Differentiering og 28 i klassen!! Pædagogisk lederkonference 20.jan.2010 Fåborg
Ordet difference betyder forskel. At differentiere er at opdele eller tilpasse
Begrebet ingen helt forstår* Programpunkter: Læreren skal differentiere sig. Undervisningen/lektier skal differentieres. Eleverne kan differentieres. * Folkeskolen december 2004
Læreren den største enkeltfaktor for eleverne læring Dansk ClearingsHouse DPU, 2008 Klasseledelseskompetencer Relationskompetencer Didaktisk kompetence
Megatrends - modtendenser Globalisering Glokalisering PISA - Skolens brand Følelser Homo Ratio Værdier og visioner - Rationalitet/penge Turbosamfund Simple living Fart - Refleksion Mig i centrum Fællesskabet Læringsaspekter i undervisningen
Massemedier Politisk niveau DLF/ Skolelederne Kolleger Ledelse Elever/ forældre
Grundelementerne i udviklingsarbejde En klar vision: Differentiering Et fælles rum for videnskabelse Fremmelse kreative rutiner Distribueret ledelse ( hold ) Afbalancere fart og refleksion
Politiske vinde - pædagogiske trends
Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 Folkeskolens fællesskab har været nedtonet i debatten. Men forskning viser, at fællesskab og relationer er helt afgørende for elevernes læring. Identitet, selvværd og læring går gennem andre børn og voksne. Børn ved det tilsyneladende intuitivt, for mangler de en adgang til fællesskabet, er det en barriere for læring. At arbejde med læring og læringslyst er også at arbejde med betingelser for læringsfællesskaber.
Læringsmiljøet er kun godt, hvis der er et godt fællesskab Information 4. august 2009
Vi skal være ambitiøse, når det gælder differentiering af undervisningen, blandt andet fordi undervisningsdifferentiering i nogle tilfælde kan være en bedre løsning på et problem end specialundervisning. [...] Fælles mål, test og prøver og elevplaner er redskaber til en god skole Bertel Haarder i Folkeskolen. 28.08.2009
Værdier Kultur Struktur
Det postmoderne samfund Alt er lige gyldigt Alt er ligegyldigt Det pædagogiske paradoks Ledelse af skoleudvikling Professionsudvikling
LærerPersonligheden et redskab Privat er jeg...som lærer er jeg
Derfor vil jeg 1. stoppe med at 2. udvikle 3. fortsætte med at 1. Sådan vil jeg gerne at elever/ forældre ser mig som lærer: 1. 2. 3. 2. Bjerresgaard: Lærer og personlighed - brug elevfeedback og bliv en bedre lærer, Gyldendal 2006
Mening Jeg gider ikke læse det med Blicher der sker ikke en skid! Jeg tar ikke brusebad i skolen hvorfor skal vi det? Jeg gider ikke gruppearbejde der er altid larm! Hvad skal jeg bruge geometri til? jeg skal være advokat!
Lærerdifferentiering At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest skal finde ham der, hvor han er og begynde der. Søren Kierkegaard
Standardisering Differentiering
Simon, 9.klasse Hun skal lytte til, hvad det er jeg prøver at sige og sætte sig ind i det og se det fra min side og prøve at se, jamen hvordan er det øh han tænker og: Nå o.k. så har han brug for at jeg er sådan her.
Robert, 9.klasse Min samfundsfagslærer, når man snakker med ham, så kan han ja altså, normalt har en lærer én måde at undervise på. Ham her, han har én måde til hver person, han fortæller tingene på. Han kan gennemskue folk, det er rigtig godt. Det er ligesom han kender mig, altså, han kender mig jo Robert, 9.klasse på skolemåden, det gør han.
Anne, 9.klasse Der er mange gange, hvor man som elev måske udstråler noget, mens man egentlig inderst inde mener noget andet, som man egentlig ikke har det så godt med. Det er noget, som lærerne også skal kunne forstå, at det måske ikke altid er, som det ser ud til. De skal lige se dybere end det, der ligger på overfladen. De skal længere ned, prøve at forstå os, hvad vi virkelig mener. Sanne, 10.klasse
Opgave: 5 min. samtale med naboen om Sådan spørger jeg ind til lærerens relationskompetencer 3 positive og 1 kradser
Kommunikation kommunikerer - valg! Indhold Måde Forståelse Forståelse Indhold Måde
Hvad er på spil i kommunikationen? Sagen / indholdet Jeg siger noget om mig selv Et budskab indeholder altid 4 aspekter Jeg siger noget om vores relation (appelaspektet) Jeg siger noget om, hvordan jeg tænker om dig.
