DEN NY VERDEN 2004:4 Pluk fra DIIS s forskning

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2004:4 Pluk fra DIIS s forskning 1

2 Steen Folke Landbrugsrådgivning for kvinder Virkningerne af fire Danidaprojekter i Indien Fra omkring 1980 har den fremherskende metode i landbrugsrådgivningen i Indien været Training and Visit (T&V, træning og besøg), en metode som oprindelig blev fremmet af Verdensbanken. Metoden er blevet kritiseret for sin temmelig topstyrede kommunikation, sit fokus på den individuelle kontakt til bønderne og sine snævre og standardiserede rådgivningsbudskaber. Fra midten af 1990 erne har mere bredt baserede tilgange med fokus på grupper og deltagelse gradvist erstattet T&V-systemet i landbrugsrådgivningen. Denne udvikling afspejler sig også i den historie der knytter sig til fi re Danidastøttede træningsprojekter for landbokvinder, hvoraf de tre blev startet i 1980 erne. Det drejer sig om projekterne Women and Youth Training and Extension Project, WYTEP, i Karnataka ( ), Tamil Nadu Women in Agriculture, TANWA ( ), Training and Extension for Women in Agriculture, TEWA, i Orissa ( ) og Madhya Pradesh Women in Agriculture, MAPWA ( ). I årenes løb har mere end en million landbokvinder modtaget træning og rådgivning fra projekterne, for det meste efter principperne i T&V, men i de senere år har det været med Farm Women Groups (kvindelandbrugsgrupper) som ramme for både rådgivning og indkomstskabende aktiviteter. Den samlede udgift for de danske skatteydere har været ca. 279 millioner kroner. På basis af et omfattende feltarbejde i alle fi re stater (i ) foretaget af et hold af forskere og forskningsassistenter - i forbindelse med en evaluering som forfatteren var leder af (Danida, 2004) undersøger artiklen virkningerne af de fi re projekter både med hensyn til økonomisk fortjeneste (højere udbytter, besparelser på kunstgødning, indkomstskabende aktiviteter), og hvordan projekterne har bidraget til at myndiggøre ( empower ) landbokvinderne (selvtillid, deres rolle i beslutningstagningen, kollektiv styrke) 1. Den analyseramme der anvendes for kvindernes myndiggørelse, er udviklet af Naila Kabeer som var medlem af holdet. Virkningerne analyseres også i forhold til de involverede institutioner, specielt T&V over for landbokvindegrupper, DEN NY VERDEN 2004:4 Landbrugsrådgivning for kvinder 91

3 DEN NY VERDEN 2004:4 Steen Folke 92 og landsbybaseret træning som blev praktiseret i tre af projekterne, over for træning i landbrugscentre i distrikterne som det ældste og største projekt, WYTEP, anvendte. Projekternes effekt på politiske beslutninger og institutioner i Indien behandles også. De fire træningsprojekter for landbokvinder var virkelig banebrydende med hensyn til at etablere landbrugstræning og rådgivning rettet mod kvinder, specielt kvinder fra små og marginale landbrugshusholdninger, dvs. med under 2 ha jord. I flere andre henseender var projekterne ret længe om at indfø re nye metoder i landbrugsrådgivning. Training & Visit-systemet var generelt det dominerende inden for projekternes rådgivningsaktiviteter indtil sent i 1990 erne. Men landbokvindegrupperne, som blev introduceret i anden halvdel af 1990 erne, blev et vigtigt brud med fortiden og skabte bedre rammer for rådgivningsaktiviteterne. Mange af disse grupper udvidede ydermere deres arbejdsområder og gik ind i opsparings- og kreditvirksomhed og engagerede sig i andre indkomstskabende aktiviteter. For alle projekterne har det vigtigste resultat været den primære træning af kvinder fra små og marginale landbrug. I alle projekterne har træningen været centreret om en række simple landbrugsfærdigheder og teknikker. Mens der har været nogen variation i antallet af færdigheder og teknikker samt hvad de mere præcist består i, så har de vigtigste været mere eller mindre de samme hen over alle projekterne, og de har haft hovedvægten på dyrkning af afgrøder. De vigtigste færdigheder er jordbundsundersøgelse, jordbearbejdning, frøudvælgelse, frøbehandling, kompostbehandling, biologiske pesticider og biologisk sygdoms-/skadedyrsbekæmpelse. Et af de største resultater i alle projekterne har været at de har været med til at skabe en række regulære stillinger til kvindeligt personale i de statslige rådgivningssystemer (General Extension System, GES). Inden disse projekter blev startet, bestod GES-medarbejderstaben i alle stater i helt overvejende grad (>99%) af mænd, og GES tog sig grundlæggende kun af de mandlige bønders behov. Alle projekterne har forsøgt at få kvindeligt personale ind i landbrugsministerierne og integrere kønsspørgsmål i GES. På grund af den fuldstændige mandlige dominans i disse ministerier, har det ikke været en nem opgave. Den nye rammepolitik for landbrugsrådgivningen i hele Indien (GoI 2001) vil sammen med den politik som føres på statsniveau for at harmonisere prioriteringen af rekrutteringen af kvindeligt personale, gå langt for at sikre at det kvindelige personale som er trænet i de fi re projekter, forbliver i landbrugsministerierne, og deres antal vil formentlig stige når projekterne er afsluttede.

