Indholdsfortegnelse for handleplan dansk om andetsprog i Rødovre kommune

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse for handleplan dansk om andetsprog i Rødovre kommune Baggrunden for handleplan for dansk som andetsprog i Rødovre kommune... 2 Tilblivelsesprocessen for handleplan for dansk som andetsprog... 3 Formål og delmål... 5 Formål: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan uanset social, kulturel og sproglig baggrund... 5 Delmål 1: Alt pædagogisk personale kender til fagenes sproglige mål samt faghæftet sproglig bevidsthed... 6 Delmål 2: Alt pædagogisk personale kender til vigtigheden af og formålet med forforståelsesaktiviteter i undervisningen... 7 Delmål 3: Det pædagogiske personale kan gennemføre aktioner med sproglige mål... 8 Delmål 4: Det pædagogiske personale kan gennemføre og evaluere på forforståelsesaktiviteter... 9 Delmål 5: Det pædagogiske personale har fokus på sproglig progression i deres fag Delmål 6: Det pædagogiske personale praktiserer feed-up, feedback og feed-forward i vejledningen af eleverne i forhold til tilegnelsen af fagets sproglige register Delmål 7: At både sproglige og fagfaglige mål er synlig i alt undervisning Delmål 8: Sproglige mål indgår i alle årsplaner, periodeplaner og/eller ugeplaner Delmål 9: Sproglige mål og den enkelte elevs opnåelse af målet indgår i alle elevplaner Delmål 10: At dansk som andetsprogskoordinatorer har overblik over, hvilke elever der kræver særlig støtte for at nå deres sproglige mål Delmål 11: Alle elever er vidende og kan tale med om egne fagfaglige og sproglige mål Redskaber til understøttelse af arbejdet med dansk som andetsprog Anbefalinger i forhold til test Inspiration til undervisning og udvikling af den sproglige dimension i undervisningen Bilag A: Procedurer for indskrivning og overdragelse af modtagelsesklasse-elever i Rødovre kommune. 20

3 Baggrunden for handleplan for dansk som andetsprog i Rødovre kommune Elever ankommer til folkeskolen med forskelligheder i familieforhold, kultur og sprog. Denne handleplan arbejder med et ressourcesyn på forskellighed, således at forskellighed mødes med anerkendelse og nysgerrighed. Det er også med dette syn i ryggen, at der arbejdes med sprogligt at understøtte det enkelte barns udvikling på dansk. De krav, der stilles til den enkelte elev, bygger på det pædagogiske personales nysgerrighed og viden om, hvad eleven har med sig af ressourcer i form af sprog og viden på tværs af kultur, talte sprog og oplevelser. I formålet for dansk som andetsprog står det beskrevet således: Faget dansk som andetsprog skal styrke elevens følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig identitet 1 Handleplanen tager udgangspunkt i det nye tværgående tema i Fælles Mål Sproglig udvikling 2, da dette repræsenterer en ændring i forhold til arbejdet med den sproglige dimension i undervisningen. Med folkeskolereformen i 2014 blev alle læreres ansvar for sprogligheden i alle fag skærpet i form af det tværgående tema Sproglig udvikling. Sprogarbejde er ikke kun en opgave i forhold til elever med flersproglig baggrund, men i forhold til alle elever. For flersprogede elever giver arbejdet med tydelige sproglige mål og aktiviteter dog særlig god mening, da nogle af disse elever ikke altid vil have samme naturlige sproglige tilgang til det danske sprog. Al viden er sprogliggjort, og uden sprog ingen formidling af viden. Derfor er en opmærksomhed på sproglighed i al undervisning et vigtigt fokuspunkt. Faget dansk som andetsprog eksisterer stadig i form af supplerende undervisning. Denne undervisning er rettet mod elever, som taler mere end et sprog i deres hverdag og har brug for støtte og strategiopbygning i forhold til at tilegne sig og anvende et dansk fagsprog. I fagets formål står der: Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag

4 Derudover er der dansk som andetsprog basis 4, som er grundlaget for undervisningen af nyankomne børn og unge i modtagelsesklassen. På den måde bevæger dansk som andetsprog sig på tre ben. Der er dansk som andetsprog tænkt som en dimension i alt undervisning. Dansk som andetsprog supplerende, som er for de elever, der har brug for en særlig støtte i forhold til sproglig udvikling. Slutteligt er der dansk som andetsprog basis rettet mod undervisningen i modtagelsesklassen 5 Tilblivelsesprocessen for handleplan for dansk som andetsprog Handleplanen er blevet til i en proces i skoleafdelingens tosprogsudvalg (bestående af ledelsesrepræsentanter fra de 6 folkeskoler i Rødovre kommune), med at udarbejde en milepælsplan som baggrund for handleplanen. Processen er blevet yderligere kvalificeret i et samarbejde med lærernetværket i dansk som andetsprog. Handleplanens formål: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan uanset social, kulturel og sproglig baggrund Processen har udover det overordnede formål udmøntet sig i 11 delmål på vej mod opnåelsen af formålet. Delmålene kan ikke nødvendigvis betragtes lineært. Nogle delmål er opnået med enkelte handlinger, mens andre beskriver tiltag, som forventes udviklet og fortsat ud over de tidsangivelser, succeskriteriet angiver. Under hvert delmål er beskrevet en række aktiviteter, som forventes sat i gang i perioden , samt en række succeskriterier som tegn på, hvornår delmålet kan betegnes som en succes. Som inspiration til handleplanen har tosprogsudvalget behandlet evalueringen af Undervisningsministeriets 3 årige projekt på 14 skoler Styrkelse af tosprogede elevers faglighed 6 og har hørt oplæg fra Mette Ginman (lektor, UCC København), som har arbejdet med at udarbejde forløb med sproglige mål og aktiviteter til emu-portalen. Forløb, der skal tjene som inspiration til lærerenes udarbejdelse af forløb med Se yderligere om Rødovre Kommunes modtagelsesklassetilbud i bilag A 6 3

