Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 308042 Brevid. 2878266 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2019-20222 13. august 2018 Sammenfatning Hvert år, når kommunerne skal budgettere de forventede indtægter fra skat og tilskud/udligning er der et valg, der skal træffes. Kommunerne har valgmulighed mellem 2 metoder til budgettering af kommunens indtægter vedrørende skat, tilskud og udligning. Man kan vælge enten statsgaranti eller selvbudgettering. Det er alene indtægtstyperne vedrørende indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning, der indgår i statsgaranti-ordningen, som kun udmeldes for ét år i overslagsårene anvendes kommunens selvbudgetteringsskøn. Forvaltningen foretager begge beregninger som led i budgetlægningen, og valget mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes endeligt ved 2. behandlingen af budgettet. Hvis Byrådet vælger statsgarantiens indkomstskatte- og tilskud/udligningsskøn, så er der fuldstændig sikkerhed for, hvilket indtægtsgrundlag kommunen vil modtage fra disse indtægtstyper i 2019. Statsgarantien udmeldes fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af de landsdækkende vækstskøn, og der efterreguleres ikke for den faktiske indkomstudvikling. Ved selvbudgettering udarbejdes et skøn for 2019 ud fra de senest kendte skattedata baseret på kommunens faktiske skattebetalende borgere. Hvis man vælger at selvbudgettere, vil kommunen i budgetåret modtage et indtægtsprovenu svarende til kommunens skøn for indkomståret. Når året så bliver endelig opgjort 3 år senere (dvs. er slutlignet hos SKAT), vil der blive foretaget en efterregulering, hvis kommunens skøn var højere eller lavere end det faktiske resultat. Valg af selvbudgettering rummer dermed en risiko for et efterfølgende tilbagebetalingskrav (eller en gevinst, hvis udviklingen har været gunstigere end forudsat), og derfor bør der ved valg af selvbudgettering være en betydelig margin til statsgarantiens indkomstvurdering. I vurderingen af indtægter fra skat og tilskud/udligning i budget 2019-2022 er der i alt indarbejdet mindreindtægter på 33,3 mio. kr. i forhold til sidste års selvbudgetterede skøn for indtægterne fra skat og tilskud/udligning i 2019. Forskellen mellem sidste års selvbudgetteringsskøn og den nuværende indtægtsprognose er således negativ, selvom aftalen mellem KL og regeringen indebar en videreførelse af likviditetstilskuddet i 2019 på 22,7 mio. kr. for Roskilde Kommunes vedkommende. Det skyldes primært betydeligt lavere skatteskøn som følge af en lavere befolkningsprognose i 2019 end forventet ved sidste års budgetlægning. Dette samt udviklingen på de enkelte poster uddybes nedenfor. Det er det statsgaranterede skattegrundlag, som er indarbejdet i budgettet. Selvbudgetteringen ligger på nuværende tidspunkt 3,0 mio. kr. lavere end statsgarantien i 2019. Når der tages højde for de efterreguleringer, der i KLberegningsmodellen for skat og tilskud/udligning p.t. forventes i 2022 for 2019, vender det til et lille merprovenu ved selvbudgettering på 12,9 mio. kr. Dette vurderes dog at være for usikkert på nuværende tidspunkt, hvor KL s model for beregning af skat og tilskud/udligning fortsat baserer sig på 2016-skattetal. Derfor er statsgarantien p.t. indregnet på finansieringssiden i det tekniske budget, der forelægges til 1. behandlingen.
