Beskæftigelsesregion Midtjylland ANALYSER APPORT

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Midtjylland 2012 ANALYSER APPORT

2

3 A NA LYSE R A PPORT 2012

4 Indholdsfortegnelse FORORD...5 ANBEFALINGER TIL BESKÆFTIGELSESMINISTEREN... 6 Anbefalinger om de beskæftigelsespolitiske mål i Anbefalinger i forhold til behovet for statslige rammeudbud i Anbefalinger i forhold til behovet for specialindsatser i MINISTERENS MÅL 1: ARBEJDSKRAFTRESERVEN...10 Målsætningen for ministerens mål Arbejdskraftreserven...10 Langtidsledigheden Særligt fokus på de udfaldstruede langtidsledige, akutjob og akutpakke...16 MINISTERENS MÅL 2: PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE...18 Målsætningen for ministerens mål Tilgang til permanent offentlig forsørgelse...18 Tværfaglig indsats for midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere - Brug for alle MINISTERENS MÅL 3: DE UNGE Målsætningen for ministerens mål Unge på offentlig forsørgelse...21 MINISTERENS MÅL 4: IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Målsætningen for ministerens mål Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentligt forsørgelse STATUS PÅ INDSATSEN FOR MÅLGRUPPERNE Om dagpengemodtagerne Om kontanthjælpsmodtagerne Om sygedagpengemodtagerne SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE...32 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Fremme af jobrotation Etablering af trainee-forløb for ledige dimittender Voksenlærlingekampagnen INDSATSEN FOR UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Om de nyuddannede unge Om de unge under uddannelse INDSATSEN FOR AT FOREBYGGE FØRTIDSPENSION...47 Kendetegn ved de nye førtidspensionister...47 DEN STRUKTURELLE UDVIKLING PÅ DET MIDTJYSKE ARBEJDSMARKED...52 Ledigheden er stort set på samme niveau nu som året før men forventes at falde i sidste halvår af

5 Forord FORORD Analyserapport 2012 sætter fokus på resultater og effekter af de midtjyske jobcentres beskæftigelsesindsats i I 2012 var arbejdsmarkedet i Midtjylland generelt kendetegnet ved et stabilt ledighedsniveau (og et niveau, der er lavere end på landsplan) og en stabil beskæftigelse, men også af store udfordringer med alt for mange langtidsledige, stigende ledighed for ungegruppen, en fortsat høj og stigende ledighed for ufaglærte. På den baggrund har Det Regionale Beskæftigelsesråd, som det fremgår af rapporten, givet Beskæftigelsesministeren sine anbefalinger til beskæftigelsespolitiske mål for På et års sigt forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet i den seneste Økonomiske Redegørelse, en mindre stigning i beskæftigelsen og et mindre fald i ledigheden dog uden af der er udsigt til et egentligt opsving i Danmark i de kommende år. Også på arbejdsmarkedet i Midtjylland er der mange positive tendenser. Set i et historisk perspektiv er ledigheden og langtidsledigheden relativt lav, og uanset konjunktursituationen er der mange jobåbninger på det midtjyske arbejds-marked. Herudover forventes en mere positiv udvikling inden for alle hovederhverv både inden for den private og offentlige sektor i 2014, - især inden for bygge og anlæg, hvor arbejdskraftefterspørgslen vil stige de kommende år på grund af de mange store bygge og anlægsprojekter, som er planlagt i regionen og på landsplan. STRATEGISKE MÅL Selv om konjunkturudsigterne for det midtjyske arbejdsmarked ser lysere ud, står beskæftigelsespolitikken i Midtjylland fortsat over for store udfordringer de kommende år. Udgangspunktet for indsatsen er et arbejdsmarked, der er kendetegnet af overskud af arbejdskraft, paradoksproblemer, stigende kvalifikationskrav, en 2-årig dagpengeperiode og endelig alt for mange, der står uden for arbejdsmarkedet heraf alt for mange unge. Udfordringer er tværgående og kræver tværgående løsninger. Og det er udfordringer, hvis løsning i høj grad fordrer virksomhedernes medvirken, styrket virksomhedskontakt, kompetenceløft og rekruttering af arbejdskraft. Når arbejdsmarkedet i Midtjylland skal fungere bedst muligt, er det derfor helt afgørende, at alle uddannelses- erhvervs- og beskæftigelsespolitiske aktører i Midtjylland samarbejder om at styrke beskæftigelsen og nedbringe ledigheden til gavn for den enkelte og for den fremtidige vækst i Midtjylland. April 2013 John Hermansen Formand, Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland 5

