Referat af andet netværksmøde for etniske konsulenter i jobcentrene 15. april 2010

Transkript

1 Referat af andet netværksmøde for etniske konsulenter i jobcentrene 15. april 2010 Metode og evaluering Deltagere - Benthe Groth Jobcenter Sønderborg - Hamide Demir Kaynak Jobcenter Brøndby - Sri Sundarampillai Jobcenter Vejle - Ole Olsson Jobcenter Aalborg - Cetin Kökten Jobcenter Odense - Michael Dyreborg Jobcenter Odense - Lars Wædegaard Jobcenter Odense - Tonny Dahl Jensen Jobcenter Århus - Finn Winter Jobcenter Århus - Mette Rytz Nielsen Jobcenter Hvidovre - Christian Buskjær Christensen Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland - Birger Warmberg Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland - Michael Karlsen Integrationsministeriet - Hamiyet Kaya - Integrationsservice - Cecillie Rudbeck Integrationsministeriet - Jacob Als Thomsen Als Research - Bjørn Haugaard Bach - Als Research - Nina Halberstadt Als Research 10:00 10:30 - Velkomst og præsentation v. Integrationsministeriet Michael Karlsen Opsamling fra sidste netværksmøde - Hvordan synliggør man eksplicit de etniske konsulenters arbejde? - Nyidanmark.dk som samarbejdsforum Her findes en kontaktliste, der skal opdateres også med faglige kompetencer Ideen er, at siden skal fremme netværk og ideudveksling konsulenterne imellem. - Hvordan kan man udveksle gode erfaringer jobcentrene imellem løsningen bliver et metodekatalog Hamiyet Kaya: Integrationsservice - Integrationsministeriets konsulentservice, der arbejder for at gøre gode eksempler til hverdag - ITS er et serviceorgan ikke en kontrolinstans, der fungerer som bindeled mellem kommunerne og ministeriet. ITSs opgaver - Svare på spørgsmål servicedesk - Individuel rådgivning til kommunerne 1

2 - Tværgående kommuneservice - Samarbejds- og udviklingsprojekter - Netværksaktiviteter der findes 20 nuværende netværk på landsplan - Formidling Michael Karlsen Dagen handler i høj grad om den kommende evaluering og metodekatalog. Evalueringen er en procesevaluering, der retrospektivt skal undersøge om puljens formål er nået. Metodekataloget har et mere fremadrettet formål om metodeudvikling og videndeling. 10:30-11:20 - Virksomhedscentrene: Birger Wamberg - Virksomhedscentrene er ikke et resultat af en ny lovgivning - Jobcenteret tegner en aftale med en virksomhed, der forpligter sig til at stille fire praktikpladser til rådighed. Virksomheden stiller som oftest en mentor til rådighed, der betales af mentorordningen. Der betales en månedlig ydelse per praktikplads. Spg.: Denne ordning er kun relevant for store virksomheder, der har kapacitet til at stille med fire konstante pladser. Kan man ikke lave mindre aftaler med mindre virksomheder? Svar: Ikke indenfor denne ordning, men man kan sagtens som jobcenter lade sig inspirere af ordningen og selv indgå mindre aftaler med virksomheder. Kampagnen kører fra Målgruppen er matchgruppe 4 og 5 på kontant- eller starthjælp. Mål: 20 % kommer efterfølgende i arbejde eller uddannelse Der er lavet et pilotforsøg i 2007 (6 jobcentre) og et hovedforsøg i 2008 (13 jobcenter) Gode elementer - Aktive tilbud på virksomheder til ikke arbejdsmarkedsparate - Afklaring af arbejdsmarkedstilknytning - Øger jobcentrenes kontakt til virksomhederne - Øger virksomhedernes sociale engagement - Klarere aftaler mellem jobcentrene og virksomhederne giver et mere struktureret og effektivt samarbejde Udfordringer - Det er vigtigt at der er ledelsesopbakning til projektet i jobcentret 2