4 Tabel 1. Fordeling af landbokvindernes husstande efter jordstørrelse (hektar og pct.) Jord- lø se < 1 ha. 1-2 ha. 2-4 ha. 4-10ha. >10 ha. Total WYTEP TANWA TEWA MAPWA Total, % Total, antal Kilde: Feltundersøgelse. Markerede celler: målgruppe Virkninger ( impact ) i form af økonomisk udbytte En central del af studiet udgjordes af en interview-undersøgelse af 545 trænede landbokvinder, baseret på et spørgeskema (en stratificeret tilfældig stikprøve), 174 fra WYTEP (Karnataka), 160 fra TANWA (Tamil Nadu), 116 fra TEWA (Orissa) og 95 fra MAPWA (Madhya Pradesh). Undersøgelsen viste at der er vigtige forskelle mellem projekterne, når det handler om at nå målgruppen (tabel 1). TANWA og TEWA var gode til dette, og mere end tre fjerdedele af stikprøven lå i denne gruppe af små og marginaliserede landhusholdninger. Derimod var det næsten halvdelen i WYTEP- og mere end halvdelen af MAPWA-prøverne som faldt uden for målgruppen, først og fremmest på grund af større jordbesiddelser. Dette giver anledning til alvorlig bekymring. Derudover har analysen vist at WYTEP på en række områder har haft mindre effekt end de andre tre projekter. Mere end to tredjedele af de interviewede landbokvinder fortalte at deres økonomiske status var forbedret efter træningen. Der er imidlertid en slående forskel mellem WYTEP hvor kun halvdelen fortæller om forbedringer, og de tre andre projekter hvor tre fjerdedele eller mere beretter om forbedringer. I alle fire projekter forbinder ca. 95 pct. af kvinderne de økonomiske forbedringer med træningen (tabel 2). Dette er signifi kant og et meget tilfredsstillende resultat. I ca. to tredjedele af tilfældene er DEN NY VERDEN 2004:4 Landbrugsrådgivning for kvinder 93

5 DEN NY VERDEN 2004:4 Steen Folke 94 Tabel 2. Forbedringer i økonomisk status som fø lge at træning eller andre faktorer (pct. af landbokvinder) Kun træ ning Delvist træ ning Andre faktorer Ikke svaret Total WYTEP TANWA TEWA MAPWA All projects Kilde: Feltundersøgelse træning imidlertid kun en af flere faktorer. Dette er kun naturligt, og i nogle tilfælde er andre faktorer uden tvivl vigtigere. Men det er bemærkelsesværdigt at en tredjedel angiver træningen som den eneste faktor bag forbedringen. Der er på dette punkt interessante forskelle mellem projekterne. I TEWA og MAPWA tilskriver næsten halvdelen udelukkende de økonomiske forbedringer til den træning de modtog, medens det for TANWA kun er 30 pct. og for WYTEP kun 10 pct. Det afspejler blandt andet forskelle i udviklingsniveauerne. I Orissa og Madhya Pradesh har projekterne været specielt vigtige hvad angår økonomi fordi der i disse stater er færre alternative økonomiske muligheder for fattige landbokvinder og deres husholdninger. Der er ingen tvivl om at de trænede landbokvinder generelt har draget nytte af træningen og den række af landbrugsfærdigheder de har opnået. De har ført til større udbytter i hovedafgrøderne, besparelser på kunstgødning og en række andre forbedringer i den landbrugsmæssige praksis. I nogle tilfælde har den forøgede produktion ført til et større overskud som kan sælges på markedet, i andre tilfælde har det betydet forbedret forbrug og større fødevaresikkerhed. I de seneste faser har alle projekterne styrket oprettelsen af landbokvindegrupper og/eller selvhjælpsgrupper. Den præcise udformninger har varieret noget fra projekt til projekt, men i de fleste tilfælde blev landbokvindegrupperne først dannet som et middel til at forbedre landbrugs-