6 Anbefalinger til beskæftigelsesministeren ANBEFALINGER TIL BESK ÆFTIGELSESMINISTEREN ANBEFALINGER OM DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL I 2014 Den vigtigste opgave for beskæftigelsespolitikken i de kommende år er at styrke beskæftigelsen og understøtte væksten i de danske virksomheder. Virksomhederne kan kun skabe nye arbejdspladser, hvis arbejdsstyrken har de kvalifikationer, virksomhederne har brug for. Det stiller krav om en målrettet og proaktiv beskæftigelsespolitik og en beskæftigelsesindsats, der fungerer i samspil med erhvervs- og uddannelsespolitikken. Rådet vil derfor arbejde med to overliggere for de fire beskæftigelsespolitiske mål: arbejdsstyrken skal opkvalificeres, og samarbejdet på tværs af politikområder skal styrkes. Arbejdsstyrken skal opkvalificeres Opkvalificeringen af arbejdsstyrken vil sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. De seneste års konjunkturudvikling har accelereret en strukturel tilpasning af arbejdspladserne i Danmark, hvor en række faglærte og ufaglærte arbejdspladser er nedlagt og ikke forventes genetableret, når økonomien forbedres. Samtidig skabes der konstant nye behov for arbejdskraft, og der stilles stadig større krav til arbejdskraftens kompetencer. Derfor skal opkvalificeringsbehovet også ses i et bredere perspektiv eks. også i forhold til længerevarende uddannede, teknikere mv. Endeligt er det vigtigt at have fokus på, at de unge skal tage en erhvervskompetencegivende uddannelse, så arbejdsstyrken også i fremtiden har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Samarbejde på tværs af politikområder skal styrkes En målrettet løsning af udfordringerne og mulighederne på det midtjyske arbejdsmarked kræver mere og mere, at beskæftigelsespolitikken udformes i samspil med erhvervs- og uddannelsespolitikken. Rådet/regionen vil derfor opprioritere dialogen og samarbejdet med de erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører i Midtjylland. Ikke mindst i forhold til at sikre opkvalificeringen af arbejdsstyrken og en positiv erhvervsudvikling i Midtjylland. Uddannelsen af de unge og opkvalificeringen af arbejdsstyrken skal sikres gennem tæt samarbejde mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken både nationalt, regionalt og lokalt. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål Øget beskæftigelse og vækst i virksomhederne stiller krav til en målrettet og proaktiv beskæftigelsespolitik. Flest muligt skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at styrke indsatsen for at begrænse langtidsledigheden og antallet af personer uden for arbejdsstyrken ikke mindst tilgangen til førtidspension. Samtidigt er det afgørende, at der gøres en ekstra indsats for at hjælpe de unge i job eller uddannelse. Uhyre vigtigt er her, at alle aktører - herunder virksomhederne er aktive medspillere både ved at gøre jobåbninger synlige og ved at medvirke til det rummelige arbejdsmarked. 6

7 Anbefalinger til beskæftigelsesministeren På den baggrund anbefaler Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland følgende fire mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014: 1. Flere unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden kompetencegivende uddannelse får en uddannelse med jobperspektiv. 2. Færre personer skal på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange førtidspensioneres og sikre, at så mange som muligt fastholdes i arbejde. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes ledige skal hurtigt tilbage i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesog arbejdsmarkedsindsatsen. BAGGRUNDEN Baggrunden for de fire anbefalinger er: Mål 1: Unge skal i uddannelse eller job Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddannelse. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest muligt unge påbegynder uddannelser med et bredere jobperspektiv og fastholdes i uddannelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Mål 2: Færre skal på førtidspension I Midtjylland er ca svarende til godt 7% af befolkningen på førtidspension. Det er derfor vigtigt, at tilgangen til førtidspension begrænses mest muligt til gavn for den enkelte og for arbejdsmarkedet. Den nye reform på førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Men det er vigtigt fortsat at have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, mellem den regionale sundhedssektor og den kommunale forvaltning, ses løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Begrænsning af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Samtidig skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt som muligt for også ad den vej at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har behov for. Mål 3: Langtidsledigheden ledige skal hurtigt i job Konjunkturudviklingen betyder, at det fortsat er helt centralt at sikre, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Jo længere tid en person er ledig jo sværere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og jo større er risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med en 2-årig dagpengeperiode er en tidlig indsats helt afgørende for, at ledige vender hurtigt tilbage til job eller uddannelse. Ligesom det bliver uhyre vigtigt, at erfaringerne fra akutpakken med en målrettet og håndholdt indsats videreføres, når langtidsledigheden er sat ind. 7

8 Anbefalinger til beskæftigelsesministeren Mål 4: Virksomhedskontakten En styrket virksomhedskontakt vil medvirke til, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Resultaterne fra aktiveringsindsatsen viser, at effekten af virksomhedsrettet aktivering ofte er positiv. Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentrene har et godt kendskab og tæt kontakt til de lokale virksomheder. Virksomhedskontakten er en strategisk opgave for jobcentrene. Og formålet med kontakten skal være klart og relevant for virksomhederne. Gennem dialog med virksomhederne skal jobcentrene opnå overblik over, hvilken type arbejdskraft virksomhederne har behov for - aktuelt og på længere sigt. Kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer/kvalifikationer skal sikre, at jobcentrene kan matche de ledige til stillinger i virksomhederne, og medvirke til at opkvalificere de ledige med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er samtidig afgørende, at de ledige job bliver synlige, så de ledige får mulighed for at få del i jobåbningerne, og virksomhederne får et bredere rekrutteringsgrundlag. Virksomhederne har derfor en vigtig rolle i at medvirke til, at jobåbningerne på arbejdsmarkedet - også efter tiden med akutpakken - er synlige for de ledige og for personer med langvarig ledighed. Ligesom der skal være rummelighed til både at fastholde ansatte og at tage imod nye personer med funktionsnedsættelse det sidste er en væsentlig forudsætning for, at reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet lykkes. ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BEHOVET FOR STATSLIGE RAMMEUDBUD I 2014 I henhold til Styringslovens 41 kan Det Regionale Beskæftigelsesråd indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige grupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, som er spredt på tværs af jobcentre, og som kræver en specialiseret indsats. Beskæftigelsesministeren skal godkende sådanne udbud, inden de iværksættes. Iværksættes udbud, skal alle jobcentre benytte udbuddet. Det Regionale Beskæftigelsesråd anbefaler, at der ikke igangsættes nye statslige rammeudbud i ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BEHOVET FOR SPECIALINDSATSER I 2014 I henhold til Styringslovens 10 kan Regionsdirektøren efter inddragelse af Det Regionale Beskæftigelsesråd og med Beskæftigelsesministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Specialenhederne for handicap har eksisteret siden 1. januar 2007, og indsatsen fortsætter i 2013 og Rådet anbefaler, at der ikke oprettes yderligere specialindsatser. 8

