Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter i de efter følgende år på 22,8 stigende til 76,3 mio. kr. i 2021. Ændringen i 2018 skyldes udover en reduktion af selskabsskat helt overvejende et lavere skøn for indkomstskat i statsgarantien. I overslagsårene skyldes ændringen opjusteres vækstskøn på landsplan. Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Mio. kr. B2017 2018 2019 2020 2021 Kommunal indkomstskat -5.174,6-5.270,1-5.591,8-5.827,8-6.071,8 Anden skat pålignet visse indkomster -31,0-34,0-34,0-34,0-34,0 Selskabsskat -74,5-62,9-66,3-66,4-66,6 Grundskyld -438,5-439,0-468,0-498,9-532,3 Anden skat på fast ejendom -57,4-57,1-57,1-57,1-57,1 I alt -5.776,0-5.863,1-6.217,2-6.484,3-6.761,8 Tabel 1.2 Forskelle i forhold til overslagsår i vedtaget budget 2017 Kommunal indkomstskat 84,9-49,2-76,7-97,5 Anden skat pålignet visse indkomster 0,0 0,0 0,0 0,0 Selskabsskat 24,1 29,0 27,7 26,7 Grundskyld 0,0-2,6-4,2-5,5 Anden skat på fast ejendom 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 109,0-22,8-53,2-76,3
2. Kommunal indkomstskat Indkomstskatter efter kildeskatteloven betales ud fra den af Kommunalbestyrelsen fastlagte udskrivningsprocent på 22,8 pct. samt det af lovgivningen fastlagte udskrivningsgrundlag. Kommunal indkomstskat betegnes rent teknisk forskudsskat, idet opgørelser på skatteåret 2018 først afsluttes i 2020. Skatteskønnet er foretaget ud fra KL s skatte- og tilskudsmodel, som fremskriver på kommunens eget skattegrundlags komponentsammensætning (lønindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst, rentefradrag m.v.), og samtidig tager højde for befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper fra kommunens egen befolkningsprognose. I tabel 2.1 ses KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra hhv. marts og juli 2017, samt skøn for samme lokalt for Frederiksberg. Af tabellen fremgår, at udskrivningsgrundlaget for 2015 efter endelig opgørelse med maj-afregningen er steget med ca. 700 mio. kr. til 895 mia. kr. på landsplan. De foreløbige data for 2016 peger i retning af lavere lønindkomster på trods af, at forventningen til beskæftigelsen er opjusteret (bl.a. pga. større fradrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger). Overførselsindkomster og virksomhedsoverskud ser omvendt ud til at vokse mere end tidligere forudsat. Samlet set er vækstforventningerne på landsplan nedjusteret med 0,2 pct. point i 2016 og 0,1 i 2017, mens den for de efterfølgende år er opjusteret, som følge af, at Det Økonomiske Råd har hævet skønnene for både offentlig og privat beskæftigelse samt i særlig grad lønudviklingen i den private sektor. Af tabel 2.1 ses desuden, at udskrivningsgrundlaget for Frederiksberg for alle år på nær 2016 forventes at vokse hurtigere end landsgennemsnittet. Det bemærkes, at budgettet for 2018 er lagt på baggrund af statsgaranteret indtægtsgrundlag, og ikke tabellens tal for 2018. Tabel 2.1 Udskrivningsgrundlag på landsplan og i Frederiksberg kommune Mia. kr. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 KL (landsplan) 894,3 930,1 957,0 989,6 1.019,3 1.052,9 1.089,8 G.1-1, 02-03-2017 4,0% 2,9% 3,4% 3,0% 3,3% 3,5% Frederiksberg 21,2 21,9 22,6 23,5 24,3 25,2 26,2 Tilskudsmodel, april 2017 3,4% 3,0% 3,9% 3,5% 3,8% 3,9% KL (landsplan) 895,0 929,0 955,0 988,4 1.023,0 1.059,9 1.099,1 G.1-3, 30-06-2017 3,8% 2,8% 3,5% 3,5% 3,6% 3,7% Frederiksberg 21,2 21,9 22,6 23,5 24,5 25,6 26,6 Tilskudsmodel, juli 2017 3,1% 2,9% 4,4% 4,2% 4,2% 4,2% 2