6 Tabel 3. Økonomiske aktiviteter i landbokvinde-/selvhjælpsgrupper (pct. af grupper) Arbejder med landbrug Arbejder med andre indkomstskabende aktiviteter WYTEP TANWA TEWA MAPWA Total Kilde: Feltundersøgelse rådgivningen. At fokusere mere på grupper i stedet for enkeltpersoner har haft den fordel at der er blevet skabt et forum for fælles diskussion og dermed en gruppedynamik så man er mindre afhængig af fortsat støtte fra landbrugsrådgivningspersonalet. I mange tilfælde er disse grupper blevet omdannet til selvhjælpsgrupper som også har taget opsparings- og kreditaktiviteter samt andre indkomstskabende aktiviteter op - i nogle tilfælde som et alternativ til landbrugsaktiviteterne. Ofte er sådanne selvhjælpsgrupper også blevet hjulpet frem i andre udviklingsprogrammer af både donorer, NGO er og regeringskontorer. I nogle tilfælde har dette udviklet sig til en usund konkurrence mellem forskellige organisationer hvor man har brugt initiativmidler ( seed money ) for at få fat i kvinder til sin selvhjælpsgruppe. Men mere generelt har selvhjælpsgrupperne vist sig at være et vigtigt middel til at introducere indkomstskabende aktiviteter og undgå pengeudlånere og andre mellemmænd ved hjælp af opsparings- og kreditoperationer. Ca. en tredjedel af landbokvinderne i stikprøven var medlemmer af landbokvinde-/selvhjælpsgrupper. Tabel 3 viser at langt de fleste grupper i de to sydlige stater arbejder med landbrugsaktiviteter, mens det kun gælder for de færreste i de to nordlige stater. Hvad angår indkomstskabende aktiviteter, skiller de grupper der er dannet under TANWA, sig ud som værende meget aktive i dette felt. Det skyldes både gode muligheder i Tamil Nadu for sådanne aktiviteter og at TANWA er blevet en større succes end de andre projekter når det drejer sig om at skabe aktive selvhjælpsgrupper. DEN NY VERDEN 2004:4 Landbrugsrådgivning for kvinder 95

7 DEN NY VERDEN 2004:4 Steen Folke Landsbystudie i Tamil Nadu Et særlig interessant landsbystudie blev gennemført i en landsby i Gudiyatham taluk, Vellore district, i Tamil Nadu. I denne landsby var der en meget dynamisk og succesrig landbokvinde-/selvhjælpsgruppe, og landsbyen blev derfor udvalgt til at indgå i et dybdestudie. Evalueringsholdet tilbragte to dage i denne landsby. De første timer blev brugt sammen med landbokvindegruppen hvis medlemmer gav en levende og detaljeret beskrivelse af deres aktiviteter. Derefter begyndte vi sammen med disse kvinder en gåtur på tværs gennem landsbyen. Men efter at have gået mindre end 100 m på hovedgaden, stoppede alle gruppens kvinder op og ville ikke gå længere. Evalueringsholdet indså snart at vi var kommet ind i en anden del af landsbyen beboet af en anden kaste. Gennem individuelle og gruppeinterviews, velstandsrangordning og social kortlægning i begge dele af landsbyen, fik vi efterhånden dannet os et billede af situationen i landsbyen og den rolle som TANWA-projektet havde spillet i den. Alle landbokvindegruppe-medlemmerne tilhørte Naidu bonde-kasten, og det viste sig at denne kaste ejer det meste af landsbyens jord, på trods af at de kun udgør 10 pct. af befolkningen. De resterende 90 pct. er Dalit er (lavkaste urørlige ). Kun forholdsvis få blandt dem ejer jord og mange arbejder som landarbejdere for Naidu erne. Derudover er der næsten ingen udveksling mellem de to grupper. Forskellen i opfattelse er interessant. Naidu erne mener at Dalit erne er rigere fordi de bliver forkælet af regeringen med jobreservationer og andre fordele. Dalit erne føler at Naidu erne er bedre stillede fordi de ejer det meste af jorden og andre aktiver i landsbyen så som forretninger. Skønt der er noget sandt i begge synspunkter, er Naidu erne objektivt set i gennemsnit bestemt mere velstående. Det er klart at der er en del spændinger mellem de to grupper, og det er utænkeligt at børn fra den ene kaste leger med børn fra den anden kaste. Vore undersøgelser afdækkede at det kun var Naidu er som havde draget nytte af projektet. Den meget større gruppe af Dalit-husholdninger var fuldstændig blevet forbigået. De relativt få Dalit er som ejede jord, var aldrig blevet inviteret til at deltage i projektet. Der var en del misundelse, og på en måde havde projektet uforvarende bidraget til de latente spændinger i landsbyen. 96

