende vil vi forsøge at opsamle den række af anbefalinger, som er fremkommet i forbindelse med analysen, og som vi vurderer, analysens resultater peger på er nødvendige at iværksætte. 2.2 Anbefalinger Analysens resultater peger på, at der er behov for at sætte yderligere fokus på at øge antallet af unge, der opnår en relevant uddannelse, herunder at sikre at flere unge får en afgangseksamen der sættes ind så tidligt som muligt i den unges liv, såfremt det viser sig, at den unge har særlige udfordringer, som kan udgøre en barriere for den pågældendes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder senere i livet der sættes ind med den rette indsats så tidligt som muligt i ledighedsforløbet og det især overfor de ledige, der har størst sandsynlighed for at blive langtidsledige der etableres de nødvendige rammer for et øget tværfagligt samarbejde og en løbende koordinering og videndeling baseret på gensidig tillid og forpligtelse Individuel, håndholdt og helhedsorienteret indsats Samtidig er der behov for at sikre, at indsatsen fremadrettet i højere grad er individuel, håndholdt og helhedsorienteret og at de indsatser, der sættes i værk, har den ønskede effekt, herunder at effekten står mål med prisen på indsatsen.

21 De ledige årige i Næstved Kommune 21 Standardprocedurer og pakker af tilbud Der kan i denne henseende med fordel arbejdes med at udvikle såvel standardprocedurer for, hvordan samarbejdet om konkrete delmålgrupper af ledige skal gribes an, herunder hvilke samarbejdspartnere der skal involveres hvornår i ledighedsforløbet, når målet er, at de ledige hurtigst muligt skal i uddannelse eller job. Standardprocedurerne kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af, dels hvordan visitationsprocessen og afdækningen af den unges situation og muligheder skal gribes an, herunder hvilke samarbejdspartnere der skal involveres heri og hvornår, dels af hvordan samarbejdet med samarbejdspartnerne i øvrigt skal foregå i løbet af ledighedsforløbet. En standardprocedure kunne eksempelvis være, at de unge, som ikke er åbenlyse uddannelsesparate eller jobparate, visiteres til et afklaringsforløb eller en afklaringssamtale, hvor det afdækkes om de unge har særlige udfordringer, som det er nødvendigt at sætte ind overfor parallelt med den uddannelsesrettede indsats. Formålet hermed er så tidligt som muligt at få taget hånd konkrete udfordringer og få i gangsat målrettede tilbud. Der er flere kommuner, som har erfaring med denne type af forløb/samtaler. Eksempelvis anvender Jobcenter København Ungecentret unge medicinstuderende til at gennemføre helbredsafklarende samtaler med unge under 30 år, som led i indsatsen for tidlig opsporing af psykiske problemstillinger. Jobcenter København Unge-centret afprøver endvidere i øjeblikket sammen med Stolpegaarden et screeningsværktøj, som kan give en indikation af om de ledige har en behandlings-krævende psykisk lidelse 2. Herudover kan det nævnes, at en række kommuner anvender trivselsindekset WHO-5 til opsporing af psykisk mistrivsel blandt ledige, som led i Sundhedsstyrelsens udmøntning af satspuljen: Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 3. Hvad angår de standardiserede moduler af tilbud så er brobygningsforløbet, der er målrettet de unge, der enten har sociale eller faglige problemer, et konkret og succesrigt eksempel herpå. Der kunne herudvoer endvidere med fordel udvikles moduler af tilbud til unge med sociale og/eller psykiske problemer, til enlige mødre med dårlig skolebaggrund, til unge mænd med plettet straffeattest og udadreagerende adfærd osv. Afsættet er, at der til stadighed skal vurderes på, om de enkelte elementer, der indgår i pakken, virker efter hensigten. Nogle elementer kan være fælles på tværs af grupperne, mens andre vil være relateret til gruppens særlige behov. For de grupper, hvor målet er at komme i uddannelse, ser det ud til, at det, at aktiveringsindsatsen foregår på en uddannelsesinstitution, gør en forskel. Samtidig ser det ud til, at det gør en forskel, at der tilknyttes en brobygger/mentor, som kan fungere som både livline og koordinator på tværs af de forskellige instanser. Arbejdet med at udvikle standardprocedurer, som involverer samarbejdspartnerne og standardiserede pakker af tilbud, skal rammesættes og nødvendiggør stor systemtålmodighed. Det er ikke enkelt og kan ikke implementeres overnight. Der skal først etableres en model for målstyring og monitorering og herefter indsamles 2 Jf. 3 Jf.

22 22 De ledige årige i Næstved Kommune konkrete erfaringer, før det for alvor bliver muligt at begynde at sammensætte de helt rigtige pakker af tilbud over for de forskellige delmålgrupper af ledige. Det kan tage tid at opbygge et tilstrækkeligt evidensgrundlag, men det bør ikke afholde jobcentret fra at afprøve tiltag, man har en formodning om, kan have en god effekt. Det vigtige er, at man meget hurtigt følger op på, om effekten faktisk indtraf, og at man er villig til at sadle om, hvis den er udeblevet. Her er det helt essentielt at have gjort sig klart, hvilke faktorer der indikerer, at man bevæger sig i den rigtige retning. I denne henseende kan der for nogle af de mindre grupper af ledige være behov for eventuelt at trække på viden fra andre kommuner og for at lave forløb, som går på tværs af kommunegrænsen. De første skridt er allerede taget Øge antallet der får en relevant uddannelse Hvad angår de fire overordnede indsatsområder, så Næstved Kommune allerede i gang med at implementere en række initiativer, som langt hen af vejen er i tråd med de indsatsområder, der foreslås her. Det gælder både et udspil til en ny ungestrategi og en strategi for en tættere virksomhedskontakt, herunder en tættere dialog med virksomhederne om deres behov for arbejdskraft, samt en målrettet indsats i forhold til at sikre, at borgerne fremover i højere grad skal opleve jobcentret som en service organisation frem for en myndighed. Næstved Kommune har således et rigtigt godt udgangspunkt for at løse nogle af de udfordringer denne rapport peger på eksisterer i forhold til at øge antallet af ledige unge, der opnår en uddannelse eller et job. Hvad angår målet om at øge antallet, der opnår en relevant uddannelse, er denne indsats tre-strenget. For det første skal det sikres, at flere unge opnår en afgangseksamen fra folkeskolen. For det andet skal det sikres, at flere unge vælger en relevant uddannelse, og dermed uddannelse med gode jobmuligheder. For det tredje skal det sikres, at færre falder fra den uddannelse, de er påbegyndt, og dermed at flere vælger den rigtige uddannelse fra start. Disse indsatsområder ligger i princippet uden for jobcentrets myndighedsområde, men jobcentret kan ende med at stå med problemerne, da unge uden en afgangseksamen og unge med en uddannelse inden for et område med høj ledighed, samt unge som ikke opnår en kompetencegivende uddannelse - alt andet lige - har større sandsynlighed end andre unge for at blive ledige. Skal de tre problemstillinger løses, forudsætter det et tæt og gensidig forpligtende samarbejde mellem folkeskolen, UU, produktionsskolen, ungdomsuddannelserne, Kommunen og ikke mindst virksomhederne. Der findes bl.a. en række nye muligheder i den nye folkeskolereform for at sætte temaet uddannelse og job på dagsordenen, herunder at introducere de unge til forskellige uddannelses- og jobmuligheder, som de måske ikke kender i dag. Reformen giver bl.a. mulighed for, at lokale virksomheder og/eller uddannelsesinstitutioner kan inviteres til at komme og fortælle om konkrete jobs og/eller uddannelser i folkeskolen. Med erhvervsskolereformen bliver der endvidere mulighed for at tage en mere erhvervsrettet 10. klasse, som måske kan være med til at sikre, at flere af de unge får taget en afgangseksamen og får startet på en erhvervsuddannelse. I forhold til at sikre at uddannelsen er relevant, synes Kommunens initiativ i forhold til at øge samarbejdet og kontakten med det lokale erhvervsliv helt rigtigt. Herudover findes der også en oversigt ( Arbejdsmarkedsbalance ) over de

23 De ledige årige i Næstved Kommune 23 fagområder, hvor der her og nu er gode beskæftigelsesmuligheder på Beskæftigelsesregionens hjemmeside, som der med fordel kan tages afsæt i 4. Endelig kan der med fordel hentes inspitration i Garantiskole-tankegangen i forhold til at sikre, at frafaldstruede unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Garantiskolekonceptet dækker over et tæt og forpligtende samarbejde mellem en række uddannelsesinstitutioner og eventuelt UU, samt Kommunen med det mål at sikre en hurtig indsats overfor unge, der er i fare for at falde ud af deres uddannelse. I Næstved har der i det seneste år i regi af Uddannelsesrådet været gennemført et garatiskoleprojekt på vejlederniveau for erhvervsuddannelserne i kommunen; Zealand Business College, EUC Sjælland og SOSU Sjælland. Så der eksistrerer allerede erfaringer med Garantiskole-tankegangen i Kommunen. Tidlig og forebyggende indsats Tidlig indsats i ledighedsforløbet I forhold til at understøtte, at flere unge får en relevant uddannelse og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at færre dermed ender som en sag i jobcentret, er det endvidere nødvendigt, at der etableres rammer for, hvordan der kan foregå en mere formaliseret vidensdeling end tilfældet er i dag mellem alle dé forskellige instanser, som de unge møder op gennem deres opvækst og frem til de bliver 18 år, samt at der så tidligt som muligt tages affære, hvis der er mistanke om, at barnet/den unge har særlige problemer, som der skal sættes ind overfor. Hermed kan det sikres, at de enkelte instanser ikke skal starte forfra hver gang i forhold til at lære barnet/den unge at kende, samt at barnet/den unge bliver tilbudt den rigtige hjælp fra start og/eller så tidligt som muligt bliver diagnosticeret/udredt. For at sikre dette vil det være nødvendigt at indkalde de forskellige relevante instanser med den dagsorden at finde frem til, hvilke informationer hver især har brug for, og hvordan disse informationer lettest muligt videreformidles og til hvem. En opgave, som på ingen måder er let, men som er nødvendig, og som vil kunne stå og bygge ovenpå de samarbejdsrelationer, der allerede i dag eksistere på børne og unge området i Næstved Kommune. Konkret har UU bl.a. brug for at vide, hvem i jobcentret/-kommunen, de skal kontakte, hvis de kan se, at en ung årige er på vej ned af et skråplan, og at vedkommende, hvis han/hun fortsætter ud af den vej, med stor sandsynlighed vil ende som kontanthjælpsmodtager, når vedkommende bliver 18 år. I forhold til at sikre, at der sker en målrettet indsats så tidligt i ledighedsforløbet som muligt, og at denne indsats især rettes mod de grupper, der har størst sandsynlighed for at blive langtidsledige, synes initiativet med at screene/afklare de unge, som ikke er åbenlyse uddannelsesparate at være en rigtig god idé, som nævnt ovenfor. Det kan her overvejes at trække på sundhedspersonale i forhold til så tidligt som muligt at blive opmærksom på eventuelle psykiske problemstillinger. Det kan være i form af medicinstuderende, som i Københavns Kommune eller psykologer eller andre typer af sundhedspersonale. Kunsten bliver at få tilvejebragt den helt rigtige indsats efterfølgende og sikre, at der sker en progression for den enkelte. I forbindelse med sagsgennemgangen så vi, at de unge ofte var blevet visiteret til lange forløb hos eksterne leverandører, hvilket på sin vis godt kan give mening, 4 Jf.

24 24 De ledige årige i Næstved Kommune men det er vigtigt, at det ikke blot bliver en placering for så øges risikoen dag for dag for, at den ledige bliver langtidsledig. Øget tværfaglig indsats I forhold til at sikre, at det er den rigtige indsats, der igangsættes fra start, er det endvidere nødvendigt, at de forskellige instanser trækker på samme hammel, samt bidrager med deres viden og kompetencer. I forbindelse med den nye ungestrategi kommer der et konkret udspil til, hvordan det tværfaglige samarbejde kan øges. Det er i denne henseende vigtigt, at ledelsen hos de enkelte samarbejdspartnere forpligtiges og får afsat de nødvendige ressourcer til samarbejdet og får meldt ud, at det er et prioriteret område og eventuelt tilpasser resultatkravene, så de afspejler, at der er tale om et prioriteret område. Ellers er det svært at få til at fungere i praksis. Resultaterne af denne analyse peger endvidere på, at der generelt er behov for øget indsigt i hinandens arbejdsområder og tilgange. Der arbejdes tydeligt ud fra forskellige afsæt, hvor eksempelvis jobcentret lægger stor fokus på, at den socialfaglige indsats og den arbejdsmarkedsrettede indsats skal gå hånd i hånd og foregå parallelt. Samtidig taler man andre steder i Kommunen om, at de ledige skal have ro og tid til at få de basale ting på plads inden, der kan iværksættes en arbejdsmarkedsrettet indsats. Begge dele kan være rigtige set med forskellige øjne, men det er vigtigt, at der er forståelse for, at perspektivet kan være forskelligt alt efter, hvor man sidder. Et andet forhold, som ikke ligefrem er med til at øge samarbejdsbetingelserne, er den geografiske placering af de forskellige samarbejdspartnere. I dag ligger de meget spredt, så den geografiske afstand udgør således i sig selv en barriere for et øget tværfagligt samarbejde, samt ikke mindst for, at de unge kan tilbydes forløb, der er sammensat af delelementer på de enkelte skoler. Servicekultur Endelig peger resultaterne af analysen på, at der kunne være brug for at sætte fokus på mødet med borgeren i jobcentret. Således er der mange af de unge, der peger på, at de føler sig som et nummer i køen, og at de ikke har særlig stor medindflydelse på indholdet af deres aktiveringsindsats, samt at de ikke føler, at den enkelte sagsbehandler i tilstrækkelig omfang har sat sig ind i deres sag, før de møder dem, og før de sender dem ud i nye tiltag. Velvidende at der ofte i denne type af relationer mellem myndighed og borgere vil være borgere, som føler sig klemt og sjældent vil ytre sig positivt om myndigheden, vil vi anbefale, at Jobcenter Næstved sætter fokus på, hvordan de kan forbedre mødet med borgeren, herunder forbedre forventningsafstemningen, som led i Center for Arbejdsmarkeds indsats for at ændre organisationen fra en myndighedsorganisation til en serviceorganisation. Samtidigt finder vi som nævnt, at der er behov for, at der sættes fokus på skriftligheden i journalerne, herunder gøre det tydeligere, hvad det er, der skal komme ud af de enkelte aktiveringsforløb, og hvilke tilbagemeldinger der er kommet fra de eksterne leverandører samt og mindst lige så vigtigt, hvad der er aftalt med den ledige. Der kan i denne henseende med fordel fastlægges konkrete standarder for, hvad der som minimum skal fremgå af sagsakterne.

