Kommissorium for arbejdet i 17 stk. 4 udvalget i forbindelse med folkeskolereformen

Transkript

1 1 Kommissorium for arbejdet i 17 stk. 4 udvalget i forbindelse med folkeskolereformen Indhold Baggrund...1 Formål...1 Folkeskolereformudvalgets arbejde...1 Skolens organisering...1 Læringsmål og læringsformer...2 Samspil mellem skole, SFO og fritidstilbud...2 Bevægelse...3 Den åbne skole...3 Lærer/pædagog-elevkontakt og selvevaluering...3 Skole-hjem samarbejde...4 Udeskole...5 Understøttende undervisning...5 Mødefrekvens og vederlag...6 Sammensætningen af udvalget...6 Baggrund Folkeskolereformen fordrer nytænkning af såvel indholdet af Dragør Kommunes skolepolitik og organiseringen af skolen og børnenes læringsmiljø. Med henblik på at opnå et maksimalt udbytte af folkeskolereformens mulighedsrum fordrer en sådan politikudvikling dialog imellem politikere, interessenterne samt forvaltning, idet disse på forskellig vis kan kvalificere og bidrage positivt til at sikre progression af det faglige niveau hos eleverne i folkeskolerne i Dragør Kommune. Med andre ord er der behov for en bæredygtig og helhedsorienteret proces i forhold til politikudviklingen, da implementeringen af folkeskolereformen har virkninger, der rækker langt ind i fremtiden og hvis berøringsflader er mange. Disse spørgsmål, herunder budgettering, er vanskelige at tage stilling til uden et tilbundsgående analysearbejde. For at systematisere dialogen som grundlag for kommunalbestyrelsens beslutninger foreslås nedsat et dialogforum, baseret på styrelseslovens 17 stk. 4.

2 2 Formål Formålet med skolereformudvalget er især at skabe værdifuld indsigt og viden som grundlag for forvaltningens oplæg, med baggrund i fremtidsværkstedet den 18. januar 2014, til en kommunalbestyrelsesbeslutning marts Skolereformudvalget vil med andre ord ikke skulle drøfte styringsmæssige og økonomiske rammer, hvilket udelukkende er en politisk beslutning. Reformudvalget skal give indspil til, hvordan undervisning og organisering kan tilrettelægges fremadrettet, herunder også fritidstilbuddene. Skolereformudvalget er således et dialogforum, der ingen beslutningskraft har, men udelukkende skal fungere som et udvalg, der kan rådgive og kvalificere det grundlag som politikerne i Børn, Social og Sundhedsudvalget, Økonomi og planudvalget og kommunalbestyrelsen træffer beslutninger på baggrund af 1. Folkeskolereformudvalgets arbejde Folkeskolereformens snitflader er mange, men er centreret omkring at skabe muligheder for at styrke elevernes faglige progression, således at alle bliver så dygtige, som de har evnerne til uanset social baggrund, samt have øje for børnenes trivsel, som forudsætning for det gode læringsmiljø. Skolereformudvalget vil med afsæt i fremtidsværkstedet i januar 2014 samt medlemmernes faglige indsigt og erfaringerne skulle drøfte følgende temaer: Skolens organisering Med udgangspunkt i den lokale virkelighed i Dragør Kommune, er det udvalgets opgave at formulere visionerne for skolens organisering ud fra det mulighedsrum som reformen præsenterer. Herunder, hvordan sammenspillet mellem skole og SFO skal organiseres blandt andet gennem brugen af den understøttende undervisning. Det skal drøftes, hvordan det er muligt at udforme: indskoling mellemtrin udskoling (evt. en ny organisering af spor i forhold til udvidede muligheder for valgfag, der kan afspejle den lokale virkelighed) Hvad betyder de ændrede holdtidsregler og hvordan kan de anvendes? 1 Af styrelsesloven 17 fremgår det at Kommunalbestyrelsen kan under forudsætning af, at der ikke gøres indskrænkninger i økonomiudvalgets eller de stående udvalgs kompetencer, tillægge et særligt udvalg forberedende eller rådgivende funktioner eller en beslutningsret inden for et bestemt, nærmere afgrænset område ( varetagelse af bestemt hverv )