Side2/8 Der er tale om et foreløbigt skøn for selvbudgetteringen, og det endelige valg mellem det selvbudgetterede og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Budgetmaterialet er baseret på uændrede skattesatser, dvs. indkomstskatteprocent på 25,2 pct. grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,54 promille dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi på 8,75 I 2019 falder efterreguleringen af Roskilde Kommunes valg af selvbudgettering i 2016 i form af merindtægter på 30 mio. kr. oven i de indkomster, der blev afregnet i 2016. Der har i de foregående år været budgetteret med efterreguleringen, som dermed ikke indgår som årsag til de samlede mindreindtægter. Overblik over skønnet for de samlede indtægter fra skat, tilskud og udligning Tabellen nedenfor viser det indarbejdede skøn over indtægterne i årene 2019-2022, og i forhold til sidste års skøn må kommunen nedjustere indtægterne med i alt 33,3 mio. kr. i 2019 baseret på valg af statsgaranti. På skatterne er der tale om en samlet nedjustering på 188,0 mio. kr., heraf isoleret en forværring på 180,7 mio. kr. på indkomstskatten primært som følge af lavere befolkning og derfor lavere beskatningsgrundlag. På tilskud og udligning er der tale om en forbedring på 154,7 mio. kr., som blandt andet skyldes det etårige finansieringstilskud i 2019 svarende til 22,7 mio. kr. samt udligningseffekt af det lavere befolknings- og skattegrundlag. I resultatet er der indregnet, at det betingede balancetilskud vedrørende driftsudgifter kommer til udbetaling i 2019. Ifølge reglerne kan op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet tilbageholdes, hvis kommunerne under ét ikke overholder den samlede udgiftsramme for serviceudgifter i budgetlægningen. Roskilde Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 45,4 mio. kr. vedrørende service, som kommunen således kan miste ved manglende kommunal overholdelse af økonomiaftalen. Samme mekaniske gør sig gældende på anlæg, hvor der kan tilbageholdes 1 mia. kr. i betinget balancetilskud, hvis den samlede anlægsramme ikke overholdes i budgetlægningen. Roskilde Kommunes andel udgør 15,1 mio. kr. og er ligeledes forudsat at komme til udbetaling. Herudover er der tale om en række mindre forskydninger på selskabsskat, ejendomsskatter, beskæftigelsestilskuddet samt medfinansiering af det skrå skatteloft. Dette uddybes senere i notatet, hvor der redegøres for udviklingen siden budgetvedtagelsen 2018 for 2019 på de enkelte indtægtsposter. STATSGARANTI SELVBUDGETTERING Selvangivet indkomstskatteprovenu* 4.355.676 4.540.502 4.711.048 4.875.665 Efterregulering af indkomstskat 24.957 9.282 0 0 Medfinansiering af skrå skatteloft -9.536-9.868-10.195-10.480 Dødsboskat 500 500 500 500 Forskerskat 2.500 2.500 2.500 2.500 Selskabsskat 72.790 80.069 76.786 73.715 Grundskyld 517.150 524.659 534.291 544.423 Anden skat fast ejendom (dækningsafgift) 71.015 73.998 77.846 81.894 Beskæftigelsestilskud 144.924 146.866 148.834 150.828 Tilskud og udligning* 215.544 166.227 123.164 118.752
Side3/8 Regionalt udviklingsbidrag -11.871-9.909-10.221-10.527 I ALT 5.383.649 5.524.826 5.654.553 5.827.269 Samlet skøn ved vedtagelsen af budget 2018 5.416.951 Samlet ændring -33.302 * = På disse poster udmeldes der statsgaranti for budgetåret 2019. Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2018 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering af indkomstskatteprovenuet tydeliggøres i nedenstående tabel. Det fremgår, at valget af selvbudgettering under de nuværende forudsætninger samlet set vil give en mindreindtægt på 3,0 mio. kr. i 2019, mens efterreguleringen vil betyde, at valget af selvbudgettering overstiger statsgarantien med 12,9 mio. kr. set over hele perioden 2019-2022. Ved statsgaranti (1) Ved selvbudgettering (2) Forskel (2)-(1) Indkomstskatteprovenu 4.355.676 4.405.319 49.643 Foreløbigt tilskud og udligning 197.182 142.581-54.601 Beskæftigelsestilskud 144.924 146.866 1.942 Nettoprovenu 4.697.782 4.694.766-3.016 Skøn over efterregulering af udligning vedr. 2019 i 2022 0 15.901 15.901 I alt inkl. efterreguleringer 4.697.782 4.710.667 12.885 Forvaltningen har ved udarbejdelsen af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag anvendt KL s landsdækkende