9 Anbefalinger til beskæftigelsesministeren 9

10 Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven MINISTERENS MÅL 1: ARBEJDSKRAFTRESERVEN MÅLSÆTNINGEN FOR MINISTERENS MÅL 1 Ministerens beskæftigelsespolitiske mål 1 i 2012 var at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven mest muligt. Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Mål i december Resultat i december Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af personer i arbejdskraftreserven i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af 2012 er der ledige i arbejdskraftreserven i Midtjylland, hvilket er over målet for Det regionale mål er dermed ikke nået. ARBEJDSKRAFTRESERVEN Udviklingen i arbejdskraftreserven fra 2011 til 2012 viser: Antallet af personer i arbejdskraftreserven i Midtjylland er steget en anelse (1%). 10 af regionens 19 kommuner har haft et fald i arbejdskraftreserven i varierende omfang. Arbejdskraftreserven udgør 66% af antallet af fuldtidsledige i Midtjylland. Det er en mindre andel end i Dagpengemodtagerne har haft et fald (- 1%), mens antallet af kontanthjælps-modtagere er steget (14%) Især medlemmer af Danske Sundhedsorganisationer, Socialpædagogerne, Fødevareforbundet og 3F har forladt arbejdskraftreserven i Fokusområder for indsatsen i 2013 Udviklingen i arbejdskraftreserven afspejler indsatsen i jobcentrene, men også forbedrede konjunkturer for den private sektor og en stigende afgang fra arbejdsmarkedet blandt de ældre generationer. Selv om arbejdskraftreserven generelt falder, er der en række udfordringer for indsatsen på området. På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområder: Der er behov for at fastholde fokus på en tidlig og intensiv indsats, så ledige kommer hurtigt i job og langvarig ledighed forebygges. Nogle grupper på arbejdsmarkedet har fortsat en stigende ledighed og dermed stigende risiko for langtidsledighed. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan risikogrupper- 10 REGIONALE MÅL

11 Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven ne løbende identificeres. Dels ud fra en række objektive faktorer som køn, alder, uddannelsesniveau og branchetilhørsforhold, og dels ud fra mere individuelle og adfærdsmæssige karakteristika som motivation, mobilitet, kompetencer, præferencer mv. Bygge videre på erfaringerne fra akutpakkeindsatsen herunder en intensiv og håndholdt indsats, samarbejdet med a-kasserne m.v. At synliggøre flest mulige af jobåbningerne på det midtjyske arbejdsmarked. Om Arbejdskraftreserven i jobcentrene i Midtjylland Antallet af personer i arbejdskraftreserven er i 2012 faldet i 14 af de midtjyske kommuner. Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 8 kommuner er arbejdskraftreserven steget mere end gennemsnittet (fra 2% til 8%). Det gælder Favrskov, Herning, Horsens, Norddjurs, Randers, Ringkøbing-Skjern, Struer og Aarhus. I 9 kommuner er arbejdskraftreserven faldet (-1% til -9 %). Det drejer sig om Hedensted, Holstebro, Ikast-Brande, Odder, Lemvig, Skanderborg, Skive, Syddjurs og Viborg. 1 kommune har et fald på over 30 %, nemlig Samsø. I Silkeborg er arbejdskraftreserven steget med under 1%. Figur 1. Udviklingen i arbejdskraftreserven (mål 1) i kommunerne i midtjylland i Procent 30 Procent Aarhus Midtjylland Viborg Syddjurs Skive Struer Silkeborg -30 Skanderborg Ringkøbing-Skjern Odder Randers Lemvig Norddjurs Horsens Ikast-Brande Herning Holstebro Favrskov Hedensted Samsø Kilde: og egne beregninger Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer mellem år, der er ledige/og eller aktiverede den sidste uge i måneden, og som forinden havde mindst 12 ugers sammenhængende offentlig forsørgelse. Udviklingen angiver den procentvise ændring fra. december 2011 til december LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledigheden er faldet i de midtjyske kommuner det seneste år. Det er et positivt resultat lokalt og for regionen som helhed. Selvom udviklingen går den rigtige vej, er langtidsledigheden en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor skal der være stadig og intensiv fokus på indsatsen for at opretholde den positive udvikling på området. Det gælder ikke mindst de dagpengemodtagere, der i den kommende periode befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Den positive udvikling ses for en række fagområder især i den private sektor og skal bl.a. ses i lyset af en mere stabil udvikling inden for en række private serviceerhverv samt industri og bygge- og anlæg i 2012 sammenlignet med de tidligere år. Samtidig er der nogle nye grupper med stigende langtidsledighed, herunder blandt unge, nyuddannede og nogle af de grupper inden for den offentlige sektor, som er blevet påvirket af besparelser i de foregående år. 11

12 Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven Udviklingen i langtidsledighed I december 2012 er der langtidsledige i Midtjylland, heraf er ca dagpengemodtagere, hvilket svarer til 86%. Figur 2: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Midtjylland fra jan til dec Personer jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 0 Kontanthjælp Dagpenge I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledige er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud 80 % af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra i beregningen af omfanget af langtidsledighed. Udviklingen i Midtjylland viser: I det seneste år er antallet af ledige og langtidsledige faldet ca. 4%. Det er alene antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, der er faldet, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været stigende særligt i 2. halvår Størstedelen af kommunerne i Midtjylland har oplevet et fald i langtidsledigheden. Det er bl.a. et udtryk for den gradvise forbedring af konjunktursituationen, som ses på dele af det midtjyske arbejdsmarked. Langtidsledigheden varierer betydeligt på tværs af de midtjyske kommuner. Det illustreres bl.a. af en spredning fra, at 14% af de ledige på Samsø er langtidsledige, til at det er 29% af de ledige i Aarhus og Syddjurs. I Midtjylland som helhed er det 26% af alle ledige, der er langtidsledige. Resultater - en del langtidsledige får job Af de langtidsledige, som var omfattet af jobcentrenes indsats i december 2011, er der følgende resultater året efter: 30% er i job. Hovedparten af disse var tidligere dagpengemodtagere. 3% er under uddannelse. 48% er forsat ledige. Midtjylland har flere, der er kommet i job og færre, der er på kontanthjælp sammenlignet med hele landet. 68% af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er fortsat på kontanthjælp. Til gengæld er en højere andel af kontanthjælpsmodtagerne aktuelt under uddannelse. Det kan skyldes, at gruppen er yngre end dagpengemodtagerne. 12