5 indtænkning af det tværgående tema Sproglig udvikling. Arbejdet omkring handleplanens indhold har yderligere været kvalificeret af dansk som andetsprogsnetværkets input og praksis. I processen for udarbejdelsen af denne handleplan har der været stor fokus på, hvordan denne handleplans initiativer kunne samtænkes med og indtænkes i andre af kommunens indsatsområder på folkeskoleområdet. Derfor vil man i denne handleplan kunne finde indsatser, der kobler sig til bl.a. aktionslæringen, fagteams, vejlederkorps, andre af kommunens netværk og brugerportalsinitiativ m.m. Der sættes f.eks. særligt fokus på aktionslæring, som et pædagogisk redskab til udvikling af undervisningen med den sproglige dimension. Når der i handleplanen tales om sproglige aktioner, tænkes der ikke nødvendigvis på aktioner, der har et sprogligt mål i sig selv. Det kan også være aktioner der har fokus på sprogligheden i de formulerede observationstegn og derudover også arbejder med fx klasseledelse. Sideløbende med handleplanen har der været arbejdet med at skabe nye procedurer for modtagelsesklassen. I beskrivelsen for udslusning af elever fra modtagelsesklassen har der i samarbejde med netværket for tosprogede elever været udarbejdet en procedure for, hvordan elever med behov for supplerende dansk som andetsprog kan støttes til at arbejde med et øget fokus på sprog. Denne del af modtagelsesklasseprocedurerne indtænkes også i denne handleplan (dette findes bl.a. beskrevet under delmål 10). Handleplanen skal betragtes som dynamisk og vil løbende blive justeret, således at delmål, aktiviteter og tegn på succes er tidsvarende og fremtidssikret i forhold til at opnå formålet. Implementeringen af handleplanens delmål vil løbende blive fulgt af Skoleafdelingens Tosprogsudvalg og netværket for dansk som andetsprog. Dette gøres bl.a. gennem løbende dialog og videndeling samt et blik på kommunens kvalitetsmåling omkring kommunens tosprogede elevers faglige progression. Under hvert enkelt delmål er der formuleret nogle succeskriterier med konkrete tidsangivelser. Disse tidsangivelser indikerer ikke et evalueringskriterium i sig selv, men er sat op som pejlemærker således at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem indsatserne på de enkelte skoler og f.eks. netværkene. 4

6 Formål og delmål Handleplanens formål er formuleret med inspiration i formålet for folkeskolereformen. Det skal betragtes som det overordnede formål med handleplanens tiltag og aktiviteter. Delmålene skal betragtes som milepæle, der opnås på vejen mod opnåelsen af formålet. Delmålene kan justeres og ændres med tiden, hvis der vurderes et behov for dette modsat formålet, som er fastsat. Formål: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan uanset social, kulturel og sproglig baggrund 5

7 Delmål 1: Alt pædagogisk personale kender til fagenes sproglige mål samt faghæftet sproglig bevidsthed Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 1: Som indledning til skoleåret tilbydes alle skoler i uge 31 et kort kursus for indskoling og mellemtrin, hvor udviklingskonsulenten for flersprogede børn og unge samt en underviser fra modtagelsesklassen fortæller om, hvorledes elever med sproglige udfordringer på dansk bedst muligt tilgodeses i undervisningen. Derudover forventes det, at alt pædagogisk personale gøres bekendt med det tværgående tema sproglig udvikling og dets krav om sproglige mål i alle faglige forløb. Dette kan fx gøres på personalemøder, fag- eller afdelingsteams. I 2016 tilbydes der som en del af fagfestivallen et 3 timers kursus i sproglig bevidsthed, hvor lærerne undervises i, hvorledes forløb sættes op, så forventningerne til fagsprog for det enkelte forløb bliver tydelige for den enkelte elev. I 2016 rammesætter skolens ledelser i samarbejde med dansk som andetsprogskoordinatorer og evt. skolens andre ressourcepersoner en forventning til personalet om, at hvert klassetrinsteam i løbet af har gennemført minimum et aktionslæringsforløb, hvor der arbejdes med forforståelsesaktiviter, sproglige mål eller en anden tydelig sproglig ramme for undervisningen. Dette kan sættes på dagsorden via personalemøder, fag- eller afdelingsteams. Tegn på hvornår er delmål 1 en succes: Når det tværgående tema sproglig udvikling samt kravet til gennemførsel af sproglige aktioner har været behandlet på informations-, fagteams- eller afdelingsmøder i 2016 I praksis kan det bl.a. ses ved, at det pædagogiske personale kan tale med om, hvad der forventes i forhold til sproglig udvikling i forhold til det tværgående tema. 6