vækstskøn og kommunens egen befolkningsprognose pr. 1. januar 2019, som ligger under det skøn, der indgår i statsgarantien. Statsgarantiens befolkningstal stammer fra Danmarks Statistik og indeholder omvendt fx ikke Roskilde Kommunes planer for boligudbygning. Årsagen til den lavere vækst i Roskilde Kommunes egen befolkningsprognose skyldes flere forhold. Dels er antallet af flygtninge og familiesammenførte nedjusteret yderligere i forhold til sidste års skøn for 2019, og dels er en del af indflytningen i nye boliger udskudt til efter 2019. De to forhold betyder tilsammen, at befolkningstallet pr. 1. januar 2019 i befolkningsprognosen på forårsseminaret blev skønnet 718 personer lavere end ved befolkningsprognosen sidste år. Et lavere befolkningstal har direkte gennemslag på budgetteringen af skat og tilskud/udligning. Dette vil blive uddybet nedenfor på de enkelte elementer. På grund af den lavere befolkning samt usikkerheden i forhold til, at indtægtsskønnet fortsat er baseret på 2016-skattetal, peges der på nuværende tidspunkt på statsgarantien som budgetteringsgrundlag i 2019. De landsdækkende vækstskøn, der indgår i beregningsmodellen, justeres løbende på baggrund af officielle vurderinger af Danmarks økonomiske situation i fx regeringens økonomiske redegørelser, vurderinger fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd. Den kommende økonomiske redegørelse kan føre til reviderede vækstskøn for udskrivningsgrundlaget primo september. Forvaltningen vil på baggrund heraf lave nye beregninger for skat, tilskud og udligning og komme med en endelig anbefaling vedr. valget mellem selvbudgettering og statsgaranti til budgetvedtagelsen. Indkomstskatteprovenuet Udgangspunktet for det selvbudgetterede skatteskøn tages som nævnt p.t. i indkomståret 2016, som korrigeres for ikke-slutlignede indkomster og derefter fremskrives til 2019-niveau. Ultimo august/primo september skiftes der til
Side4/8 skattestatistik for indkomståret 2017, fordi antallet af slutlignede da er højt nok til at udgøre et solidt beregningsgrundlag. Der er både i fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og KL s skøn over udskrivningsgrundlaget korrigeret for de lovgivningsmæssige ændringer, der har været siden 2016 med konsekvens for borgernes skattebetaling, og som dermed påvirker beregningen af det forventede provenu i 2019. Væksten i det selvangivne indkomstskatteprovenu afhænger af, hvordan Roskilde Kommunes udskrivningsgrundlag udvikler sig. Der er i vurderingen taget udgangspunkt i de landsdækkende vækstskøn, jf. afsnittet vedr. valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ovenfor. Skøn over selvangivet indkomstskatteprovenu Selvbudgetteret indtægtsskøn i vedtaget budget 2018 4.536.356 4.760.043 4.985.815 Selvbudgetteringsskøn pr. august 2018 4.405.319 4.540.502 4.711.048 4.875.665 Ændring -131.037-219.541-274.767 - Skøn jf. statsgarantien 4.355.676 I 2019 er Roskilde Kommunes selvbudgetterede indkomstskatteprovenu på 4.405,3 mio. kr., hvilket er i alt 131,0 mio. kr. lavere end sidste års skøn. Statsgarantiens indkomstskatteprovenu er i 2019 på 4.355,7 mio. kr., hvilket er 49,7 mio. kr. lavere end det selvbudgetterede indkomstskatteskøn. Statsgarantien fastsættes uafhængigt af Roskilde Kommunes prognoser. På landsplan er vækstskønnene i udskrivningsgrundlaget nedjusteret i 2016-2021. Nedjusteringen skyldes ikke nedgang i væksten, men er effekten af de skattelettelser, der er indført med jobfradrag og større fradrag vedrørende pensionsindbetalinger. Kommunerne kompenseres under ét for de lavere skatteindtægter gennem bloktilskuddet. Roskilde Kommune har anvendt de landsækkende vækstskøn i skatteprognosen, og sammen med udviklingen i befolkningstallet er kommunens vækst i udskrivningsgrundlag pr. indbygger centrale parametre i skatteskønnet. I 2019 er det skønnede befolkningstal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar (der danner grundlag for statsgarantien) 153 borgere højere end skønnet i Roskilde Kommunes egen befolkningsprognose, jf. nedjusteringen af kommunens befolkningsprognose som beskrevet ovenfor. Når Danmarks Statistiks prognose ligger højere end Roskilde Kommunes egen prognose, skyldes det blandt andet metodeforskelle. Begge prognoser tager