Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Relaterede dokumenter
Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Engstrandskolens værdigrundlag

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Fag, fællesskab og frisk luft

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Specialklasserne på Beder Skole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Sådan samarbejder vi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

Skolestart På Abildgårdskolen

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

0. årgang på Auning Skole

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

1. mellemtrin 2014/15

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.

Mobbeplan for Ørding friskole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Fokusområder

Kære forældre! 1 af 5. (fortsættes)

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Skolereform din og min skole

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Sunde og glade børn lærer bedre

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Velkommen til Stensballeskolen

Sådan samarbejder vi

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Velkommen i 0. kl. på Peder Lykke Skolen - et trygt sted at lære!

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Velkommen til Hyllehøjskolen

SFOen v/kildegårdskolen

Helhedsskole på Issø-skolen.

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

0. klasserne på Hjallerup Skole

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Korsvejens Skoles Vision

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60,7%

Bygaden Linjevalg 2018/19

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Velkommen til Ørebroskolen

Brande, 2012 november

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Velkommen til Rundhøjskolen

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Kommunikationspolitik

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60,4%

Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 63,6%

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 67,8%

Transkript:

Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen

Profil for Holme Skoles mellemtrin KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet på Holme Skole. Vi håber, vi på denne måde får fortalt, hvad det er, der er det helt særlige ved at være på netop disse årgange, og hvad det er, vi vægter fra skolens side. Mellemtrinnet dækker 4. 6. klasse. 2 Mange hilsner lærerne på mellemtrinnet

?+ = Høj faglighed, værdier og traditioner På mellemtrinnet møder vi børn, der er gode til at fordybe sig i det faglige stof, som gerne vil arbejde og hjælpe hinanden. I denne aldersgruppe bliver børnene gradvist mere bevidste om deres egen faglige udvikling end tidligere og kan tage et større medansvar. I løbet af mellemtrinnet opstår flere relationer på tværs af klasserne. På mellemtrinnet arbejder vi på at skabe en kultur hvor høj faglighed er sejt. Vi arbejder differentieret - hvor børnene arbejder på hver deres niveau, i projekter, samarbejde og faglig fordybelse. Vi hjælper hinanden og mødes på tværs af årgange og klasser. Vi har fælles frikvarterer ude og et aktivt elevråd. 5. klasserne står for at lave legepatruljer for de nye 0. klasser, som også er deres venskabsklasser. Mellemtrinnets børn deltager i skolens fælles traditioner som motionsløb, jule-klippedag, Holmestafetten, sommerudstilling samt første og sidste skoledag. På Luciadagen er det 4. klasserne, der går Luciaoptog. Derudover deltager vi i forskellige idrætsstævner og har vores egen aktivitetsdag på tværs af hele mellemtrinnet. Derudover kan mellemtrinnets børn deltage i et frivilligt engelskfagligt samarbejdsprojekt med vores kontaktskole i Barcelona. Fokus her er faglighed og kendskab til en anden kultur og skoledag. 3

Social udvikling Identitet Børn på mellemtrinnet har fortsat brug for tryghed og faste rammer, og at voksne er tydelige og konsekvente i forhold til acceptable sociale omgangsformer. Vi arbejder i perioder på tværs af klasserne, men børnene skal stadig have følelsen af klassen som en tryg base. 4 Relationer Det er vigtigt at fastholde, at piger og drenge fortsat kan arbejde og lege sammen. Vi lægger vægt på de gode relationer, da det også er grobunden for læring. Vi arbejder med respekt for egne og andres grænser. Fysisk udvikling Mellemtrinnet er præget af stor grad af fysisk udvikling og forskelle. Børnene er kropslige og har brug for bevægelse og fysiske udfordringer. Der undervises i kropslig udvikling, og vi har øget fokus på pige/drenge grupper og deres styrker og svagheder. Det er vigtigt at opnå forståelse af egen og andres fysiske udvikling, så drilleri og mobning undgås.

