Frederiksberg Kommunes Kvalitetskontrakt

Transkript

1 Frederiksberg Kommunes Kvalitetskontrakt Oktober 2012

2 Indhold Forord... 3 Børneudvalget... 4 Børn i dagtilbud... 4 Børn, unge og familier med særlige behov... 6 Undervisningsudvalget... 9 Børn og unge i Folkeskolen... 9 Unge Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhed og omsorg Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarked Socialudvalget Socialområdet og integration By- og miljøudvalget By- og boligområder Byrum og Grønne områder Bæredygtig udvikling Trafik og Miljø Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og Fritid Magistraten Borgerservice Tværgående

3 Forord Frederiksberg Kommune lægger vægt på at levere den ydelse og kvalitet, som borgerne har brug for. Derfor arbejder Kommunalbestyrelsen sammen med forvaltningen løbende med at udvikle såvel indholdet som kvaliteten i ydelsen. Du kan læse om en del af denne kvalitetsudvikling her i Frederiksberg Kommunes Kvalitetskontrakt. Kvalitetskontrakten dækker alle kommunens serviceområder og skal give frederiksbergborgerne et indtryk af nogle af de temaer, som er højt prioriteret politisk. Derfor har Kommunalbestyrelsen opstillet mål for kvalitetsudviklingen og beskrevet, hvilke initiativer der skal gennemføres for at nå målene. Kvalitetskontrakten er tidligere udarbejdet i 2010 og I denne udgave fra oktober 2012 er Kvalitetskontrakten ajourført med oplysninger om, hvordan det er gået med de mål, som Kommunalbestyrelsen satte sig i Nogle af målene er blevet justeret, og nye mål er kommet til. Det er blandt andet sket, fordi det af og til har vist sig nødvendigt at gøre en indsats i en længere periode for at nå målene, eller at målene er opfyldt og udviklingen har krævet nye initiativer. God læselyst. Med venlig hilsen Jørgen Glenthøj Borgmester 3

4 Børneudvalget Børn i dagtilbud Dagtilbud Sund kost Holdninger til og praksis omkring mad. Mad- og måltidspolitikken er en vigtig ramme for dialog mellem forældre og institution og samtidig et værktøj for institutionen i arbejdet mod målet om sund kost. Som en indikator for dette, er det et mål, at alle institutioner inden udgangen af 2011 har udarbejdet en Mad- og måltidspolitik. Der er afholdt kurser for de ansvarlige pædagoger/ køkkenledere fra institutioner, der ikke havde udarbejdet en politik og udarbejdet en skabelon for og vejledning i Mad- og måltidspolitik. Dagtilbudsafdelingen følger op i forhold til de institutioner, der mangler at udarbejde en Mad- og måltidspolitik. Da flere institutioner er blevet sammenlagt, har det været mest hensigtsmæssigt at udskyde udarbejdelsen af en bevægelsespolitik for de nye samlede institutioner. et var således ikke indfriet ved udgangen af 2011, hvorfor der er arbejdet videre hermed efter tidsrammens udløb. Medio 2012 er målet opfyldt for 66 institutioner. Det forventes, at alle 67 institutioner har opfyldt målet inden udgangen af et indgår ikke i næste års kvalitetskontrakt, da det forventes at blive opfyldt jf. ovenstående. Dagtilbud Bevægelse Fysisk aktivitet i daginstitutionerne Alle kommunale og selvejende institutioner har medio 2013 udarbejdet en bevægelsespolitik, som er tilgængelig på institutionens hjemmeside. Der er afholdt kurser for de ansvarlige pædagoger fra institutionerne og udarbejdet en skabelon og vejledning i bevægelsespolitik. Dagtilbudsafdelingen følger op i forhold til de institutioner der mangler at udarbejde en bevægelsespolitik. 4

5 Medio 2012 har 85 pct. af institutionerne udarbejdet en bevægelsespolitik. Der følges op på målopfyldelsen senest ultimo 2013 et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme, idet flere institutioner er blevet sammenlagt. Derfor har det været mest hensigtsmæssigt at udskyde udarbejdelsen af en bevægelsespolitik for de nye samlede institutioner. Her ud over er der tilføjet nye krav i målet, om, at politikken bliver tilgængelig på institutionens hjemmeside. Dagtilbud Sygefravær Nedbringelse af sygefraværet i de kommunale dagtilbud med 2 procentpoint fra 7,8 pct. medio 2010 til 5,8 pct. ultimo Samarbejde med HR afdelingen om: rettet henvendelse til den enkelte leder om sygefravær. Workshops for institutioner med særligt højt sygefravær. Intensiveret konsulentstøtte til institutionerne. Intensiveret overvågning af sygefravær ved hjælp af kommunens ledelsesinformationssystem med henblik på opfølgning. Implementering af Handleplanen Mere nærvær mindre fravær fra 2011 herunder løbende drøftelser i MED-organisationen om sygefravær samt trivselsmålinger. Sygefraværet er fortsat faldende. Pr. juni 2012 udgjorde det 6,6 pct. Der følges løbende op på målopfyldelsen. et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme. Med en intensiveret indsats forventes det, at målet opfyldes inden for tidsrammen. 5

6 Dagtilbud Sikkerhed på legepladser i dagtilbud Undgå børns tilskadekomst på legepladser i kommunale dagtilbud. Som en indikator for dette er det et mål, at alle legepladser inden udgangen af 2012 er gennemgået af en certificeret legeplads-inspektør. Gennemgang af legepladser ved certificeret legepladsinstruktør. Medio 2012 er målet tæt på at være opfyldt. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, da det forventes at blive opfyldt inden udgangen af Børn, unge og familier med særlige behov Børn, unge og familier Personlig rådgivning Unges motivation Højst 5 pct. af de personlige rådgiverforanstaltninger i 2013 bryder sammen på grund af den unges manglende motivation. I 50 undersøgelsen sættes der fokus på barnet/den unges motivation, før der besluttes iværksættelse af personlig rådgiver. Kontinuerlig opfølgning samt koordinering mellem sagsbehandler, netværkspersoner og personlig rådgiver systematiseres under forløbet. I første halvår 2012 er målet opfyldt, da 1,7 pct. af de personlige rådgivningsforløb er brudt sammen som følge af den unges manglende motivation. opfyldelsen opgøres halvårligt kombineret med tæt ledelsesmæssig opfølgning. et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme for at fastholde de positive resultater 6