8 Delmål 2: Alt pædagogisk personale kender til vigtigheden af og formålet med forforståelsesaktiviteter i undervisningen Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 2: Ledelsen rammesætter i samarbejde med dansk som andetsprogskoordinator eller andre af skolens relevante ressourcepersoner forventningen til arbejdet med sproglighed i forbindelse med samarbejdet om forløb i fagteam i Der sættes bl.a. fokus på vigtigheden af forforståelsesaktiviteter i undervisningen som essentielle i forhold til at klæde eleverne på til at opfylde sproglige mål. For at understøtte og inspirere arbejdet med udviklingen af fagfaglige- og sproglige forløb kan de enkelte fagteams inspireres med emu-portalens eksempler med forløb, hvor det tværfaglige tema sproglig udvikling er indtænkt. Fagfestivallen har ligeledes udbudt forløb til inspiration med arbejdet omkring at tænke sproglig udvikling ind i alle fag. Ledelsen tydeliggør en forventning om at der på baggrund af erfaring og viden udarbejdes eksemplariske forløb senere hen, som man indenfor de enkelte fagteams vidensdeler og erfaringsudveksler omkring i forhold til at skærpe hinandens forløb. Tegn på hvornår er delmål 2 en succes: Når det fra ledelsesmæssig side er rammesat en forventning om arbejdet med sproglig udvikling i fagteams i forhold til udvikling af fælles faglige forløb Når fagfestivalen har udbudt kursus i, hvordan man arbejder med sproglig udvikling Når forforståelsesaktiviteter fremgår tydeligt af fagteams eksemplariske forløb i I praksis ses det bl.a. ved at det pædagogiske personale søger vejledning hos dansk som andetsprogskoordinatoren eller har videndelt og erfaringsudvekslet omkring deres eksemplariske forløb i fagteams. 7

9 Delmål 3: Det pædagogiske personale kan gennemføre aktioner med sproglige mål Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 3: Ledelsen på den enkelte skole understøtter det pædagogiske personale i at udføre sproglige aktioner i Det sker ved at ledelsen fastlægger og synliggør en lokal struktur, hvor det tydeliggøres, hvem og hvordan der kan understøttes på de enkelte aktioner. De didaktiske ressourcepersoner er uddannet til at understøtte aktionsformen, mens dansk som andetsprogskoordinatorerne besidder viden og inspiration til, hvordan man kan arbejde med sprog i undervisningen. Det forventes at understøttelsen af sproglige aktioner behandles på de didaktiske ressourcepersoners netværk i forhold til at klæde dem bedst muligt på i forhold til at kunne understøtte det pædagogiske personale i sproglige aktioner. I netværket for dansk som andetsprog arbejdes der med, hvordan der vejledes i sproglig udvikling. I skoleåret været vidensdelt/erfaringsudvekslet omkring vejledningspraksis på de enkelte skoler. Det udbygges i med et arbejde omkring bl.a. emuportalens inspirationsmateriale samt det vejledningen Sproglig udvikling som baggrund for, hvordan dansk som andetsprogskoordinatorerne kan vejlede omkring sproglige aktioner. Tegn på hvornår er delmål 3 en succes: Når ledelsen i samarbejde med relevante ressourcepersoner har fremlagt ramme og struktur for sproglige aktioner i 2016 Når sproglig udvikling har været på dagsorden på det didaktiske ressourcenetværk i Når alle teams har gennemført sproglige aktioner inden slutningen af skoleåret I praksis ses det bl.a. ved, at teams søger vejledning hos de didaktiske ressourcepersoner eller dansk som andetsprogskoordinatoren i forbindelse med deres sproglige aktioner. 8

