Evaluering af Lærlingeprojektet øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen

Transkript

1 Evaluering af Lærlingeprjektet øget sikkerhed fr elever i bygge- g anlægsbranchen Udarbejdet af: Anja Uglebjerg g Flemming Pedersen, TeamArbejdsliv g Hanne Christensen, COWI Marts 2016

2 EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Udarbejdet af: Anja Uglebjerg g Flemming Pedersen, TeamArbejdsliv g Hanne Christensen, COWI Udgiver: TeamArbejdsliv TeamArbejdsliv Marts 2016 Side 2 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

3 INDHOLD Indhld 3 Frrd 5 1 Prjektets frmål g mål Prjektets rganisering g centrale aktører 6 2 Knklusiner Udbredelse af Lærlingeindsatsen Barrierer fr prjektet Invlverede parter Indsatserne Målpfyldelse 10 3 Anbefalinger fra evaluering til en frtsat Lærlingeindsats 12 4 faktrer, der har haft indflydelse på prjektets liv på sklerne Refrm g sparekrav Andre AM-indsatser på sklerne/erhvervsuddannelserne Knsulenternes tilgang til prjektet 14 5 Deltagelse i prjektet infrmatin g beslutning Ledelse på skler/uddannelse Faglærere Sklernes arbejdsmiljøansvarlige Invlvering af det Lkale Uddannelses Udvalg Opsamling 19 6 Indsatserne Planlægning af indsatserne Indsatser i undervisningen Inspiratin til en mere sikker hverdag fr lærlinge på erhvervssklerne Lærlingeindsatsens udbredelse Arbejde med virksmheder Opsamling 25 7 Evalueringsdesign Telefninterview med udvalgte direktører/beslutningstagere m, hvrfr de tg imd/ikke tg imd tilbuddet m lærlingeprjektet Telefninterview med udvalgte LUU Telefninterview med udvalgte faglærere En systematisering af indsatser 28 EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 44 Side 3 af

4 7.5 Kvantificering af deltagelse 29 Bilag 1: Interviewguide direktører 30 Interviewguide deltagelse 30 Interviewguide ikke-aktivt deltagende 31 Bilag 2: Interviewguide Lkale uddannelsesudvalg 32 Telefninterview med udvalgte LUU (8 interview) 32 Bilag 3: Interviewguide: Faglærere 35 Bilag 4: Skema med indsatser 38 Bilag 5: Kvantificering af indsatser 43 Side 4 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

5 FORORD Byggebranchen igangsatte i 2014 handleplanen Knæk kurven, sm har fkus på at reducere antallet af arbejdsulykker i branchen sm en del af regeringens g Flketingets målsætning m at reducere antallet af arbejdsulykker med 25 % inden udgangen af Lærlingeindsatsen er en delindsats under Knæk kurven. Udgangspunktet fr Lærlingeindsatsen er, at der er knstateret en verhyppighed af ulykker blandt lærlinge g unge nyansatte. Frmålet har været at øge sikkerheden g sikkerhedsfrståelsen blandt lærlinge gennem en indsats ver fr erhvervssklerne g praktikvirksmhederne. Prjektet styres af en styregruppe bestående af repræsentanter fr følgende rganisatiner: Arbejdstilsynet Undervisningsministeriet Dansk Byggeri 3F Dansk El-frbund TEKNIQ Blik- g Rørarbejderfrbundet Danske Malermestre Malerfrbundet i Danmark Byggeriets Uddannelser Danske Erhvervsskler Erhvervssklernes elevrganisatin BAR Bygge & Anlæg Lærlingeprjektet er rganisatrisk placeret hs Branchearbejdsmiljørådet fr Bygge & Anlæg. Her er der blevet ansat t knsulenter, der har stået fr arbejdet med erhvervssklerne. Indsatsen har været gegrafisk pdelt i Østdanmark g Vestdanmark med en ansvarlig knsulent fr hvert mråde. Evalueringen er gennemført af TeamArbejdsliv g Cwi. TeamArbejdsliv g COWI gennemfører sideløbende med evalueringen et frskningsprjekt (evalueringsprjekt) under Arbejdsmiljøfrskningsfnden, hvr der er sat midler af til at gennemføre et antal besøg på erhvervsskler i frbindelse med Lærlingeindsatsen. Denne del af evalueringen har karakter af en kvalitativ dataindsamling m sklernes udbytte (uddannelsesledere g faglærere) af indsatsen g supplerer denne evaluering af Lærlingeindsatsen. Det gør den på den måde, at de data, der er indsamlet i evalueringen fr Arbejdsmiljøfrskningsfnden, inddrages her, hvr det er fundet relevant. Lærlingeprjektet er gennemført i periden 2013-februar Evalueringen er gennemført i periden december 2015-marts EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 44 Side 5 af

6 1 PROJEKTETS FORMÅL OG MÅL Baggrunden fr Lærlingeindsatsen er en verhyppighed af ulykker blandt lærlinge g unge nyansatte. Lærlingeindsatsen har haft det frmål at bidrage til at knække ulykkeskurven g dermed pfylde målene i Knæk kurven ud fra en frventning m, at en indsats ver fr lærlinge tidligt i deres uddannelsesfrløb vil øge deres fkus på sikkerhed g frmindske risiken fr ulykker. Lærlingeprjektet har dels haft til frmål at styrke undervisning i sikkerhed g integrere sikkerhedsundervisning i den faglige undervisning på byggeuddannelserne på erhvervssklerne, dels på at mestre g svende bliver mtiverede til at lægge mere vægt på gd sikkerhedskultur i plæringen af lærlinge (prjektbeskrivelse). Målene fr prjektet har, ifølge prjektbeskrivelsen, været at: sikkerhed integreres bedre i branchens erhvervsuddannelser g -praktik sikkerhed bliver mere udtalt i den almindelige faglige undervisning, g at faglærerne er bevidst m dette ansvar der etableres en bedre kmmunikatin m sikkerhed mellem sklen g praktikstederne mestrene g svendene bliver mtiverede til at lægge større vægt på sikkerhedskulturen i plæringen af lærlinge lærlinge får en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fd med en gd håndværksmæssig kunnen g en frståelse af sammenhængen mellem de t elementer lærlinge i højere grad lærer at se faglige eller usikre arbejdssituatiner, g at de kan sige fra. Prjektet har i praksis primært haft gennemslagskraft på erhvervssklerne, mens det kun i mindre mfang er lykkedes at gennemføre en indsats i relatin til de plæringsansvarlige mestre g svende i virksmhederne. Der er md slutningen af prjektet et udviklingsarbejde i gang med det frmål at udvikle værktøjer, der kan bruges i arbejdet med lærlinges sikkerhed i virksmheder bl.a. i samarbejde med en række virksmheder. Dette udviklingsarbejde er kmmet sent i gang i prjektfrløbet, g evalueringen tager derfr udelukkende udgangspunkt i at evaluere indsatsen ift. erhvervssklerne. Frmålet med evalueringen har, ifølge prjektbeskrivelsen, været at samle knstruktive erfaringer, der kan bruges i et fremtidigt arbejde på mrådet samt anskueliggøre, m prjektet har levet p til målsætningerne. 1.1 Prjektets rganisering g centrale aktører BAR Bygge & Anlæg har ansat t knsulenter til at gennemføre prjektet, en har stået fr indsatsen i Vestdanmark (vest fr Lillebælt) g den anden øst fr Lillebælt. Det var intentinen, at prjektets indhld skulle planlægges i nært samarbejde med sklens ledelse g de lkale uddannelsesudvalg. Aktiviteterne skulle altså tage udgangspunkt i de lkale frhld g være lkalt frankret på den enkelte skle. Prjektets styregruppe har fastlagt prjektets indhld g frløb, blandt andet på baggrund af frslag fra erhvervssklerne g de erfaringer, der er høstet undervejs i prjektet. Prjektledelsen fr prjektet udsendte indledningsvis en skriftlig invitatin m at deltage til bestyrelser g ledere på de 28 erhvervsskler, der udbyder bygge- g anlægsuddannelser i Danmark. Dernæst blev der søgt gennemført en besøgsrunde på sklerne med det frmål at præsentere prjektet fr sklens ledelse g faglærere. Prjektet arbejdede ud fra en anta- Side 6 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