7 Børn, unge og familier Tidlig forældreinddragelse Underretninger Der skal i 2013 være afholdt eller planlagt en forældresamtale senest 14 dage efter, at Familieafdelingen har modtaget en underretning i 90 pct. af alle underretningssagerne. Større fokus på forældreinddragelse og ansvarlighed i underretningssagerne. Ved gentagne udeblivelser fra første møde aflægges der uanmeldt hjemmebesøg af børnesagsbehandleren. I første halvår 2012 var 86 pct. af familierne i sager om underretninger blevet kontaktet af sagsbehandleren inden for 14. dage. opfyldelsen opgøres halvårligt kombineret med tæt ledelsesmæssig opfølgning. et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme for at fastholde og forbedre de positive resultater. Børn, unge og familier Funktionsnedsættelse Familier med børn med en betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse. Alle familier med et barn med en funktionsnedsættelse har i 2013 modtaget vejledning om kommunens hjælpemuligheder inden for en måned efter, at kommunen er kontaktet. 2 gange om ugen gennemgås nye henvendelser vedr. børn med betydelig funktionsnedsættelse, og besøgene tilrettelægges og fastlægges ud fra familiens situation og barnets handicap. et er opfyldt i første halvår 2012, hvor specialkonsulentgruppen har modtaget 42 nye sager. I alle sager/familier er der givet råd og vejledning inden for en måned. opfyldelsen opgøres halvårligt kombineret med tæt ledelsesmæssig opfølgning. et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme for at fastholde de positive resultater. 7

8 Børn, unge og familier Plejefamilier Tilsynsbesøg Alle plejefamilier har som minimum modtaget 3 besøg i 2013 og barnets udvikling og plejefamiliens indsats er vurderet af Familieafdelingens familieplejekonsulenter. Der udarbejdes tilsynsrapporter efter en fast skabelon efter hvert besøg, og alle besøg evalueres ved det ugentlige møde i familieplejegruppen med henblik på at sikre, at barnet trives og udvikler sig aldersvarende i plejefamiliens hjem. I første halvår 2012 er målet opfyldt, idet alle plejefamilier har modtaget 3 eller flere besøg. opfyldelsen opgøres halvårligt kombineret med tæt ledelsesmæssig opfølgning. et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme for at fastholde de positive resultater. 8

9 Undervisningsudvalget Børn og unge i Folkeskolen Folkeskolen Vikardækning Undervisning ved lærerfravær Andelen af timer, hvor undervisningen gennemføres af en vikar, udgør højst 8 pct. i skoleåret 2012/13. Fortsat ledelsesmæssig fokus på vikardækning samt implementering og forankring af teamstruktur omkring den enkelte klasse. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2010/11 faldt andelen af timer, hvor undervisningen blev gennemført af en vikar fra 10 pct. til 9 pct. sker i Kvalitetsrapporten for Folkeskolen skoleåret 2012/13 et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme og en præcisering af målet for at fastholde og yderligere forbedre udviklingen i resultaterne. Folkeskolen Matematik Styrket faglighed Eleverne opnår ved de nationale test i 2013 bedre resultater end i Implementering af tidlig matematikhjælp på 2. klassetrin. Der foreligger ikke en opgørelse medio 2012, men indsatsen forløber planmæssigt. sker efter de nationale tests i

10 Folkeskolen Faglig læsning Styrket faglighed Eleverne opnår ved afgangsprøverne fra de kommunale folkeskoler i 2013 bedre resultater end i Uddannelse af faglærere i 2010/11 på 7. klassetrin samt efterfølgende implementering af læsevejledningsaktiviteter. Der foreligger ikke en opgørelse medio 2012, men indsatsen forløber planmæssigt. Undervisningsministeriet offentliggør tal ultimo 2012, hvorefter der følges op på resultaterne. et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme for at fastholde fokus på faglig læsning. Unge Unge Trivsel i og udvikling i fællesskabet Rummelighed og inklusion Klubberne afprøver og udvikler pædagogiske virkemidler til at skabe øget rummelighed. 80 pct. af klubmedlemmerne oplever, ved en trivselsmåling ultimo 2011, at de indgår i fællesskabet, og klubben bidrager hertil. Klubberne formulerer handlestrategier i forhold til børn og unge med særlige behov. tænker systematisk rummelighed og inklusion ind i klubbens aktiviteter. forbedrer klubmedarbejdernes relationskompetencer og viden om inklusionsprocesser gennem efteruddannelse. Alle klubber har gennemført projekter for at fremme inklusion. Trivselsmålingen gennemføres i tilknytning til brugertilfredshedsundersøgelsen i september 2012, da trivselsmålingen i 2011 var behæftet med mangler i datakvalitet. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt. Der arbejdes videre med rummelighed og inklusion for klubmedlemmer, som led i gennemførelsen af sektorplan