3 - Det er vigtigt at der skabes et flow af visitationer til virksomheden. Dette medfører, at der hos de enkelte sagsbehandlere i jobcentret skal rykkes nogle grænser for, hvornår deres klienter er parate til at komme ud på en virksomhed. - Det er vigtigt at skaffe en bred vifte af praktikker hos virksomhederne, så der er noget for flere forskellige typer borgere. Spg: Hvor mange virksomheder har hvert jobcenter typisk aftale med? Svar: Det er meget forskelligt og afhænger af jobcentrenes størrelse. 4-5 virksomheder er meget normalt, men projektet er stadig i opstartsfasen. Spg: Hvilke borgere omfatter målgruppen? Svar: Målgruppen er borgere i matchgruppe 4 og 5, der er på kontant- eller starthjælp. Projektet er altså ikke rettet specifikt mod etniske minoriteter. Spg: Iværksættes der kun 13 ugers praktik? Svar: Som udgangspunkt ja, men hvis det efter 13 uger vurderes, at der er et potentiale i at fortsætte længere, så kan praktikken forlænges. Kom.: Brøndby Jobcenter har lavet en aftale med Dansk Supermarked om, at de aftager arbejdsmarkedsparate praktikanter og hvis praktikken går godt ansætter de praktikanterne efter 4 uger. Christian Buskjær Madsen Dansk på virksomheden - Hvad gør man, når sprogundervisningen er slut og vedkommendes danske stadig ikke er godt nok til at indgå på arbejdspladsen? o Sproget er måske ikke målrettet til den arbejdsfunktion vedkommende skal varetage. o Det kan give sig udtryk i en manglende forståelse af f. eks. datomærkninger eller celsiussystemet. - Her kan man søge puljen til grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Denne pulje kan søges løbende efter at de tre års danskundervisning er opbrugt. o Tilbudet kan også bruges som led i almindelig aktivering under LAB ( 32) o Og for borgere under Integrationsloven ( 23) Fire forskellige former for kombination af undervisning og praksis: 1. Undervisningen foregår på virksomheden Mentoren kan fungere som underviser og støtte borgeren i sin brug af det danske sprog i arbejdssammenhænge. Her afprøves danskkundskaberne i praksis. Mentoren undervises i sin nye rolle og ansættes som ekstern underviser. 2. Jobcentret kan tilknytte en sprogkonsulent til praktikstedet, der kan observere, hvilke kommunikative problemer borgeren har i sit arbejde og derefter hjælpe med at lave eksempelvis billedforklaringer eller andre støttende foranstaltninger. 3. Gennem sprogskolen kan borgeren få tilknyttet en sprogvejleder, der iværksætter et screeningsforløb på arbejdspladsen. 3

4 4. Gennem sprogskolen kan borgeren få tilknyttet en dansklære, der efter et screeningsforløb på arbejdspladsen iværksætter sprogundervisning målrettet borgerens behov og arbejdsfunktion. Finansiering: Disse ordninger kan enten, hvis der benyttes en mentor eller ekstern mentor finansieres gennem mentorordningen eller hvis der benyttes en dansklærer finansieres gennem puljen til grundkurser i arbejdsmarkedsdansk. Gode eksempler: - Herlev jobcenter har i samarbejde med Ballerup sprogcenter startet et projekt om danskundervisning i praksis. - Skive sprogcenter har udarbejdet en vejledning til mentorer i undervisning i arbejdsmarkedsdansk. 11:30-12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Bjørn Haugaard Bach Spg: Er statusrapporterne fra alle jobcentrene indsamlet til brug i evalueringen? Er det muligt at rundsende disse statusrapporter, så man kan se hinandens? Svar: Rapporterne er indsamlet og sendt til evaluator, de bliver tænkt ind i metodekataloget. De kan ikke rundsendes da de ikke skal offentliggøres i deres hele. 13:00-13:40 Præsentation af konkrete evalueringsaktiviteter og forventede resultater Bjørn Haugaard Bach Log-bøgerne: Diskussionsspørgsmål: Er det relevant i log-bogen af lave status over, hvor meget tid der bruges på ordinært arbejde og hvor meget der bruges på opgaver inden for projektet? Svar fra jobkonsulenterne: - Det er relevant - Det er dog vanskeligt, fordi mange projekter falder i begge kategorier - Sagsbehandlingen bruges også som erfaringsindsamling til det konkrete arbejde som etnisk konsulent, så det er svært at skille opgaverne ad. Løsning: Vi afprøver en forsøgs log-bog blandt nogle enkelte konsulenter i et par dage og kan her afprøve, hvordan kategorierne skal tilpasses, så de er dækkende for konsulenternes hverdag. Diskussionsspørgsmål: Hvilken form skal log-bøgerne have? Elektroniske eller papirform? Skal de udfyldes hver dag, en gang om ugen eller en gang om måneden? Hvor længe skal de strække sig over? Spg: Kender centerledelsen til denne evaluering og dens aktiviteter og omfang? Svar: Det melder ministeriet ud til dem før undersøgelsen går i gang helst i slutningen af april. Kom: er den ideelle måde at lave log-bøgerne på. 4