8 Virkninger (impact) i form af myndiggørelse (empowerment) Det er vanskeligt at vurdere effekten af projekterne med hensyn til kvinders myndiggørelse. Myndiggørelse er noget der både er indlejret i den enkelte og indskrevet i sociale relationer og kan derfor ikke måles direkte. Studiet er inspireret af Gender and Development-tilgangen (GAD) og Naila Kabeers arbejde med empowerment og sociale relationer. En afgørende påstand i GAD/empowerment-tilgangen er at kvinders underordning i udviklingsprocessen ikke kommer af at de er ladt ude af den, men af dens samspil med kønsaspektet. Kønsaspektet indebærer at man er optaget af de sociale relationer mellem kvinder og mænd og er derfor forskellig fra en indgangsvinkel hvor man kun ser på kvinderne som det er tilfældet i Women in Development (WID)-tilgangen (Razavi og Miller, 1995). GAD betoner kvinders kollektive handling og lægger vægt på udviklingsprocesser. Fokus ligger på interventionernes potentiale til transformation gennem mobilisering af kvinder omkring behov som de selv har identificeret hvorved der opbygges nye og kollektive relationer og en ændret bevidsthed. I denne tilgang udgør mænds interesser, funderet i deres køn, også et element i forandringsprocesser. Uhåndgribelige aspekter som selvrespekt og værdighed betyder ligeledes noget. At fokusere mere på køn end på kvinder har påvirket udformningen af spørgeskemaerne. Det gælder blandt andet en analyse af kønsfordelingen i markarbejdet på husstandsniveau samt kønsfordelingen med hensyn til adgangen til ressourcer og beslutningstagning. Der har været nogen debat om begreberne kvinders praktiske og strategiske behov (Moser, 1993). Praktiske behov er de behov som kvinder identificerer i deres socialt accepterede roller. Strategiske kønsbehov er de behov som de identificerer på grund af deres underordnede position i forhold til mænd. Der er i brede kredse blevet stillet spørgsmålstegn ved denne klassificering. Skillelinjen mellem begreberne er ikke skarp, og de udelukker ikke hinanden gensidigt. En udviklingsintervention relateres til et praktisk behov, men den måde behovet opfyldes på kan have strategiske implikationer. Det er det underliggende spørgsmål som denne klassificering tager op, der er det vigtige for dette studie. Spørgsmålet er, om det lykkedes træningsprojekterne for landbokvinder at fremme en strategisk forandring i den måde de tackler landbokvinders praktiske behov og interesser. Ikke alle praktiske forandringer har transformativt potentiale, men nogle kan være indgange til transformative forandringer. En strategisk intervention kan have en dominoeffekt på andre områder end det primære, for eksempel ved at give kvinder nye teknologier i hænde eller ved at opbygge en kollektiv styrke i en kvindegruppe. Udefrakommende DEN NY VERDEN 2004:4 Landbrugsrådgivning for kvinder 97

9 DEN NY VERDEN 2004:4 Steen Folke 98 (NGO er, kvindeorganisationer, donorer) kan blive katalysatorer hvis der i et projekts udformning og implementering indbygges potentialer for transformation. Det er på den måde studiet ser på praktiske og strategiske behov og interesser. Selve begrebet myndiggørelse (empowerment) er vanskeligt at definere, og det bruges på en lang række måder. I dette studie er anvendt den ramme som Naila Kabeer har udviklet (Kabeer, 2001). Myndiggørelse refererer til en udvidelse af folks evne som gør dem i stand til at foretage strategiske valg i livet i en sammenhæng hvor denne mulighed tidligere blev nægtet dem. Imidlertid er evnen til at foretage et valg bestemt af tre indbyrdes forbundne dimensioner som bør skelnes fra hinanden: ressourcer; betingelserne hvorunder valgene foretages; handlekraft, eller evnen til at definere ens mål og handle i forhold til dem; og opfyldelsen, eller resultatet, af valgene. Ressourcer refererer til det materielle (jord, udstyr osv.), men også til menneskelige og sociale ressourcer (viden, færdigheder og fantasi, samt relationer, netværk osv.). Handlekraft går ud over beslutningstagning som dette indgår i kønsanalysen (GAD), og omfatter en række målrettede handlinger så som forhandling, snyd, manipulation, undergravende virksomhed og modstand. Tilsammen er ressourcer og handlekraft evner eller potentialer til værdsatte måder at være eller handle på (Amartya Sen, 1992). Evalueringen skelner mellem og identificerer processer af myndiggørelse på forskellige niveauer: individuelle ressourcer, handlekraft, opfyldelse (selvtillid, stolthed, forhandling, evner osv.) gensidigt støttende sociale processer (blandt kvinder, i familier, samfund osv.) kollektive skridt mod at forandre kønsrelationer (fx landbokvindegrupper der udvikler sig til en landbokvindebevægelse). I undersøgelsen af trænede landbokvinder fortalte de fleste at de efter træningen har fået en større rolle i beslutningstagningen (tabel 4). To ud af tre kvinder nævner at de har et større ord at skulle have sagt om sager der har med landbrug og familie at gøre. Deres rolle i beslutninger om at indføre ny teknologi, starte en ny virksomhed eller købe aktiver er blevet betydeligt større. Tallene antyder at deres øgede indflydelse i landbrugsmæssige sager mere eller mindre følger en stigning i deres indflydelse på familiesager. Når de blev spurgt om de følte sig mere selvsikre end før, svarede de fleste kvinderne at de følte sig trygge med deres nye ansvar som blandt andet er at afprøve nye afgrøder, købe landbrugsredskaber og indføre nye teknikker.