11 Unge Forebyggelse af mistrivsel og ensomhed Rummelighed og inklusion At forbygge mistrivsel og ensomhed i aldersgruppen år. Som indikator for dette er målet, at flere ved overgangen fra fritidsklub til ungdomsklub beholder en tilknytning til klubberne. Der er etableret en ungdomskluboverbygning i alle klubber fra medio Endvidere sker overgangen fra fritidsklub til ungdomsklub samlet efter 7. klasse, og alle tilbydes med udgangen af 7. klasse en plads i ungdomsklub. Der kan konstateres en positiv udvikling i målopfyldelsen efter alle klubber i 2010 fik en ungdomskluboverbygning. Således havde 16 pct. af eleverne i 8. klasse i 2010 bevaret tilknytning til Ungdomsklub. I 2011 var tallet steget til 32 pct. Næste opfølgning på målopfyldelsen sker ultimo 2012 og Unge Unge med anden etnisk baggrund end dansk Rummelighed og inklusion Andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk i klubberne er højere ultimo 2012 end i 2009 og nærmer sig niveauet for etnisk danske unge. rettet pædagogisk indsats i klubberne rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk samt styrkelse af det opsøgende arbejde. Eksisterende registreringer i KMD-elev og i Dagtilbudssystemet kan ikke belyse målopfyldelsen medio Brugertilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i september 2012, belyser, hvilket sprog der tales i hjemmet. Data fra denne anvendes til at belyse målopfyldelsen. Det bemærkes, at etniske minoriteters brug af klub også afhænger af kulturelle faktorer, som kun i begrænset omfang kan påvirkes af kommunen. Derfor er det usikkert, om målet opfyldes fuldt ud. et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme for at fastholde fokus på rummelighed og inklusion. 11

12 Unge Den kriminalpræventive indsats Projekt Tværfaglig kriminalpræventiv indsats overfor udsatte kriminalitetstruede unge (15-24 år) i Lindevangsparken og på Stjernen. Antallet af anmeldelser relateret til strafferetlige lovovertrædelser begået i Lindevangskvarteret, eller i kvarteret omkring Stjernen, er reduceret ved ophør af projektet i Særligt projekt med drop-in-steder, særlig indsats i klub Cassiopeia m.v. Medio 2012 vurderes det, at projektet er lykkedes med at nå målgruppen og generelt har styrket samarbejdet i de udsatte områder. et er imidlertid ikke opfyldt, da antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i både 2011 og 2012 ikke har ændret sig nævneværdigt. Niveauet for straffelovsovertrædelserne har dog været lavt. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt. Aktiviteterne i Drop In er med budget 2012 revideret og overført til drift. Endvidere vil der blive gennemført andre indsatser for det samlede SSP område, som vil give mulighed for at følge udviklingen på området. 12

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhed og omsorg Sundhed og omsorg Pleje og omsorg Kommunikation er en kerneydelse for at indfri mål for pleje og omsorg om: at borgeren er tilfreds og oplever at blive værdsat som menneske. at borgeren samarbejder omkring at modtage hjælp. at der formuleres mål sammen med borgeren, der medfører, at borgeren kender, forstår og accepterer målet for hjælpen, og gør det nemmere at samarbejde tværfagligt. at borgeren har en positiv oplevelse af hjælpen. Øge muligheden for afdækning af borgerens ønsker, behov, problemer og bekymringer som grundlag for forebyggelse, behandling, pleje og omsorg gennem god og problemfri kommunikation. Som indikator for dette, er det et mål, at alle medarbejdere i 2012 har modtaget uddannelse i kommunikationsværktøjer. Der arrangeres undervisningsforløb på de enkelte institutioner. Fokus på anvendelse af kommunikationsværktøjer i dagligdagen. et er opfyldt medio Workshops, temadage og lokale oplæg med kommunikationsværktøjer. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, da det er opfyldt. 13

14 Sundhed og omsorg Genoptræning og rehabilitering Den faglige kvalitet i genoptrænings- og rehabiliteringsforløb bliver styrket ved, at der implementeres en metode, som skal anvendes ved målsætningssamtaler. Alle enheder, som leverer genoptræning og rehabilitering, benytter den samme metode til at vurdere funktionsevne, hvilket sikrer, at borgere med ens behov får de samme ydelser. vedr. genoptræning eller rehabilitering under indlæggelse og for ambulant genoptræning eller rehabilitering: I 2013 skal 95 pct. af borgerne: have en tværfaglig målsætningssamtale inden for 5 hverdage efter deres indlæggelse. til genoptræning have en målsætningssamtale senest under 2. fremmøde. til rehabilitering have en tværfaglig målsætningssamtale senest under 2. fremmøde. Udvikling af den nødvendige IT-understøttelse. Der foreligger ikke en kvantitativ opfølgning medio 2012, men det vurderes, at der fortsat er behov for en mindre indsats. n sker medio et fra Kvalitetskontrakten 2011 er justeret med en forlænget tidsramme for at videreføre indsatsen og sikre målopfyldelse. Sundhed og omsorg Dagcentre og daghjem Dagcentre og daghjem får en mere fremtrædende og aktiv rolle i forhold til at være med til at skabe sunde rammer og etablere forebyggende tilbud for borgerne. Medarbejderne ved dagcentre og daghjem kommer tæt på borgerne, og det giver mulighed for at påvirke og følge borgernes sundhedstilstand. Det er en forudsætning, at de nødvendige kompetencer og viden er til stede hos medarbejderne. At vedligeholde og eventuelt forbedre sundhedstilstanden hos borgere, der er tilknyttet dagcentre og daghjem i kommunen med særlig fokus på kost og motion/bevægelse. Som en indikator for dette er målet, at 80 pct. af medarbejderne i 2012 har deltaget i kompetenceudviklende aktiviteter. 14

15 Undervisningsforløb for medarbejdere. Daglige motionsaktiviteter. Madgrupper. et er delvist opfyldt medio Således er der medarbejderne, som fortsat mangler at deltage i nogle af de kompetenceudviklende aktiviteter. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, da det forventes opfyldt ultimo 2012 ved hjælp af interne udviklingsprocesser. 15