10 Delmål 4: Det pædagogiske personale kan gennemføre og evaluere på forforståelsesaktiviteter Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 4: For at den viden og erfaring, de enkelte teams har opnået i forbindelse med deres sproglige aktioner, kan bredes ud og danne grundlag for en senere udarbejdelse af sproglige mål og aktiviteter i eksemplariske forløb og årsplaner, sættes erfaringerne på dagsorden i skolens fagteam i , hvor fagteamets medlemmer kvalificerer hinandens arbejde med den sproglige opbygning af undervisning. I skoleåret sættes erfaringsopsamlingen omkring sproglige aktioner på de enkelte skoler på dagsordenen i netværket for dansk som andetsprog i slutningen af skoleåret Koordinatorerne får mulighed for at videndele og lade sig inspirere af arbejdet på de andre skoler og dermed understøtte de enkelte fagteams i, hvorledes de udarbejder eksemplariske forløb, hvor den sproglige dimension fremgår tydeligt med baggrund i tydelige forforståelsesaktiviteter Tegn på hvornår er delmål 4 en succes: Når erfaringsopsamling af sproglige aktioner har været behandlet i dansk som andetsprogsnetværket i 2017 Når videndeling omkring forløb med sproglige aktiviteter og mål er behandlet i alle fagteams i skoleår I praksis ses det bl.a. ved at fagteams søger vejledning hos koordinatorer eller på anden måde henter viden og inspiration indenfor det sproglige felt. 9

11 Delmål 5: Det pædagogiske personale har fokus på sproglig progression i deres fag Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 5: På baggrund af erfaringerne fra de sproglige aktioner og videndelingen i fagteams, udarbejdes der nogle eksemplariske forløb, som kan tjene som inspiration internt på skolen og eksternt mellem skolerne. Forløb som ud over fagfaglige mål også indeholder en beskrivelse af hvilke sproglige mål, tegn og aktiviteter, der skal bringes i spil i undervisningen. Forløbene bliver til på baggrund af pædagogiske drøftelser i fagteamet på de enkelte skoler og lægges sidenhen på brugerportalen, hvor andre skoler har mulighed for at hente inspiration hos hinanden. Dansk som andetsprogskoordinatorerne kan indtænkes som sparringspartnere for de enkelte fagteams. Netværket for dansk som andetsprog vil behandle de udlagte forløb, således at man sikrer en bred inspiration og erfaringsudveksling. Tegn på hvornår er delmål 5 en succes: Når der ligger minimum 1 eksemplarisk forløb pr afdeling i fagteamet med sproglige mål og aktiviteter på brugerportalen i slutningen af skoleåret I praksis ses det bl.a. ved at der har været en proces i de forskellige fagteams, hvor de eksemplariske forløb har været behandlet, diskuteret og kvalificeret. 10

12 Delmål 6: Det pædagogiske personale praktiserer feed-up, feedback og feedforward i vejledningen af eleverne i forhold til tilegnelsen af fagets sproglige register Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 6: I forbindelse med kommunens AP Møller/aktionslæringsprojekt som alle skolers pædagoger og lærere har været igennem i skoleåret , har feed-up, feedback og feed-forward været sat på dagsorden i forbindelse med vejledning af elever omkring opnåelse af læringsmål. Det stilles som et ledelsesmæssigt krav, at denne metode sættes på dagsordenen i de enkelte klassetrins-og/eller afdelingsteams i skoleåret Der sættes fokus på hvorledes den enkelte elev kan understøttes bedst muligt i forhold til at nå sine sproglige mål. Skolens didaktiske ressourcepersoner og dansk som andetsprogskoordinatorer kan understøtte de enkelte teams i denne proces, ved at der udarbejdes en lokal struktur, hvor dette synliggøres (se yderligere under delmål 3). Fokus bør i denne sammenhæng være en videndeling omkring, hvordan man via vejledning af eleverne kan fastholde og udvikle en sproglig progression. I forventes dette arbejde fortsat, således at teamets videndeling omkring vejledningen i sproglig progression er en del af baggrunden for klassekonferencen Tegn på hvornår er delmål 6 en succes: Når videndeling omkring vejledning af elever i forhold til feed-up, feedback og feedforward har været behandlet i de enkelte klassetrins-afdelings-og/eller fagteams i løbet af skoleåret Når vejledningen af den enkelte elev har været behandlet i de enkelte klassetrinsteams inden klassekonferencen I praksis ses det bl.a. ved, at de enkelte årgange kan tale med om, hvilke elever der har brug for støtte af sproglig/kommunikativ karakter i forhold til at eleven er flersproget og hvilke elever der har brug for tiltag af mere specialpædagogisk karakter med baggrund i de sproglige mål, der har været sat for eleven. 11

13 Delmål 7: At både sproglige og fagfaglige mål er synlig i alt undervisning Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 7: I arbejdet med beskrivelsen af sproglige mål, tegn og aktiviteter i hhv. klassetrin, afdeling og fagteams er arbejdet med en visuel tydelighed en vigtig del af formidlingen til eleverne. Efterhånden som det pædagogiske personale får mere erfaring i arbejdet med den sproglige dimension i undervisningen, forventes det, at dette også bliver en aktiv og visuel del af klasserummet. Brugerportalen og fagteams vil være en vigtig kilde til videndeling og inspiration undervisere imellem i forhold til hvordan de sproglige aktiviteter bliver synlige i undervisningsrummet, således at elevernes mulighed for at kende til målene og tale med om dem forbedres. Tegn på hvornår er delmål 7 en succes? Når undervisningens fagfaglige og sproglige mål og aktiviteter fremgår tydeligt i alle undervisningsrum fx i form af digitale tavler i skoleåret I praksis ses det bl.a. ved at eleverne bruger tavler og andre visuelle hjælpemidler i deres arbejde med opgaver og kan henvise til dem i vejledningsdialog med underviseren. 12