10 Tabel 4. Landbokvinders opfattelse af ændringer i selvtillid og beslutningstagning Stø rre selvtillid i landbrugs- aktiviteter Ja (%) nej (%) Stø rre deltagelse i beslutninger om landbrug ja (%) nej (%) Stø rre deltagelse i beslutninger om familien ja (%) Nej (%) Stø rre bevidsthed om landsbyanliggender ja (%) nej (%) Kilde: Feltundersøgelse Derudover har de forøget deres selvværd i en mere generel betydning: De fleste kvinder siger at deltagelse i træningen har fremmet deres selvrespekt. Halvdelen af de 545 kvinder der blev interviewet, fortalte at forholdet til deres mænd havde forandret sig. Det er lykkedes projekterne at forøge landbokvinders adgang til det generelle landbrugskonsulentsystem. Generelt berettede kvinderne at de takket være projekterne har bedre adgang til informationer, og ikke kun om landbrugsmæssige spørgsmål. Der er meget belæg for at sige at kvinderne i processen mens de har deltaget i træningsprojekterne, er blevet mere bevidste om deres behov og (mangel på) adgang til tjenesteydelser og om at kræve dem mere højrøstet. Der er en klar forbindelse mellem øget bevidsthed om offentlige ydelser og de erfaringer som kvinderne har gjort i træningsprojekterne. På baggrund af de kvindelige underviseres og konsulenters engagerede og dygtige optræden, var de åbenlyst kritiske over for mange mandlige konsulenters dårlige optræden. Et stort antal landbokvinder udtrykte deres utilfredshed med de sporadiske besøg af de mandlige rådgivere. Det var ret afslørende at et anseligt antal kvinder (i Orissa så mange som 30 pct.) åbent sagde at de mandlige rådgiveres tjenesteydelser lå under standard. Det er en kraftig indikation af at træningsprojekterne har haft en effekt i retning af at øge bevidstheden om ydelserne. Kvinderne placerer ikke kun sig selv i modtager-enden af offentlige ydelser, de sætter også ord på deres interesser og giver udtryk for deres utilfredshed når offentlige ydelser ikke opfylder deres behov. Der er utallige eksempler på at kvinderne diskuterer eller åbent kræver bedre adgang til ydelser. Disse eksempler går helt fra de første forsigtige skridt for at få adgang til ydelser til, i nogle tilfælde, kollektivt at lægge et socialt pres for at få tildelt de ønskede goder og ydelser. Der har været DEN NY VERDEN 2004:4 Landbrugsrådgivning for kvinder 99

11 DEN NY VERDEN 2004:4 Steen Folke 100 beretninger om at kvinder har lært at forhandle med embedsmænd og vinde dem over på deres side. Som konsekvens bliver projektet nu i adskillige landsbyer implementeret i samarbejde med nogle engagerede embedsfolk som er blevet inspireret af kvindernes energi. Gruppedannelse var ikke en del af projekternes metode fra starten, men blev almindeligvis inkluderet som en væsentlig komponent i den seneste fase. Tusindvis af grupper er blevet dannet inden for de fire projekter, nogle er nu ophørt med at eksistere, medens andre har været aktive i årevis. Overordnet set er de trænede landbokvinders deltagelse i kvindegrupper temmelig begrænset: Af de interviewede kvinder i undersøgelsen er kun en tredjedel medlemmer af en landbokvinde-/selvhjælpesgruppe, og i mange landsbyer er der ingen grupper overhovedet. Der er temmelig store forskelle både mellem stater og inden for staterne. I WYTEP har gruppedannelsen været væsentlig mindre succesrig end i de andre tre stater på grund af dårlig opfølgning fra landbrugsrådgiverne side, med den effekt at mange grupper nu er ophørt; TANWA-grupperne har været de mest aktive, mens TEWA og MAPWA giver et meget blandet billede. I nogle tilfælde udviklede landbokvindegrupperne sig til platforme hvor landsbykvinderne kunne diskutere og tage beslutninger i spørgsmål om landsbyens udvikling og sociale og kulturelle forhold som ægteskab og andre familieanliggender. Der er eksempler på kvindegrupper der har organiseret anti-alkohol kampagner hvor de har stoppet for salg af spiritus i landsbyen og har nedbragt niveauet for alkoholisme i stammelandsbyer. I en landsby fungerede kvinderne som overvågningsgruppe, og de afdækkede en sag om snyd begået af en korrupt børnehaveansat. Det lykkedes dem at få hende afskediget. En af de interviewede kvinder i Madhya Pradesh nævnte, at på opfordring af en kvindelig rådgiver dannede de en selvhjælpsgruppe som nu tager sociale sager og forhold vedrørende landsbyens udvikling op med landsbyrådets leder (panchayat surpanch), for eksempel vejbygning, anlæggelse af en brønd eller bygning af en bro. De tager også sager op om interne familiekonflikter, børns uddannelse og ægteskaber. De mest aktive landbokvinde-/selvhjælpsgrupper blev fundet i Tamil Nadu hvor kvinderne i mange landsbyer udøver et kollektivt socialt pres til gavn for samfundet ved at kræve faciliteter som skoler, rationeringsbutikker, landsbycentre, busforbindelser, hospitaler og vandtanke. Et interessant eksempel var en landsby hvor kvindegruppen fi k ansat tre lærere mere i skolen som havde børn op til 5. klasse, men hvor der kun var to lærere. Det lykkedes ved at overtale de rige familier i landsbyen til at donere de midler der skulle til for at betale lønninger, til disse nye lærere, unge mennesker rekrutteret i landsbyen. Under TANWA er der blevet opbygget sammenslutninger af landbokvinde-/selvhjælpsgrupper i nogle regioner, og man kan sige at TANWA har udviklet sig til det første stadie af en kvindebevægelse. Fra et institutionelt synspunkt er det