16 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarked Arbejdsmarked Ledighed Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. En udfordring i 2011 er at begrænse antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed, herunder ikke mindst inden for områder med mangel på arbejdskraft. Aktive vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Jobsøgningskurser. Fokus på områder med mangel på arbejdskraft. Virksomhedspraktikker. Løntilskud. Uddannelsespålæg for de unge. Voksenlærlingeordningen. I december 2011 var målet delvist opfyldt, idet beskæftigelsesplanen fastsatte, at arbejdskraftreserven højst måtte udgøre 2010 borgere. Det faktiske antal var I beskæftigelsesplanen for 2012 er målet, at begrænse arbejdskraftreserven til 2028 borgere i december I april 2012 var der 2178 borgere i arbejdskraftreserven. Det bemærkes, at den generelle konjunkturudvikling sætter en afgørende ramme i forhold til muligheden for at opfylde målet. På Frederiksberg er der endvidere en høj andel af ledige med en lang videregående uddannelse, hvilket også påvirker målopfyldelsen. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, hvor der i stedet følges op på nye relevante mål fra Beskæftigelsesplan

17 Arbejdsmarked Unge ledige Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse. En udfordring i 2011 er at begrænse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse mest muligt. Virksomhedspraktik. Jobforum. Afklaring til det ordinære uddannelsessystem. Uddannelsespålæg. Ungdommens Uddannelsesvejledning. Campus Frederiksberg. Ungekoordinator. Projekt de unge aktive. Igangsættelse af projekt unge i uddannelse. et i beskæftigelsesplanen 2011 var at begrænse antallet af unge ledige til 1140 i december I denne måned omfattede målgruppen 1228 borgere, hvorved målet ikke var opfyldt fuldt ud. I beskæftigelsesplanen 2012 er målet, at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse til 1090 borgere i december I april 2012 var der 1251 unge på offentlig forsørgelse. Det bemærkes, at den generelle konjunkturudvikling sætter en afgørende ramme i forhold til muligheden for at opfylde målet. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, hvor der i stedet følges op på nye relevante mål fra beskæftigelsesplan Frederiksberg er blandt de kommuner på Sjælland med de laveste andele af unge på offentlig forsørgelse. For at fastholde denne position og realisere det ambitiøse mål på ungeområdet, pågår der et udviklingsarbejde, der medio 2012 er fokuseret på at intensivere det gode samarbejde mellem relevante kommunale aktører som eksempelvis jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og F86. 17

18 Arbejdsmarkedsområde Ikke-vestlige ledige indvandrere/efterkommere Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i ledighed. Jobcentret skal sikre, at antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til 1639 fuldtidspersoner i december 2011 svarende til en stigning på 3 pct. En fortsat aktiv beskæftigelsesindsats på Frederiksberg. I december 2011 var der 1837 personer i målgruppen, hvorved målet ikke var opfyldt fuldt ud. I beskæftigelsesplanen 2012 er målet, at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse til 1666 borgere ved årets udgang. En opgørelse fra april 2012 viste, at antallet stort set er uændret siden december Det bemærkes, at den generelle konjunkturudvikling sætter en afgørende ramme i forhold til muligheden for at opfylde målet. Som udgangspunkt igangsætter jobcentret ikke beskæftigelsesindsatser udelukkende fokuseret på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. opfyldelse for denne gruppe realiseres i stedet inden for de generelle indsatser, der igangsættes for jobklare og indsatsklare borgere på Frederiksberg. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, hvor der i stedet følges op på nye relevante mål fra beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdet Permanente forsørgelsesydelser Antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser Jobcentret skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser (ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension) i december 2011 begrænses til fuldtidspersoner i ledighed og aktivering svarende til et fald på 1 pct. Jobcentret indstiller kun personer til en permanent forsørgelsesydelse, når alle andre muligheder er afprøvede og udtømte. 18

19 I december 2011 var der 85 ledighedsydelsesmodtagere, 364 i fleksjob og 2878 førtidspensionister, i alt 3327 borgere på permanente offentlige forsørgelsesydelser, hvorved målet betragtes som opfyldt. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, hvor der i stedet følges op på nye relevante mål fra beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdet Virksomhedsindsatsen Investering i selvforsørgelse Andelen af ledige (både match 1 og 2), der deltager i virksomhedsrettede tilbud, skal fastholdes på 16 pct. i Mindst 20 pct. af de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har deltaget i virksomhedsaktivering, skal være selvforsørgende 6 måneder efter afsluttet virksomhedsaktivering. Ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. Øget brug af virksomhedsnære tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud. Et fortsat tæt samarbejde mellem jobcenter og lokale virksomheder, bl.a. via brug af partnerskabsaftaler og via jævnlig opsøgende kontakt. Andelen af ledige (i match 1 og 2) i virksomhedsaktivering var i juni 2012 på 17 pct. Selvforsørgelsesgraden 6 måneder efter endt aktivering var på 33 pct. Opfølgning sker løbende. et er nyt i kvalitetskontrakten. Arbejdsmarkedsområdet Uddannelsesgrad for unge Unge Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge ledige vil i jobcentret mødes af følgende indsatser: Uddannelsesvejledning herunder uddannelsesplan. Straks kontakt til unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse. gruppevurdering mhp. produktions-, efter- og 19

