LOKALPLAN BOLIGER VED SCORESBYSUNDVEJ GRØNLANDSKVARTERET

Relaterede dokumenter
LOKALPLAN GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV

LOKALPLAN BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN

LOKALPLAN PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, STAMMEN GISTRUP

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP

LOKALPLAN Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING

LOKALPLAN LET INDUSTRI M.M. SULSTED LANDEVEJ SULSTED AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN BOLIGER VED BYGADEN/SKELAGERVEJ SOFIENDAL

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY

LOKAL PLAN AUGUST 1988

LOKALPLAN INSTITUTION MV. VED SULSTED LANDEVEJ SULSTED

LOKALPLAN BOLIG- OG CENTEROMRÅDE THULEBAKKEN HASSERIS

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKEGÅRDSVEJ LIMFJORDSKOLLEGIET VEJGÅRD

LOKALPLAN INSTITUTIONER M.M. OG REGNVANDS- BASSIN, FILSTEDVEJ VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. THISTEDVEJ 65-71, NØRRESUNDBY

LOKALPLAN BOLIGER M.M. VED RODEN GISTRUP

LOKALPLAN MIDTBYEN UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG

LOKALPLAN ERHVERV M.M., SAXOGADE VESTBYEN

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETER FREUCHENS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1985

LOKALPLAN BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP

LOKALPLAN BOLIGER MV., FORCHHAMMERSVEJ AALBORG

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN NØRRESUNDBY STATION NØRRESUNDBY

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

LOKALPLAN PLEJEHJEMSBOLIGER M.M. VED FORTUNAVEJ GUG

LOKALPLAN INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN HOTEL, VESTERBRO / URBANSGADE VESTBYEN

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M., ETAPE III FREJLEV NORD

LOKALPLAN BOLIG- OG INSTITUTIONSOMRÅDE VED SKELAGERVEJ SKALBORG

LOKALPLAN BOLIGER M.M., HENNING SMITHS VEJ, VESTRE FJORDVEJ, ANNEBERGVEJ VESTBYEN

LOKALPLAN ENGGÅRDSGADE KÆRBY

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

ERHVERVSOMRÅDE M.V SOFIENDALSVEJ

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

LOKALPLAN BOLIGER, TYLERVEJ SØNDERHOLM

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE OG SERVICECENTER OTIUMGÅRDEN HASSERIS

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

LOKALPLAN ERHVERVSOMRÅDE VEST FOR JERNBANEBROEN VESTBYEN

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

LOKALPLAN DECENTRAL PSYKIATRISK ENHED M.V., LANGAGERVEJ AALBORG ØST

LOKAL PLAN DECEMBER 1988

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, OBELS HAVE OG ASTRID OBELS VEJ HASSERIS

LOKAL PLAN SEPTEMPER 1991

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. ØSTERBRO 8-10 AALBORG MIDTBY

Videbæk i oktober 2001 J.nr Bredgade. Lokalplan nr. 90 for 14 almennyttige boliger ved Nørregade i Videbæk.

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

LOKALPLAN KIRKE OG KIRKEGÅRD GISTRUP AALLBORG KOMMUNE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

LOKALPLAN BOLIGER OG REKREATIVE FORMÅL VED KIRKEN, GODTHÅB

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDET KÆRBYPARKEN KÆRBY

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED SKALBORG BANEVEJ SKALBORG

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne.

LOKALPLAN ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED LANGS BANEN VODSKOV

LOKALPLAN ÆLDREBOLIGER, RØGILDSVEJ, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

Gundsø byråd har d vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

LOKALPLAN BØRNEINSTITUTION, SYRENBAKKEN NØRRESUNDBY

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

Lokalplan nr for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune

LOKALPLAN INSTITUTIONER MV., SKYDEBANEVEJ AALBORG VEST

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN NR FOR BOSAGER-OMRÅDET

N58 N57. HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr.: E Område til erhverv ved Glerupvej. Glerup By, Visborg. Hadsund By, Hadsund. Hadsund By, Hadsund

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED FRØSTRUPVEJ/ØSTER UTTRUP VEJ AALBORG ØST

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund og område 1.