13 Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven Figur 3: Forsørgelse december 2012 blandt personer, som var langtidsledige i december 2011 Procent Uddannelse Sygedagpenge 16 Førtidspension DGP 39 KTH Alderspension Anden ydelse Kontanthjælp Job Anden selvforsørgelse I alt Dagpenge Hele landet Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Langtidsledige er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud 80% af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra i beregningen af omfanget af langtidsledighed. Aktuel forsørgelse er målt i december Kendetegn ved de langtidsledige Der er en række karakteristika i forhold til køn, herkomst, uddannelse og a-kasse, som kendetegner den udvikling, der har været for gruppen af langtidsledige. På køn, alder og herkomst viser udviklingen fra december 2011 til december 2012: Langtidsledigheden er faldet for mænd (-8%), mens den er steget en anelse for kvinder (2%). De langtidsledige mænd udgør dog fortsat et flertal (52%). De årige er den største aldersgruppe blandt de langtidsledige (29%). Gruppen har haft et fald i lighed med de to aldersgrupper år og år. De under 30 årige, der udgør 16%, har haft en stigning i langtidsledigheden. Ikke-vestlige borgere, der udgør en mindre del af de langtidsledige (12%), har ikke haft et fald i langtidsledigheden. Og andelen af ledige med ikke vestlig baggrund, som er langtidsledige, er højere (35%) end for øvrige ledige (27%). På uddannelsesbaggrund opgjort i december 2012 er langtidsledigheden karakteriseret ved: De ufaglærte og faglærte er de største grupper med henholdsvis ca og langtidsledige. Personer med videregående uddannelse udgør ikke så stor en gruppe, men risikoen for langtidsledighed er høj særligt for de nyuddannede. For personer med lang videregående uddannelse er 33% af de knap 770 langtidsledige nyuddannede. Dagpengemodtagere udgør den største gruppe af de langtidsledige. Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at langtidsledigheden primært stiger blandt medlemmer af akasser, som dækker store grupper af offentligt ansatte. Langtidsledigheden falder i en række a-kasser, som dækker en stor gruppe af faglærte og ufaglærte. I det seneste år er udviklingen bl.a. kendetegnet ved: Flere a-kasser med mange medlemmer fra den offentlige sektor har relativt lave langtidsledighedsprocenter, men oplever i øjeblikket en stigende ledighed. Det drejer sig f.eks. om folkeskolelærerne (DLF-A) og FOA. 13

14 Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven De fleste a-kasser oplever aktuelt faldende langtidsledighed i Midtjylland. Nogle af disse har relativt mange langtidsledige. Det gælder f.eks. HK og 3F. Det største fald i langtidsledigheden ses hos El-fagets A-kasse, som også har en relativ lav langtidsledighed. Figur 4: Langtidsledighedsprocenten og udviklingen i antallet af langtidsledige i det seneste år, fordelt på a-kasser 40% Niveau over gns. Faldende antal 35% Teknikerne Min a-kasse Journalister mv. 30% Andel af berørte Niveau over gns. Stigende antal Dana NNF Metal 25% EL-faget 3F HK Magistrene ASE AAK Business FFA IAK Fagligt hus KRIFA Lederne SLA Kth.modt. FTF-A BUPL DFL-A CA FOA 20% Gennemsnit DSA 15% Funkt. Serv. Byggefagene Niveau under gns. Faldende antal 10% -60% -40% Niveau under gns. Stigende antal -20% 0% 20% 40% 60% Pct.vis udv. i antal langtidsledige Kilde: Jobindsats.dk. Anm.: Y-aksen viser andelen af langtidsledige dagpengemodtagere i december 2012 i procent af antallet af ledighedsberørte i de enkelte A-kasser. X-aksen viser den procentvise udvikling i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden december 2011 til december Langtidsledige er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud 80% af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra i beregningen af antallet af langtidsledige. Langtidsledigheden og udviklingen i kommunerne Risiko for ledighed og langtidsledighed varierer mellem kommunerne: I nogle kommuner er der en relativ høj risiko for at blive ledig, men modsat er risikoen relativ lav for efterfølgende at blive langtidsledig i forhold til regionalt plan. Det er på Samsø, i Skive, Holstebro, Ikast-Brande, Randers og Norddjurs. I en række kommuner (Skanderborg, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Hedensted, Odder og Favrskov) er der både relativ lav risiko for at blive ledig og relativ lav risiko for efterfølgende langtidsledighed. I Struer, Horsens og Aarhus er der både højere risiko for ledighed og for efterfølgende langtidsledighed. Variationen mellem kommunerne afspejler i et vist omfang forskellige strukturelle forhold, men samtidig understreger forskellene mellem kommunerne også, at faglig og geografisk mobilitet er et vigtigt redskab i indsatsen mod langtidsledighed. 14