25 De ledige årige i Næstved Kommune 25 Indhold Målgruppe Datagrundlag 3 Hvad kendetegner de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere? Dette kapitel indeholder en beskrivelse af: Hvad der kendetegner de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved Kommune, hvad angår bl.a. køn, alder, uddannelse, herkomst, forældrebaggrund, bopæl, matchkategori, visitationsgruppe og ledighedslængde mv. Udviklingen i målgruppens særtræk de sidste to år. Hvem det er, der er blevet selvforsørgende, og hvem det er, der ikke er blevet det, herunder betydningen af den sociale arv. I hvilket omfang målgruppen adskiller sig fra tilsvarende unge i Østdanmark som helhed. Målgruppen i dette kapitel er årige kontanthjælps-, forrevaliderings- og dagpengemodtagere med bopæl i enten Næstved Kommune på opgørelsestidspunktet eller i Østdanmark. I kapitlet henvises der til denne gruppe som kontanthjælps- og dagpengemodtagerne. Analysen er foretaget på grundlag af registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og supplerende data fra Danmarks Statistik og Jobcenter Næstved. Antal 3.1 Hvem er de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere? I uge modtog i alt ca unge mellem 18 og 29 år med bopæl i Næstved Kommune kontanthjælp eller dagpenge, herunder forrevalidering. I Østdanmark er det samlede tal personer eksklusiv Næstved Kommune. En fjerdedel af disse (24 %) er flyttet til kommunen, efter de er fyldt 18 år, og 17 % har været fraflyttet kommunen, efter de er fyldt 18 år, men flyttet tilbage igen. Den resterende del (59 %) har boet i kommunen hele tiden, siden de fyldte 18 år (Figur 3.1).

26 26 De ledige årige i Næstved Kommune Figur årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved Kommune fordelt efter, hvorvidt de er flyttet til kommunen, efter de er fyldt 18 år eller ej. Opgjort uge % Har altid boet i Næstved Tilflytter 24% 59% Tilflytter men har tidligere boet i Næstved Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Overvægt af kvinder Samlet set er der lidt flere kvinder (52 %) end mænd (48 %) blandt de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved. Kvinderne udgør samtidig en lidt større del af målgruppen i Næstved end af målgruppen i Østdanmark som helhed jf. Figur 3.2. Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved og Østdanmark fordelt efter køn. Opgjort uge % 51% 52% 49% Næstved Østdanmark Kvinder Mænd Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik.

27 De ledige årige i Næstved Kommune % er mellem 25 og 29 år De unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere er lidt yngre i Næstved end i Østdanmark. Knap halvdelen af de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved (46 %) er år, men andelen er endnu større i Østdanmark (49 %). Samtidig er andelen af årige lidt større i Næstved (45 %) end i Østdanmark (41 %) (Figur 3.3). Figur årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved og Østdanmark fordelt efter alder. Uge % 50% 40% 45% 46% 41% 49% 30% 20% 10% 9% 11% 0% Næstved Østdanmark år år år Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Færre indvandrere og efterkommere i Næstved end i Østdanmark Gruppen af indvandrere og efterkommere udgør en lidt større del af de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere end af de unge som helhed. Forskellen er imidlertid ikke ret stor, og de kvalitative interview tyder heller ikke på, at indvandrere og efterkommere på kontanthjælp eller dagpenge udgør en særlig udfordring for Næstved Kommune, men denne gruppe har typisk andre udfordringer end de unge med dansk oprindelse. 14 % af de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere er indvandrere/efterkommere mod 11 % 5 af de unge som helhed. Samtidig udgør personer med anden etnisk baggrund end dansk en mindre del af de unge i målgruppen i Næstved (14 %) end i Østdanmark som helhed (24 %) (Figur 3.4). Langt de fleste af de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra ikke-vestlige lande. Det gælder 86 % af gruppen i Næstved og 83 % af gruppen i Østdanmark. 5 Kilde: FOLK1 - Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab.

28 28 De ledige årige i Næstved Kommune Figur årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved Kommune og i Østdanmark som helhed fordelt efter herkomst. Opgjort uge % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 2% 86% Næstved 20% 4% 76% Østdanmark Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke vestlige Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Størstedelen af målgruppen i Næstved har kun en grundskoleuddannelse Regeringen har igennem de sidste par år advokeret hårdt for brugen af uddannelse i forhold til unge ledige. Behovet for uddannelse gør sig også gældende for de unge i målgruppen i Næstved, der er kendetegnet ved at have en svag uddannelsesbaggrund. Dette er ikke specielt for de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved, men et træk, som er typisk for gruppen af unge ledige og specielt for kontanthjælpsmodtagerne. Således har flertallet af de analyser, COWI har gennemført de sidste fem år af ledige årige 6, vist, at størstedelen højst har en grundskoleuddannelse. Det gælder også de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved Kommune, hvor 68 % af målgruppen højst har en grundskoleuddannelse (Figur 3.5). Heraf har 7 % ikke folkeskolens afsluttende prøve. 6 Beskæftigelsesregion Syddanmark (2008): Analyse af årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Beskæftigelsesregion Midtjylland og Region Midtjylland (2009): Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Jobcenter Næstved (2009): Unge på offentlig forsørgelse i Næstved, Jobcenter Næstved (2009): Analyse af unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Guldborgsund, Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (2010): Ledige på Lolland. Beskæftigelsesregion Nordjylland og Jobcenter Mariagerfjord (2011): Analyse af ledige årige i Mariagerfjord Kommune. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Jobcenter Odsherred (2011): Analyse af de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Odsherred Kommune. Albertslund Kommune (2014): Analyse af de årige kontanthjælpsmodtagere i Albertslund Kommune

29 De ledige årige i Næstved Kommune 29 Flere med kun grundskoleuddannelse i Næstved end i Østdanmark I Østdanmark er andelen med højst en grundskoleuddannelse ligeledes høj (66 %) (Figur 3.5). Samtidig er der flere af de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt har færre i Næstved en gymnasial eller en videregående uddannelse. 10 % af målgruppen i Østdanmark har således en videregående uddannelse mod kun 3 % i Næstved. Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved Kommune og i Østdanmark som helhed fordelt efter højeste fuldførte uddannelse, % 20% 10% 14% 8% 10% 61% 60% 7% 6% Næstved Østdanmark Grundskole 1-8.kl Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige Videregående Kilde: Figur 3.6 Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Samtlige årige unge i Næstved Kommune fordelt efter højeste fuldførte uddannelse, % Grundskole 24% 45% Gymnasiel uddannelse Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb Videregående uddannelse 21% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (KRHFU3).

30 30 De ledige årige i Næstved Kommune Markant svagere uddannelsesbaggrund end samtlige årige i Næstved Forældrene er bedre uddannet end deres børn Sammenligner man de årige kontanthjælps- og dagpengemodtageres uddannelsesbaggrund med uddannelsesbaggrunden blandt samtlige årige med bopæl i Næstved, er det tydeligt, at den svage uddannelsesbaggrund er et særkende for de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere (Figur 3.6). Blandt samtlige årige i Næstved er der således kun 45 %, der højst har en grundskoleuddannelse. 21 % har en gymnasial uddannelse, 24 % en erhvervsuddannelse og 9 % en videregående uddannelse. Et andet centralt spørgsmål i denne analyse er betydningen af forældrenes uddannelse og dermed betydningen af den sociale arv. Ser man på uddannelsesniveauet hos forældrene til de årige kontanthjælpsog dagpengemodtagere, fremgår det, at forældrene alt andet lige er bedre uddannet end deres børn. Det er dog sandsynligt, at forskellen vil blive mindre over tid, idet det må antages, at en del af de unge vil tage en uddannelse ud over grundskoleniveau. Dels ved vi, at 24 % af den gruppe, som højst har en grundskoleuddannelse, allerede er i gang med en uddannelse, dels må det forventes, at kontanthjælpsreformen på sigt vil medvirke til at øge andelen af unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse. Hvor meget forskellen vil blive indsnævret er dog svært at spå om. Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsesbaggrund blandt forældrene til de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere, Særskilt for Næstved og Østdanmark som helhed. 17% 42% 31% 9% 11% 43% 28% 24% 19% 36% 41% 25% 22% 16% 11% 14% Mor Far Mor Far Næstved Næstved Østdanmark Østdanmark Grundskole 1-8.kl Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige Videregående Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Samtidig har forældrene til de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved Kommune en lidt dårligere uddannelsesbaggrund end forældrene i Østdanmark som helhed. Der er således flere af mødrene og specielt af fædrene i Næstved, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Næstved har 40 % af mødrene til målgruppen og 44 % af fædrene således ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Østdanmark som helhed er den tilsvarenden andel 36 % for såvel mødre som fædre (Figur 3.7).

31 De ledige årige i Næstved Kommune 31 Herudover er der færre af mødrene og fædrene i Næstved, der har en videregående uddannelse. I Næstved har 17 % af mødrene og 11 % af fædrene en videregående uddannelse. I Østdanmark er de tilsvarende andele 24 % for mødrene og 19 % for fædrene. Til gengæld har en noget større del af specielt mødrene en erhvervsfaglig uddannelse i Næstved. Her har 42 % af mødrene en erhvervsfaglig uddannelse. I Østdanmark er den tilsvarende andel 36 %. Forældrene er dårligere uddannet end de årige generelt Forældrene er således bedre uddannede end deres børn. Og dårligere uddannede end forældrene til unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Østdanmark som helhed. Og herudover har forældrene til de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved også en svagere uddannelsesbaggrund end den samlede gruppe af årige med bopæl i Næstved Kommune. Blandt samtlige årige har mere end hver fjerde en videregående uddannelse mod kun cirka hver syvende blandt forældrene til de årige kontanthjælps- og dagpenge-modtagere. Samtidig er andelen, som kun har en grundskoleuddannelse, markant lavere blandt samtlige årige (Figur 3.8). Figur 3.8 Samtlige åriges højeste fuldførte uddannelse i Næstved % 24% Grundskole Gymnasiel uddannelse 4% Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb Videregående uddannelse 44% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk (KRHFU1). Højere erhvervsfrekvenser blandt fædrene i Næstved end i Østdanmark Erhvervsfrekvensen, dvs. andelen af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er derimod højere blandt fædrene i Næstved end blandt fædrene i Østdanmark. I Næstved er 27 % af fædrene til de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere således uden for arbejdsstyrken, mens den tilsvarende andel er 32 % i Østdanmark. En tilsvarende tendens ses ikke for mødrenes vedkommende (Figur 3.9).

32 32 De ledige årige i Næstved Kommune Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Socioøkonomisk status blandt forældrene til de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Særskilt for Næstved og Østdanmark som helhed. 37% 5% 56% 27% 6% 59% 36% 32% 57% 55% 3% 8% 3% 7% Mor Far Mor Far 5% 6% Næstved Næstved Østdanmark Østdanmark Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Målgruppen i Næstved er ikke hårdere ramt af ledighed end målgruppen i Østdanmark Vender vi igen blikket mod målgruppen, fremgår det af Figur 3.10, at de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved generelt ikke har været hårdere ramt af ledighed i de sidste to år end de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Østdanmark som helhed. Figur årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved og Østdanmark fordelt efter omfanget af ledighed de sidste 2 år. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 31% 29% 20% 20% 19% 20% 29% 31% Næstved Østdanmark under 25% 25-49% 50-79% % Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Ikke desto mindre er målgruppen generelt hårdt ramt af ledighed. Målt ud fra andelen af uger med ledighed har mere end halvdelen af målgruppen i Næstved og knap

33 De ledige årige i Næstved Kommune 33 halvdelen af målgruppen i Østdanmark en ledighedsgrad på mindst 50 % over de sidste to år, svarende til ledighed i mindst halvdelen af ugerne i den periode 7 (Figur 3.10). Mange vurderes som jobklare i Næstved Før kontanthjælpsreformen blev 64 % af de unge matchet jobklar i Næstved mod 58 % i Østdanmark. Omvendt blev kun 1 % matchet midlertidigt passiv i Næstved mod 8 % i Østdanmark, mens 35 % er matchet indsatsklar i både Næstved og Østdanmark. Dette kunne tyde på, at der i Næstved matches op. Hvorvidt, dette billede også tegner sig med hensyn til de nye visitationsgrupper, vil blive undersøgt i det næste afsnit. Figur De årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved og Østdanmark fordelt efter matchkategori. Opgjort 4. kvartal % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 35% 64% Næstved 8% 35% 58% Østdanmark Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Mere end hver tredje visiteres jobparat Kontanthjælpsreformens visitationsgrupper Med kontanthjælpsreformens indførelse pr. 1. januar 2014 skal de unge ledige ikke længere matches, men visiteres. Næstved Kommune har bidraget med data vedrørende visitationsfordelingen i uge , og de resultater, der præsenteres i dette og de to følgende afsnit, bygger på analyser, der inddrager disse data. I uge modtog i alt godt unge mellem 18 og 29 år med bopæl i Næstved Kommune kontanthjælp eller dagpenge. Som det fremgår af Figur 3.12, visiteres mere end hver tredje (37 %) af de unge jobparate i Næstved Kommune. 29 % visiteres aktivitetsparate, mens 22 % visiteres uddannelsesparate. 7 Der er anvendt et bruttoledighedsbegreb i opgørelsen. Ledighed i forbindelse med aktivering er således regnet som ledighed.

34 34 De ledige årige i Næstved Kommune Figur 3.12 De årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved fordelt efter visitationskategori. Opgjort uge N = Jobparat 37% Aktivitetsparat 29% Uddannelsesparat 22% Åbenlyst uddannelsesparat 7% Indsatsklar 3% Ikke visiteret 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kilde: Næstved Kommune. Kvinder visiteres i højere grad aktivitetsparat Kvinderne visiteres i lidt højere grad aktivitetsparate end mændene. Omvendt visteres mændene hyppigere åbenlyst uddannelsesparate (Figur 3.13). Figur 3.13 De årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved fordelt efter visitationsgruppe for mænd og kvinder. Opgjort uge N = % 35% 37% 37% 32% 30% 25% 20% 26% 21% 22% 15% 10% 5% 0% 5% 9% 2% 5% 1% 2% Kvinder Mænd Kilde: Næstved Kommune.

35 De ledige årige i Næstved Kommune 35 De årige visiteres i højere grad jobparat end de årige De årige visiteres i højere grad jobparate (46 %) end de årige (31 %). Omvendt visiteres langt flere årige uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate (35 %) end de årige (22 %). Figur 3.14 De årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved fordelt efter visitationsgruppe og alder. Opgjort uge N = % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 46% 31% 29% 29% 24% 19% 10% 3% 5% 2% 2% 1% år år Kilde: Næstved Kommune. Figur De årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved fordelt efter A-kasse. Opgjort uge N = Ikke medlem HK Danmark A-kassen 3FA Faglig Fælles A-kasse Kristelig A-Kasse FOAs A-kasse ASE Det Faglige Hus - A-kasse BUPL, A-kasse Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Metalarbejdere Andre a-kasser 8% 8% 6% 5% 3% 3% 2% 2% 2% 9% 54% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Næstved Kommune.