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Transkript:

LOKALPLAN 07-030 BOLIGER VED SCORESBYSUNDVEJ GRØNLANDSKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2001

Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelserne med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks 765 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra det nord-vestlige hjørne Aalborg Kommune

Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...7 Kommuneplanen...7 Bolig- og befolkningsprognose...7 Kollektiv trafik...7 Tekniske anlæg...7 Skovbeskyttelseslinie...7 Miljøforhold...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...8 Lokalplanen Indledning...9 1. Formål...10 2. Område og zonestatus...10 3. Arealanvendelse...10 4. Udstykning...10 5. Bebyggelsens placering og omfang...10 6. Bebyggelsens udseende...11 7. Ubebyggede arealer...11 8. Veje, stier og parkering...12 9. Tekniske anlæg...12 10. Miljø...12 11. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...12 Servitutter...12 Retsvirkninger...13 Vedtagelse...13 Tinglysning...14 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...15 Støj fra erhverv, Bilag B...17 Støj fra trafik, Bilag C...19 Parkeringsnormer, Bilag F...21 Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsplan... Bilag 3 Kommuneplantillæg nr. 2.67 Aalborg Kommune

Redegørelse Nord Th. Sauersvej Thulevej Boligområde Mylius Erichsensvej Aalborg Seminarium Scoresbysundvej Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at der inden for lokalplanens område kan opføres en boligbebyggelse i 3 etager med tilhørende fællesarealer indeholdende parkering, fælles opholdsarealer m.m. Lokalplanen skal ligeledes sikre, at ny bebyggelse gives en udformning og udtryk, der harmonerer med omgivelserne, her tænkes specielt på Aalborg Seminarium. Endelig skal den sikre, at parkeringsarealer, fællesarealer m.m. får et grønt præg. Der skal etableres vejadgang til området fra Scoresbysundvej. August 2001 5

Redegørelse Lokalplanområdet Lokalområdet, som er vist på oversigtskortet på side 5, omfatter et ca 7.000 m² stort område, der tidligere har været en del af Aalborg Seminariums idrætsanlæg. Området er plant med et niveauspring på ca. 2 m mod vest. Langs områdets nord-, vest- og østskel er der en del store træer, beplantningsbælter m.v., som med respekt for naboforhold og bevaring af det grønne præg i videst mulig omfang skal bevares og eventuelt suppleres. Lokalplanområdets omgivelser Området grænser mod vest op til det flotte Aalborg Seminariums boldspilsarealer. Aalborg Seminarium blev opført i 1963 med tegl som det gennemgående materiale samt store glasbånd. Seminariet er de senere år udvidet med ca. 3.500 m². Udvidelsen er foretaget med kendte temaer fra det eksisterende byggeri kombineret med nutidige materialer, hvilket skaber et sammenhængende udtryk. Der er planer om at ændre idrætsarealerne til et parklignende anlæg med æbleplantage, opholdsarealer, vandanlæg m.m. Nord for området ligger et 5 etager højt boligområde. Mod øst ligger der på den anden side af Scoresbysundvej Boldklubben af 1952's klubhus og baner. Syd for området ligger Amtscentret for Undervisning. Aalborg Seminarium set fra området 6 August 2001

Redegørelse Området set fra syd med boligbebyggelsen langs Thulevej i baggrunden Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde O1, Grønlandskvateret Øst. Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål (undervisning) og anlæg af almennyttig karakter. Der er ikke overensstemmelse mellem den gældende kommuneplan og nærværende lokalplan. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der giver mulighed for anvendelse til boligformål i max 3 etager. Kommuneplantillægget skal godkendes senest samtidig med, at nærværende lokalplan vedtages endeligt. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for 1999-2010 er det forudsat, at der inden for hele Grønlandskvarteret vil blive bygget ca. 310 boliger. Det skønnes, at der vil kunne opføres ca. 60 små boliger inden for lokalplanområdet. Disse boliger, som lokalplanen åbner mulighed for kan etableres, er ikke med i prognosen. Kollektiv trafik Området betjenes i dag af bybusser på Scoresbysundvej. Der er stoppested ca. 100 m nord for området på Scoresbysundvej. Kommuneplanens målsætning for gangafstanden mellem bolig og busstoppested på max. 400 m er stort set opfyldt for hele lokalplanområdet. Tekniske anlæg I lokalplanområdet bør der afsættes plads til opsamling af genanvendelige materialer (eksempelvis flasker/glas og papir). Skovbeskyttelseslinie Den nordlige del af lokalplanområdet er omfattet af en skovbeskyttelseslinie. Området mellem lokalplanområdet og skovarealet er i dag udbygget med bl.a. kollegium, materielgård m.v. Byggeri inden for lokalplanområdet vil derfor ikke ændre på skovområdets nærmeste omgivelser. Skovbeskyttelseslinien forudsættes derfor ophævet inden for lokalplanens område. August 2001 7