15 Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven Figur 5: Risiko for ledighed og efterfølgende langtidsledighed i de midtjyske kommuner i Struer Skive 12 Samsø Randers Nyledige i pct. af arbejdsstyrken 10 Ikast-Brande 6 11 Aarhus Norddjurs Holstebro Gns. Silkeborg Lemvig Hedensted Ringkøbing-Skjern Horsens Viborg Odder Herning Syddjurs Favrskov Skanderborg Andel af nyledige, der blev langtidsledige i løbet af et år (pct.) Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken ramt af nyledighed i perioden 1kv2012 til 4kv2012. En nyledig er en person, som påbegynder dagpenge eller kontanthjælp i match 1 efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. X-aksen viser andelen af nyledige i 2011, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Langtidsledige er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud 80 % af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra i beregningen af antallet af langtidsledige. Jobcentrenes indsats En intensiv og målrettet indsats både aktivering og samtaler - er en væsentlig forudsætning for at afhjælpe langtidsledighed. I de midtjyske kommuner er der stor forskel på, hvor intensiv en indsats de langtidsledige har modtaget i For eksempel varierer aktiveringsgraden mellem 61% i Hedensted og 38% i Viborg. For at opnå bedre resultater for gruppen af langtidsledige er fokus på vejledning med henblik på en aktiv jobsøgning og faglig og geografisk mobilitet centralt i indsatsen. Figur 6: Samtaleintensitet og aktiveringsgrad for langtidsledige i Hedensted Skive 60 Horsens Lemvig Skanderborg 55 Samsø Norddjurs 50 Favrskov Aktiveringsgrad STRATEGISKE MÅL 35 0,6 Syddjurs Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Gns. Holstebro Odder Aarhus Viborg Randers Herning Silkeborg Struer Samtaler per kvartal 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsgraden er opgjort som antallet af uger omfattet af langtidsledighed og aktivering fra december 2011 til december 2012 i procent af alle uger omfattet af langtidsledighed i perioden. Samtaleintensiteten er antallet af samtaler i uger omfattet af langtidsledighed per 13 uger i langtidsledighed fra december 2011 til december Langtidsledige er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud 80% af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra i beregningen af antallet af langtidsledige. 15

16 Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven De midtjyske kommuner har anvendt aktivering og samtale i forhold til de langtidsledige i følgende omfang i 2012: En gruppe kommuner har både høj samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad over 55% og mindst 1,6 samtaler pr. kvartal. Det gælder Hedensted, Horsens, Skive og Skanderborg. En anden gruppe kommuner har både lav samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad under 45% og højest 1,3 samtale pr. kvartal. Det er Syddjurs, Silkeborg, Viborg og Odder. De fleste af de øvrige kommuner har en lavere samtaleintensitet og højere aktiveringsgrad i forhold til gennemsnittet. Enkelte har højere samtaleintensitet og lavere aktiveringsgrad. Det sidste gælder Randers og Struer Kommuner. SÆRLIGT FOKUS PÅ DE UDFALDSTRUEDE LANGTIDSLEDIGE, AKUTJOB OG AKUTPAKKE Afkortningen af dagpengeperioden betyder, at dagpengemodtagere fremadrettet maksimalt kan modtage dagpenge i to år. Det betyder, at fra januar 2013 og løbende i de kommmende måneder fremover vil der være flere, der står til at miste dagpengeretten. Siden september 2012 har jobcentre og a-kasser sammen løftet den såkaldte akutpakke-indsats, der retter sig mod at hjælpe forsikrede ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge i perioden frem til 30. juni 2013, tilbage i job. Med finanslovsaftalen for 2013 er der nye initiativer som supplement til akutpakkerne og akutjob, som er målrettet gruppen af ledige, som står til at miste dagpengeretten i det nye år. Det drejer sig om aftalen om, at ledige, hvis dagpengeperiode er opbrugt i første halvår 2013, har ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering ved dagpengeperiodens udløb. I 2012 er der i Midtjylland udsendt breve til dagpengemodtagere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet inden sommeren Det svarer til godt 20% af det samlede antal dagpengemodtagere i 3. kvartal Selvom en del af gruppen selv finder job også op til udløb af dagpengeretten, er der behov for en særlig indsats for at undgå udfald. De udfaldstruede dagpengemodtagere er karakteriseret ved, at: 38% af målgruppen er over 50 år. Over halvdelen er medlem af 3 a-kasser. Medlemmer af 3F udgør 31%, af KRIFA 13% og af HK 11% af målgruppen. 11% er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Resultater af indsatsen for de udfaldstruede For de personer, der risikerer at miste dagpengeretten i 1. halvår 2013, viser indsatsen ved udgangen af året, at 80,5% har haft kontakt til jobcentret efter modtagelse af brev. Alle, der har været tilmeldt, er blevet kontaktet. 33,5% har en personlig jobformidler i et af jobcentrene i Midtjylland. Der er stor forskel mellem jobcentrene - fra 15% i Herning til 70% i Skive. Indsatsen i alle jobcentre er karakteriseret ved at være håndholdt, virksomhedsrettet og jobfokuseret. Enkelte jobcentre entrerer med andre aktører om hele eller dele af indsatsen. 27% er blevet afmeldt og er aktuelt ikke omfattet af indsatsen. Ca. halvdelen af de ledige var i aktivt tilbud, da de blev omfattet af akutpakken akutjob er oprettet heraf 17% i den private sektor 16