En årsplan Hvert år udarbejdes en års og aktivitetsplan. Her er nogle eksempler på, hvad den kan indeholde af aktiviteter og forløb: Projektopgaver med overskrifter som: Tro og overtro, En rejse, sport og fritid. Fremlæggelser for klassen. Avis Se, læse, høre nyheder, hvad sker der i Danmark/ verden og bruge IT. Astrid Lindgren Forfatterskab, læsning og drama. Historie - vikingetid Arbejde med vikingetid, besøg på historisk værksted. Pubertet Seksualundervisning, mig selv - en selvbiografi. Være ude Deltage i forskellige idrætsstævner eller cyklistprøven på 6. årgang. Faglig læsning At orientere sig i fagbøger, finde eksakt viden og svar. Innovationsforløb LEGO League på 5. årgang og Edison på 6. årgang 5

Ich bin du bist er/sie ist Fagligt perspektiv På mellemtrinnet er børnene motiverede for udfordringer af både faglig, social og kropslig karakter. De er generelt glade for at lære, har gå-på-mod og kan i øget omfang arbejde selvstændigt, så de i højere grad end tidligere kan tage ansvar for deres egen faglige udvikling. Dog er det vigtigt at huske, at den naturlige fysiske udvikling, børnene gennemgår, også kan fylde meget hos dem, og at det er noget, vi har med i vores overvejelser omkring undervisningen. Det er målet, at børnene, ud fra de forudsætninger de har både enkeltvis og sammen, opnår en høj grad af faglig fordybelse i de enkelte fag. 6 Det kan være ved at niveaudele, lave pige- og drengehold eller opløse skemaer. Det kan også være emner på tværs af årgangen eller fælles aktiviteter for hele mellemtrinnet. Se eksempler på side 5. Alle klasser har studietid, hvor det er muligt at fordybe sig i fagligt stof og lave sine lektier herunder afleveringsopgaver og dag-til-dag lektier. Her kan man få hjælp af en lærer, og man kan arbejde sammen med andre. Børnene testes i matematik i 6. klasse og dansk hvert år, mens de går på mellemtrinnet - både via interne prøver og nationale tests.

På mellemtrinnet rykker børnene fagligt, men ikke på samme tid. Derfor bruger vi mange forskellige arbejdsformer og lægger bevægelse ind i undervisningen. Det er med til at sikre, at alle bliver udfordret og tilgodeset. Vi lægger stor vægt på, at børnene bliver mere selvstændige, blandt andet ved at de er mere aktive omkring arbejdet og de ting, de skal huske. Arbejdsformer Individuelt- og gruppearbejde Børnene skal lære at tage medansvar for egen læring både i det selvstændige og det gruppebaserede arbejde. Børnenes sociale relationer fylder meget for dem i denne periode, og ønsket om at samarbejde er en væsentlig motivationsfaktor. De lærer af den respons, de får fra enten lærer eller andre børn. Fremlæggelser Børnene opnår øvelse og tilvænning til dét at turde stå frem, og de bliver bedre til at formidle, så budskabet fremstår tydeligt og interessant for de øvrige i klassen eller gruppen. Projektarbejde Børnene får kendskab til og bliver trygge ved denne måde at arbejde på. Mellemtrinnets projektopgaver lægger sig op ad dem, som de laver i udskolingen, så børnene bliver godt rustede til at videreudvikle denne arbejdsform i de kommende år. Kreative og innovative processer På mellemtrinnet booster vi børnenes kreativitet og arbejder med innovationstanken f.eks. gennem LEGO League og Edison 7

Forældresamarbejde På Holme Skole ser vi forældre og forældrerådene som ressourcer, og vi forventer, at I følger jeres barns skolegang tæt og tager ansvar for klassen og klassens trivsel i samarbejde med lærerne. Det kan være at deltage i forældreråd, lave sociale arrangementer - fælles udflugter/lejrture, madlavning på skolen eller en picnic i Mindeparken. På mellemtrinnet er der brug for, at forældre sammen kan tackle og skabe forståelse for børnenes personlige og fysiske udvikling. Vi informerer gennem ForældreIntra. Her kan I se billeder, få korte beskeder, læse nyhedsbreve fra klasserne og få information fra skolen som helhed. Vi forventer at ForældreIntra tjekkes jævnligt. Skole-hjem samarbejdet indeholder også forældremøder, samtaler og elevplaner. 8