5 Kom: To måneder er for længe. En måned ville være repræsentativ for arbejdet. Mod kom: En måned ville ikke være repræsentativ for alle! Kom: Sommerferien er ikke et godt tidspunkt at lave log-bøger og den går fra juni-august. Løsning: Log-bøgerne laves i to faser, majmåned og så igen i oktober. De laves elektronisk med mulighed for og opfordring til at udfylde dem hver dag, men også med mulighed for at udfylde dem en gang om ugen. Interviews: - Juni er en fin måned at foretage interviews i - Der er fin plads på jobcentrene til at kunne foretage interviews der - Interviewene er naturligvis anonyme Deltagerobservation: Kom: Er log-bøgerne og interviewene ikke dækkende? Deltagerobservation virker som et overkill. Forstår ikke hvad formålet er og er derfor skeptisk. Kom: Det ville ikke genere, men det ville være vanskeligt at give et godt tidspunkt, fordi arbejdsdagen ikke er nok opdelt mellem arbejdet som etnisk konsulent og almindelig sagsbehandling. Kom: Hvis deltagerobservationen aftales i forbindelse med interviewet kan konsulenterne arrangere det således, at der ligger et relevant møde umiddelbart efter, som kan observeres. Observationen kunne også ske i forbindelse med udvalgte arrangementer. Løsning: Ingen specifik løsning. Kommentarerne tages med i de metodiske overvejelser. Afslutning: Spg: Hvis mine svar afviger fra de svar min leder giver, hvad sker der så? Svar: Evalueringen fokuserer ikke på de enkelte jobcentre, så uenigheder omtales kun generelt, hvis de er interessante for evalueringen for projektet som helhed. Spg: Bruges netværksmøderne i evalueringen? Svar: Ja. Det er en procesevaluering, hvor disse diskussioner indgår i udformningen og indholdet af evalueringen og metodekataloget og hvor resultatet af evalueringen formes i samarbejde med konsulenterne. Gruppediskussionerne: Metodekataloget: Gruppe 1: - Metodekataloget skal være elektronisk og nemt at opdatere, for et forældet metodekatalog er ikke noget værd. 5

6 - Metodekataloget skal vise relevante ændringer i lovgivningen og målsætningerne for de etniske konsulenter. Det er vigtigt at understrege og uddybe de etniske konsulenters opgaver. - Metodekataloget skal derudover beskrive projekter, der har været succesfulde. En beskrivelse af udviklingen af dem, så man også kunne læse om overvejelserne bag og om de ting, der måske ikke havde virket. Projekterne kunne måske med fordel inddeles under forskellige dele af lovgivningen og beskrive jobcentre, der har udviklet et succesfuldt projekt indenfor denne del af lovgivningen. - Et metodekatalog kan også bruges til at overbevise centerledelsen om, at der skal satses mere indenfor området. - Det er vigtigt at det i beskrivelsen af projekterne fremgår, hvem målgruppen er, matchgruppe, forsikrede ledige eller kontanthjælpsmodtagere. - Metodekataloget kunne med fordel indeholde en oversigt over relevante puljer og hvordan og hvornår de søges. Dette skal dog koordineres med, at det i nogle af de større kommuner er organiseret hvem, der søger puljerne for kommunen. - Metodekataloget kunne også indeholde værktøjer til projektledelse og metodeudvikling og guidelines til hvordan man skriftligt præsenterer sine projektideer, så de er lettere at sætte andre ind i. Gruppe 2: - De store kommuner har ofte flere erfaringer og metodekataloget kunne derfor med fordel differentieres efter store og små kommuners behov. Dvs. i forhold til jobcentre som har lignede karakteristika og behov. Kan være borgersammensætning osv. De forskellige jobcentre er på forskellige stadier i udviklingen af arbejdet. - De store kommuner har mange positive historier og enkelt projekter, men mangler værktøjer til at udbrede og effektivisere projekterne. Løsningerne findes, men mangler værktøjer til effektivisering. - I beskrivelserne af projekter skal hele projektprocessen beskrives, så man kan bruge beskrivelsen som en fremgangsmåde og tilpasse den egne forhold - Formen skal være elektronisk men med mulighed for udprintning, så man kan have kataloget lige ved hånden. - større kommuner kan ikke anvende drejebog - viden skal ikke være personrelateret værktøj til at undgå dette - metoder til videndeling hvordan gøres dette hurtigere og nemmere - Hvis man tager en succeshistorie er det vigtigt at lave det som procesbeskrivelse hvor alle mellemregningerne kommer med. - Metoder til effektiv kommunikation af ordningen Gruppe 3: - Temaerne i kataloget skal være: o Interkulturel kommunikation o Eksempler på metoder til virksomhedskontakt o Eksempler på opfølgningsaktiviteter o Uddannelsesmuligheder o Fremtidsperspektiver med fokus på arbejdsmarkedets udvikling o Liste over tilbud, puljer etc. o Forløbsbeskrivelser af succesfulde projektforløb Barrierer i forhold til arbejdspladsen: Gruppe 1: 6