Tabel 2.2 viser den budgetterede indkomstskat fra 1. FO samt et nyt skøn baseret på juli-data. Af tabellen ses mindreindtægter på 85 mio. kr. i 2018 og merindtægter på 49 stigende til 97 mio. kr. i 2021. For 2018 er det statsgarantien, der er vist. Det lave niveau skyldes dels, at statsgarantiprocenten er beregnet ud fra skønnet gennemsnitlig vækst i skattegrundlaget på landsplan, som jf. tabel 2.1 forventes lavere end væksten i beskatningsgrundlag for Frederiksberg, og dels, at statsgarantien ikke har konkrete forudsætning for befolkningsvækst som indgår i kommunens egen prognose. Samlet set forventes merindtægter på 33,7 mio. kr. over hele perioden. Kommunens udskrivningsgrundlag indgår i både lands- og hovedstadsudligningen, og kommunen kompenseres derfor delvist for tab af indkomstskat, der skyldes ændrede landsgennemsnitlige vækstforudsætninger. Tabel 2.2 Skøn for kommunal indkomstskat til budgetforslag 2018-21 Budgetteret indkomstskat jf. 1 FO. -5.355-5.543-5.751-5.974 Nyt Skatteskøn -5.270-5.592-5.828-6.072 Forskel 85-49 -77-97 3. Anden skat pålignet visse indkomster Anden personlig indkomst omfatter forskerskat og dødsboskat. Forskerskat betales med 25 pct. af vederlaget på de kontrakter, der indgås med hjemmel i ordningen, og kommunens andel er 1/3. Historisk har der været relativt store udsving i indtægtsniveauet jævnfør tabel 3. Da kontrakterne bag per definition er tidsbegrænsede, vurderes der fortsat at være stor usikkerhed om niveauet, hvorfor der anlægges en forsigtig tilgang til budgetlægningen. Dog har indtægten i en årrække været stigende jf. tabel 3.1. Indtægtsskønnet er med 1. FO opjusteret med 3 mio. kr. til 30 mio. kr. svarende til faktisk realiseret niveau i 2015. Der forventes ingen ændring hertil. Dødsboskatter omfatter særligt komplicerede dødsboer (også kaldet manuelle) og betaling opgøres ud fra udskrivningsprocenten. Som for forskerskatten har der været meget svingende indtægter historisk jævnfør tabel 4, og der anlægges derfor en tilsvarende forsigtig tilgang til budgetlægningen. Dermed forventes årlige indtægter på 4 mio. kr. fra dødsboskat. Tabel 3.1 Forsker- og dødsboskat historisk Mio. kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Forskerskat -19,0-18,7-18,7-19,0-20,5-21,5-27,3-27,6-29,8-37,1 Dødsboskat - - - -19,9-2,1-9,7-2,8-4,3-9,1-5,0 4. Selskabsskat Den kommunale andel af selskabsskatten for 2018 udgør 14,27 pct. af skatten på overskuddet for virksomheder med medarbejdere bosat i kommunen (vægtet). Andelen øges til 15,24 pct. i takt med reduktionen af selskabsskatten til 22 pct. for at holde kommunernes provenu uændret (Sænkningen af selskabsskatteprocenten er gennemført i indkomståret 2016, som afregnes med kommunen i 2019). Provenuvurderingen er baseret på statslige tal for selskabsskatten i 2015 samt væksten i selskabsindkomsterne fra 2015-2018. Ligesom med anden skat pålignet visse indkomster varierer 3
selskabsskatten fra år til år. Samlet skønnes en betydelig stigning i kommunernes samlede indtægter baseret på, at nogle store selskaber har haft høj indtjening i årene 2014-2016. Da disse indtægter i udgangspunktet afregnes med kommunerne tre år forskudt, er der forventet høj vækst i perioden 2017-2019. Da væksten er drevet af relativt få og store virksomheder er der imidlertid stor forskel på effekterne for de enkelte kommuner. Ved 1. FO blev Frederiksbergs provenu fra selskabsskat beregnet som overskud fra virksomheder i kommunen i 2014 fremskrevet med de landsgennemsnitlige vækstrater. Med statsgarantien er overskuddet for 2015 offentliggjort, og viser en nedjustering. Mellem de to år er kommunens eget skatteproveu faldet med 15,6 pct. (fra 75 til 63 mio. kr.), mens landsudviklingen har været en stigning på 11,3 pct. Dette udtrykker, at de virksomheder, der driver væksten, ikke er registreret på Frederiksberg, og afspejler desuden, at der hvert år foretages betydelige bagudrettede korrektion i selskabsskatten. Der forventes indtægter fra selskabsskat på 62,9 mio. kr. i 2018 stigende til 66,6 mio. kr. i 2021, hvilket er en nedjustering på godt 25 mio. kr. årligt i forhold til skønnet ved 1 FO. Tabel 4.1 Provenu fra selskabsskat Mio. kr. B2017 2018 2019 2020 2021 Budgetteret selskabsskat jf. 1 FO -74,5-87,0-95,3-94,2-93,2 Vækstskøn G.1-1 16,7% 9,6% -1,2% -1,0% Nyt skøn for selskabsskat -62,9-66,3-66,4-66,6 Vækstskøn G.1-3 5,5% 0,2% 0,2% Forskel mellem 1.FO og 2.FO 24,1 29,0 27,7 26,7 5. Grundskyld Grundejere på Frederiksberg betaler ejendomsskat af den afgiftspligtige grundværdi i den offentlige vurdering foretaget af SKAT med grundskyldspromillen på 24,75 fastlagt af