7 gelse m, at alle skler ville deltage. Sådan har det dg ikke været fra begyndelsen, da et antal skler ikke har været med i prjektet fra starten, men først er kmmet med md slutningen af prjektet. Evalueringen ser nærmere på, hvilke årsager der har været til at hhv. deltage g ikke deltage aktivt i prjektet. De Lkale Uddannelsesudvalg (LUU) var tiltænkt en væsentlig rlle i prjektet gennem et samarbejde mellem sklerne g praktikvirksmheder i frbindelse med de lkale indsatser. Parterne havde til pgave at infrmere deres respektive LUU-medlemmer m prjektet g pfrdre dem til at støtte p m prjektet. Der har dg været str frskel på, hvrnår i frløbet parterne har infrmeret LUU erne m prjektet. Evalueringen beskæftiger sig gså med, hvrdan LUU har været invlveret i prjektet g i de lkale indsatser. EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 44 Side 7 af

8 2 KONKLUSIONER 2.1 Udbredelse af Lærlingeindsatsen Langt de fleste erhvervsskler har været invlveret i Lærlingeindsatsten i varierende grad. Ved evalueringens start var der t skler, der havde takket nej til at deltage. Disse er efterfølgende kmmet med i prjektet, blandt andet frdi evaluatr har taget kntakt til disse skler g bragt prjektet frem i bevidstheden hs sklelederne. Andre skler har takket ja til at deltage, men har endnu ikke sat aktiviteter i gang. Lærlingeindsatsen har været i kntakt med samtlige 28 erhvervsskler i Danmark. Alle direktører på sklerne har mdtaget et brev, g de t knsulenter har efterfølgende været i kntakt med alle skler. Knsulenterne har afhldt møder med ledelserne, eksempelvis m deltagelse i prjektet, på 27 skler. Der er afhldt møder med faglærere på 26 skler i mange tilfælde mere end et møde pr. skle. Knsulenterne har endvidere gennemført en række undervisningsfrløb fr enten elever eller faglærere på 22 af sklerne, givet sparring til ledere g sparring til undervisere på 27 skler. Der er undervejs i frløbet udarbejdet en række materialer i prjektet. Syv skler g en lang række persner fra sklerne har været direkte invlveret i udvikling af materialet. Eksempelvis har de afprøvet materialerne i deres undervisning g efterfølgende givet feedback til knsulenterne. Endvidere har knsulenterne arbejdet knkret med et mindre antal sklepraktiksteder. Der er gennemført i alt 144 undervisningsindsatser på erhvervsskler, 108 af dem er gennemført på grundfrløb, 25 på hvedfrløb g de resterende på EUX. Et undervisningsfrløb kan strække sig fra et krt plæg i undervisningen i en enkelt klasse til undervisning i arbejdsmiljø af en hel skle i en temauge. Knsulenterne har haft kntakt til en række medlemmer af de Lkale Uddannelsesudvalg, men evalueringen viser, at LUU generelt set har meget lidt viden m prjektet, g de har ikke deltaget i prjektet i ngen større grad. Der har været afhldt wrkshps på t skler. Det var planen, at der skulle afhldes wrkshps på alle skler, men grundet manglende interesse fra sklernes side, er det kun blevet til t. Hvedparten af indsatserne har været rettet md sklerne. Der har deltaget et mindre antal virksmheder i de t wrkshps på sklerne, men derudver har det været en udfrdring at få udviklet metder til at få virksmheder til at deltage i prjektet. Md slutningen af prjektperiden er der dg frskellige udviklingsarbejder i gang, sm har til frmål netp at målrette arbejdet md virksmhederne. Det er evaluatrs vurdering, at Lærlingeindsatsen i en længere peride har fungeret sm et piltprjekt, sm søgte efter fr alvr at kmme i kntakt med g få en betydning på sklerne. Det skyldes dels, at man ikke lykkedes med de planlagte wrkshps, dels at det ikke har været klart fra starten, hvilke aktiviteter der skulle være i prjektet. Dette er først blevet afklaret g udviklet undervejs. Md slutningen af prjektet ligger der en række materialer g frløb, sm skler g faglærere kan benytte direkte i undervisningen. Samtidig ligger der ngle erfaringer med, hvad sklerne har behv fr, g hvad der virker. Set i det lys, afsluttes prjektet i højere grad sm et flyvefærdigt prjekt, end det startede, g det er vurderingen, at indsatserne, sm det ligger nu, vil have mulighed fr en større gennemslagskraft på erhvervssklerne g have en større mulighed fr at sikre en spredning på flere uddannelser g hld. Side 8 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