At høre med 4 ører Hvad er sagen i det her? Hvad siger du om dig selv? Hvad skal jeg gøre, tænke og føle i forhold til det du siger? Hvad tænker du om mig?
Viden Håndværker Faget HVAD ØjenåbnerRollemodel Relation HVORDAN Professionel personlighed Værdier
Præmisserne for differentiering Refleksion over praksis Refleksion i praksis Hermansen, Mads (2003): Omlæring, Klim
Overblik og refleksion Valg af konkrete emner/grundbøger /andre undervisningsmaterialer. Valg af mål Valg af formulering af krav og forventninger ELEVFORSTÅELSE? Valg af arbejdsopgaver: Hvem - Hvad Valg af arbejdsmetode Valg af arbejdsomfang/ lektier? Valg af sværhedsgrad -differentiering. Valg af tempo / progression i timen / i processen. Valg af evalueringsformer
Erfaringen Spejling Vores identitet ligger I de andres fortælling om os
Mette, 9.klasse bare det der med at læreren er opmærksom og prøver at virke sådan rigtig positiv og sådan det er som om det hjælper, synes jeg. Så har man meget mere lyst til at deltage end hvis de nu bare sidder og ser ud som om de meget hellere vil hjem.
Line, 9.klasse En god lærer kan finde ud af at forklare tingene på mange forskellige måder, hvis det nu er at man ikke forstår det der er virkelig nogle lærere der.. når man ikke lige forstår hvad det er de siger, så forklarer de det bare en gang til på den samme måde. Og måske siger de det bare højere eller sådan noget og det virker jo egentlig ikke så godt
Relationsskemaet 1 2 3 Elevnavne Bjerresgaard&Fibæk Laursen Praktisk pædagogik metoder i folkeskolen, Gyldendal 2009
Hvem kender målet? Al god undervisning begynder med tydelig målbeskrivelse og vellykket instruktion. Konklusion fra Skolens gode og onde cirkler M. Hermansen m.fl.
Undervisningsdifferentiering Intentioner mødes. Kompetente elever
Aspekter ved at lære Illeris, Knud: Læring Psykodynamiske dimension - Mening Følelser, motivation, holdninger til at lære og indholdet som skal læres ( Freud) Indholds- dimension Viden og kompetencer (Piaget) Konteksten Social-samf.mæssige forhold ( Marx)
Reformulering Elevens forståelse af opgaven - læringspotentiale
. Undervisningsdifferentiering Et fælles oplæg - samme stof Forskellige opgaver - Forskelligt niveau - Forskelligt perspektiv - Forskellige måder Grupper eller individuelt Eleverne oplever, at de arbejder med i det fælles projekt.
Opgaven Metoden
Opgaven Metoden
Kommunikation til læreren Bjerresgaard og Fibæk Laursen: Praktisk pædagogik metoder i folkeskolen
Elevdifferentiering Arbejdet sker ikke med afsæt i et fælles projekt, men i det behov som den enkelte elev har.
Elevplanens tre hovedformål. EVA rapporten december 2008 styrke samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. ved at give forældre information om hvordan eleven klarer sig i skolen, og ved at kvalificere skolens og forældrenes samtale om hvordan de fremover kan støtte eleven styrke lærernes grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger. styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen.
Elevplanen skal styrke lærernes uv.-differentiering og deres grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger og behov. Det gør arbejdet med elevplanerne ikke endnu.. 42 % af lærerne opstiller individuelle mål for eleverne.. 54 % af alle elevplaner dækker altid alle fag. Hovedkonklusion EVA-Rapporten dec. 2008
Elevens plan EVA rapporten december 2008 Eleverne efterspørger mål og aftaler om hvordan de kan arbejde hen mod dem, og de tillægger målene større betydning, når de er på skrift. Fx fortæller en 9.-klasseselev om at læreren holder dem på sporet af deres mål: [ ] Hun tog fat i mig i timen og sagde at det jo var det her jeg havde skrevet i elevplanen at jeg godt ville. Mens en anden elev siger at: [ ] elevplanerne er gode fordi man får viljestyrken til at blive bedre til det man ikke er så god til. Man laver aftaler med sig selv om hvordan man gerne vil have det.