14 Delmål 8: Sproglige mål indgår i alle årsplaner, periodeplaner og/eller ugeplaner Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 8: I forventes arbejdet med sproglige mål, tegn, aktiviteter og vejledning at være blevet en del af teamets kultur således, at sprogligheden i alle fag er en tydelig del af årsplaner/periodeplaner og/eller ugeplaner. Der aftales på de enkelte skoler, hvorledes denne tydelighed bedst udmøntes i fx skabeloner på brugerportalen. Indskrivningen af mål, aktiviteter og evalueringsformer vil tjene som støtte til en senere formulering i elevplaner, hvor eleven og forældrene inviteres til en samtale om den enkelte elevs progression i forhold til de fastsatte mål. Tegn på hvornår er delmål 8 en succes? Når sproglige mål indgår i alle årsplaner/periodeplaner/ugeplaner i skoleåret

15 Delmål 9: Sproglige mål og den enkelte elevs opnåelse af målet indgår i alle elevplaner Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 9: I forbindelse med klassekonferencen forventes det, at den enkelte elevs sproglige progression rundes. Dette kan fx ske ved et sprogligt blik på læsetest eller nationale test (se yderligere under afsnit om anbefalinger i forhold til test, side 11). Det kan også være en drøftelse af, på hvilket niveau eleven møder sine sproglige mål, og af hvordan en udvikling bedst muligt understøttes. Klassetrinsteamets forberedelse forinden omkring vejledning af den enkelte elevs sproglige progression, forventes også indtænkt i den efterfølgende elevplan, således at det også bliver tydeligt for forældre hvordan de evt. kan understøtte elevens sproglighed hjemme i de enkelte fag. I november 2016 holdes et fælles netværksmøde for dansk som andetsprogsnetværket og læse-testvejleder-netværket. Hensigten er at der kan startes en dialog på de enkelte skoler omkring, hvordan man bedst muligt samarbejder omkring test, klassekonference og det generelle arbejde omkring flersprogede elever. Tegn på hvornår er delmål 9 en succes: Når beskrivelsen af den faglige progression i alle elevplaner i skoleåret indeholder sproglige mål og opnåelsen af dem I praksis ses det bl.a. ved, at eleven og forældrene inddrages aktivt i en samtale med klassens lærere om, hvordan elevens sproglige progression bedst muligt understøttes i skolen og hjemme. 14

16 Delmål 10: At dansk som andetsprogskoordinatorer har overblik over, hvilke elever der kræver særlig støtte for at nå deres sproglige mål Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 10: For at dansk som andetsprogsvejlederne kan danne sig det nødvendige overblik over, hvilke elever der skønnes at have brug for supplerende dansk som andetsprogsundervisning, vil det være hensigtsmæssigt, at disse deltager i klassekonferencer eller i et samarbejde med læse-test-vejlederne informeres om, hvilke elever der har behov. I beskrivelsen af behovet for supplerende dansk som andetsprog, er det vigtigt at præcisere, hvilke områder af det sproglige felt der ønskes støtte til. På denne baggrund kan der laves en handleplan over hvilke elever, der arbejdes med hvornår, og over varigheden af det enkelte forløb. I skoleåret udarbejdede dansk som andetsprogskoordinatorerne en plan for et forløb for en elev med brug for sprogstøtte i forbindelse med udslusning fra modtagelsesklasse. Denne model kan også danne rammen om et forløb for andre elever, der vurderes til at have behov for supplerende dansk som andetsprog. Eksempel på model for forløb i supplerende dansk som andetsprog: 15

17 I dansk som andetsprogsnetværket vil der løbende blive arbejdet med cases i, hvordan der arbejdes med dansk som andetsprog supplerende på de enkelte skoler. På denne måde sikres en videndeling på tværs af skolerne samt en løbende justering af, hvorledes denne undervisning optimeres med størst muligt sprogligt udbytte for eleverne. Tegn på hvornår er delmål 10 en succes: Når der efter hver klassekonference ligger en oversigt over hvilke elever, der skønnes at have et behov for dansk som andetsprog supplerende i det følgende skoleår, så dansk som andetsprogskoordinator kan udarbejde en plan for kommende skoleår (skoleår ) Når dansk som andetsprogskoordinator har udarbejdet plan for hvilke elever, der skal have supplerende dansk som andetsprog i løbet af skoleåret ( ) I praksis ses det bl.a. ved, at dansk som andetsprogskoordinatoren har løbende dialog om undervisningsplanlægning med et team i forbindelse med arbejdet med elever, der har behov for supplerende dansk som andetsprog, og at der gives en tydelig overlevering til teamet efter et forløb. 16