36 36 De ledige årige i Næstved Kommune Størstedelen af de unge er ikke medlem af en a-kasse, men blandt medlemmerne topper HK og 3FA Over halvdelen af de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere er ikke medlem af en aa-kasse (Figur 3.17). Blandt de, der er medlemmer af en A-kasse, er lidt mere end en tredjedel medlem af HK eller 3FA. 3.2 Har målgruppen ændret sig i perioden 2011 til 2013? I dette afsnit sætter vi fokus på, hvorvidt sammensætningen af målgruppen har ændret sig de sidste to år, hvad angår køn, alder, uddannelse, herkomst, ledighedsgrad og matchgruppe. Tabel 3.1. Målgruppens sammensætning på udvalgte kendetegn og Næstved Østdanmark Køn Kvinder 48 % 48 % 49 % 51 % Mænd 52 % 52 % 51 % 49 % Alder år 12 % 9 % 12 % 11 % år 47 % 45 % 42 % 41 % år 41 % 46 % 46 % 49 % Etnisk baggrund Dansk 88 % 86 % 77 % 76 % Indvandrer/efterkommer vestligt land 1 % 2 % 3 % 4 % Indvandrer/efterkommer ikke-vestligt land 11 % 12 % 20 % 20 % Uddannelse Grundskole 1-8 klasse 8 % 7 % 7 % 6 % Grundskole 9-11 klasse 63 % 61 % 61 % 60 % Gymnasial uddannelse 8 % 8 % 9 % 10 % Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 20 % 14 % 14 % Videregående uddannelse 2 % 3 % 9 % 10 % Matchkategori Matchgruppe 1: Jobklar 67 % 64 % 60 % 58 % Matchgruppe 2: Indsatsklar 26 % 35 % 30 % 35 % Matchgruppe 3: Midlertidig passiv 6 % 1 % 10 % 8 % Ledighedsgrad de sidste 2 år Ledighedsgrad under 25 % 35 % 29 % 34 % 31 % Ledighedsgrad % 20 % 19 % 21 % 20 % Ledighedsgrad % 19 % 20 % 20 % 20 % Ledighedsgrad % 26 % 31 % 26 % 29 % Note: Tallene for 2011 vedrører unge, der var bosat i henholdsvis Næstved og Østdanmark ultimo 2010, og som tilhørte målgruppen i uge Tallene for 2013 vedrører unge, der var bosat i henholdsvis Næstved og Østdanmark ultimo 2012, og som tilhørte målgruppen i uge

37 De ledige årige i Næstved Kommune 37 Stigning i målgruppens størrelse Den samme kønsfordeling, men flere årige Andelen med anden etnisk baggrund end dansk er stort set u- ændret Andelen med højst en grundskoleuddannelse er faldet Færre jobklare, men flere indsatsparate end for to år siden Flere der har været ledige i mere end halvdelen af tiden de sidste to år Det første vi kan konstatere er, at gruppen af kontanthjælps- og dagpengemodtagere er vokset lidt fra i uge til i uge svarende til en stigning på 2 %. Kønsfordelingen er den samme i Næstved i 2013 som i 2011, og næsten den samme i Østdanmark. Derimod er der en tendens til, at de årige udgør en større del af målgruppen. Hvad angår herkomst, er der ikke sket de store ændringer i hverken Næstved Kommune eller Østdanmark fra 2011 til I både Næstved Kommune og Østdanmark er andelen med dansk oprindelse faldet en smule, mens andelen med anden etnisk baggrund er steget. Andelen, der højst har en grundskoleuddannelse, er faldet lidt fra 2011 til 2013, mens andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er steget. Det gælder både i Næstved og i Østdanmark som helhed. Uddannelsesniveauet er således steget en smule blandt de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere, hvilket kan hænge sammen med, at gruppen i dag tæller flere årige end for to år siden. Hvad angår fordelingen på matchgrupper og dermed på, hvordan Jobcenter Næstved og jobcentrene i Østdanmark som helhed vurderer de årige kontanthjælps- og dagpengemodtageres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet (Tabel 3.1.), vurderes der at være færre ledige jobklare og midlertidigt passive. Omvendt vurderes en del flere nu indsatsklare. I Næstved er gruppen, der vurderes indsatsklare, således steget 9 procentpoint fra 26 % til 35 %. De unge ledige er hårdere ramt af ledighed i 2013 end i Andelen, som har været ledige i mindst halvdelen af ugerne i de sidste to år, er således steget med 6 procentpoint i den toårige periode i Næstved og det er især andelen, der har været ledige i mindst 80 % af ugerne, der er steget (fra 26 % til 31 %). Samlet set er de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere marginalt bedre uddannet i dag end for to år siden, men samtidigt er der flere, der har været ledige i længere tid, og som ikke umiddelbart er jobklare. Det forhold, at der er flere, som er ledige i længere tid, kan dels hænge sammen med den økonomiske krise og dels den kendsgerning, at gruppen i dag består af flere årige end for to år siden. Sidstnævnte gruppe har alt andet lige sværere ved at blive selvforsørgende end de både årige og de årige, jf. næste afsnit. Indhold 3.3 Hvem bliver selvforsørgende, og hvem gør ikke? I dette afsnit sættes der fokus på følgende to spørgsmål: Hvor stor en del af målgruppen bliver selvforsørgende, og hvor hurtigt sker det set over den toårige periode - og hvilke andre typer af ydelser modtager målgruppen i løbet af de ca. to år? Hvem bliver selvforsørgende, og hvem gør ikke?

38 38 De ledige årige i Næstved Kommune Udviklingen i målgruppens forsørgelsesgrundlag For at belyse udviklingen i målgruppens forsørgelsesgrundlag har vi taget udgangspunkt i uge 48 i 2011 og set på den ugentlige udvikling i forsørgelsesgrundlaget frem til uge 48 i Dette giver et billede af, hvor stor en del af målgruppen, der bliver selvforsørgende og selve dynamikken i udviklingen. I Næstved er over halvdelen fortsat på kontanthjælp to år efter I uge 48 i 2011 var alle de unge i analysen på kontanthjælp eller dagpenge og bosat i Næstved Kommune. 68 % var på kontanthjælp mens 32 % var på dagpenge. Efter to år er 18 % stadig på kontanthjælp, mens 3 % er på dagpenge. Ca. en femtedel af de unge (21 %) har midlertidigt været afmeldt kontanthjælpen, men er kommet tilbage i løbet af perioden. 30 % af de unge er selvforsørgende i slutningen af perioden, mens 20 % er begyndt på en uddannelse. En mindre del af de unge (2 %) er blevet tildelt en permanent ydelse, mens 6 % har fået tildelt en anden midlertidig ydelse. Figur Udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag fra uge uge for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved. Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren omfatter unge med bopæl i Næstved Kommune, der var i alderen år og modtog kontanthjælp i uge Anden midlertidig ydelse er ferieledighed fra ledighed, sygedagpenge, barsel dagpenge fra andet end selvforsørgelse, orlov, fleksjob, ledighedsydelse, forrevalidering, revalidering, ressourceforløb, servicejob og rotationsvikar. Permanent ydelse er førtidspension inkl. arbejde på særlige vilkår (skånejob). Som det fremgår af figuren, er det svært for de unge, der ikke kommer i uddannelse eller job relativt tidligt, at komme ud af ledigheden. Behovet for at styrke den langsigtede indsats, der fokuserer på den del af de unge ledige, der ikke meget hurtigt bliver selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse, synes derfor at være stort.

39 Uge 1 Uge 13 Kontanthjælp Dagpenge Uddannelse Selvforsørgelse Andet I alt De ledige årige i Næstved Kommune 39 Tabel 3.2 Ændringen i forsørgelsesstatus fra henholdsvis uge 1 og uge 13 til uge 105(slutstatus). Slutstatus uge 105 Status Kontanthjælp inkl. forrevalidering 56 % 0 % 18 % 17 % 10 % 101 % Dagpenge 15 % 10 % 11 % 51 % 13 % 100 % Uddannelse 17 % 2 % 59 % 18 % 4 % 100 % Selvforsørgelse 18 % 1 % 18 % 56 % 8 % 101 % Andet 0 % 9 % 9 % 39 % 43 % 100 % Kontanthjælp inkl. forrevalidering 49 % 0 % 24 % 18 % 9 % 100 % Dagpenge 11 % 8 % 13 % 55 % 13 % 100 % Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Anm: Vær opmærksom på, at her er tale om perioden før kontanthjælpsreformen trådte i kraft, og at kontanthjælp her også omfatter de personer, der i dag modtager uddannelseshjælp. Det er i denne henseende interessant at få belyst, dels hvor mange det mere konkret er, der ændrer status eller bevarer status quo i den knap toårige periode alt efter, hvilken ydelse de var på i henholdsvis uge 1 og uge 13, dels hvad der kendetegner de forskellige grupper, som skifter status eller bevarer status quo. Hvad angår det første spørgsmål, kan der drages følgende konklusioner på grundlag af Tabel 3.2: Efter to år er dagpengemodtagerne langt hyppigere blevet selvforsørgende end kontanthjælpsmodtagerne inkl. forrevalidering. Godt halvdelen af dagpengemodtagerne er således blevet selvforsørgende mod kun knapt hver femte af kontanthjælpsmodtagerne. Alt i alt var 62 % af de unge dagpengemodtagere selvforsørgende eller i gang med uddannelse efter to år. For de unge kontanthjælpsmodtageres vedkommende var den tilsvarende andel 35 %. Tre fjerdedele af de unge ledige, der allerede var selvforsørgende eller i gang med en uddannelse i uge 13, var fortsat selvforsørgende eller i gang med uddannelse efter to år. Andelen af de unge, der var ledige efter to år, var den samme (19 %) for de unge, der var i gang med uddannelse, og de unge der var selvforsørgende i uge 13.

40 40 De ledige årige i Næstved Kommune Opretholdelsen af status quo er relativt begrænset for dagpengenes vedkommende bl.a. hjulpet på vej af, at dagpengeperioden er to år. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende er der langt flere, for hvem status quo er bevaret med hensyn til deres forsørgelsesstatus efter to år. Kun 8 % af dagpengemodtagerne i uge 1 og 10 % af de, der var dagpengemodtagere i uge 13, modtog dagpenge efter to år. 49 % af den gruppe, som var på kontanthjælp eller forrevalidering i uge 1, og 56 % af den gruppe, der var på kontanthjælp i uge 13, modtog også kontanthjælp/forrevalidering efter den toårige periode. Overgangen til uddannelse er større fra kontanthjælp (inkl. forrevalidering) end fra dagpenge. Blandt de, der modtog dagpenge i uge 1, var 13 % i gang med uddannelse efter to år. For de, der modtog kontanthjælp i uge 1, var den tilsvarende andel 24 %. En tilsvarende tendens ses, når vi tager udgangspunkt i forsørgelsesgrundlaget i uge 13. Blandt dagpengemodtagerne i uge 13 var 11 % i gang med uddannelse efter to år. For kontanthjælpsmodtagerne i uge 13 var den tilsvarende andel 18 %. Disse tal antyder, at det er væsentligt at sikre, at de unge kommer i gang med uddannelse eller selvforsørgelse, så snart de har forudsætningerne for det. For at få et bedre billede af, hvad der kendetegner de unge, der er i stand til at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse i løbet af den toårige periode, og hvad der omvendt kendetegner de unge, der er ledige efter to år, har vi opdelt målgruppen i syv delgrupper. Grupperne er defineret ud fra personernes status i uge 13 samt deres status i slutningen af perioden (uge 105), jf. tabellen neden for. Tabel 3.3 Definition af grupperne. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Status uge 13 Status uge 105 Uddannelse/selvforsørget Kontanthjælp/forrevalidering Dagpenge Uddannelse/selvforsørget Kontanthjælp/forrevalidering Dagpenge Uddannelse/selvforsørget Kontanthjælp/ dagpenge/forrevalidering Gruppe 7 Resten Resten Gruppe 1 omfatter de unge, som både var selvforsørgende i uge 13 og uge 105 Gruppe 2 og 3 omfatter de unge, der modtog enten kontanthjælp eller forrevalidering eller dagpenge i uge 13, og som det var lykkedes at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse i uge 105. Gruppe 4 omfatter de unge, der var selvforsørgende eller i gang med uddannelse i uge 13, men som var ledige, dvs. modtog dagpenge, kontanthjælp eller forrevalidering i uge 105. Gruppe 5 og 6 omfatter de unge, der modtog henholdvis kontanthjælp/forrevalidering eller dagpenge både i uge 13 og i uge 105. Gruppe 7 omfatter resten af de unge ledige.

41 De ledige årige i Næstved Kommune 41 I tabellen nedenfor har vi opsummeret, hvad der kendetegner de enkelte grupper. Tabel 3-4 Kendetegn ved de enkelte grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Status uge 13 Uddannelse / selvforsørget Kontanthjælp/ Forrevalidering Dagpenge Uddannelse / selvforsørget Kontanthjælp/ Forrevalidering Dagpenge Status uge 105 Uddannelse / selvforsørget Kontanthjælp/dagpenge/forrevalidering Kendetegn mænd (54 %) årige (58 %) højst en grundskoleuddannelse (68 %) eller en erhvervsfaglig uddannelse (19 %) mor eller far har en erhvervsfaglig uddannelse (hhv. 44 % og 49 %) dansk oprindelse (92 %) jobklare (92 %) ved periodens begyndelse. mænd (59 %) årige (53 %) højst har en grundskoleuddannelse (84 %) mor har højst en grundskoleuddannelse (39 %) eller en erhvervsfaglig uddannelse (40 %), mens far højst har en grundskoleuddannelse (47 %) dansk oprindelse (88 %) jobklare (70 %) ved periodens begyndelse, men også relativt mange, der var indsatsklare (24 %). mænd (56 %) årige (61 %) erhvervsfaglig uddannelse (44 %) mor eller far har en erhvervsfaglig uddannelse (hhv. 45 % og 50 %) dansk oprindelse (91 %) mænd (55 %) årige (55 %) højst en grundskoleuddannelse (86 %) mor har højst en grundskoleuddannelse (42 %) og far har en erhvervsfaglig uddannelse (50 %) dansk oprindelse (88 %) jobklare (68 %) ved periodens begyndelse, men også relativt mange som var indsatsklare (32 %). kvinder (54 %) årige (43 %) har højst en grundskoleuddannelse (87 %) mor har højst en grundskoleuddannelse (39 %) eller en erhvervsfaglig uddannelse (38 %), mens far højst har en grundskoleuddannelse (54 %) dansk oprindelse (85 %) indsatsklare (54 %) ved periodens begyndelse mænd (56 %) årige (61 %) med en erhvervsfaglig uddannelse (44 %) mor eller far har en erhvervsfaglig uddannelse

