Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Transkript

1 Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: klasse Materialet er udarbejdet, så det tager direkte udgangspunkt i de kmpetence-g læringsmål, sm ligger i Fælles Mål fr faget dansk i g ved afslutningen af 4.klassetrin. Det er ikke tanken, at klassen skal arbejde med alle pgaverne. De kan bruges enkeltvis, g de kan endg tilføjes en drejning, så de bedre passer med det, der lige nu rører sig i klassen. De 5 pgaver er tilstræbt frmuleret, så de kan læses g frstås af elever på 4. klassetrin. Opgaverne er udarbejdet af cand. pæd. Vivi Hlm (Ansat i Rskilde Kmmune). Frestillingens hvedtema: At være barn med frskellige familiestrukturer I Miras verdener præsenteres tilskuerne fr frskellige familiestrukturer g deres knsekvenser fr børnene, g de er primært set fra den lidt livsklge pige, Miras, synsvinkel. Hun er ikke frdømmende, men snarere frstående derved, at hun går bag m situatinen g frsøger at tackle den verden, der nu engang er hendes. Vi bliver præsenteret fr drengen, der har 2 mødre g t fædre, g hvr hans liv skifter mellem at b hs fædrene g mødrene, - fr hvad er en mr (henhldsvis far)? Er det den bilgiske persn, eller er det hende / ham, der har båret barnet knkret g billedligt gennem verden? Vi hører m det at pbygge et frhld til sin bnusbrr / bnussøster. Vi hører m den frstående g udenfrstående vksne, sm trr, at hun gør det rigtige. Vi hører m frældres frsøg på gså at vise, at de hlder af deres børn samtidig med, at de vil realisere egne behv. Vi hører m barnets ønsker, drømme g behv, sm det selv plever det Herved går frestillingen direkte ind i den situatin, sm er hverdag fr mange børn (Danmarks Statistik angiver en skilsmisseprcent på mkr. 46 %). Frestillingen tager ikke stilling ud ver, at den med sin psitivitet g sin åbenhed viser det barn, der kigger på, at der er mange måder at leve sit liv på, hvr hver af disse familiefrmer kan være gde nk, fr det gælder ikke m, hvrdan man har rganiseret sit liv, men m hvrdan man har det med hinanden, m kærligheden er med sm en faktr g m at ville det fælles g ikke kun sit eget. Teatret Fair Play har derved almengjrt situatinen fr de mange skilsmissebørn g valgt at perspektivere fællesskabet mellem mennesker i stedet fr at fremhæve kernefamilien sm den eneste rigtige samlivsfrm. De lærere, sm vælger at arbejde med frestillingen efter at have fået teaterplevelsen sammen med eleverne, får således her ikke et hldningsfarvet pgavesæt, men en række plæg, der med direkte udgangspunkt i læringsmålene fr dansk (4.klassetrin) giver eleverne mulighed fr bl.a. at drøfte mderne familieliv g de glæder, udfrdringer g plevelser, sm ligger her. 1/17

2 Fakta m frestillingen S VERDENER En familiefrestilling fr alle fra 10 år g p Varighed: 1 time Medvirkende: Ltte Bergstrøm: g MARTIN-FAR Henrik Steen Larsen: Casper Slth: g MARCEAU g OLIVER g S FAR Charltte Amalie Kirkegaard Kehlet: S MOR SUSANNE g INGER HASSING g THOMAS-FAR Herudver hører vi m: PIA-MOR g HELLE-MOR (dukker) g MOR Dramatiker: Martina Mntelius Instruktin: Marita Dalsgaard Oversættelse: Michael Ramløse Scengrafi: Tanja Bvin Teknik g værksted: Jakb Ebbe g Lucas de Azeved Frlag: COLOMBINE TEATERFÖRLAG, Stckhlm 2/17

3 Opgave 1: Færdigheds-g vidensmål efter 4.klassetrin Krp g drama Fase 1 Færdighedsmål Eleven kan frstå eget g andres krpssprg Vidensmål Eleven har viden m stemmens g krppens virkemidler g krpssprg 3/17