Redegørelse Miljøforhold A. Grundvand Der stilles ikke særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse med fremtidig anvendelse af området til byggeri m.m. B. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunes spildevandsplan. Området er fælleskloakeret. Spildevand og overfladevand ledes via eksisterende afløbsledninger til Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædet spildevand til Østre Landgrøft. C. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller har været aktiviteter, der kan have givet anledning til forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningsloven 71. D. Trafikstøj For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at bebyggelsen skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra vejtrafikken ikke overstiger 30dB (A), i beboelsesrum. Samtidig må støjniveauet ikke overstige 55 db (A) på udendørs opholdsarealer. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se færdselslovens 100). Den nordlige del af lokalplanens område er omfattet af en skovbeskyttelseslinie i henhold til naturbeskyttelsesloven ( 17, stk. 1). Aalborg Kommune forudsætter skovbeskyttelseslinien ophævet af Skov- og Naturstyrelsen inden for lokalplanens område på grundlag af den sammenfattende planlægning. Området set fra syd med boligbebyggelse nord for i baggrunden 8 August 2001

Planbestemmelser Del af matr.nr. 17 ks Sohngårdsholm Hovedgård, Aalborg Jorder AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By & Miljø Plan-Byg Forstæder og Opland Vesterbro 14, 9000 Aalborg, Tlf. 99 31 31 31 Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August 2001 9

Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, at området anvendes til boliger, at ny bebyggelse gives en udformning, der harmonerer med Aalborg Seminarium, at området vejbetjenes fra Scoresbysundvej, at dele af den nuværende beplantning bevares, at parkeringsarealer gives et grønt præg, samt at sikre velbeliggende fælles friarealer til områdets beboere. 2. Område og zonestatus 2.1 matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Sohngårdsholm Hovedgård, Aalborg Jorder del af 17 ks 3.2 tekniske anlæg Indenfor lokalplanes område kan der opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer. 4. Udstykning 4.1 udstykning Ingen bestemmelser udover eksisterende lovgivning 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 placering Ny bebyggelse skal placeres indenfor det på bilag nr. 2, Arealanvendelse, viste byggefelter. Bygninger kan opføres min. 2 m fra skel mod vest. Fælleshus og depotskure m.m. skal placeres indenfor byggefelter og i max. 1 etage. Miljøstation, cykel- og redskabsskure kan placeres indenfor parkeringspladsareal samt alle parceller, der efter den 27.06.2001 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.3 zoneforhold Lokalplanens område er beliggende i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 anvendelse * Boliger (etagebebyggelse) Inden for området kan der indrettes lokaler (fællesrum, redskabhus m.m.) til brug for områdets beboere. Områdets levende hegn set fra Aalborg Seminarium 10 August 2001