12 interessant at et donorstøttet projekt har været i stand til at omforme sig selv til sådan en spirende bevægelse. Virkninger på institutioner og politik Projekterne har haft en klar effekt på en række institutioner i de fire stater. De har også haft indflydelse på den politik der er blevet ført, både på delstats- og landsniveau. Først og fremmest har projekterne haft en betydelig effekt på landbrugsministerierne i Karnataka, Tamil Nadu, Orissa og Madhya Pradesh. I alle fire delstater er et nyt korps af kvindelige landbrugsrådgivere blevet opbygget, kaldet Agricultural Offi cers (Farm Women) i Tamil Nadu, Agricultural Development Offi cers (Farm Women) i Madkya Pradesh, Assistant Agricultural Offi cers (Farm Women) i Karnataka og Lady Vil- lage Agricultural Workers i Orissa. Kun i Tamil Nadu var det muligt at rekruttere kvinder med en akademisk baggrund inden for landbrug til disse poster. I Karnataka havde hovedparten en uddannelse inden for hjemkundskab og i Madhya Pradesh inden for naturvidenskab. Da de fleste kvindelige rådgiveres baggrunden i Orissa blot var studentereksamen, blev de placeret på et lavere niveau i hierarkiet. Det har kostet en del arbejde for disse kvinder at blive accepteret blandt deres mandlige kolleger og overordnede, men i dag ser de ud til at være fast forankret i landbrugsministerierne hvilket i sig selv er en succes. Samtidig har projekterne bidraget til at integrere kønsproblematikken i landbrugsministerierne. Projekterne og tilstedeværelsen af kvindeligt personale har haft en effekt, og derudover er der blevet afholdt en række træningsforløb, workshops og kurser for det mandlige personale. Alle landbrugsministerier er dog stadig fuldstændigt domineret af mandlige embedsmænd hvoraf mange har vist modvilje og endda åbent modarbejdet den nye satsning på kvinders rolle i landbruget. Det er klart at de fi re projekters indsats i denne henseende har været utilstrækkelig til virkelig at opnå den ønskede grad af køns følsomhed i større skala. Imidlertid ser der ud til at være god støtte til disse initiativer blandt mandlige embedsmænd på de højeste niveauer i landbrugsministerierne. Derfor er det sandsynligt at dette arbejde vil fortsætte selv efter at projekterne er afsluttede. De Danidastøttede projekter har været kilde til inspiration for adskillige andre mere eller mindre tilsvarende projekter i forskellige dele af Indien. Blandt andet to store hollandsk støttede projekter, nemlig Training of Women in Agriculture, som har kørt i Gujarat fra 1989 og blev afsluttet i 2003, og Andhra Pradesh Women in Agriculture, som har kørt fra 1994 og nu er i sin anden fase. Indiens regering har selv etableret et Central Sector Scheme of Women in Agriculture. DEN NY VERDEN 2004:4 Landbrugsrådgivning for kvinder 101