9 2.2 Barrierer fr prjektet Der har været stre frandringer på sklerne i prjektets peride, hvr frandringerne har haft betydning fr prjektet. Erhvervssklerefrmen g besparelser har på de fleste skler betydet, at en del persnale er blevet afskediget, g det har i enkelte tilfælde været de persner, der har været bærende i frhld til prjektet. Det betyder, at prjektet på flere skler har stået stille i en peride, g der er således ikke blevet gennemført lige så meget, sm det var intentinen. Dette skyldes primært frhld på sklerne g er altså uafhængigt af knsulenternes arbejde. 2.3 Invlverede parter Sm tidligere nævnt har ikke alle skler fra begyndelsen taget md tilbuddet m at deltage i indsatsen. I praksis har der været benyttet flere frskellige metder g strategier fr at få gang i aktiviteter på skler g uddannelser. Prjektledelsen tg kntakt til sklernes ledelse, hvilket i ngle tilfælde har været nk til at få gang i prjektet på disse skler. Knsulenterne har via et årligt landsdækkende undervisningsseminar fr lærere, der underviser i arbejdsmiljø, fået prjektet ud til en række faglærere, der allerede arbejder med undervisning i arbejdsmiljø g sikkerhed. Endvidere har knsulenterne, hvr det har været muligt, benyttet sig af deres egne netværk til at kmme i gang på sklerne. Dette har på den ene side haft den frdel, at prjektet er kmmet i gang på uddannelsesfag g hld, hvr de måske ikke ville have gennemført disse aktiviteter. På den anden side betyder det gså, at prjektet kun er blevet frankret på færre uddannelsesfag/hld g ikke er blevet tilbudt eller intrduceret fr alle relevante fag på sklen. Dette er selvfølgelig ikke nget knsulenterne har kunnet gøre meget ved, men det rejser spørgsmålet, m der fra prjektledelsens side kunne have været gjrt mere fr at skabe kntakt til skleledelser g LUU fr ad den vej at sikre at få en ledelsesbeslutning m at engagere sig mere aktivt i prjektet. Da mappen med materialer i januar 2016 var færdigudviklet, tg knsulenterne igen kntakt til samtlige skler. I anden mgang var det et generelt tilbud til alle faglærere, hvr de kunne tage stilling til, m de ville bruge undervisningsmaterialet. Knsulenten i øst vurderer, at anden mgang især slg igennem hs de faglærere, der gerne vil, men enten ikke har tiden eller kmpetencen til at inddrage arbejdsmiljø i undervisningen. Den gruppe faglærere, der har deltaget i første runde, har fr manges vedkmmende været ret skarpe på arbejdsmiljøet g har dermed haft kmpetencer til at indgå i en udviklingsindsats. Generelt har LUU ikke haft ngen rlle i Lærlingeindsatsen g har dermed heller ikke været katalysatr fr indsatsen. Kendskab til Lærlingeindsatsens indhld er meget lille blandt respndenterne fra LUU, selvm ngle af respndenterne giver udtryk fr, at de løbende er blevet rienteret m indhld g prcessen i indsatsen. 2.4 Indsatserne Det var i udgangspunktet intentinen, at indsatserne skulle planlægges med lkale aktører g tage udgangspunkt i de pririteringer, der var lkalt. Der skulle afhldes et møde/wrkshp på hver skle, hvr de relevante parter skulle deltage g i samarbejde med knsulenten planlægge, hvilke aktiviteter der skulle finde sted på den enkelte skle. Denne tilgang betød, at knsulenterne i udgangspunktet ikke havde en fyldt værktøjskasse, sm de kunne tilbyde sklerne. I realiteten er der blevet afhldt wrkshps på t skler i Østdanmark. Her deltg en lang række aktører, herunder virksmheder g elever fra erhvervssklerne. Wrkshppen blev EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 44 Side 9 af

10 brugt til at fastlægge indsatsmråder fr prjektet på sklerne. Herudver peger evalueringen på, at der er afhldt møder - men ikke wrkshps - på en del af de deltagende skler, hvr det er blevet planlagt, hvilke aktiviteter der skulle sættes i gang i den pågældende skle. Der er siden udviklet en række praktiske redskaber i prjektet, der kan benyttes til at integrere arbejdsmiljø direkte i undervisningen. Disse er blevet udviklet i samarbejde med faglærere g ledere på sklerne. Det er eksempelvis et risikvurderingsskema, sm elever/lærere bruger til at indtænke arbejdsmiljø i planlægning af pgaver g til at evaluere efterfølgende. Disse redskaber bliver vurderet meget psitivt af de faglærere, der har benyttet sig af dem. Evalueringen tyder på, at det senere i frløbet, hvr de frskellige redskaber har været en del af tilbuddet, har været lettere fr sklerne at sætte aktiviteter i gang. De interviewede faglærere g uddannelsesledere er i langt vervejende grad psitive ver fr den indsats, knsulenterne har ydet på sklerne. Der nævnes, at både undervisningen af elever g faglærere, der har givet ny viden m undervisningsmaterialer g de redskaber, der er udviklet til at inddrage i undervisningen, har bidraget psitivt til at udvikle undervisningen i arbejdsmiljø, særligt i en tid hvr mange faglærere plever at være presset på deres frberedelsestid. I evalueringen fremhæves det endvidere psitivt af flere faglærere, at materialerne, der er udviklet i Lærlingeindsatsen, har kunnet bruges direkte i undervisningen uden megen frberedelsestid. Dette skal blandt andet ses ift. arbejdstidsaftalen, der betyder, at lærerne i ngle tilfælde har mindre tid til at frberede sig til undervisningen. Interview med faglærere giver en indikatin af, at indsatserne især giver mening på grundfrløbene g på de uddannelser, hvr den frmelle AM-uddannelse ikke er en del af hvedfrløbet. En del af de interviewede faglærere påpeger, at det er vigtigt at indarbejde arbejdsmiljø så tidligt sm muligt på grundfrløbet således, at eleverne har en arbejdsmiljøviden, før de kmmer ud i praktik. Arbejdsmiljø er en del af de målepinde, der indgår i bedømmelserne af eleverne på grundfrløbet. Refrmen betyder, at frmatet på grundfrløbet har ændret sig. Umiddelbart tyder det på, at de aktiviteter g redskaber, knsulenterne i prjektet har udviklet/tilbudt, passer fint til det nye grundfrløb. De faglærere, der underviser i arbejdsmiljøuddannelsen på hvedfrløbet, har en frmel arbejdsmiljøuddannelse. Det samme er ikke nødvendigvis sikkert fr de, der underviser på grundfrløbene her har de frskellige skemaer g redskaber udviklet i prjektet, gjrt det lettere fr faglærerne at inddrage arbejdsmiljø i undervisningen. De faglærere, der har deltaget i evalueringen g allerede har en arbejdsmiljøuddannelse g har undervist i arbejdsmiljø i en del år, vurderer, at prjektet ikke sm sådan giver ny viden, men de udviklede redskaber har bidraget til undervisningen gennem eksempelvis en systematisering. Disse har endvidere bidraget til prjektet gennem deltagelse i udvikling af de frskellige materialer. 2.5 Målpfyldelse Evalueringen har gså haft til frmål at anskueliggøre, m prjektet har levet p til sine målsætninger. Sm det allerede er knstateret, har prjektet ikke haft ngen videre kntakt med virksmheder (mestre g svende), g dermed har prjektet ikke direkte pfyldt de målsætninger, der var fr arbejdet med at øge sikkerheden fr lærlinge på virksmhederne indirekte kan Side 10 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