afsæt i det senest kendte folketal pr. 1. januar 2018 og fremskriver ud fra dette. I Roskilde Kommunes egen prognose lægges forudsætninger ind om fødsel og død og flyttemønstre på baggrund af 3 års historik, og hertil kommer et skøn på forventet bosætning i nye, planlagte boliger. Danmarks Statistik fremskriver også på baggrund af historik, men har ikke boligudbygningen som en isoleret faktor. Det betyder, at der i fremskrivningen vil indgå et gennemsnit af de seneste 4 års samlede tilflytning inkl. den tilflytning, der er sket som følge af nye boliger. Når boligudbygningen nedjusteres væsentligt i nogle år, som det har været tilfældet i Roskilde Kommune, vil den skønnede befolkningstilvækst i Danmarks Statistiks prognoser således blive overvurderet. Trods forskellene i folketal i statsgarantien og det selvbudgetterede grundlag, ligger det selvbudgetterede skatteskøn isoleret set dog fortsat højere end statsgarantiens skatteskøn, hvilket skyldes, at indkomstniveauet blandt Roskilde Kommunes borgere i gennemsnit er højere end på landsplan. Når der alligevel på nuværende tidspunkt peges på statsgarantien i 2019, skyldes det den afledte effekt på tilskud og udligning.
Side5/8 Forvaltningen følger løbende befolkningsudviklingen, blandt andet for at følge udviklingen i forhold til demografiske udgifter og skat og tilskud/udligning. Udviklingen i 2018 ser på nuværende tidspunkt overordnet ud til at være i overensstemmelse med det udgangspunkt, der ligger i den nedjusterede befolkningsprognose. Tilskud og udligning Flere ting har indvirkning på størrelsen af det samlede bloktilskud, som er fastsat i aftalen mellem regeringen og KL samt på fordelingen gennem tilskuds- og udligningssystemet. Udligningssystemet er et nettoudligningssystem, og udligningen påvirkes således af kommunens samlede vilkår, dvs. ændringer både på beskatningsgrundlag, befolkningstal og udgiftsbehov, mens nogle tilskud fordeles pr. borger i bestemte kategorier. Skøn over tilskud og udligning ekskl. beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget 2018 21.534-3.087-70.768 Selvbudgetteringsskøn pr. august 2018 150.850 156.318 112.943 124.125 Ændring 129.317 159.405 183.711 - Skøn jf. statsgarantien 203.673 I forhold til det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag ved sidste års budgetlægning for 2019 vil der ved selvbudgettering være tale om merindtægter på tilskud/udligning på 129,3 mio. kr. En medvirkende årsag til merindtægterne skal findes i det ekstraordinære finansieringstilskud på ca. 22,7 mio. kr. i 2019, men merindtægterne skyldes dog primært, at Roskilde Kommune i 2019 opnår flere indtægter gennem det mellemkommunale udligningssystem på grund af de betydeligt lavere skatteindtægter. Lavere skatteindtægter giver således kommunen lavere grad af selvfinansiering og dermed en større andel af de bloktilskudsmidler, der fordeles både via den kommunale udligning og via det resterende bloktilskud ud fra en befolkningsfordeling kommunerne imellem. Befolkningstallet forklarer dermed også, hvorfor statsgarantiens beløb vedrørende tilskud og udligning ligger 52,7 mio. kr. over selvbudgetteringen, da statsgarantien som nævnt er baseret på et højere befolkningstal end selvbudgetteringen. Medfinansiering af det skrå skatteloft Skatteloftets øvre grænse for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), udgør 51,95 pct. (det skrå loft). Hvis summen af de forskellige statslige indkomstskatter og kommuneskatten overstiger denne grænse, betaler staten et nedslag i skatten, så borgeren bliver friholdt for skat over 51,95 pct. Der er kommunal medfinansiering af dette skattenedslag, såfremt den enkelte kommune opfylder to kriterier: 1) at den kommunale udskrivningsprocent er sat op siden 2007 og 2) at udskrivningsprocenten overstiger 24,87 pct. Roskilde Kommune medfinansierer således ordningen, idet Roskilde Kommunes udskrivningsprocent blev sat op i 2008 til de nuværende 25,2 pct. Medfinansieringsbeløbet beregnes ud fra Roskilde Kommunes topskattegrundlag og forskellen mellem de 24,87 pct. og kommunens faktiske udskrivningsprocent på 25,2 pct. Som det fremgår af nedenstående tabel falder Roskilde Kommunes udgifter til medfinansieringen med 0,8 mio. kr. i forhold til sidste års skøn.