7 - Det ville være dejligt, hvis ministeriet i højere grad kunne melde ud til jobcenterledelsen, hvad de etniske konsulenters opgaver indeholder. - Det er svært at komme igennem med nye projekter specielt i de små kommuner, hvor de etniske konsulenter sidder alene. Måske kunne det være en ide at invitere centerlederne med på et netværksmøde, så de kommer mere ind i konsulenternes arbejde. - Konsulenterne i de små kommuner savner sparring i deres arbejde. - Det kan være svært at finde tid i en hektisk hverdag til at opfylde konsulentopgaverne. Her ville det være en hjælp, at ministeriet gav flere deadlines eller stillede krav, som man kunne hænge sin ledelse op på. - Det er vanskeligt efter at det er blevet en kommunal opgave. Kommunerne samarbejder ikke, men modarbejder derimod hinanden. Man kunne med fordel i de små kommuner samarbejde på tværs af kommunegrænser. Gruppe 2: - Det går rigtig godt, specielt i Odense, hvor de i vid udstrækning har metodefrihed og ledelseskompetence Gruppe 3: - Vidensformidlingen fra de etniske konsulenter til deres kolleger og andre interessenter kan være vanskelig, specielt i store kommuner, hvor alle ikke er vidende om konsulenternes kompetencer og funktion. Barrierer i forhold til målgruppen: Gruppe 1: - Det er vanskeligt at inddele alle etniske minoriteter i én gruppe, de har meget forskellige behov. Det gør arbejdet vanskeligere at skulle arbejde med differentierede gruppe specielt, når der ikke er lagt op til det i konsulenternes arbejdsbeskrivelse. - Mange har meget sammensatte sygdomsbilleder, der gør det meget vanskeligt at finde et matcg med arbejdsmarkedet. - Mange af de etniske minoriteter har et for dårligt sprog, der skal satses meget mere på praksislæring indenfor sprogundervisningen. - De forsikrede ledige bliver ofte af A-kassen defineret som værende til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom de egentlig er for dårlige på den ene eller anden front. Gruppe 2: - En problematisk del af målgruppen er etniske kvinder mellem 30 og 45, der er på kontanthjælp, men ikke kan placeres tæt på arbejdsmarkedet - En god erfaring i forhold til hele målgruppen er at være proaktiv i forbindelse med større fyringsrunder i området. Det kan give gode resultater at kontakte medarbejderne og vejlede dem allerede i forbindelse med fyringen. - Arbejdsfastholdelse - gamle nydanskere er en stor udfordring Gruppe 3: - Sproget er en stor hindring for at få målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Mange har tidligere kunnet klare sig på arbejdsmarkedet uden at kunne ret meget sprog, men efter at arbejdsløsheden 7

8 er steget er det ikke muligt at finde arbejde uden tilstrækkelige danskkundskaber. Disse borgere er det svært at finde tilbud til. - Målgruppen kan ofte have urealistiske forventninger til hvilke job de kan besidde. - Selvoplevet resignation - Mobilitet. Målgruppen ønsker ikke at tage arbejde fremmede steder langt fra de kendte rammer - En stor del af målgruppen er nedslidte. De har ikke en egentlig diagnose, men er for nedslidte til reelt at besidde et arbejde - Blandt de unge i målgruppen er plettede straffeattester også en svær barrierer - Diskrimination opleves ikke som en barriere i arbejdet med virksomhederne 8