11 der være en frventning m, at lærlingene tager det, sm de har lært på erhvervssklen, med ud på virksmhederne. Endvidere kan der på baggrund af evalueringen ikke siges nget m, hvrvidt prjektet har været med til at etablere en bedre kmmunikatin m sikkerhed mellem skle g praktikstederne. Md slutningen af prjektet er knsulenten i øst i gang med at udvikle en sikkerhedslgbg, der skal følge lærlingene på både uddannelse g praktiksted, men det er fr tidligt at sige nget m, hvrdan dette vil virke i praksis. Evalueringen peger på, at langt de fleste af de faglærere, der har deltaget i prjektet g har anvendt redskaberne, mener, at det har været med til at kvalificere deres undervisning. Det gælder især fr de lærere, der selv vurderer, at de manglede kmpetencer til at undervise i arbejdsmiljø. Derimd kan der ikke siges nget klart m, at sikkerhed er blevet bedre integreret i branchens erhvervsuddannelser, g at sikkerhed er blevet mere udtalt i den almindelige faglige undervisning, g at faglærerne er sig det ansvar bevidst. Dels er målene her frmuleret meget bredt, dels er målene frmuleret ud fra en frestilling m, at faglærerne ikke har været deres ansvar bevidst tidligere. Evalueringen viser, at dette ikke nødvendigvis er realiteten. De interviewede faglærere har alle undervist i arbejdsmiljø før prjektet, g de vurderer primært, at prjektet har været med til at give nye redskaber til undervisningen. Det var gså et mål, at lærlinge skulle få en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fd med en gd håndværksmæssig kunnen g en frståelse af sammenhængen mellem de t elementer, samt at lærlinge i højere grad lærer at se faglige eller usikre arbejdssituatiner, g at de kan sige fra. De lærlinge, der har været invlveret i prjektet, er ikke blevet spurgt i evalueringen. En evaluering, der inddrg lærlinge, ville ikke umiddelbart kunne sige nget m, hvrvidt prjektet har givet dem en indsigt, de ellers ikke ville have fået, da vi ikke har vidst nget m den viden, de havde før eller kunne sige nget m, hvilken viden de ellers ville have fået. Interview med faglærerne indikerer, at de ville være blevet undervist i sikkerhed g arbejdsmiljø, selvm sklen ikke havde deltaget i prjektet. Men hvis prjektet har været med til at kvalificere undervisningen g de nye redskaber, sm det bliver vurderet af de interviewede, må det frmdes at have en afsmittende effekt på de lærlinge, der er blevet undervist. Men det er ikke på baggrund af evalueringen muligt at sige nget sikkert m hvrvidt: lærlingene har fået en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fd med en gd håndværksmæssig kunnen g en frståelse af sammenhængen mellem de t elementer lærlingene i højere grad har lært at se faglige eller usikre arbejdssituatiner, g at de kan sige fra. EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 44 Side 11 af

12 3 ANBEFALINGER FRA EVALUERING TIL EN FORTSAT LÆRLINGE- INDSATS Finde metder til at få samarbejde med virksmhederne Lærlingeprjektet har sm nævnt primært målrettet indsatserne md erhvervssklerne, mens det har været sværere at få gang i indsatsen på virksmhederne. Interview med faglærere g uddannelsesledere viser, at der er en plevelse af, at det gså er på virksmhederne, eleverne skal rustes til at arbejde sikkert. Meldingen fra faglærerne er, at mange lærlinge kmmer tilbage fra praktikperider med dårlige vaner. Det vil sige, at ngle af de ting, elevene har lært på deres grundfrløb mkring arbejdsmiljø, er blevet aflært, g det er vurderingen, at en indsats på virksmhederne vil give meget. Md slutningen af prjektet var knsulenterne i gang med at udvikle redskaber mkring sikkerhed, der kan følge lærlingene både på skle- g praktikfrløb. Endvidere var der en særlig lærlinge-apv under udvikling. Dette vurderes vigtigt fr en bedre sikkerhedsadfærd, der skal virke på lang sigt. Udbrede materialer sm APV, AMR g risikvurderingsskemaer til erhvervsuddannelserne Evalueringen viser, at faglærere g uddannelsesledere har været glade fr de materialer, der er udviklet i Lærlingeindsatsen. De er nemme at bruge g giver gde muligheder fr at indarbejde sikkerhed i det praktiske arbejde samt samtænke teri g praksis uden, at det behøver at kræve meget frberedelsestid. Det vurderer både faglærere med g uden frmelle kmpetencer til at undervise i arbejdsmiljø. Det kan derfr anbefales at udbrede kendskabet g tilgængeligheden af de frskellige typer materialer. Evalueringen viser, at faglærerne finder materialet nemt at anvende, g det kan sagtens anvendes uden en længere intrduktin fra en knsulent. Målrette ngle indsatser md faglærere uden særlige kmpetencer i undervisning i arbejdsmiljø De faglærere, der har deltaget i evalueringen, har vidt frskellige frudsætninger fr at undervise i arbejdsmiljø g sikkerhed, g det tyder på, det har betydning fr deres udbytte af prjektet. De lærere, der er uddannede g kan undervise på AM-uddannelse på hvedfrløbene, beskriver i evalueringen, at de ikke har fået ny viden ved at deltage i prjektet, men har eksempelvis fået ngle nye redskaber, sm de kan benytte i undervisningen. I andre tilfælde har faglærerne ikke haft ngle frmelle kmpetencer til at undervise i arbejdsmiljø. De frmulerer specifikt, at de ikke føler, de har andre kmpetencer til at undervise i arbejdsmiljø end deres uddannelse g erfaring fra praksis. Fr disse har det at deltage i prjektet, dels gennem et plæg fra knsulenten, dels gennem redskaber de kan benytte i undervisningen, gjrt, at de leverer en langt mere kvalificeret undervisning end tidligere, efter deres egen vurdering. De understreger blandt andet, at materialet er let tilgængeligt, hvilket gør det let at bruge i undervisningen. I en fremtidig indsats af lignende karakter kan der tænkes i at fkusere på de faglærere, der ikke har en reel kmpetence til at undervise i arbejdsmiljø. Det må frmdes, at der her kan hentes den største gevinst i frhld til at give lærlingene en bedre undervisning, g frhåbentlig vil dette smitte af på sigt. Side 12 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