3 3 Hvordan udnyttes/ udmøntes mulighederne for afbureaukratisering i form af mere fleksibel klasselærerfunktion, færre regler i forhold til skolebibliotekarens funktion, samt mulighederne for at etablere en fælles ledelse med ungdomsskolen. Inklusion er også et tema, der skal medtænkes i disse drøftelser. Læringsmål og læringsformer Mål: Eleverne skal blive dygtigere Ifølge reformen skal hver elev blive så dygtig som muligt, og alle elever skal udfordres. Der vil ske et paradigmeskift fra undervisning til læring, og hver elev skal have individuelle læringsmål og kontinuerlig feedback. Resultaterne skal løbende forbedres. Der stilles øgede krav om dokumentation og skolernes resultater registreres (både på lokalt og nationalt niveau). Dermed stilles der også nye krav til lederne. Medarbejdere og ledere tilbydes kompetenceudvikling for at imødekomme nye læringsmål. Hvordan håndteres fokus på resultater? Hvordan sikres fortsat fokus på dannelse, demokrati, socialisering, ansvarlighed, i tillæg til resultater? Hvordan sikres den enkelte elev den bedst mulige læring ud fra egne forudsætninger? Hvordan skifter læreren/pædagogen sigte fra midten til top og bund? Eleverne lærer forskelligt I fremtidens skole skal mange former for læringsstile indtænkes. Eksempler på forskellige måder, elever kan lære bedst på, er ved at se, lytte, ligge, stå, sidde, have ro, baggrundsmusik, være i bevægelse, børn der lærer børn. Hvordan kan klasseværelset indrettes for at imødekomme flere læringsformer? Hvilken rolle spiller klassekvotienter ifht. forskellige læringsformer? Hvordan kan man arbejde med holddeling på tværs af køn, alder, evner, interesser? Kan forskellige læringsformer tænkes ind i alle fag, og hvordan? Samspil mellem skole, SFO og fritidstilbud Det skal drøftes, hvorledes der skal skabes bærdygtige og helhedsorienterede rammer for samspillet mellem skolen, SFO og fritidstilbud. Der er i kommunen allerede et godt samarbejde mellem skole

4 4 SFO. Alligevel er der brug for en drøftelse af, hvorledes det er muligt at skabe en god og progressiv organisering af samarbejdet med henblik på at sikre elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling. Bevægelse Mål: Der skal være gennemsnitligt 45 minutters bevægelse om dagen Ifølge reformen skal hver elev i ugens løb gennemsnitligt bevæge sig 45 min. om dagen, inkl. idræt. Bevægelse kan både være en del af den faglige og den understøttende undervisning. Bevægelse skal understøtte den faglige læring og elevernes sociale kompetencer. Skal bevægelsen foregå i de fagopdelte timer udover idræt (aktiv læring)? Eller i den understøttende undervisning? Hvor skal bevægelsen foregå? Fysiske rammer? Organisering? Alle elever på én gang? Flere gange om dagen? Skal al bevægelse være voksenstruktureret? Kan det være elevernes frie rum? Den åbne skole En konkret tilgang til læring koblet sammen med det virkelige liv I den åbne skole er omgivelserne også læringsrum. Det virkelige liv skal være en del af skolens hverdag. Eleverne skal i deres læring være mere i kontakt med det omgivende samfund, og eksempelvis stifte bekendtskab med erhverv, entreprenørskab og globale udfordringer. - Hvad er det virkelige liv? - Hvordan kan omgivelserne fungere som læringsrum? - Hvordan kan vi sætte fokus på innovation, entreprenørskab og globale udfordringer? - Hvordan udføres den åbne skole i praksis? - Hvordan kan man målrette initiativer i den åbne skole til forskellige aldersgrupper og deres kognitive evner?