20 ungdomshøjskole samt dispensation på AVU. Etablering af praktikforløb i virksomheder. Etablering af brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner. Mentorfunktion hos UU-vejledere. Visitation til EGU; medvisitator til STU; samarbejde med andre ungeaktører. Job- og uddannelsesrettede forløb på op til 26 ugers varighed. Ved behov vil iværksættes med udgangspunkt i den enkelte unges situation og behov en indsats, der kombinerer beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen med en social indsats bl.a. ved inddragelse af FKRC og distriktspsykiatrien. Desuden anvendes virksomhedspraktik og virksomhedscentre. Der anvendes mentorer til målgruppen, både til de sociale udfordringer og til uddannelsesindsatsen. Medio 2012 foreligger der ikke tal for uddannelsesgraden. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil i efteråret 2012 opgøre uddannelsesgraden for de enkelte kommuner. Opfølgning sker løbende. Definitionen af uddannelsesgraden afventer udmelding fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. et er nyt i kvalitetskontrakten. Den kvantitative fastsættelse af målet vil ske senest januar 2013 ved udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdet Førtidspension Investering i selvforsørgelse I 2013 skal Jobcentret forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen indeholder: En intensiveret og effektiviseret indsats overfor borgere på sygedagpenge og kontanthjælp. En tværgående indsats, bl.a. i form af jævnlige møder med distriktspsykiatrien, det opsøgende psykiatriteam og hjemløseenheden. En afsøgning af muligheder for at få interesserede førtidspensionister tilnærmet arbejdsmarkedet. 20

21 Tilgangen til førtidspension i Frederiksberg Kommune var fra maj 2011 til maj 2012 på 185. Fra maj 2010 til maj 2011 var tilgangen på 213. Tilgangen er derfor faldet med 13 pct. i det seneste år. Opfølgning sker løbende. et er nyt i kvalitetskontrakten. Den kvantitative fastsættelse af målet vil ske senest januar 2013 ved udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdet Sygedagpengemodtagere Investering i selvforsørgelse Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb skal fastholdes på maksimalt 29 uger i Antallet af langvarige sygedagpengesager over 52 uger skal maksimalt udgøre 12 pct. af det samlede antal sygedagpengesager. Indsatsen indeholder: En intensiveret og effektiviseret indsats overfor borgere på sygedagpenge og kontanthjælp. En omlægning af sygedagpengeindsatsen med en tredeling således, at den samlede indsats for borgeren både før, under og efter tydeliggøres. Fokus på dialog med arbejdspladserne og A-kasserne. Anvendelse af delvise raskmeldinger mhp. en gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I april 2012 var den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb på 29 uger, ligesom antallet af langvarige sygedagpengesager over 52 uger, udgjorde 12 pct. af det samlede antal sygedagpengesager. Opfølgning sker løbende. et er nyt i kvalitetskontrakten. Fra januar 2009 til april 2012 er den gennemsnitlige forløbsvarighed af sygedagpengesager faldet fra 43 til 29 uger og andelen af forløb over 52 uger er faldet fra 25 pct. til 12 pct. Det er et ambitiøst mål at fastholde disse lave tal. 21

22 Arbejdsmarkedsområdet Langtidsledige Investering i selvforsørgelse Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. Indsatsen indeholder: Støtte fra virksomhedsrettede jobkonsulenter overfor langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. Skabelse af initiativer, som bryder den lange ledighed fx via uddannelse, efteruddannelse, jobklubber mv.. Virksomhedsnær aktivering for personer, der har været ledige i mere end 12 måneder. Unge langtidsledige uden uddannelse støttes mhp. at komme i gang med en uddannelse, især via Ungdommens Uddannelsesvejledning i et samarbejde med jobcentret og produktionsværkstedet F86. For unge med eller under uddannelse tilrettelægger jobcentret i samarbejde med læreanstalter på Frederiksberg samt A-kasser og øvrige jobcentre, en indsats både før og efter de unges kandidateksamen. I juni 2012 udgjorde antallet af langtidsledige i Frederiksberg Kommune 1149 borgere mod 1206 borgere i juni Der er således sket et fald på i langtidsledigheden på 5 pct. i perioden. Opfølgning sker løbende. et er nyt i kvalitetskontrakten. Den kvantitative fastsættelse af målet vil ske senest januar 2013 ved udarbejdelse af Beskæftigelsesplan et er udtryk for en ny måde at opgøre antallet af langvarigt ledige på. Tidligere blev der målt på antallet af ledige i arbejdskraftreserven det vil sige ledige med mere end 3 måneders ledighed. 22

23 Socialudvalget Socialområdet og integration Socialområdet og integration Hjemløse og udsatte (på gaden) I henhold til hjemløseplanen, etableres boliger/botilbud til de 3 grupper af hjemløse: gadesovere unge beboere på herberger Nedbringelse af antallet af borgere, der sover på gaden, fra 28 til 10 personer fra I samarbejde med lokale aktører i kommunen findes og etableres konkrete boliger/botilbud, som istandsættes/indrettes til formålet. Opsøgende kontaktskabende arbejde. Kobling til andre relevante indsatser i og uden for kommunen. Medio 2012 er der registeret 12 gadesovere. Ved årsskiftet 2011/2012 blev der registeret under 10 gadesovere, og stigningen kan eventuelt ses i lyset af årstiden med varmere temperaturer. Der ud over kan det opsøgende og kontaktskabende arbejde, som er iværksat i 2012 for at finde og hjælpe gadesovere, også medvirke til, at der aktuelt er fundet flere gadesovere. Det er derfor usikkert, om målet opfyldes inden for den fastsatte tidsramme. n sker primo Socialområdet og integration Hjemløse og udsatte (forsorg) I henhold til hjemløseplanen, etableres boliger/botilbud til de 3 grupper af hjemløse: gadesovere unge beboere på herberger Reducere antallet af unge på forsorgshjem fra 25 til 4 fra 2010 til