42 42 De ledige årige i Næstved Kommune (hhv. 45 % og 50 %) dansk oprindelse (91 %) Tabel 3-5 Karakteristika hos de fire grupper af ledige årige Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Uge 13 Udd./ Knt.hj./ Dagpenge Udd./ Knt.hj./ Dagpenge selvfors. Forreva. selvfors. Forreva. Uge 105 Udd./selvforsørget Kontanthjælp/dagpenge/forreva. I alt Køn Kvinder 46 % 41 % 44 % 45 % 54 % 40 % 48 % Mænd 54 % 59 % 56 % 55 % 46 % 60 % 52 % Alder år 16 % 18 % 1 % 11 % 14 % 1 % 12 % år 58 % 53 % 38 % 61 % 43 % 40 % 47 % år 25 % 29 % 61 % 29 % 43 % 59 % 41 % Egen uddannelse Grundskole klasse 5 % 9 % 1 % 16 % 13 % 1 % 8 % Grundskole klasse 63 % 75 % 32 % 70 % 74 % 40 % 63 % Gymnasial 12 % 8 % 13 % 6 % 6 % 4 % 8 % Erhvervsfaglig 19 % 7 % 44 % 8 % 7 % 48 % 19 % Videregående 1 % 0 % 10 % 0 % 0 % 6 % 2 % Mors uddannelse Grundskole klasse 10 % 12 % 7 % 15 % 12 % 15 % 11 % Grundskole klasse 25 % 37 % 28 % 27 % 37 % 26 % 32 % Gymnasial 3 % 1 % 2 % 6 % 1 % 4 % 2 % Erhvervsfaglig 44 % 40 % 45 % 38 % 38 % 43 % 41 % Videregående 19 % 10 % 17 % 15 % 12 % 12 % 15 % Fars uddannelse Grundskole klasse 14 % 13 % 13 % 23 % 21 % 17 % 17 % Grundskole klasse 25 % 34 % 22 % 18 % 33 % 32 % 28 % Gymnasial 1 % 3 % 2 % 2 % 1 % 5 % 2 % Erhvervsfaglig 49 % 36 % 50 % 50 % 36 % 35 % 42 % Videregående 11 % 14 % 13 % 7 % 9 % 12 % 11 % Herkomst Dansk oprindelse 92 % 88 % 91 % 88 % 85 % 91 % 88 % Anden etnisk oprindelse 7 % 12 % 9 % 13 % 14 % 9 % 12 % Matchgruppe Jobklar 92 % 70 % 100 % 68 % 35 % 100 % 67 % Indsatsklar 6 % 24 % 0 % 32 % 54 % 0 % 26 % Midlertidig passiv 2 % 6 % 0 % 0 % 10 % 0 % 6 %

43 De ledige årige i Næstved Kommune 43 Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Sammenligner vi grupperne på tværs, kan vi konstatere, at de unge, som enten fortsat er i uddannelse eller selvforsørgende to år senere eller som er blevet det i løbet af de to år, dvs. gruppe 1, gruppe 2 og gruppe 3 typisk er yngre, bedre uddannet, og har forældre der er bedre uddannet, og af dansk oprindelse samt jobklare end de unge, som enten fortsat er ledige eller som er blevet ledige igen i løbet af den to årige periode, dvs. gruppe 4, gruppe 5 og gruppe 6. Det ser således ud til, at både alder, uddannelse, forældres uddannelse og herkomst, samt matchgruppe har betydning for de unges sandsynlighed for at blive selvforsørgende. Det skal i denne henseende bemærkes, at det primært ser ud til at være de unges dagpengemodtageres højst fuldførte uddannelse og til dels forældrenes uddannelse, som varierer, når vi sammenligner, de unge, som formår at forblive i uddannelse eller job med de unge, som ikke gør det i den to årige periode, jf. tabellen ovenfor. Når vi rent statistisk - tager hensyn til alle de forhold, som er vist i Tabel 3-5 samt de unges foregående to års ledighed, tyder analysen imidletid på, at det først og fremmest er match-kategoriseringen, dvs. om de unge vurderes at være jobklare eller indsatsklare/midlertidigt passive, der er afgørende for, om de unge, der modtager kontanthjælp eller forrevalidering, er selvforsørgende eller ledige to år senere 8. Dette indikerer således også, at der er andre forhold end de, der kan afdækkes udfra de variable, der indgår i tabellen ovenfor, som har betydning for de lediges muligheder for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket bekræftes i næste kapitel. Foretager vi samme statistiske analyse på dagpengemodtagerne, viser analysen, at ingen af disse forhold er afgørende for, om dagpengemodtagerne er selvforsørgende eller ledige to år senere 9. Når de unge først er dagpengemodtagere, tyder analysen således på, at det er andre forhold end køn, alder, højst fuldførte uddannelse, forældres uddannelse, herkomst og ledighedslængde, der har betydning for og dagpengemodtagerne er ledige to år senere. De kvalitative interview med sagsbehandlerne i jobcentret indikerer i denne henseende, at arten af de unges uddannelse har stor betydning for om dagpengemodtagerne er ledige i længere tid. Således peger sagsbehandlerne på, at de unge, som er uddannet inden for områder med relativ høj ledighed har særligt svært ved at blive selvforsørgende, jf. næste kapitel. Hvem bliver selvforsørgende? Hvem bliver selvforsørgende? I den følgende analyse har vi som selvforsørgende medregnet personer, der ikke modtog nogle af de former for offentlig forsørgelse, der indgår i DREAMdatabasen samt personer, der modtog SU, Statens Voksenuddannelsesstøtte eller var voksenlærlinge i ugerne 45, 46, 47 og 48 i På den måde undgår vi at medtage unge, der kun var uden offentlig forsørgelse i få uger. Personer, der modtog barsel dagpenge eller var på orlov, har vi medregnet som selvforsørgende i det 8 Analysen er foretaget som en logistisk regressionsanalyse, hvor der samtidig tages hensyn til betydningen af alle forhold, der indgår i analysen. 9 Se note 8.

44 44 De ledige årige i Næstved Kommune omfang, de i ugen inden overgangen hertil var selvforsørgende med den nævnte definition. Analysen viser, at knap halvdelen af de årige, som var ledige i uge , var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i Der er ikke forskel på andelen, der bliver selvforsørgede i de to områder. Figur Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere opdelt efter køn. 53% 52% 51% 50% 49% 48% 47% 46% 45% 52% 47% 47% 51% 44% Næstved Østdanmark Kvinder Mænd Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i Kun forskel på andelen af mænd og kvinder, der bliver selvforsørgende i Østdanmark De årige bliver i mindre grad selvforsørgende i Næstved I både Næstved og Østdanmark er det i lidt højere grad mændene end kvinderne, der er blevet selvforsørgende. Forskellen er dog ikke signifikant for Næstveds vedkommende, hvilket betyder, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes, at forskellen skyldes statistiske tilfældigheder. Andelen, der er blevet selvforsørgende, er 47 % blandt kvinderne i både Næstved og i Østdanmark. Den tilsvarende andel blandt mændene er 52 % for Næstved 51 % for Østdanmark (Figur 3.16). Med hensyn til aldersfordelingen er mønsteret forskelligt i Næstved og Østdanmark. I Næstved bliver de årige i mindre grad selvforsørgende end de årige. I Østdanmark er der derimod ikke forskel på aldersgrupperne.

45 De ledige årige i Næstved Kommune 45 Figur Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere opdelt efter alder. 60% 50% 40% 50% 54% 48% 49% 49% 44% 30% 20% 10% 0% år år år Næstved Østdanmark Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i En længere uddannelse øger sandsynligheden for selvforsørgelse Jo længere uddannelse jo bedre har målgruppen klaret sig. Det er den generelle tendens. Som det ses af Figur 3.18, har de unge i målgruppen fra Næstved med en videregående uddannelse eller en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse klaret sig bedst, mens de unge med højst en grundskole klarer sig dårligst. 65 % af de unge med en gymnasial uddannelse og 63 % af de unge med en erhvervsfaglig uddannelse er kommet i beskæftigelse efter to år, mens den tilsvarende andel er 31 % for de unge, der alene har gennemført grundskolen til 8. klasse, og som således ikke har en afgangseksamen fra grundskolen og 46 % for de unge, der har gennemført grundskolens klasse. 10 Tendensen er den samme i Østdanmark. Samlet set er der ingen tvivl om, at uddannelse er en vigtig faktor, når man ønsker at øge de unge i Næstveds sandsynlighed for at blive selvforsørgende, hvilket også afspejles i kontanthjælpsreformen. I indsatsen over for de unge er der således også som udgangspunkt fokus på uddannelse her er det dog vigtigt at det er den rigtige uddannelse, de tager. I denne henseende står både Næstved og Østdanmark som helhed overfor at skulle sikre, at både en større andel af de unge får en afgangseksamen fra grundskolen, og at flere får en kompetencegivende uddannelse. I forhold til førstnævnte problemstilling har 7 % af de unge i Næstved højst gået i skole til og med 8. klasse, hvilket peger på, at særlige initiativer som brobygningsforløbet kan være brugbare, hvis uddannelsesniveauet skal løftes blandt de unge. 10 Da andelen med en videregående uddannelse i Næstved er relativ begrænset, er resultaterne usikre vedrørende denne gruppe.

46 46 De ledige årige i Næstved Kommune Figur Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere opdelt efter højst opnået uddannelse. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 31% 30% Grundskole 1-8.kl 46% 41% Grundskole kl. 69% 65% 63% 60% Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 77% 81% Videregående uddannelse Næstved Østdanmark Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i Indvandrere fra ikkevestlige lande klarer sig dårligere, men årsagen synes at være et lavere uddannelsesniveau Specielt i Næstved klarer de unge ledige med ikke-vestlig baggrund sig dårligere end de unge ledige af dansk oprindelse (Figur 3.19). I gruppen af dansk oprindelse er lidt mere end halvdelen (51 %) blevet selvforsørgende i den toårige periode mod 40 % i gruppen med ikke-vestlig baggrund 11. I Østdanmark er tendensen den samme, omend den er en smule svagere her. Årsagen til denne forskel synes imidlertid at være forskelle i de unges uddannelsesbaggrund, alder og køn. Tager vi således højde for disse forhold, er der ikke længere forskel på, hvor mange af de unge ledige med dansk og ikke-vestlig baggrund, der er blevet selvforsørgende 12. Det taler for, at de unge ledige med ikke-vestlig baggrund vil klare sig lige godt som de unge ledige af dansk oprindelse, hvis de får hjælp til at nå det samme uddannelsesniveau, som de unge med dansk oprindelse. 11 Gruppen af udlændinge af vestlig oprindelse er ikke medtaget, fordi den kun omfatter få personer. 12 Det har vi gjort i en logistisk regressionsanalyse, hvor der er taget højde for effekten af de forhold, der indgår i analysen.

47 De ledige årige i Næstved Kommune 47 Figur 3.19 Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere opdelt efter herkomst. 60% 50% 40% 51% 50% 40% 45% 30% 20% 10% 0% Danskere Ikke vestlige lande Næstved Østdanmark Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i Flest i matchgruppe 1 (jobklare) bliver selvforsørgende Hvad angår de unges kategorisering i de forskellige matchgrupper, er det især unge i matchgruppe 1 (jobklar), der bliver selvforsørgende (63 % i Næstved og 65 % i Østdanmark som helhed), jf Figur For matchgruppe to og tre er der forskel på andelen, der blev selvforsørgende i Næstved og Østdanmark. Blandt de indsatsklare blev færre selvforsørgende i Næstved (19 %) end i Østdanmark (29 %). Blandt de midlertidigt passive blev flere selvforsørgende i Næstved (27 %) end i Østdanmark som helhed (16 %). Det kan undre, at andelen, der bliver selvforsørgende, er højere blandt de midlertidigt passive end blandt de unge, der var matchet indsatsklar, da gruppen af midlertidigt passive traditionelt har mere tungtvejende problemer at slås med end de to andre grupper. Det tyder på, at der fra Næstved Kommunes side kan være behov for fokus på, hvordan de unge visiteres til visitationsgrupperne.

48 48 De ledige årige i Næstved Kommune Figur 3.20 Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere opdelt efter matchgruppe. 70% 60% 50% 63% 65% 40% 30% 20% 10% 19% 29% 27% 16% 0% Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Næstved Østdanmark Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i Jo kortere ledighed jo lettere er det at blive selvforsørgende Betragter vi betydningen af længden af ledighedsperioden isoleret, kan vi konstatere, at jo længere ledighed de unge har haft, jo færre af dem bliver selvforsørgende. Denne tendens ses i både Næstved og Østdanmark. Af Figur 3.21 fremgår det således, at 66 % af de unge, der har været ledige i mindre end 25 % af tiden de sidste to år, er blevet selvforsørgende i Næstved, mens det kun gælder 27 % af den gruppe, der har været ledige i mere end 80 % af tiden i den pågældende periode. Billedet er nogenlunde det samme i Østdanmark. Igen ser vi således, at ledighedslængden er en vigtig indikator, når indsatsen over for de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere tilrettelægges. Jo tidligere der kan sættes ind med den rette indsats, jo hurtigere vil de ledige alt andet lige blive selvforsørgende.

49 De ledige årige i Næstved Kommune 49 Figur 3.21 Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere opdelt efter ledighedsgrad. 70% 66% 65% 60% 50% 52% 55% 46% 46% 40% 30% 20% 10% 27% 26% 0% Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad 50-79% Ledighedsgrad % Næstved Østdanmark Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i Betyder fraflytning fra Næstved Kommune noget for selvforsørgelse? Især mænd, der flytter fra Næstved, bliver selvforsørgende I det følgende vil vi belyse, om der er forskel på andelen af selvforsørgende mellem de unge, der henholdsvis er blevet boende i Næstved Kommune, og dem der er fraflyttet kommunen. Blandt de, der fortsat bor i kommunen ultimo 2013, var 49 % selvforsørgende i uge Blandt de, der var flyttet, var 55 % selvforsørgende. Forskellen er imidlertid ikke signifikant, dvs. det kan ikke udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed, at den skyldes statistiske tilfældigheder. De mænd i målgruppen, der er flyttet fra Næstved Kommune, er i højere grad blevet selvforsørgende (62 %), end de mænd der fortsat bor i kommunen (52 %). For kvinderne findes ikke den samme tendens (Figur 3.22). Dette resultat svarer til resultaterne af lignende analyser i sammenlignelige kommuner. Vi har ikke nogen entydig forklaring på dette mønster, men det kan hænge sammen med, at jobmulighederne for kvinderne er større i Næstved end for mændene, og/eller at de jobs, mændene er mere tilbøjelige til at søge, er jobs uden for kommunegrænsen. Dette bekræftes endvidere af, at mænd typisk i højere grad pendler ud af kommunen i forbindelse med deres job end kvinder.

