MODUL 1: FN OG VERDENSMÅL 5

Transkript

1 MODUL 1: FN OG VERDENSMÅL 5 Tekst: Hvad er FN? fra Glbalis.dk Hvad er FN? FN spiller mange rller inden fr verdenssamfundet, g FN arbejder med mange frskellige emner. Fr at frstå hvad FN er, kan det hjælpe at se på verdensrganisatinen på disse tre måder: 1) FN er en mødeplads fr medlemslandene FN har i dag 193 medlemslande. Lederne fr disse lande mødes hvert år i FN-bygningen i New Yrk. FN er et sted hvr hvert land mødes fr at diskutere, kritisere hinanden, eller frsøge at blive enige m hvilke regler sm skal gælde i internatinal plitik. På denne måde er FN et mødested fr medlemslandene g en vigtig arena fr internatinalt samarbejde. I dette perspektiv er FN ikke mere end hvad medlemslandene får tilsammen. FN sm mødeplads har ændret sig ver tid. Da FN blev til i 1945 var der kun 51 medlemslande. I årtierne efter 2. Verdenskrig fik FN mange nye medlemslande sm følge af de tidligere klnistater blev selvstændige. Disse bidrg til at snakke m andre sager i FN's Generelfrsamling, såsm klnisme, ulighed g retfærdig handel. FN's Generalfrsamling er der hvr alle medlemslandende er repræsenteret med én stemme hver. Det er et tydligt eksempel på hvrdan FN fungerer sm mødeplads i internatinal plitik. Et andet eksempel er FN's Sikkerhedsråd, sm gså mødes i FN-bygningen i New Yrk.

2 Generalfrsamlingen: FN s centrale rgan, hvr hvert land kan give udtryk fr sit syn på hvilken sm helst sag. Alle FN s medlemmer har en plads i Generalfrsamlingen, g hver natin har én stemme. 1 Et tredje eksempel på FN sm mødeplads er FN's Menneskerettighedsråd. Der blev prettet i 2006, g mødes i Genève i Schweiz. Menneskerettighedsrådet er FN's øverste rgan i menneskerettighedsspørgsmålet. Det har 47 medlemslande sm vælges fr tre år ad gangen. Et fjerde eksempel på FN sm mødeplads er Den internatinale arbejdsrganisatin (ILO). ILO er FN's rganisatin fr arbejdsliv, g har 187 medlemslande sm mødes i Genève årligt. ILO er ældre end FN g blev en del af FN sm særrganisatin i ILO er et eksempel på FN sm en mødeplads, men gså et eksempel på en af FN's mange rganisatiner. 2) FN er én g flere rganisatiner I tillæg til at være en mødeplads er FN en rganisatin med egne ansatte g egne ledere. Tpchefen i FN bærer titlen sm FN's generalsekretær, g bliver valgt af FN's Generalfrsamling fr fem år ad gangen. Generalsekretæren leder bland andet FN's Sekretariat. Sekretariatet administrerer alle de centrale FN-rganer, sm fr eksempel FN's Generalfrsamling. Der er tilsammen ver ansatte i sekretariatet. Generalsekretæren g sekretariatet repræsenterer FN sm én rganisatin. Samtidig har FN mange underrganisatiner, fnde g prgrammer med egne ansatte, egne ledere g egne arbejdsmråder. Derfr kalder man fte FN sm rganisatin FN-systemet eller FN-familien. 1

3 Blandt de ældste underrganisatiner i FN er FN's børnefnd (UNICEF) g FN's rganisatin fr uddannelse, videnskab g kultur (UNESCO). Sekretariatet: FN s ansatte er medlemmer af sekretariatet. Den øverste chef er Generalsekretæren. Sekretariatets funktiner er blandt andre at indsamle baggrundsviden m det der skal behandles, at bidrage til realisering af FN beslutninger g rganisere knferencer. 2 3) FN er en dmmer g skærper ver internatinale lve g regler D. 24 ktber 1945 regnes sm FN's fødselsdag. Dette var dagen fr FN's grundlv, hvr FN-pagten fficielt trådte i kraft. FN-pagten lagde grundlaget fr nye regler fr adfærd i internatinal plitik i kølvandet på 2. Verdenskrig g er det vigtigste dkument i flkeretten. Siden prettelsen af FN i 1945 har Verdensrganisatinen prettet en række knventiner g andre internatinale aftaler. Menneskerettighedsprincippet blev nævnt i FN-pagten, g i 1948 blev disse nedfældet i FN gennem verdenserklæringen m menneskerettigheder. Denne erklæring var en milepæl i menneskerettighedens histrie g havde str betydning fr flkeretten g FN's arbejde i de kmmende år. Alle FN's vedtag (reslutiner) g aftaler er med til at frme flkeretten, der siger, hvad medlemslandene kan g ikke kan gøre. FN g internatinal lv har således rllen sm en mralsk dmmer i internatinal plitik - en der påpeger hvad der er rigtigt g frkert. Hvis et land mistænkes fr at vertræde internatinal ret, kan sagen rapprteres til Den Internatinale Dmstl i Haag 2