4 Du møder drengen Hans, g scenen fra frestillingens begyndelse er sat ind her: Jeg har arme g ben g et hjerte. T leguaner har jeg gså. Birger g Magdalene. Men de br hs mr. Stakkels mr. Jeg plejer at sige til hende, at hendes tanker er langsmme. Smme tider. Det kan lyde hårdt, men det er ikke usædvanligt g ikke nget at skamme sig ver at man smme tider tænker lidt langsmt. Det kan ske fr den bedste. Og min mr er den bedste. Men nu er jeg ikke hs hende. Nu er hun uden mig. Hvad nu, hvis hun er ked af det, frdi jeg synes, at hun smme tider tænker langsmt Hvad nu hvis hun græder. I sin ensmhed. Frdi jeg ikke ville spille tværfløjte. Hun ville gerne give mig nget sjvt at lave i min fritid.. Og så sagde jeg nej.. Mr. I sidder i grupper på 4 elever. Hver af jer siger, hvad hun / han har plevet m Hans s frhld til sin mr. Hvilke af disse rd kan I bruge: SKYLD GLÆDE SAVN BANGE GODT HUMØR ELSKER MEDLIDENHED AT VÆRE STÆRK AT VÆRE SVAG Vælg hver især ét rd g begrund dit svar ver fr dine kammerater i gruppen. De andre må ikke i første mgang kmmentere den enkelte elevs valg, men måske beslutter læreren, at der må spørges uddybende. Derefter skal I frsøge at blive enige m ngle af rdene, sm kan beskrive Hans s frhld til sin mr. Vælg gerne 3-4 rd (gså rd, der ikke står fremhævet venfr). Nu skal I ud fra de valgte rd g med jeres egne krppe vise, hvrdan man kan udtrykke de følelser mellem barn g mr / mr g barn, sm jeres gruppe har valgt. I skal bruge bevægelser g være pmærksmme på, m den måde, I siger nget på, passer til den følelse, I vil beskrive. Tag udgangspunkt i Hans s situatin g lav ngle små krte situatinsspil, hvr han g mderen er sammen g plever følelsen (: jeres valgte rd). 4/17

5 Opgave 2: Færdigheds-g vidensmål efter 4.klassetrin Sammenhæng Eleverne skal lære at vurdere, hvrdan en given tekst søger at påvirke læseren. Undervisningen skal give eleverne mulighed fr via tekst, tale eller visualisering at drøfte frtlkninger af tekstens indhld g det frmål eller budskab, den har. Eleverne kan fx bruge visualiseringsredskaber sm ft, tegning, tegneserie eller krte film til at give udtryk fr frtlkninger Fase 1 Færdighedsmål Eleven kan samtale m teksters budskaber Vidensmål Eleven har viden m teksters påvirkende funktin Fase 2 Færdighedsmål Eleven kan gengive sin frestilling m tekstens situatiner g sammenhænge Vidensmål Eleven har viden m visualiseringsfrmer 5/17

6 I skal arbejde i grupper på 3-4 elever Lav en tegneserie (et billedfrløb) ver nedenstående tekst/citat. I skal selv lægge stemmer til, så der skal ikke tegnes talebbler ind. Når I siger jeres replikker, skal I være pmærksmme på, hvrdan I siger rdene, fr I skal med jeres stemmer frsøge at vise, hvrdan Hans, Kim g Mira har det i den situatin, I har tegnet i jeres tegneserie. Sådan kan man løse pgaven: Læs først teksten højt fr hinanden sm replikker Tal m, hvad scenen drejer sig m (temaet / emnet) Tal m, hvrdan de frskellige persner er, g hvad de føler i situatinen her I kan vælge at lave jeres tegneserie sm tændstikmennesker på et stykke papir g så sige replikkerne, når I viser serien fr klassen I kan lave en serie på ipad en eller PC en. Her kan I bruge imwie eller PwerPint. (Læreren fastlægger pgavens specifikke krav ud fra klassens g sklens tekniske muligheder. Ligeledes fastlægger læreren gså, m eleverne skal spille scenen (sm den er sat ind nedenfr), eller de skal lave en parallelhistrie g vise den fr klassen.) Præsentatinerne kan følges p af en drøftelse i klassen: Set ud fra en tilskuerpsitin: HVORDAN kunne man eksempelvis se g høre, at persnen var ked af det, - var glad sv.? Fra tegnernes side: HVAD har I ønsket at få frem i jeres tegneserie / billedserie? HVORDAN har I frsøgt at udtrykke det i billeder (:bevægelser)? HVILKE tanker har I gjrt jer m den måde, I skal tale på fr at få den rigtige stemning frem? stikker hvedet ind. Hej. Hej med dig. Du burde gøre din entré med lidt større selvtillid, Kim. Hans kalder dig min far kngen". Jeg advarer dig, Mira. Jaha. SIKKE DET SER UD HERINDE. 6/17