50 50 De ledige årige i Næstved Kommune Figur 3.22 Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere opdelt efter køn - og hvorvidt de er flyttet fra Næstved i perioden eller ej. 70% 62% 60% 50% 47% 47% 52% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Blev Flyttet Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i De årige, som flytter fra kommunen, bliver især selvforsørgende Der er stor forskel på, hvor mange der bliver selvforsørgende i de enkelte aldersgrupper, alt efter om de unge er blevet boende eller er flyttet. Blandt de to yngste aldersgrupper er der ikke afgørende forskel på selvforsørgelsesgraden mellem de, der er flyttet, og de der fortsat bor i Næstved. Det er der derimod blandt de ældste, dvs. blandt de årige. I denne aldersgruppe var selvforsørgelsesgraden 44 % blandt de unge, der var blevet boende, og 59 % for de unge der var flyttet. En yderligere analyse tyder på, at andelen, der bliver selvforsørgende, både stiger for de årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og for de årige der har. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant pga. for få observationer. Vi har ikke fundet yderligere signifikante forskelle på dem, der er flyttet, og dem der er blevet boende i kommunen med hensyn til selvforsørgelsesgraden efter to år.

51 De ledige årige i Næstved Kommune 51 Figur 3.23 Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere opdelt efter alder - og hvorvidt de er flyttet fra Næstved i perioden eller ej. 70% 60% 50% 50% 52% 54% 53% 44% 59% 40% 30% 20% 10% 0% år år år Blev Flyttet Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i ugerne 45, 46, 47 og 48 i Opsummering I dette afsnit gives en kort opsummering af de væsentligste konklusioner i dette kapitel: I uge modtog i alt ca unge mellem 18 og 29 år med bopæl i Næstved Kommune kontanthjælp eller dagpenge. I Østdanmark er det samlede antal , hvilket er eksklusiv Næstved Kommune. En fjerdedel af disse (24 %) er flyttet til kommunen, efter de er fyldt 18 år, og 17 % har været fraflyttet kommunen, efter de er fyldt 18 år, men flyttet tilbage igen. Den resterende del (59 %) har boet i kommunen hele tiden, efter de er fyldt 18 år. Samlet set er der lidt flere kvinder (52 %) end mænd (48 %) blandt de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved. Kvinderne udgør samtidigt en lidt større del af målgruppen i Næstved end af målgruppen i Østdanmark som helhed. Knap halvdelen af de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved Kommune er mellem 25 og 29 år. Størstedelen af målgruppen i Næstved har kun en grundskoleuddannelse. Andelen, der kun har en grundskoleuddannelse, er nogenlunde den samme i Næstved og Østdanmark. Derimod er der flere af de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Næstved, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt er der færre i målgruppen i Næstved end i Østdanmark, der

52 52 De ledige årige i Næstved Kommune har en videregående uddannelse. Målgruppen har en markant svagere uddannelsesbaggrund end samtlige årige i Næstved. Forældrene er bedre uddannet end deres børn. Ser man på uddannelsesniveauet blandt forældrene til de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere, fremgår det, at forældrene alt andet lige er bedre uddannet end deres børn. Det er dog sandsynligt, at denne forskel vil blive indsnævret over tid, idet det må antages, at en del af de unge vil tage en uddannelse ud over grundskoleniveau. Fædrene i Næstved har samlet set en højere erhvervsfrekvens end fædrene i Østdanmark. Målgruppen i Næstved har ikke været hårdere ramt af ledighed i de sidste to år end målgruppen i Østdanmark som helhed. Ikke desto mindre er målgruppen generelt hårdt ramt af ledighed. Målt ud fra andelen af uger med ledighed har mere end halvdelen af målgruppen i Næstved og knap halvdelen af målgruppen i Østdanmark en ledighedsgrad på mindst 50 % over de sidste to år, svarende til ledighed i mindst halvdelen af ugerne i den periode. Mange vurderes som jobklare i Næstved. Før kontanthjælpsreformen blev 64 % af de unge matchet jobklare i Næstved mod 58 % i Østdanmark. Omvendt blev kun 1 % matchet midlertidigt passiv i Næstved mod 8 % i Østdanmark, mens 35 % er matchet indsatsklar i både Næstved og Østdanmark. Dette kunne tyde på, at der i Næstved matches op. Mere end hver tredje af de unge visiteres jobparate i Næstved Kommune. Særligt de årige visiteres jobparate. Kvinder visiteres i højere grad aktivitetsparate, mens mændene i højere grad visiteres åbenlyst uddannelsesparate. Over halvdelen af de unge kontant- og dagpengemodtagere (inkl. unge på forrevalidering) er ikke medlem af en A-kasse. Blandt de unge, der er medlemmer af en A-kasse, er lidt mere end en tredjedel medlem af HK eller 3FA. Målgruppen er vokset lidt fra i uge til i uge , svarende til en stigning på 2 %. Kønsfordelingen er den samme i Næstved i 2013 som i 2011 og næsten den samme i Østdanmark. Derimod udgør de årige en lidt større del af målgruppen i 2013 end i Samtidig udgør de årige en lidt mindre del af målgruppen. Andelen der højst har en grundskoleuddannelse er faldet lidt fra 2011 til Samtidig er der blevet færre jobklare, men flere indsatsparate end for to år siden, og der er flere, der har været ledige i mere end halvdelen af tiden de sidste to år. I Næstved var over halvdelen af målgruppen selvforsørgende (32 %) eller under uddannelse (20 %) efter to år. I uge 24 i 2011 var alle de unge inkluderet i analysen på kontanthjælp eller dagpenge og bosat i Næstved Kommune. 68 % var på kontanthjælp, mens 32 % var på dagpenge. Efter to år er 18 % stadig på kontanthjælp, mens 3 % stadig er på dagpenge. Ca. en femtedel af de unge (21 %) har midlertidigt været afmeldt kontanthjælpen, men er kommet tilbage i løbet af perioden. Sagt med andre ord er andelen på kontanthjælp efter 2 år

53 De ledige årige i Næstved Kommune 53 knap 40 %. En mindre del af de unge (2 %) er blevet tildelt en permanent ydelse, mens 4 % har fået tildelt en anden midlertidig ydelse. I forhold til selvforsørgelsesgraden efter to år er tallet højere for mændene end for kvinderne. Ligeledes er det højere for de årige end de øvrige aldersgrupper. Trefjerdedele af de unge ledige, der allerede var selvforsørgende eller i gang med en uddannelse i uge 13 i analyseperioden, var fortsat selvforsørgende eller i gang med uddannelse efter to år. 75 % af dem, der var i gang med en uddannelse i uge 13, var således enten fortsat i gang med en uddannelse i uge 105 (59 %) eller selvforsørgende (18 %). På samme måde var 74 % af de unge, der var selvforsørgende i uge 13, enten fortsat selvforsørgende i uge 105 (56 %) eller i gang med en uddannelse (18 %). Tallene antyder hermed, at det er væsentligt at sikre, at de unge kommer i gang med uddannelse eller selvforsørgelse, så snart de har forudsætningerne for det. Der er ikke tegn på, at det er mere gavnligt for de unge at komme i ordinært job end at gå i gang med ordinær uddannelse. En længere uddannelse øger sandsynligheden for selvforsørgelse inden for to år. Jo længere uddannelse jo bedre har målgruppen klaret sig. Det er den generelle tendens. De unge i målgruppen fra Næstved med en videregående, en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse har klaret sig bedre end unge med højst en grundskoleuddannelse. 65 % af de unge med en gymnasial uddannelse og 63 % af de unge med en erhvervsfaglig uddannelse er kommet i beskæftigelse efter to år, mens den tilsvarende andel er 31 % for de unge, der alene har gennemført grundskolen til 8. klasse, og som således ikke har en afgangseksamen fra grundskolen, og 46 % for de unge der har gennemført grundskolens klasse. Tendensen er den samme i Østdanmark. Hvad angår de unges kategorisering i de forskellige matchgrupper, er det især unge i matchgruppe 1 (jobklar), der bliver selvforsørgende (63 %). Her er billedet det samme i Østdanmark som helhed. Blandt de indsatsklare blev færre selvforsørgende i Næstved (19 %) end i Østdanmark (29 %). Blandt de midlertidigt passive blev flere selvforsørgende i Næstved (27 %) end i Østdanmark som helhed (16 %). Jo kortere ledighed jo lettere er det at blive selvforsørgende. To tredjedele af de unge, der havde været ledige i mindre end 25 % af ugerne i de sidste to år, blev således selvforsørgende i løbet af en toårig periode, mens dette alene gjorde sig gældende for en fjerdedel af de unge, der havde været ledige i mere end 80 % af ugerne i de sidste to år. Denne tendens ses i både Næstved og Østdanmark. Indvandrere fra ikke- vestlige lande klarer sig dårligere, men årsagen synes at være et lavere uddannelsesniveau De unge ledige med ikke-vestlig baggrund med bopæl i Næstved Kommune klarer sig dårligere end de unge ledige af dansk oprindelse, og samtidigt dårligere end unge med ikke-vestlig baggrund i Østdanmark som helhed. Årsagen

54 54 De ledige årige i Næstved Kommune synes at være forskelle i de unges uddannelsesbaggrund, alder og køn. I gruppen med dansk etnisk baggrund er lidt mere end halvdelen (51 %) blevet selvforsørgende i løbet af to år, mens den tilsvarende andel er 40 % i gruppen med ikke-vestlig baggrund. Analysen tyder umiddelbart på, at de unge ledige med ikke-vestlig baggrund vil klare sig lige godt som de unge ledige af dansk oprindelse, hvis de opnår det samme uddannelsesniveau.

55 De ledige årige i Næstved Kommune 55 Indhold 4 Hvilke barrierer står de ledige årige overfor? Dette kapitel indeholder en redegørelse for, hvilke barrierer de forskellige delgrupper af ledige årige mere konkret står overfor i forhold til at opnå et job eller en uddannelse. Der skelnes i denne henseende mellem følgende tre overordnede typer af barrierer: Personlige barrierer (psykisk sygdom, misbrug, socialt belastet opvækst, enlig forsørger mv.) Organisatoriske barrierer (måden indsatsen er organiseret på og samarbejdet mellem jobcentret, UU, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og de forskellige andre aktører) Strukturelle barrierer (lovgivning, økonomi, uddannelsernes opbygning mv.) Endelig indeholder kapitlet de interviewedes forslag til, hvordan indsatsen over for de ledige årige og samarbejdet herom med fordel kan ændres. Datagrundlag Kapitlet bygger på resultaterne af interview med følgende grupper, jf. kapitel 1: Fire repræsentanter for UU Sjælland Syd En repræsentant for Sundhedsplejen, Center for Børn og Unge, Børnesundhedstjenesten En mentor Tre repræsentanter fra henholdsvis 3F, FOA og HK En repræsentant fra Center for Psykiatri og Handicap CPH, Næstved Kommune To repræsentanter fra Center for Socialt Udsatte, Næstved Kommune To sagsbehandlere fra Jobcenter Næstved Fokusgruppeinterview med sagsbehandlere i Jobcenter Næstved To individuelle interview med forsikrede ledige Fokusgruppeinterview med unge fra UngeFocus.

56 56 De ledige årige i Næstved Kommune 4.1 Personlige barrierer De forskellige aktører, som er blevet interviewet, har forskellige billeder af, hvilke personlige barriere de unge står overfor. Forskellene beror i høj grad på, hvilke grupper af unge, som de enkelte aktører har kontakt med i deres daglige arbejde. Der er især stor forskel på, hvilke barrierer dagpengemodtagerne og kontanthjælpsog uddannelseshjælpsmodtagerne vurderes at stå overfor Dagpengemodtagerne De aktører, som har med de forsikrede ledige at gøre og dermed dagpengemodtagerne, fortæller, at hovedparten af dagpengemodtagerne er rimeligt selvkørende og bare gerne vil have et job så hurtigt som muligt. Ufaglærte Det gælder typisk også de ufaglærte, der på den ene side gerne vil have en uddannelse, men på den anden side kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen på SU. Det gælder især den gruppe, som har været på arbejdsmarkedet nogle år og er blevet vant til at tjene penge. For denne gruppen er økonomien ofte den væsentligste barriere i forhold til at opnå en kompetencegivende uddannelse. En anden barrierer kan være de boglige forudsætninger, herunder læse- og staveproblemer. En af de interviewede A-kasser siger således: Med hensyn til økonomi, kan det være et problem, hvis vi taler uddannelsespålæg til unge sidst i 20'erne, der har været på arbejdsmarkedet. Er man etableret, er det svært at gå ned i indtægt og give afkald på goder, man ikke kan beholde pga. økonomien. Personer med en kompetencegivende uddannelse Betragter vi gruppen af dagpengemodtagere med en kompetencegivende uddannelse, har hovedparten for så vidt angår de jobparate enten ingen barrierer eller kun få barrierer i forhold til at opnå et job. I det omfang de står over for barrierer, omfatter de typisk følgende: Manglende erhvervserfaring, børnepasningsproblemer og manglende selvtillid samt (lettere) helbredsproblemer. Herudover findes der blandt gruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk flere, hvor den væsentligste barriere i forhold til at opnå et job er manglende danskkundskaber. Manglende erhvervserfaring er typisk en af de væsentligste barrierer blandt de nyuddannede unge og blandt den gruppe af unge, som har taget en uddannelse inden for nogle af de områder, hvor der i dag er relativ stor ledighed (detailhandel, finans og kontor) og/eller nogle af de uddannelser, som ikke forudsætter, at de kommer i praktik (sundhedsservicesekretærer og byggemontageteknikkere). Nogle af disse grupper har så svært ved at finde beskæftigelse, at de ender med at falde ud af dagpengeperioden. Det er især blandt de ledige forsikrede kvinder, hvor børnepasningsproblemer udgør en af de væsentligste barrierer i forhold til at opnå et job. Det gælder især blandt de kvinder, der er uddannet inden for områder med skæve arbejdstider, så-

57 De ledige årige i Næstved Kommune 57 som detailhandel, social- og sundhedsassistenter mv. Det er endvidere ligeledes især blandt de forsikrede kvinder, at manglende selvtillid og lettere helbredsproblemer udgør en barriere i forhold til at opnå et job Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagerne Ser vi på kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagerne er der tale om langt mere komplekse typer af barrierer. Det gælder især de unge, som modtager aktivitetstillæg, men bestemt også en stor del af de unge, som modtager uddannelseshjælp. Direkte adspurgt peger sagsbehandlerne i jobcentret på følgende tre barrierer, som de tre væsentligste for gruppen som helhed: Psykisk sygdom Socialt belastet opvækst Misbrug Hovedparten af de øvrige interviewede er enige i, at disse tre barrierer er blandt de tre væsentligste. Blandt de øvrige interviewede fylder socialt belastet opvækst dog lidt mere end psykisk sygdom, som er den barriere, som sagsbehandlerne nævner som den væsentligste. Hovedparten af de interviewede giver udtryk for, at de tre barrierer ofte hænger sammen, og at misbrugsproblemet kan være et udtryk for selvmedicinering. De mindst ressourcestærke En af de interviewede giver følgende karakteristik af de svageste ledige unge: Mennesker, som i mange år aldrig har været i et normalt udviklingsforløb. Sociale tilfælde med lang historik med svigt og dårlig opvækst og eventuelt forældre, der er misbrugere. De har ofte psykiske lidelser og dårlig skolegang og har ikke afsluttet folkeskolen. Der er som sagt her tale om de mindst ressourcestærke blandt gruppen, der ligeledes tæller unge med nedsat IQ, som har svært ved at magte en 37 timers arbejdsuge og ved at klare sig selv mere generelt. Mange af disse unge har været i systemet, siden de blev 18 år. For en del af denne gruppe er STU tilbuddet det rigtige, da de ikke kan klare en almindelig uddannelse, men de har typisk brug for hjælp ved siden af til at klare hverdagen. De forskellige barrierer, som de unge står overfor, har således forskellig tyngde og årsager og forudsætter dermed også forskellige typer af indsatser. Svag skolebaggrund Uanset tyngde og årsagen synes det at være fælles for gruppen, at de ofte har en svag skolebaggrund. Et problem som tallene i det foregående kapitel i høj grad understøtter. Det påpeges, at det typisk er de unge, som har haft en socialt belastet opvækst og/eller har manglet forældreopbakning mere generelt, som har særligt svært ved at klare sig i skolen, og som derfor ender med enten ikke at opnå en afgangseksamen eller kun med nød og næppe kommer igennem. Den svage skolebaggrund har ofte den konsekvens, at de pågældende unge heller ikke får gennemført en ungdomsuddannelse. Hovedparten starter på en ungdomsuddannelse, men