13 DEN NY VERDEN 2004:4 Steen Folke 102 Under WYTEP blev der bygget 16 distriktscentre for landbrugstræning med finansiering fra Danida, og Karnatakas regering har selv opbygget syv træningscentre, således at der i dag er et center i hvert distrikt i delstaten. Disse centre er selvfølgelig en værdifuld ressource som kan bruges til forskellige træningsformål. Imidlertid har træningen af landbokvinder under WYTEP i virkeligheden udgjort mere end 70 pct. af deres træningsaktiviteter. Det betyder at engang erhvervede institutionelle rettigheder til at fortsætte disse træningskurser uden tvivl har haft indflydelse på beslutningerne om at bibeholde den institutionelle træning som kernen i WYTEP, på trods af de negative konsekvenser der var været forbundet med dette (se nedenfor). I Danmark har Nordisk Landbrugsakademi draget nytte af at have mere end 150 kvindelige landbrugsrådgivere fra de fire projekter på 6-måneders træningskurser. Det har været en særdeles bekostelig måde at tilbyde træning på, og skønt det er værdifuldt og bliver påskønnet at få mulighed for at møde det danske samfund, er det sandsynligt at de fleste af målene med træningen kunne være opnået billigere i Indien. Igen ser det ud til at erhvervede institutionelle rettigheder har spillet en rolle i fortsættelse af denne bekostelige praksis. På landsniveau blev et nyt Policy Framework for Agricultural Extension vedtaget i 2001 (GoI, 2001). Den nye rammepolitik markerer et skifte fra Training & Visit hen imod en rådgivning der er baseret på en bredere tilgang til landbrugssystemer. Der er en hel sektion om integration af kvinder i landbruget, med afsnit om bedre adgang til rådgivning og træning, ny udformning af rådgivningstjenesterne så de kommer ud til landbokvinder og udvidelse af kvindelige landbrugsrådgiveres fagområder. Et af de konkrete mål er at øge andelen af trænede kvindelige rådgivere så man gradvist sikrer at mindst en tredjedel af alle rådgivere er kvinder (GoI, 2001, p. 16). Interviews med embedsmænd i Landbrugsministeriet har bekræftet at de fi re Danidastøttede projekter har spillet en vigtig rolle som inspirationskilde for denne del af det nye landbrugsrådgivningssystem. I årenes løb er projekterne blevet set som laboratorier for eksperimenter i stor skala med det formål at komme ud til kvinder i landbrugsrådgivningstjenesten, og deres relative succes har haft konsekvenser for den politik som er udmøntet i den nye ramme. Selv inden den nye ramme fremkom, havde adskillige af projektstaterne formuleret deres egen politik på dette område. For eksempel besluttede regeringen i Karnataka i 1997 at målrette 30 pct. af ressourcerne til landbrugsrådgivningstjenesten mod landbokvinder. I dag er kønspolitik i alle fire delstater en del af deres landbrugsrådgivningspolitik med det formål at en tredjedel af deres landbrugsrådgivere skal være kvinder så hurtigt det kan lade sig gøre. Det er klart at de fire projekter har haft en effekt på disse staters politik.

14 Konkluderende bemærkninger Effektiviteten i projekterne er blevet hæmmet af overdreven tillid til T&V-tilgangen til landbrugsrådgivning med dens snævre (afgrøde-) og individuelle fokus og temmelig stive ovenfra og ned-formidling af forudbestemte meddelelser. Det er først i de senere år og i varierende grad at denne tilgang har veget pladsen for mere deltagerorienterede og bredt baserede rådgivningsmetoder som fokuserer på grupper af landbokvinder. Denne proces har imidlertid været ret langsommelig, og projekterne har her blot fulgt den generelle tendens i det generelle rådgivningssystem. Det er sigende at projekterne ikke har introduceret Farmer Field Schools (eller noget lignende) som ville have været velegnede. I nogen grad har projekterne lært af hinanden, men det er bemærkelsesværdigt at den meget systematiske træning under TANWA ikke er blevet taget op af de andre projekter. WYTEP var først, og TANWA, TEWA og MAPWA lærte efterhånden, i positiv og negativ forstand, fra WYTEP. Især valgte de tre seneste projekter den landsbybaserede træning i modsætning til den institutionelle fremgangsmåde man har brugt i WYTEP. Institutionaliseret træning har nogle fordele, ikke mindst fordi det giver en enestående mulighed for disse kvinder til at komme væk fra deres landsbyer og familier i længere tid. Det betyder at de helt kan koncentrere sig om træningen, og det bringer dem sammen med andre kvinder på en måde som helt sikkert bidrager til den individuelle og kollektive myndiggørelse. Faktisk sagde alle de interviewede kvinder under WYTEP at de foretrak institutionel træning frem for den landsbybaserede (som de altså heller ikke har prøvet). Men den institutionaliserede træning har også mange alvorlige ulemper. Det skyldes bl.a. den mindre effektiv foredrags -metode. I WYTEPs tilfælde har det ydermere medført manglende koordinering mellem træning og rådgivning. Metoden er også temmelig dyr sammenlignet med den landsbybaserede træning. Men det alvorligste problem har været konsekvenserne for udvælgelsen af de kvinder der skulle deltage i træningen. Mange kvalificerede kvinder kunne simpelthen ikke overtales til at tage til træningscentret i 10 dage (siden 2001 seks dage). Enten ønskede de det ikke, eller de følte at de ikke kunne gøre det over for deres familier, eller deres mænd eller svigerfamilie tillod det ikke. Det har været et problem for projektet i hele dets lange historie. Faktisk har de kvindelige landbrugskonsulenter ofte jagtet rundt i landsbyerne for at finde de tredive kvinder som er nødvendige til et kursus. Den primære målgruppe for WYTEP har været gifte kvinder fra små og marginaliserede hushold. Uden tvivl har størstedelen også tilhørt denne kategori, men en betragtelig del af de kvinder der er blevet trænede, lever ikke op til disse udvælgelseskriterier: Enten tilhører de kategorien DEN NY VERDEN 2004:4 Landbrugsrådgivning for kvinder 103