24 I samarbejde med lokale aktører fremfindes og etableres konkrete boliger/botilbud, som istandsættes/indrettes til formålet. Der er også fokus på ungeindsatser udenfor hjemløseplanen, som kan bidrage til at nå målet. Selvom der er etableret nye velfungerende tiltag i forbindelse med hjemløseplanen, er der stadig mange unge, som indskrives på forsorgshjem. Medio 2012 har der således været indskrevet 17 unge. Tendensen gør sig ligeledes gældende på landsplan og det forventes ikke, at det er muligt at nå målet fuldt ud inden udgangen af n sker primo Socialområdet og integration Hjemløse og udsatte (herberg) I henhold til hjemløseplanen, etableres boliger/botilbud til de 3 grupper af hjemløse: gadesovere unge beboere på herberger At nedbringe antallet af borgere, som opholder sig på herberg i mere end 120 dage, fra 51 til 21 fra 2010 til I samarbejde med lokale aktører fremfindes og etableres konkrete boliger/botilbud, som istandsættes/indrettes til formålet. Der er ligeledes et stort fokus på boligsøgning uden for Frederiksberg kommune. En opgørelse medio 2012 viser, at der i 2012 er registreret 57 beboere med en opholdstid på over 120 dage. Det forventes ikke, at det er muligt at nå målet i Årsagen skal ses i lyset af, at minimum 50 pct. af de borgere, der opholder sig over 120 dage på herberg, ikke er parate til at flytte i en bolig efter 120 dage. Her ud over kan manglen på billige boliger i Hovedstadsområdet medvirke til, at forlænge opholdstiden på herberg. n sker primo

25 Socialområdet og integration Handicappede og sindslidende Der videreføres en udbygning og modernisering af bo- og bostøttetilbudene til handicappede og sindslidende med henblik på, at behovet herfor tilgodeses med tilbud i tidssvarende fysiske rammer. Der udarbejdes en moderniseringsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet, som foreligger i Behovsvurdering. Bygningsbesigtigelse. Principoplæg til politisk behandling. Udarbejdelse af budgetoverslag med tidshorisont. Efterfølgende realisering (afhængig af budget og tidshorisont). et er opfyldt og moderniseringsplanen er klar til implementering. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt. 25

26 By- og miljøudvalget By- og boligområder By- og boligområder Tidssvarende boligkvalitet Antallet af boliger med utidssvarende bade- og toiletforhold skal nedbringes fra i 2010 at udgøre uden bad (enkelt værelser ikke indregnet) og 307 uden eget toilet. Prioritering af byfornyelsesansøgninger, der omfatter modernisering af bade- og toiletforhold. Medio 2012 er der 3907 boliger uden adgang til bad og 307 uden eget toilet. Antallet af boliger uden bad er således faldet, mens antallet af boliger uden eget toilet er uændret. Flere boliger vil få indlagt toilet i 2012, hvorfor målet forventes opfyldt inden årets udgang. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, men indarbejdes i stedet i strategien for byfornyelse. By- og boligområder Byfornyelse/økonomi Maksimere udnyttelsen af budgetrammen til byfornyelse (kommunale og statslige andel). Den samlede offentlige støtte til bygningsfornyelse (ekskl. indfasningsstøtte) skal i 2012 maksimum udgøre 33 pct. af de samlede ombygningsudgifter. Forhandling med ansøgere om projekternes omfang og finansiering således at egenfinansiering maksimeres. En opgørelse medio 2012 viser, at den samlede offentlige støtte til bygningsfornyelse (ekskl. indfasningsstøtte) udgør 31,89 pct. af de samlede ombygningsudgifter. et er således opfyldt og forventes fortsat at være det ved årets udgang. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt. 26

27 Byrum og Grønne områder Byrum og Grønne områder Affald i byrummet Mængden af henkastet affald reduceres med 20 pct. på færdselsarealer og i byrummet fra 2010 til rettet indsats i forhold til bl.a. cigaretskod. rettet indsats rettet mod unge. Vidensindsamling om, hvilke indsatser der virker i forhold til unge. Resultaterne fra de halvårlige affaldsmålinger viser et fald i mængden af henkastet affald på Frederiksberg. Det samlede fald (gennemsnitlig antal /pr måleområde) fra 2010 til 2011 udgør 15 pct. De første målinger for 2012 viser, at niveauet fra 2011 holdes. sker halvårligt. et fra Kvalitetskontrakten i 2011 er justeret med en forlænget tidsramme, ligesom indsatsen er styrket. Byrum og Grønne områder Tilfredshed 80 pct. af borgerne finder i 2012, at Frederiksberg er rent eller er blevet renere for så vidt angår henkastet affald og graffiti. Inddragelse af handelsliv og uddannelsesinstitutioner i renholdelsen. Kampagner. Strategi til udvikling af metoder til bedre renhold. Løbende opdatering på nye faglige metoder til beskyttelse mod graffiti og afrensning af graffiti. Indsatsen skal endvidere ses i sammenhæng med den indsats, der tilrettelægges som led i målet om at reducere mængden af henkastet affald på færdselsarealer og i byrummet. En spørgeskemaundersøgelse i 2011 blandt deltagere på loppemarkedet bag rådhuset i sommeren 2011 viste en tilfredshed med renholdelsen på ca. 84 pct. Undersøgelsen var dog behæftet med usikkerhed og er derfor ikke gentaget i I stedet er der som led i den kommunale borgerundersøgelse indhentet informationer om tilfredsheden med renholdelsen. Medio 2012 foreligger resultaterne endnu ikke. 27

28 n sker senest ultimo Byrum og Grønne områder Vedligeholdelse af veje Inden 2017 skal der være udlagt støjsvagt slidlag på 75 pct. af trafikvejene, svarende til 25 km trafikvej, og samtlige trafikveje har fået udlagt støjsvag asfalt inden et nås via tilsyn, licitation og udlægning af asfalt og under forudsætning af, at der er økonomi til opgaven. Medio 2012 vurderes det, at mellem pct. af trafikvejene har fået udlagt støjsvag asfalt. Den støjsvage asfalt opgøres i km udlagt asfalt. Opfølgning sker årligt. et er nyt i Kvalitetskontrakten. Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling CO2-udledningen (kommunen som virksomhed) Reduktion af CO2-udledningen med 3 pct. om året for kommunen som virksomhed fra tons CO2 i 2007 til tons CO2 i Reduktion i energiforbruget og anvendelse af mindre CO2- belastende energikilder. Se endvidere CO2 Handlingsplan Da måleområdet er udvidet, siden målet blev vedtaget, giver det ikke længere mening at opgøre CO2-udledningen i tons. Hvad angår CO2-udledningen i procent, viser det grønne regnskab for 2011 et fald på 4,5 pct. i forhold til Fortløbende ser det således ud: : +3 pct : -3 pct : -3 pct : - 4,5 pct. Det grønne regnskab i 2013 vil vise udviklingen i C02- udledningen. 28

29 et indgår ikke i næste Kvalitetskontrakt, men vil i stedet indgå med justeringer i kommunens strategiske energiplan. Beregningsgrundlaget er siden 2007 løbende udvidet med blandt andet CO2-udledningen fra offentlig transport og gadebelysning. Derfor kan tallene ikke sammenlignes på tværs af hele perioden. Dette er grundigt beskrevet her: CO2 regnskab for Frederiksberg Kommune Link Frederiksberg Kommune - CO2 Handlingsplan Bæredygtig udvikling CO2-udledningen (Frederiksberg som by) Reduktion af CO2-udledningen med 2 pct. årligt for Frederiksberg som by fra 2008 til Reduktion i energiforbruget og anvendelse af mindre CO2- belastende energikilder. Se endvidere CO2 Handlingsplan Grønt regnskab for byen 2011 viser, at C02-udledningen er faldet med 7,5 pct. i forhold til I forhold til måleåret 2007 er udledningen faldet med 20 pct. et er således opfyldt. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt, men vil i stedet indgå med justeringer i kommunens strategiske energiplan. Link Frederiksberg Kommune CO2 Handlingsplan

30 Trafik og Miljø Trafik og Miljø Trafiksikkerhed Tilskadekomne og dræbte i trafikken Reduktion i antal dræbte og tilskadekomne med 40 pct. fra 67 i 2008 til under 51 dræbte og tilskadekomne i Udarbejdelse af årlige uheldsrapporter og gennemførelse af trafiksikkerhedsprojekter som opfølgning. En uheldsrapport for 2011 foreligger ultimo Foreløbige tal indikerer et fald. et forventes opfyldt inden for den fastsatte tidsramme. et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt. Trafik og Miljø Cyklisme Flere cyklister på Frederiksberg I 2006 foregik 34 pct. af samtlige ture på cykel på Frederiksberg. Cyklens andel af ture på Frederiksberg skal i 2012 fortsat være den højeste i Danmark. Gennemførsel af indsatser i henhold til Cykelhandlingsplanen. Seneste status er fra 2009, hvor en landsdækkende trafikvaneundersøgelse viste, at 34 pct. af samtlige ture foregik på cykel på Frederiksberg. Cyklens andel af ture på Frederiksberg var dermed fortsat højere, end det er tilfældet i sammenlignelige kommuner (Aalborg, Århus, Odense og København). Næste cykelregnskab udarbejdes for 2012 og foreligger et indgår ikke i næste kvalitetskontrakt. Link Frederiksberg Kommune - Cykelregnskab

31 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og Fritid Kultur og Fritid Variation i tilbud og aktiviteter Kultur- og fritidslivet skal have mange tilbud og aktiviteter med stor variation. Medio 2010 omfattede foreningslivet 61 idrætsforeninger fordelt på 22 idrætsgrene, 15 spejdergrupper og ungdomsorganisationer, 21 aftenskoler, 27 øvrige foreninger med aktiviteter for børn og unge samt 38 foreninger med forskellige typer aktiviteter for voksne. Derudover tilbyder Musikhøjskolen kontinuerlig undervisning i Musik og i Billedkunst. I perioden skal variationen i forenings- og kulturlivet som minimum svare til niveauet i 2010 ved, at antallet af idrætsgrene samt spændvidden af det øvrige foreningsliv, der er repræsenteret på Frederiksberg, fastholdes. Aktiviteter, der understøtter målet, er bl.a. At etablere en indgang der gør det lettere for foreninger, ildsjæle og eventmagere at skabe kultur- og fritidsaktiviteter på Frederiksberg. Udbygning af idræts- og fritidsfaciliteterne. Flere aktiviteter i de boligsociale områder. Der er godkendt 7 nye foreninger i løbet af 2011 herunder flere med aktiviteter, der øger spændvidden i foreningslivet f.eks. film, futsal, bordfodbold. Det vurderes, at målet kan opfyldes inden for tidsrammen. n sker medio

32 Kultur og Fritid Faciliteter Udvikling af faciliteter til kultur og fritid et i perioden er at give flere borgere mulighed for at deltage i kultur og fritidsaktiviteter. Indikatorer på dette er øget kapacitet og mere effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter. Etablering af nye faciliteter f.eks. ved skoleudbygning. Bedre udnyttelse af eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter f.eks. ved at lade skoler og institutioner booke idrætsfaciliteterne i kortere projektperioder, så der også bliver plads til andre aktører i dagtimerne. Desuden benyttelse af andre typer faciliteter til kultur og fritid, f.eks. ved at etablere midlertidige faciliteter i byens rum i byudviklingsområderne, der kan benyttes til såvel kultur som fritidsaktiviteter. Udviklingen går fortsat i den rigtige retning, og målet forventes indfriet inden for den fastsatte tidsramme. Ekstra kunstgræsbaner forventes etableret med udgangen af september Motionssti og bevægelsesfaciliteter i Søndermarken er taget i brug fra oktober Midlertidige idrætsanlæg er indkøbt og rykker rundt i byen (kan også bookes af boligforeninger). Skaterbane er opstillet foreløbigt på Nordens Plads. Bygningen på Bernhard Bangs Allé kan bruges til midlertidige formål, mens projektudvikling pågår. n sker medio