5 5 Lærer/pædagog-elevkontakt og selvevaluering Mere kontakt mellem lærer/pædagog og elever er med til at styrke elevernes udbytte siger den nyeste forskning Relationen mellem elev og lærer/pædagog bliver central. Det omfatter en pædagogisk læringsproces, hvor eleven involveres via evaluering, feedback, opfølgning, opstilling af (nye) mål og ansvar. Dette skal ske i tæt samarbejde med forældrene. Hvilke værktøjer kan anvendes (herunder nationale test)? Hvilke faggrupper inddrages? Blandt andet nuværende interne aktører (læsevejleder etc.)? Hvordan udnyttes specifikke kompetencer? Hvordan sættes vidensdeling i system? Skole-hjem samarbejde Fokus på samarbejde mellem hjem og skole Temaet handler om samarbejdet mellem medarbejdere og forældre om barnets læring. Samarbejdet skal facilitere barnets faglige og sociale udvikling og inddrage forældrenes ressourcer. Det kan være via samtaler, fælles møder, elevplaner, sociale arrangementer og faglige arrangementer, evt. arrangeret af skolebestyrelsen/forældreråd. Temaet omfatter også samarbejde omkring elever med særlige udfordringer, samarbejde med UU om valg af ungdomsskole/brobygning, og inddragelsen af inspiratorer og forskere i en fælles udvikling; herunder forældre, ansatte, elever, m.fl. Elever kan inddrages i forhold til formidling af egen læring til forældre. Samarbejdet mellem skole og hjem skal understøtte en åben skole, hvor man kan se, hvad der foregår. Hvilke ressourcer ligger i forældregruppen, som kan inddrages og understøtte læringen? Eksempelvis via en mentorordning fra forældre til forældre, eller forældrebank? Hvordan får man forældrene ind i skolen? Hvordan skabes et respektfuldt samarbejde i forældregrupper, hvor man er forældrekolleger med fælles samarbejdsfokus? Kalder øget skole-hjem samarbejde på nye kommunikationsformer, og i så fald hvilke? Kalder øget skole-hjem samarbejde på nye evalueringsformer, og i så fald hvilke? Hvordan videreudvikles et fælles skole-hjem samarbejde mellem skole, SFO, klub? Hvordan kan elever inddrages i forhold til formidling af egen læring til forældrene?

6 6 Hvornår skal samarbejde mellem lærer/pædagog/forældre foregå rent tidsmæssigt? Skal elevplanerne ændres/udvikles i forhold til den nye skole? Udeskole Undervisning flyttes ud af klasselokalerne og ud i naturen og lokalmiljøet Udeskole handler om at bruge andre rum til undervisning end klasseværelset, og at motivere eleverne til også at bruge det udendørs rum uden for skoletiden (med forældre/venner). Udeskolen skal understøtte andre læringsformer og bredere indlæringsmuligheder. Temaet omfatter alle fag (sprog, matematik, dansk, hjemmekundskab, historie, biologi, geografi, etc.) Alt det, som børnene lader som om i klasseværelset, bliver til virkelighed (f.eks. når man i matematik laver udregninger på, hvis man skulle bruge et skur nu tager de ud og bygger det i virkeligheden). Undervisning i udeskolen giver mulighed for at bruge bevægelse, nærområder og andre faggrupper, bedsteforældre, m.m. i læringen. Udsekolen giver også gode muligheder for at inddrage børn med særlige behov. - Hvordan udnyttes de gode muligheder netop i Dragør, hvor alt ligger lige uden for døren? - Kræver udeskolen bemanding med flere voksne? Evt. forskellige faggrupper? - Hvordan håndteres det praktiske såsom vejr, tøj og transport af børn i forhold til tid, planlægning og ressourcer? - Hvordan kan SFO er inddrages? Evt. i formiddagstimerne? Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal understøtte elevers læring, men skal være noget andet end den fagfaglige undervisning Understøttende undervisning er et centralt element i reformen. Temaet omhandler, hvordan understøttende undervisning skal varetages, og hvordan andre professionelle faggrupper inddrages i skolen (pædagoger, musikpædagoger, håndværkere m.fl.). Det gælder i den fagopdelte, direkte undervisning og i undervisning /læringsrum, der understøtter den fagfaglige undervisning. Den fagfaglige diskurs suppleres med andre læringsdiskurser, og der skal sættes fokus på den sociale og utilsigtede læring. Eksempler på læringsrum er frikvarter, pauser, i klasserummet (evt. m. to voksne), fritidslivet efter skole. Hvor går grænsen mellem fagfag, bevægelse og understøttende undervisning?