58 58 De ledige årige i Næstved Kommune falder fra igen. Der er således mange blandt denne gruppe, som har flere afbrudte skoleforløb bag sig, og som bliver udfordret, når den nye erhvervsskolereform træder i kraft, hvor det kun er muligt at starte på grundforløb 1 én gang og tre gange på grundforløb 2. Mange - især blandt gruppen med socialt belastet opvækst - mangler endvidere viden om, dels hvilke krav der stilles på en arbejdsplads, og dels hvordan man skal agere i sociale relationer. De har derfor svært ved at afkode de uformelle regler på en arbejdsplads. Det giver ofte nederlag. Den personlige fremtræden Endelig peger enkelte af de interviewede på, at de unges personlige fremtræden i nogle tilfælde ligeledes udgør en barriere i forhold til at opnå en uddannelse eller et job. Flere af de unge har således problemer med både deres påklædning og personlige hygiejne samt ofte også deres vægt. På Social- og sundhedsskolen, som er meget populær blandt især de ledige kvinder uden en kompetencegivende uddannelse, er billedet af de ledige unge eksempelvis følgende: De er meget ressourcesvage og har ofte en ufuldendt grundskole og dermed ikke de optimale fagkundskaber. Blandt gruppen er der samtidig en massiv overvægt af rygere og personer med en generel dårlig sundhedstilstand, herunder en del som er overvægtige. Blandt de unge kvinder, som går på Social- og sundhedsskolen, er der endvidere en del, som er enlige forsørgere. Stigende antal unge med psykiske problemer Hovedparten af de interviewede påpeger endvidere i forbindelse med spørgsmålet om, hvilke barrierer de unge typisk står overfor, at de oplever, at flere og flere unge i dag har ondt i livet end tidligere, og at denne gruppe fylder relativ meget i dag. Gruppen består ifølge de interviewede både af unge med diagnoser og unge, som af forskellige andre grunde har ondt i livet. Således siger tre af de interviewede: Jeg synes, at der er flere, der har ondt i deres ungdomsliv nu. Flere med depression, angst, stress, som ikke er klar til uddannelse lige her og nu. De skal bygges op personligt. De psykiske problemer fylder mere, og der er flere, der er syge. Måske fordi det er blevet mere ok at bede om hjælp, og ikke mere er tabu, som for 5 år siden. Oplever således, at der er flere og flere unge, der henvender sig selv i dag end for 5 år siden (til misbrugskonsulenten), hvor det ofte var studievejleder/uu-vejleder/bekymrede forældre, der kom med deres børn. Flere og flere psykisk sårbare, som har ondt i livet, herunder flere og flere som har egentlige diagnoser. De kan intelligensmæssigt godt gennemføre en uddannelse, men fordi de har ondt i livet, er det svært for dem. Center for Psykiatri og Handicap peger på, at det stigende antal unge psykisk syge sandsynligvis skal ses i lyset af førtidspensionsreformen, som har betydet, at flere af de unge med psykisk sygdom i dag befinder sig på kontanthjælp frem for på før-

59 De ledige årige i Næstved Kommune 59 tidspension. Center for Psykiatri og Handicap oplever samtidigt, at der er kommet flere borgere, som har behov for et botilbud. Det gælder bl.a. gruppen med Aspergers syndrom, der rent intelligensmæssigt godt kan tage en uddannelse, men som har meget svært ved at begå sig i en ordinær skolesammenhæng med klasseundervisning, og som samtidigt ikke kan bo for sig selv. Der synes således at være to undergrupper i den voksende gruppe med psykiske problemer, dels den gruppe som har en diagnose, og som derfor for hovedpartens vedkommende er medicineret (og som for en dels vedkommende godt kan klare at tage en uddannelse under givne betingelser), dels den gruppe som har ondt i livet, og som enten ikke er udredt og/eller ikke har en egentlig diagnose, men blot svært ved at klare de krav, der stilles i dag i almindelighed og på arbejdsmarkedet. Hertil skal dog knyttes den kommentar, at der blandt gruppen med en diagnose kan være unge, som af forskellige grunde vælger ikke at tage deres medicin, og som i stedet bruger hash eller andre stoffer som selvmedicinering. Samtidigt kan der blandt den gruppe, som ikke har en diagnose, være nogle som har behov for psykolog hjælp, men som fravælger dette, fordi de ikke har råd til det. Aggressive piger og bandemedlemmer Endelig peger sagsbehandlerne på to mindre grupper, som antalsmæssigt fylder meget lidt, men som tager mange af sagsbehandlernes ressourcer. Det gælder bl.a. en håndfuld aggressive og udadreagerende unge piger og en gruppe unge bandemedlemmer. Sagsbehandlerne fortæller, at det tager relativ lang tid at bygge et tillidsforhold op til de unge piger, og at de tager meget af deres tid, bl.a. fordi der ikke er ret mange af tilbuddene, som kan rumme dem. Bandemedlemmer beskrives som et stigende problem, og er en gruppe som det også er meget svært at finde det rette tilbud til. Problemet består bl.a. i, at de ofte takker nej til aktiveringstilbud med den begrundelse, at der er en sat pris på deres hoved, og at de derfor er til fare for de andre unge i tilbuddet. Herudover er det et problem, at de forsøger at hverve de yngre ressourcesvage borgere til banderne. Det er omvendt ikke så stort et problem rent aktiveringsmæssigt, at nogle af dem har en plettet straffeattest, idet der er flere virksomheder, der godt kan og vil håndtere dette. De interviewede nøglepersoner er blevet spurgt om, hvilke grupper af unge ledige, der har henholdsvis lettest og sværest ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet: Lettest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet De ledige unge, som har lettest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, beskrives på følgende måde af de interviewede: Dem som kan nogle andre ting, som kan kompensere for de boglige mangler. Dem med de kloge hænder, og som holder sig fra misbrug og kan begå sig i samfundet i øvrigt. Unge der har en ressourcestærk familie, der kan bakke dem op samt de bogligt stærke (Aspergere) blandt de unge med diagnoser.

60 60 De ledige årige i Næstved Kommune Kvinderne, men det kommer an på alder. De unge under 24 år er svære at overbevise om at ændre livsstil, men når de når en vis alder, træffer de et valg, og så kan man arbejde med dem. De lidt ældre, der har lært at agere som voksne mennesker, og måske har stiftet familie. Unge, som har de grundlæggende skolefærdigheder, og som har lært at begå sig i samfundet og dermed ved, hvordan man gebærder sig i voksenlivet. Unge, der har lidt erfaring og gå på mod. F.eks. unge, der har haft et fritidsjob i skoletiden og lært at begå sig i erhvervslivet. Unge med en kompetencegivende uddannelse inden for nogle af de områder, hvor antallet af ledige er lav. Sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet De ledige unge, som har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, beskrives på følgende måde af de interviewede: Helt unge ikke-faglærte og nyuddannede inden for områder med høj ledighed. Psykisk syge unge med angstproblemer, ensomme unge med svagt netværk samt unge med forældre, der (også) er misbrugere. De unge, som hverken kan passe et arbejde eller deres skole på grund af misbrug og/eller unge, som generelt ikke kan overholde aftaler, samt unge som har svært ved det mest basale på grund af angst. Hash-misbrugere og småkriminelle, som befinder sig i kedelige miljøer og/eller unge som har haft en social belastet opvækst. Blandt kvinderne har de kvinder, der er overvægtige og/eller som har forældre med misbrug, og/eller er enlige forsørgere, og/eller har social angst, sværest ved at opnå en uddannelse eller et job. Blandt mændene er det de mænd, som er udadreagerende og/eller har misbrugsproblemer og/eller en plettet straffeattest og/eller manglende skolegang, der har sværest ved at opnå en uddannelse eller et job. De unge mødre, som har en socialt belastet baggrund, og som mangler forældreopbakning. Som det fremgår af overstående udsagn, har de unges skolemæssige forudsætninger og deres sociale bagrund, herunder forældrenes muligheder for at støtte de unge såvel fagligt som socialt stor betydning for deres muligheder for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover peger flere af de interviewede på, at de

61 De ledige årige i Næstved Kommune 61 enlige forsørgere og de unge mænd med misbrug og plettet straffeattest også er to grupper, som det kan være særligt svært at bring i uddannelse eller job. Grupper som det ikke er muligt at rykke med de nuværende tilbud De interviewede er endvidere blevet spurgt, om de oplever, at der er grupper af unge ledige, som det ikke er muligt rykke med de tilbud, der eksisterer i dag. På dette spørgsmål svarer de interviewede eksempelvis: Ja, vi møder nogle gange nogle psykiske problemstillinger, hvor der skal en særlig indsats til. Den gruppe, som har en uopdaget diagnose, f.eks. ADHD, og som er stået af undervisningen allerede i 6 klasse, og derfor også har læse-skrivevanskeligheder. Ja, unge som har alvorlige psykiatriske diagnoser. De har ofte ikke lært den normale adfærdskodeks på en arbejdsplads og kan have svært både at stå op om morgenen og med at tale med andre mennesker. Ja, de unge som er meget socialt belastet. Det kræver relationsarbejde, og det har jobcentret ikke den nødvendige tid til. Unge, der både er fysisk og psykisk handicappet, og som har retskrav på en STU. Der mangler tilbud til de unge, der er kognitivt dårlige, og som er kategoriseret som uddannelsesparate. De har behov for at komme på et beskyttet værksted eller lignende, hvis de er for dårlige til at tage en uddannelse. Mangler et tilbud for gruppen, der er i en gråzone mellem uddannelsesparate og aktivitetsparate. Det er typisk unge med psykiske problemstillinger. Der mangler tilbud til de svageste unge. I dag er der kun STU og produktionsskole, men de skal også trænes i basale ting som f.eks. at stå op om morgenen. Her er 85 (bostøtte) ikke altid et tilstrækkeligt supplement. Vil gerne have flere praktikforløb med virksomheder/arbejdsgivere, som udviser socialt ansvar, så de unge kan komme ud at prøve nogle flere ting. Der mangler mulighed for at give borgere, der lige er flyttet i botilbud, ro i en periode, så de kan lære at smøre madpakker og andre mere basale ting inden, der stilles krav om job og uddannelse. I forhold til sidstnævnte problemstilling fortæller en af de interviewede om en ung mand på år, som lige var flyttet i et botilbud og fik et brev om, at han skulle i gang med en eller anden form for arbejdsprøvning. Borgeren åbnede imidlertid ikke sin post, da han ikke kunne overskue det i forbindelse med flytningen, og mødte derfor heller ikke op til afprøvningen. Det betød, at han fik taget sin kontanthjælp. Her ville det ifølge den interviewede have været godt, hvis den ledige unge havde fået lov til at få ro i tre måneder til at få styr på det mest basale efter flytningen.

62 62 De ledige årige i Næstved Kommune Det er helt tydeligt af ovenstående udsagn, at den pågældende peger på, at der i dag mangler tilbud til unge med mere alvorlige psykiske lidelser og/eller kognitive vanskeligheder. Disse unge har ifølge den interviewede ofte brug for, at der bliver taget individuelle hensyn og givet den nødvendige tid og ro til, at de kan mestre nye rammebetingelser og/eller krav. Flere peger i denne henseende på, at denne gruppe af unge har brug for en støtteperson (SKP/mentor), som kan hjælpe den unge med både almindelige hverdagsting og med praktiske ting i forhold til at kunne indgå i et uddannelses- eller jobforløb. I lyset af at både uddannelses- og erhvervserfaring er væsentlige parametre i forhold til de unges afstand til arbejdsmarkedet, vil der frem for at give ro oftest blive satset på at yde en helhedsorienteret indsats, hvor både almindelig daglig levevis og beskæftigelsesfremmende tiltag kan gå hånd i hånd. 4.2 Organisatoriske barrierer Hvad angår de organisatoriske barrierer, så peger stort set alle de interviewede samarbejdspartnere på, at de har et godt samarbejde med jobcentret. Kun sundhedsplejersken og dermed Børnesundhedstjenesten svarer, at de på interviewtidspunktet ikke har et samarbejde med jobcentret, men at de gerne vil have et. Fysisk nærhed, og dialog understøtter samarbejde Der, hvor samarbejdet tilsyneladende fungerer bedst, er i de tilfælde, hvor samarbejdspartnerne sidder tæt sammen fysisk og/eller har løbende (netværks-) møder og kender og har forståelse for hinanden. I tråd hermed er der flere, der peger på, at den fysiske placering af de forskellige samarbejdspartnere er en barriere. Som det fremgår af nedenstående kort, ligger de forskellige samarbejdspartnere i dag spredt ud over et relativt stort geografisk område i Næstved, hvilket peger på, at her er en selvstændig problemstilling.