7 Hva? Jeg frsøger at være streng. En streng far. Mener du, at du vil have jeg skal rydde p? Hvad sagde du? Jeg mener ja tak. Jeg mener RYD OP! NU! Men jeg er lige i gang med en chat med Oliver. Om livet g kærligheden. Men nu burde jeg virkelig være streng, jeg burde hæve øjenbrynene g, jeg har taget min pæne pullver på g briller - Srry. Men Hans... søde Hans! I en familie må man samarbejde. Ligesm mr g du gjrde, mener du? Hvad taler du nu m? Mr g du samarbejdede så gdt, at I nu br i hver sin lejlighed g er gift med andre mennesker.. Du trr, jeg ikke har nget svar til det der? Men det har jeg. Ja, det er et gdt eksempel på samarbejde, at mr g jeg blev skilt.. Vi ville have at du skulle få det bedre. Nå?! Det var altså ikke jer selv der skulle få det bedre? Det var alle, der skulle få det bedre. Nu rydder du p, så kan du være lidt længere ppe end nrmalt g gøre hvad du vil bagefter.. 7/17

8 Han vil ikke. Hva? Mira - Hans vil ikke rydde p. Han vil chatte med Oliver. Mira, det er helt fint, at du gså deltager i diskussinen, men - Nu gør vi det sådan: Jeg hjælper Hans med at rydde p, så han hurtigt kan kmme i gang med det der med Oliver... Men så vil jeg til gengæld have, at du lader s være i fred, kngen. Jaha. Jahaja. Nå, det synes du? Jamen så siger vi det - trr jeg. J, det gør vi. Gd idé, Mira. Men så hej så længe! ud. Mira begynder at rydde p. Hvad gik det lige ud på? Vil du ikke have hjælp? Nej. J! J, jeg vil gerne have hjælp. Men lige før ville du sætte ild til mig g alt sådan nget. Og nu ville jeg have lidt frandring. Da Kim km ind begyndte jeg at kede mig. Det tg ét sekund. Så ville jeg have, der skulle ske nget nyt. Så jeg skiftede humør. Du skiftede humør. Ja. Indrøm, at du gså blev træt af det hele, da din far kngen km g begyndte at snakke m ttalt uinteressante ting. Nej. 8/17

9 J. J. Jeg blev lidt træt. Okay? Fint, Hans! Meget fint. Jeg er stlt ver dig. Nu tager vi en hurtig prydning, så går jeg g lader dig frtsætte din chat med Oliver. Du er lidt egen, Mira. Hvad er det? Jeg ved det ikke helt nøjagtigt, men det er nget med, at du ikke helt er sm alle andre. Det ved jeg da gdt, men det skal du ikke ævle løs m nu fr jeg er træt af at høre på det. Okay? Okay. 9/17

10 Opgave 3 Kmpetencemål efter 4.klassetrin Oplevelse g indlevelse Fase 1 Eleven kan udtrykke sig m tekstens univers Eleven har viden m tmme pladser g teksters tid g rum Fase 2: Eleven kan dramatisere litteratur g andre æstetiske tekster gennem plæsning g tegning Eleven har viden m mundtlige, krpslige g billedlige udtryksfrmer 10/17