13 4 FAKTORER, DER HAR HAFT INDFLYDELSE PÅ PROJEKTETS LIV PÅ SKOLERNE Prjektet er kmmet ud på erhvervssklerne i en peride med stre frandringer i frm af refrm g sparekrav, der har haft betydning fr prjektet. Også den indsats, der allerede har været i gang mkring arbejdsmiljø på sklerne, ser ud til at have haft en betydning, g det samme har knsulenternes tilgange til samarbejdet med sklerne. 4.1 Refrm g sparekrav Den nye refrm af erhvervsuddannelserne trådte i kraft med ptaget i august 2015, det vil sige, mens Lærlingeindsatsen stadig har været i gang. Refrmen har blandt andet betydet en større mstrukturering af grundfrløbene på erhvervsuddannelserne. Refrmen har endvidere betydet, at ptaget af elever frdeler sig frskelligt ver året ift. tidligere, hvr der er kmmet færre elever, g samtidig er sklerne ramt af øknmiske krav m at spare penge. Dette har betydet, at mange erhvervsskler har været nødt til at fyre medarbejdere, herunder faglærere. På flere af de skler/uddannelser, der har deltaget i evalueringen, har det betydet, at den medarbejder, indsatsen var frankret hs, har frladt sin stilling i prjektets peride. Det har dels betydet, at viden m indsatsen er gået tabt, g der har været en peride, hvr prjektet ikke har været frankret hs ngen. Det har betydet, at der på ngle uddannelser har været meget lidt persnale, g der har ikke været tid g verskud til at deltage i prjekter. Her beskriver man, at der kun lige er tid til, det man skal. Det kunne eksempelvis have været en idé, hvis indsatsten i prjektet havde haft en mulighed fr at tilbyde en tilpasset eller mere fleksibel indsats. Refrmen har ligeledes betydet en mlægning af undervisningen i arbejdsmiljø på grundfrløbene. Der skal undervises i arbejdsmiljø på de nye grundfrløb (GF), hvr arbejdsmiljø skal være en integreret del af undervisningen i de øvrige faglige elementer. Faglærerne beskriver, at de t nye adskilte grundfrløb 1+2 giver ngle udfrdringer i frhld til undervisning i arbejdsmiljø. En af udfrdringerne er, at GF1-eleverne selvfølgelig skal have en viden m sikkerhed sv., men samtidig må GF1-eleverne ikke have en faglig frdel frem fr de øvrige, når de starter på GF2. Ved afslutningen af GF2 laver alle elever et prjekt, hvr arbejdsmiljø indgår i den samlede bedømmelse af prjektet. 4.2 Andre AM-indsatser på sklerne/erhvervsuddannelserne Evalueringen har gså beskæftiget sig med, hvrdan Lærlingeindsatsen har spillet sammen med sklernes øvrige arbejde med arbejdsmiljø. Generelt set har sklerne allerede haft fkus på arbejdsmiljø, før prjektet blev sat i gang - arbejdsmiljø er en del af undervisningen på både grundfrløb g på hvedfrløb. Men evalueringen viser, at der er stre frskelle på, hvrdan skler g uddannelser arbejder med arbejdsmiljø, g hvilke frudsætninger faglærerne har fr at undervise i arbejdsmiljø, samt hvr mange ressurcer der er til rådighed. På ngle hvedfrløb (HF) mdtager lærlingene inden fr bygge- g anlægsuddannelserne typisk en uges arbejdsmiljøundervisning, AM-uddannelsen. Her har prjektet g dets redskaber virket sm et supplement til denne undervisning eksempelvis ved at inddrage arbejdsmiljø i værkstedsundervisningen på nye måder. Det er umiddelbart lidt mere kmpliceret at sige nget generelt m undervisningen i arbejdsmiljø på GF1 g GF2. Interviewene tyder på, at det gribes frskelligt an. Der skal undervises i EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 44 Side 13 af

14 arbejdsmiljø, men der er str frskel på, hvrdan det gøres. Og her har der klart været et rum fr prjektet g redskaberne ifølge de interviewede faglærere. Lærernes frudsætninger fr at undervise i arbejdsmiljø Alle interviewede er enige m, at undervisning i arbejdsmiljø er vigtigt g nget, der skal pririteres. Men evalueringen viser samtidig, at der er str frskel på, hvrdan arbejdsmiljø pririteres på de frskellige skler. På en af de invlverede skler har samtlige faglærere AMuddannelsen. Det er kmmet i stand, frdi AMR på sklen, der gså er faglærer, har presset på fr at få arbejdsmiljø g sikkerhed på dagsrdenen - både fr de ansatte g eleverne. På en anden skle er det kun de undervisere, der underviser lærlinge på HF i den bligatriske AM-uddannelse, der har en reel uddannelse i arbejdsmiljø. Her frklarer lærerne, at de på den ene side fra ledelsens side har fået at vide, at de skal priritere undervisning i arbejdsmiljø, men på den anden side er der ikke afsat tid til særskilt at pkvalificere sig inden fr arbejdsmiljø. 4.3 Knsulenternes tilgang til prjektet Der har været str frskel på, hvrdan knsulenterne har grebet pgaven an i hhv. Østdanmark g Vestdanmark. Knsulenten i øst har arbejdet ud fra, at prjektet skulle frankres ledelsesmæssigt, at der skulle være en strategi fr arbejdet, g at sklerne skulle være med til at frmulere, hvad de ville med prjektet. Knsulenten har her stillet krav m, at sklerne skulle stille ressurcer til rådighed i et stykke udviklingsarbejde - hvilket gså var intentinen i prjektbeskrivelsen. Ikke alle skler i Østdanmark har deltaget i prjektet fra starten, g det vurderes af knsulenten her, at det bunder i manglende ressurcer. Knsulenten i øst har i samarbejde med blandt andet erhvervssklerne udviklet en række værktøjer, der siden er blevet brugt af faglærere i både øst g vest. Det er knsulentens vurdering, at det var en psitiv beslutning at lægge p til et udviklingssamarbejde med sklerne (g virksmhederne) m indsatsens indhld, metde mv. Eksempelvis ville de materialer, der er udviklet, have set meget anderledes ud g frmentlig indehlde meget mere tekst, såfremt knsulenten selv skulle lave dem uden sklernes deltagelse. Metden har gjrt, at der er blevet skabt et ejerskab til materialerne hs sklerne (gså de, der ikke har medvirket i udviklingen). I Vestdanmark har det gså været målet at frankre prjektet ledelsesmæssigt. Knsulenten har i højere grad end knsulenten i Østdanmark pririteret direkte undervisning af elever g faglærere g haft mindre fkus på udviklingsarbejde. Samtlige skler i vest har deltaget i indsatsen i større eller mindre grad. Det vurderes, at sklerne i vest i højere grad har fået tilbudt en ressurce frem fr hjælp til et udviklingsarbejde, hvr de selv skulle bidrage med ressurcer. Det er gså vurderingen, at det er en af hvedårsagerne til, at flere erhvervsskler i vest har deltaget i prjektet fra udgangspunktet, særligt set i lyset af frandringer sm refrm g besparelser (se afsnit 4,1). Side 14 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