18 Delmål 11: Alle elever er vidende og kan tale med om egne fagfaglige og sproglige mål Aktiviteter i forbindelse med opnåelsen af delmål 11: De tydelige mål og aktiviteter samt vejledningen af eleven i, hvad der sprogligt forventes af eleven i undervisningen, forventes på sigt at give eleven mulighed for at tale med om, hvad eleven ønsker af opnå indenfor læringsfeltet, og hvorledes eleven bedst muligt støttes til at nå derhen. Eleven vil få mulighed for at tage større ansvar i forhold til egen udvikling og læring. Tydeligheden omkring de sproglige forventninger vil ligeledes give forældrene en mulighed for et indblik i og en samtale om, hvordan hjem og skole bedst muligt støtter op om elevens læring og sproglige udvikling. Dette delmål forventes at have et kontinuerligt fokus i arbejdet med sproglighed på de enkelte skoler. Det betyder at det pædagogiske personale og ledelserne skal være opmærksomme på, at italesættelsen af behovet for, at eleven kan tale med om egen læring og italesættelsen af den fortløbende og eksplicit stilles som en forventning til evalueringssamtaler. På denne måde sikres det bl.a. at elever og forældre der er tilflyttere også bliver vidende om forventningen til skole-hjem-samarbejdet. Tegn på hvornår er delmål 11 en succes: At alle elever (og forældre) kan tale med om sproglige mål i undervisningen og elev- og evalueringssamtaler ( ) I praksis ses det bl.a. ved at forældre og lærere giver udtryk for en oplevelse af en ligeværdig dialog omkring elevens progression. 17

19 Redskaber til understøttelse af arbejdet med dansk som andetsprog Anbefalinger i forhold til test Test kan være en god måde at danne sig et øjebliksbillede af elevens sproglige kompetencer. Sprog er dog en stor og foranderlig størrelse, så derfor er det også vigtigt at være bevidst om, hvad sprogtest ikke viser. De fleste sprogtest tester et grammatisk niveau og forholder sig til sproget som en strukturel størrelse mere end en kommunikativ størrelse. De fleste sprogtest fortæller ikke så meget om, hvilke strategier eleven anvender, når de læser, lytter eller selv bruger sproget, hvor risikovillig eleven er i sin brug af sproglige strategier, eller om de kan bruge sproget til at lære fag. Derfor kan sprogtesten sjældent stå alene i vurderingen af en elev. Følgende test kan være nyttige redskaber, hvis man fx skal danne sig et overblik over skoleskifteres sproglige niveau eller har brug for et supplement i vurderingen af, om en elev har brug for supplerende dansk som andetsprogsundervisning: - Undervisningsministeriets test Vis hvad du kan, som tester et strukturelt sprog i form af grammatisk og begrebsmæssigt overblik hos eleven. Testen ser også på kommunikative kompetencer, men testpersonen skal være opmærksom på, at denne del tester testsituationens kommunikation og er ikke nødvendigvis et fuldstændigt billede af elevens kommunikative kompetencer. - Nationale test i læsning, sprogforståelse og frivillige nationale test i dansk som andetsprog har også fokus på det strukturelle sprog som fx grammatik og ordkendskab. Hvis man ønsker at få et overblik over, hvilke startegier eleven benytter i forhold til sin sprogforståelse, vil det kræve, at man går ind og ser nærmere på enkeltbesvarelserne. Man skal her være opmærksom på, at der er tale om kvalificerede gæt på strategien bag elevens besvarelse. LTU modellen kan anbefales som en måde at få et bredere perspektiv på, hvilke sproglige indflydelser der gør sig gældende i den enkelte elevs hverdag. I netværket for dansk som andetsprog vil det løbende blive taget op, hvordan sprogtest kan bruges bedst muligt, samt hvilke nye test der udvikles. Herudover har skolerne mulighed for at kontakte udviklingskonsulenten for flersprogede børn og unge i forhold til vejledning omkring brugen af test. 18

20 Inspiration til undervisning og udvikling af den sproglige dimension i undervisningen I netværket for dansk som andetsprog arbejdes der løbende på at holde dansk som andetsprogskoordinatorerne opdateret på viden om dansk som andetsprog og arbejdet med det. Dette gælder både international/national forskning på området samt videndeling omkring lokale initiativer i og udenfor kommunen. Således kan skolens koordinatorer tjene som inspiratorer og vejledere for deres kollegaer. Der arbejdes frem mod, at lærere via brugerportalen kan finde frem til forskellige former for inspiration i forhold til undervisningsplanlægning. 19

21 Bilag A: Procedurer for indskrivning og overdragelse af modtagelsesklasse-elever i Rødovre kommune VEDTAGET AF SKOLEAFDELINGENS TOSPROGSUDVALG, 29/