Side6/8 Skøn over medfinansiering af det skrå skatteloft Skøn i vedtaget budget 2018-10.383-10.845-11.284 Skøn pr. august 2018-9.536-9.868-10.195-10.480 Ændring 846 977 1.089 - Selskabsskat Provenuet af selskabs- og fondsskat vedr. indkomståret 2016 afregnes i år 2019. Tallet er endeligt opgjort til 72,8 mio. kr., og ligger fast. Det er en forværring på 6 mio. kr. i forhold til sidste års skøn. Forventningen var ved budgetlægningen sidste år en ret høj generel vækst baseret på god indtjening blandt virksomhederne i 2015-2017 til afregning i perioden 2018-2020. Væksten i selskabsskatteprovenuet forventes fortsat højt på landsplan i 2019 og 2020, men KL gør opmærksom på, at det især er indtjeningen fra en række større selskaber, der trækker denne vækst, og at provenuvæksten dermed kun kommer de kommuner til del, som de pågældende virksomheder har aktiviteter beliggende i. Roskilde Kommune oplever således også en vækst fra ca. 70 mio. kr. i provenu i 2018 til knapt 73 mio. kr. i 2019, men der er ikke tale om en vækst svarende til den landsdækkende. Siden indkomståret 2007 er selskabsskatten blevet opkrævet med opkrævningsprocent på 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 blev der besluttet en gradvis nedsættelse til 22 pct. i 2017. Kommunerne kompenseres for faldende selskabsskatteprocent ved, at den kommunale andel af selskabsskatterne øges. Indfasningen vil således være slået fuldt igennem ved budgetlægningen for 2020, hvor indkomståret 2017 afregnes. Skøn over selskabsskat Skøn i vedtaget budget 2018 78.830 78.516 78.672 Skøn pr. august 2018 72.790 80.069 76.786 73.715 Ændring -6.040 1.553-1.886 - Tallene for overslagsårene er baseret på KL s skøn for en årlig, procentvis stigning Grundskyld og anden skat på fast ejendom Det forventede provenu af grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) nedjusteres med i alt 1,9 mio. kr. (hhv. 1,4 mio. kr. i opjustering vedrørende grundskyld og nedjustering vedrørende dækningsafgift på 3,3 mio. kr.) i 2019. Skøn over grundskyld Skøn i vedtaget budget 2018 515.779 525.688 536.325 Skøn pr. august 2018 517.150 524.659 534.291 544.423 Ændring 1.371-1.028-2.034 -
Side7/8 Skøn over anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Skøn i vedtaget budget 2018 74.314 78.327 82.635 Skøn pr. august 2018 71.015 73.998 77.846 81.894 Ændring -3.299-4.330-4.790 - Ejendomsbeskatningen er under forandring på grund af boligaftalen indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som blandt andet omfatter den midlertidige indefrysningsordning frem mod udarbejdelsen af nye offentlige ejendomsvurderinger. De nye ejendomsvurderinger forventes at blive udarbejdet for private ejerboliger pr. 1. januar 2019 og for resterende ejendomme året efter. De nye vurderinger beskattes først fra 2020, og 2019 beskattes således ud fra det eksisterende vurderingssystem. Når de nye ejendomsvurderinger træder i kraft, vil de blive ledsaget af en statsligt fastsat grundskyldspromille fra 2021, og i perioden 2021-2025 vil en eventuel provenueffekt som følge af ny udskrivningspromille og nye vurderinger blive neutraliseret. I 2020 er det forventningen, at kommuner, hvor mange boligers nye vurdering ligger under den nuværende vurdering, vil tabe på det, mens de, der beskattes på baggrund af noget, der ligger tæt på den offentlige vurdering, vil vinde på det. Det har på grund af alle