63 De ledige årige i Næstved Kommune 63 Figur 4.1 Den fysiske placering af de forskellige samarbejdspartnere. Forskellige resultatog målkrav og økonomi Et andet forhold, som også udgør en organisatorisk barriere, er, at de forskellige samarbejdspartnere typisk er underlagt forskellige resultat- og målkrav samt lovgivningsmæssige- og økonomiske rammer. Så selvom de forskellige samarbejdspartnere hylder øget samarbejde, og i princippet også gerne vil indgå i et tættere samarbejde, så kan det være svært at få til at fungere i praksis. Det gælder både i forhold til interne og til eksterne samarbejdspartnere. En af de interne samarbejdspartnere sætter følgende ord på dilemmaet: Vi er meget for samarbejde, men vi kan ikke nå det antal sager, vi bliver stillet til regnskab for, hvis vi skal afsætte en person til at sidde til møder med jobcentret en hel dag. Gevinsten for os er simpelthen for lille. Udover forskellige rammebetingelser, så kan manglende kendskab til hinandens arbejdsområder og -betingelser også være en barriere i forhold til øget samarbejde og grundlag for misforståelser. Center for psykiatri og Handicap nævner eksempelvis, at de gerne vil komme til et personalemøde i jobcentret og fortælle om 85, så det sikres, at det er de rette borgere, der sendes over til dem, og således at Centret ikke kommer til at fremstå som nogle nej-sigere. Givet man ønsker et øget tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt, skal det således prioriteres på ledelsesniveau, og det skal sikres, at der er taget højde herfor i de mål- og resultatkrav, som de enkelte centre og organisationer er underlagt samtidigt med, at det skal sikres, at de forskellige centre og organisationer har indsigt i hinandens rammebetingelser. En anden organisatorisk barriere, som en af EGU vejlederne nævner, er, at de er tilknyttet Center for uddannelse og ikke Center for Arbejdsmarked, hvorunder jobcentret befinder sig. Det kan godt give nogle udfordringer i forhold til samarbejdet. Dermed også sagt at der kan være behov for at få kigget på samarbejdspartnernes

64 64 De ledige årige i Næstved Kommune ophæng og indgang til jobcentret og mere specifikt indgang til at løse problemstillinger relateret til den enkelte ledige. I denne sammenhæng er der således også flere af de interviewede, som generelt peger på, at omdrejningspunktet for indsatsen bør være den ledige og dennes udfordringer og ikke hvor i organisationen den sagsbehandler, der har ansvaret for at løse udfordringen, sidder. Flere peger således på, at indsatsen bør være helhedsorienteret, og indgangen til at levere denne indsats bør være unik således forstået, at der kun bør være én indgang uanset hvilken udfordring, der er tale om, jf. nedenfor. 4.3 Strukturelle barrierer Hvad angår de strukturelle barrierer, så fylder de ikke så meget hos de interviewede nøglepersoner. Der er i et vist omfang en accept af de rammebetingelser, som aktiveringsindsatsen er underlagt. Dog peger enkelte på, at især de lovgivningsmæssige rammer ikke altid er hensigtsmæssige: De lovgivningsmæssige rammer gør det nogle gange svært for os (A-kasse) at gøre noget ekstra, eksempelvis at bevillige kurser, som måske kan bringe de ledige i job. Hvis vi ikke kan bevillige det, skal de først have lov af jobcentret. Svært med skodder mellem forvaltninger, f.eks. ifm. dokumentation, hvor forvaltningerne arbejder i forskellige systemer, hvor de ikke kan gå ind og se dokumenter. Det skal i stedet sendes. Det ville være bedre, hvis de havde adgang til at kigge i hinandens systemer. Oplever at jobcentret praktiserer kassetænkning i forhold til at bruge nogle typer af indsatser frem for andre, f.eks. virksomhedspraktik. Der bliver her både peget på problemstillinger i forhold til arbejdsdelingen mellem A-kasserne og Jobcentrene, samarbejdet mellem de enkelte centre og på de økonomiske incitamenter, som er indeholdt i lovgivningen. I forhold til rammerne for indsatsen er en af de interviewede endvidere inde på det forhold, at det er et problem, at den ledige unge ikke kan beholde sin mentor, når vedkommende starter i et praktikforløb. Den pågældende giver følgende eksempel på det uhensigtsmæssige ved, at mentoren ikke kan fortsætte med at være tilknyttet til den ledige: Det drejer sig om en ung mand, som har været i gang med et hav af forskellige ting. Finder ud af at han er fejlmedicineret og ændrer medicinen. Han får praktik på campingplads, og pladsen vil gerne beholde ham. Det meddeler mentor til jobcentret, men vil gerne fortsætte mentorordning, men det kunne han ikke. Efter 14 dage blev han fyret, da han ikke mødte op om morgenen. Mentor sørgede for dette hidtil. Herudover er der enkelte, der er inde på, at adgangskravene til uddannelserne er for høje, samt at de unge ved for lidt om de eksisterende erhvervs- og uddannelses-

65 De ledige årige i Næstved Kommune 65 muligheder. Sidstnævnte aspekt betyder, at de unge primært vælger de uddannelser, de kender til gennem forældre, familie og venner. I forhold til uddannelsesinstitutionerne er der endvidere en respondent, der peger på, at det er et problem, at uddannelsesinstitutionerne ikke har et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at sende de unge videre til en anden uddannelsesinstitution, hvis det viser sig, at den unge har problemer med at klare den uddannelse, som vedkommende er startet på. Endelig peger UU på, at det er et problem, at der i dag ikke er nogen, som har et myndighedsansvar over for de årige, som har en særlig risiko for at ende som kontanthjælpsmodtagere, men som ikke er en del af systemet i dag/ sag i systemet i dag fordi de eventuelt bor hjemme og bliver forsørget af forældrene. Disse unge befinder sig i en gråzone. UU kender dem, men ved ikke, hvem de skal tage kontakt til i kommunen for at gøre opmærksom på, at her er nogle unge, som sandsynligvis vil møde op på jobcentrets dørtrin den dag, de bliver 18 år, hvis der ikke tages fat i dem inden. 4.4 Hvordan kan barriererne nedbrydes? I det følgende redegøres der for en række konkrete forslag, som de interviewede er kommet med i forhold til, hvordan de forskellige barrierer kan nedbrydes, og de unge bringes tættere på arbejdsmarkedet. Fokus har været på at afdække, dels hvad der virker i indsatsen i dag, dels hvad der kan gøres bedre fremadrettet. Forslagene kan overordnet opdeles i følgende seks hovedoverskrifter: Tidlig indsats med fokus på uddannelse Individuel og helhedsorienteret indsats Håndholdt indsats med tæt og løbende opfølgning Øget og tættere samarbejde og koordinering på tværs af de forskellige samarbejdspartnere En indgang Styrkelse af de unges netværk Løsninger på boligudfordringerne Tidlig indsats Som det også fremgår af analysen ovenfor, er der relativ mange af især kontanthjælpsmodtagerne, som fortsat er ledige efter to år, såfremt det ikke lykkes dem at blive selvforsørgende inden for det første halve år. Derfor er det overordentlig vigtigt, at der sættes målrettet ind med den rette indsats så tidligt som muligt. Et aspekt som flere de interviewede ligeledes er inde på. Flere er i denne henseende ligeledes inde på, at det er vigtigt, at indsatsen ikke blot startes tidligt i ledighedsforløbet, men at der sættes ind før de ledige møder op i jobcentret som 18-årige, således at jobcentret ikke skal bruge ressourcer på opgaver, som i princippet ligger uden for deres kerneområde.

66 66 De ledige årige i Næstved Kommune Sagsbehandlerne i jobcentret undrer sig bl.a. over, at en del af de unge med psykiske problemer ikke er blevet udredt, før de fylder 18 år og overgår til jobcentret, og at en del af de unge har store problemer med at læse og/eller at regne. Problemstillinger, som alt andet lige burde have været håndteret, før de unge mødte op i jobcentret og/eller have været videreformidlet til jobcentret, således at jobcentret havde haft mulighed for at igangsætte den rette indsats fra starten frem for efter flere mislykkede aktiveringstiltag og/eller udeblivelser fra tilbud. På det tidspunkt er der allerede tabt værdifuld tid. Det er derfor vigtigt, at der sættes fokus på at sikre, at værdifuld information om den enkelte unge bringes videre til jobcentret. Det forudsætter, som en af de interviewede også peger på, at der sker en overlevering af viden allerede fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole og fra skole til henholdsvis UU og til ungdomsuddannelsen samt fra UU og/eller fra ungdomsuddannelsen til jobcentret eller direkte fra skolen til jobcentret: Det er nødvendigt med en tidlig indsats - og det allerede i vuggestuen - samt en bedre overlevering af viden om de unge fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til folkeskole osv. Herudover er det vigtigt, at der også internt i jobcentret foregår den nødvendige videndeling mellem de relevante centre, når den unge nærmer sig de 18 år: Konsensusmøder når de unge går fra 17 til 18 år, så voksenafdelingen er klar, når den unge fylder 18 år Individuel og helhedsorienteret indsats Der er endvidere stor enighed om, at indsatsen i højere grad skal være individuel og helhedsorienteret. Rationalet er dels, at ressourcerne bør bruges på dem, der har mest brug for det og dels, at det er vigtigt, at der fokuseres på den ledige unges samlede situation, så det sikres, at eventuelle problemer udover manglende beskæftigelse håndteres parallelt med (eller før) den ledige visiteres til de mere arbejdsmarkedsrettede tilbud. I tråd hermed siger to af de interviewede eksempelvis: De unge skal behandles mere individuelt, for så kan man nemmere gøre noget ekstra for dem, der har brug for det, og ikke bruge ressourcer på dem, der kan klare sig selv. Herved udvises respekt for begge grupper. Man skal rundt om det hele menneske. De skal kunne stå op, vaske sig, have en bolig og generelt have ro på bagsmækken før de kan påtage sig et arbejde. To andre understreger ligeledes vigtigheden af, at indsatsen er individuel, og at de unge ikke blot sendes ud i brede aktivitetstilbud eller deltager i stormøder: Det virker bedre at have de unge inde og tale individuelt med dem frem for stormøder. Herved føler de sig også mere seriøs behandlet.

67 De ledige årige i Næstved Kommune 67 Det virker som om, jobcentret sender unge i hobetal på store aktivitetskurser. Men indsatsen bør i langt højere grad være individuelt orienteret, da mange af de unge er relativt sårbare, og da en del har social angst Håndholdt indsats med tæt og løbende opfølgning Udover at indsatsen skal foregå så tidligt som muligt i ledighedsforløbet og være helhedsorienteret og individuel, så peger flere endvidere på, at indsatsen skal være håndholdt. Det gælder især i forhold til de svagere grupper af unge. Således siger en af de interviewede: Unge der har svært ved at komme i gang bør have en mere håndholdt vejledning med mulighed for at snuse til forskellige typer af uddannelser. Hermed refereres der også til, at en del unge har brug for ro og tid til at finde den rette uddannelse. Herudover peger flere på, at det er nødvendigt, at der skabes en tæt og personlig relation til især de svagere grupper af unge, hvis det skal lykkes at rykke disse: Det er nødvendigt med en tæt relation til de unge, hvis de skal motiveres og rykkes. Det, der virker, er den kontinuerlige og personlige kontakt. Flere peger konkret på, at det er en rolle, som mentorerne kan varetage. Mentorerne anses i det hele taget for at være en rigtig god løsning i forhold til at kunne skabe den nødvendige tætte relation til den ledige og i forhold til at hjælpe dem med mere praktiske ting og med eventuelt at lære dem, hvordan man begår sig i samfundet. Således siger en af de interviewede: Mentorordning er den eneste vej frem. De unge skal lære at tage sig sammen, stå op til tiden, lave lektier osv. Hvis de ikke lærer at begå sig, er det svært at komme videre. En af de interviewede mentorer giver følgende eksempel på en succeshistorie, hvor han som mentor er lykkedes med at skabe en tæt relation og et tillidsforhold og med at understøtte, at den ledige er blevet selvforsørgende. Eksemplet drejer sig om en ung mand, som sidder på sit værelse, der ligner et stort rod. Han har sorte rander under øjnene og hører dødsmetal. Mentor vælger at høre med. De begynder så småt at komme ud af huset sammen. Mentor nævner kajak som egen interesse, og den unge bliver interesseret i det, og de sejler ud sammen. Han lærer mentor at lave en grønlændervending (selvom han godt kunne det). Den unge får en succesoplevelse ved at "lære" mentor noget. Begynder at køre cykel og får praktikplads hos cykelsmed. Det lykkedes, fordi den unge fik god kontakt med sin mentor, og cykelsmeden forstod hans situation og gav plads til, at han kun kunne være der kort tid i starten med langsom optrapning af timer. Da han begyndte ikke at møde op pga. manglende penge til mad, fik han 300 kr. af cykel-

68 68 De ledige årige i Næstved Kommune smeden til at købe mad. Er i dag selvforsørgende og er blevet cykelkammerat med mentor. Han oplevede, at det var ok, at han var skrøbelig. Der er imidlertid også en enkelt, der påpeger, at det er meget vigtigt, at man ikke tror, at mentorer er svaret på alle problemer og den store åbenbaring. Den pågældende understreger, at mentorer kan være rigtig brugbare, men at de ikke må overtage initiativet fra den ledige. Den ledige skal også lære at tage ansvar for eget liv Øget og tættere samarbejde og koordinering på tværs af de forskellige samarbejdspartnere Stort set alle de interviewede og deltagerne i workshoppen har peget på, at det er nødvendigt med et tættere samarbejde og en større grad af koordinering på tværs af de forskellige samarbejdspartnere omfattende: Jobcentret, A-kasserne, UU, uddannelsesinstitutionerne, Center for psykiatri og handicap, Center for børn og unge og Center for uddannelse. Flere er samtidigt inde på, at det kan være svært at implementere i praksis, idet de forskellige samarbejdspartnere, som nævnt ovenfor, er underlagt forskellige rammebetingelser og resultatkrav. Hertil kommer, at alle har afgrænsede og oftest begrænsede ressourcer til at løse deres kerneydelser, hvorfor ekstra opgaver i form af deltagelse i tværfaglige rundbordsamtaler eller andre typer af tværfaglige møder kan synes relativt ressourcekrævende på den kort bane. Der er imidlertid ikke nogen tvivl om, at det på den lange bane vil kunne være med til at sikre, at de ledige får den rette indsats tidligere i deres ledighedsforløb og dermed øge deres sandsynlighed for at komme i uddannelse eller job. Konkret peges der på, at det er vigtigt, at alle trækker på samme hammel og har fokus på, hvordan de hver især kan hjælpe med at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet: Det, der virker, er, at man er fælles om den unge. At alle arbejder i samme retning. Der kan nedbrydes barrierer ved et tættere samarbejde mellem alle interessenter dvs. skoler, uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler, vejledningsinstitutioner og fagforeninger osv. Det blev prøvet i Næstved for år tilbage med TVÆRS-vejledningen, der var forankret i Ungevejledningen. Det var et netværk af vejledere, det mødtes hver 2. måned, og det vigtigste var at sikre, at unge, som stoppede på et af uddannelsesstederne, blev ført over til en anden instans, som tog sig af dem. I denne henseende er flere inde på, at det kunne være en idé at lade mentoren være den person, som sørgede for at koordinere indsatsen på tværs af de forskellige involverede samarbejdspartnere. Konkret foreslås det, at der tilknyttes den ledige en forløbskoordinator ligesom i sundhedsvæsenet: Det virker at lade mentor understøtte kontakten til de andre aktører.