22 PROCEDURER FOR INDSKRIVNING OG OVERDRAGELSE AF MODTAGELSESKLASSE-ELEVER I RØDOVRE KOMMUNE 21

23 INDHOLD: 1) Formål for modtagelsesklasse (s. 1) 2) Procedure for Indskrivning i modtagelsesklasse 1 og 2 (s. 2) 3) Procedure for overdragelse til distriktsskole (s. 3) 4) Procedurer for modtagelse af en modtagelsesklasseelev på distriktsskolen (s. 4) 5) Procedurer for modtagelsesklasse 3 (s.5) 1) FORMÅL FOR MODTAGELSESKLASSE: Basisundervisningen i dansk som andetsprog er for elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for, at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Disse elever gennemgår basisforløb i dansk i et selvstændigt sammenhængende undervisningsforløb i modtagelsesklasser eller på særlige hold. Sigtet med undervisningen er at give eleverne de basale dansksproglige forudsætninger for at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Basisundervisningen i dansk afsluttes endeligt, når eleverne er i stand til at deltage i klassens undervisning i alle fag. Hvornår dette sker, afhænger af en vurdering af den enkelte elevs standpunkt i dansk som andetsprog. Det er fastsat i bekendtgørelsens 4, stk. 6, at et ophold i en modtagelsesklasse ikke kan overstige to år. Hvis eleven fortsat har behov for undervisning i dansk som andetsprog, må den gives i medfør af bekendtgørelsens 3. Ved ophør af basisundervisningen skal der etableres et samarbejde med den modtagende klasse. Det må forventes, at tosprogede elever ved udslusningen fra basisundervisningen fortsat vil have et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Det vil sige, at en udslusning fra basisundervisningen ikke i sig selv medfører en revurdering af elevens henvisning, jævnfør bekendtgørelsens 9 og 10. Vurderingen, af om eleven fortsat har et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, skal ske løbende. 22

24 2) PROCEDURER FOR INDSKRIVNING I MODTAGELSESKLASSE 1 OG 2 Visitation Barn og forældre og evt. tolk har visitationssamtale med konsulent for flersprogede børn og unge på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC), hvor formålet er at afklare de formelle oplysninger omkring barnet (vedr. CPR, kontaktoplysninger, tidligere skolegang mm) Forældre og barn orienteres om tilhørsforhold til distriksskole og SFO samt dato for indskrivningsmøde med lærer på Modtagelsesklasseskolen. Konsulenten sender efter visiteringsmødet oplysningsskema til modtagelsesklasseskolen og forældre. Indskrivning Barn og forældre samt evt. tolk har samtale med modtagelsesklasselærer hvor formålet er en forventningsaftstemning omkring skolegang samt udveklsling af oplysninger som er relevant for elevens skolegang. Der aftales en dato for skolestart. Skole-hjemsamtale Den første skole-hjem samtale foregår 3-4 måneder inde i elevens modtagelsesklasseforløb. Formålet med mødet er en staus på elevens skolegang og sproglige progression samt information om SFO og klub tilbud. Der afholdes en skole-hjem-samtale i forbindelse med, når modtagelsesklasselærere vurderer at eleven er ved at være klar til udslusning af modtagelsesklasse. Det anbefales at eleven starter i SFO eller klub efter ca. 3 måneder i modtagelsesklassen, for at styrke elevens sproglige udvikling og for at etablere kontakt til kommende klassekammerater. SFO eller klub Ved første skole-hjemsamtale afklares det om forældrene ønsker at søge SFO eller klub på distriksskolen eller på modtagelsesklasseskolen. Herefter tager ledelsen kontakt til til SFO eller klub-leder mhp at videregive indskrivningspapirer til den valgte institution. 23

25 3) PROCEDURER FOR OVERLEVERING TIL DISTRIKTSSKOLE Eleverne bruger ca. 1-11/2 år på at tilegne sig basale sprogfærdigheder i modtagelsesklasse herefter kan en udslusning til en almen klasse påbegyndes. 2 Gange årligt (juni og december) sender modtagelsesklasselærere en elevoversigt til konsulent for flersprogede børn og unge samt skoleledere med orientering om, hvilke elever der påregnes at udsluses til hvilke skoler. Oversigten er vejledende, således at distriktsskolerne har mulighed for at planlægge elevens ankomst i god tid. Lederkontakt ca. 2 måneder før den endelige overlevering af en elev til distriksskolen, tager leder af modtagelsesklassen kontakt til leder på deistriksskolen mhp at det kan besluttes hvilken klasse eleven skal gå i. Dette melder distriktskoleleder tilbage til modtagelsesklasseleder. Distriksskoleleder indkalder herefter forældre, konsulent for flersprogede børn og unge, kommende kl. lærer samt DSA koordinator til en indskrivningssamtale Indskriv ningssamtale Skoleleder eller afdelingsleder har møde med forældre, konsulent for flersprogede børn og unge, kommende klasseklærer og skolens DSA koordinator Formål: 1) Dialog om barnets forudsætninger (heruder de overordnede faglige forudsætninger - v. konsulent og forældrenes beskrivelse af deres barn). 2) Information om distriktsskolen ( fx forventningsafstemning til forældresamarbejdet, klassekultur, fritidstilbud og hvem skal kontaktes hvornår) 3) At skolens DSA koordinator får indblik i, hvilket sprogstøttende tilbud eleven har brug for. Faglig og social overleveri ng (lærer til lærer) Efter indskrivningssamtalen istandsættes en overleveringssamtale mellem modtagelsesklasselæreren og modtagende klasselærer eller team Formål med samtalen er at overlevere elevens faglige og sproglige standpunkt samt anden information, der har relevans for elevens skolegang. 24