disse ændringer været usikkert, på hvilket grundlag kommunerne skulle budgetlægge indtægter vedrørende ejendomsskat i årene fremover. KL anbefaler, at man budgetterer udviklingen i ejendomsskatterne som vanligt med anvendelse af den udmeldte reguleringsprocent på de dele af ejendommene, som fortsat kan stige. Indefrysningsordningen for perioden 2018-2020 har ikke umiddelbart betydning for kommunens beregning af ejendomsskatteprovenu, idet skatteindtægten budgetteres som vanligt, men blot ikke kommer i kommunernes kasser. I stedet bliver de indefrosne beløb optaget som mellemværende mellem borgerne og kommunerne, og kommunerne kan lånefinansiere svarende til de indefrosne beløb. I Roskilde Kommune betyder det, at der i 2019 forventes hjemtaget lån for 7 mio. kr. til dette formål. KL følger fortsat den fremtidige budgettering af kommunernes ejendomsskatter tæt, og der er dele af lovkomplekset, der endnu ikke er vedtaget, og hvor de kommunale konsekvenser og kompensation derfor endnu ikke kendes. Beskæftigelsestilskud Siden kommunerne i 2010 overtog udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes der årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Beskæftigelsestilskuddet består af 2 dele; et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Skøn over beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget 2018 147.985 149.968 151.977 Skøn pr. august 2018 144.924 146.866 148.834 150.828 Ændring -3.061-3.102-3.143 -
Side8/8 Beskæftigelsestilskuddet for 2019 bliver midtvejsreguleret i 2019, og i 2020 sker der en efterregulering af det udbetalte beskæftigelsestilskud. Det udmeldte skøn, som tilfalder Roskilde Kommune som en indtægt i 2019, udgør 144,9 mio. kr., mens der ikke indgår nogen efterregulering vedr. tidligere år. Dette beløb er 3,1 mio. kr. lavere end skønnet til budgettet for 2018 i budgetoverslagsåret 2019 og et tilsvarende fald er indarbejdet på udgiftssiden i budgettet vedrørende udgifter til forsikrede ledige. Regionalt udviklingsbidrag Kommunerne betaler et lovfastsat udviklingsbidrag til regionerne vedrørende regionernes arbejde med regional udvikling. Bidraget udgør 135 kr. pr. indbygger. I alt indgår der p.t. udgifter til udviklingsbidrag i 2019 11,9 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. kr. lavere end skønnet ved budgetlægningen for 2018 vedrørende overslagsåret 2019. Efterregulering af skat, tilskud og udligning I 2016 og 2017 valgte Roskilde Kommune selvbudgettering. Dermed er der tale om efterreguleringer af disse års selvbudgetteringsskøn. Efterreguleringen for 2016 viser, at den faktiske gevinst ved valg af selvbudgettering i 2016 blev 30 mio. kr. højere end det budgetterede skatteprovenu, der blev udbetalt i 12-delsafregningen af skatter og tilskud/udligning i 2016. Derfor indgår der i indtægtsprovenuet for 2019 en merindtægt på 30 mio. kr. vedrørende 2016, hvilket var forudset ved budgetlægningen sidste år. Den foreløbige efterregulering vedrørende 2017 i 2020 skønnes p.t. til at resultere i merindtægter på ca. 40 mio. kr., hvilket dog endnu er behæftet med meget stor usikkerhed, idet det er baseret på foreløbige skatteopgørelser og derfor kunne ændre sig betydeligt. Det skal nævnes, at selvbudgetteringsskønnet i både 2016 og 2017 blev lagt forsigtigt for at gøre risikoen for tilbagebetaling så lille som muligt og hellere modtage en positiv efterregulering.