4 (ICJ), hvr dmmere vurderer, m internatinale lve er blevet vertrådt eller ej. Men retten kan ikke straffe lande med magt eller sætte ngen i fængsel. Det er kun FN's Sikkerhedsråd sm kan vedtage magtbrug md andre lande, g det er først g fremmest fr at sikre internatinal fred g sikkerhed. FN sm flkeret g mralsk dmmer handler derfr mere m at tydeliggøre hvad sm er rigtigt g frkert i internatinal plitik, fremfr at straffe de lande sm bryder med reglerne. FN's arbejdspgaver: Når vi taler m, hvad FN arbejder på, kan vi pdele arbejdet i tre kernemråder: 1) fred g sikkerhed, 2) bæredygtig udvikling g 3) menneskerettigheder. FN, fred g sikkerhed FN's Sikkerhedsråd har hvedansvaret fr FN's arbejde fr at bevare internatinal fred g sikkerhed. De kan gdkende brugen af militær magt til at beskytte fred g sikkerhed. Sikkerhedsrådet kan gså indkalde parterne i en knflikt til frhandlinger eller udpege særlige udsendinge til mægling. FN's fredsbevarende styrker kan gså indsættes. Sikkerhedsrådet: Tager sig kun af spørgsmål vedrørende fred g sikkerhed. Består af 15 medlemslande. Fem af disse er permanente: Frankrig, Kina, Rusland, Strbritannien g USA. De øvrige går på skift mellem øvrige medlemslande

5 FN's fredsarbejde handler gså m nedrustning g kntrl med visse typer våben, såsm atmvåben. Derudver arbejder FN på at bekæmpe vldelig ekstremisme g internatinal terrrisme. FN g bæredygtig udvikling FN har været invlveret i udviklingsarbejde siden Mange af FN's rganisatiner, fnde g prgrammer arbejder med udviklingsrelaterede spørgsmål, såsm Verdensbanken g FN's udviklingsprgram (UNDP). Disse rapprterer til Det Øknmiske g Sciale Råd (ECOSOC), sm er et af FN's hvedrganer. ECOSOC er ansvarlig fr at krdinere FN's arbejde med øknmiske g sciale spørgsmål. Siden 1970'erne er klima, miljø g natur blevet en større del af FN's arbejde. Udvikling er i stigende grad blevet frstået sm bæredygtig udvikling, der handler m øknmi, sciale frhld, klima g miljø. FN har adskillige rganisatiner g prgrammer, der arbejder med klima- g miljøspørgsmål, herunder FN's miljøprgram (UN Envirment) g FN's bsættelsesprgram (UN-Habitat). Det øgede fkus på bæredygtig udvikling bidrg til at FN's medlemslande vedtg FN's Verdensmål i Det er 17 mål sm skal fungere sm verdens fælles arbejdsplan fr blandt andet at udrydde fattigdm, bekæmpe ulighed g stppe klimfrandringerne inden FN er gså ptaget af at støtte større demkratiske prcesser, g ser på demkratiet sm en grundlæggende byggesten fr både fred, bæredygtig udvikling g menneskerettigheder.

6 FN g menneskerettigheder Menneskerettigheder blev allerede nævnt i FN-pagten fra 1945, g Verdenserklæringen m Menneskerettighederne blev vedtaget i I 1970'erne blev menneskerettighederne vigtigere internatinalt g er blevet en vigtig del af flkeretten g FN's arbejde. Alle de internatinale menneskerettighedsknventiner er blevet frhandlet af FN. FN prettede FN's menneskerettighedsråd i Verdensrganisatinen har gså en persn g en rganisatin kaldet FN's højkmmissær fr menneskerettigheder, der leder FN's menneskerettighedsarbejde. Langt størstedelen af FN's mange rganisatiner arbejder delvist eller indirekte med menneskerettigheder, såsm kvinders menneskerettigheder gennem UN Wmen eller menneskerettighederne fr flygtninge gennem FN's højkmmissær fr flygtninge (UNHCR). I dag arbejder FN med menneskerettigheder på følgende måder: 1) Udsteder regler g sikrer, at de verhldes, 2) Sikrer, at alle lande mødes fr at bevare g styrke menneskerettighederne, 3) Overvåger menneskerettighedssituatinen i verden, 4) Vurdere, m FN skal gribe ind militært fr at beskytte menneskerettighederne i knflikter. 4 Vil du læse yderligere m FN s hvedrganer kan det gøres på: Glbalis.dk: 4

7 Arbejdsspørgsmål til teksten Hvad er FN? : Hvem sidder i FN s Generalfrsamling? Hvem sidder i FN s Menneskerettighedsråd? Nævn FN s tre kernepgaver? Hvilket rgan kan vedtage magtbrug md andre lande? Hvilken pgave har FN s Sikkerhedsråd? Hvem sidder i FN s Sikkerhedsråd? Hvilken frm fr arbejde laver mange af FN s rganisatiner? Hvad er frmålet med de 17 verdensmål? Kildehenvisninger: Ovenstående tekst er fra Glbalis.dk g udviklet af FN-frbundet. Faktabkse er fra pgavehæftet: Hvad er FN?

8 FN s 17 Verdensmål g bæredygtig udvikling: Du skal læse Intrduktin til FN s Verdensmål fr bæredygtig udvikling g Hvad er bæredygtig udvikling? på verdensmaalene.dk. g Herefter skal du færdiggøre følgende t sætninger: FN s 17 Verdensmål er Bæredygtig udvikling er Verdensmål 5: Ulighed mellem kønnene: Se videen m Verdensmål 5: Ulighed mellem kønnene: Læs m Verdensmål 5 g dets delmål: I gruppen skal I vælge de delmål i synes er vigtigst i en dansk g i glbal kntekst, derefter skal i priritere dem i rækkefølge i nedenstående skema: Dansk kntekst 1) 1) Glbal kntekst 2) 2) 3) 3)

9 Glbal Gender-Gap index øvelse: Undersøg Danmarks g Etipiens placering i Glbal Gender-Gap index fra 2020 lavet af Wrld Ecnmic Frum. Undersøg derudver gså hvilke parametre, der indgår i indekset. Se side 8-13 i rapprten. s-pay-equality