AAT BOOST TIL NYKÆLVERE



Relaterede dokumenter
Protein til nykælvere - produktionsforsøg

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

FASEFODRING MED PROTEIN

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Huldændring i goldperioden og fedttræning

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Proteinniveau til unge kvier

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Køers respons på gruppeskift

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

NTM HANDLER OM PENGE!

Stort potentiale for krydsning i praksis

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Sådan avler jeg min favoritko

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Teknikken i testdagsmodellen (2)

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Fremtidens supermæ lk

Soens produktion af råmælk og mælk

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Mælkeproduktion uden grovfoder

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Udnyttelse af bypass stivelse

Kraftfoderstrategier i et AMS system

Antal blandinger til fremtidens sohold

Optimalt valg af kløvergræsblanding

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Godt håndværk og sparetips

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Økologikongres 2011, Vingsted den november 2011

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter

Aminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

1. hovedforløb Kvier

ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Strategi for foderforsyning

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET - FOULUM MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1 OG MARTIN R. WEISBEJERG, AARHUS UNIVERSITET FOULUM 1 VIDENSCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG MED BIDRAG FRA A.L.F. HELLWING, L. HYMØLLER OG C. LAURIDSEN, AU FOULUM H. LAPIERRE, AGRICULTURE AND AGRI-FOOD CANADA C.M. RØNTVED, CMR ON SITE, AALBORG UNI V E R S I T E T

PROTEINUNDERSKUD EFTER KÆLVNING AAT balance, g/ d Dage fra kælvning Mål med øget proteinstatus Opretholdelse af normale kropsfunktioner Bell et a l., 2

TO FO RSØ G MED DYBDEG ÅENDE UNDERSØGELSER - ET PÅ FOULUM - ET I CANADA UNI V E R S I T E T 3

BEHANDLINGER PRO TEIN ELLER VAND TIL LØ BEN Foulum forsøg, 4 køer Infusion af kasein C anada forsøg, 5 køer Infusion af frie aminosyrer 8 8 7 7 Kasein, g/d 6 5 4 3 2 Aminosyrer, g/d 6 5 4 3 2 1 n = 4 5 1 15 2 25 3 1 n = 5 5 1 15 2 25 3 Ba sisra tion: 15,9 % rå prot. Ba sisra tion: 16,4 % rå prot.

HØJ OG KONSTANT AAT FORSYNING Foulum forsøg AAT forsyning 3 AAT 25 2 g/d 15 1 5-15 -1-5 5 1 15 2 25 3 n = 4

MÆLKEYDELSE: +7 TIL 8 KG / D Foulum forsøg Canada forsøg Mælkeydelse Mælkeydelse 6 P beh <.1; P dag <.1 6 P beh <.1, P dag <.1 5 43.8 ±.9 5 46. ±.8 4 36.6 ±.9 4 38.2 ±.9 kg/d 3 kg/d 3 2 2 1 AAT 1 AAT n = 4-15 -1-5 5 1 15 2 25 3 n = 5-15 -1-5 5 1 15 2 25 3

HØJ UDNYTTELSE AF EKSTRA PROTEIN Foulum forsøg Proteinydelse g/d P 18 beh x dag =.3 AAT 17 16 15 14 13 12 11 1 65 % af ekstra protein 4 15 29 n = 4

FORBEDRET PROTEINSTATUS Essentielle aminosyrer i blodet 14 12 P trans x beh <.1 P beh x dag =.2 AAT µmol/l 1 8 6 4-14 4 15 29 n = 4

TEGN PÅ FORBEDRET IMMUNFORSVAR Immunkompetence ved stimulans TNFα, ng/ml 18 16 14 12 1 8 6 4 2 P trans x beh =.9-14 -7 4 15 21 29 AAT n = 4

STØRRE SYNTESE AF ALBUMIN VIG TIG T TRANSPORT PROTEIN I BLODET Syntese af albumin g/d 38 36 34 32 3 28 26 24 22 P beh =.4, P dag =.5 4 29 AAT n = 4 1

IKKE STØRRE FODEROPTAGELSE Tørstofoptagelse 3 25 P beh =.36, P dag <.1 AAT 2 kg/d 15 1 5-15 -1-5 5 1 15 2 25 3 n = 4

STØRRE FEDT MOBILISERING NEFA i blodet 7 6 5 P beh x dag =.7 AAT mol/l 4 3 2 1-14 4 15 29 n = 4

FO RSØ G MED RIG TIG E FO DERMIDLER - KFC FORSØG - AFPRØVNING I PRAKSIS UNI V E R S I T E T 13

KFC FORSØG 16 HOLSTEIN + 43 JERSEY ~15,5 % rå prote in Prote in ~2,5 % rå prote in Kra ftfode r: 1 kg + 15 g/d 3 kg/ d Grundfoder m. sodahvede Kra ftfode r: 1 kg + 15 g/d 3 kg/ d G rundfoder m. sodahvede og protein Samme foder O ptra p ~15, % rå prote in Kra ftfode r: 1 kg + 15 g/d 3 kg/ d Valset byg: + 15 g/d 2 kg/ d Grundfoder m. sodahvede 5 kg/ d ia lt K 14 d 29 d 14

HØJERE MÆLKEYDELSE ÆLDRE KØER HO LSTEIN 6 KON vs. PROT: P <,1 DH INGEN EFFEKT 5 Mælkydelse, kg 4 3 2 1 INGEN EFFEKT INGEN EFFEKT Ældre 1. kalvs 7 14 21 28 35 42 49 56 63 7 77 84 91 98 Dage fra kælvning 1. Lak - KON Øvrige - KON 1. Lak - PROT Øvrige - PROT 1. Lakt - OPTRAP Øvrige - OPTRAP

SAMME VIRKNING HOS JERSEY 4 35 KON vs. PROT: P =,2 DJ INGEN EFFEKT Mælkeyldelse, kg 3 25 2 15 1 INGEN EFFEKT INGEN EFFEKT Ældre 1. kalvs 5 7 14 21 28 35 42 49 56 63 7 77 84 91 98 Dage fra kælvning 1. Lak - KON Øvrige - KON 1. Lak - PROT Øvrige - PROT 1. Lakt - OPTRAP Øvrige - OPTRAP

AAT BOOST MED FO DERMIDLER: SOM INTENSIVE FORSØG Højere niveau af essentielle aminosyrer i blod Ingen effekt på foderopta gelse Højere niveau af NEFA og urea i blod Måske kortere periode med vægttab 17

KONKLUSION Tyder på et biologisk potentia le for øget mæ lkeydelse O ve rslæ b ind i la kta tion uden e kstra prote in? O g a t koen tilsynela dende er ista nd til bedre a t opretholde velfungerende immunforsva r Protein er mere begræ sende end energi Foderoptagelsen var ikke øget >>> øget fedtmobilisering et problem? >>> hva d ma lker koen a f? 18

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN TAK FO R HJÆLPEN STALDPERSO NALE, LABORANTER, TEKNIKERE TAK TIL BEVILLING SG IVERNE DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION NATUR-ERHVERVSSTYRELSEN; L & F, KVÆG CANADIAN C ANO LA COUNCIL UNI V E R S I T E T 19