Planbestemmelser 5.2 omfang Bygningerne kan opføres i max. 3 etager. Bygningernes højde må ikke overstige 10,5 m over eksisterende terræn. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 facader Bebyggelsen skal gives en udformning, der gør, at den har et harmonisk og smukt udtryk i samspil med Aalborg Seminarium. Ydervægge skal udføres i røde tegl som blankmur. Mindre bygningsdele kan udføres i træ, kobber, zink og aluminium. 6.2 tag Tage skal udføres som flade tage eller med ensidig taghældning på max. 18. Tagbeklædningen skal udføres med tagpap, skifer eller længdeprofilerede stålplader. 6.3 vinduer Vinduer skal udføres med karme/rammer af metal eller træ i mørke farver. Farverne skal sammensættes udfra NCS-farvesystemets principper. Sorthedsprocenten skal min. være 75. Udføres vinduerne i ædeltræ, kan de fremstå i materialernes naturlige røde eller rødbrune farver. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholds- og fællesarealer Inden for området skal der udlægges fælles opholdsarealer for områdets beboere svarende til 10% af områdets areal excl. vej- og parkeringsudlæg. 7.2 beplantning Nye træer skal primært være frugttræer og løvtræer. Aalborg Seminarium 7.3 hegn Der sikres areal for levende hegn mod nord- øst- og vestskel i henhold til bilag 2, Arealanvendelse. Levende hegn, der ikke ligger inden for byggefelterne, er bevaringsværdigt. Levende hegn inden for byggefelter kan gennembrydes for placering af beboelsesbygninger og stiforbindelser. Der må ikke opsættes faste hegn inde på området. Hvis der ønskes hegn, skal det være i form af løvfældende hække. 7.4 befæstelse Befæstelse på ubebyggede arealer som fællesareal, veje, stier, parkering m.v. skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. 7.5 belysning Belysning af veje, stier, parkeringsarealer og opholdsarealer skal udføres som pullert- og parkbelysning. 7.6 udendørs oplag Udendørs oplag må ikke finde sted. August 2001 11

Planbestemmelser 7.7 terrænregulering Terrænreguleringer nærmere skel end 1,0 m må ikke finde sted hverken før eller efter byggeriet opførelse. Inden for området må der ske terrænregulering på max. +/- 0,5 m. 8. Veje, stier og parkering 8.1 vejadgang Vejadgangen til området skal ske fra Scoresbysundvej, som vist i princippet på bilag 2, Arealanvendelse. 8.2 parkering Der udlægges areal til parkering efter parkeringsnormen efter bilag F, Parkeringsnormer. 9. tekniske anlæg 9.1 Ledninger i jord Elledninger, telefon- og TV-kabler og lignende må kun føres som jordkabler. 9.2 antenneanlæg Udvendige antenneanlæg må ikke opsættes, så de er er synlige fra veje og fællesarealer. 10. Miljø 10.1 støj fra trafik Ved opførelse/indretning af boliger skal det sikres, at støjniveauet fra trafikken på Scoresbysundvej ikke overstiger 30 db i sove- og opholdsrum. 10.2 kloakering Området skal separatkloakeres. 11. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 11.1 fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunes anvisning. 11.2 ubebyggede arealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i punkterne 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 og 7.7. Servitutter Følgende servitutter indenfor lokalplanområdet er ikke i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og forudsættes aflyst i forbindelse med lokalplanens vedtagelse: 09.10.1965 Dok. om bebyggelse, benyttelse m.v. 24.04.1974 Dok. om ejendommens benyttelse skal godkendes af Undervisningsministeriet og forbud mod afhændelse og pantsætning uden samtykke fra Undervisningsministeriet. 15.09.1974 Dok. om ejendommens benyttelse skal godkendes af Undervisningsministeriet og forbud mod afhændelse og pantsætning uden samtykke fra Undervisningsministeriet. 31.08.1978 Dok. om forsynings-/afløbsledninger m.v., samt bebyggelsesfrie arealer. Støjniveauet fra trafikken på Scoresbysundvej må ikke overstige 55 db på udendørs opholdsarealer til boliger. 12 August 2001

Planbestemmelser Retsvirkninger Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod fx ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter, der strider mod planen. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 27. august 2001. Henning G. Jensen borgmester kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkning. Finn Nygaard planlægger August 2001 13

Tinglysning 14 August 2001

Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August 2001 15

Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum P-pladser 1-3 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Det forudsættes, at anlæggene kan indpasses på en harmonisk måde. 16 August 2001

Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. August 2001 17

Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 18 August 2001

Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) 55-65 db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. August 2001 19

Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. August 2001 21

Arealanvendelse: Bilag 2 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE PINCIPIELLE VEJADGANGE PARKERINGSPLADSAREAL BYGGEFELT LEVENDE HEGN KLOAKLEDNING MED 5M BREDT DEKLARATOINSBÆLTE SKOVBYGGELINIE FORUDSAT OPHÆVET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 27.06.2001 MÅL: 1:2000

Illustrationsplan: Bilag 3 AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 27.06.2001 MÅL: 1:2000

Oversigtskort 07-030 Nord 1:8000 Aalborg Kommune