11 Jeres pgave består i, at I skal skrive et brev Først skal I læse udklippet fra manuskriptet, g så skal i tænke ver indhldet g måske drøfte det med et par andre i klassen. Det brev, I skal skrive, skal hjælpe persnen til at kmme videre i hverdagen med sit liv. I kan evt. lave en tegning, sm passer til brevet. I har disse muligheder: Skriv et brev fra Kim til Hans Skriv et brev fra Hans til hans mr Skriv et brev fra mderen til Hans Bagefter skal I læse brevene p fr hinanden. Det kan enten være i klassen eller i smågrupper, sm er sammensat sådan, at hver af de tre brevmuligheder så vidt muligt er repræsenteret i gruppen Nej. Hans er bekymret fr sin mr. Du ved, ngle gange kmmer de j p at skændes g råber af hinanden. Ngle gange smider Hans nget efter sin mr, g så bliver hun rigtig sur, g engang begyndte hun gså at græde. Og når de så har sagt farvel, tænker Hans, at efter sklen skal han være i ekstra gdt humør g sød g sådan, men så kmmer han i tanke m, at det er far, der skal hente ham den dag g have ham i fem dage. Og så bliver han bange fr, at hans mr skal sidde alene derhjemme g være ked af det i fem dage, frdi de har været ppe at skændes. Det der havde jeg ingen ide m. Jeg burde sige til Hans, at han ikke behøver at være bekymret. Hans mr er verhvedet ikke ked af det i fem dage. Hun er ked af det et stykke tid, men ikke frdi Hans har været umulig, men frdi hun ikke kunne gøre ham glad igen. Hun tænker på at hun savner ham, men hun sidder ikke med hvedet i hænderne. Hun ser på det billede af Hans, hun har i sin pung g så smiler hun. Hver gang hun er ked af det ver nget, ser hun på billedet, g så bliver hun gladere igen. Sådan er det. Men jeg ved ikke, hvrdan jeg skal få Hans til at frstå det. Kan du ikke frklare ham det? 11/17

12 Opgave 4: Færdigheds- g vidensmål efter 4. klassetrin Kmmunikatin Fase 1 Færdighedsmål Eleven kan indgå i dialg i mindre grupper Vidensmål Eleven har viden m samtaleregler Fase 2 Færdighedsmål Eleven kan lytte aktivt til andre g følge p med spørgsmål g respns Vidensmål Eleven har viden m lyttefrmål g undersøgende spørgsmål 12/17

13 I denne pgave skal I huske tilbage på, hvad I så g plevede, da Teatret Fair Play spillede Miras verdener fr jer. Specielt skal I tænke på, hvrdan persnernes familiemæssige baggrund var. Prøv på 5 minutter at ntere ned i jeres hæfte, hvrdan familiebåndene hænger sammen: Hvilke persner er med i frestillingen, g hvrdan er de frbundet med hinanden? Drøft herefter i klassen, hvad det egentlig er, Mira frtæller s i denne replik: Når Thmas g Martin står g ser efter Oliver, føler de, at det er sm m de svæver en halv centimenter ver jrden. Min far har sagt, at sådan er det at have børn. Sm m hver dag er første dag i sklen, eller første gang man får lv at ride på en hest eller sidde i en flyvemaskine g mærke, når mtren tager fat. Frældre elsker deres børn så meget, at de næsten ikke kan finde r. Det siger min far. Fire mennesker har Oliver. Sm elsker ham så meget. Når I drøfter det i klassen, skal I gså huske at få svar på disse spørgsmål med: Hvrdan er Miras familiemæssige baggrund? Og hvrdan er Olivers familiemæssige baggrund? Sæt jer derefter i grupper på 4. Elev nr. 1 frtæller, hvad Mira plever sm svært i sit liv Elev nr. 2 frtæller, hvad der er rigtig gdt ved den tilværelse, Mira har, g hvad hun kan blive glad ver Elev nr. 3 frtæller, hvad Oliver plever sm svært i sit liv Elev nr. 4 Frtæller, hvad Oliver plever sm rigtig gdt i sit liv, - nget han kan blive glad ver I må ikke kmmentere undervejs, hvad de andre siger, men I må gerne ntere ned, hvis I ikke er enige, så I kan tage det p bagefter. Når alle har frtalt alt det, de har tænkt på vedrørende persnerne, må I kmmentere indhldet i hinandens plæg, eller I kan tilføje nget, I ikke synes er kmmet med. Herefter skal I tale m familiestrukturer / frskellige måder at være familie på. Opgaven er at finde alle de ting frem, sm kan være gdt ved at b i familier, der lever anderledes end kernefamilien. Når I har lavet en liste (skriftligt) ver alt det psitive, skal I gså verveje, hvad der kan være svært ved at være barn i den alternative familie. Måske kan pgaven afrundes med, at eleverne skriver en stil / m måder at være familie på. 13/17