26 4) PROCEDURER FOR MODTAGELSE AF EN MODTAGELSESKLASSEELEV PÅ DISTRIKTSSKOLEN Indskrivningssamtale med: Ledelse Konsulent for flersprogede børn og unge, Modtagende klasselærer/team og DSA koordinator DSA lærer eller koordinator indgår i klassen i afmålt forløb på fx 2 måder vurdering af dette tages efter indskrivningssamtale: Vejledning af lærere ind i det/de forløb der arbejdes med. Co-teaching kunne fx være en metode. DSA lærer/vejleder har i den forbindelse ansvar for den sproglige dimension af undervisningen, således at der arbejdes sprogligt inkluderende Gruppebaseret undervisning med udgangspunkt i det fagstof, der arbejdes med i klassen. DSA lærer kan fx inkludere andre børn i klassen der skønnes at have behov for sproglig støtte. Fokus i gruppen kunne være: - Arbejde med tydelig målsætning og eksplicitte sproglige mål. - Fokus på at styrke elevens kommunikative startegier Som afslutning på forløbet deltager DSA lærer på et teammøde, hvor DSA lærer overleverer arbejdet med i eleven: - Fx hvilke strategier eleven skal understøttes i fremadrettet - Fx oplæg til hvilke sproglige ressourcer eleven besidder - Fx elevens evne til målopfyldelse og hvordan eleven vejledes til progression i den daglige undervisning. Elevens progression tages op på næste klasse-konference, hvor der tages udgangspunkt i mål og andre data. Her vurderes det om eleven har behov for yderligere støtte. 25

27 PROCEDURER FOR MO3 Visitering Den unge og forældre og evt. tolk har visitationssamtale med konsulent for flersprogede børn og unge på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC), hvor formålet er at afklare de formelle oplysninger omkring den unge (vedr. CPR, kontaktoplysninger, tidligere skolegang mm) Forældre og den unge orienteres om dato for indskrivningsmøde med lærer på Modtagelsesklasseskolen. Konsulenten sender efter visiteringsmøde oplysningsskema til modtagelsesklasseskolen og forældre. Indskrivning og introduktion til fritidslivet Indskrivningssamtale med familien og klasselærer samt ungdomskonsulent for indvandrer. Formålet med mødet er information om forløbet i modtagelsesklassen og information om ungdomskonsulentens funktion. Ved mødet laves en aftale med ungdomskonsulenten om et møde indenfor en måned. På møde med ungdomskonsulenten har laves konkrete aftaler med den unge om en introduktion til fritidslivet. Ved mødet udfyldes en handleplan for, hvilke aftaler der er lavet med den unge, som ungdomskonsulenten sender en kopi af til udviklingskonsulent for flersprogede børn og unge. Ungdomskonsulenten melder tilbage til modtagelsesklasselærer hvis der er problematikker, der påvirker den unges trivsel, således at der kan etableres et samarbejde om en evt. handleplan for den unges trivsel. Handleplan og UU vejledning Efter 2-3 måneder i modtagelsesklasse indkaldes den unge og forældre til en skolehjem-samtale, hvor UU vejleder inviteres efter behov. Ved samtalen udarbejdes en handleplan for den unge. I handleplanen indgår faglige mål og foreløbige mål i forhold til den unges videre uddannelse. Den unge vil have en løbende dialog med modtagelsesklasselæreren om målsætningen i handleplanen og eventuelle justeringer. Det tilstræbes at den unge har en målsamtale med modtagelsesklasselæreren en gang om måneden. I løbet af den unges skoletid i modtagelsesklassen, vil den unge blive præsenteret for forskellige uddannelsemuligheder ved besøg på relevante uddannelsessteder. Udslusning Efter 6-8 måneder indkaldes forældre og den unge til en skole-hjem samtale, hvor der følges op på handleplanen og laves aftaler for en gradvis udslusning til Valhøjs udskolingsafdeling. Målet er at den unge gives mulighed for at tage dele af eller hele folkeskolens afgangseksamen eller på anden måde klargøres til en ungdomsuddannelse. Målet er, at den unge bliver fuldt udsluset til Valhøjs udskolingsafdeling indenfor 1-2 år. Graden af udslusning og vurderingen af om en fuld FSA er mulig, tages i løbende dialog med modtagelsesklasselærer med udgangspunkt i den udarbejdede handleplans målsætning. 26

28 Rødovre Kommune Børne og kulturforvaltningen Rødovre Parkvej Rødovre Tlf Mail: