ZOO FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
|
|
- Ingrid Bertelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ZOO FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
2 SAMMEN SKABER VI SUNDERE OG BEDRE LIV I Frederiksberg Kommune arbejder vi for, at skabe gode muligheder for at borgerne kan leve det bedst mulige liv - med fravær af sygdom og med den højest mulige livskvalitet. Sundhed er for alle byens borgere, og i den forbindelse er borgerens egen læge og Sundhedscentrets tilbud vigtige. I denne folder har vi samlet en række informationer om rehabiliteringsforløbene for diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft og lænderyg-lidelser samt diætbehandlingen i Frederiksberg Sundhedscenter. I folderen kan du læse om, hvad forløbene indeholder, og hvilken betydning det har for borgeren at deltage. Vi håber at det dermed bliver nemmere for dig som læge at henvise til tilbuddene. SUNDHEDSCENTRETS TILBUD HAR EFFEKT Flere studier har vist en positiv effekt af forløbsprogrammer og Sundhedscentrets egne opgørelser viser ligeledes, at borgerne har stor gavn af at deltage, eksempelvis kan vi se, at: borgere der har deltaget i KOL kursus, forbedrer deres fysiske funktionsevne, og opnår en signifikant forbedret livskvalitet borgere med diabetes får øget deres viden om deres sygdom og symptomer og bliver bedre i stand til at leve på en måde, der reducerer konsekvenserne af diabetes borgere med svær overvægt, der har gennemført et diætbehandlingsforløb, taber sig gennemsnitligt ca. 10 kg DU KAN GØRE EN FORSKEL Det er et fåtal af borgerne, der kender til forløbsprogrammerne, og det er derfor vigtigt, at det sundhedspersonale som borgerne møder opfordrer borgerne til at deltage i de tilbud, der måtte være relevante for dem. Det samme gør sig gældende for tilbud, der ikke kræver henvisning fra egen læge. Her ser man ligeledes, at en opfordring fra egen læge, for eksempel til at deltage i et rygestopkursus, har stor motiverende betydning. Du har derfor også modtaget et antal visitkort, med kontaktoplysninger til Sundhedscentret, der kan fungere som henvisningskort til eksempelvis rygestopkurser. Udover information om tilbuddene, er der i folderen inkluderet en oversigt over antallet af henvisninger til Sundhedscentrets tilbud fra hver enkelt praksis i Næsten alle praksis på Frederiksberg (94 %) henviser til Sundhedscentrets tilbud - men der er stor forskel i antallet af henvisninger, hvilket ikke udelukkende kan skyldes forskellen i antallet af patienter tilknyttet praksis. Eksempelvis ses det, at de ti praksis i Frederiksberg Kommune der henviser flest borgere, står for 39 % af alle henvisninger, mens de ti praksis der henviser færrest borgere står for 3 % af alle henvisninger. Vi håber, at materialet giver et godt overblik over de tilbud, der findes, og at det kan være med til at fortsætte det gode samarbjde, der er mellem almen praksis og Frederiksberg Kommune. Sundheds- og Omsorgschef Torben Laurén Praksiskonsulent Hans Mikkelsen April, 2017
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forløbsprogrammet for type 2-diabetes 4 Forløbsprogrammet for hjertesygdomme 5 Forløbsprogrammet for kræft 6 Forløbsprogrammet for kol 7 Forløbsprogrammet for lænde-ryg 8 Diætbehandling 9 Henvisninger til sundhedscentret 10 Fordelingen af henvisninger 11 Tilbud der ikke kræver henvisning 12
4 FORLØBSPROGRAMMET FOR TYPE 2-DIABETES Rigtig godt tilbud. Jeg har været meget positivt overrasket. Det har betydet meget for mig. Jeg har tilegnet mig ny viden, og det er blevet nemmere at leve med diabetes. -deltager fra forløbsprogrammet for type 2-diabetes Borgere, der henvises til diabetesrehabilitering, kontaktes mhp. en afklarende samtale. Sammen med borgeren finder vi frem til det tilbud, som passer til borgerens behov, motivation og ressourcer. Det kan være et gruppeforløb eller et individuelt forløb. BORGERE MED DIABETES OPNÅR BEDRE HANDLEKOMPETENCE OG SUNDERE LIVSSTIL Vores opgørelser viser, at deltagerne opnår større viden og forståelse for deres diabetesbehandling. Derudover får de indsigt og forståelse for livsstilens indflydelse på deres sygdom og dermed en bedre mulighed for at træffe informerede valg. Vores kvalitative interviews viser derudover, at deltagerne føler sig bedre rustet til at handle på de tilbagemeldinger, de får fra egen læge, når de har deltaget i et forløb. FORLØB FOR TYPE 2-DIABETES Målgruppe Borgere over 18 år med type 2-diabetes, som er stratificeret i niveau 1 eller 2, jf. forløbsprogrammet. Henvisning bør indeholde Borgerens telefonnummer og gerne mail Kort anamnese, særlige hensyn eller forhold Resultat af seneste HbA1c Kolesterolstatus Brug af relevant medicin Disse oplysninger indgår som vigtige elementer i undervisningen til borgeren. Diabetes, træning og kursus Indeholder træning og kursus 1 gang om ugen i 8 uger. Undervisningen på kurset har fokus på mad, behandling, forebyggelse af følgesygdomme, motion, vaner og velvære. Undervisningen er dialogbaseret og varetages af diætist, læge, fodterapeut, motionsvejleder og sygeplejerske. Træningen har fokus på styrke og kondition og varetages af fysioterapeuter. Efter de 8 ugers forløb er der mulighed for at deltage i Inspiration til træning ude og inde i 5 uger, hvor der er særligt fokus på fastholdelse og muligheder for motion i lokalområdet. Forløbskoordinator Annette Andersen Annette er uddannet sygeplejerske i 1988 og har arbejdet med diabetes siden Hun har været ansat 15 år i diabetesambulatoriet på Frederiksberg Hospital, og har siden 2008 været koordinator for borgere, der er henvist til diabetesrehabilitering i Frederiksberg Sundhedscenter. Annette brænder særligt for, at borgeren får indsigt i og forståelse for egen sygdom, og at borgeren motiveres og støttes til at opnå egne mål i forhold til ændring af vaner. Kontakt info.: Tlf , diabetes@frederiksberg.dk 4
5 FORLØBSPROGRAMMET FOR HJERTESYGDOMME Jeg har fået klarhed over flere spørgsmål om min sygdom, og er blevet klar over, at jeg selv må gøre en indsats for at få et godt liv. -deltager fra forløbsprogrammet for hjertesygdomme Når vi modtager henvisningen, tilbyder vi borgeren en afklarende samtale hos en fysioterapeut eller en sygeplejerske. Hovedparten af de henviste borgere har i første omgang et ønske om fysisk træning og møder derfor oftest først en fysioterapeut. Efter den afklarende samtale og de fysiske test planlægger vi det videre hjerterehabiliteringsforløb sammen med borgeren. Udover træning kan forløbet f.eks. indeholde hjertekursus, diætvejledning, rygestop og motionsvejledning. Forløbskoordinatoren taler med alle deltagere i forbindelse med træningen, og afholder individuelle samtaler før kursusforløb. BORGERE MED HJERTESYGDOM OPNÅR FORBEDRET FUNKTIONSEVNE Vores opgørelse viser, at størstedelen af borgere med hjertesygdom opnår en forbedring af deres fysiske funktion ved afslutning af forløbet i Sundhedscentret. FORLØB FOR HJERTESYGDOMME Målgruppe Borgere med stabil iskæmi (som er udredt på hospital), og borgere med hjertesvigt. Hjertekurset henvender sig til borgere med ovennævnte diagnoser og deres pårørende. Henvisningen bør indeholde Borgerens telefonnummer og gerne mail Kort anamnese herunder sværhedsgrad af hjertesygdom f.eks. EF (ejection fraction) ved hjertesvigt, eventuelle træningsrestriktioner samt relevant komorbiditet Tilbud og indhold Forløbet kan f.eks. bestå af fysisk genoptræning eller et hjertekursus. Hjertekurset indeholder fire mødegange og inkluderer blandt andet vejledning i sund livsstil, viden om hjertesygdom samt mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation. Derudover er der mulighed for individuelle samtaler. Forløbskoordinator Per Hudtloff Nielsen Per er uddannet sygeplejerske i 1986 og har bl.a. været ansat i Hjertesvigtsklinikken på Frederiksberg Hospital. Fra 2006 har Per været ansat i Frederiksberg Kommune som sundhedskoordinator, og har fra begyndelsen haft fokus på borgere med hjertesygdomme. Per har opbygget et godt samarbejde med hjerteafdelingen på Bispebjerg Frederiksberg Hospital. Kontakt info.: Tlf , patientuddannelse@frederiksberg.dk 5
6 FORLØBSPROGRAMMET FOR KRÆFT Det har været meget, meget godt og tilfredsstillende, og jeg er taknemmelig for at have fået dette tilbud. Min fysioterapeut får højeste karakter. -deltager fra forløbsprogrammet for kræft Borgere, der henvises til kræftrehabilitering, tilbydes en afklarende samtale med kræftkoordinatoren eller en fysioterapeut, hvor vi sammen finder tilbud, der er tilpasset borgerens behov og ressourcer. BORGERE MED KRÆFT OPNÅR FORBEDRET LIVSKVALITET OG FUNKTIONSEVNE Resultaterne af vores opgørelser viser, at borgerne opnår væsentlige forbedringer på mål for overordnet livskvalitet, fysisk funktion, dagligdagsfunktion, følelsesmæssig og social funktion. Alle ændringer er statistisk signifikante. Derudover ses det, at der opnås en signifikant reduktion i oplevelsen af smerter og træthed blandt borgere, der har gennemført et kræftforløb i Frederiksberg Sundhedscenter. For kræftforløbene har vi i 2016 gennemført kvalitative interviews. Fælles for deltagerne er, at de er begyndt i forløbsprogram for kræft, fordi de har mødt sundhedspersonale, som har opfordret dem til at deltage. Som praktiserende læge kan du være med til at overvinde de barrierer, der er for at deltage i kræfttilbuddene. FORLØB FOR KRÆFTREHABILITERING Målgruppe Borgere, som er mindst 18 år, og har en kræftdiagnose, hvad enten borgeren er under udredning, i behandling eller færdigbehandlet. Pårørende kan også deltage i nogle af tilbuddene. Henvisningen bør indeholde Borgerens telefonnummer og gerne mail. Kort anamnese (diagnose og behandling) Oplysninger om psykosociale forhold, komorbiditet mv. Træningsrestriktioner Indhold Forløbet kan sammensættes af forskellige elementer, som afklares ved en indledende samtale. En stor del af borgerne gør brug af mange forskellige tilbud. Størstedelen deltager i træning, og en stor del benytter sig af tilbud om mindfulness, yoga og samtaler hos psykolog. Der er desuden tilknyttet en socialrådgiver til tilbuddet. Kræftkoordinator Anne Friis Anne er uddannet sygeplejerske og har arbejdet indenfor kræftfeltet siden Hun har mange års erfaring fra onkologisk og hæmatologisk specialafdelinger på Rigshospitalet. Anne har en specialuddannelse i kræftsygepleje og en sundhedspædagogisk videreuddannelse. Som koordinator afholder Anne en indledende samtale med borgere med kræft og er kursusleder på kræftkurset. Den samlede indsats for borgere med kræft udføres af et tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætister, psykolog og socialrådgiver. Kontakt info.: Tlf , kraeft@frederiksberg.dk 6
7 FORLØBSPROGRAMMET FOR KOL Jeg har fået meget bedre livskvalitet - fået lagt låg på panik- og angsttilfælde. Et rigtig godt og givende forløb. -deltager fra forløbsprogrammet for KOL Når vi modtager henvisningen, tilbydes borgeren en afklarende samtale samt fysisk vurdering hos en fysioterapeut, hvorefter forløbet planlægges på en tværfaglig konference. Kursusforløbet består af 9 uger med undervisning og træning. BORGERE MED KOL OPNÅR FORBEDRET FUNKTIONSEVNE Effekten af KOL-rehabiliteringen evalueres bl.a. gennem objektive funktionstest; rejse-sætte-sig-test og 6 minutters gangtest. For begge test viser vores opgørelser statistisk signifikante forbedringer i funktionsniveauet. Ændringerne betyder, at borgerne er i bedre stand til at klare dagligdagsaktiviteter og oplever mindre åndenød. FORLØB FOR KOL REHABILITERING Målgruppe Borgere med diagnosticeret KOL. FEV1/FVC < 70%, KOL på stratificeringsniveau B, C eller D (i stabil fase), moderat KOL med FEV1 mellem 50-80% af forventet, svær KOL med FEV1 mellem 30-50% af forventet i stabil fase, MRC > 2. Indhold Forløbet kan indeholde fysisk træning, undervisning, hjælp til rygestop, kostvejledning og motionsvejledning. Kursusforløbet består af 9 ugers undervisning og træning. Henvisningen bør indeholde Borgerens telefonnummer og gerne mail Kort anamnese Spirometri-resultater (max 1 år gammel): FEV1 i % af forventet FEV1/FVC. MRC-skala: grad af åndenød relateret til aktivitet. Viden om patientens samlede funktionsevne og sociale vilkår Forløbskoordinator Hanne Skov Som forløbskoordinator er Hanne en del af KOL-teamet, der også består af ergoterapeuter og fysioterapeuter. Hanne er sygeplejerske med specialeerfaring inden for lungesygdomme og har en sundhedspædagogisk videreuddannelse. Hanne planlægger og koordinerer KOL kursus og træningsforløb i samarbejde med det øvrige KOL-team. Kontakt info.: Tlf , kol@frederiksberg.dk 7
8 FORLØBSPROGRAMMET FOR LÆNDE-RYG Fremragende, højprofessionel vejledning - inspirerende, pædagogisk veltilrettelagt. Såvel i holdmæssig sammenhæng som individuelt. Venlighed hele vejen rundt! -deltager fra forløbsprogrammet for lænde-ryg Borgere, der henvises til et lænderyg-forløb, tilbydes et forløb på baggrund af en individuel fysioterapeutisk vurdering. FÆRRE LÆNDERYG-SMERTER Lænderyg-forløbet evalueres blandt andet ved at vurdere ændringen i deltagernes oplevelser af niveauet for smerter i ryg og lænd. Vores opgørelser viser, at deltagerne oplever signifikant lavere grad af smerter ved afslutning af forløbet sammenlignet med ved opstarten. FORLØB FOR LÆNDE-RYG REHABILITERING Målgruppe Borgere over 18 år med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Derudover omfatter tilbuddet borgere med gangrelaterede bensmerter og aftagende gangdistance, hvor man mistænker spinalstenose. Henvisningen bør indeholde Borgerens telefonnummer og gerne mail Indhold Forløbet har fokus på at forebygge, at borgeren udvikler varige rygproblemer. Forløbet består af 12 gange á 75 minutters varighed, dvs. to gange om ugen fordelt over seks uger. Der vil være vekslen mellem træning og undervisning med vægt på at inddrage deltagerne. Forløbet vil indeholde: Undervisning i ryggens anatomi og funktion, smertehåndtering, afprøvning af træningsformer og løfteteknikker. Fysioterapeut Nicolai Tuxen med specialeansvar for reumatologi Nicolai varetager sammen med det øvrige fysioterapeutiske og ergoterapeutiske team lænderyg-forløbet. Teamet har en tværfaglig og rehabiliterende tilgang til lænderyg problematikker, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov. Forløbet giver udover undervisning og træning også mulighed for vejledning ved fastholdelseskonsulent, der hjælper med at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Kontakt info.: Tlf , sundhedscentret@frederiksberg.dk 8
9 DIÆTBEHANDLING Det har været inspirerende at være sammen med andre, som kan give mig nye inputs og perspektiver på at tabe sig -deltager fra gruppeforløb for svært overvægtige Borgere, der henvises til diætbehandling ved klinisk diætist, får ved første samtale tilbudt et forløb - enten individuelt eller i en gruppe. Forløbet sammensættes udfra borgerens diagnose, motivation og ressourcer. Et forløb hos klinisk diætist består af op til 6 samtaler eller mødegange. BORGERNE OPNÅR MARKANTE VÆGTÆNDRINGER For borgere med svær overvægt (BMI > 30) er succeskriteriet en reduktion på 5 % af vægten ved afslutning af forløbet. 2/3 af deltagerne opnår dette mål og taber sig gennemsnitligt 9,6 kg. Ser man på vægtudviklingen for samtlige deltagere er resultatet et gennemsnitligt vægttab på 6,6 kg. For borgere med uplanlagt vægttab er succeskriteriet som minimum stabilisering af vægten, hvilket opnås for 95 % af forløbene. Den gennemsnitlige vægtændring er en øgning på 3,9 kg. DIÆTBEHANDLING Målgruppe Borgere med diagnoserne type 2-diabetes, dyslipidæmi, adipoditas (BMI>30) og borgere med uplanlagt vægttab. Borgere der deltager i forløbsprogrammerne for type 2-diabetes, hjertesygdom, kræft, KOL og lænde-ryg. Henvisningen bør indeholde Borgerens telefonnummer og gerne mail Henvisningsårsag med kort anamnese. Oplysninger om relevante blodprøvesvar: Hb1Ac, total-kolesterol, HDL, LDL, triglycerider. Højde og vægt, BMI. Indhold Alle borgere med uplanlagt vægttab tilbydes individuel diætbehandling. Borgere med svær overvægt tilbydes individuel diætbehandling, såfremt borgeren også er tilknyttet et forløbsprogram. Borgere, der ikke har andre udfordringer end svær overvægt (BMI>30), tilbydes et gruppeforløb. Undervisningen på gruppeforløbet varetages af en diætist, motionsvejleder og en psykolog. Samtaler om overvægt er et tilbud til familier med børn og unge, der kæmper med overvægt, og som bor eller går i skole i Frederiksberg Kommune. Familierne får inspiration til en sund hverdag med mere bevægelse og gode madvaner (kræver ikke henvisning). Sundhedscentrets diætister Diætbehandlingen varetages af 4 autoriserede kliniske diætister, der har mange års erfaring med klinisk arbejde. Diætisterne har hver især et specialområde, og gruppens samlede kompetencer dækker derfor både livsstilsproblematikker og følger af sygdom; type 2-diabetes, KOL, hjertesygdom og kræft samt vejledning og støtte til overvægtige børn og unge og deres forældre. Kontakt info.: Tlf , sundhedscentret@frederiksberg.dk 9
10 HENVISNINGER TIL SUNDHEDSCENTRET I 2016 modtog Sundhedscentret (Forebyggelsen) i alt henvisninger. Heraf er 391 henvisninger (38 %) fra almen praksis på Frederiksberg. I figuren på modsatte side, ses antallet af henvisninger fra hver enkelt praksis på Frederiksberg i en anonymiseret form. Det vedlagte ark viser samme opgørelse, men her fremgår antallet af henvisninger fra egen praksis også. Den samlede opgørelse af henvisninger for 2016 viser, at: 46 ud af 49 praksis på Frederiksberg (94 %) har henvist en eller flere borgere til Sundhedscentrets tilbud det gennemsnitlige antal henvisninger er 8 henvisninger pr praksis den praksis, der i 2016 har henvist flest borgere, har henvist 24 borgere, mens den der har henvist færrest har henvist 0 borgere* SÅDAN HENVISER DU Deltagelse i et forløbsprogram kræver henvisning fra egen læge eller hospitalslæge. For en stor gruppe borgere er viden om de eksisterende tilbud afhængig af, at du som læge foreslår eller informerer dine patienter om mulighederne. I den nye medcom standard er det beskrevet, hvad henvisningerne bør indeholde. Der er til forløbsprogrammerne tilknyttet en række henvisningskriterier, der skal være opfyldt før kommunen kan tilbyde et rehabiliteringsforløb. Det betyder f.eks at det er nødvendigt for KOL-koordinatoren at få oplyst resultaterne af spirometrisk undersøgelse for at kunne igangsætte et forløb. Herunder har vi oplistet de informationer, der er brug for i forbindelse med henvining. Husk at inkludere borgerens telefonnummer og gerne . FORLØB TYPE 2-DIABETES HJERTESYGDOMME KRÆFT KOL LÆNDERYG DIÆTBEHANDLING OPLYSNINGER I HENVISNINGEN Kort anamnese, særlige hensyn eller forhold. Resultat af seneste HbA1c, kolesterolstatus, brug af relevant medicin. Kort anamnese, herunder sværhedsgrad af hjertesygdom f.eks. EF (Ejection Fraction) ved hjertesvigt, eventuelle træningsrestriktioner samt relevant komorbiditet. Kort anamnese (diagnose og behandling). Relevante oplysninger om psykosociale forhold, komorbiditet og træningsrestriktioner. Kort anamnese. Spirometri-resultater (max 1 år gammel): FEV1 i % af forventet FEV1/FVC. MRC-skala: grad af åndenød relateret til aktivitet. Eventuelt relevant information om patientens funktionsevne og sociale vilkår. Kort anamnese. Kort anamnese. Oplysninger om relevante blodprøvesvar: HbA1c, total kolesterol. HDL.LDL, triglycerider. Eventuelt højde, vægt og BMI. ØVRIGE TILBUD Ved henvisning til forløbsprogram eller diætbehandling vil borgeren altid blive tilbudt andre relevante forløb så som rygestopkursus, samtaler om alkohol, motionsvejledning, sexologisk rådgivning, mindfulness, lær at tackle-forløb, samtale hos kræftpsykolog, socialrådgivning eller særlige tilbud for mænd. Såfremt borgeren ikke kan deltage i gruppeforløb, eksempelvis pga. sproglige eller psykosociale vanskeligheder, vil borgeren blive tilbudt et individuelt forløb. *Der er ikke taget forbehold for antallet af læger, der er tilknyttet den enkelte praksis. Men selvom størstedelen af de praksis, der henviser få borgere er praksis med en enkelt læge, er der flere praksis med en enkelt læge blandt de praksis hvorfra, der kommer et stort antal henvisninger. 10
11 FORDELINGEN AF HENVISNINGER 11