17 Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven Om indsatsen Jobcentrene har i stort omfang brugt ekstramidlerne til at udvide den virksomhedsvendte kontakt, og sammenholdt med den personlige jobformidler har det været muligt at tilrettelægge en mere individuel indsats med større udslusningseffekt. Det er vurderingen, at de ledige, der tager imod den ekstra hjælp, oplever den positivt og aktivt gør brug af den. Virksomhedskontakten er blevet understøttet af den centrale phonerkampagne, Luk op for nye jobmuligheder. Initiativet er primært rettet mod private virksomheder i de 10 kommuner i Midtjylland, som så muligheden for via kampagnen at udvide virksomhedskontakten og jobmulighederne for de udfaldstruede ekstraordinære virksomhedsbesøg forventes at være gennemført som opfølgning på de telefoniske henvendelser. Det er beskæftigelsesregionens vurdering, at alle jobcentre og a-kasser meget hurtigt fik etableret et fungerende jobberedskab, som er det centrale omdrejningspunkt i indsatsen, ligesom alle kommunikationsgange meget hurtigt kom på plads. Jobcentre og a-kasser har i perioden etableret et tættere og mere positivt samarbejde for på mest effektive måde at understøtte jobmulighederne for de udfaldstruede. Regional implementering og understøtning af akut-indsatsen For at understøtte en hurtig og effektiv implementering af indsatsen gennemførte beskæftigelsesregionen i umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse en række planlægningsmøder med de 19 jobcentre og med en række udvalgte a-kasser, og der er blevet etableret: Telefonisk hotline for både jobcentre og a-kasser. Hjemmeside med fakta-ark om initiativet, orientering om indsatsens hovedpunkter, spørgsmål/svar om akutpakken, oversigt over centrale kontaktpersoner på jobcentrene og i a-kasserne m.v.. Kampagnemateriale om jobrotation for at understøtte en enkel og ubureaukratisk tilgang for private virksomheder. For at understøtte, at akutpakke-indsatsen bygger på et bredt samarbejde, har beskæftigelsesregionen siden opstarten i efteråret afviklet en række forskellige dialogmøder med bl.a.: DI s regionsformænd og LO s konsulenter VEU-centrene i regionen og Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling i VIA Midtjylland Rådets møde med de lokale beskæftigelsesråd i Midtjylland blev fremrykket og afholdt med akutpakke-indsatsen som et særligt tema. Rådet og beskæftigelsesregionen har i december gennemført 3 virksomhedsbesøg, og flere vil blive afviklet i foråret Med henblik på at understøtte den løbende akutpakke-indsats har beskæftigelsesregionen desuden taget følgende initiativer: Løbende opfølgning på indsatsen på dialogmøder med jobcentre og a-kasser efter behov. Videreformidling af erfaringer og best practice om indsatsens tilrettelæggelse. Sparring og vejledning med henblik på at udvikle og styrke indsatsen. Videreformidling af ny viden om jobåbninger og kompetenceudviklingsbehov. Løbende opfølgning på indsatsens resultater på hjemmeside. Journalistisk bistand m.v. til at formulere og offentliggøre gode historier om akutpakke-indsatsen. At sætte fokus på indsatsen i beskæftigelsesregionens eget nyhedsblad Tendens. 17

18 Ministerens mål 2: Permanent offentlig forsørgelse MINISTERENS MÅL 2: PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE MÅLSÆTNINGEN FOR MINISTERENS MÅL 2 Ministerens beskæftigelsespolitiske mål 2 i 2012 var at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse mest muligt. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente offentlige forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Mål i december Resultat i december Det regionale mål for Midtjylland er, at tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse ikke må overstige i hele året Fra december 2011 til december 2012 er personer overgået til permanent offentlig forsørgelse. Det ligger således under målet på personer for 2012, og det regionale mål for 2012 er dermed nået. TILGANG TIL PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse viser: Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i 2012 er i forhold til 2011 reduceret betydeligt (-19%). Det samlede antal personer på permanent offentlig forsørgede udgør nu ca dvs. 9,3% af de årige i Midtjylland. Kvinderne udgør mere end halvdelen af de nye på permanent offentlig forsørgelse, men har haft det største fald (-20 %). Det betydelige fald i tilgangen skal ses i lyset af, at kommunerne har haft kontinuerligt fokus på en forebyggende indsats over for personer med risiko for førtidspension. Det er bl.a. hjulpet på vej af, at de permanente offentlige forsørgelsesordninger har været en del af ministermålene siden Fokusområder for indsatsen i 2013 Selvom størstedelen af kommunerne har oplevet et fald i tilgangen fra 2011 til 2012, er der fortsat en række udfordringer for indsatsen på området: Et væsentligt fokusområde bliver, at kommunerne skal implementere den nye reform om førtidspension og fleksjob. Reformen stiller krav til hvem, der kan få førtidspension, og til kommunernes organisering af indsatsen. 18 REGIONALE MÅL

19 Ministerens mål 2: Permanent offentlig forsørgelse Den nuværende udvikling med faldende tilgang er et positivt resultat, men udfordringen om at tilbyde en indsats, som flytter målgrupperne ud af offentlig forsørgelse og ikke kun væk fra eks. førtidspension er fortsat stor. Det betyder, at kommunerne skal arbejde videre med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med inddragelse af borgeren som en del af den forebyggende indsats. Den virksomhedsrettede indsats er en stor del af løsningen i forhold til at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Derfor er udviklingen af samarbejdet med virksomhederne og brugen af mentorordningen vigtig for at inkludere flere borgere på arbejdsmarkedet, som i dag er i risiko for at overgå til førtidspension. Om tilgangen til permanent offentlig forsørgelse og udviklingen i kommunerne Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er i 2012 faldet i 12 ud af regionens 19 kommuner. Udviklingen i det seneste år er kendetegnet ved: I 12 kommuner er tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger faldet. I 7 af dem har faldet været på mere end 10%. Det gælder for Favrskov, Holstebro, Norddjurs, Randers, Struer, Syddjurs og Aarhus. I Hedensted, Herning, Horsens, Ringkøbing-Skjern og Silkeborg er tilgangen faldet mellem -1% og -9%. I 7 kommuner er tilgangen steget. Det drejer sig om Ikast-Brande, Lemvig, Odder, Skanderborg, Samsø, Skive og Viborg. Figur 7: Udviklingen i tilgangen til offentlige permanente forsørgelsesordninger (mål 2) i kommunerne i Midtjylland i Procent Viborg Syddjurs Skive Struer Silkeborg Skanderborg Samsø Ringkøbing-Skjern Odder Randers Lemvig Norddjurs Horsens Ikast-Brande Herning Holstebro Favrskov Aarhus Midtjylland -20 Hedensted STRATEGISKE MÅL Procent 50 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse opgør antal personer, som i 2012 for første gang modtog ledighedsydelse, førtidspension eller kom i fleksjob. Udviklingen er udregnet som den procentvise ændring fra december 2011 til december TVÆRFAGLIG INDSATS FOR MIDLERTIDIGT PASSIVE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BRUG FOR ALLE I initiativet Brug for alle er der iværksat en særlig indsats til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere netop en målgruppe med stor risiko for at overgå til førtidspension. Målgruppen i initiativet er kontanthjælpsmodtagere, som af den kommunale sagsbehandler 1. april 2012 er placeret i matchgruppe 3. Dvs. de er vurderet til at være ude af stand til at deltage i en aktiv beskæftigelsesrettet indsats og er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Med initiativet vil man via tæt borgerinddragelse og tværfagligt kommunalt samarbejde vurdere muligheden og evt. tage konkrete initiativer for at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. 19

20 Ministerens mål 2: Permanent offentlig forsørgelse Indsatsen består af 3 hovedelementer: Indledende samtaleforløb mellem sagsbehandler og borger. Fokus her er, at borgeren formulerer sit ønske til job eller uddannelse, og muligheder og begrænsninger af helbredsmæssig, social eller anden karakter formuleres. Møde med et tværfagligt team, der kommer med anbefalinger til indsatser, der understøtter borgeren i at nå målet. Det tværfaglige team består af professionelle fagpersoner, som bidrager med ekspertise fra hvert deres fagområde (beskæftigelse, social/ sundhed, viden om fysiske/psykiske lidelser og kendskab til kommunale/ regionale tilbud, evt. familieafdeling, og for de unge: UU-vejledere). Individuel indsatsplan, som peger frem mod job eller uddannelse. Planen giver borgeren overblik over samtlige aktuelle og planlagte aktiviteter, der kan føre frem mod målet. Baggrunden for initiativet er, at matchgruppe 3 generelt er steget betydeligt gennem de seneste år. En stor del har ikke et mål i form af job eller uddannelse. Mange af borgerne er syge og har i længere perioder ikke fået beskæftigelsesrettede aktiviteter og derfor i risiko for at glide over i en identitet som permanent uarbejdsdygtig. En stor del risikerer at overgå til førtidspension. For at imødegå dette blev initiativet Brug for alle iværksat i august Indsatsen løber til august Der er afsat 115 mio. kr. til initiativet på landsplan. Status for projektet I løbet af august-oktober 2012 har de 18 midtjyske jobcentre, som deltager i Brug for alle, gennemført en heldags workshop afholdt af beskæftigelsesregionen med firmaet, DISCUS som facilitator. Deltagerne har været ledere og medarbejdere fra kommunens relevante forvaltninger. På workshoppene har man bl.a. arbejdet med mål og strategi for indsatsen, udformning af skabeloner for indsatsplanen og med at få skabt overblik over, hvilke tilbud og muligheder der findes lokalt og regionalt inden for beskæftigelsessystemet, på de sociale områder og indenfor sundhedssystemet. Det generelle fokus på workshoppen har været planlægning af borgerinddragelse og det tværfaglige samarbejde. Bruttomålgruppen i Midtjylland består af personer. Resultaterne af indsatsen er: 63% har modtaget den 1. samtale 12% har holdt møde med det tværfaglige team 28% har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud enten tidligere eller under projektet 8% er ikke længere på offentlig forsørgelse Beskæftigelsesregionen vurderer på baggrund af dialogen med kommunerne, at initiativet er med til at bringe flere i målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Der er entydige meldinger om, at netop det særlige fokus på borgerens eget perspektiv og aktive inddragelse samtidigt med et tværfagligt samarbejde åbner nye veje for flere i målgruppen. En sidegevinst ved projektet er, at kommunerne har haft mulighed for organisatorisk m.v. at øve sig på førtidspensions- og fleksjobreformen med virkning 1. januar Også den bygger på borgermedvirken og tværfagligt kommunalt samarbejde. Flere kommuner har i forbindelse med Brug for alle søgt at udbygge og systematisere samarbejdet med praktiserende læger og det regionale sundhedssystem. I reformen bliver dette langt mere formaliseret. Beskæftigelsesregionen følger løbende fremdriften i projektet via dialog og via hjemmesiden, hvor initiativets fremdrift i den enkelte kommune, på regionalt og på landsplan kan følges: 20

21 Ministerens mål 3: De unge MINISTERENS MÅL 3: DE UNGE MÅLSÆTNINGEN FOR MINISTERENS MÅL 3 Ministerens beskæftigelsespolitiske mål 3 i 2012 var at begrænse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse mest muligt. Unge skal i uddannelse eller job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. REGIONALE MÅL Mål i december Resultat i december Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af december 2012 er der unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland. Det regionale mål er dermed ikke nået. UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Udviklingen i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland viser: Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget i løbet af 2012 (4%). Antallet af unge på kontanthjælp og dagpenge er steget med hhv. 11% og 6% i løbet af det seneste år (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år er på dagpenge og kontanthjælp. 61% af de unge dagpengemodtagere er over 25 år (ca ) 62% af de unge kontanthjælpsmodtagere er under 25 år (ca ) Der har været et fald i antallet af unge sygedagpengemodtagere og revalidender (-16% og -15%). Samlet set udgør antallet af unge i offentlig forsørgelse 14% af det samlede antal offentligt forsørgede i Midtjylland og 12,4% af de årige. Der er flere forklaringer på, at antallet af unge på offentlig forsørgelse udvikler sig mindre positivt, når der er krise på arbejdsmarkedet. De har typisk mindre uddannelse og færre års erfaring på arbejdsmarkedet end de ældre. Fokusområder for indsatsen 2013 Kurven for udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse er ikke knækket. Og ungegruppen spænder fra mere ressourcestærke unge med uddannelse til svagere unge med personlige eller sociale problemer. Det er derfor afgørende at have fokus på: Øget virksomhedskontakt, så flere unge med uddannelse kommer i ordinært job, løntilskud, jobrotation og traineeforløb. 21