15 5 DELTAGELSE I PROJEKTET INFORMATION OG BESLUTNING I de næste afsnit ses der nærmere på, hvrdan knsulenterne har arbejdet sammen med sklerne fr at få dem til at deltage aktivt, samt hvrfr ngle skler har valgt at deltage i prjektet, mens andre ikke har deltaget aktivt. Afsnittet beskæftiger sig gså med de frskellige persner, der har været med til at få prjektet i gang på sklerne ud ver ledelsen. 5.1 Ledelse på skler/uddannelse Direktører på alle erhvervsskler har mdtaget en skriftlig invitatin vedr. deltagelse i Lærlingeindsatsen. Det er meget frskelligt, hvilket ledelsesniveau der har været invlveret i beslutningen m at deltage i prjektet. Evalueringen peger blandt andet på, at det primært er uddannelsesledere på bygge g anlæg, der har været invlveret, men grundet tidligere nævnte prblemer med at gennemføre interview med beslutningstagere er det svært at sige nget generelt herm. Skler der har deltaget aktivt i prjektet Der er fretaget interview med direktører/beslutningstagere fra tre skler, sm har deltaget i prjektet. På en skle er det uddannelseslederen fr træafdelingen, der har truffet beslutningen m at deltage. Her beskriver uddannelseslederen, at det har været en psitiv plevelse at deltage. Sklen får mange tilbud m at deltage i prjekter, g Lærlingeindsatsen passede ind i det, de i frvejen var i gang med. På en anden skle har en uddannelsesleder g AMR afhldt møde med knsulenten g har herefter besluttet sig fr at deltage samt, hvilke indsatser de gerne ville sætte i gang. På den tredje skle, der har deltaget i evalueringen, var det direktøren, der tg beslutningen m at deltage. Her var hldningen fra direktøren, at der skal være styr på arbejdsmiljøet, g der har været en irritatin ver, at bygge g anlæg har fået ngle hak i tuden fr ikke at have styr på arbejdsmiljøet. Det kan eksempelvis være svært at frklare ver fr sklens bestyrelse. Evalueringen tyder på, at de skler, der har deltaget, allerede havde den hldning, at arbejdsmiljø er vigtigt, g at undervisning i arbejdsmiljø i frvejen er nget, man går p i. Skler der ikke har deltaget aktivt i prjektet Der var ved evalueringens start t skler i Østdanmark, der aktivt havde sagt nej tak til at deltage i prjektet. Det har været vanskeligt at pnå yderligere viden m, hvrfr ngle skler har valgt ikke at deltage aktivt i prjektet. Dels har det været svært at få beslutningstagerne på disse skler til at deltage i evalueringen, dels er der skler, hvr den, der har truffet beslutningen, ikke længere er ansat. Det er knsulenternes vurdering, at de skler, der ikke har deltaget aktivt, har taget denne beslutning ud fra en ressurcevurdering. Prjektet har tilbudt sklerne et udviklingssamarbejde, hvr sklerne selv har skullet bidrage med faglærertimer, g grundet eksempelvis refrmen g den nye arbejdstidsaftale har der i ngle tilfælde ikke været mulighed fr at stille disse ressurcer til rådighed. Dette stemmer gdt verens med de øvrige infrmatiner, vi har fået i evalueringen, der viser, at der dels har været afskedigelser på mange afdelinger g dermed færre lærere til at løfte pgaven, dels er der mindre EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 44 Side 15 af

16 frberedelsestid fr mange lærere. Der er dg eksempler på, at afdelinger/uddannelser har deltaget til trds fr disse mstændigheder, g her beskrives eksempelvis de redskaber, der er udviklet i prjektet, netp sm en hjælp til at få integreret arbejdsmiljø i undervisningen, hvilket er bligatrisk. I det enkelte interview, der er gennemført med en direktør, der ikke har deltaget aktivt, kmmer det frem, at den uddannelsesleder, der traf beslutningen, er gået på pensin. Den pågældende direktør ved ikke, hvrfr de ikke har deltaget, da prjektet sm beskrevet af evaluatr passer meget fint til de målsætninger, de har fr arbejdet med arbejdsmiljø. De vil meget gerne deltage, hvis der er en frtsat indsats (infrmatin videregivet til knsulenterne, der har taget kntakt til direktøren efterfølgende). Den anden ikke deltagende skle er gså md afslutningen af evalueringen kmmet med i prjektet. På en skle, der deltager i evalueringen, g sm har deltaget i begrænset mfang, beskriver den interviewede uddannelsesleder, at man ikke rigtigt er kmmet i gang med aktiviteter, selvm der er truffet beslutning m at deltage. Dette skyldes på den ene side travlhed g andre pririteringer fra sklens side g på den anden side, at knsulenten i en peride har været sygemeldt g siden har hverken skle eller knsulent fået fulgt p. 5.2 Faglærere Evalueringen viser, at faglærerne i mange tilfælde har været den væsentligste kilde til at få prjektaktiviteter i gang på skler g uddannelser. Der er en del af de faglærere, der underviser på den bligatriske AM-uddannelse på erhvervsuddannelserne, der i interview nævner, at de er blevet bekendt med prjektet g de redskaber, der er udviklet via deres årlige undervisningsseminar fr lærere, der underviser i arbejdsmiljø. Her har knsulenterne præsenteret Lærlingeindsatsen. Dette har helt klart haft betydning fr prjektets udbredelse på sklerne. De interviewede frtæller, at de efter seminaret eksempelvis har taget kntakt til knsulenten i deres mråde g har fået prjektet ind på deres uddannelse den vej. Dette har den frdel, at der er kmmet gang i aktiviteter på sklen tidligt i frløbet. Det betyder dg gså, at prjektet ikke nødvendigvis er blevet spredt til andre uddannelser eller lkaliteter på erhvervssklerne, men er frblevet hs den pågældende faglærer. Generelt set tyder evalueringen på, at der er en del af de invlverede faglærere, der enten allerede før prjektet har stået fr AM-uddannelsen g/eller selv har en persnlig interesse i arbejdsmiljø, eksempelvis frdi de selv har været ude fr en arbejdsulykke eller haft en arbejdsskade. Disse lærere frtæller i interviewene, at de ikke nødvendigvis har pnået ny viden ved at være i kntakt med prjektet, g at de frmentlig kunne have gennemført den samme indsats uden prjektet. Flere af dem nævner dg, at prjektet har givet dem inspiratin til at udvikle deres undervisning, blandt andet ved at bruge de redskaber, der er udviklet i prjektet, inklusive sikkerhedsplayeren. Denne gruppe af faglære har endvidere deltaget i udviklingen af prjektets materialer. Der er en anden gruppe af faglærere, der gså underviser i arbejdsmiljø, typisk på grundfrløb, sm ikke har ngle kvalifikatiner til at undervise i arbejdsmiljø (sådan beskriver de det selv). Det er svært at sige, hvr mange lærere i denne kategri, der har været i berøring med prjektet, men det er tydeligt fra evalueringen, at disse har fået et rigtigt strt udbytte af prjektet. Disse lærere beskriver, at eksempelvis risikvurderingsskema g lærlinge AMRmdellen har givet dem nget mere specifikt at tage udgangspunkt i, i deres undervisning g at det giver en større sikkerhed, end de havde tidligere. Dette er sket med en frhldsvis Side 16 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