Kommunalbestyrelsen. Med indførelse af skattestoppet i 2002 blev der vedtaget et loft over den maksimale stigning i grundskyldsbetaling og på grund af de kraftige stigninger i salgspriser og vurderinger siden da, betaler de fleste grundejere i dag grundskyld af en værdi lavere end den offentlige vurdering. Deres grundskyldsbetaling stiger derfor årligt med den af Folketinget fastlagte reguleringsprocent, som følger udviklingen i indkomster tillagt 3 procentpoint, dog med et loft på 7 pct.. De offentlige vurderinger er desuden suspenderet, så der først foretages nye vurderinger efter færdiggørelse og godkendelse af et nyt vurderingssystem fra 2019 og frem. Folketinget har med lov nr. 227 af 7. marts 2017 om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om udligning og generelle tilskud til kommuner fastfrosset grundskylden i 2017, og med boligskatteaftalen indefryses de årlige grundskyldsstigninger desuden frem til 2021 hvor grundskyldspromiller samt dækningsafgifter på forretningsejendomme indtil 2025 fastsættes ved lov. Økonomi- og Indenrigsministeriets forudsætninger for økonomiaftalen og statsgarantien tager imidlertid ikke højde for boligskatteaftalen, hvorfor kommunerne skal budgetlægger som normalt, dvs. fremskriver afgiftspligtige grundværdier med den forventede reguleringsprocent, og denne stigning er også indregnet i de statsgaranterede grundværdier samt i bloktilskuddet for 2018. KL s skøn for de fremadrettede reguleringsprocenter fra 2019-21 fremgår af tabel 5.1. Tabellen viser desuden den forventede grundskyldsindtægt i 1. FO sammenholdt med det nye skøn. 4
Tabel 5.1 Reguleringsprocent og provenu af grundskyld Reguleringsprocent for ejerboliger, G.1-1 6,0% 6,3% 6,5% Provenu af grundskyld i 1 FO -439,0-465,3-494,7-526,8 Reguleringsprocent for ejerboliger, G.1-3 6,5% 6,6% 6,7% Nyt skøn for grundskyld -439,0-468,0-498,9-532,3 Forskel 0,0-2,6-4,2-5,5 Af tabellen ses merindtægter på 2,6 mio. kr. stigende til 5,5 mio. kr. i 2021, hvilket skyldes opdateret skøn for reguleringsprocent. De afgiftspligtige grundværdier, der ligger til grund for fremskrivningen, er de samme som anvendt i 1. FO. Ligesom med indkomstskat indgår grundværdierne i lands- og hovedstadsudligning. Størstedelen af gevinster eller tab, der skyldes nye skøn for reguleringsprocent, modregnes derfor i udligningsordningerne 6. Anden skat på fast ejendom Udover grundskyld omfatter den kommunale ejendomsskat dækningsafgifter. Disse betales dels af grundværdier for de offentligt ejede ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, og forskelsværdi (primært bygning på grunden) for offentlige ejede ejendomme og erhvervsejendomme, der er fritaget for ejendomsværdiskat. Dækningsafgift af statslige og kommunale ejendomme fastsættes som halvdelen af den kommunale grundskyldspromille, dog højst 15 promille. Dækningsafgift på ejendommes forskelsværdi kan maksimalt udgøre 8,75 promille for kommunale ejendomme og 10 pct. for forretningsejendomme. De af Kommunalbestyrelsen fastlagte skattepromiller fremgår sammen med forventet provenu af tabel 6.1, og forskellen i forhold til skønnet ved 1 finansielle orientering af tabel 6.2. Forskellen for så vidt angår grundskyld skyldes ændret skøn for reguleringsprocenten i budgetperioden, mens ændringen på dækningsafgift i 2021 skyldes indfasning af de nye ejendomsvurderinger i forlængelse af boligskatteaftalen. Tabel 6.1 Provenu grundskyld og dækningsafgift Mio. kr. Skattepromille 2017 2018 2019 2020 2021 2017 Grundskyld 24,75-438,5-439,0-468,0-498,9-532,3 Dækningsafgift -57,4-57,1-57,1-57,1-57,1 Statslige og kommunale ejendomme 12,375-15,9-16,5-16,5-16,5-16,5 Offentlig forskelsværdi 8,75-8,8-8,1-8,1-8,1-8,1 Erhverv forskelsværdi 5-32,8-32,5-32,5-32,5-34,1 I alt -495,8-496,2-525,1-556,0-591,0 Tabel 6.2 Ændring i provenu fra 1. FO til 2. FO Grundskyld -439,0-439,0-465,3-494,7 Nyt skøn for grundskyld -439,0-439,4-468,0-498,9 Forskel 0,0-0,4-2,6-4,2 Dækningsafgift -57,1-57,1-57,1-57,1 Nyt skøn for dækningsafgift -57,1-57,1-57,1-58,8 Forskel 0,0 0,0 0,0 1,6 5