69 De ledige årige i Næstved Kommune 69 Det vil være nyttigt med en koordinerende sagsbehandler, der følger den unge gennem systemet (ligesom i hospitalsvæsenet), så den unge ikke bare skal ud af vagten. Han kommer jo tilbage igen. Det vil mentorerne gerne hjælpe med En indgang Et af de forslag, der ligeledes går igen på tværs af input fra de forskellige samarbejdspartnere, er, at der burde etableres én indgang for borgeren: Der burde være én indgang for borgeren, så borgeren ikke behøver at have fire forskellige sagsbehandlere til behandling af fire forskellige paragraffer, og pengene burde følge borgeren. I dag bruger vi for meget tid på at diskutere, hvem der skal tage sig af borgeren, og hvem der skal betale, for alle vil helst undgå af betale. Der burde være én indgang for de unge, hvor de professionelle sad samlet. Herved kunne sagsbehandlingen gå hurtigere, så de ledige ikke skal vente flere uger. Få de aktører, der har med unge mennesker at gøre, ind i jobcentrene. Giv det et socialpædagogisk præg, så det ikke kun er et skrivebord, regler og bureaukrati, de unge kommer ind til. Vigtigt, at aktører sidder ved samme bord, når de møder de unge. Der bliver ydet en bedre service, når alle taler samme sprog. Sidst referende person er inde på det forhold, at det også er vigtigt, at samarbejdspartnerne taler samme sprog. Et godt eksempel på dette er, at forskellige instanser i kommunen kan have forskellige opfattelser af den gavnlige effekt af at give den unge ro, hvorfor man risikerer at komme til at modarbejde hinanden forvaltningerne imellem. En forudsætning for, at der kan etableres én indgang, er, at de professionelle sidder sammen rent fysisk, hvilket også er et ønske, som flere har fremsat. Som det fremgik tidligere, er de forskellige samarbejdspartnere i dag spredt på et stort geografisk areal i Næstved Styrkelse af de unges netværk Mange af de unge har ikke et netværk, som de kan trække på i forbindelse med afklaring af uddannelsesvalg eller jobsøgning, eller som de kan bruge som rollemodeller. Derfor er der også flere af de interviewede, der peger på, at det vil være en god idé at etablere netværksgrupper for forskellige grupper af ledige, så de kan bruge og støtte hinanden. Det vil være en god idé at etablere flere netværk for de ledige, måske på facebook, hvor de ledige kan motivere hinanden og give gode råd. Det kunne også være en netværksgruppe i regi af jobcentret, hvor de ledige kan komme og gå f.eks. lidt caféagtigt med en facilitator/ordstyrer, der holder de ledige på sporet. På brobygningsforløbet har de med succes etableret en facebook gruppe, som de unge er meget glade for, jf. nedenfor.

70 70 De ledige årige i Næstved Kommune Løsning af de unges boligudfordringer De unge, som enten er åbenlyst uddannelsesparate eller blot uddannelsesparate, modtager en ydelse svarende til SU-niveau. Hermed er en del af de unge blevet udfordret i forhold til at få deres økonomi til at hænge sammen. Flere af de unge nævner selv, at det især er svært at få penge nok til huslejen, hvilket også har resulteret i, at nogle unge er blevet hjemløse (ifølge de unge). Hvor mange det reelt drejer sig om, ved vi ikke. I denne sammenhæng nævner en af de interviewede konkret, at man med Alexandra Kollegiet i Valby som forbillede kunne overveje at etablere et kollegium alene til enlige mødre under uddannelse. På workshoppen fremkom dog det synspunkt, at dette kunne være med risiko for, at de enlige mødre ikke i tilstrækkelig grad opbyggede netværk med personer i en stærkere social position, herunder boede blandt rollemodeller. 4.5 Opsummering De unges barrierer for at komme i job eller uddannelse afhænger i høj grad af målgruppen. Hvor der for dagpengemodtagernes vedkommende særligt er tale om en økonomisk barriere for at skulle klare sig på SU samt manglende erhvervserfaring for de nyuddannedes vedkommende, er barrierebilledet for de unge på kontanthjælp og uddannelseshjælp noget mere komplekst og vanskeligt at løse udelukkende med beskæftigelsesrettede tilbud. Barriererne hos sidstnævnte gruppe er ofte komplekse, fordi der ofte er tale om en kombination of dårlige sociale, faglige og personlige kompetencer (herunder psykisk helbred) til at indgå i såvel uddannelses- som arbejdsmæssige sammenhænge. Mange af de unge ledige er udfordret på deres kompetencer til at opretholde en almindelig daglig levevis, hvor der er overskud og struktur til at passe en uddannelse samtidig med, at de er fagligt udfordrede. Mange af de unge ledige har ondt i livet, negative oplevelser med det at gå i skole og det at indgå i sociale sammenhænge, dårligt selvværd og psykiske problemer. I denne gruppe af unge ser man også ofte, at opbakningen fra forældrene er svag. Det er disse unge, der er sværest at få videre. Andre unge har gode faglige forudsætninger for at gå i skole, men har vanskeligt ved at begå sig i sociale sammenhænge pga. diagnosticerede eller udiagnosticerede psykiske problemstillinger. Fælles for de unge, der har et komplekst barrierebillede, er, at der er behov for, at en betragtelig del af indsatsen ligger uden for den egentlige beskæftigelsesrettede indsats. Dette stiller store krav til, at de forskellige aktører omkring de unge formår at samarbejde i et helstøbt og helhedsorienteret forløb, hvor der trækkes på samme hammel og tales samme sprog. Et sådant samarbejde er udfordret af en række organisatoriske og strukturelle barrierer. Der er mange aktører omkring de unge, der dels er spredt ud på en lang række adresser i byen, og dels har forskellige målsætninger og lovgivningsmæssige inci-

71 De ledige årige i Næstved Kommune 71 tamentsstrukturer at arbejde efter. Dette vanskeliggør en helhedstænkning i tilrettelæggelsen af indsatsen for den enkelte unge særligt fordi der er behov for, at en sådan indsats starter allerede i barndommen. Der peges derfor på, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis man kunne tilrettelægge en indsats, hvor der er én indgang til kommunen for den unge, hvilket eventuelt kunne muliggøres ved hjælp af en forløbskoordinator og eller mentor på den enkelte unge, der kan yde den unge en individuel afpasset støtte, der meget præcist matchede den unges behov.

72 72 De ledige årige i Næstved Kommune Indhold Datagrundlag 5 Erfaringerne med brobygningsforløbene Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de eksisterende erfaringer med brobygningsforløbene i Næstved og af de unge, der er visiteret hertil, samt en vurdering af, hvornår disse forløb især giver mening. Kapitlet byger på følgende datakilder: Fokusgruppeinterview med 5 unge fra ZBC og 8 unge fra EUC Sjælland Interview med vejleder Kennet Smith, EUC Sjælland Interview med projektleder Lone Gullmaj Græbe, ZBC Interview med uddannelses- og erhvervsvejleder Mette Petersen, ZBC Gennemgang af 22 konkrete sager med unge, som gik på et brobygningsforløb hos enten ZBC eller EUC Sjælland ultimo maj Brobygningsforløbene Arbejdsmarkedsstyrelsen afsatte i 2012 i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning en pulje på i alt 55 mio. kr. til udviklingsprojektet brobygning af uddannelse i perioden 2013 til Baggrund for projekt brobygning til uddannelse Baggrunden for etableringen af projektet Brobygning til Uddannelse var et ønske om at understøtte, at så mange som muligt af de unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesparate, kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. Gruppen af ikke umiddelbart uddannelsesparate omfatter i denne henseende unge, som har en række problemer udover manglende beskæftigelse, herunder udfordringer af såvel faglig, som social og sundhedsmæssig karakter. Erfaringer viser, at en stor del af denne gruppe typisk kun har en grundskoleuddannelse. Det gælder bl.a. hovedparten af de årige kontanthjælpsmodtagere. For denne gruppe er der således lang vej i forhold til at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 13 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2012: Pulje til brobygning til uddannelse udmeldes af Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. Notat. 29. oktober 2012.

73 De ledige årige i Næstved Kommune 73 Målgruppe Målgruppen omfatter ifølge Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked (STAR tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen) unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, men som via et brobygningsforløb vurderes at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse 14. Fokus er i denne henseende på unge, der enten hovedsageligt har faglige problemer eller unge, hvis problemer hovedsageligt er af social karakter. Unge med komplekse faglige og sociale problemer er imidlertid ikke en del af målgruppen. Mål Målet med projektet er, at unge i målgruppen rustes til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Omdrejningspunktet i udmøntningen af Brobygning til Uddannelse er ifølge Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked bl.a. følgende 12 punkter 15 : Hvert projekt skal have minimum 100 deltagere En ansvarlig projektleder Uddannelsespålæg anvendes som ramme for visitation Screening af læse-, skrive- og regnefærdigheder og efterfølgende undervisning med progression En indgang til kommunen for den unge og erhvervsskolen i løbet af brobygningsforløbet Brobygning til Uddannelse skal foregå på erhvervsskolen i et ordinært uddannelsesmiljø, og det er ligeledes erhvervsskolen, der står for planlægning og gennemførsel af forløbet Fast skema med meningsfulde aktiviteter Løbende optag og udslusning af de unge i Brobygning til Uddannelse for at sikre et sammenhængende forløb uden huller Mentor, som skal være en gennemgående person, må tidligst slippe den unge, når den unge har opnået en praktikplads Individuel praktikpladsstøtte for at sikre, at de unge i Brobygning til Uddannelse opnår en praktikplads Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Med projekt Brobygning til Uddannelse er der således lagt vægt på, at indsatsen både skal være meningsfuld, individuel og sammenhængende samt på, at der kun skal være én indgang. Helt centralt er endvidere, at indsatsen både skal være uddannelsesafklarende og understøttende og foregå på en uddannelsesinstitution. Der er hermed flere paralleller til den kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. januar 2013, og som ligeledes har som mål at sikre, at flere unge uden en kompe- 14 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2012: Pulje til brobygning til uddannelse udmeldes af Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. Notat. 29. oktober Jf. inistermaal/unge%20skal%20i%20uddannelse/brobygning.aspx?sc_lang=da

74 74 De ledige årige i Næstved Kommune tencegivende uddannelse kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. Dette bl.a. via brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution. Projekt Brobygning til Uddannelse indeholder endvidere flere af de elementer, som flere tidligere undersøgelser af ledigheden blandt unge har påpeget var vigtige i forhold til at sikre, at flere unge kommer i uddannelse og job. COWI har i flere af de analyser, vi tidligere har gennemført af ledigheden blandt de årige, peget på, at det er vigtigt, at indsatsen er individuel, sammenhængende (helhedsorienteret) og understøttende (håndholdt). Der er igangsat i alt 12 forskellige delprojekter under Projekt "Brobygning til Uddannelse " omfattende i alt 40 erhvervsskoler og 30 jobcentre 16. Brobygningsforløbet i Næstved Det brobygningsforløb, som er genstand for analysen i denne rapport, har til huse på både ZBC og EUC Sjælland og omfatter de to skolers afdelinger i Vordingborg, Næstved og Ringsted. Som partnere i projektet indgår Vordingborg, Næstved og Ringsted kommuner/jobcentre samt DGI. Øvrige samarbejdspartnere er VUC, AOF, UU og Sprogcenter samt øvrige interessenter/institutioner, der er relevante for de unge 17. ZBC er projektejer. Visitationen til brobygningsforløbet i Næstved foregår i samarbejde med en fast sagsbehandler fra jobcentret. Den pågældende sagsbehandler er ligeledes den person, som de unge på brobygningsforløbet har kontakt med gennem hele deres forløb. Kontakten foregår ved, at sagsbehandleren kommer ud på de to skoler, og møder de unge der. I starten havde ZBC og EUC fælles visitation. Tilgangen var, at ZBC og EUC som udgangspunkt var én skole. Over tid fandt man imidlertid ud af, at det ikke gav mening eller nærmere, at det ikke var det, som gjorde forskellen for de unge. Selve visitationssamtalen afholdes på skolen hver onsdag med optag fredag samme uge. Der er således løbende optag og løbende udslusning. Når eleverne møder fredag, får de tilknyttet en personlig uddannelsesmentor som den person, der følger og støtter den enkelte unge frem til og med, den pågældende har opnået en praktikplads. Ligesom den unge har en fast sagsbehandler fra jobcentret under hele forløbet, har de således også en fast tilknyttet brobygger i hele forløbet, som de kan opnå hjælp fra. I modsætning til kontakten med sagsbehandleren fortsætter kontakten med brobyggeren efter, den unge er startet på sin ordinære uddannelse, og frem til vedkommende har opnået en praktikplads. Det er bl.a. dette element, som både de unge, vejlederne og projektlederen fremhæver som det unikke ved brobygningsforløbet, og det der er med til at sikre, at den unge starter på og gennemfører en uddannelse, jf. nedenfor. 16 Jf. Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds hjemmeside om brobygningsforløbene ( ) 17 Kilde: og Fakta ark ZBC Projekt Brobygning Pdf.pdf (link hertil findes på )

75 De ledige årige i Næstved Kommune 75 Brobyggeren hjælper den unge med at sætte personlige og faglige mål og med at fastlægge en uddannelsesplan. Der følges løbende op på målene, som kan ændres i takt med, at de unge bliver mere afklarede. Brobyggerne lægger i denne proces stor vægt på at give de unge mulighed for at forfølge deres drømme, og det uanset om det eventuelt er et område, hvor mulighederne for at få job som udgangspunkt er begrænset, eller uddannelsen ikke findes i umiddelbar nærhed. På den måde sikres det, at det er den unge selv, der eventuelt ender med at vælge noget andet og ikke brobyggeren, der på forhånd udelukker målet, hvilket også er en af de ting ved brobygningsforløbet, som er med til at gøre en forskel, jf. nedenfor. Samtidig giver brobyggeren de enkelte unge god tid til at blive afklaret ud fra rationalet, at et forkert valg kan medføre et nyt frafald. Figuren nedenfor illustrerer de enkelte elementer i projektet. Figuren er fra projektansøgningen og viser således, hvilket forsørgelsesgrundlag de ledige modtog i den første halvdel af projektperioden (2013). Kilde: Fakta ark ZBC Projekt Brobygning Pdf.pdf (link hertil findes på ). Anmærkning: "Plan B", som er anden aktivitet ud over uddannelser eller job. Som det fremgår af figuren FVU, testes alle unge, inden de starter på brobygningsforløbet. På grundlag af denne test afgøres det om, den enkelte skal have undervisning i dansk eller matematik som led i brobygningsforløbet. På EUC er der mulighed for, at de unge kan deltage i snusepraktik på de forskellige grundforløb som led i afklaringen. Når de har fundet ud af, hvilken uddannelse de gerne vil starte på, spørger brobyggeren ind til, hvad der forhindrer den unge i at tilmelde sig uddannelsen. Herefter sættes fokus på at hjælpe den unge med at overkomme disse forhindringer, som både kan være af faglig og/eller social karakter. På ZBC bliver de unge endvidere tilknyttet en af de øvrige deltagere, som har været i forløbet i et stykke tid. Dette sker allerede om fredagen, når de starter op. På den måde introduceres den enkelte hurtigere til den øvrige gruppe af deltagere og får et større incitament til at møde op.