12 TILBUD DER IKKE KRÆVER HENVISNING På Sundhedscentret har vi en række tilbud, der ikke kræver lægehenvisning. Det har dog stor betydning, at du som læge opfordrer dine patienter til at gøre brug af tilbuddene. Eksempelvis kan vi se, at 50 % af alle der, påbegynder et rygestopkursus oplyser, at de er blevet opfordret til det af deres egen læge. For at gøre det nemt at opfordre dine patienter til at deltage i et relevant tilbud i Sundhedscentret, har vi vedlagt nogle visitkort, som du kan udlevere. Der er kontaktoplysninger på bagsiden af kortet, så borgeren kan tage kontakt til os. Der er mulighed for at henvise til følgende tilbud: Rygestop 70 % af alle rygere vil gerne være røgfri, og et rygestopkursus øger chancerne for et varigt rygestop markant. Sundhedscentrets rygestopkurser er gruppebaserde og består af 5 mødegange af to timers varighed. Undervisningen varetages af professionelle rygestoprådgivere. De seneste års opgørelser viser, at 40-50% af deltagerne stadig er røgfri 6 måneder efter afsluttet kursus. Samtale om alkohol Samtale om alkohol er et tilbud til borgere med et storforbrug af alkohol og borgere, der ønsker at forandre deres alkoholvaner. Tilbuddet består af 1-3 motiverende samtaler som varetages af kommunens alkoholkonsulenter, der er uddannet i den evidensbaserede metode den motiverende samtale. Ved misbrug/afhængighed kontaktes Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter. Motionsvejledning Motionsvejledningen er et tilbud til borgere, der søger inspiration til at komme i gang med træningen og bevæge sig mere i hverdagen. Tilbuddet kan både være et individuelt- eller gruppebaseret forløb. Motionsvejlederen har stort kendskab til motionstilbud, der findes på Frederiksberg og hjælper borgeren med at finde det rette tilbud. Lær at tackle kurser Lær at tackle kurser er gruppebaserede tilbud, der henvender sig til borgere og pårørende over 18 år. Kurset veksler mellem korte oplæg fra instruktørerne, erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde. Vi tilbyder kurser i angst og depression, kronisk sygdom og kroniske smerter. Sundhedsstyrelsens evalueringer har vist at kurserne har effekt. Og Sundhedscentrets egne effektopgørelser viser, at deltagerne opnår væsentlige og signifikante forbedringer af deres trivsel. Samtaler om sundhed Samtaler om Sundhed er et tilbud til borgere der gerne vil ændre livsstil eller vaner. Det er en uforpligtende samtale, der kan motivere borgeren og give større viden om, hvordan man kan ændre sine sundhedsvaner. Sammen med borgeren finder vi ud af, hvordan borgeren arbejder i retning af et sundere liv. 12
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Velkommen til Frederiksberg Sundhedscenter En lang række sundhedstilbud til borgerne på Frederiksberg er samlet i Frederiksberg Kommunes Sundhedscenter. Nogle tilbud er åbne,
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereKolding Kommunes gratis sundhedstilbud
Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommune Senior - og Sundhedsforvaltningen Glade børn Et individuelt vejledningsforløb til forældre med børn i alderen 1½ - 6 år. Målet er at styrke familien,
Læs mereBeskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL
Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereSundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion...5 Vægt... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereSUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted
SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereN O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud
N O TAT Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud Formål KL har i samarbejde med PLO, DSAM, Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk. udarbejdet forslag til en IT-understøttet
Læs mereKOL SUNDHEDSCENTER TÅRNBY
KOL SUNDHEDSCENTER TÅRNBY FORLØBSPROGRAM FOR KOL - et gratis tilbud til dig, der har KOL I SundhedsCenter Tårnby tilbyder vi dig gratis rådgivning, vejledning og støtte til borgere med KOL. Forløbsprogrammet
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereForløbsprogrammer i Frederikssund Kommune.
Forløbsprogrammer i Frederikssund Kommune. Baggrund I Frederikssund kommune tilbydes forløbsprogrammerne for diabetes, KOL, lænderyg, kræft og demens. I efteråret 2016 implementeres ligeledes forløbsprogramstilbud