7 7 Hvordan udnyttes mulighederne i samarbejdet mellem lærere og andre faggrupper, herunder pædagoger? Hvordan undgår man faglig konkurrence frem for faglig kollegaskab mellem faggrupperne? Hvordan opnår man samme forståelse af begreber? Hvordan udnyttes mulighederne for trivsel, læring og en spændende arbejdsplads med stillinger, der tiltrækker højt kompetente mennesker? Hvordan organiseres og struktureres samarbejdet mellem skole og interessenter, der varetager den understøttende undervisning som partnerskaber? Skal man arbejdet med forskellige former for understøttende undervisning i forskellige klassetrin (indskoling, mellemtrin, udskoling)? Hvordan inddeles skoledagen? Eksempelvis i forskellige dele (faglig fordybelse, struktureret bevægelsestilbud, løs aktivitet) eller som hele dages inklusion? Ungdomsskolen kan tilbyde at stå for forberedelsesforløb, som klasselærerne lavede før, så de tilrettelægges som fælles forløb, eksempelvis for alle 5. klasser. Det kunne være i forbindelse med førstehjælp, brand, klatring, kajak, kano, etik, demokrati, teambuilding, cooperative learning, historieløb, idrætsdagen, udeskole, seksualundervisning, lektiecafe. Hvordan kunne sådanne tilbud inddrages i skolen? Det frie rum Aktiviteter uden voksen styring/overvågning Det frie rum uden voksenstyring kan understøtte elevernes udvikling og afprøvning af sociale kompetencer, værdier og normer. Det kan give plads til fri brug af fantasi og øvelse i selv at styre og vælge til og fra. På den måde gives der plads til elevens egen erfaringsdannelse. Hvornår skal der være tid til det frie rum? Hvilke fysiske rum kan danne rammer, der skal rumme læring og opfordre til leg? Organisering? Alle elever på én gang? Flere gange om dagen? I hvilken grad skal voksne være til stede og hvilke rolle kan de spille? Mødefrekvens og vederlag Det foreslås, at udvalget nedsættes snarest efter kommunalbestyrelsesbehandling, med en mødefrekvens på ca. 1 møde om måneden frem til sommeren 2014 og at udvalget juni 2014 beslutter mødefrekvensen frem til sommeren Der foreslås ingen vederlag tilknyttet skolereformudvalget.

8 8 Sammensætningen af udvalget Skolereformudvalget foreslås, med udgangspunkt i KL s model 2 for 17 stk. 4 udvalget, placeret under Børn, Social og Sundhedsudvalget. Børn, Social og Sundhedsudvalget, Økonomi og Planudvalget samt Kommunalbestyrelsen holdes løbende orienteret om arbejdet. En repræsentant fra hvert parti og lokalliste foreslås repræsenteret i Skolereformudvalget, samt direktør for Børn, Social og Sundhed, Skolechef og Chef for Børn og Pædagogik. Formandsposten i Skolereformudvalget foreslås at være sammenfaldende med formanden for Børn, Social og Sundhedsudvalget. Forslag til mulige deltagere: De 2 skoleledere Lederen ag Klub Dragør Lederen af Hovedgadens Fritidshjem De to skolebestyrelsesformand Derudover kan der indbydes ad hoc personer ved drøftelse af specifikke emner.