22 Ministerens mål 3: De unge Mere målrettet brug af virksomhedssamarbejdet til at skaffe unge praktikforløb, løntilskud og i jobrotation, så flere unge opnår afklaring, forberedelse og forventningsafstemning i forhold til fremtidige job- og uddannelsesmuligheder. Det understøtter chancerne for, at de unge gennemfører den valgte uddannelse og for at opnå ordinær ansættelse og fastholdelse, når de unge kommer i job. Ungeindsatsen i kommunerne favner forskellige grupper. Derfor skal indsatsen tilrettelægges differentieret og være målrettet de særlige ressourcer, adfærdsmønstre og barrierer hos ungegrupperne. Det kræver tværfagligt samarbejde, som ud over jobcentret omfatter Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutioner. Bremse de helt unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal samarbejde om en forebyggende indsats for de 15 til 17-årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. En tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Øget anvendelse af uddannelsespålægget til de unge, som ikke selv planlægger at påbegynde en uddannelse. Forebygge de unges frafald fra uddannelserne i et tæt samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutionerne. Tidlig, hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og de mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Om offentligt forsørgede unge i jobcentrene i Midtjylland Antallet af offentligt forsørgede unge under 30 år er i 2012 faldet i 4 af de midtjyske kommuner og steget i 15 kommuner. Figur 8: Udviklingen i antallet af unge i offentlig forsørgelse (mål 3) i kommunerne i Midtjylland i 2012 Procent 20 Procent Midtjylland Viborg Aarhus Struer Syddjurs Skive Skanderborg Samsø Silkeborg Randers Ringkøbing-Skjern Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Herning -20 Hedensted -15 Favrskov Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Der vises udviklingen i antallet af fuldtidspersoner mellem år, der har modtaget forsørgelsesydelser i hhv. december 2011 og december 2012 i Midtjylland. Offentlige forsørgelsesydelser er hhv. dagpenge, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension og kontanthjælp. Udviklingen er beregnet som den procentvise ændring fra december 2011 til december

23 Ministerens mål 3: De unge Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 4 kommuner er antallet af offentligt forsørgede unge faldet. Det gælder Ikast-Brande (-5%), Lemvig (-1%), Samsø (-9%) og Skive (-3%) kommuner. I de resterende 15 kommuner er antallet af offentligt forsørgede unge steget i I 3 kommuner er antallet steget mere end 10%. Det gælder Favrskov (+10%), Odder (+12%), Ringkøbing-Skjern (+12%). For de øvrige 12 kommuner ligger stigningen mellem 2% og 8%. 23

24 Ministerens mål 4: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere MINISTERENS MÅL 4: IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE MÅLSÆTNINGEN FOR MINISTERENS MÅL 4 Ministerens beskæftigelsespolitiske mål 4 i 2012 var at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse mest muligt. Flere indvandrere og efterkommere skal i job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Mål i december Resultat i december Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af december 2012 er der offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Midtjylland. Det regionale mål er dermed ikke nået. IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE PÅ OFFENTLIGT FORSØRGELSE Ved udgangen af december 2012 er der i Midtjylland offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i Midtjylland viser: I løbet af 2012 er der blevet flere fuldtidspersoner på offentligt forsørgelse (+5%). Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mellem 16 og 66 år udgør 10,3% af det samlede antal offentligt forsørgede i Midtjylland og 6% af befolkningen. 37% af de årige med ikke-vestlig baggrund er på offentlig forsørgelse. Knap 40% af de offentlig forsørgede med ikke-vestlig baggrund er på førtidspension. Fokusområder for indsatsen i 2013 På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområder for indsatsen: Selvom tilgangen til førtidspension generelt er faldet, stiger tilgangen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Der er tale om en befolkningsgruppe, der også vil være et fokusområde i forbindelse med jobcentrenes arbejde med den nye reform på førtidspensionsområdet. 24 REGIONALE MÅL

25 Ministerens mål 4: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Tæt kontakt med virksomhederne omkring udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre, brug af mentorordningen, etablering af praktikpladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation og samarbejde for at nedbryde barrierer Individuel, aktiv og hyppig kontakt med fokus på job og de mange jobåbninger, der er på arbejdsmarkedet Om offentligt forsørgede med ikke-vestlig baggrund i jobcentrene i Midtjylland Antallet af offentligt forsørgede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i 2012 steget i 18 af de 19 kommuner i Midtjylland. Figur 9: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede personer med ikke-vestlig baggrund (mål 4) i kommunerne i Midtjylland i Procent Procent Aarhus Midtjylland Viborg Syddjurs Skive Struer Silkeborg Skanderborg Samsø Ringkøbing-Skjern Odder Randers Lemvig Norddjurs Horsens Ikast-Brande Herning -20 Holstebro Favrskov Hedensted -10 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Der vises udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mellem år, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i hhv. december 2011 og december Offentlige forsørgelsesydelser er hhv. dagpenge, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension og kontanthjælp. Udviklingen er udregnet som den procentvise ændring fra december 2011 til december Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 3 kommuner Lemvig, Samsø og Syddjurs - er antallet steget med 12% eller derover. I 15 kommuner er antallet steget med 2-11 %. Det drejer sig om Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Struer, Viborg og Aarhus Kommuner. I Skive er antallet faldet 2%. 25