15 DEN NY VERDEN 2004:4 Steen Folke 104 af bedrestillede bønder (med meget mere end 5 acres land), eller også er de jordløse eller unge, ugifte kvinder uden umiddelbar udsigt til at kunne anvende de færdighed de bibringes. Ydermere er de meget fattige fra målgruppen mindre tilbøjelige til at komme til den institutionelle træning fordi de simpelthen ikke har råd til at tage væk for så lang en periode. Det har skævvredet deltagelsen mod de lidt bedrestillede landbokvinder. I mange tilfælde har de kvinder som har deltaget i træningen, ikke været oprigtigt motiverede. Alt dette har været med til at skubbe projektet i den forkerte retning væk fra målet, gøre det mindre effektivt og betydet spild af mange ressourcer. Studiet dokumenterede at WYTEP i sammenligning med de tre andre projekter havde mindre effekt på en række områder. Ser man tilbage, er det klart at alle fire projekter tilhører en tidligere generation af landbrugsrådgivningsprogrammer. Det snævre fokus på indførelse af teknologier og færdigheder som har været fremherskende i alle projekterne indtil for nylig, viger nu for en meget bredere tilgang hvor teknologioverførsel, rådgivningsarbejde og facilitering går hånd i hånd (jf. Neuchatel Group, 2000). Ydermere er det tvivlsomt om delstaterne i Indien vil fortsætte med at finansiere et stort generelt rådgivningssystem som er gratis for bønderne og derfor meget dyrt for regeringerne. I både Madhya Pradesh og Karnataka er der forsøg i gang med privatisering af visse ydelser inden for rådgivningssystemet, baseret på indførelse af brugerafgifter. Alle projekterne var oprindeligt udtænkt som landbrugstrænings- og rådgivningsprojekter. Kun gradvist og i varierende grad er kvinders myndiggørelse blevet en del af projekterne. Da de tre gamle projekter blev planlagt i 1980 erne, dominerede WID-paradigmet både i diskursen og de konkrete planer. Kvinder blev set som en yderligere økonomisk ressource som skulle udnyttes. Senere tog GAD-paradigmet med dets fokus på kønsrelationer over, og det Naila Kabeer-inspirerede empowermentbegreb, som er blevet bragt til anvendelse i dette studie, bygger herpå. Studiet har bevidst anvendt den mere moderne og efter vor mening bedre egnede - tilgang, skønt det skal huskes at projektet blev planlagt i en tid hvor WID-paradigmet herskede enerådende i både Danidas aktiviteter og andre steder. Det der skiller disse fire projekter ud, er kombinationen af formål om landbrugstræning og rådgivning med formål forbundet med kvinders myndiggørelse. Med hensyn til myndiggørelse er det klart at meget mere kunne have været gjort hvis dette formål var blevet taget op eksplicit tidligere og forfulgt mere energisk, for eksempel ved at etablere grupper. Men på trods af begrænsningerne i metoderne er det bemærkelsesværdigt at alle fire projekter har bidraget til kvinders mobilisering i en skala som gør dette resultat mindst lige så betydningsfuldt som de resultater der er forbundet med landbrugstræningen.

16 Steen Folke er seniorforsker ved Afdelingen for udviklingsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier Litteratur Danida. 2004, Farm women in development. Impact study of four training projects for farm women in India. Danida Evaluation 2004/2. København: Udenrigsministeriet. Government of India. 2001, Policy framework for agricultural extension. Department of Agriculture & Cooperation. New Delhi: Ministry of Agriculture. Kabeer, Naila Resources, agency and achievements: reflections on the measurement of women s empowerment. I Discussing women s empowerment Theory and practice. Sida Studies No. 3. Stockholm: Sida. Moser, Caroline Gender, planning and development: Theory, practice and training. London: Routledge. Neuchatel Group Guide for monitoring, evaluation and joint analyses of pluralistic extension support. Lindau: Swiss Centre for Agricultural Extension and Rural Development. Razavi, Sharashoub & Carol Miller From WID to GAD: conceptual shifts in the women and development discourse. Geneva: UNRISD. Sen, Amartya Inequality reexamined. New York: Oxford University Press. Noter 1 Forfatteren takker hele holdet og specielt den hollandske antropolog Welmoed Koekebakker, som har været en væsentlig bidragyder til afsnittet om virkningerne i form af empowerment. De indiske medlemmer var Dr. Jayalakshmi Indiresan, Mrs. Sandhya Rani Mohanty, Dr. N. Narasimha, Dr. K.N. Ninan og Dr. Kripa Ananth Pur. DEN NY VERDEN 2004:4 Landbrugsrådgivning for kvinder 105

17 DEN NY VERDEN 2004:4 Steen Folke 106