14 Opgave 5 Tema: Dem man hlder af (Samme færdigheds- g vidensmål sm i pgave 4) 14/17

15 Der findes ikke rigtige g frkerte familier, men der findes mennesker, sm frsøger at give tilværelsen indhld fr dem, de br sammen med, - deres børn g deres partnere. Gruppedrøftelser: Hvrdan viser man, at man hlder af andre? I skal på skift frtælle de andre i jeres gruppe, hvad det betyder fr en familie, at man hlder af hinanden. Du kan pejle dig ind på ngle svar ved at tænke på, hvrdan børn kan vise deres frældre eller bnusfrældre, at de hlder af dem. Og mvendt, hvrdan frældre / bnusfrældre kan vise egne børn g bnusbørn, at de hlder af dem. Måske kan I hente ngle ideer til svar i Miras replik: alene En del, eller snarere næsten alle tænker, at en familie er det mest almindelige, der findes. Men sådan er det ikke. Familier er rent faktisk meget, meget sjældne. Mennesker bruger hele deres liv på at lede efter en familie. Mange trr det er nk at gifte sig g få børn, så er man en familie. Men det er det samme sm at tr, at det er husene g lygtepælene g frretningerne g bænkene i parken g legepladserne, sm er verden. Og sådan er det j ikke. Alle de ting er j helt meningsløse, hvis ikke vi bruger dem. Frestil jer en legeplads uden børn. Sådan er en familie uden kærlighed. Ngen synes, at Oliver g hans mødre g fædre ikke er en rigtig familie. Frdi han har fr mange frældre, g frdi det er mødrene sm br sammen med hinanden, g fædrene med hinanden, i stedet fr sm det plejer at være. Men det er ikke hvrdan man sætter mennesker sammen, der får det til at blive en familie. Det er hvr meget alle i familien kan lide hinanden. Det er det, der er det interessante. Men det mærkelige er, at man smme tider ikke mærker, at man synes m ngen. Det kan li sm kmmende snigende. 15/17

16 Opgave 6 Kmmunikatin Krp g drama 1. Eleven kan frstå eget g andres krpssprg Eleven har viden m stemmens g krppens virkemidler g krpssprg 2. Eleven kan dramatisere tekster g temaer sammen med andre Eleven har viden m rum, figur g frløb Læsning Sammenhæng 1. Eleven kan samtale m teksters budskaber Eleven har viden m teksters påvirkende funktin 2. Eleven kan gengive sin frestilling m tekstens situatiner g sammenhænge Eleven har viden m visualiseringsfrmer 16/17

17 Ved denne pgave skal I alle øve jer i plæsning, så man kan høre g frstå på den måde, I læser, hvad Mira egentlig vil sige. (Hvad trr du selv, at Mira vil frtælle mellem linjerne. Se teksten nedenfr.) Når I har trænet jeres plæsning, skal I spille den episde, sm Mira frtæller m i sin replik. I kan gøre det sådan, at en i jeres gruppe læser højt g så skal de øvrige persner spille det, Mira frtæller m Husk, at det ikke må være fr hurtigt, g måske skal plæseren hlde pauser, mens de andre i gruppen spiller. Læreren afgør, m der må laves replikker. Inger. Fr et år siden plevede Oliver nget frfærdeligt. Og det var at t børn fra hans klasse lagde en død fugl på hans sk. De havde fundet fuglen på frtvet udenfr sklegården. Og de gjrde det her frfærdelige md Oliver, frdi hans frældre var t mødre, der var gift med hinanden g t fædre, sm var gift med hinanden. Hvad tænkte de dengang? Det ville jeg gerne vide. Der er ngle ting, der ikke kan frstås med det samme. Ngle ting kan jeg ikke tænke nget intelligent m, før jeg er hldt p med at ryste af iskld vrede. Men jeg kan huske, at jeg så alle Olivers frældre i sklegården samme dag, sm det der med fuglen skete. De krammede deres søn. Alle fire samtidig. Det var vinter, så tre af frældrene havde dunjakker på, g en Pia havde en tyk frakke. Man kunne næsten ikke få øje på Oliver, så mfavnet var han. Det er det, sm er en familie. Frstår du hvad jeg siger? Opfølgende i klassen: Gruppen frtæller de øvrige i klassen m, hvrfr de netp har valgt de bevægelser i spillet, sm klassen lige har set. Klassen kan spørge, g gruppen kan gentage enkelte bevægelser g frklare baggrunden fr valget. Spillene kan ptages på ipad en eller telefnerne, g så kan de lægges på klassens side på sklens intranet. HVIS eleverne giver lv. 17/17