33 Kultur og Fritid Installationer og bevægelsesmuligheder Kultur- og fritidslivet skal turde udfordre og give borgerne mulighed for at rykke sig. et er at give borgerne mulighed for at forholde sig aktivt til de steder, de færdes, og til de anskuelser, som ligger bag midlertidig kunst, installationer og bevægelsesmuligheder i byens rum. Borgernes oplevelse af kultur- og fritidslivets tilstedeværelse skal være forøget fra 2011 til Der gennemføres gennemsnitligt 1 midlertidig kunstinstallation og gøres forsøg med 1 ny midlertidig bevægelsesmulighed i byens rum hvert år frem til Midlertidige kunstinstallationer iværksættes i dialog med f.eks. udstillingsforum og relevante grundejere. Opstilling af midlertidige faciliteter til spontan udfoldelse i Byens Rum. Udviklingen går fortsat i den rigtige retning og målet forventes indfriet inden for den fastsatte tidsramme. Byens Hegn blev indviet i januar Hegnene omkranser tre metrobyggepladser på Frederiksberg og er midlertidige udstillingsrum, hvor værkerne løbende skiftes ud. I 2012 er der indtil videre givet kommunalt tilskud til frem værker desuden har en række andre værker været udstillet på hegnet med tilskud fra Metroselskabet. Derudover er Væggen opstillet på Runddelen i Spørgeskemaundersøgelse blandt By& kulturs læsere er gennemført i 2011, hvor resultaterne viste, at der allerede er stort kendskab til kultur- og fritidslivets tilstedeværelse i det omfang, at det annonceres i By & Kultur. Indsatsen fortsætter med de nuværende initiativer. Reaktionerne på den midlertidige kunst, installationer og bevægelsesmuligheder følges løbende. Desuden kan spørgeskemaundersøgelse blandt By & Kulturs læsere gennemføres igen i 2014, hvis der er tegn på dalende kendskab til tilstedeværelsen af kultur- og fritidsaktiviteter på Frederiksberg. 33

34 Magistraten Borgerservice Borgerservice Anvendelse af selvbetjening Selvbetjeningsløsninger Det er målet, at 35 pct. af alle henvendelser fra borgerne til kommunen er digitale i 2012 stigende til 55 pct. i Efterlevelse af Kanal- og servicestrategien som blev politisk vedtaget i Løbende fokus på medbetjening (hvor medarbejderne hjælper borgerne med selvbetjeningsløsninger). Løbende fokus på optimering af web og optimering af selvbetjeningsløsninger. Ved seneste opgørelse i april 2012 var 34 pct. af henvendelserne digitale, det vil sige, at de foregik via selvbetjening, web eller digital post. opfølgning sker 2 gange årligt i forbindelse med KomHen (optælling af kommunale henvendelser). Opfølgning i kvalitetskontrakten sker jævnfør den kadence, som fastsættes af Kommunalbestyrelsen. et er justeret i Således er det mere ambitiøst end KL s mål for digitale henvendelser på henholdsvis 30 pct. i 2012 og 50 pct. i Borgerservice Henvendelser i modtagelsen Hvor hurtigt borgerne ekspederes i modtagelsen Borgere, der henvender sig i Borgerservicecentret, oplever en gennemsnitlig ventetid på maksimum 10 minutter. Fokus på arbejdsgange Den gennemsnitlige ventetid var i 1. halvår af 2012 på 12 minutter. Årsagen er bl.a. lovkrav om fingeraftryk ved udstedelse af pas samt om, at børn skal have eget pas. Dermed er ekspeditionstiden forlænget, og der udstedes flere pas. For at nedbringe ventetiden opstilles en ekstra maskine til fingeraftryk, ligesom der er fokus på arbejdsgange og muligheder for, at flere medarbejdere kan udstede pas på samme tid. 34

35 Opfølgning i kvalitetskontrakten sker jævnfør den kadence, som fastsættes af Kommunalbestyrelsen et for den gennemsnitlige ventetid inkluderer tid til medbetjening af borgerne. Borgerservice Skriftlige henvendelser Svartid på skriftlige henvendelser 95 pct. af skriftlige henvendelser besvares inden 14 dage. Fokus på arbejdsgange. Medio 2012 er målet opfyldt, og der arbejdes fremadrettet med at fastholde resultatet. Opfølgning i kvalitetskontrakten sker jævnfør den kadence, som fastlægges af Kommunalbestyrelsen. Tværgående Tværgående Sygefravær Sygefraværet udgør højst 4,7 pct. ved udgangen af 2013 Hovedlinjerne er: Fortsat styrkelse af datagrundlag og it-hjælpeværktøjer. rettet indsats overfor arbejdspladser med højt sygefravær. Konsulentstøtte til arbejdspladser. Fortsat implementering af sygefraværspolitikken. Workshop med fokus på unge medarbejdere, der er nye på arbejdsmarkedet. Kurser for ledere i håndtering af sygefravær. Styrkelse af samarbejde og videndeling på tværs af områderne om trivsel og fravær. Generelt fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø. Der sikres størst mulig lokal forankring og opbakning. Nedbringelse af sygefravær prioriteres på dagsordenen i alle relevante fora i kommunen. Indsatsen kan ses som en fortsættelse af den indsats, der blev iværksat fra marts 2009 og frem. 35

36 Sygefraværsstatistikken fra maj 2012 viser et samlet sygefravær på 4,8 pct. for de seneste 12 måneder. Sygefraværsstatistikken fra maj 2011 viste et sygefravær på 5,0 pct. for de seneste 12 måneder. Indsatsen fortsætter med ovenstående initiativer. Opfølgning på målopfyldelsen sker løbende. 36