17 krt intrduktin fra knsulenten på et møde mellem knsulent, en uddannelsesleder g en række faglærere. Knsulenterne har via undervisningsseminarerne haft en lettere vej ind til de faglærere, der allerede arbejder med arbejdsmiljø, g hvr de har kunnet virke sm en katalysatr fr at få prjektet i gang på sklerne, har det klart været en frdel. Der er dg vigtigt at tage højde fr, at der er faglærere, der ikke har adgang til den viden g infrmatin g sm frmentlig i meget højere grad vil have gavn af en indsats sm Lærlingeindsatsen, g en eventuel frtsat indsat kunne med frdel målrette aktiviteter md de faglærere, der har mindst viden m AM g sikkerhed. Selvm det frmentlig er mere kmpliceret at få kntakt til denne gruppe, må det frmdes, at gevinsten ved at løfte denne gruppe af lærere vil have en større effekt på undervisningen g frhåbentlig lærlingene. 5.3 Sklernes arbejdsmiljøansvarlige Det har ikke været en særskilt del af evalueringen at interviewe sklernes arbejdsmiljøansvarlige, men evalueringen viser, at prjektet i flere tilfælde har været frankret hs eksempelvis en AMR. Selvm AMR er ansvarlig fr medarbejderenes sikkerhed g arbejdsmiljø g ikke eleverne, har AMR et gdt verblik ver sklens samlede pririteringer på mrådet g sikrer på den måde, at indsatsen spiller sammen med andet arbejde, der kan være med til at sikre større sikkerhed fr lærlinge, selvm AMR ikke er ansvarlig fr lærlingenes sikkerhed på sklerne. Eksempelvis har AMR på en skle benyttet afdelingsmøder til at frtælle m prjektet g ngle af de redskaber, der er udviklet. Her er det planen, at AMR sætter sig ind i, hvrdan sikkerhedsplayeren kan bruges i undervisningen, sammen med knsulenten, g herefter udbreder det til de øvrige faglærere. Det er altså her gså tydeligt, hvr indsatsen er frankret. 5.4 Invlvering af det Lkale Uddannelses Udvalg Det Lkale Uddannelses Udvalg var tiltænkt at spille en rlle i Lærlingeindsatsen. I realiteten har LUU i de fleste tilfælde spillet en begrænset eller ingen rlle i frhld til sklernes deltagelse i prjektet. Det kan der være frskellige årsager til. Fr det første har en del LUU-medlemmer først meget sent inde i prjektet mdtaget infrmatin m prjektet fra 3F. Dette kan have haft en betydning. Fr det andet beskriver et af de interviewede LUU-medlemmer, at deres LUU ikke nrmalt invlverer sig i prjekter af denne størrelsesrden (prjektet har været fr småt). Der er et eksempel på, at ledelsen fra en skle ikke reagerede på henvendelsen vedr. deltagelse, g hvr knsulenten via eget netværk fik kntakt til frmanden fr sklens LUU g ad den vej fik kntakt til en uddannelsesleder fra bygge g anlæg. Herefter blev der afhldt et fælles møde g arrangeret en wrkshp med faglærerne. Her har beslutningskmpetencen m deltagelse altså ikke ligget centralt, men decentralt. LUU-medlemmer (t medarbejderrepræsentanter g en arbejdsgiverrepræsentant) der har deltaget i indsatsen De t medarbejderrepræsentanter havde ikke kendskab til Lærlingeindsatsen g kunne derfr ikke udtale sig m sklens frmål med deltagelse eller m frløbet af indsatsen. De t medarbejderrepræsentanter frtæller, at LUU kun bliver infrmeret m ændringer i de bligatriske undervisningsplaner, men ikke m andre tiltag på sklen. Arbejdsgiverrepræsentanten havde kendskab til indsatsen g var blevet rienteret m indsatsen af sklens uddannelsesleder, sm sidder i LUU. Arbejdsgiverrepræsentanten EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 44 Side 17 af

18 sidder ligeledes i sklens bestyrelse g havde svært ved at huske, m han var blevet rienteret via bestyrelsen eller LUU. Arbejdsgiverrepræsentanten var blevet præsenteret fr enkelte delprjekter i indsatsen. Respndenten vurderer, at årsagen til, at sklen ønskede at deltage i indsatsen, var fr at undgå ulykker. Generelt plever respndenten, at samarbejdet mellem sklen g LUU er rigtig gdt, g at sklen er gd til at infrmere g spørge ind til, hvad LUU s medlemmer mener m nye tiltag. Alle tre respndenter gav udtryk fr, at det ville være frmålstjenligt, at LUU blev mere invlveret i arbejdsmiljøundervisningen, da det ligger dem meget på sinde at bidrage til 'at knække ulykkeskurven', g frdi de vurderer, at 'j flere der bakker p, des nemmere går det'. Svar fra de tre LUU-medlemmer (en medarbejderrepræsentant g t arbejdsgiverrepræsentanter) på erhvervsskler i Østdanmark, der har valgt at deltage i indsatsen. T af de tre medlemmer (en medarbejder- g en arbejdsgiverrepræsentant) havde et gdt kendskab til indsatsen, mens den sidste arbejdsgiverrepræsentant ikke kunne adskille de indsatser, der har været i gang på sklen. På de t skler, hvr LUU-medlemmerne kendte til indsatsen, blev LUU løbende rienteret m status fr indsatsen, men var ikke direkte invlveret i indsatsen. De havde en plevelse af, at indsatsen 'kørte sm den skulle', g at LUU ville blive invlveret mere fremver. Alle tre respndenter vurderer, at der er et gdt samarbejde mellem sklerne g LUU g ser det sm en str frdel, hvis LUU blev mere invlveret i Lærlingeindsatsen. Der er kun én af respndenterne, der kender Lærlingeindsatsen så gdt, at han kan kmme med frslag til frbedringer til lignende indsatser. Han frtæller: I starten var det fluffy, g det var svært at finde ud af, hvad det gik ud på. Det var meget bredt, g det var svært at gennemskue, hvrdan man skulle gribe det an. Det skulle have været meget mere knkret. Man skal tage små enkle ting g have fkus på det i stedet fr en str bred kampagne. Man skal kunne mærke frskellen, en 'aha'-plevelse. Det vil slå igennem i statistikkerne. De unge mennesker skal kunne relatere det til nget specifikt. LUU-medlemmer (en medarbejderrepræsentant g en arbejdsgiverrepræsentant) på erhvervsskler, der har valgt ikke at deltage i indsatsen Arbejdsgiverrepræsentanten var ikke blevet præsenteret fr indsatsen g havde heller ikke været i dialg med sklen m Lærlingeindsatsen. Dette pleves ikke sm et prblem af respndenten, da han mener, at samarbejdet mellem LUU g sklen er funderet på at skaffe lærepladser. Medarbejderrepræsentanten var først blevet præsenteret fr indsatsen af sin rganisatin g derefter af BAR-knsulenten. Vedkmmende plever, at indsatsen var fr generel, g at knsulenten ikke kunne trænge igennem. Sklen g LUU var i dialg m indsatsen g ville gerne have indsatsen så jrdnær sm muligt. De ville gerne, at man udvalgte enkelte punkter g gik i dybden med det, så det blev så elevnært sm muligt, g at eleverne skulle kunne 'mærke det med det samme'. Dette vurderer respndenten ikke har været tilfældet, men plevede i stedet, at indsatsen var 'sklenær' fremfr 'lærepladsnær'. Sklen g LUU mener, ifølge respndenten, at en indsats m arbejdsmiljø bør målrettes eleverne g bæres af eleverne. Derudver vurderer respndenten, at Side 18 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG

19 hvis de ansvarlige fr indsatsen havde henvendt sig til LUU direkte, så havde det sikkert 'givet frugt'. Respndenten vurderer, at der generelt er et gdt samarbejde m undervisningen på sklen. 5.5 Opsamling Der har i praksis været benyttet flere frskellige metder g strategier fr at få gang i aktiviteter på skler g uddannelser. Fra prjektledelsen har der været taget kntakt til sklernes ledelser, hvilket i ngle tilfælde har været nk til at få gang i prjektet på disse skler. Knsulenterne har via undervisningsseminarer fået prjektet ud til en række faglærere, der allerede arbejder med undervisning i arbejdsmiljø g sikkerhed. Endvidere har knsulenterne, hvr det har været muligt, benyttet sig af deres egne netværk til at kmme i gang på sklerne. Dette har på den ene side haft den frdel, at prjektet er kmmet i gang på uddannelser, hvr de måske ikke ville have haft aktiviteter ellers, men på den anden side betyder det gså, at prjektet kun er blevet lkalt frankret på enkelte hld/uddannelser g ikke er blevet et tilbud fr alle relevante dele af sklen g uddannelser. Dette er selvfølgelig ikke nget, knsulenterne har kunnet gøre meget ved, men det rejser spørgsmålet, m der fra prjektledelsens side kunne have været gjrt mere fr at skabe kntakt til skleledelser g LUU fr ad den vej at få prjektet i gang fra centralt hld. Eksempelvis kunne der have været taget kntakt igen senere i prjektperiden, da flere redskaber var udviklet g aktiv deltagelse kunne have været mindre ressurcekrævende. I praksis har virkeligheden på erhvervsuddannelserne i prjektperiden frmentlig gså haft en indflydelse på, at det ikke har været muligt at kmme ind fra centralt hld mange steder. Sm tidligere nævnt har der været en del ledelsesskift, sm kan have haft en betydning. Evalueringen peger blandt andet på, at AMR kunne have været en anden mulig indgang fr prjektet, idet AMR har både viden m arbejdsmiljø g har adgang til både ledelse g medarbejdere på arbejdspladsen. Generelt har LUU ikke haft ngen rlle i Lærlingeindsatsen g har dermed heller ikke været katalysatr fr indsatsen. Kendskab til Lærlingeindsatsens indhld er meget lille blandt respndenterne, selvm ngle af respndenterne giver udtryk fr, at de løbende er blevet rienteret m indhld g prcessen i indsatsen. Det ene af de interviewede LUU-medlemmer, der kendte Lærlingeindsatsen, havde en plevelse af, at indsatsen var fr bred g ikke knkret g målrettet nk, hvilket muligvis kan være én af frklaringerne på, at de øvrige interviewede LUU-medlemmer kun havde begrænset kendskab til indsatsen. En anden frklaring på, hvrfr LUU ikke har haft ngen rlle i Lærlingeindsatsen, kan være manglende rlleafklaringer på de enkelte skler m, hvad LUU skal præsenteres fr, høres m g invlveres i. EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Side 19 af 44

20 6 INDSATSERNE De t knsulenter har tilrettelagt g gennemført en række frskellige indsatser g aktiviteter på skler g uddannelser. Denne del af evalueringen bygger dels på interview med faglærere, dels på en wrkshp med prjektets t knsulenter. 6.1 Planlægning af indsatserne Det var den prindelige plan, at knsulenterne i samarbejde med erhvervsskler g LUU skulle tilrettelægge indsatserne på den enkelte skle lkalt. Sm tidligere nævnt har LUU spillet en meget lille, hvis ngen, rlle i prjektet. I t tilfælde i øst har der været afhldt wrkshps, hvr skle, virksmheder, LUU g elever sammen har arbejdet med, hvad der skulle være pririteten her. Dette har ikke fundet sted andre steder grundet manglende interesse fra erhvervssklerne, er knsulenternes vurdering. I de øvrige tilfælde har knsulenterne sammen med den enkelte skle g uden at afhlde en wrkshp besluttet, hvad der skulle tages fat i samt hvrdan med udgangspunkt i prjektbeskrivelsen. 6.2 Indsatser i undervisningen Knsulenterne har tilrettelagt g gennemført indsatser g aktiviteter, der direkte g indirekte har haft til frmål at integrere arbejdsmiljø i undervisningen af eleverne. Eksempelvis har knsulenterne: udviklet værktøjer, eksempelvis risikvurderingsskema g skle-apv-mdel, der bruges i undervisningen af en række faglærere frestået undervisning af elever, eksempelvis plæg m arbejdsmiljø g brug af sikkerhedsplayer. Værktøjer til brug i undervisningen Knsulenterne har undervejs i prjektet udviklet en række værktøjer, der kan bruges af sklerne, g der er ved evalueringens afslutning stadig flere værktøjer under udvikling herunder værktøjer, der kan bruges af virksmheder, der har lærlinge ansat. Værktøjerne har det tilfælles, at de bliver udviklet i samarbejde med de faggrupper, der er i målgruppen. Det er primært knsulenten i øst, der har deltaget i udviklingen af værktøjerne, men værktøjerne er benyttet af skler i både øst g vest. De fem værktøjer er: Arbejdspladsvurdering Lærlinges arbejdsmiljørepræsentanter Risikvurderingsskema Ugentlig arbejdsmiljødrøftelse Sikkerhedsrundering Et eller flere af værktøjerne er blevet benyttet af langt de fleste lærere, der har deltaget i evalueringen, g de vurderes sm værende anvendelige g gde. Evalueringen viser, at en del af lærerne i praksis har anvendt flere værktøjer samtidig, eksempelvis valg af AM-repræsentanter, APV g sikkerhedsrundering sm en del af det samme frløb. Evalueringen viser, at faglærerne især har anvendt risikvurderingsskemaet g valg af AM-repræsentanter i undervisningen. I det næste behandles disse t værktøjer mere indgående. Side 20 af 44 ANLÆGSBRANCHEN EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET ØGET SIKKERHED FOR ELEVER I BYGGE- OG