Niels Egelund, http://www.uvm.dk/gammel/maj2.htm?menuid=4515 Samarbejdslæring et centralt begreb for at fastholde det demokratiske ideal i differentieringen og for at undgå, at differentiering bliver lig med individualisering.
Læring i praksisfællesskaber Elevens tavse viden Opgør med opfattelsen af at læring og viden udelukkende betragtes som knyttet til hovedet. En proces som består i at være aktive deltagere i sociale fællesskabers praksisser og konstruere identiteter og roller i relation til fællesskabet. Lave&Wenger: Situeret læring
Samarbejde Kooperation Uddeling af opgaver Afgrænsning af ansvar Større úafhængighed Lukkede arbj.opgaver Mere statisk Effektivitet Kollaboration Fælles opgave Fælles ansvar Større afhængighed Åbne arbj.opgaver Mere dynamisk Udvikling
Elever vil ikke pleases Han behandler mig godt, men han giver mig også modstand. Og det kan jeg godt li`at man ikke får alt foræret på et fad, men man går ind i det og virkelig arbejder med det Robert, 9.klasse Ja, altså giver dig noget kritik at du altså ikke kun får det gode at vide, men også noget kritik, så du kan arbejde videre på det Jonas, 9.klasse
Respons fra klassekammerater Kritik fra mine klassekammerater har samme værdi som min lærers kritik, fordi mine klassekammerater lever i den sammen hverdag som mig selv og kender mig lige så godt som min lærer Når klassekammeraterne har været igennem den samme proces som én selv betyder kritikken fra elever ligeså meget som lærerens
Anerkendelse fra sine klassekammerater er supergodt Man forstår måske nogen gange bedre den respons som ens kammerater giver de ved hvad det vil sige, hvad man lige har arbejdet med Det er ligesom at ha 21 forskellige lærere, der snakker om det samme emne, som sætter sig for at sige noget til lige mig, som jeg kan bruge
Elevrefleksion og handling List op i begreber Hvad er du god til ift. at arbejde med digte? Indsatspapir Hvad skal du selv gøre for at det lykkes? Hvad kan du spørge læreren om hjælp med? List op i begreber Hvad vil du ønske du også kunne ift. at arbejde med digte?
Et andet differentieringsbegreb: God anderledeshed - T.Ziehe Eftertænksomhedssituationer: tankearbejde, anstrengelse for ny orden i hovedet. Situationer med perspektivovertagelse: opleve mangfoldighed Situationer med kropsoplevelse: kropskoncentration, kropsudtryk-erfare temponedsættelse, ro og fortrolighed
Klassens kultur Være sammen Arbejde sammen Arte fakter Skueværdier Grundlæggende antagelser Schein, Edgar: Organisationskultur og ledelse
Peter Lang, AI Værdsættende nysgerrighed Når du skaber bevægelighed i dine tanker, kan du skabe bevægelse til handling.
Lederdilemmaer ift. at lede en differentieringskultur 3 minutter til at udfolde det 3 positive og 1 kradser Refleksion over muligheder
Metoden Grupperoller Fremlægger Reflektør Kritisk ven Reflektør
Fokus Hvad vil jeg fokusere på? Milepæle Trusler Tegn på at det Lykkes.
95%
Litteratur Skolens gode og onde cirkler, (2007), Mads Hermansen (red.) Baseret på en undersøgelse med deltagelse af 5000 danske elever og 200 lærere, gives et vidensbaseret grundlag for diskussionerne om børns udbytte af undervisning, lærernes indsats, uro og mobning og... Praktisk pædagogik metoder i folkeskolen(2009) Helle Bjerresgård og Per Fibæk Laursen, Om undervisningsmetodik, dvs. om hvordan man bedriver god undervisning. Bogen giver råd og ideer om det pædagogiske håndværk. Ideerne bygger på forskning og praktisk erfaring med undervisning i folkeskolen. Lærer og personlighed, (2006), Helle Bjerresgaard Om hvordan undervisere kan bruge elevfeedback til at blive bedre undervisere. Fokus er på lærerrollens betydning for indlæringen og emnerne er bl.a. kommunikation, troværdighed, metodiske overvejelser... Øer af intensitet i et hav af rutine (2004) Thomas Ziehe Nye tekster om ungdom, skole og kultur