Læs mereKOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED
KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,
Læs mereIndsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse
Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereImplementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses, Sundheds og Handicapudvalget 25 05 2011 NOTAT Bilag 2. Beskrivelse af aktiviteter og tiltag Dato: 10.05.2011 Beskrivelse af aktiviteter og tiltag til handleplan for borgere
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereOnline KOL-rehabilitering
Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereFællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:
Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som
Læs mereKræftrehabilitering i Nordfyns Kommune
PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereSundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKvalitetsstandard for diabetesrehabilitering. Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: Sagsid.: x Version nr.: 1
Kvalitetsstandard for diabetesrehabilitering Udarbejdet af: Ulrik Skyum Christensen Dato: 04 06 2013 Sagsid.: x Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for individuel kostvejledning Område Diabetesrehabiliteringen
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereEt kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet
Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.
Læs mereLivsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære
Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereSUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted
SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2019 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted Sundhedsmedarbejdere Eva-Maria Schirmer Sundhedsmedarbejder Gitte Aas Sygeplejerske Karen Thomsen Klinisk Diætist Kenneth
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereTEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?
. TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereCenter for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,
Læs mereOversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune
Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Kursus navn Målgruppe Formål og indhold Varighed Tidspunkt og opstart Link til hjemmeside med pjece Tilmelding til Vægtstop kursus Som er motiveret for at
Læs mereStatus på sundhedsområdet 2016
Status på sundhedsområdet 1. Patientrettet sundhed a) LEV LIVET med en kronisk sygdom/metabolisk syndrom b) Svær KOL rehabilitering c) Café Rend og Hop d) Kost og diætvejledning 2. Borgerrettet sundhed
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2015, orientering
GLADSAXE KOMMUNE Gladsaxe Forebyggelsescenter Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter, orientering NOTAT Dato: 18. februar 2016 Af: Helle Agathe Bejerholm Indledning Forebyggelsescentrets aktiviteter
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration
Læs mereSAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Læs mereRammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs merePlejestandarder for personer med leddegigt
Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereNotat. Til: Social- og Sundhedsudvalget BALLERUP KOMMUNE. Dato: 14. januar 2015
Til: Social- og Sundhedsudvalget BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. januar 2015 Tlf. dir.: 4477 2607 E-mail: lks@balk.dk Kontakt: Anne Louise Kønig Schytte Sagsnr.: 29.00.00-A00-4-14 Notat Status om forløbsprogrammerne
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereRehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.
Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,
Læs mereRådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014
Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereProjekter i Sundhed 2015
Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereErfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft
Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mere